track #13 2015

TEST // GEAR // NYHEDER // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

UDFORDRINGEN

FUCKR MED DIN MAD

NR 13. / FEBRUAR 2015

TEMA

VIDENSKABLIG NYSGERRIGHED

INTERVIEW MED DAVID GULDAGER

FREMTIDEN BLIVER VILD

Tag med til SPEJDERNES NYE Ø

KÅRE NIELSEN:“LANGT DE FLESTE AF MINE

RIGTIG NÆRE VENNER,HAR JEG IGENNEM

SPEJDERVERDENEN”

GUIDE

SOV GODT I SOVEPOSEN

GEAR

DEN LÆKRESTE SPEJDERMODE

INDHOLDTJEK BL.A. NOGET AF ALT DET HER:

Der leges med mad i

Udfordringen

Side 08

Street style:

Styr på spejdermode

Side 10

Track har taget en spændende snak med gad-

getekspert David Guldager

Side 12

NØRD-Kåre

Nielsen er nede

med spejder

Side 22

Hjernen

er lidt af

en gåde.

Bliv klogere

på den

Side 20

Spejderne har fået en øSide 18

KolofonTRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejder-korps.

Det Danske SpejderkorpsArsenalvej 101436 København KTlf.: 32 64 00 50

ForsidefotoSpejderne har købt Middelgrunds-fortet i Øresund. Det skal nu laves om til Ungdomsøen.Foto: Nicolai Kamuk

B&U-redaktionenLauge Eilsøe-Madsen, formandRebecca Kolte-OlsenChristoffer Kolbe Boye-HansenKristina Havbo KongsgaardSarah Maj K. SiewartzNanna Sofie Lykke HansenMartin Anker JensenHelene Kristine HolstSigne HegelundLasse Bækhus

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, [email protected]

Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, [email protected]

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: [email protected]

Oplag: 13.500

Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret

Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivel-ser på dds.dk.

Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redak-tionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemel-ding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder:Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktio-nen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen:[email protected]

Det Danske Spejderkorps generelt:[email protected]

www:spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid:32 64 00 99

02 TRACKFEBRUAR 2015

VELKOMMENTIL

Fo

to: C

HR

IST

IAN

MA

LIK

LY

NN

ER

UP

LEDER

JEG TROR ALDRIG NOGENSINDE, AT MAN KAN BLIVE FOR GAMMEL TIL AT LÆRE NOGET.Så længe jeg oplever noget nyt, sker der

noget spændende omkring mig. Jeg bliver

nysgerrig og interesseret – og hele tiden

bliver jeg forundret.

Denne forundring har vi valgt at sætte

fokus på i denne udgave af Track. Viden-

skaben forundres altid, og hver dag kom-

mer der nye svar. Og oftest skaber dette

endnu flere spørgsmål og overvejelser.

Jeg forundres altid over, hvor meget vi kan

lære, og hvor meget vi stadig kan lære. Jeg

forundres over, hvordan jeg selv er en del af

det hele, og hvordan jeg selv kan være med

i videnskaben.

Til daglig studerer jeg på universitetet,

men videnskab er så meget mere end

studier. Videnskaben er også at opleve

ting, prøve noget nyt, afprøve idéer og frem

for alt at være nysgerrig. Videnskaben er

mange ting, den bærer mange ansigter og

har mange skikkelser. Den kommer til udtryk

på forskellige måder, og hele tiden hjælper

den os med at overveje vores verden på et

nyt plan. Det mest fantastiske er nemlig, at

videnskaben ikke er bundet til et bestemt

sted. Ingen kan gøre eneret på videnskaben

– alle kan være en del af den.

Videnskaben er ikke bundet til et be-

stemt sted eller studie. Der er ikke en form

for nysgerrighed eller studie, der er mere

rigtigt end andre. Den videnskabelighed, vi

vælger at sætte fokus på her, er den nysger-

righed, vi selv hele tiden oplever. Det er nys-

gerrigheden til at gå ud og prøve verden og

til at lære noget nyt. Til at prøve nogle helt

fantastiske ting. At kunne prøve de fedeste

ting må være videnskabens og nysgerrighe-

dens svar på magi. Vores verden er nemlig i

sandhed magisk, og det oplever vi fuldt ud,

når vi har nysgerrigheden til at prøve den af.

God fornøjelse!

Lauge Eilsøe-Madsen

Formand i B&U-redaktionen.

“ Ingen kan gøre eneret på videnskaben – alle kan være en del af den.”

“ Så længe jeg oplever noget nyt sker der noget spændende omkring mig. Jeg bliver nysgerrig og interesseret – og hele tiden bliver jeg forundret.”

Med nysgerrig-heden på rejse

03TRACKFABRUAR 2015

BAG OMREDAKTIONEN

Redaktionen siden sidst:

En af verdens kendteste, klogeste og

sejeste videnskabsmænd var Albert

Einstein. Det var ham, der bl.a. udviklede

relativitetsteorien. Da Einstein var 16 år

gammel gik han til optagelsesprøve ved

en højskole i Schweiz, men dumpede,

fordi hans karakterer i fag som fransk

og litteratur ikke var høje nok. Han kom

dog ind året efter. I Danmark er de fleste

mindst 18 år, når de starter på højskole,

og de bliver slet ikke tilbudt at starte

tidligere, som Einstein gjorde. Så hvis

du gerne vil være ligesom Einstein, er

det på tide at gå i gang med de store

fysikbøger.

Einstein havde en IQ på 160 – det nor-

male er omkring 110. Han blev 76 år gam-

mel, og hele livet igennem sagde han

mange kloge ting. Her er tre eksempler:

• “Lær af i går, lev i dag, håb for i

morgen. Det vigtigste er, at du aldrig

stopper med at stille spørgsmål.”

• “Vi kan ikke løse problemer med den

samme tænkemåde, som skabte dem.”

• “Det virkelige tegn på intelligens er

ikke viden, men fantasi.”

Kristina: Noget så

uundværligt som en

tartelet-tang

Sarah Maj: Briller, ellers

ville jeg ikke kunne se

noget

Martin: Et robotøje, man

kan få opereret ind hvis

man er blind!

Daniel: Sneakers

Signe: Flyvemaskinen er

en ret vild opfindelse

Sissel: Rumraketter

Amalie: En water-puri-

fier. Det er et rør, man

kan drikke igennem, der

renser vand

Johanne: Johann Guten-

bergs Bogtrykkerkunst,

der på kort tid fik indfly-

delse på Renæssancen,

Reformationen og

moderne videnskab

Lauge: 3-Dooler, en

”kuglepen” hvor man

kan tegne 3D objekter

Rebecca: Internettet!

Det er vildt, at man kan

kommunikere med hele

verden. Opfinderne må

have haft en vild fantasi.

Nanna Sofie: Teslacoil,

dem der kan lave lyn.

Hvad er den sejeste ting, der er opfundet?

I 2013 fandt amerikanske forskere ud af, hvor lang tid et pattedyr tisser. Og

det vilde er, at en elefant og mus er ca. lige lang tid om at komme af med

deres urin.

Det magiske tal er 21 sekunder. Der kan dog godt forekomme udsving på

op til 13 sekunder, bl.a. fordi blæren ikke altid er fuld.

Selvom en mus selvfølgeligt producerer mindre urin end en elefant, så er

urinrøret også tilsvarende mindre, og det sammenholdt med, at elefanten

også får hjælp af tyngdekraften, betyder, at tissetiden bliver den samme.

VILD VIDENSKABELIG VIDEN: Grunden til, at vi tisser, er i øvrigt, at vi pattedyr skiller af os med en masse forskel-

lige salte gennem urinen. Prøv at sætte stopuret

til næste gang, du tisser – men husk, at der kan komme afvigelser på

op til 13 sekunder.

Noget om Einstein


NYT OG NICE

Foråret kalder, og med foråret

kommer en ny sæson med

spejderløb, vandreture og hejk!

Det bliver fedt! - Bortset fra de

våde bukser man får af det våde

græs. Eller sneen der falder

ned i støvlen... Frygt dog ej! Der

findes en løsning.

Gaiters er måske vandrerens

kæreste eje – lige efter støvler

og sokker. Gaiters er vandtætte

og robuste forlængelser af dine

støvler, som man sætter ud

over det nederste af bukserne.

De forhindrer, at dine busker

bliver våde, men også at de går

i stykker, hvis du løber igennem

tornekrat eller underskov.

Og det fede er, at du altid

kan bruge gaiters! De beskytter

også mod flåter om sommeren,

og mod sne i støvlen om

vinteren. De kan også bruges i

stedet for knæsokker, hvis du er

ved at tage shorty-mærke, og så

er de vandtætte.

Gaiters er din bedste ven, så

hop ud og få dig et par!

Årstidernes gear:

Gaiters gaiters gaiters!

Himlen gennem en stjernekikkert

Stjerner Der findes milliarder af stjerner i universet. En

stjerne er en enorm kugle af gas. Inde i cen-

trum smeltes brint om til helium, og denne

proces frigiver masser af energi, der får stjer-

nen til at lyse og varme i milliarder af år.

Du kan se lidt nærmere på stjernerne i en

stjernekikkert.

Solen Vores sol er en helt almindelig stjerne.

Den er 150 millioner km væk fra Jorden,

og den er stor og tung – faktisk er den

100 gange tungere end alle planeter

i solsystemet tilsammen.

Inde i kernen er der 15,5 millioner grader

varmt; på overfladen er den 5.500-6000

grader. Dens lys og varme er altafgørende for

livet på jorden – ting som årstider, havstrøm-

me, vejret og klimaet er ”styret” af solen.

05TRACKFEBRUAR 2015

NYT OG NICE

Vidste du, at ...

… koalaer kræmmer

træer for at køle sig

ned

… to af de funda-

mentale smage, sødt

og salt, undertrykkes

af ubehagelig bag-

grundslyd såsom

larmen fra en flymo-

tor (det er bl.a. derfor

flymad smager

dårligt)

… rekorden, for hvor

dybt et menneske

har dykket iført

iltflasker, er 332,35

meter

… en violin er

bygget af 70

enkelte stykker træ

… intet rimer

på pølser

… 12 nyfødte børn

dagligt bliver givet

til de forkerte

forældre

Dimser der dutter:

Sov godt Det er aften. Teltet er langt om

længe kommet op at stå. Du og dine

venner gør klar til at sove. I er herre

trætte efter en lang, laaang dag. Men

månen er som en sol om natten; den

lyser hele himlen op. Det blandet med,

at en af dine venner har besluttet sig

for lige at læse sig selv i søvn med sin

Maglite som nattelampe, gør det helt

umuligt at falde ordenligt i søvn. Det er

simpelthen alt for lyst.

Heldigvis er hjælpen ikke langt væk.

For du har jo husket dine lækre sove-

briller, du lige nåede at få hevet med

fra en Spejder Sport-butik inden turen.

Når du tager dem på, er det som om,

du lige ruller mørklægningsgardinet for.

Alt bliver helt sort – også selvom du har

åbne øjne. Og så er de bløde og dejlige

at have på. Sov godt.

(PS. Sovebrillen kan også bruges om

dagen, når solen skinner. Brillen funge-

rer også som en 100% effektiv solbrille

– faktisk er den så effektiv, at du ikke

kan se noget som helst.)

Ost er noget, man har lavet i op til 7000 år, men så gammel er den i dit

køleskab ikke. Nogle oste er dog op mod

2 år gamle, og det er fordi, den er ’modnet’.

Når en ost modner, står den i et køligt

rum, så den kan udvikle sin smag. Ost laves

af mælk, men for at mælken bliver til ost,

tilsætter man noget, der kaldes osteløbe

og mælkesyrekultur. Disse er med til at lave

mælken om til en fast masse.

Jo længere osten står, des mere modner

den, og jo kraftigere bliver smagen. Det er

små organismer i osten, der gør, at den æn-

drer smag, fordi de laver mælken om til ost.

Grunden til, at man lavede ost i gamle

dage, var fordi man ikke kunne tåle mælk.

Når man så lavede mælken om til ost, for-

svandt det man ikke kunne tåle, og så havde

man pludselig mad. Smart!

Måske har dine forældre en rigtig gammel ost stående i køleskabet. Men hvorfor har de egentlig det? Hvorfor spiser man gammel ost? Der er flere grunde.

Hvorfor spiser man gammel ost?


Fugle i Danmark

E

TRACK & TVÆRS!

NYT OG NICE

Ski er sjovt. Der er dem, der bedst kan lide langrendsski.

Den rolige gåtur iført ski i smuk natur. Så er der dem, der

bedst kan lide, at det går lidt mere ned ad bakke – gerne

med lidt slalom. Rekorden i disciplinen styrløb er 100 mph

eller 160,93 km/t.

Og så er dem, der kun er ude efter fart. Fart, fart og

mere fart. Østrigeren Harry Eggers er verdens hurtigste

mand på to ski. Hans rekord lyder på imponerende 248

km/t. Den snuppede han i kategorien ”speedskiing”

For at få fornemmelsen af, hvor hurtigt 248 km/t er,

så scan linket og tjek en video med Phillippe Billy, den

tidligere verdensrekordindehaver. Han når en topfart på

243 km/t, og han ender da også med at have problemer

med at bremse.

Ski med 248 km/t

S

R

07TRACKFEBRUAR 2015

Det er en smuk og frostklar

vinterdag, og redaktionen skal

mødes for at planlægge de

kommende numre af TRACK

og Snus. Desværre for mig er

det også lige netop i dag, at

vinterkulden har fået mig ned

med nakken. Derfor er det med

en yderst utilfreds grimasse, at

jeg kravler ned under dynen kun

opmuntret af den dampende

varme te, mine hænder lukkes

om.

Jeg vågner. Den tomme tekop

står på natbordet, og vækkeuret

fortæller mig, at klokken er man-

ge. Faldt jeg i søvn? Hmpf. Jeg

tænder computeren og logger

ind på Dropbox, for nu vil jeg se,

hvad redaktionen har givet mig

af artikler. Der skal ikke mange

klik til, før mit navn dukker op på

skærmen. Ordene ”Fuckr med

din mad,” springer mig i øjnene,

jeg er blevet stillet udfordringen.

Okay, hvad skal det betyde?

Først undrer jeg mig, men der

går ikke mange øjeblikke, før jeg

har de første ideer. Min opgave

går på at vende op og ned på

maden, som vi kender den. Let’s

get started!

1. Kaffe, Kaffe, Kaffe!Det første projekt handler om en

højelsket, ikke-levende ting i min

hverdag. Jeg snakker naturligvis

om hele verdens ven og tro

følgesvend mandag morgen,

kaffen.

Min egen kærlighed til god

kaffe er eskaleret i løbet af det

sidste halve år, hvor jeg har

været ansat som pædagog-

medhjælper i en børnehave.

Inspireret af børnehaven, har jeg

i bedste børnehavestil fundet

et stykke kaffekunst fra Angry

Birds. Min veninde Rikke er ved

min side. Fulde af gå på mod

går vi i gang. Senere samme

aften har Rikke og jeg delt en

forfærdelig masse kaffe. Vi har

hygget os, men trods det må vi

konkludere, at kaffekunst nok

ikke er vores stærkeste side.

2. Morsomme madpakker Flyvende grise og sure fugle. Du

har sikkert luret den, også her

handler det om Angry Birds. Nu

har mit indre legebarn virkeligt

taget over. I børnehaven ser jeg

mange af de knap så inspire-

rende madpakker, så jeg åbner

køleskabet og sætter mig for

at gøre maden sjov. Det lykkes

rimelig godt: der går ikke lang tid

Har du nogensinde prøvet at vende en K-pandekage? Man skal holde tungen lige i munden. I dette nummer af TRACK er jeg blevet stillet en udfordring af redaktionen. Om jeg tog imod den? Det kan du lige tro. Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, B&U REDAKTIONENFoto: PRIVAT

UDFORDRING: LEG MED MADEN - VEND OP OG NED PÅ DENHVEM: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, B&U-REDAKTIONEN

“ Der går ikke lang tid før, spegepølsen er forvandlet til et par af de lyserøde, sure fugle.”

med din madFUCKRR


før, spegepølsen er forvandlet til

et par af de lyserøde, sure fugle.

Så langt så godt. Angry Birds

er ikke nok til min madpakke,

så jeg søger på ny råd hos den

altid hjælpsomme Google. Snart

efter har spegepølsefuglene fået

selvskab – på bordet står en

Luigi-mad – Marios grønne ven

har aldrig været kønnere.

3. TRACKs pølsehornHvordan kan mad gøres

sjovere, og kan man gøre det

bare en lille smule spejderagtigt?

Her kom jeg på prøve, for min

fantasi rakte ikke længere end

til sovepose-pølsehorn. Knap så

kreativt, men til gengæld super

lækkert!

4. Seje pandekagerHer på TRACK har vi nu også

prøvet at markere os med pan-

dekager! I børnehaven skal der

navn i jakker, trøjer osv. – men

pandekager med navn på?

Hvorfor ikke?

Jeg har her valgt at skrive

TRACK med pandekager, men

hvor kreativt kan du gøre det?

Jeg udfordrer dig og din gruppe

til at finde kreativiteten frem og

fotodokumentere dit resultat.

Hvor skal din mad laves – i

køkkenet eller på bålet? Send et

billede af dit resultat til TRACK

over facebook

Knap så seriøstUnder denne udfordring blev jeg

klogere på i hvert fald én ting:

Ikke alt behøver at være seriøst.

Det er selvfølgelig nemt at sige

for mig, der som skribent i Det

Danske Spejderkorps’ Børne- og

Ungdomsredaktion løbende

tyer til sit indre legebarn, men

ikke desto mindre mener jeg

det. Under tilblivelsen af denne

artikel er det igen sket, at mit

indre legebarn er kommet frem

fra sit skjul – men desværre kun

for en kort bemærkning. Nu hvor

artiklen er færdig, har mit indre

legebarn endnu engang søgt

tilbage til skyggen; skyggen af

den person, jeg er, og af den

person der i det daglige stadig

oftere betegnes som voksen.

“ Hvordan kan mad gøres sjovere, og kan man gøre det bare en lille smule spejderagtigt? Sovepose-pølsehorn!”

09TRACKFEBRUAR 2015

Track har fanget Nanna og Andreas i fuld udrustning på vej til spejderløb til en snak om trofast grej og en farverig ønskeliste.Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN.

Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

Street style

SPEJDERMODE

Nanna

Navn: Nanna

Alder: 15 år

Gruppe: Brønshøj-Husum

(København)

Hvad har du på?: Min skal-

jakke fra Bergans i modellen

Luster. Fjällräven bukser i

modellen vidda pro, og mine

godt udtrådte vandrestøvler

er fra Salomon i modellen

Quest. Tasken er fra Osprey,

modellen hedder Xena. Til

sidst har jeg min røde buff,

som jeg bruger som pande-

bånd.

Hvad er du gladest for at

have på?

Hmm.. det må nok være min

skaljakke. Den har været min

trofaste følgesvend i snart

2,5 år. Jeg har den med mig

overalt, den har virkelig red-

det mig på diverse adven-

tureløb, ferier og regnfulde

dage på vej i skole.

Hvilket grej står højest på

din ønskeliste?

Højest på min ønskeliste

lige i øjeblikket står bla. en

Osprey Talon 44, en pande-

lampe fra Petzel i modellen

Tikka XP og en ny skaljakke

fra Patagonia i modellen

Leashless, gerne i en fed

farve! Min nuværende er ved

at være godt slidt.

Hvordan sørger man for at

se godt ud og være praktisk

på samme tid?

Før spejdeløb plejer jeg at

tjekke vejret, læse på løbets

hjemmeside eller spørge

min venner til råds, hvis jeg

ikke har været med før. Min

mormor og morfar er faktisk

også et par grejfreaks, så det

ender nogle gange med, at

jeg også spørger dem til råds

og låner et par ting. Når det

handler om, at man gerne

vil se godt ud på spejderløb,

synes jeg, at man gerne må

give den gas med farverne!

Det er i hvert fald noget, jeg

selv arbejder på.

Andreas

Navn: Andreas Thorup

Alder: 18 år

Gruppe: 1. Ry Gruppe

Hvad har du på?

Skiundertrøje fra Craft, Hag-

löfs trøje, Fjällräven bukser

og Salomon Speedcross

3CS. Min Skaljakke er fra

Haglöfs i modellen ”Roc

Hard”.

Hvad er du gladest for at

have på?

Min skaljakke, Haglöfs Roc

Hard. Den gør, at jeg altid

kan holde varmen, og da

det jo bare er en skal( jakke),

kan man have så meget tøj

indenunder, som man vil. El-

lers min Craft skiundertrøje.

Jeg har haft den på, på alle

de løb jeg har vundet. På

Solaris, da jeg skiftede og

tog en anden på, begyndte

det at gå vildt dårligt for os,

så den har en smule magi.

Hvilket grej står højest på

din ønskeliste?

Et par uldunderbukser fra

Devold med navnet ”breeze

boxer”. Jeg har - eller kan

låne – det meste, men det

er jo meget rart at have sine

egne underbukser på. Det er

ofte noget folk glemmer, men

det er jo lige så væsentligt

som en ordentlig skiunder-

trøje, så det bliver helt klart

mit næste køb.

Hvordan sørger man for at

se godt ud og være praktisk

på samme tid?

Man skal altid have behage-

ligt tøj på, da der ikke findes

noget mere usexet, end

hvis man står og fryser eller

klynker over at være våd! Så

altid at have tøj der passer til

vejret; tøj man føler, at man

kan være aktiv i. Gode sko er

et must, da vabler er noget

af det værste på spejderløb.

Jeg har købt min jakke og

fleece i farver, da man ellers

hurtigt bliver sort i grå. Og så

skal man selvfølgelig tænke

på syningerne, så de ikke

skraver og gnaver hul på dig.

TRACKFEBRUAR 201510

TAK FOR 70 EVENTYRLIGE ÅRI år er det 70 år siden, at vi i 1945 åbnede vores første butik, og i dag er vi Danmarks største butikskæde, der forsyner spejderne

med udstyr til eventyr. Det fejrer vi resten af året med en perlerække af skarpe tilbud. Glæd dig!

Om 20 år? Det er svært at

sige noget konkret om.

Det kan man næsten

ikke forestille sig, for ting går så

stærk inden for denne her bran-

che. For 10 år siden var telefo-

nerne store og klodsede. I dag er

de stadigvæk store – til gengæld

kan de alt.” Sådan svarer David

Guldager, redaktør på TV2 Beep,

på spørgsmålet om, hvordan livet

for en 15årig vil se ud om 20 år.

Teknologien viser vejenMen som snakken går, tegner

David Guldager billedet af en

fremtid, hvor alting bliver auto-

matiseret. Der vil komme masser

af nye teknologier, og de vil på

mange måder blive endnu mere

indgribende i vores hverdag,

end f.eks. iPhones og andre

smartphones er det i dag.

”Wearebles bliver normalt. Ting

man bare bærer, f.eks. armbånd

eller briller, der hele

tiden holder øje med,

hvad man går og laver

og så ud fra det fortæl-

ler én, hvad man skal

og har brug for. Teknologien vil

guide en, og på den måde vil

man blive drevet af ting, man ikke

var klar over.”

Fra iPhone til BeepDavid Guldagers vej til redaktør-

stolen på TV2 Beep begyndte

på dansk-studiet på universitetet.

Siden har han arbejdet med gad-

gets i forskellige sammenhænge,

men hans karriere blev for alvor

skudt i gang, da han blev bedt

om at tage til USA for at dække

lanceringen af den første iPhone:

telefonen, der mindede mere om

en lommecomputer, og som for

alvor satte brugeren i centrum,

var for alvor med til at ændre sy-

net på og forholdet til teknologi.

Fra at have været et område

mest for nørder, er interessen

for teknologi i dag bredere – de

fleste danskere har f.eks. en

smartphone og er på Facebook.

Den store interesse afspejles

også i indholdet på TV2 Beep:

”Beep har altid skulle være bredt.

Det begyndte mere som et site

med mange anmeldelser af kon-

krete gadgets, men nu handler

det mere om det bredere publi-

kum – om at formidle teknologi til

almindelige mennesker gennem

nyheder og kommentarer.”

Almindelige menneskers hverdagUdover at være redaktør er David

Guldager også gadgetekspert

på TV2 News samt Go’ Morgen

og Go’ Aften Danmark. Han

understreger, at teknologien og

formidlingen af den skal relatere

sig til almindelige menneskers

hverdag, ellers er det ikke rigtigt

spændende. ”Det er ikke så

interessant med anmeldelser

af diverse WiFi-routere. Det er

meget mere interessant at se på,

hvad f.eks. computeren betyder

for den almindelige bruger i hver-

dagen, eller hvordan fremtiden

på mange måder allerede er her.”

Mange sociale medierOg hvordan ser den så ud –

fremtiden? Den byder i hvert fald

på en masse gadgets, vi ’bare’

har på uden at lægge mærke til

“ Wearebles bliver normalt. Ting man bare bærer, f.eks. armbånd eller briller, der hele tiden holder øje med, hvad man går og laver og så ud fra det fortæller én, hvad man skal og har brug for”

det, som måler alt og fortæller os,

hvad vi har brug for.

Inden for den digitale verden kom-

mer der endnu flere sociale medier.

Man har i længere tid talt om, at

Facebook ville blive udkonkurreret.

Det er dog stadigvæk det mest

brugte sociale medie i Danmark,

og derfor går der nok lidt tid

endnu, før det sker. ”Men,” siger

David Guldager, ”Facebook, som

vi kender det i dag, vil ikke vare for

evigt. Tendensen er, at man går fra

at dele alt med alle til i stedet at

dele noget med nogen. De sociale

medier vil også blive hængt mere

op på specifikke grupper. Præcist

hvilke sociale medier, der kommer,

er igen svært at sige noget konkret

om. Snapchat kom f.eks. nærmest

ud af ingenting. Den skabte et

behov, vi ikke troede, vi havde. Den

historie kunne sagtens gentage

sig.” (Måske kunne man forestille

sig et socialt medie kun målrettet

spejdere? red.)

INTERVIEW MED DAVID GULDAGER?

Teknologiske dimser og dutter fylder en stadig større del af vores hverdag. Både ude og inde kommer der flere og flere gadgets, der skal gøre livet nem-mere og sjovere. Track tog til TV2s københavnske hovedkvarter for at snakke med David Guldager – redaktør på tech-sitet beep.tv2.dk – og høre lidt mere om fremtidens gadgets, teknologiske tendenser og om at være ekspert i begge dele. Tekst: FREDERIK LINDHARDT Foto: TV2, ISTOCK

“ Facebook, som vi kender det i dag, vil ikke vare for evigt. Tendensen er, at man går fra at dele alt med alle til i stedet at dele noget med nogen.”

Track tracker

fremtiden


13

Spejder og teknologi David Guldager har selv

været spejder. Blå spejder

ovenikøbet. Det varede et års

tid og sluttede brat, da han

faldt ned fra et træ og slog sig

slemt. Men han kunne godt

lide at være udenfor. Det kan

han stadig, og han mener, at

outdoorlivet kan være en sund

pause fra den højteknologiske

hverdag. ”Jeg er stor fortaler for

ny teknologi, men det kan være

godt at lægge telefonen eller

iPad’en lidt væk indimellem og

tage derud, hvor du kun kan

komme i kontakt med andre,

hvis du har en satellit-telefon

med.”

Og hvad så med fremtidens

outdoorgear? David Guldager

peger på, at teknologien bliver

mere robust: ”Fremover tænkes

outdoorlivet ind i de forskellige

gadgets. De bliver designet,

så de kan holde til mere. På

den måde vil det i højere grad

være det samme udstyr, man

bruger alle steder – både ude

og inde.”

TRACKFEBRUAR 2015 13

FORSØG der ændrede verden

VIDENSKAB

Eksperimentet er opkaldt efter den amerikanske

psykolog Phillip Zimbardo og hører under katego-

rien ”socialpsykologisk eksperiment”. Zimbardo

fik til forsøget bygget et falsk fængsel i kælderen

under Stanford University og placerede der 21

studerende. Ca. halvdelen som fanger og resten

som vagter. De 21 var udvalgt som de mest socialt

veltilpassede og følelsesmæssigt stabile ud af 75

frivillige. For at skabe en tydelig magtforskel mel-

lem fanger og vagter, blev fangerne bl.a. iklædt en

simpel kutte, mens vagterne fik fløjte, knippel og

solbriller, der dækkede for deres øjne. Zimbardo

ville med eksperimentet bl.a. undersøge, hvilken

kraft regler, roller og gruppeidentitet har på men-

nesket.

Forsøget var planlagt til at forløbe over 2 uger,

men måtte afbrydes allerede efter 6 dage, da

forholdet mellem vagter og indsatte hurtigt udvik-

lede sig i en ekstrem retning. Nogle af vagterne

straffede de indsatte både fysisk og psykisk. Flere

af forsøgspersonerne havde altså taget deres

roller til sig i en sådan grad, at de ikke længere

lyttede til deres oprindelige moral og holdninger.

Derimod var det de forventninger og den identitet,

de var blevet givet, der formede deres handlinger.

Forsøget har givet en bedre forståelse af, hvorfor

fx nogle amerikanske vagter opfører sig meget

voldeligt over for indsatte i fængsler. Og bidraget til

løsningen af dette problem.

Zimbardos fængselseksperiment

Før opfindelsen af plastik, blev billardkugler produceret af

elfenben fra elefanters stødtænder. 12.000 elefanter blev

dræbt årligt for at dække den store efterspørgsel efter elfen-

ben. Elfenben er som naturmateriale meget ujævnt, og derfor

ikke særlig praktisk til præcise stød i billardspil. Derfor blev

der i 1868 startet en konkurrence om at finde et nyt materiale

til billardkugler, og der blev udlovet en dusør på 10.000 dollar

til den, der kunne fremstille sådan et. Det var mange penge,

og rigtig mange forsøgte sig, men det blev brødrene Hyatt,

der løb af med sejren. De havde efter mange forsøg fremstil-

let et materiale, der måske var elefanternes redning. Det var

hårdt og holdbart og samtidig klart som glas. Og så kunne

det farves og opvarmes, så det kunne formes efter ønske.

Brødrene havde opfundet plastik, der i dag bruges overalt i

vores hverdag.

Fåret Dolly, der blev født i 1996 i Skotland, regnes for at

være det første (vellykkede) klonede pattedyr. Forskere ved

universitetet i Edinburgh skabte Dolly ved at sammensætte

generne fra en celle fra et voksent får med et ubefrugtet æg,

der var ”tømt” for gener. Dolly voksede og fødtes altså nor-

malt, men i stedet for at have ligheder med sin mor, var Dolly

en identisk kopi af det voksne får, som generne var taget fra.

Siden forsøgsresultaterne fra kloningsforsøget blev offentlig-

gjort, forsker man verden over stadigvæk i kloning af dyr.

Man har bl.a. forsøgt sig at skabe genmodificerede svin,

der kan bidrage som organdonorer for mennesket. Man

har endnu ikke forsøgt kloning på mennesker, og i mange

lande, deriblandt Danmark, har man besluttet at forbyde

disse forsøg. Det er et svært etisk spørgsmål, som kan være

vanskeligt at tage stilling til.

Fra billardkugler til en verden af plastik

Kloningen af fåret Dolly

Eksperimenter og forsøg er grundlæggende elementer i videnskab og forskning. Videnskabelige eksperi-menter bruges til at be- eller afkræfte en opstillet teori, men også til at iagttage og lære ud fra og på den måde finde frem til ny viden. Vi mennesker bliver aldrig træt af at undre os over den verden, vi lever i, og

vi har gang på gang udført forsøg og eksperimenter, der har givet os en dybere forståelse af vores verden. Tag med tilbage i tiden og læs om forsøg, der har haft en kæmpe betydning vi vores tid.

Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN

TRACKFEBRUAR 201514

Drone:Okay, det er måske ikke nemt, men sejt er

det da at kunne sige, at man har lavet sin

egen drone. Track har samlet materialelisten,

så er det bare med at finde ud af at få samlet

den…

Du skal bruge:

Fire små motorer

Bolte til at fastgøre propellerne

Litium batteri

Et KK2 board

En strop til at fastgøre batteriet

Diverse ledninger

To venstre propeller

To højre propeller

Se mere om materialer

og konstruering af

dronen på

Telegraf:Selvom den måske ikke er så nem at lave, er

den utroligt god som post på et spejderløb

eller som en del af et morseforløb.

Du skal bruge:

Små strømledende søm

2 batterier

Patentbånd - skal kunne magnetiseres

Almindelige ledninger

2 store metalsøm - skal kunne magnetiseres

Et stykke træ til base

Sådan gør du:

Sæt de to batterier sammen, så der stadig er

en plus pol i den ene side og en minuspol i

den anden. Sæt en ledning fast i batteriernes

ene ende, og vikl herefter 150 til 200 gange

rundt om et af de store søm, der er banket

ned i pladen. Afisolér et stykke af ledningen

og sæt den fast rundt om et lille søm, der er

sømmet i pladen. Søm et nyt stort søm i ved

siden af spolen, sæt et stykke patentbånd

fast og bøj det, så det yderste af ledningen

rører ved det store søm ,mens det lige

præcis ikke rører sømmet i spolen. Sæt en

ny ledning fast i batteriernes anden ende.

Afisolér et stykke af den anden ende af

denne ledning og sæt den fast til et lille søm,

der holder et nyt stykke patentbånd fast. Det

er vigtigt, at patentbåndet kan nå det andet

lille søm, som spolens ledning sidder fast

i. Når patentbåndet trykkes ned mod søm-

met underneden, magnetiseres det andet

patentbånd, og der lyder et lille ’klik’, når det

rammer sømmet i spolen.

Do try this at home!Alt for tit får man at vide, at man for alt i verden ikke må prøve de sjove eksperimenter af derhjemme. I dette nummer af Track har vi imidlertid fundet nogle ting, man roligt kan give sig i kast med derhjemme eller til spejder.Tekst: NANNA SOFIE LYKKE HANSEN, B&U-REDAKTIONEN

Smør-lys:Står du og mangler et stearin-

lys? Frygt ikke! Prøv at rulle et

stykke køkkenrulle sammen og

stik det ned i et stykke smør og

tænd det. Et styks smør-lys, der

brænder lige så godt som et

stearinlys!

Lysende mudder:Du kender sandsynligvis det

klassiske ’mudder’, man kan

lave ud af kartoffelmel og vand,

men vidste du, at hvis man

erstatter vandet med Tonic

sodavand, så bliver mudderet

lysende i sort lys?

VIDENSKAB


Rensdyrskind

Din krop producerer en masse

varme for at kunne fungere og da

du ikke ligefrem er udstyret med

rensdyrpels eller sælspæk, afgi-

ver du en masse af den varme til

dine omgivelser. Som erstatning

for rensdyrpelsen eller sælspæk-

ket pakker vi os om dagen ind i

tøj og om natten ind i dyner og

soveposer.

Lang tid før der var noget der

hed dyner, dengang da vores

forfædre udvandrede fra Afrika,

fandt de ud af, at det var ret koldt

de fleste andre steder i verden,

så de begyndte at lave tøj og en

form for soveposer af dyreskind.

Ideén er sådan set god nok, for

der findes ikke noget, der er

bedre til at holde på kropsvarmen

end de dyr, der lever i de kolde

egne af verden.

Varmetab, kan man tabe varme?De fleste moderne sovepose er

en såkaldt mumie, det vil sige, at

den følger kroppens form. Det

betyder, at du ikke behøver at

varme lige så meget luft op, og

dermed holder du nemmere på

varmen.

Hele tricket er at holde på den

varme din krop udsender, og til

det skal man bruge noget isole-

ringsmateriale.

Helt naturligt eller primalastik?Når vi snakker morderne sove-

poser, findes der to forskellige ka-

tegorier af isolering: dun og fiber.

Fiber er normalt syntetisk poly-

ester (plastik), der er opbygget

således, at der opstår flest mulige

små luftlommer. Der findes utrolig

mange typer af fiber, og hver pro-

ducent har gerne et par varianter:

nogle varianter kan komprimeres

utrolig meget, nogle holder eks-

tra godt på varmen og nogle er

lavet af delvis genbrugsmateriale.

Det kan kort sagt godt betale sig

at undersøge eller høre lidt om,

hvilken sags fiber soveposen er

foret med – også i forhold til dit

behov.

Dunene i dunsoveposer kom-

mer normalt fra gæs eller ænder.

Dun er de helt små og meget fine

“fjer”, der ligger inderst nær fug-

lens hud. Det er dun, der gør, at

fuglen kan holde varmen, og det

er endnu ikke lykkes at fremstille

et kunstig materiale, der isolerer

lige så godt som dun. Samtidig er

dun også fleksibelt, let og tempe-

raturregulerende.

Dun er dog ikke bare dun; der er

nemlig mange forhold der spiller

ind på, hvor gode dunene er som

isolering, bl.a. dunenes renhed

– forhør dig i butikken, hvor du

køber soveposen.

Om natten, når det er mørkt, og kulden langsomt kryber sig ind på dig, da har du kun én sand ven: Soveposen.Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN - B&U REDAKTIONEN OG PASSIONERET SOVEPOSENØRD

Foto: JENS THYBO, ISTOCK

Soveposen– outdoordynen

TRACKFEBRUAR 201516

Sov godt i soveposen: Tips og tricks Her er nogle små tips og tricks, der er

gode at have med i baghovedet, når du

skal sove i sovepose.

Pak dig ind!Et godt basislag (undertøj) i uld er altid en

god ide! Det kan du også kombinere med

hue, handsker og sokker - det er nemlig

hovedet, hænderne og fødderne, der af-

giver mest varme, derfor vinder du meget

ved at isolere de steder ekstra godt.

Varm noget mere – spis og drik noget mereIsolering hjælper ikke meget, hvis ikke din

krop generer noget varme så fryser du

stadig. Sørg derfor for at være velernæret,

det vil sige: Spis noget ordentlig mad,

så din krop har noget at leve af i løbet af

natten. Drik også rigeligt vand, for hvis

din væskebalance ikke er i orden, vil din

krop ikke producere nok varme. Det er

faktisk ikke en dårlig ide at drikke en stor

dunk vand lige inden, du skal i seng. Det

kommer nok til at resultere i en lille nat-

tetissetur, men det er det hele værd.

VedligeholdelseNår du nu har været ude og bruge en

masse penge på en sovepose, så vil du

gerne have, at den holder længe. Med

den rigtige behandling kan det også

lade sig gøre. Det første tip er at undgå

at vaske sin sovepose. For hver gang du

vasker den, bliver den dårligere og dårli-

gere til at isolere. Hvis den skal vaskes så

sørg for at gøre det rigtigt. Den skal for det

første vaskes med det rigtige vaskemiddel

og intet andet (meget vigtigt, at man ikke

bruger skyllemiddel), og derefter har den

også godt af at komme en tur i tørretumb-

leren (hvis det er en dunsovepose, er det

et must). Men sørg altid for at undersøge

grundigt, hvordan din sovepose skal

vaskes, inden du går i gang. Spørg evt. i

butikken.

Det er en kæmpe fordel at anskaffe sig en

lagenpose. En lagenpose gør flere ting: for

det første ophober din sved sig i den og

ikke i soveposen, og for det andet isolerer

lagenposen også (nogen specielle lagen-

poser kan tilføje op til 11-15 grader i forhold

til soveposens komforttemperatur).

Når din lagenpose begynder at lugte, kan

du bare vaske den – og ikke soveposen.

NØRD


UNGDOMSØEN

Spejderne laver en ungdomsø

Mange mennesker

drømte om at få

deres egen ø, da Mid-

delgrundsfortet blev sat til salg

i november 2014. Samme drøm

havde spejdere i Det Danske

Spejderkorps.

Men spejdere nøjes ikke med at

drømme – de handler også. Med

fælles hjælp fra Nordea-fonden

og A. P. Møller-fonden er Ung-

domsøen blevet en realitet.

Med spejderlivet som temaUngdomsøen er et helt unikt

sted, som ligger langt væk fra

hverdagen midt ude i Øresund.

På Ungdomsøen vil der være fo-

kus på at udfordre børn og unge

og give dem mulighed for at

udvikle sig gennem fede og vilde

oplevelser. Øen bliver et aktivi-

tetslaboratorium, hvor elementer

fra spejderlivet som friluftsliv,

fællesskab og samfundsansvar

blandes sammen til en spræng-

farlig cocktail fuld af udfordrende

aktiviteter, som alle børn og unge

nu kan prøve kræfter med.

Fra Middelgrundsfortet til UngdomsøenMiddelgrundsfortet er faktisk

verdens største menneskeskabte

ø, og blev bygget i slutningen af

1800-tallet for at beskytte Dan-

mark mod fjender fra søsiden. Da

det er mange år siden, at fortet

blev bygget, er bygninger på øen

meget gamle, og der er ingen

vand og kloakering. Derfor skal

Ungdomsøen gennem en stor

renovering, før den er helt klar til

at blive indtaget i 2016.

Midt ude i Øresund ligger Middelgrundsfortet. Nu forvandler Spejderne øen til Ungdomsøen, et aktivitetscenter med store oplevelser for alle børn og unge i Danmark. Tekst: TRINE HANSEN Foto: NICOLAI KAMUK

Fakta om Middelgrundsfortet

• Øen er anlagt af Christian 9.

• Øen var en del af Danmarks forsvarsværk sammen med Flakfortet og Trekroner Fort, der også er menneskeskabte øer.

• Middelgrundsfortet er den største af de tre med sine 70.000 m2.

• Tidligere stod der fem kanoner på øen, der dog aldrig blev brugt for alvor.

• Fortet ophørte med at fungere som søfort i 1962. Siden 1988 har der været offentlig adgang for gæster og turister.

• Der er 15.000 m2 bygninger på øen med bl.a. 30 sove-værelser, kabys (køkken), officerbolig mv. I kælderen er der 7-8 km lange kasematter (underjordiske gange).

TRACKFEBRUAR 201518

BREJNING EFTERSKOLEMELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER

EN EFTERSKOLE MED FORBINDELSE TILSPEJDERNE I DANMARK

... LÆS MERE PÅ WWW.BREJNING.DK ELLER FØLG OS PÅ FACEBOOK.COM/BREJNINGEFTERSKOLE

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 | EMAIL: [email protected] | WWW.BREJNING.DK

BREJNING EFTERSKOLENOGET FOR DIG...?

PROJEKTLEDELSEDet er fedt at lave projekter, når alle vil være med og gør deres bedste. Vi laver masser af projekter på Brejning Efterskole, hvor du desuden får en officiel projektlederuddannelse med i rygsækken.

FEM LINJEFAGHvad er du særligt interesseret i? Hvad vil du gerne være bedre til? Hvad elsker du at bruge tid på? Dyrk din store interesse på et af vores fem linjefag: Adventure, Gourmet, Innovation Outdoor og Wellness.

SPEJDER HVER(-)DAG Brejning Efterskole (BE) er ikke kun for spejdere - men vi er mange spej-dere på skolen. I 1997 startede Det Danske Spejderkorps BE, og idag er mange af vores “gamle” elever stadig meget aktive spejdere .

FÆLLESSKABEfterskolefællesskabet er mange store og små fællesskaber. Her har du altid en ven i nærheden og altid en stak venner at ligge i bunke med, hygge med, lave projekter med, tage på tur med og dele dine udfordringer med.

Foto

: Fre

derik

Lin

d R

ache

r, BE

18 -

årga

ng 2

014-

15

Hjernens

GÅDER

NØRD

Du går måske ikke og tænker over det i hverdagen, men alt hvad du gør, siger og tænker, styres i sidste ende kun af én ting: din hjerne. Den har gjort mennesket i stand til at bygge skyskrabere og gå på månen. Men der er stadig rigtig mange ting, man ikke ved om den endnu, og derfor prøver forskere stadig at finde svar på dens gåder. Tekst: SARAH MAJ K. SIEWARTZ

Foto: ISTOCK

Hjernen er et kompliceret system af op mod 100 milliarder nerveceller, og de

kommunikerer alle sammen på kryds og tværs af hinanden – selv når du

sover. Den er så kompleks, at forskere stadig ikke ved en hel del om den,

og derfor er hjerneforskning stadig meget relevant. De mange, mange nerveceller

(også kaldet neuroner) er forbundet på så mange måder, at man ikke kender betyd-

ningen af dem alle.

Men hvad, man allerede ved, er, at hjernen ikke bare er én samlet ting. Den er

delt op i hjernestammen, der er hjernens forbindelse til resten af kroppen, lillehjer-

nen, der sørger for vi kan bevæge os og storhjernen, der igen er delt op i fire ’lap-

per’; pandelap, isselap, tindingelap og nakkelap. Alle disse lapper, styrer forskellige

ting som sprog, syn og hukommelse. Samtidig er den samlede hjerne delt op i en

højre og en venstre halvdel.

Gennem hjerneforskning har man fundet ud af, hvad der sker i hjernens mange

dele. I gamle dage undersøgte man døde menneskers hjerne eller lavede forsøg

med personer, der havde slået hovedet og ændret adfærd efter det. I dag kan man

scanne hjernen ved hjælp af flere forskellige typer scanninger, blandet andre, MR-

scanning. MR står for magnetisk resonans og betyder egentlig, at man ved hjælp af

hjernens atomer og deres magnetiske egenskaber kan danne billeder af hjernens

indre. Når man så undersøger de her billeder af forsøgspersoner, kan man se de

forskellige dele af hjernen, og hvordan de reagerer på forskellige indtryk. Sådan

kan man fx finde ud af, hvor i din hjerne der er aktivitet, når du dufter din yndlings-

mad eller krammer den person, du godt kan lide.

TRACKFEBRUAR 201520

1. Hjernen udgør omkring 2 % af din kropsvægt, men bruger 20 % af din energi.

2. Din hjerne ud-vikler sig helt indtil 40-års alderen. Især pandelappen (der hjælper dig med at tage fornuftige beslutninger) udvikles sent.

3. Hver eneste gang du lærer noget nyt, kan man på hjerne-scanninger se, at du lærer i ét sted af hjer-nen, men når du har lært det, ’flyttes’ det til et helt andet sted.

4. Hjernen bliver klogere af at prøve noget nyt med krop-pen. Så når du prøver noget helt nyt til spejder, eller spiller en sport du aldrig har prøvet før, så udvikler din hjerne sig.

5. Din hjerne kan lagre langt mere informa-tion end nogen dims du ejer. Man anslår at der er plads til mellem 10 og 100 terabytes i ens hukom-melse (det er op til 1500 iPhones).

21TRACKFEBRUAR 2015

ER DU NEDE MED SPEJDER??

NØRD’en Kåre Nielsen er nede med spejderI Track vil vi gerne finde ud af, hvad de kendte egentlig går og tænker om os spejdere. Denne gang har vi dog snydt en smule, da vores kendte person, Kåre Nielsen, selv er spejder.Mange har set Kåre Nielsen som en af de to værter på DR-programmet NØRD, hvor han sammen med medværten Emil laver eksperimenter.Track har fået en snak med Kåre om spejder og det at være TV-vært. Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN OG NANNA SOFIE LYKKE HANSENFoto: PRIVAT

Har du nogensinde været spejder?

Jeg har været spejder siden

jeg var 5 år gammel, og kan med

stor glæde sige at jeg stadig er

spejder.

Hvorfor startede du til spejder? Dengang var det primært

mine forældres beslutning, da

jeg jo ikke var særlig gammel.

Der har været perioder i mit liv,

tilbage da jeg gik i folkeskole,

hvor jeg var i tvivl, om det var

mig at være spejder. Men den

dag i dag, er det en så stor og

vigtig del af mit liv, at det er en af

de ting, jeg er gladest for, at jeg

blev ved med.

Hvad er de første tre ting, du tænker på, når du hører ordet spejder, og i hvilken sammen-hæng (i dit tilfælde, uden for spejderverden) har du sidst hørt om spejder?

Venner:

Langt de fleste af mine rigtig

nære venner, har jeg igennem

spejderverdenen, og jeg bruger

mit spejderarbejde til at være

sammen med dem.

Udfordring:

I spejderverdenen kan man, hvis

man vil og tør, tage imod enormt

store udfordringer, som man må-

ske ikke lige ville kunne møde

andre steder. Og for mig handler

mit spejderliv blandt andet om at

sige ja til ting, jeg ved udfordrer

og udvikler mig.

Vilde ideer:

I mit spejderarbejde kan man få

lov at komme med de vildeste

ideer og forsøge at føre dem ud

i livet, også selvom det f.eks. er

at bygge en 10 tons tung mur-

stensmur op for så at brage en

gummiged igennem den foran

300 spejdere.

Jeg nyder og bliver rigtigt stolt af

at være spejder, når jeg f.eks. på

arbejdet, i familien eller et helt

tredje sted, hører ikkespejdere

snakke om et spejderarran-

gement og fortælle om, hvor

imponerede de er over det

arbejde, der bliver lagt i vilde

adventureaktiviteter og reflekte-

rende personlig udvikling.

Hvordan fandt du ud af, at du ville være DR tv-vært?

Det er egentlig ikke fordi. det

har været en drøm for mig, før

jeg blev det. Det var et tilfælde,

at muligheden bød sig. Men igen

for at udfordre mig selv, og fordi

jeg var sikker på, jeg synes at

lige netop dette værtsjob ville

være sjovt, tog jeg imod udfor-

dringen.

Samarbejde er vigtigt, når man er spejder. Hvor vigtigt er samarbejde på tv-holdet, når i skal optage DR-programmet NØRD?

Det er rigtig vigtigt! Vi er et

ret lille hold, som regel to værter,

en tilrettelægger og en fotograf.

Og hvis vi ikke kan finde ud af

at samarbejde og have det sjovt

sammen, vil det blive afspejlet i

programmerne, og de vil derfor

ikke blive særligt gode.

“ Langt de fleste af mine rigtig nære venner, har jeg igennem spejderverdenen”


“Molekylær biologi må være ret nørdet. Men det lyder fedt.”

“Ellen fra mit PLan! Hun kunne kinesisk, det er da lidt nørdet.”

VOXPOP

Hvad er det mest nørdede?

“Det er virkelig nørdet, hvis man kan mere end 100 cifre af π 3.1415926535897932384626433832795028841971693993751058209749445923078164062862089986280348253421170679”

Jost, 13 år, Brøderskov gruppe

Simone, 13 år, 1. Ribe

Mia, 15 år, Helsingør gruppe

Magnus, 15 år, Sejs gruppe

Tekst: SIGNE HEGELUND Foto: JENS THYBO

“Min vejleder på PLan. Han har sokkerne ude på sine fjällräven- bukser, og det så virkelig nørdet ud.”

23TRACKFEBRUAR 2015

PLØK

Ting, der siger

BANGHer er din mulighed for at lave din egen eks-

plosion derhjemme uden at bringe dig selv

og andre i fare, nemlig knaldgas. Knaldgas

består af ⅔ brint (H2) og ⅓ ilt (O2). Dette er

den perfekte sammensætning, for idet du

sætter en tændstikker for mundingen, lyder

et højt brag, og gassen forbrændes. Til dette

har du brug for følgende ting:

9 volts batteri

Bægerglas (eller lignende)

2 reagensglas (eller lignende)

Epsomsalt (Magnesiumsulfat)

Vand

Først blandes saltet i vandet for at gøre det

muligt for strømmen at løbe fra den ene pol

til den anden i batteriet. Saltet bliver nemlig

opløst i vandet til ioner, der er ladede, og på

den måde gør det muligt for strømmen at

løbe gennem væsken. Dernæst skal de to re-

agensglas fyldes op med samme opløsning,

som der er i bægerglasset. Sørg dernæst for

at sætte en finger for mundingen til glasset,

så de dækker fuldstændigt, vend glassene

om og slip først, når mundingen er under

vandets overflade. Flyt reagensglassene lidt

ud i siden af bægerglasset og placer bat-

teriet i glasset, så de to poler vender op ad.

Nede i bægerglasset vil følgende reaktion

forløbe, hvor vand (H2O) vil blive spaltet til

brint (H2) og ilt (O2):

2 H_2 O →2 H_2+O_2

Der skulle gerne begynde at stige bobler

op fra de to poler. Nu skal de to reagensglas

– stadig med saltvandet i – placeres, en over

hver pol, så gassen bobler op i dem i stedet.

Fordi brint dannes dobbelt så hurtigt som ilt,

vil det ene glas blive fyldt hurtigere med luft

end det andet. Når dette glas er fyldt ⅔-dele

op skal de to glas bytte plads, og det andet

glas skulle gerne være fyldt ⅓-del op. Når de

to glas er fyldt op med luft, og dermed tømt

for vand, kan de tages op af vandet, med

mundingen ned af. Så er det bare at stryge

en tændstik, føre den ind under mundingen

og nyde det høje brag.

Har du også plaget din naturfagslærer i timen om at lave noget, der siger bang, men læreren nægter som sædvanligt? Hold tun-gen lige i munden mens vi guider til at lave din egen eksplosion derhjemme. Tekst: AMALIE PAARUP KREBS, B&U-REDAKTIONEN

track #13 2015

Documents