VækstIndeks2013Fokus på produktivitet

VækstAnalyseEn del af Væksthus Sjælland

Center for

DownloaD til print her

2 VækstIndeks 2013

fororD

VækstinDeks 2013Udarbejdet af: Analysekonsulent Thomas Trøster og Analysekonsulent Christian Kjær Monsson, Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland.

Oplag: 1.000 stk.

Juni 2013

Design og layout: Agnete Schepelern og Helle

Hauskov

for yDerligere information kontakt:Analysekonsulent Thomas Trøster på telefon 53 72 71 93 eller mail tht@vhsj.dk eller Analysekonsulent Christian Kjær Monsson på telefon 53 72 71 87 eller ckm@vhsj.dk

VækstIndeks 2013 viser vejen til vækst i Region Sjællands virksomheder gennem tal, analyser og interviews. VækstIndekset består af to sær­skilte analyser: en omfattende indeksmåling, der tager temperaturen på virksomhedernes væsentligste udfordringer og forventninger net­op nu, og en temaanalyse af produktiviteten i de sjællandske virksomheder.

proDuktiVitetsuDforDringen Danmark har en produktivitetsudfordring. Ud­fordringen er, at Danmark gennem en lang år­række har haft en væsentligt lavere produktivi­tetsvækst end lande som Sverige, Tyskland og USA. Det betyder, at virksomhederne har tabt konkurrenceevne, og den tabte konkurrence­evne betyder dårligere muligheder for vækst.

I dette års temaanalyse undersøger vi, hvad for­klaringen på den lave produktivitetsvækst er, og om denne udfordring er særlig udtalt for virk­somhederne i Region Sjælland.

Vi undersøger, hvilke faktorer der er med til at øge virksomhedernes produktivitet, og hvor­dan man kan understøtte en udvikling, så de sjællandske virksomheder kan øge produkti­vitetsvæksten og dermed indhente den tabte konkurrenceevne.

såDan gjorDe ViKnap 1000 virksomhedsledere har deltaget i årets indeksmåling. Det er virksomhederne selv, der leverer input til analysen. Indeksmåling en er en vigtig kilde til vores viden om virksomhed­ernes syn på udfordringer og muligheder.

Temaanalysen er gennemført på baggrund af data fra Danmarks Statistik, hvor registerba­serede oplysninger fra regnskabsstatistikken, er koblet sammen med oplysninger fra de to spørgeskemabaserede undersøgelser Danske virksomheders brug af IT og Forskning, Udvik-ling og Innovation.

Derudover har vi interviewet 8 topledere fra højproduktive virksomheder i Region Sjælland med henblik på at afsløre, hvordan succes fulde og vedvarende højproduktive virksomheder i Region Sjælland har formået at øge deres pro­duktivitet.

Vi håber, at VækstIndeks 2013 vil være til inspi­ration og gavn.

God læselyst!

Marienbergvej 132, 2.4760 VordingborgTlf.: 55 35 30 35

info@vhsj.dk

Region SjællandAlleen 154180 SorøTlf.: 57 87 59 52

vaekstforum@regionsjaelland.dk

VækstAnalyseEn del af Væksthus Sjælland

Center for

3VækstIndeks 2013

inDholD

15 hVaD er proDuktiVitet?

18 proDuktiVitetens uDVikling

20 BranChernes proDuktiVitet

24 Den sjællanDske uDforDring

28 De højproDuktiVe

30 automatisering

34 Digitalisering

38 innoVation

4

6

14

42

De Vigtigste pointer - på 5 minutter

inDeksmåling 2013

temaanalyse 2013: fokus på proDuktiVitet

sammenfatning og anBefalinger

4 VækstIndeks 2013

De Vigtigste pointer - på 5 minutterinDeksmåling 2013Årets indeksmåling viser, at virksomhedsleder­nes forventninger til 2013 er på linje med for­ventningerne til 2012. Optimismen blandt virk­somhedslederne er fortsat på et højt niveau, og hver anden virksomhedsleder forventer vækst i omsætningen allerede i 2013.

enDnu et år meD laV VækstOptimismen er dog ikke høj nok til at opveje ef­fekten af, at den hjemlige efterspørgsel fortsat ligger underdrejet. Indeksmålingen ligger nu for tredje år i træk på omtrent samme niveau. Både 2011 og 2012 blev år med lav vækst og tab af private arbejdspladser i Region Sjælland.

På denne baggrund er konklusionen på in­deksmålingen, at 2013 bliver endnu et år med lav vækst, og heller ikke bliver året, hvor der for alvor kommer gang i hjulene. Selvom vi ser spæde tegn på forbedringer, og selvom der er virksomheder, som har fået gang i væksten, er det altså ikke nok til for alvor at vende billedet.

finansiering er staDig en uDforDringDer er stadig mange virksomheder, der ikke kan opnå finansiering. Hver tredje virksomhed som søgte finansiering i 2012 opnåede ikke, el­ler kun delvist, finansiering.

Hvis der for alvor skal gang i væksten, skal der være adgang til finansiering og risikovillig kapi­tal, eftersom virksomhedslederne stadig angiv­er adgang til kapital som en af deres væsentlig­ste udfordringer.

VækstIndekset viser, at de virksomheder der søgte om finansiering til et konkret investe­ringsprojekt havde størst chance for at opnå den søgte finansiering. Fire ud af fem virk­somheder opnår finansiering til investeringer i virksomhed en.

1000 nye priVate joBSom noget nyt har vi i samarbejde med Dan­marks Statistik udviklet en metode til at analy­sere udviklingen i de virksomheder, som deltog i indeksmålingen i 2012.

Denne analyse viser, at disse virksomheder i 2012 tilsammen skabte 1000 nye private job, og at de havde en imponerende omsætnings­vækst på 5 % og en endnu mere imponerende eksportvækst på 10 %.

Størst var væksten blandt de virksomheder, som også forventede vækst. VækstIndekset dokumenterer dermed, at der er en sammen­hæng mellem virksomhedernes forventninger og virksomhedernes udvikling.

Det er positivt, at virksomhederne formår at omsætte deres forventninger til vækst.

temaanalyseEn af de centrale konklusioner i dette års tema­analyse er, at virksomhederne i Region Sjæl­land ikke har lavere produktivitet end i resten af landet. I hvert fald ikke når man sammenligner virksomhederne i Region Sjælland med andre sammenlignelige virksomheder i de øvrige re­gioner.

Grunden til, at tidligere analyser alligevel har påpeget, at der er en særlig produktivitetsud­fordring i Region Sjælland, skyldes, at der er særlig mange arbejdspladser i virksomheder med lav produktivitet.

mange er højproDuktiVeVækstIndekset viser, at der er mange virksom­heder i Region Sjælland, som er blandt de mest højproduktive inden for deres branche. Det betyder at produktivitetsudfordringen, lige­som i resten af landet, er en for lav produktivi­tetsvækst i servicevirksomhederne.

5VækstIndeks 2013

automatiseringAutomatisering er en mulighed for at øge pro­duktiviteten. Potentialet i at automatisere funk­tioner der tidligere var manuelle er at spare arbejdskraft og den vej igennem at reducere virksomhedens omkostningsniveau.

Når virksomhederne reducerer omkostninger­ne, bliver de mere konkurrencedygtige, og når virksomhederne bliver mere konkurrencedyg­tige, kan nye muligheder opstå. Mulighederne kan være, at virksomheden kan konkurrere på nye markeder, eller at virksomheden kan øge kvaliteten af sine produkter.

VækstIndekset viser, at virksomheder som har et højt investeringsniveau, og virksomheder som investerer i nye produktionsanlæg og ma­skiner, er mere produktive end andre sammen­lignelige virksomheder.

Robotteknologien er i disse år i rivende udvik­ling, og det betyder, at robotter bliver stadig bil­ligere og lettere at programmere. Det gør auto­matisering til en interessant og overkommelig investering, også for mindre virksomheder og for virksomheder med fleksibel produktion.

DigitaliseringEn anden mulighed for at øge produktiviteten er at investere i digitalisering. Digitalisering be­tyder helt eller delvist at overgå til at dele in­formationer elektronisk. Det er især behovet for administration, som kan reduceres ved hjælp af digitalisering.

VækstIndekset viser, at digitalisering ser ud til at have haft en beskeden effekt på de sjællandske virksomheders produktivitetsvækst. Undersøg­elsen viser en forholdsvis svag sammenhæng mellem digitalisering og produktivitet.

Dette bekræftes af virksomhedslederne som ikke peger på digitalisering som den væsentlig­ste årsag til deres høje produktivitet. Digitalise­ring kan ikke stå alene, men kan i kombination med andre tiltag bidrage til øget produktivitet.

innoVationInnovation fører til højere produktivitet. Vækst­Indekset viser, at innovation virkelig rykker no­get i forhold til virksomhedernes produktivitet. Der er en meget stærk sammenhæng mellem virksomhedernes innovationsniveau og deres produktivitet.

58 % af de virksomheder som havde etable­ret egen forsknings­ og udviklingsafdeling var højproduktive virksomheder. Og 49 % af de virksomheder som havde indført nye eller væ­sentligt ændrede produkter eller services var højproduktive virksomheder.

Flere innovative virksomheder i Region Sjæl­land og mere innovation i de sjællandske virk­somheder vil betyde, at produktivitetsniveauet kan øges markant.

For virksomhederne handler det om at skabe konkurrencemæssige fordele ved hele tiden at være foran udviklingen, så hverken deres pro­dukt eller forretningsmodel kan kopieres.

leDelse & lønpresDer er yderligere to faktorer, som virksomhed­erne samstemmende peger på som væsentlige drivers for deres produktivitetsvækst.

Flere virksomheder påpeger, at det aftagende lønpres har haft en positiv effekt på virksom­hedens produktivitet. Som følge af krisen har medarbejderne holdt igen med krav til nye løn­stigninger og personalegoder. Det har hjulpet flere af virksomhederne til at få styr på lønom­kostningerne.

Krisebevidstheden blandt medarbejderne har i flere virksomheder betydet, at medarbejdere og ledelse har arbejdet sammen om at få ind­ført en større fleksibilitet i overenskomsterne, så omkostningsfuldt overarbejde og udgifter til vikarer undgås.

Virksomhedslederne vurderer, at den øgede fleksibilitet blandt medarbejderne har været en væsentlig årsag til stigende produktivitet og for­bedret konkurrenceevne.

En anden vigtig faktor er aktiv involvering fra både topledelse og mellemledere. I langt de fle­ste tilfælde er produktivitetsprojekterne initieret af virksomhedernes topledelse og gennemført i tæt samspil med mellemlederne og med aktiv inddragelse af medarbejderne.

Effekten af god virksomhedsledelse er vanske­lig at måle, og selvom vi ikke har haft det som et direkte parameter, så er det kendetegnende for de højproduktive sjællandske virksomheder, at ledelsen har spillet en nøglerolle i virksomhed­ens produktivitetsvækst.

6 VækstIndeks 2013

inDeksmåling 2013Selvom optimismen blandt de sjællandske virk­somhedsledere fortsat er høj, og halvdelen af virksomhedslederne forventer vækst i 2013, er det kun hver tredje der forventer at øge antal­let af medarbejdere. På den baggrund må det forventes, at heller ikke 2013 bliver året, hvor der for alvor kommer gang i væksten.

Blandt en gruppe af virksomhederne er for­ventningerne til 2013 særligt positive. 18 % af de sjællandske virksomhedsledere forventer, at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 %.

VækstIndekset for 2013 viser, at det især er i denne gruppe af vækstvirksomheder, at der vil blive skabt nye arbejdspladser. Mere end halv­delen af de sjællandske vækstvirksomheder forventer, at væksten i 2013 vil blive så stærk, at også antallet af medarbejdere vil vokse.

Virksomhedslederne peger stadig på salg og markedsføring samt kapitalfremskaffelse som de to største udfordringer i 2013. Også blandt vækstvirksomhederne er dette de to største ud­fordringer. VækstIndekset viser, at der fortsat er mange virksomhedsledere, som har vanskeligt ved at finde den nødvendige finansiering. To ud af tre virksomheder der har søgt finansiering i 2012 har oplevet problemer der har betydet, at de ikke, eller kun delvist, har kunnet skaffe den nødvendige finansiering.

Der er væsentlige forskelle i, hvad virksom­heder kan opnå finansiering til. Blandt de virksomhed er der søgte om finansiering til en investering, hvad enten det var til opkøb, ma­skinkøb eller investering i nye faciliteter, var der mange, der fik ja. Fire ud af fem virksomheder, der søger finansiering til konkrete investerings­projekter, har succes med at finde finansiering. Det er især vækstvirksomhederne, der har be­hov for finansiering, og mere end hver anden vækstvirksomhed har søgt finansiering i 2012.

En vækstvirksomhed er en virksomhed, som forventer vækst i omsætningen i 2013.

Eksportvirksomhederne har store forventninger til 2013, og mere end hver anden eksportvirk­somhed forventer at forøge eksporten. Virksom­hederne har i høj grad fokus rettet mod de nære eksportmarkeder, og fire ud af fem forventer, at eksportvæksten vil komme fra de nordeuropæi­ske markeder. Meget få har fokus på de fjerne vækstøkonomier i Asien, Afrika og Sydamerika, som i disse år oplever høj vækst.

I indeksmålingen er det virksomhederne selv der leverer input til analysen. Årets indeksmå­ling bygger på data indsamlet via et elektronisk spørgeskema som sendes til alle tilgængelige virksomheder i Region Sjælland. 997 virksom­heder har deltaget i dette års indeksmåling.

status quo i VækstforVentningerneHalvdelen af de sjællandske virksomhedsle­dere forventer at omsætningen vil vokse i 2013. Forventningerne til 2013 er på niveau med for­ventningerne til 2012, og dermed er kurven nu for alvor fladet ud. På trods af krise, hård kon­kurrence og et presset marked, forventer hver anden virksomhed vækst allerede i år.

For størstedelen af virksomhederne ser 2013 dog ud til at blive endnu et år med jobløs vækst. Der er ikke for alvor tegn på stigende optimisme i virksomhederne i Region Sjælland, og imens næsten hver anden virksomhed forventer vækst i omsætningen, så er det kun hver tredje virk­somhed, der forventer vækst i antallet af med­arbejdere.

7VækstIndeks 2013

VirksomheDernes forVentninger til uDViklingen i omsætningen Det kommenDe år

VirksomheDernes forVentninger til uDViklingen i meDarBejDer-antallet Det kommenDe år

2011

47%

44%

9%

2012 2013

54%

40%

6%

49%

40%

11%

31%

62%

7%

27%

69%

4%

31%

63%

6%

2011 2012 2013Flere forventer at ansætte nye med­arbejdere i 2013.

Vækst Uændret Fald

Vækst Uændret Fald

8 VækstIndeks 2013

Blandt virksomhedslederne er det hver femte der forventer, at omsætningsvæksten i 2013 bliver mere end 10 %. Blandt vækstvirksom­hederne er det hver tredje der i 2013 forventer, at omsætningen vil stige med mere end 10 %.

VækstIndekset viser, at omsætningsvækst og nye arbejdspladser følges ad. De virksomhed­er, der har store forventninger til omsætnings­

vækst en, forventer, at væksten vil betyde, at de skal ansætte nye medarbejdere allerede i 2013.

Blandt vækstvirksomhederne er det mere end 50 % der forventer, at der skal ansættes nye medarbejdere inden for det kommende år. Det tyder på, at det i høj grad er i vækstvirksom­hederne, at de nye arbejdspladser skal findes.

hVer femte forVenterhøj Vækst

40 %

31 %

18 %

Fald på mere end

10 %

Fald på op

til 10 %

Uændret Vækst på op til

10 %

Vækst på mere

end til 10 %

7 %

VirksomheDernes forVentninger

til uDViklingen i omsætningen

i 2013

1+45+32+22+A45 %

32 %

1 %

22 %

VækstVirksomheDernesforVentninger til

meDarBejDer-antallet

i 2013

Fald Uændret Vækst på op til 10 % Vækst på mere end 10 %

4 %

9VækstIndeks 2013

ift. 2012

1 Salg og markedsføring ­2 Kapitalfremskaffelse ­3 Strategi og ledelse ­4 Produktudvikling og teknologi + 25 Arbejdskraft og Rekruttering ­6 Udvide kapaciteten ­ 27 Ejerskifte ­8 Internationalisering ­

VirksomheDernes største uDforDringer Det kommenDe år

ift. 2012

1 Salg og markedsføring ­2 Kapitalfremskaffelse ­3 Strategi og ledelse ­4 Udvide kapaciteten ­5 Produktudvikling og teknologi ­6 Arbejdskraft og Rekruttering ­7 Ejerskifte + 18 Internationalisering ­ 1

VækstVirksom-heDernes største uDforDringer Det kommenDe år

De største uDforDringerVirksomhedernes to største udfordringer er fortsat salg og markedsføring og at skaffe til­strækkelig med kapital til virksomheden.

Virksomhederne efterlyser afsætningsmulighed­er for produkter og services, og at der atter kommer gang i den hjemlige efterspørgsel.

Det er svært at skabe vækst i et trængt marked, og det gør for tredje år i træk salg og markeds­føring til virksomhedernes helt store udfordring.

Det er stadig meget vanskeligt at skaffe kapi­tal. Virksomhederne oplever fortsat at banker og investorer er meget tilbageholdende med at låne penge ud.

Enkelte virksomheder angiver også, at det næst en er umuligt at komme i betragtning til de puljer, fonde og ordninger, der eksisterer for nystartede virksomheder, og at det tvinger dem i armene på bankerne, hvor låneansøgningen ofte bliver afvist.

placering2013

placering2013

10 VækstIndeks 2013

Halvdelen af de sjællandske virksomheder har i 2012 forsøgt at skaffe en konkret finansiering, men mange oplever problemer. Af de der har søgt finansiering har en tredjedel fået finansie­ring uden problemer, en tredjedel har skaffet finansieringen på trods af problemer, og den sidste tredjedel har ikke, eller kun delvist, kun­net skaffe den nødvendige finansiering.

I forhold til tidligere målinger gennemført af Væksthus Sjælland, viser dette års indeksmå­ling dog, at andelen af virksomheder der har

søgt og opnået hel eller delvis finansiering i 2012 er steget.

Vækstvirksomhederne står bag de fleste an­søgninger om finansiering. På trods af høje forventninger til den fremtidige omsætning, har vækstvirksomhederne kun marginalt større sandsynlighed for at opnå finansiering sam­menlignet med virksomheder der forventer en uændret eller faldende omsætning.

har Din VirksomheD inDen for Det

seneste år haft VanskeligheDer VeD

at skaffe konkret finansiering?

(2013)

hVer treDje opnår ikkefinansiering

7+8+17+18+50+A50%

7%8 %

17 %

18 %

anDel Der inDen for Det seneste år har

søgt konkret finansiering

(2013) 43+57+A57%

44%

Vækstvirksomheder

Øvrige virksomheder

Ja, har oplevet problemer og har ikke kunnet skaffe den nødvendige finansiering

Ja, har oplevet problemer og har kun delvist kunnet skaffe den nødvendige finansiering

Ja, har oplevet problemer men har stadig kunnet skaffe den nødvendige finansiering

Nej, har ikke haft problemer med at skaffe finansieing

Nej, har ikke haft behov for at skaffe finansieing

anDel Der har opnået finansiering efter aktiVitet(2013)

Drift

udvikling

investe ring

62 %

38 %

79 %

21 %

53 %47 %

Driftsfinansiering

Investeringer i maskiner, udstyr o. lign.

Investeringer i ejendom

Fusion og/eller opkøb Øvrige investeringer i virksomheden, for eksempel i markedsføring, salgsekspansion mv.

Udvikling af nye produkter

Opnået finansiering

Ikke opnået finansiering

Drift

Invester

ingUdvi

kling

40%

22%

15%

10%9%

4%

11

Det er primært kapital til drift og investeringspro­jekter der efterspørges ude i virksomhederne. 40 % af virksomhederne har i 2012 søgt kapital til konsolidering af virksomhedens drift, og 41 % har søgt kapital til investeringsprojekter såsom investeringer i maskiner og andet udstyr, fysiske faciliteter eller fusion og virksomhedsopkøb.

Vækstindeks viser, at der er en sammenhæng mellem den aktivitet som virksomheden søger finansiering til, og sandsynligheden for at virk­somheden opnår den nødvendige finansiering.

79 % af alle virksomheder der søgte finansiering til et konkret investeringsprojekt i 2012 opnåede den nødvendige finansiering. Til sammenligning nåede 62 % af virksomhederne den nødvendige driftsfinansiering og bare 53 % af virksomhed­erne opnåede den nødvendige udviklingsfinan­siering.

Virksomheder der søger finansiering til investe­ringer har således bedre chancer for også at opnå den ønskede finansiering.

41 % søger til inVesteringsprojekter

hVilken aktiVitet skulle VirksomheDen primært anVenDeDen ansøgtefinansiering til? (2013)

VækstIndeks 2013

13+43+445+31+6513 %

43 % 44 %

5 %

30%

65%

Virksomheder uden eksport

Eksport­virksomheder

Fald Uændret Vækst

forVentninger til omsætningen i 2013

12 VækstIndeks 2013

anDel Der forVenter eksportVækst

forDelt på eksportmarkeDer

(2013)

10 %4 %

1 %

17 %

79 %

4 %

1 %

10 %

Eksportvirksomhederne forventer i høj grad en øget vækst i eksportomsætningen til nærtlig­gende markeder. Hele 79 % af virksomhederne ser Nordeuropa som deres primære marked for vækst i eksportomsætningen. Det er over­raskende, at kun 7 % af virksomhederne ser vækstmarkederne i Asien, Afrika og Syd­ og Mellemamerika, som marked for eksportvækst.

Virksomheder, der eksporterer til udlandet, for­venter i højere grad vækst i 2013 end virksom­heder uden eksport. Forskellen er så markant, at hele 65 % af eksportvirksomhederne forvent­er vækst i 2013 mod 44 % af de ikke ekspor­terende virksomheder. Altså en forskel på 21 procentpoint.

eksporten går til naBolanDe

13+43+4413VækstIndeks 2013

De skaBer VækstenSom noget nyt i VækstIndekset har vi i år, i sam­arbejde med Danmarks Statistik, udviklet en me­tode til at følge udviklingen i de virksomheder, der deltog i indeksmålingen i 2012. Analysen viser, at virksomhedernes positive forventninger faktisk omsættes til vækst og nye arbejdspladser i Region Sjælland.

Samtidig med at 2012 blev endnu et år med lav vækst viser analysen, at der var sjællandske virk­somheder som formåede at vende udvikling en og skabe vækst.

I 2012 steg både omsætning og eksport markant. Faktisk så markant, at der i de virksomheder der deltog i indeksmålingen i 2012 tilsammen blev skabt 1.000 nye private job.

Det var især virksomheder inden for bygge og anlæg og de øvrige servicevirksomheder, der fik gang i omsætningsvæksten, og det var også her de nye arbejdspladser blev skabt.

Eksportvæksten var 10 %, og dermed dobbelt så stor som den generelle omsætningsvækst. Langt størstedelen af væksten blev skabt i de lidt større virksomheder med mere end 50 ansatte. Her steg omsætningen med 10 %, eksporten med 25 % og antallet af medarbejdere med 7 %.

VækstIndeks 2013 viser, at væksten i Region Sjælland skabes i de mellemstore og eksporte­rende virksomheder.

uDViklingen i De VirksomheDerDer Deltog i inDeksmålingen 2012(2011­2012)

uDViklingen iVirksomheDer meDmere enD 50 ansatte(2011­2012)

uDViklingen forDelt på uDValgte BranCher(2011­2012)

Omsætningsvækst 8 % 850 mio. kr.

Eksportvækst 23 % 130 mio. kr.

Jobvækst 6 % 900 nye private job

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Bygge og anlægOmsætningsvækst 120 mio. kr.

Jobvækst 200 nye private job

CleantechOmsætningsvækst ÷ 80 mio. kr.

Jobvækst 60 nye private job

Finansiering og forretningsservice

Omsætningsvækst 230 mio. kr.

Jobvækst 200 nye private job

FødevarerOmsætningsvækst 60 mio. kr.

Jobvækst 10 nye private job

Transport og logistikOmsætningsvækst 0 kr.

Jobvækst 200 nye private job

Turisme og oplevelsesøkonomi

Omsætningsvækst 30 mio. kr.

Jobvækst 80 nye private job

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Omsætningsvækst 10 % 650 mio. kr.

Eksportvækst 25 % 120 mio. kr.

Jobvækst 7 % 1000 nye private job

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

uDViklingen i DeVirksomheDer Der forVenteDe Vækst i 2012(2011­2012)

Omsætningsvækst 5 % 850 mio. kr.

Eksportvækst 10 % 90 mio. kr.

Jobvækst 4 % 1000 nye private job

Hver tredje vækstvirksomhed forventer at væksten i omsætningen i 2013 vil blive på mere end 10 procent.

Kilde: Danmarks Statistik

14 VækstIndeks 2013

temaanalyse 2013:

fokus påproDuktiVitetDette års temaanalyse sætter fokus på produkti­viteten i de sjællandske virksomheder. Analysen bygger på data fra spørgeskema undersøgelser gennemført af Danmarks Statistik, regnskabs­oplysninger fra Danmarks Statistik og interviews med topledere fra 8 højproduktive sjællandske virksomheder.

Data fra Danmarks Statistik er indsamlet i 2011 og afspejler således situationen i virksomhed­erne som den så ud i begyndelsen af 2011. Alle 8 dybdeinterviews er gennemført i foråret 2013. Tidsmæssigt dækker analysen dermed perioden 2011 til 2013 og bygger på de nyeste tilgængelige data.

Temaanalysen består af to dele. Del 1 fokuserer på de overordnede udviklingstendenser og op­summerer på baggrund af tidligere analyser og særligt produktivitetskommissionens arbejde, hvad der har karakteriseret produktivitetsudvik­lingen i de danske virksomheder.

Derudover foretages på baggrund af registerba­serede oplysninger en dybdegående analyse af produktivitetsudviklingen i de danske brancher, og hvordan denne udvikling hænger sammen med udviklingen på tværs af regioner.

Del 2 fokuserer på udviklingen på virksomheds­niveau og giver en kort statistisk beskrivelse af, hvad der kendetegner de højproduktive sjæl­landske virksomheder, samt en dybdegående analyse af, hvordan virksomhederne har øget deres produktivitet og hvordan produktiviteten kan øges yderligere.

Analysen fokuserer på 3 faktorer som drivkræft­er for produktivitetsvækst. Der er mange faktor­er der kan påvirke produktivitetsvæksten. De tre faktorer vi har valgt at centrere denne ana­lyse omkring er automatisering, digitalisering og innovation ­ faktorer som sammen spiller en afgørende rolle for produktivitetsvæksten i de sjællandske virksomheder.

Figuren er produktivitets­

kommissionens illustration af,

hvordan mange faktorer kan påvirke

produktivitets væksten. Figuren viser, hvordan

denne analyse skal læses i forhold til

produktivitets­kommissionens

arbejde.

mUlIghEDER TIlSKyNDElSE+

læRINg FRA ANDRE VIRKSOmhEDER ... OSV.

UDDANNElSE lEDElSE mASKINER Og IT INNOVATION

VIDEN Og TEKNOlOgI

FINANSIERINg REgUlERINg KONKURRENCE ... OSV.

INFRASTRUKTUR SKAT ADgANg TIl EKSPORTmARKEDER

RAmmEVIlKåR

PRODUKTIVITETSgEVINST=

mange faktorer kan påVirke proDuktiVitetsVæksten

Kilde: Produktivitetskommissionen

ressourCer VirksomheD proDuktion

15VækstIndeks 2013

Produktivitet beskriver forholdet mellem de ressourcer som virksomhederne forbruger, og den værdi de skaber. Er produktiviteten høj, er værdi en af det producerede højt eller forbruget af ressourcer lavt, eller en kombination af beg­ge dele. Omvendt, hvis produktiviteten er lav er det et tegn på, at værdien af det producerede er lavt eller at forbruget af ressourcer er højt.

Virksomhedernes produktivitetsniveau bliver derfor bestemt ud fra deres ressourceforbrug og den værdi de skaber. En højere produktivitet betyder, at vi får mere værdi ud af de samme ressourcer.

Ressourcer omfatter alt det der skal til for at skabe det færdige produkt. Det kan eksempel­vis være råvarer, energi, arbejdskraft eller slid på maskiner og bygninger.

Virksomheder der har en høj produktivitet kan producere mere med den samme mængde res­sourcer eller det samme med færre ressourcer

end tilsvarende virksomheder, og det giver dem en konkurrencemæssig fordel.

Produktionen eller bruttonationalproduktet (BNP) er den samlede produktion af varer og services, eller summen af den værdi vi skaber med de ressourcer vi har til rådighed. Produk­tionen er afgørende for vores levestandard, da vi kun kan forbruge lige så meget som vi pro­ducerer.

et mere proDuktiVt DanmarkProduktiviteten er afgørende for om Danmark kan skabe økonomisk vækst. Økonomisk vækst betyder, at vi kan øge vores forbrug eller ned­sætte vores ressourceforbrug. Det vil sige, at hvis vi i Danmark forøger vores produktivitet, kan vi vælge at øge vores forbrug, arbejde mindre eller bruge færre ressourcer. Øget pro­duktivitet gavner både privatpersoner, virksom­heder og den offentlige sektor.

hVaD er proDuktiVitet?

16 VækstIndeks 2013

Højere produktivitet betyder, at vi bliver bedre til at udnytte de ressourcer vi har til rådighed. I nogle tilfælde vil øget produktivitet betyde, at virksomheden øger sit samlede ressource­forbrug, da den øgede produktivitet betyder, at virksomheden kan sælge mere og dermed øger produktionen, mens det i andre tilfælde vil mindske virksomhedens ressourceforbrug, da virksomheden kan producere det samme men med færre ressourcer.

proDuktiVitet er ikke kun et spørgsmål om effektiVitetProduktivitet er ikke kun et spørgsmål om at løbe hurtigere. Når virksomhederne øger salg­et, udvikler nye produkter eller finder nye mar­keder og nye anvendelsesmuligheder for deres produkter, er det med til at øge produktiviteten. Ved at øge værdien af det medarbejderne pro­ducerer, kan virksomhederne tage en højere pris for deres varer og øge deres indtjening og på den måde øge produktiviteten.

proDuktiVitet BetyDer nye arBejDsplaDserInvesteringer i ny teknologi og nye maskiner er med til at øge virksomhedernes produktivitet. Når en virksomhed øger sin produktivitet ved for eksempel at automatisere større dele af produktionen, kan virksomheden producere til en lavere pris. Det øger efterspørgslen efter virksomhedens varer, så virksomheden er nødt til at øge produktionen og ansætte flere medar­bejdere. På kort sigt kan det godt betyde færre medarbejdere i virksomheden, men på langt sigt betyder det nye arbejdspladser og bedre arbejdspladser, da rutineprægede arbejdsop­gaver overtages af robotter.1

1 Copenhagen Business School, CEBR, Lene Kromann, m.fl. (2011); Automation og arbejdsproduktivitet – en analyse ba­seret på branche­ og landeforskelle.

HARDI International producerer sprøjteudstyr til landbruget fra deres fabrik i Nørre Alslev. Deres produkter bærer præg af en høj grad af specialisering og bliver solgt i mere end 120 lande verden over.

HARDI International har erstattet tre gamle svejserobotter med et nyt fuldautomatisk pro­duktionsapparat. Automatiseringen har betyd­et, at enkeltkomponenter først bliver produce­ret, når de skal bruges. Det reducerer både produktionstiden og behovet for omstillinger i produktionen.

Medarbejderne behøver ikke længere bruge tid på at skifte indstillinger på robotterne eller vente på at komponenterne er færdigsvejset.

Den nye maskine laver også færre fejl, og man undgår dermed unødigt spild af ressourcer.

Automatiseringen vil spare medarbejdernes tid ved maskinerne, minimere antallet af kompo­nenter på lageret og mindske fejlproduktion. Alt dette betyder, at HARDI International bliver mere konkurrencedygtige og kan øge deres produktion og reducere ressourceforbruget.

Der er ikke blevet færre ansatte hos HARDI

International som følge af automatisering. Tværtimod er det forventningen at automati­seringen vil betyde, at produktionen kan øges yderligere, og det vil være med til at fastholde og skabe arbejdspladser på fabrikken i Nørre Alslev.

HARDI InternationalAutomatisering øger produktionen og eliminerer spild

17VækstIndeks 2013

Pharmacosmos er en international pharmaceu­tisk virksomhed. Virksomheden har hovedsæde i Holbæk, hvor den også har sin produktion og forsknings­ og udviklingsafdeling. Pharmacos­mos startede med at producere dextran som bl.a. anvendes som bærestof i medicinproduk­tion. Hos Pharmacosmos har de fokus på at øge indtjeningen, og det har betydet øget pro­duktivitet.

Pharmacosmos er stadig verdens førende pro­ducent af dextran, men har siden udvidet med en række nye og afledte produkter. Det startede da man besluttede at forædle dextranet, dvs. give det nogle særlige egenskaber som gjorde, at man kunne tage en højere pris. Herfra be­gyndte man at producere jerndextran til jernbe­handling af pattegrise. Behandlingen betyder, at grisene bedre optager næring, at de vokser bedre, og at dødeligheden blandt grisene fald­er.

I begyndelsen producerede Pharmacosmos jerndextran som blev solgt som bulkleveran­cer til andre medicinalvirksomheder der tap­pede og markedsførte produktet og solgte det færdige lægemiddel til slutbrugerne. For at øge

indtjeningen besluttede Pharmacosmos at de selv ville producere det færdige lægemiddel. Det blev starten på Uniferon som i dag er ver­dens største brandede produkt af jern til grise. Uniferon er et af de produkter, som Pharma­cosmos er vokset voldsomt på, og som i dag har en meget stor markedsandel i USA.

Siden er flere produkter kommet til, blandt andet til jernbehandling af mennesker, og Pharmacosmos har oprustet på innovationsind­satsen og arbejder konstant på at forædle på eksisterende produkter. Det er alt lige fra em­ballage, der sikrer kunderne optimalt udbytte af præparaterne, til udvikling og forskning i nye produkter. Som for eksempel det nyligt indgå­ede forskningssamarbejde med Rigshospitalet, støttet af Højteknologifonden, til udvikling af en ny, sikrere og mere effektiv metode til nedfrys­ning af stamceller.

Pharmacosmos flyttede til Holbæk i 2004 og var dengang 45 medarbejdere. I dag har Phar­macosmos 130 medarbejdere, hvoraf langt ho­vedparten arbejder i Holbæk.

Pharmacosmos Produktivitet = Øget indtjening

18 VækstIndeks 2013

proDuktiVitetens uDViklingDen danske produktivitetsudvikling siden 1960 kan beskrives ved to perioder, dels en periode med høj produktivitetsvækst siden 1960, og dels en periode med lav produktivitetsvækst siden 1995. I perioden 1960­1995 steg den danske produktivitet med 3 % i gennemsnit pr. år.

I 1995 knækker kurven og i perioden fra 1996 til 2011 stiger den danske produktivitet kun langsomt. Fra at have ligget på omkring 3 % i gennemsnit pr. år siden 1960, falder produk­tivitetsvæksten til 0,8 % pr. år i gennemsnit i perioden op til 2011. 1

fra inDustri til serViCeFor at forstå årsagerne til produktivitetsknækket i 1995 er det nødvendigt at forstå Danmarks økonomiske udvikling i den periode der leder op til produktivitetsknækket. Siden 1980 har in­dustriens andel af dansk BNP været faldende, fra i 1980 at udgøre ca. 20 % af BNP til i 2011 at udgøre 13 %.2 Fordi industriens relative be­tydning for dansk økonomi har været aftagende siden 1980, er produktivitetsudviklingen siden 1995 hovedsageligt drevet af servicesektoren, da denne ganske enkelt udgør en større del af økonomien.

Produktivitetsvæksten har også været lav i indu­strien siden 1995, men her har prisudvikling en inden for de brancher, hvor dansk industri er specialiseret, medført at danske industrivirk­

somheder har kunnet opretholde en højere ind­tjening på trods af en lav produktivitetsvækst. 3

Danmark taBer konkurrenCeeVneDanmarks produktivitetsvækst har siden midt­en af halvfemserne været blandt de laveste i OECD­landene. Produktivitetsvæksten er gene­relt aftaget fra midten af halvfemserne, men Danmark er et at de lande, der er særlig hårdt ramt.

Den danske produktivitetsvækst har siden 1995 ikke kun været lav, men også været lavere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Tyskland, Sverige, Storbritannien og USA har alle oplevet højere produktivitetsvækst end Danmark siden 1995, og det betyder, at Danmark taber konkurrenceevne.

1 Produktivitetskommissionen (2012); Det handler om vel­stand og velfærd

2 Copenhagen Economics (2011); Danmark som pro duk­tions land; udarbejdet for Danmarks Vækstråd

3 Produktivitetskommissionen (2012); Analyserapport 1: Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?

19VækstIndeks 2013

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2011

United StatesUnited KingdomSwedenGermanyDenmark

1996

2011

1999

2002

2005

2008

Timep

rodu

ktiv

itet

Den Danske proDuktiVitets -uDVikling1960­2011

proDuktiVitets -uDViklingen iuDValgte lanDe(1996­2011)

Kilde: Total Economy Database, TED. Som mål for produktiviteten anvendes købekraftsjusteret BNP pr.

time i 2011 priser (GDP per hour, in 2011 EKS$)

gns. = 3 % om året

gns. = 0,8 % om året

Timep

rodu

ktiv

itet

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2011

United StatesUnited KingdomSwedenGermanyDenmark

1996

2011

1999

2002

2005

2008

20 VækstIndeks 2013

BranChernes proDuktiVitetDanmarks produktivitetsudvikling er en opsum­mering af udviklingen ude i de virksomheder og tusindvis af arbejdspladser der findes over hele Danmark. Alle virksomheder er med til at bidrage til produktivitetsvæksten. Hvis virk­somhedens produktivitet falder, så bidrager virksomheden negativt til den danske produk­tivitetsvækst og omvendt, hvis virksomhedens produktivitet stiger. Selvom alle er med til at bi­drage til udviklingen i den danske produktivitet, er der store forskelle på branchernes produkti­vitetsniveau og deres produktivitetsudvikling de senere år.

såDan har Vi gjortVækstIndeksets temaanalyse er i 2013 rettet mod produktiviteten. Produktiviteten vil i det følgende afsnit blive analyseret ud fra oplys­ninger fra regnskabsstatistikken i Danmarks Statistik. I samarbejde med Danmarks Statistik er der til dette års VækstIndeks udarbejdet et særligt datasæt, som gør det muligt at analysere udviklingen i virksomhedernes produktivitets­niveau på virksomhedsniveau og derigennem teste, hvilke faktorer i virksomheden der er med til at bidrage til produktivitetsvækst.

Regnskabsstatistikken har den væsentlige ulempe, at alle oplysninger om virksomhederne registreres der, hvor virksomheden har sit ho­vedsæde. Da mange af især de store virksom­heder har hovedsæde i København, men filialer i hele landet, er det med til at overvurdere den værdiskabelse og beskæftigelse, der finder sted i Hovedstadsregionen.

Fordelen ved at anvende regnskabsstatistikken er omvendt, at vi får adgang til at undersøge, hvad der fører til øget produktivitet i den en­kelte virksomhed. Samtidig undgår vi den usik­kerhed som følger af at estimere værdiskabelse på regioner sådan som det gøres i de regionale regnskaber, der er baseret på national regn­skabet.

Produktivitet er i denne analyse defineret som værdiskabelse pr. fuldtidsbeskæftiget i tkr. Ana­lysen omfatter alle virksomheder i regnskabs­statistikken med 5 eller flere fuldtidsbeskæftig­ede. Desuden er virksomheder med ekstreme værdier som produktivitetsniveauer på mindre end ­10 mio. kr. eller større end +10 mio. kr. pr. fuldtidsbeskæftiget udeladt, ligesom en række meget kapitalintensive brancher er udeladt.

store BranCeforskelleAnalysen viser, at der er store forskelle i pro­duktivitetsniveauet på tværs af brancher. Pro­duktivitetsniveauet ligger i en række brancher tæt på eller over 700 tkr. pr. fuldtidsbeskæftiget, og dermed over den gennemsnitlige produktivi­tet pr. fuldtidsbeskæftiget som i 2010 var 640 tkr., imens en række brancher har et produk­tivitetsniveau væsentligt under gennemsnittet. Det er særligt industrien sammen med de vi­denintensive servicevirksomheder og engros­handlen der udgør kernen af de højproduktive virksomheder i Danmark.

Også transportbranchens produktivitetsniveau ligger meget højt. Dette skyldes ”Det blå Dan­mark” som består af en række meget store og højproduktive rederi­, shipping og maritime transportvirksomheder, snarere end det skyldes produktiviteten i lokale vognmandsforretninger.

I den modsatte ende af produktivitetsskalaen finder vi store dele af servicesektoren, som ud­gør en væsentlig del af beskæftigelsen i Dan­mark. Det er blandt andet detailhandlen, bygge og anlæg og hotel og restauranter, der har et lavt produktivitetsniveau.

Virksomhedernes produktivitetsniveau er i høj grad bestemt af, hvilken branche virksomhed­en ligger inden for. Nogle brancher kan karak­teriseres ved høj produktivitet imens andre kan karakteriseres ved lav produktivitet. Det betyd er, at udgangspunktet for at sammenligne

21VækstIndeks 2013

virksomhedernes produktivitet bør være efter branche.

Produktivitetsniveauet i en købmandsforret­ning med 10 ansatte kan ikke sammenlignes med produktivitetsniveauet i en bank med flere hundrede ansatte. Virksomhedernes udgangs­punkt er derfor meget forskelligt, når det kom­mer til de tiltag og virkemidler som skal til for at øge produktiviteten. Dermed ikke være sagt, at det ikke er muligt at finde fælles træk når man sammenligner de højproduktive virksomheder inden for alle brancher. Det kan man i høj grad, og det er også det vi gør senere i analysen.

Væksten VariererDer er ikke kun store forskelle i branchernes produktivitetsniveau. Også den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst varierer betydeligt på tværs af virksomhederne. Vi har fulgt virk­

somhedernes produktivitetsudvikling i perioden gennem finanskrisen fra 2008 til 2010.

Det er især industrivirksomhederne og trans­portvirksomhederne der har haft en voldsom produktivitetsvækst i denne periode, og de er derfor med til at trække den gennemsnitlige vækst op for de højproduktive brancher.

Blandt de lavproduktive brancher har især erhvervs servicevirksomhederne haft en mar­kant produktivitetsvækst, imens virksomhed­er inden for bygge og anlæg og hoteller og restauranter har haft en meget lav produktivi­tetsvækst.

Analysen viser, at det især er produktivitetsvækst­en i de højproduktive brancher der har været med til at trække den danske produktivitetsud­vikling siden 2007.

proDuktiVitets-niVeau(2010)

0

200

400

600

800

1000

Info

rmat

ion

og k

omm

unik

atio

n

Tran

spor

t

Indu

stri

Vide

nsse

rvic

e og

fina

ns

Engr

osha

ndel

Erhv

ervs

serv

ice

Bygg

e og

Anl

æg

Deta

ilhan

del

hote

ller o

g Re

stau

rent

er

højproduktive brancher lavproduktive brancher

Kilde: Danmarks Statistik

Prod

uktiv

itet

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

22 VækstIndeks 2013

hoteller og Restauranter

gennemsnitlig årlig proDuktiVitetsVækst

(2008­2010)

2,1 %

33,6 %

10,2 %

4,5 %2,9 %

7,2 %

1,6 %3,3 %

-1,6 %

Information og kommu­nikation

Transport Industri Videns­service og finans

Engros­handel

Erhvervs­service

Bygge og Anlæg

Detail­handel

hoteller og Restauranter

Information og kommu­

nikation

Transport Industri Videns­service og

finans

Engros­handel

Erhvervs­service

Bygge og Anlæg

Detail­handel

anDel af Beskæftig else og

VærDiskaBelse forDelt påBranCher

(2010)

højproduktive brancher lavproduktive brancher

højproduktive brancher lavproduktive brancher

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

74 % af værdiskabelsen 64% af beskæftigelsen

26 % af værdiskabelsen 36% af beskæftigelsen

gns. årlig vækst på 7,7% gns. årlig vækst på 2,6%

Værdiskabelse Beskæftigelse

23VækstIndeks 2013

proDuktiVitet og VækstVirksomheders betydning for dansk økonomi gøres typisk op på to måder, enten ved vær­dien som virksomhederne skaber eller ved den beskæftigelse som findes i virksomhederne. De to udtryk er ikke uafhængige, da beskæftigelse i de private virksomheder i høj grad afhænger af den værdi som virksomhederne skaber. Hvis virksomheden ikke skaber værdi, kan den ikke tjene penge, og hvis virksomheden ikke tjener penge, kan den ikke aflønne de ansatte.

De forskellige brancher har meget forskellige størrelser, den største enkeltstående branche er industrien både mht. beskæftigelse og vær­diskabelse. Virksomhedernes andel af den samlede beskæftigelse følger i grove træk deres andel af den samlede værdiskabelse. Fælles for de højproduktive brancher er dog, at deres andel af den samlede værdiskabelse er større end deres andel af den samlede beskæftigelse.

For de lavproduktive brancher er billedet lige omvendt.

Samtidig med at der siden 2007 har været en pæn produktivitetsvækst i virksomhederne, har der været et stort beskæftigelsesfald. Ifølge denne analyse er der siden 2007 forsvundet mere end 200.000 fuldtidsstillinger i virksom­hederne. Udviklingen i produktiviteten og be­skæftigelsen ser altså ud til i perioden 2008 til 2010 at have været modsatrettede, og at pro­duktiviteten er steget på baggrund af et fald i beskæftigelsen.

Det indikerer, at virksomhederne i betydeligt omfang har øget produktiviteten ved at redu­cere antallet af medarbejdere. Beskæftigel­sesudviklingen har, modsat produktivitetsud­viklingen, været stort set ens i både de høj­ og lavproduktive brancher.

Fuld

tids b

eskæ

ftige

de

Beskæftigelses- og proDuktiVitets-uDVikling (2008­2010)

højproduktive brancher lavproduktive brancher

Kilde: Danmarks Statistik

Prod

uktiv

itet

300.000

350.000

400.000

450.000

500.000

550.000

600.000

650.000

700.000

750.000

800.000

Produktivitet Beskæftigelse

300

350

400

450

500

550

600

650

700

750

800

2008

Fuldtids-beskæftigede

2009 2010 2008 2009 2010

24 VækstIndeks 2013

0100200300400500600700800

Den sjællanDske uDforDringDer er store forskelle i regionernes produktivi­tetsniveau. Eller rettere sagt: Der er stor forskel på produktivitetsniveauet i hovedstadsregionen og produktivitetsniveauet i resten af landet. Denne forskel kan forklares ved de branche­mæssige forskelle der er regionerne imellem.

Regionernes erhvervsstrukturer er forskellige. Nogle brancher er meget koncentrerede om­kring hovedstadsregionen, hvor andre er mere jævnt fordelt på tværs af regioner. Hovedstads­regionen er på mange måder ekstremernes re­gion. Her findes særlig mange arbejdspladser inden for de mest højproduktive brancher, så­som information og kommunikation og videns­service og finans, men omvendt også mange arbejdspladser inden for lavproduktive bran­cher såsom detailhandel og hoteller og restau­ranter.

I Region Sjælland findes særlig mange arbejds­

pladser inden for bygge og anlæg og detail­hand el, imens brancherne information og kom­munikation og videnservice og finans er stort set fraværende, ligesom industrien udgør en mindre del af beskæftigelsen end i Region Syd­danmark, Midtjylland og Nordjylland.

BranCher meD laV proDuktiVitetGrunden til at produktiviteten er lavere i Region Sjælland end for eksempel i Region Hovedstad­en skyldes, at Region Sjælland har særligt man­ge arbejdspladser inden for brancher med lav produktivitet.

De virksomheder der findes i Region Sjælland, ser ud til at være fuldt ud lige så produktive som andre sammenlignelige virksomheder.

Der findes nogle virksomheder i hovedstads­regionen som reelt ikke findes andre steder i

752

579 550 545 531

hovedstaden NordjyllandSjællandmidtjyllandSyddanmark

proDuktiVitetsniVeau (2010)

Kilde: Danmarks Statistik

Prod

uktiv

itet

25VækstIndeks 2013

0

200

400

600

800

1000

1200

landet, og som derfor gør det vanskeligt at sam­menligne erhvervslivet på tværs af regionerne. Det er virksomheder, som er meget speciali­serede og som producerer varer eller services med meget højt videnindhold, og har mange højtuddannede medarbejdere.

Dette bliver tydeligt ved at dele erhvervslivet op i fjerdedele eller kvartiler. I denne analyse er virksomhederne opdelt i fjerdedele efter bran­che. For hver branche har vi inddelt virksom­hederne i fire lige store grupper sorteret efter deres produktivitetsniveau. Det betyder, at pro­duktiviteten i hoteller og restauranter ikke sam­menlignes med produktiviteten i videnintensive virksomheder inden for IT og kommunikation.

De 25 % bedste virksomheder er altså de 25 % af virksomhederne, som inden for deres branche har den højeste produktivitet. De fire grupper består af de bedste 25 % som er høj­produktive virksomheder. Herefter følger de 25 % af virksomhederne som er over middel, de 25 % som er under middel, og de sidste 25 % er de lavproduktive virksomheder.

Analysen af virksomhedernes produktivitets­niveau fordelt på fjerdedele viser, at det først er blandt de 25 % mest produktive virksomheder, at der er en signifikant forskel. Blandt de øvrige grupper af virksomheder er fordelingen af virk­somhedernes produktivitetsniveau stort set ens på tværs af regioner.

Det betyder, at når der tages højde for forskel­len, der skyldes at virksomhederne er meget forskellige på tværs af regioner, er virksomhed­erne i Region Sjælland ikke signifikant mindre produktive end virksomhederne i de øvrige regioner.

Den regionale udfordring i forhold til produk­tiviteten handler således ikke om regionerne, men om virksomhederne. Den sjællandske udfordring er derfor den samme som for hele Danmark, nemlig at produktivitetsvæksten i store dele af servicesektoren over en årrække har været meget lav.

proDuktiVitets-niVeau(2010)

Region Nordjylland Region midtjylland Region Syddanmark Region hovedstaden Region Sjælland

Kilde: Danmarks Statistik

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

Prod

uktiv

itet

26 VækstIndeks 2013

regionalforDeling af arBejDsplaDseranDel BeskæftigeDe inDen for BranChen,uDValgte BranCher (2010)

information og kommunikation

4 %

12 %

5 %

2 %

77 %

DetailhanDel

7 %

29 %

20 %

9 %

35 %

27VækstIndeks 2013

Bygge og anlæg

1 1 %

22 %

22 %

13 %

32 %

ViDensserViCe og finans

5 %

21%

12%

6 %

56 %

Blandt de virksomheder som indgår i tema analysen, findes 8 % af alle danske private arbejdspladser i Region Sjælland. Det betyder, at Detailhandel og Bygge og anlæg med 9 % og 13 % fyld er meget i regionens erhvervsstruktur. Begge er brancher der er kendetegnet ved lav pro­duktivitet.

Kilde: Danmarks Statistik

28 VækstIndeks 2013

Inden for alle brancher og i alle regioner findes der virksomheder der gør det bedre end andre, både når det kommer til vækst, indtjening og produktivitet. I det følgende gives en kort sta­tistisk beskrivelse af, hvad der kendetegner de højproduktive sjællandske virksomheder.

store VirksomheDer er mere proDuktiVeI Region Sjælland var der i 2010 984 virksom­heder, som var blandt de 25 % mest produk­tive inden for deres respektive branche. De beskæftigede tilsammen 27.000 medarbejdere og havde en samlet værdiskabelse på 21 mia. kr. I gennemsnit havde de højproduktive virk­somheder 27 fuldtidsansatte medarbejdere pr. virksomhed, og dermed markant flere end de øvrige virksomheder.

Større virksomheder er mere produktive, fordi de kan fordele de faste omkostninger på flere medarbejdere. Det sikrer en bedre ressource­udnyttelse og er med til at øge produktiviteten i virksomhederne.

proDuktiVitet = oVerskuDDer er en stærk sammenhæng mellem virksom­hedernes produktivitet og deres evne til at tjene penge. En højproduktiv sjællandsk virksom­hed tjente i 2010 i gennemsnit 112 tkr. efter skat pr. medarbejder. Til sammenligning tabte de mindst produktive virksomheder 65 tkr. pr. medarbejder. Øget produktivitet betyder bedre bundlinje.

proDuktiVitet og VækstMen er den bedre bundlinje bare et udtryk for at virksomhederne har skåret ind til benet og gennemført fyringer blandt de ansatte? I Regi­on Sjælland har beskæftigelsesudviklingen fra 2009 til 2010 været negativ både for de højpro­duktive og de lavproduktive virksomheder.

Samlet set har hverken de højproduktive, de mellemproduktive eller de lavproduktive virk­somheder formået at vende den negative be­skæftigelsesudvikling. Udviklingen dækker dog over virksomheder, der har øget beskæftigelsen med 175 medarbejdere, og virksomheder som

har reduceret med 196 medarbejdere, hvilket er med til at bekræfte indeksmålingens billede af, at der er en betydelig dynamik i erhvervslivet i Region Sjælland.

Fra 2009 til 2010 er det blandt de lavproduk­tive virksomheder, at der er tabt flest arbejds­pladser, både når der måles på antal, og når der måles på andel.

På virksomhedsniveau kan der i de enkelte år godt være en modsætning imellem produktivi­tetsniveau og vækst. Eksempelvis vil en virk­somhed som gennemfører store investeringer øge omkostningerne i det år investeringen foretages, men på sigt forbedrer investeringen indtjeningsmulighederne, og det vil betyde øget produktivitet.

På længere sigt er der ikke nogen modsætning imellem produktivitet og vækst. Analysen viser, at omsætningen i de højproduktive virksomhed­er steg med 9 % fra 2009 til 2010. Og selvom det ikke betød fremgang i den samlede beskæf­tigelse blandt de højproduktive virksomheder, så var der blandt de højproduktive virksomhed­er 376 virksomheder der øgede beskæftigelsen fra 2009 til 2010.

øget konkurrenCeeVneSom følge af kriseårene 2008 og 2009 gen­nemførte virksomhederne store besparelser, der øgede produktiviteten. Den øgede produkti­vitet har i mange virksomheder allerede betydet øget konkurrenceevne, og det er især blandt de højproduktive virksomheder at jobtabet er stop­pet, hvor det i virksomheder med den laveste produktivitet ser ud til at være fortsat.

Samlet viser den statistiske analyse at det sær­ligt er de større virksomheder i regionen, der er de mest produktive og de mest lønsomme virk­somheder. De skaber størst værdi, tjener flere penge på deres produkter og services og har størst vækst. Det viser, at et højt produktivitets­niveau i virksomhederne er en forudsætning for at opretholde og skabe nye arbejdspladser i Region Sjælland.

De højproDuktiVe

-7 %

1 %

9 %

-2 %

-65

10 33

112

VækstIndeks 2013

omsætningsuDVikling (2009­2010)

oVerskuD i tkr.pr. meDarBejDer(2010)

15

18

gennemsnitlig antal fulDtiDs-BeskæftigeDe(2010)

15

27

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

29

-7 %

1 %

9 %

-2 %

-65

10 33

112

0

20

40

60

80

100

1. Kvartil 2. Kvartil 3. Kvartil 4. Kvartil

30 VækstIndeks 2013

Regions Sjællands højproduktive virksomhed­er har et højt investeringsniveau, og et inve­steringsniveau der er væsentligt højere end i de lavproduktive virksomheder. Investeringer i virksomheden er med til at øge produktiviteten. I gennemsnit investerede de højproduktive virk­somheder i 2010 93 tkr. pr. medarbejder.

Heraf var 21 tkr. investeringer i produktionsan­læg og maskiner. Investeringer i produktions­anlæg og maskiner er for eksempel når en virksomhed som HARDI International A/S vælg­er at investere i en ny svejserobot. Det er en investering som gør det er muligt at reducere spild samtidig med at både produktionstid og omkostninger reduceres.

Andelen af højproduktive virksomheder, der inden for de seneste 2 år har investeret i nye maskiner, er markant højere end andelen blandt de lavproduktive virksomheder. Denne analyse dokumenterer, at der er en signifikant positiv sammenhæng imellem de sjællandske virksomheders investeringsniveau og deres produktivitet.

Vi har interviewet de sjællandske topledere for at høre deres vurdering af potentialet ved automatisering og deres erfaringer med at an­vende automatisering som en strategi til at øge produktiviteten. Derudover har vi interviewet

eksperter om virksomhedernes udfordringer og muligheder med hensyn til at høste frugterne af øget automatisering.

ikke en laVt hængenDe frugtEn af de centrale konklusioner på baggrund af den kvalitative analyse er at automatisering særligt i de små virksomheder ikke er en lavt hængende frugt.

Der er for det første tale om en væsentlig in­vestering, og for det andet så stiller automati­sering en række krav til virksomheden. Krav til ledelsen om et grundigt forarbejde, hvor virk­somhedens produktionsprocesser er blevet kortlagt, alternative tiltag er blevet afvejet, og der er taget højde for, hvordan automatisering­en af en proces passer sammen med resten af produktionen, samt krav til kompetenceniveau­et blandt de ansatte der skal betjene robotten i det daglige.

Succesfuld automatisering er resultatet af et grundigt forarbejde, hvor virksomhederne al­lerede har trimmet produktionen, hvor unødigt spild, ventetider og flaskehalse allerede er re­duceret til et minimum, og alle tilbageværende arbejdsgange er veldefinerede og standardise­rede og dermed klar til at blive automatiseret.

automatisering

Automatisering bliver først interessant når

virksomheden har ryddet op og optimeret

produktionen, for så begynder det at blive

svært at optimere mere på lønomkostningerne.

Så er næste skridt teknologiskiftet ­ at

kigge på hvordan automatisering kan øge virksomhed ens

produktivitet.”

Jes gravesen Direktør,

Engskov maskinfabrik

72

21

VirksomheDernes inVesteringer

(2010)

30

6

19

4

21

4

årets investeringer i produktions­anlæg og maskiner

årets investeringer

Kilde: Danmarks Statistik

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

Inve

ster

inge

r pr.

med

arbe

jder

(tkr

.)

31VækstIndeks 2013

flowproDuktion eller orDreproDuktionBåde topledere og eksperter peger på at auto­matisering stadigvæk først og fremmest er in­teressant der, hvor virksomhederne producerer mange stk. af en identisk vare. Dette kaldes også flowproduktion. Denne type produktion er karakteriseret af talrige gentagelser af identiske arbejdsgange, og det er den type produktion der nemmest lader sig automatisere.

En del af forklaringen på at tidligere undersøg­elser har vist at Danmark ligger bagud når det kommer til automatisering af produktionen, skal findes i den måde som mange danske indu­strivirksomheder har tilrettelagt produktionen. Mange danske industrivirksomheder er ordre­producerende. Modsat flowproduktion betyder det, at de ikke har et standardiseret produkt, og at produktionsprocessen i høj grad er fleksibel og karakteriseret af hyppige omstillinger.

Det afhænger af forretningsmoDellenVirksomhedernes udgangspunkt er meget for­skelligt. Nogle virksomheder har ingen erfaring med automatisering, andre har lidt, mens især de store virksomheder er frontløbere, når det

kommer til automatisering. Virksomhedernes viden om, hvad man kan automatisere og hvilke tekniske løsninger der findes, va­rierer meget.

Om automatisering er det rig­tige valg når virksomheden skal vælge hvordan den øger produktiviteten er en me­get virksomhedsspecifik overvejelse. Det kommer an på virksomhedens for­retningsmodel, produkti­onsproces, strategi, og om virksom hed en er en pro­duktions­ eller servicevirk­somhed.

For eksempel kan det være vanskeligt at automatisere pro­duktionen, hvis virksomheden markedsfører sig på at produkterne er håndlavede, og at virksomhedens kunder på grund af dette tillægger pro­dukterne en særlig høj værdi som samtidig betyder, at virksomheden kan tage en højere pris. Det kan også være, at virksomheden slet ikke er klar til at automatisere men først skal have strømlinet og trimmet den eksisterende produktion.

anDel VirksomheDer som har inDført nye maskiner inDen for De seneste 2 år(2011)

1. Kvartil 2. Kvartil 3. Kvartil 4. Kvartil

12 %

20 %

34 % 34 %

15 %

20 % 21 %

44 %

har inden for de seneste 2 år ikke indført nye maskiner

har inden for de seneste 2 år indført nye maskiner

De typiske fejl Virksomhed en automatise­rer processer der ikke er en flaske hals.

Virksomheden går efter State of the Art løsningen, og vil automatisere hele virksomheden på en gang.

1

2

Kilde: Danmarks Statistik

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

Figuren viser, at 12 % af dem som ikke har indført nye maskiner er lav produktive, og 44 % af dem som har er højproduktive.

32 VækstIndeks 2013

forDele VeD automatiseringAutomatisering er en af drivkræfterne bag pro­duktivitetsvækst ­ det bekræfter vores analyse. Men det er langt fra den eneste, og det er sjæl­dent automatisering alene, men automatisering i samspil med forretningsmodel, strategi og ud­vikling, der gør forskellen.

Der er flere fordele ved at automatisere sig til bedre produktivitet. Den fordel der oftest bliver fremhævet er, at øget automatisering er med til at neutralisere ulemperne ved at drive virksom­hed i et højomkostningsland som Danmark. En anden fordel er en forbedring af kvaliteten. Robotter laver ikke fejl, og man har ikke udfor­dringer i forbindelse med sygdom og ferie eller ved stigende efterspørgsel, som typisk betyder at virksomhederne er nødt til at bruge vikarer til at holde produktionen i gang.

Høj kvalitet er typisk et vigtigt parameter for danske virksomheder, og det betyder at auto­matisering i nogle tilfælde er mere attraktivt end outsourcing netop fordi automatisering re­ducerer omkostningerne uden at det koster på kvaliteten.

Automatisering er en vigtig drivkraft til fremad­rettet produktivitetsvækst i de sjællandske virk­somheder, og der er fortsat et stort potentiale. Selv i de virksomheder der allerede er blandt de mest automatiserede, har de fokus på i de kommende år at øge automatiseringen endnu mere, så de kan blive ved med at øge deres produktivitet og forbedre deres konkurrence­evne. Et godt eksempel på automatisering som drivkraft for produktivitetsvækst er HBN Teknik A/S.

HBN Teknik i Ringsted produ­cerer stænklapper, skærme,

tryklufttanke og luftfjederklok­ker til lastbiler og lastbiltrailere i

komposit, polypropylen og polya­mid. Virksomheden har oplevet vold­

som vækst de senere år og regner i de kom­mende år med at firdoble omsætningen der snart runder en halv milliard.

HBN Teknik har i 2012­2013 investeret 100 mio. kr. i en ny tilbygning og en ny produktions­linje og vil investere yderligere i 2014. Investe­ringerne betyder at medarbejderantallet til den tid vil være fordoblet, så der vil være 100­120 fastansatte medarbejdere.

Hos HBN Teknik er automatisering en stor del af forklaringen på at produktionen stadigvæk kan foregå i Ringsted. I dag er stort set 100 pro­cent af deres produktion automatiseret og det betyder at de kan konkurrere på et ekstremt prisfølsomt lastbilsmarked og i hård interna­tional konkurrence. Virksomheden er lykkedes med at forøge sin omsætning markant, samti­dig med at produktiviteten er steget.

HBN Teknik er konstant på jagt efter produk­tivitetsforbedringer. Når en ny produktionslinje startes op er det medarbejdere der betjener robotterne, men i takt med at produktionen øges indsamles erfaringer og data og de reste­rende funktioner automatiseres vha. alarmsy­stemer og fjernstyring indtil de er 100 procent sikre på kvaliteten. Når dette punkt er nået er produktion en 100 procent automatiseret.

Virksomhedens direktør peger selv på det eks­treme fokus på pris og den hårde konkurrence inden for lastbilbranchen som en af forklaring­erne på den høje grad af automatisering, og virksomhedens store fokus på produktivitet. Virksomheden vil i de kommende år øge auto­matiseringen yderligere, blandt andet fordi den teknologiske udvikling inden for robotteknolo­gien betyder at det bliver muligt at automatisere funktioner som i dag ikke rentabelt kan auto­matiseres.

HBN Teknik 100 % automatisering

33VækstIndeks 2013

roBotter BliVer BeDre og BilligereDer er over en årrække sket en stille revolution inden for robotteknologien. Der er tre tendens­er inden for robotteknologien der betyder at det vil blive mere attraktivt for danske virksomhed­er at automatisere i de kommende år.

Robotteknologien bliver mere anvendelig Robotter bliver stadig nemmere at pro­

grammere og nemmere at instruere, og det betyder, at nogle af de barrierer der tradi­tionelt har holdt mindre danske virksomheder fra at automatisere vil blive mindre eller helt forsvind e.

Robotter bliver billigere Priserne på robotter er faldet meget de se­nere år og er spået at falde yderligere de

kommende år. Det betyder, at tilbagebetalings­tiden reduceres, og det gør robotter til en stadig mere attraktiv investering for virksomhederne.

Robotterne kan mere og mereDen teknologiske udvikling har betydet, at robotterne kan stadig mere og at deres an­

vendelsesområde derfor udvides.

sammenfatningTraditionelt knytter automatiseringsdiskussion­en sig til industrien, og det er også blandt top­lederne i de sjællandske produktionsvirksom­heder at de har størst fokus på automatisering som drivkraft for produktivitetsvækst. Vores interviews bekræfter, at udviklingen inden for robotteknologien betyder, at det bliver interes­sant, også for ordreproducerende virksomhed­er, at anvende automatisering.

Flere af toplederne har enten konkrete automa­ti serings projekter i støbeskeen eller forventer inden for de kommende år at automatisere en eller flere produktionsprocesser. Vi ser en spi­rende interesse blandt servicevirksomhederne for at øge produktiviteten ved at automatisere, og i nogle servicevirksomheder er de allerede så småt gået i gang og har taget de første skridt til at automatisere.

Samlet set viser analysen at automatisering som driv kraft for produktivitetsvækst ikke er det rigtige valg for alle virksomheder. Der er mange forhold der spiller en rolle når automatise ring skal være driv kraft for produktivitet, og i man­ge af de interviewede virksomheder var deres forklaring på den høje produktivitet slet ikke automatisering. Faktisk havde mange frem stil­lings virksomheder slet ikke benyttet sig af auto­matisering men havde i stedet haft fokus på at optimere den eksisterende produktionsproces med leaninspirerede værktøjer og aktiv invol­vering af medarbejderne i produktionen. Alle sted er har både top­ og mellemledere været aktivt involveret i processen.

Automatisering er en væsentlig drivkraft bag produktivitetsvækst i de sjællandske virksom­hed er, men langt fra den eneste og heller ikke den vigtigste. Automatisering kan ikke stå alene, og det er afgørende, at virksomheden er klar til automatisering. Virksomhederne skal se spørgsmålet om automatisering i forhold til deres samlede strategi og deres forretnings­model.

På Center for Robotteknologi er de i gang med at udvikle fremtidens industrirobot ­ Robot Co­worker.

En Robot Co­worker er en miniature industrirobot. Den er så lille, at den kan flyttes omkring og placeres forskellige steder i produktionen og den kan løse varierende opgaver. Det gør den velegnet til fleksibel produktion.

Det særlige ved Robot Co­worker er at robotten konfigureres og programmeres af en menneskelig kollega. medarbejderne skal uden videre kunne oplære og instruere robotten som var det en anden kollega, dette skal ske ved hjælp af touchskærme, sensorer og visionteknologi.

Vi har automatiseret der hvor det er natur­ligt. Vi har en maskine der både skærer og borer huller. Det eneste vi skal gøre er at fodre den med data, så klarer den resten selv. Det betyd er at vi ikke skal stå ude på byggeplads­en og bore hullerne og det er med til at spare tid ude på byggeplad­sen.”

henrik mielke, Direktør, Enemærke & Petersen

1

2

3

34 VækstIndeks 2013

Digitalisering er ikke det de højproduktive virk­somheder umiddelbart forbinder med produk­tivitetsforbedringer. Digitalisering kan være en del af løsningen, men det er de færreste virk­somhedsledere som tilskriver digitaliseringen den helt store effekt i forhold til deres produkti­vitetsvækst de senere år. Dette kan skyldes, at disse virksomheder allerede er meget digitali­serede, og at de største produktivitetsgevinster ved digitalisering allerede er høstet.

Analysen af spørgeskemaundersøgelsen om virksomhedernes brug af IT viser, at der kun er en beskeden sammenhæng imellem digita­lisering og produktivitet i de sjællandske virk­somheder. F.eks. er andelen af højproduktive virksomheder, der har digitaliseret informati­onsdeling i forbindelse med ordremodtagelse, ikke væsentligt højere end andelen af højpro­duktive virksomheder, som ikke har digitalise­ret.

et spørgsmål om DigitaliseringsgraDI spørgeskemaet skal virksomhederne svare på, om de deler information om modtagne or­

drer i de fire funktioner; lagerstyring, bogføring, styring af produktion eller service og styring af distribution. Analysen viser, at andelen af høj­produktive virksomheder som har digitaliseret informationsdeling i mindst 3 af de 4 funktioner er signifikant højere end andelen af højproduk­tive virksomheder, som kun i mere beskedent omfang har digitaliseret informationsdelingen internt i virksomhederne.

Det er altså ikke et spørgsmål om digitalisering eller ej, men derimod et spørgsmål om digitali­seringsgrad, der giver udslag i produktiviteten. Dette kan forklares med at rigtig mange virk­somheder efterhånden har digitaliseret mindst en af de fire funktioner. For eksempel er det ikke usædvanligt at selv små virksomheder har digitaliseret funktioner såsom lagerstyring og bogføring.

internethastigheDEndnu en indikation på at der er en sammen­hæng mellem digitalisering og produktivitet finder vi i sammenhængen mellem virksom­hedernes internethastighed og deres produk­tivitet. 44 % af de virksomheder som har en

Digitalisering

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %anDel VirksomheDer som

har Digitaliseret informationsDeling

VeD orDre-moDtagelse

(2011)

har ikke digitaliseret har digitaliseret

Kilde: Danmarks Statistik

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

35VækstIndeks 2013

internetforbindelse på mere end 30 Mbit/sek er højproduktive virksomheder mod 36 % af virk­somhederne med en hastighed der er mindre end 30 Mbit/sek.

Denne sammenhæng er dog ikke lige så stærk som sammenhængen mellem virksomheder­nes produktivitet og digitaliseringsgrad. Dette

skyldes, at internethastighed i høj grad også er bestemt af virksomhedernes beliggenhed. Ana­lyser har peget på, at virksomheder i høj grad lægger vægt på adgang til højhastighedsinter­net, og at dette opfattes som et stadigt vigtigere konkurrenceparameter.

0 %

10 %

20 %

30 %

40 % anDel VirksomheDer som har Digitaliseret informationsDeling i minDst 3 funktioner VeD orDremoDtagelse(2011)

anDelVirksomheDer efter hurtigsteinternetforBinDelse(2011)

har digitaliseret mindre end 3 funktioner

har digitaliseret mere end 3 funktioner

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

0 %

10 %

20 %

30 %

40 %

50 %

�gur 36

Virksomheder med mindre end 30mbit/sek

Virksomhed med mere end 30 mbit/sek

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

4 ud af 10 der har digitaliseret mere end 3 funktioner i virksom hed­en er højproduktive.

36 VækstIndeks 2013

Digitalisering kan ikke stå aleneVores interviews med topledere fra nogle af regionens mest produktive virksomheder bekræfter det billede som tegnes af spørge­skemaundersøgelsen. Ingen af dem peger på digitalisering som hovedårsagen til virksomhe­dens høje produktivitetsniveau, og det er da heller ikke digitalisering de først nævner når ta­len falder på, hvordan de har fokus på yderlig­ere at øge produktiviteten.

Digitalisering er ét blandt mange områder, hvor virksomheder kan sætte ind for at øge produk­tiviteten, men det er sjældent at digitalisering er et strategisk indsatsområde i sig selv. De højproduktive virksomheder havde alle sam­men digitaliseret én eller flere funktioner, men i mange af virksomhederne var lagerstyring, logi­stik og andre funktioner fortsat manuelle.

Digitalisering er mange ting, og en af årsagerne til at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem produktivitet og hvorvidt virksomheden har digitaliseret mindst en af de 4 undersøgte funktioner skyldes, at selv lavproduktive virk­somheder har digitaliseret simple funktioner såsom bogføring. Dette bekræftes af at stort set alle virksomheder der deltog i spørgeskema­undersøgelsen havde adgang til internettet.

Et vist digitaliseringsniveau er derfor ikke no­gen særlig konkurrencemæssig fordel, det er snarere en selvfølgelighed. På trods af at flere af de interviewede virksomheder havde digita­liseret flere funktioner, så var det ikke det de vurderede havde haft den største betydning i forhold til deres produktivitet. Dette kan skyld­es, at digit alise ring betragtes som en almen op­datering af udstyr og systemer, snarere end et særskilt tiltag for at øge produktiviteten.

en Del af løsningenDet betyder dog ikke at digitalisering ikke har nogen betydning for produktiviteten. Flere af virksomhederne havde i samme periode arbejd et med at øge produktiviteten på flere

forskellige måder, og i flere tilfælde havde digi­talisering været en af dem.

Digitalisering kan derfor være en del af løsning­en og kan være med til især at reducere udgift­er til administration og dermed frigøre vigtig tid til andre opgaver. De virksomheder som havde haft størst succes med digitalisering som vej til øget produktivitet er kendetegnet ved at have digitalisering som en del af virksomhedens samlede strategi for at øge produktiviteten, og at man ikke ”bare” havde digitaliseret en funk­tion, men havde digitaliseret flere funktioner og formået for alvor at udnytte digitaliseringens potentiale.

En vigtig pointe er, at det langt fra er ligegyldigt, hvor og hvad i virksomheden der digitaliseres. Digitaliseringen kan medføre krav til medarbej­dernes kompetencer og kan være med til at skabe nye problemstillinger og nye flaskehalse. Det er derfor ligesom med automatisering vig­tigt at virksomheden er klar til digitalisering, og at man i forvejen har analyseret hvad den digi­tale løsning skal kunne og har analyseret costs and benefits, før man investerer i en digital løs­ning.

sammenfatningDet kan sammenfattes, at digitalisering kan bi­drage til øget produktivitet, men at bidraget fra digitalisering ikke er det væsentligste, og at det er digitalisering i kombination med andre tiltag der for alvor er med til at øge produktiviteten. Især de virksomheder som havde taget digita­liseringen til sig og var gået langt i deres digita­lisering havde fået udbytte af deres investering og havde øget deres produktivitet.

En af årsagerne til den relativt lave betydning af digitalisering, og at virksomhedslederne i så lav grad havde fokus på digitalisering, kan skyldes manglende kendskab til digitaliseringens po­tentialer. Det vigtigste parameter for succes er dog at digitaliseringen sker som led i en samlet indsats for at øge produktiviteten.

37VækstIndeks 2013

Enemærke & Petersen leverer et bredt spek­trum af byggeopgaver inden for nybyggeri, re­novering og diverse serviceopgaver inden for byggebranchen. Virksomheden har formået at fastholde beskæftigelsen på trods af krisen og har øget omsætningen og produktiviteten gan­ske betydeligt de senere år. E&P har hovedsæ­de i Ringsted og har i 2012 åbnet en afdeling i Århus, virksomheden har ca. 500 ansatte og en samlet omsætning på 1,2 mia. kr.

Enemærke & Petersen er et godt eksempel på en virksomhed, der formår at udnytte de po­tentialer der ligger i digitale løsninger til at øge deres produktivitet. Digitaliseringen er sket som led i et større arbejde for at øge virksomhedens produktivitet, hvor virksomheden har haft fokus på at fjerne overflødige arbejdsgange og at sikre en mere effektiv tidsanvendelse ude på bygge­pladsen.

I E&P Service har man udstyret samtlige af virksomhedens 100 håndværkere med egen tablet. I E&P Service løser håndværkerne min­dre vedligeholdelses­ og renoveringsopgaver for virksomhedens kunder. Det er især opgaver for boligselskaber som for eksempel istandsæt­telse af lejligheder efter fraflytning. Det betyder, at håndværkerne ofte har flere opgaver på en dag. Ved at have alle oplysningerne liggende på

en tablet undgår man tomgangsarbejde og der er altid en opdateret oversigt over dagens op­gaver. Det har reduceret spildtiden og betyder at andelen af timer som kan faktureres i dag er væsentligt højere end tidligere.

Arbejdsopgaverne sendes direkte til hånd­værkeren på tablet, som så kan køre direkte ud og løse opgaverne. Efter opgaverne er af­sluttet udfylder håndværkeren selv antallet af arbejdstimer, og for standardopgaver dannes en automatisk liste med materialeforbrug. Når håndværkeren har registreret og lukket opga­ven sendes fakturaen direkte til kunden. Det har sparet en masse arbejdsgange og især ad­ministration og har betydet at produktiviteten i E&P Service er blevet øget markant. Derudover har det betydet større arbejdsglæde blandt de ansatte, og virksomheden kan desuden se at medarbejderendes sygefravær efterfølgende er reduceret.

At udstyre 100 håndværkere med en tablet har været en større investering, men det er den ad­ministrerende direktørs vurdering, at det ville have været dyrere at lade være. Det skyldes især at servicemarkedet er et meget konkurren­cepræget marked og investeringen har været med til at sikre at en større andel af timerne kan faktureres.

Enemærke & Petersen digitaliserer sig til øget produktivitet

38 VækstIndeks 2013

Innovation er et begreb, der bruges i mange sammenhænge og til at beskrive mindst lige så mange forskellige anvendelser af begrebet i praksis. I denne analyse bruges begrebet til samlet at beskrive sammenhængen mellem virksomhedernes aktiviteter inden for forsk­ning, udvikling og innovation. Innovation kan beskrives ved fire forskellige typer.

De fire innoVationstyper

Produktinnovation – ny eller væsentligt forbed­ret vare eller service.

Procesinnovation – ny eller væsentligt forbedret produktionsproces, distributionsmetode eller andre processer og støttefunktioner.

Markedsføringsinnovation – implementering af en ny markedsføringsmetode som er del af en ny strategi eller et nyt marketingkoncept.

Organisatorisk innovation – ny organisatorisk metode såsom ny arbejdspladsorganisering, eller inddragelse af eksterne samarbejdsrela­tioner.

innoVation øger proDuktiVitetenBåde spørgeskemaundersøgelsen og de gen­nemførte interviews peger i samme retning: Der er en stærk sammenhæng mellem innovation og produktivitet. Der er en stærk korrelation, og toplederne i de højproduktive sjællandske virk­somheder peger selv på innovation som den væ­sentligste drivkraft bag deres høje produktivitet og produktivitetsvækst.

Der er en markant og positiv sammenhæng mel­lem virksomheder der har egen forskning og udvikling og deres produktivitet. Næsten hver tredje af de højproduktive virksomheder har egen forskning og udvikling. Dermed er andelen af innovative virksomheder blandt de højproduk­tive virksomheder signifikant større end andelen blandt de lav­ og mellemproduktive virksomhed­er.

proDuktinnoVation giVer størst umiDDelBar effektDet er især på parameteren produktinnovation, at der er en meget tydelig sammenhæng til virk­somhedernes produktivitetsniveau. På parame­trene organisatorisk innovation og procesinnova­tion er billedet mere mudret. Dette kan skyldes, at den tid der går fra innovationen til at det har effekt på virksomhedens produktivitet er læng­ere, hvorimod produktinnovation relativt hurtigt vil få respons fra markedet i form af øget omsæt­ning og indtjening, der har en mere umiddelbar effekt på virksomhedens produktivitet.

Sammenlignet med analysen af automatisering og digitalisering er korrelationen imellem innova­tion og produktivitet både den mest entydige og den stærkeste. Dette stemmer fint overens med det indtryk vi har fået ude hos de interviewede virksomheder, nemlig at innovation og udvikling er en af de væsentligste drivkræfter bag høj pro­duktivitet.

en ”ongoing proCess”Et fælles træk ved de højproduktive virksomhed­er er deres fokus på innovation, og den måde som udvikling er kommet til at gennemsyre deres virksomhed på. Det er typisk for virksom­hederne, at innovation ikke kun foregår i udvik­lingsafdelingen eller på ledelsesniveau, men at alle medarbejdere aktivt inddrages i deres inno­vationsaktiviteter.

De højproduktive virksomheder arbejder kon­stant på at optimere deres produkt eller service, og de er ikke bange for at satse eller for at in­vestere i forbedringer. De peger på, at det, der i sidste ende giver deres virksomhed konkurren­cekraft, er, at de hele tiden er i bevægelse, så deres forretningsmodel og deres produkt ikke kan kopieres. Det er det, der giver dem en for­del, og det er det, der er forklaringen på deres høje produktivitet.

innoVation

”Produktivitet er ikke eksisterende produk­

tion. Produktivitet er at se et behov, og at man

på baggrund af det be­hov udvikler et produkt.

Eksisterende produk­tion har en begrænset livstid, en cyklus, der hedder nu opfinder vi, så går vi til markedet,

så bliver det et modent produkt, så begynder vi at tjene færre og færre penge på det pga. øget

konkurrencepres”.

Kim Villadsen, Direktør,

hBN Teknik

Produkt­innovation

Proces­innovation

Markedsførings­innovation

Organisatorisk innovation

Kilde: Danmarks Statistik

39VækstIndeks 2013

0

5

10

15

20

25

30

35

40

0 %

20 %

40 %

60 %

0 %

20 %

40 %

60 %

0 %

20 %

40 %

60 %

har ikke introduceret nye varer eller services

har introduceret nye varer eller services

har ikke egen forskning og udvikling

har egen forskning og udvikling

Ikke proces­ eller organisationsinnovative

Proces­ eller organisationsinnovative

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

lavproduktive Under middel Over middel højproduktive

anDel VirksomheDer meD egen forskning og uDVikling(2010)

anDelproDuktinnoVatiVeVirksomheDer(2010)

anDel proCes- eller organisations-innoVatiVeVirksomheDer(2010)

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

Kilde: Danmarks Statistik

markant flere innovative virksomheder er også højproduktive virksom­heder.

Figurerne viser at der er en sammen­hæng mellem innovation og produk­tivitet.

40 VækstIndeks 2013

En af de virksomheder der har haft stor suc­ces, og som har en meget høj produktivitet, er Vester gaard Company A/S. Hos Vestergaard har man hverken haft fokus på automatisering eller digitalisering men på at udvikle et produkt, der er bedre end alle andre på markedet.

øget innoVationsfokusDe fleste af de interviewede virksomheder har øget deres innovationsfokus de senere år og spår at denne udvikling vil fortsætte. Flere af virksomhederne havde allerede styrket deres udviklingsorganisation og tilført området flere ressourcer for at øge virksomhedens innova­tionskraft.

Et af kendetegnene for virksomhedernes inno­vationsaktiviteter var, at virksomhederne ikke nødvendigvis holdt sig til én type af innovation eller til én del af virksomheden. Et andet fæl­lestræk ved virksomhedernes innovationsakti­viteter var en høj grad af markeds­ og kunde­fokus.

Der findes ikke én universel opskrift på innova­

tion som drivkraft på produktivitetsvækst, men der er flere fælles træk for de virksomheder som har haft succes med at konvertere inno­vation til øget produktivitet. Vi har identificeret fire fælles træk ved virksomhedernes tilgang til innovation:

• Åben tilgang til innovation

• Kombination af modeller og metoder

• Høj grad af markeds­ og kundefokus

• Strategisk fokus

sammenfatningSamlet viser analysen, at der er en stærk sam­menhæng mellem innovation og produktivitet. Det, der i høj grad er med til at kendetegne de højproduktive sjællandske virksomheder, er, at de har stor fokus på innovation, og toplederne peger selv på innovation som den primære for­klaring på deres høje produktivitet. På den bag­grund er det vores vurdering, at produktiviteten i de sjællandske virksomheder kan styrkes ved at øge virksomhedernes innovationskraft.

Kentto er en mindre entreprenørvirksomhed i Havnsø ved Kalundborg. Virksomheden er specialiseret inden for jord­, kloak­ & beton­arbejde, men har i de senere år udvidet med nye markedsområder, således at de nu også tilbyder tømrer­ og belægningsarbejde.

Virksomheden blev startet i 2008 som en fusion af tre mindre virksomheder, og omsætningen og virksomheden er sidenhen vokset fra 5 mio. kr. til 25 mio. kr. og fra 5 til 25­40 medarbejdere afhængig af årstid og aktivitetsniveau. Virksom­heden har i hele opstartsfasen haft fokus på produktivitet og udvikling.

Virksomheden har sidenhen etableret en pro­fessionel bestyrelse med en ekstern bestyrel­

ses formand, så der er kommet styrket fokus på fortsat at udvikle virksomheden. Kentto har en åben tilgang til innovation og har via videnkupon ordningen gennemført et forløb med Teknologisk Institut, der skal sikre mindre spild og en mere smidig byggeproces.

Kentto har flyttet en større del af byggeproces­sen ind på deres værksted for at mindske tiden på byggepladsen. Det har betydet, at de kan gennemføre opgaverne hurtigere, med mindre spild og i en bedre og mere ensartet kvalitet. Kentto arbejder på at blive direkte leverandør på større bygge­ og anlægsopgaver og på at fo­kusere underleverandørarbejdet.

Kenttoetablerer professionel bestyrelse

41VækstIndeks 2013

Vestergaard producerer højteknologiske spe­cialkøretøjer til servicering af fly. Køretøjerne spænder over flere forskellige modeller og størrelser. Virksomheden er især specialiseret ind en for køretøjer til afisning af fly og er i dag verdens førende producent.

Hos Vestergaard er innovation en del af en særlig Vestergaard­ånd. Der er et stærkt com­mitment i alle dele af virksomheden til kun at levere udstyr af allerhøjeste kvalitet. Det har betydet en hastigt stigende markedsandel så Vestergaard i dag sidder på ca. 50 procent af markedet inden for afisere til fly.

Kunderne designer selv køretøjerne og kan selv vælge funktioner til og fra. Den store va­

riation i produktet forudsætter en fleksibel og omstillingsparat produktion. Henover forår og sommer serviceres køretøjerne og ombygges og opgraderes så kunderne hele tiden oplever maksimal værdi. Vestergaards afisere reduce­rer både tids­ og ressourceforbruget ved af­isning af fly.

For yderligere at give kunderne værdi har Vester gaard udviklet en simulator, et pc­base­ret træningsværktøj, ligesom Vestergaard i dag træn er og underviser operatører i at optimere brugen af køretøjerne. I flere lufthavne er flå­den af afisere integreret i Vestergaards eget ud­viklede Datatransmissionssystem (DTS), som under støtter optimal afvikling af afisningspro­cessen.

Vestergaardinnovation med kunden i fokus

42 VækstIndeks 2013

større VirksomheDer er mere proDuktiVeDet er især de større virksomheder, der har et højt produktivitetsniveau. Det hænger sammen med, at større virksomheder har stordriftsfor­dele. For eksempel kan de faste omkostninger fordeles på flere medarbejdere, ligesom virk­somheden typisk er mere solid og bedre kan absorbere udsving i markedet.

Der er også andre fordele ved at være stør­re. Man kan købe billigere ind, har bedre mulighed er for at specialisere sig, og man har større kapacitet der betyder, at man kan hånd­tere større ordrer.

Der er ikke meget der tyder på, at virksomhed­erne i fremtiden bliver mindre. Faktisk er der en tendens til, at virksomhederne i fremtiden vil blive endnu større, og at det vil være endnu mere essentielt for virksomhederne i Region Sjælland, at de bliver større, hvis de skal klare sig i den internationale konkurrence.

Flere iværksættervirksomheder skal ind i solide vækstforløb, så de skaber ekstraordinær vækst og beskæftigelse.

innoVation er Den Væsentligste DriVkraftInnovation er en helt afgørende drivkraft for produktivitet i de sjællandske virksomheder. Der er en både stærk og signifikant sammen­hæng mellem innovation og produktivitet.

Der er mange årsager til at nogle virksomhed­er er højproduktive, og det er svært at isolere, hvad i virksomheden der er årsag til den høje produktivitet. Analysen viser dog, at innovation er en særlig stærk drivkraft. Et centralt fælles træk på tværs af de interviewede virksomheder er, at de alle lægger stor vægt på innovation, og de alle peger på innovation som den primære årsag til deres høje produktivitet og som en vej til yderligere produktivitetsvækst.

Flere innovative virksomheder vil på sigt betyde flere højproduktive virksomheder. Det er især innovation med udgangspunkt i virksomhed­ens kunder og virksomhedens produkter, der er med til at øge produktiviteten.

Der er mange årsager til høj proDuktiVitetDer er mange faktorer der har betydning for en virksomheds produktivitetsniveau. Det hele betyder noget, ligesom der er potentiale for for­bedring alle steder.

Det er ikke kun i de lavproduktive virksomhed­er der er potentiale for at øge produktivitets­væksten yderligere. Det er også blandt de i forvej en meget højproduktive virksomheder, at der et stort potentiale. Det er vanskeligt at isole­re bidraget fra et særligt tiltag. I denne analyse har vi fokuseret på tre faktorer, som i analyser af produktivitet tidligere er identificeret som drivkræfter bag produktivitetsvækst.

Både automatisering og digitalisering kan bi­drage til produktivitetsvækst, og at virksomhed­erne typisk kombinerer flere tiltag, når de skal øge deres produktivitet. Det er i høj grad også i disse kombinationer af forskellige tiltag, for eksem pel kombinationen mellem automatise­ret og trimmet produktion, digitaliseret informa­tionsdeling og innovative produkter, der sam­men løfter virksomhedernes produktivitet.

mange højproDuktiVe VirksomheDer i region sjællanDVirksomhederne i Region Sjælland har ikke la­vere produktivitet end i resten af landet. I hvert fald ikke når man sammenligner virksomhed­erne i Region Sjælland med andre sammen­lignelige virksomheder i de øvrige regioner. Grunden til at tidligere analyser alligevel har påpeget, at der er en særlig produktivitets­udfordring i Region Sjælland, skyldes, at der

sammenfatning & anBefalinger

43VækstIndeks 2013

gør Det attraktiVt at inVestereVirksomheder med et højt investerings­

niveau er også de mest produktive. Derfor skal det være attraktivt at investere, og der skal i hele regionen arbejdes på at skabe et inve­steringsklima og økosystem, der støtter op om nye investeringer. Et attraktivt investeringsklima inkluderer hurtig og løsningsorienteret sags­behandling, adgang til velkvalificeret arbejds­kraft, adgang til risikovillig kapital og gode nationale rammevilkår.

uVilDig sparring om proDuktiVitet

Mange mindre virksomheder, der ikke har egen udviklingsafdeling kan drage nytte af uvildig sparring om produktivitet. Sparringen bør have et højt fagligt niveau, og tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete udfordringer. Igen­nem et sådant tilbud kan viden om succesfulde strategier til højere produktivitet og øget inno­vation udbredes til virksomheder, der ikke har egen udviklingsafdeling.

flere skal i soliDe VækstforløB

Både når det gælder innovation, eksport og produktivitet er størrelse en positiv faktor. Større virksomheder har bedre handlingsmuligheder,

de kan håndtere større ordrer og større udvik­lingsprojekter. Derfor er der behov for at flere mindre virksomheder og iværksættere kommer ind i solide vækstforløb.

skaB flere eksportørerEksport er en vækstdriver og samtidig er

international konkurrence med til at skærpe virksomhederne og øge produktiviteten. Der er i Region Sjælland stadig behov for at flere virk­somheder hjælpes til at se potentialet i at blive internationale og til at tage de første skridt mod eksportmarkederne.

skræDDersyeDe erhVerVs uDDannelser

Erhvervsskolerne bør i højere grad udbyde skræddersyede tilbud der matcher virksom­hedernes behov for efteruddannelse og op­kvalificering. I dag sender nogle virksomheder medarbejdere på kurser på jyske erhvervssko­ler, da tilbuddene på Sjælland ikke i opfylder virksomhedernes behov. Derfor skal tilbuddene på de sjællandske erhvervsskoler gøres mere virksomhedsrettede.

er særlig mange arbejdspladser i virksomheder med lav produktivitet.

Det betyder, at når man sammenligner viden­intensive, eksporterende virksomheder med mange højtuddannede medarbejdere i Region Hovedstaden med bygge­ og anlægsvirksom­heder i Region Sjælland, så ser det ud som om Region Sjælland har en særlig produktivitets­udfordring. I denne analyse har vi i stedet for sammenlignet sjællandske bygge­ og anlægs­virksomheder med bygge­ og anlægsvirksom­heder i Region Hovedstaden og på samme måde for hoteller og restauranter og industri­virksomheder.

På den baggrund kan det konkluderes, at der er mange højproduktive virksomheder i Region

Sjælland der går foran, både når det kommer til vækst, indtjening og produktivitet.

Produktivitetsudfordringen i Region Sjælland er derfor den samme som i resten af landet, nemlig at produktivitetsvæksten i de hjemme­markedsorienterede servicevirksomheder i en årrække har været meget lav.

Der er behov for at produktivitetsvæksten i disse virksomheder øges hvis Danmark og Region Sjælland skal indhente den konkur­renceevne som er tabt siden 1995. Nedenfor er anbefaling er til en erhvervspolitik der styrker produktiviteten.

1

3

2

4

5

VækstAnalyseEn del af Væksthus Sjælland

Center for

anBefalingeruDarBejDet af Center for Vækstanalyse

VækstAnalyseEn del af Væksthus Sjælland

Center for

vaekstanalyse.dk