Årsrapport 2011 - zealand denmark eu office

Grøn vækstUdledningen af CO2 skal ned, og energieffek-tiviteten skal op.

Side 20-21.

Vedvarende energi som solceller, jord-varme og energireno-

veringer af bygninger er på vej til Sjælland i stor skala. Fra 2012 til 2014 bliver inves-teringerne koordineret takket være støtte fra EU.

Konceptet er, at EU støtter med 18 millioner kroner. Til gengæld puljer Region Sjæl-land og 12 kommuner tilsam-men investeringer for 465 millioner kroner.

”Det er første gang i Danmark, at en region og en række kommuner er gået sammen om et så stort og

konkret klimaprojekt,” siger regionsrådsformand Steen Bach Nielsen til DR P4 Sjæl-land.

”Udover de mange arbej-dspladser er det vigtigt, at vi er med til at sænke udlednin-gen af CO2 betydeligt. Det viser, hvad kommuner og re-gioner kan, når de løfter i flok, siger han.

Projektet, som Zealand-Denmark EU Office har været med til at udvikle, har fået navnet Renewable Energy

and Energy Efficiency Zea-land (REEEZ). EU-midlerne kommer fra Den Europæiske Investeringsbanks program ELENA, der til gengæld har som krav, at EU-støtten skal generere 50 gange så store energiinvesteringer i sidste ende. Ellers får Sjælland et mindre beløb udbetalt fra EU.

Projektet er blevet nomi-neret til Energi- og Miljøpris-en 2012 af Energiforum Dan-mark.

”Vi har altid vidst, at Re-

gion Sjælland er ambitiøs i forhold til egne energimål. Men det er nyt, at en re-gion på den måde prøver at samle trådene,” siger sekre-tariatsleder Dorte Nørregaard Larsen fra foreningen Energi-forum Danmark.

Desuden giver det plusser i forhold til prisen, at REEEZ skaber beskæftigelse og skaber et miks af både vedvarende energi og energibesparelser, siger hun.

”At arbejde med EU kan

ofte være uoverskueligt. Det kræver mange ressourcer. Samarbejdet, hvor regionen også brugte EU-kontoret på den måde, og med stor effekt, det er imponerende,” mener sekretariatslederen.

“EU-støtten er vigtig, fordi den samler partnere,” tilføjer Esther Davidsen, kon-torchef for ZealandDenmark EU Office.

Læs mere om REEEZ på side 6.

Sjællandsk klimaprojekt får 18 EU-millioner EU-støtte skaber grønne investe-ringer på Sjælland for en halv milliard. ZealandDenmark har været med til at udvikle projektet.Af Filip Schwartz Kirkegaard

Årsrapport 2011 - Handlingsplan, analyse og overblik 2012Sjælland EU Nyt

Stort tema: Dansk EU-formandskab Side 12, 13 & 14

Sund vækstVi bliver flere ældre, men bliver færre til at yde pleje. Nye løsninger kræves.Side 18-19.

Klog vækstUddannelse og forskning er vigtigt, for at Sjælland får en plads i frem-tiden. Side 16-17.

Året der gik. Læs kontorets afrapportering for 2011. Side 4, 5, 8, 9, 10, 11 og leder side 2.

Klimaros fra ministeren: Det er jer, der gør arbejdet! Side 13.

Ny aftale binder ni millioner borgere sammen.Side 15.

Hvad er dette?

Vi har sat QR-koder ind i vores årsrap-port, så du med din smartphone nemt kan gå på nettet og læse de artikler, vi henvis-er til. Du kan eksempelvis bruge de gratis apps “Barcode Scanner” (til Android) el-ler “QR Reader for iPhone”.

Kom til zealanddenmark.eu via denne

2 Sjælland EU Nyt 2011

Hvis du sætter dig ind i en bil i Bruxelles, skal du køre 975 kilometer

for at nå frem til Sorø. Afstanden er cirka den samme til Lolland og Lammefjorden. Derfor er vi stolte af og glade for, at året 2011 har været præget af et godt samarbejde med de mange interessenter, ZealandDenmark EU Office servicerer. Mange er skeptiske over for langdistanceforhold. Vi har den modsatte erfaring hos ZealandDenmark EU

Office. År efter år har vi oplevet at få et stærkere forhold til vores bedre halvdel, vores mange interessenter på Sjælland, og i 2011 har vi for alvor oplevet et stærkt samarbejde. Vi skal takke mere end emails, Skype og udmærkede flyforbindelser. Det skyldes først og fremmest en velvilje og en god dialog om muligheder, ønsker og behov. Tak for det.

ZealandDenmark EU Office arbejder hele tiden på at holde en tæt relation til regionen, de 17 kommuner og de tværgående udviklingsplatforme. Alt, hvad vi interesserer os for og foretager os i Bruxelles, skal have betydning hjemover. I 2011 er vi blevet inviteret med ind i flere maskinrum og har kunnet bidrage til, at EU-politik, EU-udviklingstrends og EU-fonde i langt højere grad er blevet tænkt ind i opgavevaretagelsen

derhjemme.I 2011 kom vi godt ind i næste fase af ZealandDenmark EU

Office’ udvikling, idet vi for alvor er begyndt at generere EU-ansøgninger. Det er frugten af et par års markedsføringsarbejde og en vigtig etape.

ZealandDenmark EU Office har mange ejere og interessenter og også brede målsætninger. Vi arbejder både med EU-information, EU-ansøgninger, faglige studieture, interessevaretagelse samt besøger alle kommuner, region, skoler og erhvervsorganisationer regelmæssigt.

En stor del af vores arbejde er at formidle nyheder om nye trends, politik og støtteprogrammer fra EU. Da vores redaktør Ole Aabenhus efter tre år besluttede sig for at drage hjem, besluttede vi os derfor for at søge en ny journalist. Pilen landede på Filip Schwartz Kirkegaard, der startede hos os i september. En stor tak til Ole og et stort velkommen til Filip.

Årsrapporten, du sidder med i hånden, skal gerne klart og tydeligt vise, hvordan EU-muligheder munder ud i konkrete resultater på Sjælland. Derfor har vi lavet den en smule anderledes i år. En af vores kernekompetencer er netop at formidle EU-viden, der er relevant for vores store gruppe interessenter på Sjælland. Hvorfor så ikke lave en avis, fyldt med gode historier, der ligger i forskellige sektioner – alt efter interesser?

Vi fortæller om, hvor langt vi er nået i 2011 inden for årets tre hovedprioriteter; information og kommunikation, projektudvikling og interessevaretagelse. Og vi ser ind i det nye år på kontorets nye mål og de tre søjler, der bærer den nye

handlingsplan; klog vækst, sund vækst og grøn vækst. Så har vi en særlig sektion, hvor vi fortæller, hvad det danske EU-formandskab betyder for Sjælland. Vi fortæller også om den række af arrangementer, vi i samarbejde med de fire andre regioner og Aalborg Universitet og Kalundborg EU Office har arrangeret. De skal sætte fokus på de fremtidige udfordringer inden for de tre vækstformer og bringe sjællandske tanker til Bruxelles.

Sidst vil jeg gerne rette en ekstra tak for den gode stemning og det gode samarbejde. Det er en sand fornøjelse. Vi glæder os til at møde vores mange interessenter i 2012 og opnå endnu større forståelse for de udfordringer og opgaver, de ansatte i regionen og kommunerne arbejder med, så vi kan bringe relevant viden og handlingsmuligheder fra Bruxelles tilbage til jer.

Udsyn er vores mantra, men udsynet skal konkretiseres i synlig videnoverførsel og udvikling af projekter. ZealandDenmark har nu gode, faste sparringspartnere, og vi kan derfor fremover arbejde endnu mere konkret med udvikling af internationale samarbejder og EU-projekter. Det er handlingsplan 2012 eksponent for.

Måske ser vi ikke hinanden hver dag. Sådan er det i et langdistanceforhold. Men når vi mødes, så er det med intensitet og fokus på det fælles.

Rigtig god læsning!

Et stærkt langdistanceforhold

ZealandDenmark EU OfficeAvenue Palmerston 26, B-1000 BruxellesBelgienTel.: +32 2 235 66 56Mail: [email protected]

Esther Davidsen, kontorlederTlf.: +32 2 235 66 51Mobil: +32 475 554 937Mail: [email protected]

Vibe Engel, projektkonsulentTlf.: +32 2 235 66 52Mobil: +32 475 593 337Mail: [email protected]

Filip Schwartz Kirkegaard, redaktørTlf.: +32 2 235 66 53Mobil: +32 473 403 932Mail: [email protected]

Casper Ravnsted-Larsen, journalistTlf.: +32 2 235 66 50Mobil: +32 483 423 408Mail: [email protected]

Dorthe S. Hommel, projektassistentTlf.: +32 2 235 66 54Mail: [email protected]

Praktikanter 2011:Nina Siig SimonsenLiselotte JensenNina RaundahlChristina Mortensen (kontorelev, Næstved Kommune)

Praktikanter forår 2012:Marie Ernould-KirkTlf.: +32 2 235 66 52Mobil: Mail: [email protected]

Lasse Skou AndersenTlf.: +32 2 235 66 50Mobil: Mail: [email protected]

Årsrapport

Redaktør:Filip Schwartz Kirkegaard

Overordnet koordination:Dorthe S. Hommel

Layout, ass. redaktør & koordination:Casper Ravnsted-Larsen

Tryk: Glumsø Bogtrykkeri, Østergade 17B, Postboks 59, 4171 Glumsø, Telefon: 57646085, Telefax: 57647080, Mail: [email protected]

Papir: Cyclus Offset 80 g.

Af Esther Davidsen, kontorleder


Året i billeder

Herover: Billedet er taget på det kendte julemarked og blev brugt på Naestved.dk til en artikel om HK-elev fra Næstved Kommune, Christina Mortensen, der var i praktik hos os i efteråret 2011. Skan QR-koden for at læse artiklen.

Til højre: Zealand Denmarks to praktikanter Nina Siig Simonsen

(tv.) og Liselotte Jensen (th.) i foråret 2011 på kontorets balkon.

Herover: En svensk gymnasieelev holder oplæg om sit gymnasium ved Open Days 2011.

Herover: Kim Møller Mikkelsen, EU-konsulent hos Dansk Energi, fortæller her om danske energitiltag

til Regionens Bæredygtighedsudvalg, der var på besøg hos os 28.-29. november.

Herunder: Forskellen på nordisk og sydlig tra-dition ses til venstre. Under Bæredygtigheds-udvalgets besøg i EU-Parlamentets årlige Borgmesterpagts-underskrivelse, var OIe Nybjerg (V) samt formand for Bæredygtighed-sudvalget, Eva Levinsen (SF) almindeligt, pænt klædt. De italienske borgmestre pynter med et ekstra bånd i de italienske farver.

Herunder: Uddannelse er nøglen til fremtiden. Det var budskabet fra Doris Kimer, medlem af Region Sjællands Internationale Udvalg, da hun holdte en tale ved Open Days 2011 d. 10.-13. oktober.

Herover: Hvordan støtter EU fremover ny sund-hedsteknologi? Det fortalte Peter Wintlev-Jens-en, kontorchef i EU-Kommissionens general-direktorat for informationssamfund og medier, til kommunaldirektørerne i Region Sjælland under deres besøg i Bruxelles 26.-28. oktober.

ZealandDenmark EU Offi ce sagde i september farvel til Ole Aabenhus og bød den nye redaktør, Filip Schwartz Kirkegaard, velkommen. Ole holder her tale ved sin afskedsreception.

Peter Madsen, formand for Region Sjælland Internationale Udvalg, sagde farvel til Ole og bød Filip velkommen foran de godt 80 fremmødte ved receptionen.

Kontorchef Esther Davidsen og Ole Aabenhus startede kontoret sammen i 2008.

Esther Davidsen og Vibe Engel siger her farvel og tak til deres kollega gennem henholdsvis fi re og tre år.

Herover: Billedet er taget

Herover: I efteråret 2011 var Nina Raundahl i praktik hos Zea-landDenmark, hvor hun også nåede at få den første måned af det danske formandskab med i januar. I baggrunden rådsbyg-

ningen med det danske formandskabslogo.

Sjælland EU Nyts nye redaktør, Filip Schwartz Kirkegaard, i selskab med de kommende kolleger Esther Davidsen og Vibe Engel.

ZealandDenmark EU Office arbejder på at gøre EU til en støttepille i udviklingsaktiviteter for at få adgang til vi-den, ekspertise og erfaring fra andre EU-lande.

Gennem en massiv informationsindsats over for kommuner, region, uddannelsesinstitutioner og i stigende grad over for Region Sjællands virksomheder har ZealandDenmark EU Of-fice gennem de sidste par år sået viden om og kendskab til EU-systemets funktionsmåde, programmuligheder og projektud-viklingspotentialer.

I 2011 publicerede Sjælland EU Nyt 24 artikler om indkal-delser til projekter fra EU-Kommissionen. Vores prioritet er at udvælge de støttemuligheder, der er mest relevante for vores interessenter og skrive om dem på en måde, så de er handlings-orienterede og lette at forstå. Disse indkaldelsesartikler er de mest populære blandt abonnenterne, hvor et sted mellem 200 og 1000 unikke brugere læser mere end blot resumeet i emailen og klikker sig videre ind på hjemmesiden. Vi publicerede cirka 85 partnersøgninger, som typisk mellem 100 og 300 læsere klikker sig ind på. Vi skrev derudover 185 artikler, hvoraf en stor andel var vejledninger til, hvordan man søger EU-støtte, skriver ansøgninger og lignende. Typisk klikker et sted mellem 100 og 400 læsere sig ind på artiklerne.

Vores informationsindsats sigter på at være handlingsrettet og målrettet de udviklingstiltag, der er formuleret i kommun-er, regionen, uddannelsesinstitutioner, vidensinstitutioner og virksomheder.

Kontoret har i 2011 fastholdt at informere bredt med det fortsatte formål at inspirere ”nybegyndere” til at arbejde i inter-nationale sammenhænge. Samtidig har kontoret i tæt samspil med regionale udviklingsplatforme rådgivet og støttet projek-tansøgninger, ligesom vi har faciliteret møder med europæiske projektpartnere både i Danmark og i Bruxelles.

Der er i dag en lang række EU-projekter i gang i regionen og kommunerne, og det er kontorets erfaring, at de i stigende om-fang følges op i uddannelsesverdenen og hos virksomhederne.

I 2011 har kontoret haft særlig fokus på at understøtte pro-jektudviklingen inden for fire overordnede temaer: Erhverv, klima, sundhed og uddannelse.

Kontoret har initieret og samarrangeret seks seminarer om projektmuligheder på specifikke fagområder i Danmark samt holdt oplæg i mange kommuner og fagudvalg.

ZealandDenmark har i 2011 udbygget og styrket samarbej-det med regionale udviklingsenheder inden for klima/energi, sundhed, uddannelsesinstitutioner og det nyoprettede Center for Større Regionale Satsninger, CAT Link, mfl. Projektud-viklingsseminarerne blev også i 2011 arrangeret og afviklet i et stadig tæt samarbejde med lokale, regionale og nationale ak-tører for at få størst mulig forankring og opbakning.

Tre energikonsortier søgte om EU-midlerTre sjællandske konsortier indsendte i 2011 ansøgninger til EU’s program Intelligent Energy Europe (IEE).

Det drejer sig om Holbæk Kommunes ansøgning om et

erfaringsudvekslingsprojekt om udvikling af energilandsby-konceptet med europæiske partnere. Dette projekt gik ikke i-gennem, men partnerskabet og ideen videreføres i en ansøgn-ing under IEE-indkaldelsen i 2012.

Energiklyngecenteret indsendte en ansøgning om et eu-ropæisk erfaringsudvekslingsprojekt, der handlede om at eta-blere en hjemmeside, hvor leverandører kan udbyde økologisk energirenovering af bygninger. Projektet fik stor opmærksom-hed i partnersøgningsfasen og fik hurtigt meget solide partnere fra hele Europa. Projektet blev ikke indstillet til finansiering, men der blev indhentet rigtig megen viden fra de europæiske partnere under ansøgningsarbejdet, og der blev etableret nogle gode kontakter som Energiklyngecenteret bruger i sit arbejde fremover. ZealandDenmark arbejdede med procesrådgivning, partnersøgning, validering af ide og input til projektskrivning.

Solrød Kommune søgte midler til opførelse af et stort bi-ogasanlæg, under en af de nye prioriteter, der sigter på at øge produktionen af vedvarende energi i Europa. Projekterne kræver ingen europæiske partnere, men skal have en europæisk merværdi og kunne bruges i andre EU-lande. Projektet blev indstillet til bevilling, og forhandlingerne med EU-Kommis-sionen om støtten indledtes i begyndelsen af 2012. Zealand-Denmark har bidraget til idegenering, idevalidering, proces og ansøgningsskrivning.

I forbindelse med REEEZ, der omtales yderligere på side 6, har ZealandDenmark bidraget med idegenerering, proces, an-søgningsskrivning, koordinering og indsamling af tal og data, kontakt til den Europæiske Investeringsbank samt kommu-nikation om projektet via vores besøg i kommuner og region samt via vores hjemmeside.

Flere muligheder på sundhedsområdetAktivitetsniveauet i EU steg også voldsomt på sundhedsom-rådet i 2011 med baggrund i stigningen af antallet af ældre i alle lande. EU vedtog i 2011 sin nye strategi for Aktiv og Sund Aldring og fastsatte i den en række nye prioriteter for områder, hvor samarbejde om sundhed på EU-niveau ville være nyttigt. Prioriteterne spænder fra velfærdsteknologi over forskning, til ny pleje og samarbejdsformer. Der er ikke kommet nye sær-skilte programmer, men disse prioriteter indskrives i projektin-dkaldelserne i 2012-13 under de eksisterende EU-programmer. Der kommer først nye programmer fra 2014. Sundhedsinnova-tionscenter Sjælland (SIS) blev etableret inden sommer 2011 og arbejder med innovation i hospitalsmiljøer. ZealandDenmark og SIS samarbejder om at finde interessante EU-projekter og partnere. CAT-Link blev oprettet i efteråret 2011 og inddrages også i identifikation af projektideer og indgåelsen af partnersk-aber på sundhedsområdet, der kunne udvikles via EU-projek-ter og programmer.

ZealandDenmark har i 2011 været en aktiv partner i pro-jektnetværket CORAL i Bruxelles, der består af de europæiske regioner, der er længst fremme på sundhedsområdet. Netvær-ket genererer fælles adgang til viden om løsninger og ud-fordringer i andre lande, samt EU-projektmuligheder.

Virksomheder får potentiale for EU-projekterKontoret har i slutningen af 2011 fået tildelt ekstra midler til at få flere af regionens små- og mellemstore virksomheder til at deltage i internationale projektsamarbejder. Baggrunden for projektet var, at regionens virksomheder er underrepræsen-teret i andelen af danske virksomheders deltagelse i EU’s forsk-ningsprogrammer. Projektet, der har fået navnet TIPS, blev besluttet af regionen i 2011 og skal gennemføres i 2012-13. Læs mere om projektet på næste side.

Kontaktnet til syv særlig interessante regionskontorer i Bruxelles med henblik på fælles projektudvikling

Kontoret meldte sig ind i ERRIN-netværket i efteråret 2011. ERRIN har særlig fokus på innovation og projektudvikling og er et meget stærkt projektmiljø for regioner. Der er en række faglige projektgrupper, og kontoret vil i 2012 deltage i udvalgte af disse grupper for at styrke den fælles projektudvikling med andre regioner i Europa. Læs mere om ERRIN på næste side.

Øge RUC forskeres deltagelse i EU-netværk og EU’s forskningsprogram (FP7)Region Sjælland og RUC var initiativtagere til at indsende en FP7-ansøgning ved årets udgang 2010-11 under delprogram-met Regions of Knowledge, som fik tildelt midler. Ansøgningen havde transport som fokusområde. Læs mere på næste side.


ProjektudviklingProjektkonsulent Vibe Engel gennemgår herunder Zealand Denmark EU Offic-es’ opfyldelse af kontorets udstukne mål for 2011. Dele af målopfyldelsen er herefter illustreret gennem artikler fra Sjælland EU Nyt.

ZealandDenmark rådgiver dig om dit EU-projekt

Afrapportering

ZealandDenmark har i 2011 været medvirkende til:

- Seks projektskrivninger, hvoraf tre er inden for e-nergiområdet, en er hos Den Europæiske Invester-ingsbank (REEEZ-projektet) og to er på uddannelse-sområdet (hhv. Leonardo Da Vinci-programmet og Comenius-programmet)- 27 aktive partnersøgninger, hvor aktørere fra Re-gion Sjælland har læst en partnersøgning og derefter kontaktet kontoret for at få uddybende information og rådgivning- 83 rådgivninger i form af ideudveksling, vejledning om fondsstøtte mv.

Eksempel: ZealandDenmark EU Office rådgiver...

ZealandDenmark deltog i et seminar i om udvikling af uddannelsesprojektet kaldet CRIACED under EU-programmet Livslang Læring i januar 2011 i Bru-xelles med partnere fra Danmark, Italien, Spanien og Tyskland. Partnerskabet havde ansøgt i 2010 og fik ikke godkendt ansøgningen ved evalueringen i 2010. Partnerskabet troede på deres projektide og mødtes derfor til projektskrivningsseminar i ZealandDenmarks mødelokale. Partnerne vil indsende ansøgning i febru-ar-terminen 2013.

Besøg, studieture og netværksmøder i 2011 Besøg og netværksmøder på Sjælland• Vi havde som mål at besøge eller modtage besøg

fra hver kommune mindst en gang. I 2011 afholdt kontoret seminarer, havde et tæt projektsamarbejde eller besøgte direktion/fagudvalg i Solrød, Faxe, Køge, Holbæk, Slagelse, Lolland, Roskilde, Sorø, Odsherred, Slagelse, Næstved, Vordingborg og Guldborgsund.

• Vi afholdt større, tematiske projektseminarer om EU’s transportprogrammer i Sorø i januar, et seminar om EU’s energiprogram i København i marts og i Skander-borg i oktober, et seminar om miljøprogrammet LIFE i Slagelse i marts og endelig et seminar om EU’s uddan-nelsesprogrammer i Sorø i september.

• Vi har holdt tematiske projektorienterede seminarer for kommunernes internationale koordinatorer og fagpersoner i Holbæk om grøn teknologi (februar), Slagelse om sundhed (maj), Odsherred om uddannelse (september) og Faxe om energi og klima (november).

• Vi fortalte om EU-muligheder på en stor uddan-nelsesfestival i Slagelse i september, hvor mere end 35 uddannelsesinstitutioner, private virksomheder samt nabokommunerne deltog.

• Kontoret har holdt møde med rektor for RUC i august samt oplæg for ledergruppen på RUC i december.

• Kontoret var vært for teambuilding i Bruxelles i de-cember med Energiklyngecenter Sjælland, Det Grønne Hus/Energitjenesten, Agrovi, Gate 21 og Holbæk Komune.

Studieture i Bruxelles • Vi arrangerede studietur for Næstved Kommunes

direktion, der var i Bruxelles i marts for at lære mere om velfærdsteknologi.

• Vi arrangerede en studietur til Bruxelles i maj for Lolland Kommunes arbejdsmarkedsudvalg med særlig opmærksomhed på arbejdsmarkedsspørgsmål i forbindelse med Femern Belt-konstruktionen. Denne tur inkluderede også erfaringsudveksling med Nord Pas de Calais om konstruktionen af Eurotunnelen under den engelske kanal.

• Vi var med til at arrangere en studietur for ledere af hjemløseinstitutioner fra Guldborgsund Kommune i maj.

• Vi arrangerede en tur for 15 medarbejdere og poli-tikere til den regionale EU-festival Open Days i Bru-xelles i oktober.

• Vi arrangerede en studietur i november for regionens bæredygtighedsudvalg, der desuden deltog i det årlige møde for klimainitiativet Borgmesterpagten i EU-Parlamentet.

• Vi arrangerede en studietur til Bruxelles for kom-munaldirektørerne samt regionsdirektøren i K17 den 27.-29. oktober med fokus på velfærdsteknologi, status på EU lige nu samt Zealand Denmarks handlingsplan 2012.


Flere virksomheder skal søge EU-støtte. Den ambition har Region

Sjælland, der derfor har afsat en halv million kroner i 2012 til at finde de mange inno-vationsprojekter, der venter på at komme op af skufferne hos virksomhederne. Zealand Denmark EU Office er kon-

taktpunkt for projektet, der har fået navnet ”Tiltrække Innovative Projekter til Sjæl-land” (TIPS).

Målet er, at TIPS henter EU-støtte til mindst tre sjæl-landske virksomheder på mellem fem og 10 millioner kroner hver. Det skal altså minimum hente EU-støtte hjem til Sjælland på mellem 15 og 30 millioner kroner.

”Jeg tror helt afgjort, at vi når dette mål. Og lidt til,” siger Mads Váczy Kragh, di-rektør for Væksthus Sjælland, der er en af partnerne i pro-jektet.Gavner hele SjællandDet er vigtigt for regionens politikere, at virksomhederne

kan få støtte til at udvikle nye produkter og tjenester, de kan sælge.

”For vækst og udvikling i regionens virksomheder

gavner nemlig på alle niveau-er alle i Region Sjælland,” siger Peter Madsen, som er formand for regionens Inter-nationale Udvalg.

Sjælland har mange små- og mellemstore virk-

somheder. De er gode til at producere produkter og yde tjenester og få dem solgt til deres kunder. Til gengæld mangler de mindre virk-somheder ofte et overblik over junglen af tilskudsmu-ligheder. Dermed risikerer Sjælland at gå glip af ud-viklingsmillionerne, siger Mads Váczy Kragh.

”De større udviklingspro-jekter er måske noget, de kun skal lave en gang eller to gange i en lang årrække. Derfor gi-ver det ikke mening, at virk-

somhederne selv skal kunne specialisere sig i det her. Det bliver alt for dyrt og voldsomt for den enkelte virksomhed. Men hvis du puljer, så giver det mening,” siger væksthus-direktøren.

”Fra det offentliges side er der interesse i, at pengene også bliver afsat til Sjælland og ikke kun til andre region-er og lande. Derfor giver det mening at bruge penge på,” siger han

Region Sjælland bruger en halv mil-lion kroner på at finde sjællandske virksomheder, der har brug for et skub til at søge EU-støtteAf Filip Schwartz Kirkegaard

Dette er et uddrag. Scan koden, og læs hele artiklen på zealanddenmark.eu.

En dansk chauffør er dyr. En østeruropæisk er billig. Derfor skal dan-

ske transport- og logistikvirk-somheder, myndigheder og forskningsinstitutioner blive dygtigere til at udvikle smarte transportløsninger. Det skal ske i samarbejde med part-nere i udlandet.

Det siger Jan Boyesen. Han var tidligere development manager hos det tidligere Øresund Logistics, men ar-bejder nu i en overgangsfase hos Øresund EcoMobility hos RUC. Selvom transport- og logistikklyngen nu er nedlagt, har den sammen med danske og svenske forskningsinsti-tutioner og erhvervspart-nere modtaget 3,8 millioner kroner fra EU til at skabe en tværeuropæiske klynge under EU-programmet Regions of Knowledge. Pengene til pro-jektet SoCool@EU skal knyt-te Øresundsklyngen tættere

til andre stærke, europæiske transport- og logistikcentre ved at skabe mulighed for at mødes i netværk.

”Det nye er, at vi går fra at være regional aktør i Øresund, til at blive løftet fra regional til europæisk klyngenetværk,” siger Jan Boyesen.

3,8 mio. fra EU hjælper sjællandske logistikvirksomheder i superligaen


Region Sjælland er ble-vet medlem af forskn-ingsnetværket ERRIN.

Sjælland EU Nyt har derfor spurgt direktør Richard Tuffs, hvad han og hans kolleger leverer for pengene.

Han forklarer, at medlem-merne af ERRIN er de avancerede regioner i Europa – eller de, som ønsker at blive mere videnstunge - og binde-leddet mellem specialister og netværket er som oftest re-gionskontorerne i Bruxelles.

”Vi ønsker ikke, at 1000 personer ringer til os og spørger os om, hvad FP7 er,” siger Richard Tuffs og griner, da han hører, at artiklen bliver sendt ud til 1200 abonnenter efter interviewet.

Login til netværkRichard Tuffs har andre tilbud til forskere, projektmagere og fagspecialister: Personer, der arbejder med forskning og

innovation på Sjælland, kan blandt andet blive medlem af det interne forum på netvær-kets hjemmeside, errin.eu.

”Derinde har du adgang til vores arbejdsgrupper. Vi har en for hver sektor. Så kan du læse partnersøgninger og få generel information om mulighederne for funding,” forklarer Richard Tuffs.

Man kan også få et ugent-ligt nyhedsbrev.

”Vi ønsker at give vores medlemmer relevant infor-mation så tidligt som muligt,” siger han.

Dette er et uddrag. Scan koden og læs hele artiklen på zealanddenmark.eu.

Hos ERRIN finder du partnere i EU

Richard Tuffs, direktør i ERRIN. Foto: errin.eu

Regionshuset i Sorø, hvorfra man vil finde sjællandske virksomheder, der kan få EU-støtte.

Sådan kom Sjælland med i transportkonsortiet Via en artikel i Sjælland EU Nyt blev ledende med-arbejdere i Region Sjælland - samt det daværende Øresund Logistics - opmærksomme på muligheden for at indgå i et konsortium. De rettede henvendelse til ZealandDenmark, der fulgte op ved at undersøge mulighederne i samarbejde med de øvrige partnere. I løbet af en proces på tre måneder deltog Zealand-Denmark i 6-8 projektudviklings- og skrivningsmøder i Danmark og Sverige. For at få ekstra viden holdt ZealandDenmark desuden møder med Eurocenter og talte med Syddanmarks EU-kontor.

TIPS-projektet

ZealandDenmark EU Office er ansvarlig for opgaven, men samar-bejder med Væksthus Sjælland og CATlink.

Målet er at identificere 100 potentielle virksom-heder og at få ni ansøg-ninger, hvoraf mindst tre skal gå igennem.

Virksomheder skal få op mod 30 millioner ekstra

Virksomhedsjagten skridt for skridt Fase 1: AfdækningAfdækningsfasen og en foranalyse skal identificere relevante indsatsområder og projektmuligheder i regionen ud fra såvel Regionens strategier som EU-programmulighederne. Fase 2: Udvælgelse og identifikationI første omgang skal virksomheder screenes for at identificere dem med størst EU-projektpotentiale. Det forventes at resultere i en liste på ca. 100 relevante virksomheder, der indsnævres til 50 møder og deref-ter 20 projektparate virksomheder. Fase 3: Kvalificering og modning af projekterTredje fase skal kvalificere og modne projektideerne samt udruste virksomhederne med viden og redska-ber til ansøgningsprocessen. Denne fase forventes at indsnævre gruppen til 10-12 projekter. Efter fase 3 skal virksomhederne selv stå for at ansøge om EU-midlerne. Som oftest vil virksomhe-derne på dette tidspunkt selv købe konsulenthjælp til ansøgningen. Regionen må ikke lave konkurrence-forvridende arbejde over for private konsulentfirmaer, så derfor skal virksomhederne købe vejledning på markedsvilkår, hvis de gør brug af regionens rådgiv-ningstilbud. Fase 4: ResultatvurderingStyregruppen evaluerer sammen TIPS-projektet, når resultaterne foreligger.


EU støtter med knap 20 millioner kroner. Til gengæld puljer Region

Sjælland og 12 kommuner energiinvesteringer for 465 millioner kroner. Sådan er konceptet i projektet, der har fået navnet Renewable Ener-gy and Energy Efficiency Zea-land (REEEZ). EU-midlerne kommer fra Den Europæiske Investeringsbanks program ”European Local Energy As-sistance Facility” (ELENA), der til gengæld har krævet, at EU-støtten skal genere 50 gange så store energiinveste-ringer i sidste ende. Ellers får Sjælland et mindre beløb ud-betalt fra EU.

Sjælland EU Nyt har stil-let ni spørgsmål til kontorchef Esther Davidsen fra Zealand-Denmark EU Office for at høre, hvordan millionerne gavner energiinvesteringer på Sjælland – og for at høre mere om de udfordringer, der lig-ger i projektet fremover.

Hvad får regionen og kommunerne ud af pen-gene?”De finansierer oprettelsen af et sekretariat, der skal koor-dinere udbud på tværs af 12 kommuner og en region. De skaber et samarbejde, som el-lers ikke nødvendigvis opstår, men som giver god mening. De accellererer beslutningen af investeringer, giver et sam-let overblik over planer om

energirenoveringer og gør dem synlig for kommunerne. Dermed bliver det lettere at få energirenoveringer sat i gang,” siger Esther Davidsen.

Hvorfor er det en fordel at samle udbuddene?”Fordelen er, at man sam-men kan handle leverandø-rerne ned i pris og stille flere miljøkrav og andre typer krav. Det er nemmere, når man er en meget større gruppe, der kommer, end når man er en enkelt kommune, der kom-mer og skal have nye vinduer eller andet.”

Hvordan lykkedes det for Sjælland at få pengene? ”Det startede med, at EU-Kommissionen startede

Borgmesterpagten for tre år siden, hvor kommunerne skulle lave eget CO2-regn-skab og have det godkendt hos Kommissionen. I slipstrøm-men på Borgmesterpagten - og samtidig med, at finans-krisen satte ind - så meldte Investeringsbanken ud med denne facilitet i 2010. Det er en test, og konceptet er stadig nyt, men det hele peger på, at de vil fortsætte med at give hjælp til projektforberedelse, fordi det sætter gang i samar-bejde og lokalt engagement, som ellers ikke ville opstå. Vi har så ligget godt til at få de 18 millioner fra puljen, fordi vi fra starten var de første, der var med i borgmesterpagten. Det ses gerne, at støttemod-tagerne fra ELENA er med i

Borgmesterpagten, fordi det gør det meget nemmere for EU-kommissionen at se, om man faktisk mener det og har politisk opbakning til at gennemføre disse invester-inger. Set fra EU-Kommis-sionens vinkel er det mere troværdigt, hvis man er med.”

Hvad er egentlig nyt ved dette projekt?”Det er meget nyt. Det er ekstremt nyt. Normale EU-projekter kræver samarbejde mellem partnere i forskel-lige lande, men EU-pengene foræres i dette projekt bort uden krav om samarbejds-partnere. Renoveringerne skal heller ikke udføres på nye, innovative måder. Støt-ten går til projektforberedelse, der skal generere invester-inger. Til gengæld skal pen-gene tilbagebetales, hvis man ikke investerer, hvad man har lovet. Det er det første projekt af sin slags, som samler så mange aktører og influerer på deres handlehastighed i Re-gion Sjælland.”

Kunne regionen og kom-munerne ikke have sam-let opgaverne uden EU-

støtte?”Det ville bare have været meget sværere at blive enige om. EU lokker med pengene for at få etableret samarbejdet og skabe investeringer i stor skala. Det ville være sværere, hvis hver enkelt kommune skulle debattere, om de skulle afsætte en eller to millioner til at etablere et fælles sekretar-iat. Så pengene har gjort det lettere at etablere sekretariatet og skabe rigtig store renove-ringer.”

Hvad har udfordringerne været indtil videre?”Det har været en udfordring at forklare, hvad det handlede om: At der er denne funk-tion fra EU, og også at skabe forståelse og klarhed for, hvordan det hele kan hænge sammen, hvordan dette nye sekretariat kan fungere og så videre. Det er nyt land for os alle sammen. Det har skullet igennem alle processer. I peri-oder har det været lidt dødt. I en periode gik det trægt med at få alle til at komme med tal på CO2-reduktioner. Der var også perioder, hvor vi ikke vidste, hvor mange investe-ringer der var med. Mini-

mumsbeløbet var 375 mil-lioner kroner, men nu er vi havnet på 465 millioner kro-ner, så vi er på den gode side. Men som jeg ser det, er det naturligt, når så mange parter er involveret. Man skal huske, at det også er både nyt og frivilligt. Alt i alt er det gået godt.”

Hvad bliver udfordring-erne fremover?”Det bliver meget spændende at lave udbud på tværs. For man er vant til at tage egne beslutninger om, hvilken type vinduer, varmepumper og lignende, man vil købe. Der skal de lokale myndigheder, bygningsadministratorer og lignende vænne sig til en ny situation med fælles beslut-ninger. Det er vigtigt at have fokus på de fordele, der er ved at gå sammen.

Hvad har ZealandDen-mark EU Office lært un-dervejs?”Vi har lært en masse om kommunikation og proces-ser. Vi har lært noget, men er slet ikke færdige. Jeg synes, vi skulle have kommunikeret klarere og bedre undervejs. Der var mange, der ikke vid-ste, hvad det var, det præ-cis gik ud på. Vi skulle også have understreget bedre, at det ikke kun er en tekniker-proces. I nogle kommuner har det helt klart hjulpet pro-cessen, at man har følt, at der var politisk lys og opmærk-somhed om processen.

Er der noget, jeg har glemt at spørge om?”Jeg vil gerne understrege, hvor godt et samarbejde vi har haft. Der har været mange med til at få dette op at stå. Det tror jeg, vi alle er enige om. Der er nogle, der er bange for at indgå i samarbej-der, fordi man mister magt og måske frygter at ende med en løsning, der er dårligere end ens egen. Derfor kræver det også mod at lave nye samar-bejder.”

”Jeg håber, at vi kommer til at lave flere af den slags. Det kunne være spændende at lave noget om sundhedsinno-vation. Du kan godt få støtte fra ELENA til forskellige sektorer. Malmø får jo finan-sieret nye sporvogne gennem EIB. Vi kan også kigge på nye muligheder i Sjælland,” slutter Esther Davidsen.

Der har både været udfordringer og gevinster ved at arbejde sammen på tværs af kom-muner og regionen, fortæller kontorche-fen for ZealandDen-mark EU Office.

Af Filip Schwartz Kirkegaard

“Det bliver lettere at få energirenoveringer sat i gang”

Scan koden, og læs mere om ELENA og REEEZ på region-sjaelland.dk.

Solfangere kan blive et mere almindeligt syn på Sjælland. Foto: Colourbox

Jeg synes, at ZealandDenmark er inde i en god udvikling og kommunernes, herunder min egen,

forståelse for værdien af et kontor øges år for år. Den nye handlingsplan er langt bedre end

endeløse aktivitetsmål. Så også på metodesiden har I rigtigt fat.

- Henrik Kolind, kommunaldirektør i Roskilde, efter kommunaldirektørernes besøg i oktober 2011

“Et par ord fra en samarbejdspartner

Forskning

Finansiering

innovation

Produktudvikling

vækst

Brug af forskning i SM

V’er EU’s 7. ram

meprogram

Forskning til marked

for SMV’er

Eurostars-Eureka

Forsker i virksomheden

ErhvervsPhD-ordningen

Energiforskning og udvikling FORSK

Køb af viden Videnkupon

Kom-i-gang-lån

Vækstfonden

Seed og Spin-off-kapital CAT Innovationsm

iljø

Vækstkapital og

Vækstkaution

Vækstfonden

Informations- og

Komm

unikationsteknologi PilotprojekterICT Policy Support Program

Rådgivning fra Godkendt Teknologisk Institut Innovationstjek

Udvikling og test af teknologi til velfæ

rdAm

bient Assisted Living

Innovation indenfor Kultur og Oplevelsesøkonom

i CKO’s Væ

kstpulje

Reduktion af International vejgodstransport M

arco Polo

Innovative løsninger på miljø-

og klimaproblem

stillinger Life+

Energiløsninger i bygninger og transport Intelligent Energy Europe (CIP)

Innovation af grønne produkter eller velfæ

rdsprodukterFornyelsesfonden

Markedsm

odning af grønne produktereller velfæ

rdsprodukterFornyelsesfonden

Markedsm

odning af m

iljøprodukter EcoInnovation

Udvikling af m

iljøeffektiv teknologiTilskudsordning til M

iljøeffektiv Teknologi

Udveksling af unge europæ

iske ivæ

rksættere

Erasmus for Young Entrepreneurs

Ansættelse af

højtuddannet Videnpilot

EksportforberedelseEksportrådet

EksportstartEksportrådet

B2B Programm

er i udviklingslande Danida

Støtte til fødevareproduktion FødevareErhverv’s støtteordninger

Forebyggelse af fysiske og psykiske skader Forebyggelsesfonden

På vækstkortet finder du 25 af de vigtigste puljer og støtteordninger for sm

å og mellem

store vækstvirksom

heder i region sjælland U

dvælgelsen af støtteordninger er baseret på

tilgængelighed, om

fanget af finansiel støtte og særlig

relevans for virksomhederne i R

egion Sjæ

lland. D

u finder flere støtteordninger, samt opdaterede

informationer om

kring alle offentlige tilbud til virksom

heder på w

ww

.vaekstguiden.dk

Sådan læses kortet

Vækstkortet følger et produkts teoretiske væ

kstfor-løb. D

et starter med forskning, finder finansiering,

udvikles igennem en innovationsproces, gennem

går

produkt-udvikling og ender i en vækstfase. I løbet af

forløbet kan virksomheden gå ud ad forskellige aktiv-

itetsbestemte veje for at finde væ

kstmidler.

På kortets bagside finder du en beskrivelse af de

enkelte støtteordninger samt kontaktinform

ation, hvis du ønsker videre vejledning.

Få hjælp og vejledning til at søge

De forskellige støtteordningers kontaktafdelinger kan

i de fleste tilfælde hjæ

lpe med vejledning til konkrete

ansøgninger. Herudover kan virksom

heder få sparring hos Væ

ksthus Sjæ

lland om virksom

hedens vækst i

forbindelse med ansøgninger. H

os Zealand Denm

ark kan virksom

heder få viden omkring E

U støtteord-

ninger.

TEKnOlOGISK InnOVATIOn

KUlTURElInnOVATIOnGRøn

InnOVATIOn

ORGAnISATIOnS-FORøGElSE

EKSPORT

FødEVARER

ARBEjdSMIljø

Væksthus Sjæ

llandÅ

rligt arbejder Væksthus S

jælland m

ed 5

00

virksomheder i R

egion Sjæ

lland. E

fter en kortlægning af virksom

hedens udfordringer tilbyder Væ

ksthusets væ

kstkonsulenter sparring om

mulighederne for væ

kst. Virksomhederne

bliver derefter vist videre til et stort netvæ

rk af relevante private og offentlige rådgivere og aktører.

ww

w.vhsj.dk

Tlf: 55

35

30

35

Zealand denmark

EU Office

ZealandDenm

ark EU

Office er et

samarbejde m

ellem de sjæ

llandske kom

muner, R

egion Sjæ

lland og Væ

kstforum S

jælland. B

ruxelles kontoret bistår m

ed projektkonsultationer, idéudvikling og partnersøgninger.

ww

w.zealanddenm

ark.euTlf: +

32

2 2

35

66

56

Vækstforum

Sjælland

Vækstforum

Sjæ

lland skaber ramm

erne for erhvervsudviklingen i regionen. D

et sker i samspil m

ed erhvervsliv, kom

muner, regionen, uddannelses- og

forskningsinstitutioner og parterne på arbejdsm

arkedet. Målet er økonom

isk væ

kst i Region S

jælland, og m

idlet er at udvikle ram

mebetingelserne, så

de matcher frem

tidens krav og sikrer grundlaget for velfæ

rd i vores samfund.

VækstKortet

Vejen til vækstm

idlerne

Riv ud og gem

!


Information & kommunikation

Sjælland EU Nyt har i 2011 fortsat sin linje med at rap-portere om EU set ud fra en regional, kommunal og sjæl-landsk vinkel. Den mest synlige ændring er, at mediet har

fået ny redaktør, eft ersom undertegnede har afl øst Ole Aaben-hus, der i september vendte hjem til Danmark.

Ved at skrive klart og forståeligt om EU sørger vi for, at borgere og aktører på Sjælland er klædt på til at agere i en inter-national verden. Sjælland er ikke en ø. Alle nyheder skal have et regionalt, kommunalt eller sjællandsk perspektiv.

Eft er fi re år med samme koncept gennemførte vi i okto-ber en læserundersøgelse. Målet var at kende abonnenternes vigtigste behov og ønsker. Tak til de mere end 250 læsere, der har svaret. Konklusioner er opsummeret her på siden.

Ændringer i 2012

Vi har oprettet en såkaldt ”straks-service”Vi oprettede i september en straks-service, hvor vi videre-sender partnersøgninger, så snart vi får dem. Modtagerne får dermed partnersøgningerne inden for en bestemt kategori i en uredigeret form. De kan være svære at læse, men til gengæld får modtageren dem med det samme. Cirka 30 er tilmeldt mail-listen. I perioder, hvor vi har travlt, sikrer vi dermed, at dem, der er mest interesserede i partnersøgninger, alligevel får hele bunken.

Justeringer i Sjælland EU NytVi har på baggrund af læserundersøgelsen samt lave besøgs-tal droppet radiokommentaren ”Ugen set fra Bruxelles”. Den havde større succes under den tidligere redaktør, der havde stor erfaring med at lave radio. Vi fokuserer i stedet på at levere fl ere analyser, der forklarer tendenser i EU, som har betydning for regionen, kommuner og kontorets øvrige interessenter.

Planlagte ændring i abonnenmentsformLæserundersøgelsen har aff ødt en del viden og analyser, der be-tyder, at vi vil foretage ændringer i abonnementsformen i 2012. Målet er blandt andet at give læseren større valgmulighed samt overblik. Eft ersom vi ønsker en varig og gennemtænkt løsning, er vi endnu ikke klar til at gennemføre ændringerne.

Abonnements- og trafi ktal

Antallet er i rene tal steget fra 1200 abonnenter til omtrent 1400 abonnenter ved årsskift et. Det er en tilgang i nye abonnenter på cirka 17 procent. Der har ifølge Google Analytics været 36.600 besøg på hjemmesiden med i alt 72.600 sidevisninger. Tallet

Resultater af Læserundersøgelse 2011

Vi takker de 264 læsere, der har svaret på læserundersøgelsen. Med et sted mellem 1200 og 1400 abonnenter er det cirka hver femte. Vi takker også for de gode kon-krete foreslag, som vi er gået videre med og implementerer løbende. Vores læsere er en broget skare med mange forskellige interesser – og vi forsøger så godt som muligt at give alle et godt produkt. Her er de overordnede konklusioner.

Læserne er professionelle og ofte ansat i det offentligeLæserne er over en bred kam interesseret i EU af professionelle årsager (95%). Derudover har 15 procent betegnet interessen som ”privat”. Altså ville en del stadig abonnere, hvis de blev fyret i morgen. Læserne er fortrinsvis ansat i en kommune (32%), i en region (13%) eller en virksomhed (12%). Lige i halen kommer privatansatte i en virksomhed (12%). De øvrige

abonnenter er politikere, ansatte ved højere uddannelsesinstitutioner, journalister, stude-rende, foreningsansatte, Bruxelles-ansatte, ansatte i erhvervsorganisationer, ansatte i uddan-nelsesinstitutioner, ministerieansatte og lignende.

Nyheder med særlig relevans for Sjælland er vigtigst, men også information generelle EU-nyheder og erhvervsstof er populærtDen største prioritet giver læserne nyheder med særlig relevans for Region Sjælland og kom-munerne (40% ”meget vigtigt”, 41% ”vigtigt”). Men læserne har også stor interesse for ge-nerelle EU-nyheder (24% ”meget vigtigt”, 47% ”vigtigt”) og nyheder med relevans for erh-vervslivet (29% ”meget vigtigt”, 40% ”vigtigt”). De er altså interesseret i erhvervsstof, selv om de som regel selv arbejder i det off entlige. Der er en noget mindre interesse for Begivenhedslis-ten – der er en oversigt over den kommende uges EU-begivenheder (9% ”meget vigtigt, 28% ”vigtigt) samt radiokommentaren ”Ugen set fra Bruxelles” (6% ”meget vigtigt”, 23% ”vigtigt”).

Redaktør Filip Schwartz Kirkegaard gennemgår herunder ZealandDen-mark EU Offi ces’ op-fyldelse af kontorets udstukne mål for 2011. Herefter fokuseres ig-ennem dobbeltinterview på årets vigtigste be-givenhed; redaktørskiftet.

Sjælland EU Nyt klæder borgere, myndigheder og virksomheder på

Afrapportering

Tabellen viser, hvor læserne kommer fra, hvis de besøger zealanddenmark.eu via en anden hjemmeside.

Kilde Besøg Procent

tv2east.dk 1.158 17,67 %google.dk 1.003 15,31 %regionsjaelland.dk 930 14,19 %facebook.com 472 7,20 %google.com 183 2,79 %mail.tdc.dk 157 2,40 %dr.dk 134 2,04 %intranet 120 1,83 %minejob.journalistjob.dk 119 1,82 %linkedin.com 116 1,77 %

Kortet viser, hvor mange abbonenter Sjælland EU Nyt har fra de enkelte kommuner.

sidste år var hhv. 35.000 og 64.000. Der er altså en mindre stign-ing i brugen af hjemmesiden. Ud over disse tal ved vi, at mange nøjes med at læse nyhederne i noteform direkte i emailindbak-ken uden at klikke sig ind på hjemmesiden. Vi kender desværre ikke dette antal. Vi får oft e at vide fra vores abonnenter, at de videresender emails fra os til relevante kontakter. Dette op-fordrer vi også læserne til i små teasers, der er vedhæft et vores emails, fordi vi derved rammer fl ere, som nyhederne kan være relevante for.

Øvrig kommunikation

Sjælland EU Nyt har en Facebookside, som vi opdaterer med relevant EU-information og –links fra eksempelvis sjællandske medier. Vi informerer desuden om vores arbejde og besøgende på vores kontor i Bruxelles. Blot 43 ‘synes godt om’ den, hvilket vidner om, at det kun er de mest trofaste interessenter, der bru-ger den. Vi vil i 2012 benytte os endnu mere af Facebook og de muligheder, det tilbyder.

Årsrapport, logoer og roll ups skaber synlighed. Kontoret for-søger at opnå så stor synlighed som muligt. Dette skete i 2011 ved at uddele årsrapporten (oplag 600) til især politikere og em-bedsmænd fra regionen, ved at tage imod besøgende på kon-toret i Bruxelles – både fra Danmark og udland – samt at bruge roll ups (produceret i 2011) ved konferencer og arrangementer, hvor kontoret er medarrangører.

Vi hjælper sjællandske journalister, der har behov for gode råd, når de dækker EU-spørgsmål. Når de lokale medier bli-ver bedre til at dække EU-spørgsmål, bliver regionens borgere og myndigheder også bedre oplyst og i stand til at agere i EU-systemet. Vi hjælper telefonisk, men hjælper også sjællandske journalister til at få fi nansiering fra EU-Parlamentet til at tage på researchture til Bruxelles, hvor kontoret desuden guider og rådgiver journalisterne.

Sjælland EU Nyts Facebook-side.

Husk at tilmelde dig Sjælland EU Nyts nyhedsbrev på zealanddenmark.eu

ENERGIKLYNGECENTER SJÆLLANDK L I M A S M A R T H A N D L I N G

KIDNAKKEN 12 4930 MARIBO WWW.ENERGIKLYNGECENTER.DK

LO K A L G R Ø N V Æ K S TC O R E D U KT I O N E R O G E N E R G I B E S PA R E L S E RV I D E N S - O G E R FA R I N G S U D V E K S L I N G

2


“Hvis folk ikke er oplyste, så kan de ikke deltage i demokratiet”Sjælland EU Nyt skiftede i 2011 redaktør. Den forhenværende og nuværende har interviewet hinanden og svarer her på spørgsmål om EU-journalistik og arbejdet med de sjællandske læsere.

Hvad har du fået ud af at være på Sjælland EU Nyt godt et halvt år?”Jeg har lært mere om EU på et plan, der er mere nede i substansen, end jeg har været vant til. Det er et niveau, der er tættere på borgerne, myndighederne og virksom-hederne, der bliver påvirket af EU i det daglige og bruger EU-støtten. Min fornem-melse er, at hvis EU skal in-teressere læserne, så skal det have betydning for dem. Det skal være relevant. Derfor har det været vigtigt for mig at vide, hvem der læser Sjælland EU Nyt, og hvad der optager dem.”

Tror du, at man kan ud-vide gruppen af mod-

tagere og ramme flere?”Det er vanskeligt. Prob-lemet er, at for at brede det ud, så skal det være på et ret overordnet niveau. Men for at det skal være interessant at læse for dem, der arbejder med EU-støtte og laver EU-projekter, nørderne kan man sige, så skal det være meget dybdegående, så de føler, de bliver klogere af at abonnere. Jeg tror, at den rigtige metode er at anerkende, at der er for-skellige målgrupper og give læserne mulighed for at mod-tage det, de selv ønsker at få.”

Hvad er din personlige motivation?”Min personlige motivation er, at EU har så stor betydn-ing, men får så lidt dækning i de almindelige medier. Selv specialmedier, nichemedier, som man kunne forvente en dybdeborende dækning af, følger ikke EU-spørgsmål. En af mine tidligere chefer beskrev det faktisk meget godt. Han sagde, at han har en fornemmelse af, at alt, som de kommer til at arbejde med

om to år, bliver besluttet i Bruxelles lige nu.”

Vil det sige, at du føler dig som den hvide rid-der, der fører EU-oplys-ningens blå fane hjem til det grønne Sjælland?”Både ja og nej. Det er helt sikkert et mål for mig at op-lyse om EU, men jeg vil heller ikke bare være EU-Kommis-sionens forlængede arm. Jeg skal også forholde mig kritisk til, hvad der kommer fra EU.”

Men din motivation er at få formidlet et vanskeligt stof?”Ja. Det er en meget stor motivation for mig. Uden tvivl. For hvis folk ikke er oplyste, så kan de ikke delt-age i demokratiet. Det bety-der meget for mig. Du har i virkeligheden selv sagt det på en god måde: At Sjælland EU Nyt skal gøre borgerne på Sjælland i stand til at agere i en international verden. Det er jeg enig i.”

Hvad har Sjælland EU Nyt præsteret under din ledelse?”Det vigtigste, jeg har præs-teret, er at få slået fast, at der er behov for et netværksma-gasin af den art. Det er noget af det, jeg er stolt af: At den underlige ide, som var meget ny, da vi startede, at den var rigtig. Det var totalt uhørt, i hvert fald ikke set før, da vi startede, at ansætte en jour-nalist. Derfor er jeg stolt af, at den ide har ført til, at man har besluttet at ansætte en ny journalist og føre det videre.”

Hvad tror du årsagen er til, at man har besluttet at føre ideen videre?”Mange mener, at EU-dimen-sionen er vigtig, men at det er svært at gribe den. Sjælland EU Nyt er lavet til at gøre EU forståelig på nogle punk-ter. Jeg tror, at der er noget at hente i EU. Der er oveni kø-bet penge at hente; og interes-sante projektmuligheder. Det er det, der får folk til at hænge ved. Omvendt kan man sige, at en anden af mine ambi-

tioner kun delvist er lykkedes. Det var at hente opmærksom-hed ud over den snævre mål-gruppe, altså embedsmands-værket. Det er kun delvist lykkedes. Men det er min op-fattelse, at også medierne på Sjælland dækker mere EU nu ud over de snævre spørgsmål. Så på den måde kommer der også noget formidling ud til borgerne ad den vej.”

Hvis du har et ønske, eller et håb, til din efter-følger, hvad skulle det så være?”Så skulle det være, at han kan leve med den ramme, jeg har fået skabt, og udvikle det yderligere, så det støtter kontorets yderligere arbejde. Og om jeg har nogle konkrete

ting? Nej. Eller... Jeg tror, at der interessante ting at hente ved at bruge Facebook og Twitter, ligesom mail er en måde at hente trafik på. Det må være en opgave for en ung redaktør. Nu må jeg nok hel-lere stoppe, for jeg kunne jo blive ved i lang tid.”

Filip interviewer forhenværende redaktør Ole Aabenhus

Ole interviewer nuværende redaktør Filip Schwartz Kirkegaard

Filip Schwartz Kirkegaards CV

2011- Redaktør af Sjælland EU Nyt

2009-2012Blogger på EUZOO.dk

2010-2011 It-journalist ved Co-mON.dk april 2010

2010Uddannet ved Dan-marks Journalisthøj-skole

2008-2009Journalist ved Ritzaus Bureau (praktik)

Ole Aabenhus’ CV

2012-Redaktør på Notat – Magasin om Demokrati og Europa

2011Selvstændig mediekonsulent

2007-2011Redaktør på Sjælland EU Nyt

1979-2007Journalist, redaktør og korrespondent for DR

1960-1970Journalist og redaktør ved Jyllands-Posten, Information & United Press International

Sideløbende har Ole Aabenhus blandt andet drevet filmprojekter samt skrevet bøger.

Men flere giver udtryk for at savne den tidligere stemme, Ole Aabenhus, der var en gammel radiorotte.

Info om EU-støtte og tips og tricks til at få succes er vigtigtStørstedelen af læserne siger, at de ønsker tips og tricks til, hvordan man søger EU-støtte (40% ”meget vigtigt”, 41% ”vigtigt”). Næsten lige så mange ønsker at vide, hvornår EU-Kommis-sionen åbner for ny ansøgningsrunder om EU-støtte (33% ”meget vigtigt”, 41% ”vigtigt”). En del ønsker infonyheder om partnersøgninger (21% meget vigtigt, 43% vigtigt), Case-historier om succesfulde EU-projekter og stærke regioner (17% ”meget vigtigt”, 45% ”vigtigt”) og Un-dervisningsmateriale til projektmagere (15% “meget vigtigt“, 41% “vigtigt“ Invitationer til ar-rangementer og begivenheder (meget vigtigt 22%, 41% vigtigt).

Det skrev de:”Jeg ønsker viden om, hvad der foregår lige nu i forhold til EU-relevant stof.”

”Da jeg arbejder med et EU-program, er det interessant at følge skriverierne om EU.”

”Jeg bruger mest Sjælland EU Nyt til forhåndsoplysning om opkommende programmer. Konkrete ansøgninger søger jeg info til på de relevante hjemmesider med info om program-met, støttekriterier, ansøgningsvejledning etc.”

”Jeg følger klima og miljøområdet bl.a. i forbindelse med Østersøstrategien.”

“Keep up the good work! Jag har tipsat om era nyheter, även för svenskar!”

”Jeg har megen glæde af nyhederne. Jeg føler mig godt orienteret. Konceptet er meget bru-gervenligt. Jeg anbefaler EU Sjælland nyt til andre.”

”Kan godt lide de små infoer, der er lette at overskue, og man kan lynhurtigt skimme, om det er relevant at gå videre med. Bliv ved med det!”

”Ønsker mere praktik end teori. Ønsker det kort, klart og konsist.”

Samarbejdspartner

MÅL: Øget opmærksomhed på politikformuleringen i Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen- Indkorporering af EU-initiativer i Region Sjællands strategierZealandDenmark arbejder konstant med at synliggøre forbindelsen mellem EU’s aktiviteter og kommunernes daglige udfordringer. EU’s 2020-strategi og de handlingsmuligheder, den afføder for kommuner og region, har været udgangspunk-tet for ZealandDenmarks opsøgende arbejde i 2011 - både som grundlag for vores mange oplæg og som bagtanke for vores for-midlingsarbejde via hjemmesiden. Fødekæden ser cirka sådan her ud:

Mange af udfordringerne i landene, regionerne og kom-munerne er de samme i hele Europa, hvilket er et godt udgang-spunkt for erfaringsudveksling og netværk på tværs af lande-grænserne.Region Sjælland vedtog eksempelvis en ny international strate-gi i 2011, der lægger den internationale indsats ind i nogle stærke faglige spor, der matcher EU’s 2020-strategi og er tæt forbundet med Bruxelles-kontorets arbejde. Overskrifterne heri er:

Jeg deltager selv regelmæssigt i møder i Internationalt Udvalg i Region Sjælland og bidrager med nyt fra EU og strategiske input til diskussionerne.Sjælland EU Nyt publicerer et væld af artikler, der relaterer EU’s overordnede strategier til den regionale og kommunale dagsorden.

MÅL: PURPLE: Engageret deltagelse i netværket i Bruxelles og fokus på projektudviklingZealandDenmark har i 2011 deltaget aktivt i arbejdet i netvær-ket PURPLE. Netværket består af 15 regioner, der er naboer til metropoler og arbejder for at øge forståelsen for disse regioners særlige udfordringer. I 2011 har netværket været meget optaget af diskussionerne om fremtidens strukturfonde og revisionen af landbrugspolitikken og har blandt andet gennemført lob-byaktiviteter i EU-Parlamentet. Netværket er fortsat et rigtig godt videndelingsnetværk, som ZealandDenmark blandt andet benytter til partnersøgninger til EU-fonde.

MÅL: Fremtidens strukturfonde - deltage i ROTOPI-samarbejdet og relevante netværk i Bruxelles- Sikre, at Region Sjælland er på forkant med diskus-sionerne i Bruxelles om fremtidens strukturfonde- Tilbyde lobbyplatforme til regionens politikereI 2011 blev der arbejdet systematisk med at sikre, at regionens

politikere og embedsmænd blev holdt ajour med udviklingen i diskussionerne om de nye strukturfondsforordninger, der skal løbe fra 2014-2020. Forslaget til nye strukturfondsforordninger blev præsenteret i efteråret 2011. Emnet har også været på dagsordenen for de fleste studieture, vi har modtaget i Brux-elles, fordi EU’s strukturfonde bidrager så massivt til vækst og udviklingsprojekter i Region Sjælland, og en reduktion af midlerne vil kunne stække regionens initiativmuligheder be-tydeligt.

MÅL: Forberede det danske EU-formandskab i foråret 2012.- Identificere EU-formandskabstema for Region Sjæl-land og handlingsplan- Samarbejde med de andre danske regionskontorer, det danske Kulturinstitut i Bruxelles og Den Danske Ambassade om markedsføringsindsats/profilering af danske interesser under det danske EU-formand-skabZealandDenmark har forstærket samarbejdet med de andre danske regions- og forskningskontorer i Bruxelles igennem Dacob-samarbejdet, der blev søsat i april 2011. Det har sikret et godt fagligt og kollegialt fællesskab. Der er tre faglige grupper; 1. Forskning og samfundsmæssige udfordringer, 2. Ressource-effektivitet, 3. Aktiv og sund aldring.Dacob arbejder for at sikre maksimal dansk indflydelse inden-for projektudvikling, interessevaretagelse m.v. gennem fælles tiltag som konferencer, events og møder med beslutningstagere på europæisk niveau. Dacob arbejder også på at lave et pro-jektudviklingsværktøj. Læs mere om Dacobs fremstød under EU-formandskabet på side 12, 13 og 15.

MÅL: Flere talere fra region Sjælland til konferencer/seminarer i Bruxelles. Medarrangere fagseminarer i BruxellesZealandDenmark har i samarbejde med de andre Bruxelles kontorer i Dacob samarbejdet og DI Itek blandt andet arrang-eret to velbesøgte seminarer i november i Bruxelles under over-skrifterne ICT for Active and Healthy Aging og ICT for Energy Effectiveness med deltagelse af henholdsvis 71 og 55 personer fra EU-institutionerne, erhvervsliv, forskningsinstitutioner og udviklingsplatforme i hele Europa. Formålet var at illustrere danske kompetencer og give input til EU-Kommissionens ar-bejde med de fremtidige forskningsprioriteter.

MÅL: Østersøstrategi – profilere Region Sjællands Østersøarbejde i Bruxelles- Mindst én taler fra regionen på nøgleseminar om implementering af ØstersøstrategienZealandDenmark har i 2011 fortsat fulgt arbejdet med im-plementeringen af Østersøstrategien i Bruxelles og rappor-teret hjem herom. Meget af arbejdet med implementeringen af Østersøstrategien foregår dog i selve regionen nu. I 2012 vil ZealandDenmark koncentrere Østersøindsatsen om STRING-geografien. Læs mere om STRING på side 11.

MÅL: Femern BeltBruxelles-kontoret overvåger fondsmuligheder og markedet for mulige samarbejdspartnere for Femern Belt-forbindelsen. Lolland Kommunes beskæftigelsesudvalg var således på studi-etur i Bruxelles i maj måned for at høre om EU-regler og krav til den fri arbejdskrafts bevægelighed i forbindelse med kon-struktionen af Femern Belt-forbindelsen.Læs i øvrigt mere om Femern-forbindelsen på side 11.

MÅL: OPEN DAYS oktober 2011: Medarrangere Open Days seminarRegion Sjælland har de sidste tre år deltaget regionernes år-lige Bruxelles-arrangement Open Days i et samarbejde med de øvrige Østersøregioner, som er repræsenteret i Bruxelles. ZealandDenmark har i den forbindelse været medarrangør af workshops og udstillinger om klimaproblemstillinger og trans-portkorridorer i Østersøregionen samt om implementering af Østersøstrategien i regionalt regi.Årets Open Days-arrangement havde tre overordnede tema-tiske prioriteringer:

Regionens workshopRegion Sjælland indgik igen i år i Østersøkonsortiet med Mecklenburg-Vorpommern som ledende partner. Konsortiet fik som det eneste mulighed for at afholde to workshops:

Den workshop, som Region Sjælland deltog i, arbejdede med temaet ”Kompetencer som drivkraft for vækst og velstand i Østersøregionen”. Workshoppen præsenterede eksempler på, hvordan regionerne bidrager til en intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst, som er hovedpunkterne i EU’s vækst-strategi Europa 2020.Doris Kimer repræsenterede Region Sjælland med et indlæg om regionens arbejde med den regionale udviklingsstrategi, der udvikles i et tæt samarbejde med kommunerne. Oplægget omtalte regionens særlige indsats på uddannelsesområdet og ”Kompetenceparat 2020” med fokus på at sikre, at regionens virksomheder også fremover kan rekruttere kvalificeret arbe-jdskraft.Ud over Doris Kimer deltog fra regionsrådet også Susanne Lundvald, sammen med embedsmænd, der arbejder med strukturfonde, Østersøstrategi, STRING mm. Slagelse Kom-munes internationale koordinator deltog Open Days, der er en god anledning til at besøge Bruxelles, fordi der er så mange repræsentanter til stede fra regioner i hele Europa, og det er muligt at deltage i både politiske seminarer, workshops og pro-jektudvikling undervejs.

Det lokale arrangementDe deltagende regioner forpligter sig med deltagelsen i ”Open Days” til at afholde et lokalt arrangement i perioden september-november 2011 under overskriften ”Europa i min region/by”. Region Sjællands lokale arrangement var direkte koblet sam-men med Regionsrådets og Vækstforums fælles projektsemi-nar ”Uddannelse og Kompetenceudvikling” den 12. september. Formålet med at koble det lokale arrangement til ”Uddannelse og Kompetence” var, at denne indsats rummer en række inter-nationale potentialer, som regionen ønsker at udnytte.

2020-mål - Politikker - Nationale handlingsplaner - Regionale handlingsplaner - Projekter

1. Kompetence og uddannelse - Slip internationali-seringen løs – øget fokus på mulighederne i EU’s ud-dannelsesfonde, systemeksport2. Grøn satsning - STRING Green Corridors, REEEZ projektet – samarbejde om energirenovering3. Sundhed - forskningspolitik og politik forSundhedsinnovation/OffentligPrivatSamarbejde (OPS) 4. EU i Region Sjælland – Erhvervssatsning i projek-tet TIPS, (Tiltrække Innovative Projekter til Sjælland), ledet af ZealandDenmark, samt Vækstforums og Re-gionens årskonference i maj med fokus på muligheder for erhvervslivet i EU regi.


InteressevaretagelseKontorleder Esther Davidsen gennemgår herunder Zealand-Denmark EU Office’ opfyldelse af kontorets udstukne mål for 2011. Dele af målopfyldelsen er herefter illustreret gennem artikler fra Sjælland EU Nyt.

1. Workshop om implementering af Østersøstrate-gien, som Hamborg, Mecklenborg-Vorpommern og fire andre østersøregioner deltog i. 2. Workshop om uddannelse, innovation og kompe-tence. Andre partnere i denne workshop var Malmø Stad og regionskontorer fra Østsverige, Nordsverige og Vestfinland.

ZealandDenmark skaber synlighed i Bruxelles

• ”Europe 2020”: Eksempler på, hvordan region-erne bidrager til en intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst.

• ”Better delivery”: Fokus på, hvordan der sikres en bedre udnyttelse af strukturfondsmidlerne end i dag, og hvordan de fremtidige strukturfonde skal indrettes.

• ”Geography matters”: Fokus på, hvorfor det er vigtigt med en territorial tilgang til at identificere behov og skabe løsninger gennem regionalt sam-arbejde.

Afrapportering


Når EU for fremtiden skal uddele støtte til regionerne, får kli-

maet en vigtig position. Det foreslog EU-Kommissionen i oktober, da den fremlagde en plan for strukturfondsstøtten fra 2014 til 2020. I hele peri-oden ønsker EU-Kommis-sionen at afsætte mindst 120 milliarder kroner til energief-fektiviseringer og vedvarende energi.

”På hele struktur- og sam-hørighedspolitikken har de jo en afsindigt vigtig rolle i at prøve at levere på de over-ordnede mål,” siger Connie Hedegaard om regionerne.

Som klimakommissær skal hun fra sag til sag kæm-pe for at få penge sat af til klimaindsatsen på tværs af

EU-budgettet. Det skyldes, at hun ikke selv har fået tildelt EU-midler, hun kan dele ud af for at mindske forbruget af fossile brændstoffer som kul og olie. Hun har derfor arbej-det for, at EU-Kommissionen på et pressemøde fredag vil foreslå, at størstedelen – 80 procent - af regionalstøtten til de rigeste regioner skal gå til innovation, små- og mellem-store virksomheder og først fremmest energi.

”Især er jeg virkelig godt tilfreds med, ikke blot på egne ressortmæssige vegne, men også på Danmarks vegne, at et nyt hovedindsatsemne er energi,” siger Connie Hede-gaard til Sjælland EU Nyt.

Danske arbejdspladserHun understreger, at beløbet bliver meget større end blot de 120 milliarder kroner fra 2014 til 2020, eftersom de lokale myndigheder og virk-somheder, der modtager EU-støtte, som oftest også selv skal bidrage med det samme beløb.

Helt konkret vil EU-Kom-missionen foreslå, at mindst 20 procent af pengene til de rigeste regioner via Den Europæiske Regionalud-viklingsfond (ERDF) skal gå til energieffektiviseringer og vedvarende energi, forklarer klimakommissæren.

”Det vil sige, at det også giver danske virksomheder ret store muligheder. For når hele Østeuropa og alle de an-dre regioner, de skal til at gøre noget, så vil de efterspørge nogle løsninger, og det er jo på et af de områder, hvor dan-ske virksomheder er rigtig dygtige,” siger Connie Hede-gaard.

Især når det kommer til energieffektiviseringer, er der tale om en radikal ændring i EU-politikken, hvis det bliver stemt igennem i EU-systemet. Tidligere havde regionerne forbud mod at bruge EU-støtten på bygninger, men for to år siden fik de så lov til at bruge op mod seks procent af støtten på bygninger. Nu er det så blevet til, at de rigeste regioner skal bruge mindst en femtedel på energieffektivi-seringer eller vedvarende en-ergi, hvor de fattigste regioner i EU skal bruge mindst seks procent på samme klimamål.

Tror på velviljeFør forslaget træder i kraft, skal EU-Parlamentet og medlemslandene i Rådet godkende det. Her har en del medlemslande – især østpå - tidligere været forbe-holdne over for at indføre alt for stramme krav til, hvad EU-støtten skal bruges på. Det gør det nemlig sværere

for landene at bruge pen-gene og målrette dem til de behov, de selv mener at have. Eksempelvis østlandene har brugt mange EU-midler på at opbygge infrastrukturen: Motorveje, jernbaner og lignende.

Connie Hedegaard for-venter dog, at landene vil gå med til at øremærke EU-midler til netop klimaind-satsen. Det skyldes ikke blot hensyn til klimaet, men også

at mange lande er opsatte på at mindske behovet for im-port af olie, gas og kul fra ek-sempelvis Rusland og andre lande uden for EU. Derud-over har EU-Parlamentet – blandt andet med Danmarks tidligere erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) som ordfører - tidligere i betænk-ninger udtalt sig positivt over for at bruge regionsstøtten til energieffektiviseringer.

En femtedel af EU-støtten til de rigeste regioner skal for fremtiden gå til klimaindsatsen. Det afslører den danske klimakommissær Connie Hedegaard, der udover at glæde sig på klimaets vegne ser et stort potentiale for dansk erhvervsliv.Af Filip Schwartz Kirkegaard

Klima og energi står til at blive ny hjørnesten i EU-støtten til regionerne

Den danske EU-kommissær for klimaet, Connie Hedegaard. Foto: EU-Kommissionen

Kommunerne skal høres

”Vi er utilfredse i Kom-munernes Landsforen-ing og i Regionsudvalget,

fordi vi ikke har en plads i den kontrakt, EUs regionalkom-missær vil lave om fremtidens strukturfonde”, siger Henning Jensen.

“Vi mener, det skal stå klart og tydeligt, at vi skal være med i forhandlingerne”, siger han i en samtale i Bru-xelles med Sjælland EU Nyt

EU lytter mereHenning Jensen har været med i Regionsudvalget siden

1997, i snart femten år, og han vil også fremover repræsen-tere KL i udvalget.

Hvordan ser han på ud-viklingen i EU?

”Jamen, jeg synes, at EU er blevet meget mere dialog-baseret, end det var før. Da jeg kom ind, var det nærmest direktivbaseret. Nu synes jeg, EU-systemet er blevet meget mere lyttende.

Et godt eksempel er borgmesterpagten, Covenant of Mayors, hvor man ind-byder de kommuner, der vil være med til at sige ”Vi vil i hvert fald opnå de mål, EU har sat sig om CO-2 reduk-tion, energiforbedring osv.

Nu er borgmestre fra over 3.000 lokale myndigheder strømmet til, og det er meget inspirerende at være med. På den måde synes jeg, EU er blevet mere lyttende”.

Er EU også blevet smidi-

gere rent administrativt?”Nej, der er megen fransk

forvaltningsskik, det mærker vi i Regionsudvalget. Mange af embedsmændene er skam dygtige. Jeg har næsten ikke mødt så dygtige mennesker som her i Bruxelles. Og meget vidende. Men de har svært ved at slippe grebet, og de vil gerne gå med både livrem og seler, så de kan være helt sikre på ikke at få kritik”.

Kære Esther. Det blev i enhver henseende en meget udbytterig og intens studietur med

meget inspiration til vores videre arbejde med velfærdsteknologi og klimaforbedringer.

Også de mere makroorienterede oplæg med dialog gav et godt overblik over EU’s fremtidige

rolle. Det meget kvalificerede program er i høj grad din og dine medarbejderes fortjeneste.

Jeg er sikker på, at vi fremover bliver meget bedre i stand til at bruge jer i vores relationer til EU og andre internationale

samarbejdspartnere.

- Jens Christian Birch, kommunaldirektør i Næstved, efter kommunaldirektørernes besøg i oktober 2011

“EU-kommissær Johannes Hahn får sig en bred-side fra Næstveds borgmester Henning Jensen.

Af Ole Aabenhus



Næstveds nu forhenværende borgmester, Henning Jensen,

der sidste forår langede ud efter EU-Kommissionen. Foto:

Næstved Kommune

Et par ord fra en samarbejdspartner

12 Sjælland EU Nyt 2011Tema:Dansk EU-formandskab

Sjælland bruger EU-formandskabet til fremstød i Europa

Danmarks EU-for-mandskab er en sjælden mulighed for

at gøre ekstra reklame for Re-gion Sjælland.

Derfor har Region Sjæl-lands kontor i Bruxelles, ZealandDenmark EU Offi ce, arrangeret en række arrange-menter i Bruxelles. Det sker i samarbejde med en række øvrige, danske repræsenta-tioner i EU-byen. De skal sætte spot på Danmarks og Sjællands styrker og ambi-tioner.

”I Sjælland er vi på for-kant med mange af de ud-fordringer, Europa står over-

for. Derfor er det naturligt, at vi ønsker at hjælpe med at lave de fælles løsninger,” siger Esther Davidsen, kontorchef ved ZealandDenmark EU Of-fi ce.

I hele Europa har landene problemer med en aldrende befolkning, der kræver ekstra hjælp fra sundhedssystemet og kommunerne. EU har også et mål om at mindske CO2-forbruget ved at skaff e grøn energi og spare på el og varme. Derfor har EU en række støtteordninger, der inddra-ger forskere, myn-digheder og virksomheder i hele Europa.

”Vi er gode til at fi nde løs-ninger på Sjælland. Men folk i Europa skal jo kende os, før de spørger, om vi vil hjælpe,” forklarer Esther Davidsen.

Vil have stærke partnereDet første arrangement har fokus på EU’s næste forsk-ningsprogram, som er lagt op til at blive på 675 milliarder kroner fra 2014-2020. Temaet

handler om, hvordan myn-digheder og forskningsinsti-tutioner som RUC i Roskilde kan arbejde sammen for at fi nde løsninger på de største samfundsudfordringer. Det næste arrangement har fokus på sundhedsteknologi, mens det sidste har fokus på grøn teknologi. Alle arrangemen-terne afspejler offi cielle for-mandskabskonferencer i Danmark, og det er kun de mest attraktive samarbejds-partnere i Europa – eksem-pelvis stærke regioner og forskningsinstitutioner - der bliver inviteret.

”Det er klart, at vi går eft er at få de stærkeste samar-bejdspartnere i Europa. De skal give sjællandske myn-digheder, virksomheder og forskere den bedste viden, der fi ndes,” fortæller Esther Da-vidsen.

Grøn energi og sundhed-steknologiPå det grønne felt har både sjællandske virksomheder og

myndigheder kompetencer og ambitioner om at deltage i store, internationale pro-jekter. Næsten samtlige kom-muner har underskrevet EU’s ”Borgmesterpagt”. Dermed har de lovet at nedsætte CO2-forbruget med mere end EU’s

offi cielle krav – og mange kommuner har allerede lokale projekter om biogas, elbiler og lignende. Det sker i samarbe-jde med lokale virksomheder.

På sundhedsområdet har både regionen og kom-munerne ønsker om at være

både testere og brugere af ny sundhedsteknologi, der kan hjælpe med at gøre regionen bedre til at hjælpe de ældre, som Danmark får fl ere af de kommende år.

Region Sjælland ud-nytter EU-formand-skabet til at gøre re-klame for regionens styrker inden for sundhedsteknologi og grøn energi.


Fremstødet i Bruxelles

Arrangementerne har den overordnede titel: ”Presidency Dialogues”.

Presidency Dialogues arrangeret af samarbejdsorganisationen Dacob, der har ZealandDenmark EU Offi ce, North Denmark EU Offi ce, South Denmark EU Offi ce, CreoDK (Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet), Central Denmark EU Offi ce samt Aalborg Universitet som medlem-mer. Derudover er Kalundborg EU Offi ce med til at arrangere et af arrangemen-terne.

Presidency Dialogues er kun for inviterede, og Region Sjælland kan således kun få tre deltagere med i arrangementet.

Den 29. februar handler det om forskningsprogrammet Horizon 2020. Temaet er offentligt-private-samarbejder.

Den 15. maj handler det om eHealth – altså sundhedsteknologi.

Den 31. maj handler det om Cleantech – altså grøn energi.

Læs mere på Dacob.eu

Dacob skal gøre os bedre til at løse vores opgaver og give mere inspiration til vores medarbejdere, uden at vi mister vores identitet som selvstændige enheder med en entydig forankring i Danmark.

- Lars Holte Nielsen, direktør, Central Denmark EU Offi ce,“

I 2011 er en række dan-ske EU-kontorer rykket nærmere sammen i

samar-bejdsnetværket Da-cob. Hvert kontor påtager sig opgaver, når de opstår, og ZealandDenmark har haft ansvaret for at få lavet hjemmesiden, Dacob.eu, samt stået for de øvrige kom-munikationsopgaver. Dacob står for “Danish Local, Re-gional and Research Co-Op Brussels”, og medlemmerne tæller Central Denmark EU Offi ce, South Denmark Euro-pean Offi ce, North Denmark

EU Offi ce, creoDK (Capital Region Denmark EU Offi ce), Aalborg Universitet samt selvfølgelig ZealandDenmark EU Offi ce.

På Dacob.eu fi ndes in-formation om Presidency Dialogues, ligesom man kan læse mere om de enkelte re-gioners kontorer i Bruxelles. Når de enkelte Presidency Dialogues-arrangementer er overståede, vil der desuden blive lagt billeder, deltager-lister og andet materiale på hjemmesiden.

Zealand Denmark bag Dacob-hjemmesideScan koden for at besøge dacob.eu



Det er ikke nogen stor nyhed, at en dansk miljø- eller klima-

minister får grønne skulderk-lap ude i verden. I mange år har Danmark ligget forrest i feltet, når det handlede om at redde Moder Jord. Og lige siden Kyoto-topmødet i 1997, hvor Svend Auken og Ritt Bjerregaard var blandt de helt store tovtrækkere bag Kyoto-protokollen, har Danmark også politisk vist både vej og vilje.

Også Danmarks nyeste klimaminister, Martin Lide-gaard (R), høster roser for den danske klimaindsats ude i verden og særligt fra sine EU-kolleger. Sjælland EU Nyt spurgte ham under et besøg i Bruxelles, hvad han gerne ville sige, hvis han fi k

muligheden for at tale til de mange lokale aktører i Region Sjælland, der i det daglige fø-rer de store, politiske klima-målsætninger ud i livet.

”Jeg vil gerne sige, at de resultater, de allerede har le-veret, bliver der lagt mærke til. Jeg får alle roserne, men jeg ved godt, at det er det arbejde, der foregår ude hos dem, der er skyld i, at vi er kommet så langt i Danmark, som vi er,” siger han.

Samspil med lokaleMartin Lidegaard fortæller, at alt fra Business Europe, som er erhvervslivets europæiske paraplysammenslutning, til European Policy Centre (EPC), en tænketank om eu-ropæiske politik, spørger ham specifi kt til, hvordan man i byer og kommuner – på det lokale niveau – vil få mu-lighed for at spille aktivt ind.

”Der er ingen tvivl om, at hele det lokale niveau, og det gælder både byer, kom-muner og så videre, spiller en afgørende rolle i realiseringen af de målsætninger, vi har,”

fastslår ministeren.Det er derfor vigtig at

skabe sammenhæng mellem det, der foregår på både eu-ropæisk og nationalt niveau, og de rammer, der stilles til rådighed for de lokale aktører.

”Det mest opmuntrende vi overhovedet ser i øjeblik-ket, det er al den aktivitet, der foregår på lokalt niveau og op, men vi skal være sikre på, at det spiller rigtigt sam-men – og jeg tror sådan set, at det gælder rigtig mange andre europæiske lande også,” siger Martin Lidegaard.

Fortsæt det gode arbejdeDer fi ndes mange eksempler på, at lokale myndigheder i Region Sjælland gør noget ekstra for miljøet. Ud af de 17 kommuner har 14 underskre-vet EU’s Borgmesterpagten og dermed forpligtet sig til at gå længere end EU’s offi cielle CO2-reduktionskrav.

Blandt de 14 er Næstved Kommune. Her vil man ned-bringe CO2-forbruget ved systematisk at fi nde energi-besparelser i kommunens

bygninger, sørge for bære-dygtigt nybyggeri, arbejde på at erstatte olie og elvarme med vedvarende energi og udfase naturgas til fordel for fj ernvarme. Derudover delt-ager kommunen i et projekt, hvor dens borgere kan prøve at køre i elbiler.

En anden Borgmester-pagtskommune er Solrød Kommune, der i samarbejde med en række partnere for nylig er blevet stillet i udsigt at få EU-støtte til et biogasan-læg, hvor man vil indsamle tang fra Køge Bugt, som i sid-ste ende skal bruges til fj ern-varme og elektricitet.

Med det gode arbejde, der allerede bliver gjort, opfordr-er Martin Lidegaard virksom-heder, kommuner og regioner til at fortsætte med at gøre Danmark tydelig på klima-landkortet.

”Jeg håber, at de vil være med til, at vi kommer endnu længere i de næste otte år, fordi jeg tror, vi kan vise et eksempel for resten af Europa og verden, hvis vi gør det,” slutter han.

Lokale aktører: Kommuner, byer, virksomheder, får skulderklap af klimaministeren.

Af Casper Ravnsted-Larsen

Klimaminister: Jeg får roserne, I gør arbejdet

Klimaminister Martin Lidegaard uddeler roser til de lokale kli-maaktører.

Den største, akutte op-gave for det danske EU-formandskab er

at genskabe tilliden til økono-mien. Men det skal ske samti-dig med, at EU-lovgivningen forbedres, så virksomheder slipper for papirnusseri og får nemmere ved at sælge deres varer i hele Europa.

Sådan lyder budskabet fra de to største danske erhvervs-organisationer, Dansk Indu-stri og Dansk Erhverv.

”Allerførst skal der gen-skabes tillid til den eu-ropæiske økonomi fra fi nans-markederne. Det er klart, at drøft elserne om den nye pagt er en af de meget store pri-

oriteter hos os. Men det går hånd i hånd med behovet for at skabe ny vækst,” siger Sinne Backs Conan, europapolitisk chef hos Dansk Industri.

”Vi håber og gør vores til, at der bliver sat fokus på de ting, der skal være med til at booste det indre marked,” lyder det samstemmende fra Kasper Ernest, chef for Dansk Erhvervs Bruxelles-kontor.

I december udgav Dansk Industri i en rapport 23 kon-krete forslag til, hvordan man kan sætte fut på vækstloko-motivet i Europa under det danske EU-formandskab. Det er især udbygningen af det indre marked, som er vigtig for de store produktionsvirk-somheder, som Sinne Backs Conan repræsenterer. Ved at fj erne de nationale særregler, der gør det vanskeligt for dan-ske og andre europæiske virk-somheder at sælge deres varer ude i Europa, åbner EU nye markeder og forretningsmu-ligheder for virksomhederne, siger Sinne Backs Conan.

”Ved hvert enkelt forslag

skal man spørge sig selv: Er det et forslag, der er med til at skabe nye vækst? Det er den lakmustest, vi skal bruge,” siger Sinne Backs Conan.

Eft er tillidsgenopretnin-gen og vækstinitiativerne er fokus på energi og miljø samt handelspolitikken - og altså åbningen af markeder uden for EU - topprioriteter for Dansk Industri, fortæller Sinne Backs Conan.

Det samme budskab er også rettesnoren for Dansk Erhvervs prioriteter under formandskabet, der ligeledes

er sammenfattet i en rapport.

Ens regelhåndhævelseFor Dansk Erhverv er det ubetinget handlen på tværs af grænser inden for EU, der er vigtig. Men det handler ikke blot om at ensrette regler; håndhævelsen spiller en lige så stor rolle, siger Kasper Er-nest.

”Hvis nogle lande hånd-hæver reglerne strengt, mens andre lande ikke gør, så bliver det konkurrenceforvrid-ende,” siger Kasper Ernest, der blandt andet repræsen-terer de virksomheder, der oft est lever af at sælge tjene-steydelser.

En ensretning af hånd-hævelsen vil desuden på sigt få fl ere til at indse, at EU-reglerne skal fj erne regule-ring og krav til papirnusseri og overfl ødig dokumentation, mener han.

”Lande har mindre incita-ment til at fj erne regulering, hvis de alligevel ikke hånd-hæver den, hvorfor det er svært at sætte fælles mål for

bedre lovgivning,” siger han.E U - K o m m i s s i o n e n

lancerede for et år siden, i april 2011, deres ”Single Mar-ket Act” med 12 områder, hvor det indre marked kan løses. Dansk Erhverv ser især e-handel som et vigtigt om-råde.

Ikke ny grænsehandelMange danskere kan godt

lide at købe deres varer på in-ternettet, og det har skabt en voksende e-handelsbranche, der gerne vil sælge til udlan-det. Til gengæld vil en øget risiko også være en udfordring for de danske e-butikker, eft -ersom f.eks. momssatsen og lønomkostningerne er højere i Danmark.

”Hvis du vil have, at e-handel ikke skal være den nye form for grænsehandel, så er du nødt til at holde tungen lige i munden, og så bliver du nødt til at have streng håndhævelse i alle lande, og et langt mere eff ektivt og velfungerende system for momsbetaling fra udenlandske virksomheder” siger Kasper Ernest.

Virksomheder sultne Et emne, som både private og myndigheder har fokus på for tiden, er off entligt-private samabejder. Det er, når myndigheder og forskere går sammen med virksom-heder om at løse store sam-fundsopgaver, såsom anlæg af infrastruktur, forskning og lignende. For virksomheder er fordelen, at de kan fi nde nye forretningsområde, siger Sinne Backs Conan. Men det giver fordele til hele samfun-det, mener hun.

”Potentialet for at om-lægge fra det off entlige til det private er stort. Nogle om-råder er ikke udsat for det private marked. Det ville gøre det konkurrenceudsat og bil-ligere. En anden sag er, at det off entlige ikke kan eksportere, når de laver gode løsninger, men det kan fi rmaer,” siger Sinne Backs Conan.

Det danske for-mandskab skal kunne måles på bundlinjen for dan-ske virksomheder, lyder det fra erhvervslivet.


Virksomheder vil have styr på økonomi og vækst

Europapolitisk chef i DI, Sinne Backs Conan. Foto: DI

Samarbejdspartner

14 Sjælland EU Nyt 2011Tema:Dansk EU-formandskab

Vi giver her et overblik over de vigtigste opgaver og prioriteter for det danske EU-formandskab, som vil få betydning på lokalt og re-gionalt plan og dermed for Region Sjælland.

Danmark har ansvaret for vigtige EU-forhandlinger for Sjælland

Den syvårige budgetrammeDe landmænd, forskere, virksomheder, skoler mv., der får EU-støtte, vil blive påvirket af forhandlingerne af EU’s budgetramme for 2014-2020. Europa-minister Nicolai Wammen (S) styrer forhandlingerne, men forventer først at få vedtaget budgetrammen (MFF’en) til topmødet i december under det cypriotis-ke formandskab. Budgetrammen skal på plads, før alle andre reformer kan forhan-dles.

StrukturfondsstøttenRegion Sjælland får mellem 2007 og 2013 samlet 535 millioner fra EU’s strukturfonde. Støtten for næste programperiode (2014-2020) skal nu fastlægges, og trilog-formand-skabet Polen-Danmark-Cypern er blevet enige om, at den skal være klar i december. Under det danske EU-formandskab mødes ministrene to gange for at diskutere støtten. Mest tyder på, at Sjælland fremover vil mod-tage færre strukturfondsmidler end nu.

Regioner tages som gidsler i fi nanstridUngarn er blevet truet med at miste re-gionalmidler af EU’s medlemslande, hvis landet ikke retter op på statsfi nanserne, der har større underskud, end EU tillader. Det er en del af de kommende forhandlinger om strukturfondsstøtten, hvorvidt en suspension skal kunne bruges som straf – hvilket også vil kunne ramme danske regioner.

Landbrugsstøtten bliver grønnereOmtrent en tredjedel af EU-budgettet går til landbrugsstøtten. EU-Kommissionen har foreslået, at en tredjedel af støtten skal afh ænge af, at landmanden gør noget for miljøet. Det store spørgsmål bliver derfor defi nitionen af, hvad der er miljørigtigt. For kommunerne får det konsekvenser, hvordan landdistriktsstøtten vil blive uddelt fremover. Den bruges af lokale aktionsgrup-per, der laver aktiviteter, job- og kulturinitia-tiver samt erhvervsudvikling i lokalsamfund. Der er fremover lagt op til, at landdistrik-tsstøtten skal samtænkes med andre EU-programmer.

Barselsdirektivet er en jokerSelv om Danmark i juni var med til at blokere forhandlingerne, har beskæft igelsesminister Mette Frederiksen (S) erklæret, at barsels-direktivet skal genoplives. EU-Parlamentet har krævet minimum 20 ugers fuld løn til mødre på barsel. Som store arbejdsgivere vil det også ramme regionen og kommunerne – samt naturligvis familier på Sjælland. En principiel bekymring er, at et EU-direktiv vil gå imod det danske arbejdsmarkedssystem.

Nye støtte-programmer skal formesEU skal fastlægge støtteprogrammer til lokale for-skere, myndigheder og virksomheder, der laver pro-jekter med ”europæisk merværdi” inden for en lang række områder: Forskning, energi, byudvikling, ud-dannelse, sundhed, social innovation, ICT og miljø. Støtten skal gives i overensstemmelse med Europa 2020, den overordnede vækststrategi.

Forskningsstøtte bliver tværfagligEU’s kommende forskningprogram for 2014-2020 får ifølge EU-Kom-missionens forslag 600 milliarder kroner. Kommissionen har lagt op til, at støtten i højere grad skal gå til tværfaglige projekter, hvilket RUC har fokus på, mens den også i højere grad skal samtænkes med det øvrige samfund, så EU-forsk-ningsprojekter bliver til i et samspil mellem myndigheder, forskere og virksomheder.

Fokus på sundhedsinnovationDe sjællandske kommuner er gået sammen for at lave nye indsatser omkring sund-hedsinnovation, så de kan sørge for god pleje til det voksende antal af ældre. Også EU har fokus på sundhedsinnovation, og det dan-ske EU-formandskab skal være med til at forme det kommende Sundhed for vækst-støtteprogram. Det skal støtte udvikling af innovative og bæredygtige sundhedssys-temer, forbedring af adgangen til sikrere sundhedsydelser for borgerne samt støtte sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse og beskyttelse af borgerne mod grænseover-skridende sundhedstrusler.

Skoler og studerende kan komme ud i EuropaEt kommende EU-program, Erasmus for All, vil gøre det muligt for fem millioner eu-ropæere at komme til udlandet at studere. Også skoler og lærere kan få støtte til EU-projekter, hvis programmet bliver vedtaget. Under det nuværende program har 162 sjæl-landske skoler og uddannelsesinstitutioner været med i EU-støttede projekter fra 2008 til 2011.

Energisparekrav til kommuner og Region SjællandEnergieff ektivitetsdirektivet, der eft er planen skal vedtages under det danske EU-for-mandskab, vil stille krav til kommuner og regioner om, at de skal bruge energieff ektive byggematerialer. Et krav om, at de skal en-ergirenovere tre procent af deres bygningsa-real om året, er dog så omdiskuteret, at det sandsynligvis vil blive ændret eller fj ernet. Et andet energiinitiativ, der skal diskuteres, er EU-støtte til energiinfrastruktur.

Reform af fi skeripolitikkenSjællandske fi skere vil blive berørt af en re-form af EU’s fi skeripolitik. Den vil blandt an-det omhandle overvågning af fi skerifartøjer, regler for udkast af bifangst og lignende.

Transportstøtte til Femern – og måske en Kattegat-forbindel-se?Milliardstøtten, som Femern-forbindelsen er stillet i udsigt fra EU, er fast cementeret – endda en anelse forhøjet – i EU-Kommis-sionens udspil. Dog skal TEN-T-pakken for 2014-2020 vedtages af EU-landene og EU-Parlamentet, før støtten er sikret. EU-Kom-missionen har som noget nyt kaldt forbindel-sen til den store havn i Aarhus for en vigtig del af EU’s infrastruktur. Vil det kunne give EU-støtte til en Kattegat-forbindelse eller ny Lillebælts-bro? Det er et åbent spørgsmål.

EU’s nye miljøhandlingsprogram er vigtigt for kommunerGrøn vækst, grøn økonomi, ressource-eff ektivitet og beskyttelse af naturen er varme emner for tiden. Miljøhandlingsprogrammet for 2014-2020 er blandt formandska-bets hovedprioriteter og skal fastlægge den overordnede politiske retning for miljø-politikken i EU og sikre samspil med EU 2020-vækststrategien. Den skal desuden handle om biodiversitet og landbrugsreformen. Et andet miljøinitiativ, som er til forhandling lige nu, handler om indholdet af svovl i brændsler til skibe. Det kan give dyrere færgepriser, men renere luft og vand.


Hamborg, Sjælland, København og Skåne skal forbindes med

højhastighedstog, lød et af forslagene på seminaret om områdets udviklingsmu-ligheder, da STRING holdt det 12. årsmøde. Univer-siteter og læreanstalter skal etablere fælles forskningsen-heder, hvor området har sine spidskompetencer, lød et andet. Men det, der var bred enighed om, var, at STRING-regionen skal være ”en vækst-motor for hele den nordlige del af Europa” med vægt på vedvarende, grøn energi.

Det konkrete udbytte af mødet på Fuglsang var ”The Zealand Agreement” (Sjæl-

lands-aftalen), der blev vedta-get på de politiske repræsent-anters særlige forum om formiddagen.

STRING-sekretariatet, der netop er etableret i Sorø, skal producere forskning, fak-ta og ideer til fælles udvikling.

Femern tænderSTRING er ikke mindst den “grønne transportkorridor” fra Nordtyskland til Øresund, og mødet på Fuglsang skal ses i forbindelse med, at Femern-forbindelsen nu rykker tæt-tere på.

”Den faste forbindelse

er tændingsgnisten i hele STRING-samarbejdet”, sagde Svend Erik Hovmand, for-mand for Femern Belt Devel-opments bestyrelse.

Mange i Region Sjælland er fortsat bekymrede for, om STRING udvikler sig til et sa-marbejde mellem Hamborg og primært København, uden at Region Sjælland får noget ud af det. Den frygt afviser re-gionsrådsformand Steen Bach Nielsen.

”Metropolerne finder ud af det under alle omstæn-digheder. Men vi skal også være med, når der skal træffes

vigtige beslutninger,” siger Sten Bach Nielsen.

Det handler bl.a. om, at hvis transportkorridoren skal fungere, så skal linjeføringen over Storstrømsbroen gøres tosporet, siger han.

Desuden er der planer om et treårigt forskningsprojekt, der skal kortlægge turismen i Skåne, Sjælland og Nordty-skland, og et dertil knyttet netværk om turisme og kul-tur.

En plan er desuden at sikre EU-støtte til STRING, der startede som INTER-REG-projekt for 12 år siden. Partnerne blev også enige om, at STRING-regionernes fem EU-kontorer i Bruxelles skal

arbejde tættere sammen for at udføre lobbyvirksomhed sam-

men, og det blev nævnt un-der forhandlingerne, at man burde etablere et årligt møde i Bruxelles, hvor STRING-parterne kunne skabe kontakt til EU-systemet. Steen Bach Nielsen efterspurgte desuden bedre muligheder for at mod-tage EU-støtte til projekter i STRING-regionen blandt andet gennem bredere struk-turfonde.

Sjællands samar-bejde med Ham-borg, København og Skåne bliver stærkere efter ny aftale, der både rum-mer samarbejde om transport, kultur og erhverv.

Af Ole Aabenhus (publiceret første gang i september 2011)

Ny aftale om STRING binder ni millioner borgere tættere sammen

Sjællands-aftalen

1. STRING-området skal være førende inden for nogle af de mest konkurrenceprægede områder i verden i dag:Medicotech (medicinalområdet),Cleantech (energieffektiv teknologi)TransportFødevarerMedierTurisme

2. I første omgang lægger man vægt på samarbejde inden for transport, industri og forskning.

3. STRINGs partnere vil drive lobbyvirksomhed over for deres respektive regeringer og over for EU for at få støtte.

Kort fra STRINGs hjemmeside Den faste forbindelse over Fe-mern Bælt er (endnu) ikke angivet.

Dette er et uddrag. Scan koden for at læse hele artiklen om projektet på Zealand-denmark.eu.

På Lolland-Falster glæder mange sig til, at Femern skaber arbejds-

pladser og kortere afstand til Tyskland. Men forventnin-gens glæde kan også findes længere nordpå.

”Vi forbereder vores virksomheder til at gribe de muligheder, der kommer,” forklarer Uffe Nielsen, erh-vervsdirektør hos Næstved Erhverv.

For det første vil forbindelsen samlet set koste 40 milliarder kroner, påpeger han. Eksempelvis anlægsar-bejdet, der skal løbe fra 2014-

2020, vil give gode indtægts-muligheder for Næstveds erhvervsliv.

”Det er ikke blot pøl-sevognen i Rødby Havn, der kan tjene ekstra på Femern. Der bliver brug for mange

forskellige virksomheder, der leverer entreprise, varer og tjenesteydelser,” forklarer Uffe Nielsen.

Allerede nu har 40 virk-somheder fra Næstved-eg-nen tilmeldt sig kurser, som

Næstved Udviklingsselskab blandt andet sammen med Femern Belt Development har arrangeret for at gøre lokale virksomheder klar til at gribe mulighederne. Her lærer de om kvalitetsstyring og faglige krav til eksempelvis svejsning.

Uffe Nielsen og hans stab har også et længere sigte. Den nye forbindelse skaber en meget bedre forbindelse til Tyskland. Derfor forsøger Næstved Erhverv også at få de lokale virksomheder til at søge efter muligheder i det nordtyske. Udviklingsselska-bet, der ligger på havnen i Næstved, huser desuden den

sjællandske afdeling af Enter-prise Europe Network (EEN), der hører under EU-Kom-missionen. Derfor har Uffe Nielsen og hans stab god er-faring med at koble danske og udenlandske virksomheder. Nu sker det via projektet Belt-Trade, som har fået EU-støtte fra en INTERREG-pulje, der fremmer grænseoverskri-dende arbejde mellem Nord-tyskland og Sjælland.

”Vi laver match-making, så sjællandske virksomheder kan finde tyske partnere at lave forretninger sammen med,” forklarer Flemming Søndergaard.

En del af forberedelsen er

meget jordnær. Det handler om, at sjællandske erhvervs-folk skal lære mere om tyske traditioner og samarbejds-former.

”I Danmark er vi lidt mere uformelle. Et eksempel er, at hvis to danske virksomheder hiver hinanden for retten, så er de bitre fjender. I Tyskland kan to virksomheder sagtens få afgjort en tvist i retten, men bagefter lave forretninger igen,” siger Flemming Søn-dergaard.

”Jo bedre at danske virk-somheder kender de tyske spilleregler, jo færre be-gynderfejl får vi,” mener er-hvervsdirektøren.

Sjællandske virksomheder forbereder sig på FemernSjællands samar-bejde med Ham-borg, København og Skåne bliver stærkere efter ny aftale, der rummer samarbejde om både transport, kul-tur og erhverv.Af Filip Schwartz Kirkegaard

Uffe Nielsen, erhvervsdirektør i Næstved Erhverv, ser frem til, at Femern-forbindelsen kommer.

Sådan gør virksomheder klar til Femern-forbindelsenNæstved Erhverv har flere initiativer og samarbejder, der skal forberede tiden med Femern.Uddannelse. Af virksomhedernes medarbejdere gennem ’Klar til Femern Bælt 2012’ både for virk-somhedernes ledelser, mellemledere og menige medarbejdere. Det kan være organisationsudvikling, introduktion af kvalitetsprocedurer, sprogkurser, sær-lige kurser inden for AMU-systemet m.m.Matchmaking. Dvs. finde samarbejdspartnere for lokale virksomheder i Tyskland – bl.a. under INTER-REG-programmet.Partnerskaber. Mange virksomheder vil være for små til at løfte en række opgaver i forbindelse med Femern-projektet. Derfor kan det være formålstjen-ligt at indgå i forskellige partnerskaber med andre virksomheder, og det kan Næstved Erhverv hjælpe virksomhederne med.Finde udenlandske partnere i forskellige sam-menhænge. Gøres gennem Enterprise Europe Net-work, der er for virksomheder i hele Region Sjælland.

ZealandDenmark EU Office har fokus på Femern og Østersøstrategien

ZealandDenmark EU Office bidrager til at sætte fokus på Femern-forbindelsen i Bruxelles. Det sker via samarbejdet med andre regionskontorer i STRING-samarbejdet (Hamborg, Slesvig-Holsten, Sjælland, København og Skåne).

Vi arbejder desuden med at profilere Region Sjæl-land som del af en grøn vækstkorridor, hvor Femern-forbindelsen er medvirkende til CO2-nedbringelser.

Vi arbejder desuden målrettet med at viderebringe nyheder om Femern-forbindelsen samt nyheder med relevans for samarbejde på tværs af grænserne. Disse nyheder bruges af erhvervsorganisationer, samt eksempelvis Femern Belt Development.

16 Sjælland EU Nyt 2011Handlingsplan 2012Klog vækst

ZealandDenmark vil i 2012 etablere en fastere samarbejdsstruktur med RUC om EU’s ny forskningsprogram Horizon 2020, der løber fra 2014-2020, med særlig fokus på multidisciplinær forskning.

Mere EU-støtte. Det er målet for RUC de næste år.

Gennem samarbejde med andre universiteter i Europa

og en styrket forskningsun-derstøttelse vil Roskilde Uni-versitet (RUC) ruste sig til at søge flere midler fra Bruxelles fremover. Derfor får både Re-gion Sjælland og det lokale erhvervsliv en udstrakt hånd fra rektor Ib Poulsen, der ser frem til projektsamarbejde. Han glæder sig samtidig over EU’s kommende forsknings-program, der står til at vokse markant.

Hidtil har RUCs mang-lende størrelse og mangel på administrative ressourcer forhindret universitetet i at gå ind i den krævende ansøgn-ingsproces, der er nødvendig, når man skal søge EU-Kom-

missionens forskningspro-grammer om støtte, forklarer Ib Poulsen til Sjælland EU Nyt.

”Det, der har været ken-detegnende, er, at vi jo har været interesserede, men at vi jo er et relativt lille univer-sitet. Derfor er vores forskn-ingsmiljøer tilsvarende rela-tivt små,” fortæller han.

”Så ansøgningerne er no-get, vi prøver at gøre en større indsats for, men vi vil gøre det i samarbejde med andre eu-ropæiske universiteter. Vi er faktisk i gang med at opbygge et netværk af universiteter i Europa, som er interessante for RUC forskningsmæssigt.

Sådan at vi får et netværk, som kan være udgangspunk-tet for ansøgninger af en tilstrækkelig volumen og med den dybde, som samarbejdet kan give,” forklarer han vi-dere.

Flere kræfter til EU-støtteRUC er nu for alvor gået i

gang med at opbygge den for-skningsunderstøttelse, som kan hjælpe til at matche den lidt tunge ansøgningsproces, som EU-støtteprogrammerne ofte kræver. Universitetet er derfor i gang med en ompri-oritering af ressourcerne, så forskningen får mere admin-istrativ støtte.

”Der har været en række organisatoriske såvel som udefrakommende forhold, der har gjort, at det har været et meget stort arbejde for de enkelte forskere på RUC at gå i gang med sådan en ansøg-ning, og det har måske nok betydet for nogen, at de har været lidt tilbageholdende,”

RUCs rektor glæder sig over EU-Kommissionens nye forskningsprogram, Horizon 2020, der ligger tæt op ad RUCs egne tværfaglige satsninger.


RUC går efter mere EU-støtte

RUC omfordeler og kaster flere ressourcer efter at få del i EU-støtten. Foto: Mogens Engelund, Wiki Commons

En række seminarer for de sjællandske kom-muner og øget samar-

bejde med RUC og erhvervs-livet skal i 2012 bringe flere EU-midler til Sjælland.

Et øget internationalt for-sknings- og uddannelsessa-marbejde kan nemlig styrke kommuner, region og Europa i den hårde internationale konkurrence.

Det fortæller projektkon-sulent Vibe Engel fra Zea-landDenmark EU Office.

“ZealandDenmark vil udbyde projektseminarer for kommunerne, der opfordres

til også at invitere lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner mere med,“ siger hun og fortsætter:

“Vi er projektleder for TIPS-projektet, der i 2012 vil besøge og gennemgå op til 30 virksomheders konkrete pro-jektidéer og matche dem med EU-støtteordninger,“ fortsæt-ter hun.

Følger regional strategiMed indsatsen i 2012 ligger Bruxelles-kontoret sig i slip-strømmen af Region Sjælland og de 17 kommuners strategi for kompetenceudvikling, Kompetenceparat 2020. Strat-egien bliver med andre ord udgangspunkt for Zealand-Denmarks arbejde, fortæller Vibe Engel og slår fast, at uddannelse og forskning er en vigtig del af fremtiden på lokalt såvel som overnationalt plan.

“Vækst og styrkede kom-petencer står øverst på dag-sordenen hos kommunerne, regionen og virksomhederne i region Sjælland. Vores største udfordringer går derfor godt i spænd med de udfordringer,

som resten af Europa står overfor,“ lyder det.

Benhård konkurrenceMens den europæiske gæld-skrise raser og konkurren-cen fra voksende økonomier som Kina og Brasilien bliver større, er det vigtigt, at eu-ropæerne bliver mere velud-dannede. Og her spiller Zea-landDenmark en særlig rolle i formidlingen af netværk og hjælp til støttekroner.“Udover at vi skal vide, hvad der er vigtigt for aktørerne derhjemme for bedre at støtte op om deres arbejde og in-teresser, er det vigtigt, at vi i den benhårde internationale konkurrence kan overleve

med de bedst veluddannede medarbejdere og borgere,“ betoner Vibe Engel.

RUC skal medZealandDenmark lægger samtidig op til et øget samar-bejde med det regionale uni-versitet, RUC. Eksempelvis vil kontoret arrangere flere seminarer med universite-tet, der skal sætte fokus på at styrke forskernes mulighed for at deltage i internationale netværk og projekter.“ZealandDenmark vil nøje følge aktuelle program-muligheder og forsknings-netværk, som forskningen på RUC kunne deltage i,“ slår Vibe Engel fast.

Kommuner kan blive endnu bedre til at søge støtteProjektseminarer for kommunerne og et øget samarbejde med RUC skal være med til at styrke Re-gion Sjælland i den skærpede interna-tionale konkurrence på viden.Af Casper Ravnsted-Larsen

Foto: Colourbox

Her søger du kloge EU-penge

Livslang Læring-programmetLivslang Læring-programmet (LLP) er samlebegreb for en række EU-programmer inden for undervisning og uddannelse. Ansøgningsfrister den 2. og den 21. februar og løbende året igennem.

FP7EU’s syvårige rammeprogram for forskning og tekno-logisk udvikling. Ansøgningsfrist: Løbende.

KulturEU’s flerårige støtteprogram, der skal fremme og støtte det kulturelle samarbejde i Europa for at bringe den fælles europæiske kulturarv i fokus. Ansøgnings-frist: Løbende.

ArbejdsmarkedsprogrammerEU har tre specifikke arbejdsmarkeds- og arbejds-miljøprogrammer. De tre kaldes Eures, OSHA og PROGRESS. Ansøgningsfrist: Løbende.

INTERREGRegionalt samarbejde med Sverige, Tyskland eller Østersøområdet. Ansøgningsfrist: Løbende.

Det kan være svært at overbevise politikere og skoleledere om, at

det er en god ide at afsætte en pose penge til at sende deres elever på ture til udlandet.

Derfor er lærere og elever på Kalundborg Gymnasium

begejstrede for, at deres gym-nasium det seneste halvandet år har kunnet deltage i et EU-støttet projekt sammen med en tysk og en svensk skole.

”At være med i et projekt og få bevilget en pose penge fra EU til sådan noget gør, at vi har kunnet lave nogle ting, som vi måske ikke ville have råd til i et almindeligt skole- eller gymnasieprojekt. Vi har fået lov til at gå 100 procent efter de ideer, vi har fået og ikke været afhængige af, at der har siddet en admini-strationschef, der hellere vil budgettere med nogle andre ting,” fortæller Mattias Löb, den ene af to lærere i spidsen for den danske del af projek-

tet.Råd til dyrt udstyr Eleverne fra de tre skoler har sammen undersøgt forure-ningen i Østersøen - og ikke mindst, hvordan den kan be-grænses.

Eleverne har blandt an-det været på byvandring i de andre byer; Flensborg, Stock-holm, Kalundborg og Køben-havn. De har talt med ledende forskere inden for miljøom-rådet, og de har været ude og foretage forskellige under-søgelser af Østersøen.

Det har desuden været muligt for skolen at investere i dyrt udstyr til undersøgel-serne, der ellers ikke ville være penge til.

”Der har været en masse muligheder for at komme ud og gøre noget, som måske

ikke kan lade sig gøre nor-malt,” fortæller Thomas Møller, den anden lærer på projektet.

”For eksempel det at få en forsker ud. Han skal have et honorar, og det kan du ikke gøre normalt, medmindre du indkalder hele skolen til det samme arrangement. Du kan ikke bare få lov at gøre det med en lille gruppe elever, men det har vi haft mulighed for at gøre nu,” tilføjer Mattias Löb.

Nye oplevelserDet hele startede et par år tilbage med et tilbud fra Göethe Schule i Flensborg. De var på udkig efter part-nerskoler, som ville være med til at søge EU-støtte til et projekt, hvor eleverne skulle

undersøge og sætte fokus på forureningsproblemerne i Østersøen.

På Kalundborg Gym-nasium sad Mattias Löb og Thomas Møller og var inter-esserede. De takkede ja og hængte opslag op på skolen, der opfordrede interesserede elever i at søge om at være med.

Dette er et uddrag. Scan koden, og læs hele artiklen på zea-landdenmark.eu.


Der er to runder tilbage i 2012-13 for at kunne deltage i EU’s uddan-nelsesprogrammer. Det samlede støttebeløb stiger frem mod 2013, så mulighederne for at deltage i internationale samarbejder øges. ZealandDenmark vil i 2012 udbyde skræddersyede projektseminarer for den enkelte kommune, virksomheder og lokale uddannelsesinsti-tutioner.

Kommunerne og regionen har udarbejdet Kompetenceparat 2020. ZealandDenmark vil tage afsæt i planen og de skitserede indsats-felter og i samarbejde med brede samarbejdsplatforme undersøge de internationale projekt-og udviklingsmuligheder.

Elever fra Kalundborg lærte om havforurening med EU-kroner i ryggen

Elever fra Kalund-borg Gymnasium har sammen med tyske og svenske ligesindede under-søgt, hvordan vi stopper forurening-en i Østersøen.


Østersøen blev undersøgt på allernærmeste hold.

Eleverne arbejdede sammen i grupper om forskellige teamer, der vedrører forureningsproblemerne i Østersøen.

siger Ib Poulsen.RUCs egen strategi, kal-

det Strategi 2015, indeholder derfor en målsætning om at styrke universitetets forsk-ningsdel, forklarer han.

”En ting er jo ideerne og beskrivelsen – det kan vores forskere jo udenad – men så er der hele budget-spørgsmålet, og der er hele afrapporteringsspørgsmålet og hele sikringen af, at projek-tet forløber, sådan som det er planlagt,” siger rektoren. Vil samarbejdeSamarbejde med andre uni-versiteter kan ligeledes hjælpe til at give projekter og dermed ansøgninger mere tyngde og samtidig lette ansøgning-sprocessen, siger han. Og RUC tager med åbne arme imod såvel Region Sjælland som lokale virksomheder, hvis de skulle have en god ide og et ønske om at indgå i projektsamarbejde, siger rek-toren.

Da Ib Poulsen læste EU-Kommissionens forslag til fremtidens europæiske forsk-ningsprogram, Horizon 2020, glædede han sig særligt over, at det har et stærkt fokus på at løse de samfundsmæssige udfordringer, som både kli-maforandringer og økono-misk krise medfører. De udfordringer kan løses i et samarbejde mellem regionen og RUC, siger rektoren.

”Jeg synes jo, det kunne være meget interessant ikke kun med partnerskaber mel-lem universiteter, men også med regionen. Og det hænger jo også sammen med, at de temaer, der er nævnt her, jo også er interessante for re-gionen. Forskningsmæssige projekter i samarbejde med regionen vil jo dermed kunne være til gavn for netop re-gionen,” siger han.

Dette er et uddrag. Scan koden og læs hele interviewet med RUCs rektor på zea-landdenmark.eu.

Andre projekter

I alt deltog 26 sjæl-landske institutioner i forsknings- og uddan-nelsesprojekter i 2011.

Næstved Gymnasium fik sammen med skoler i Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien 22.000 euro til et projekt om bæredygtighed og livs-stilsformer i Europa.

Tølløse Centralskole er frem til midten af 2012 i gang med et projekt om bedre læse- og regnefærdigheder sammen med en tysk, en norsk, en slovensk og en rumænsk skole.

Med Region Sjællands EU kontors nyhedsmails og opsøgende arbejde i Bruxelles kan vi hurtigere få

viden om de tanker og finansieringskilder, der er under blandt andet EU’s kommende Action

Plan for Active and Healthy Aging, ser jeg mulighederfor at styrke

indsatsen yderligere.

- Jesper Reumert, konsulent, Regional Udvikling, Region Sjælland


Et skift er i gang. Det er flere kommunaldirek-tører fra Sjælland, der

for nyligt var på studietur i Bruxelles, enige om. Ældre bliver en større befolknings-gruppe, ikke kun i Danmark, men i hele Europa.

Det betyder, at samfundet må finde på nye måder at tage sig af de ældre. Ellers opstår der en mangel på arbejds-kraft. Fokus må derfor være på at udnytte løsninger, som allerede er lavet eller er i gang

med at blive udviklet, mener kommunaldirektørerne.

“Gennem flere af oplæggene fik vi indtryk af, hvor langt fremme andre ak-tører er på området. Vi snak-ker ofte om, at vi skal være med til at udvikle og tilpasse løsningerne, men faktisk er andre allerede langt fremme,” siger Henrik Damm, kom-munaldirektør i Kalundborg Kommune.

På studieturen fik kom-munaldirektørerne indsigt i den brede vifte af smarte teknologier, der allerede ek-sisterer. En repræsentant fra EU-Kommission fortalte om EU’s støtteprogrammer. Og så fortalte en hollandsk re-gion om deres forsøg på at få deres borgere til at bruge de nye teknologier, og hvilke æn-dringer det giver i de ældres liv. Henrik Damm fra Kalun-dborg var især interesseret i at høre, hvordan borgere kan

bruge smartphones og tav-lecomputere på forskellige måder. Der var også plastre, der sender information om, hvordan kroppen har det, eksempelvis til hjertekarpa-tienter.

“Det er helt sikkert noget, jeg også gerne selv ville beny-tte, hvis jeg fik brug for det. Borgeren og patienten får jo mere tid, når man slipper for at sidde i et venteværelse hos lægen. Og borgerne er jo ikke så fremmede over for disse løsninger, som vi måske tror,” siger Henrik Damm.

Han mener, at det er vigtigt, at kommunerne får formidlet viden om, hvilke løsninger der findes og går sammen om at prioritere, lave fælles udbud og få det imple-menteret i deres kommuner – og gerne på en standardiseret måde.

Produkter på markedetI Holbæk Kommune ser kommunaldirektør Hans Søie mange muligheder, også udover de allerede kendte vel-færdsteknologier. En smart-phone kan måske hjælpe ældre med at tage deres medicin. En videoforbindelse kan skabe en ekstra tryghed i forhold til en mobil ved, at den ældre kan se plejeren i den anden ende - og omv-endt. Det er blot nogle af de løse tanker, han har gjort sig.

“Jeg kan ikke lade være med at tænke, at med al den kommunikation, vi har med ældre, så må der være nogle muligheder, vi kan udnytte,” siger Hans Søie.

Holbæk Kommune har derfor sendt en ansøgning til

Fonden for Velfærdsteknolo-gi, der tidligere hed ABT-fonden. Tanken er, at Hol-bæk Kommune vil sende en funktion, som et menneske i dag udfører, i udbud. Her kan firmaer komme med bud på, hvordan nye teknologier kan løse funktionen og derved frigive arbejdskraft til nye op-gaver.

“I K17 har vi fokus på kendt velfærdsteknologi og på at implementere den. Det er de lavthængende frugter. Derudover er vores tanke, at vi også skal have fokus på teknologier, som enten ikke er kommet på markedet end-nu, eller som vi ikke har øje for endnu. Har vi opgaver og behov som ikke dækket med

velfærdsteknologi? Er der no-gen firmaer, der allerede har løsninger? Eller skal vi bede nogle om at skabe løsninger?,” siger Hans Søie.

18 Sjælland EU Nyt 2011Handlingsplan 2012Sund vækst

Der er stor og stigende fokus på sundhedsinnovation i EU. Det anses som det næste nye, store vækstområde, og der arbejdes i EU med aktiviteter inden for forskning, demonstration, teknik, IT, uddannelse

og regionaludvikling mm. under denne overskrift. 2012 er ”The Eu-ropean Year of Active and Healthy Aging”, og der iværksættes en række aktiviteter i den forbindelse.

Kommunaldirektører så EU’s fokus på aktive ældreEU’s fokus på den aldrende befolkning falder sammen med bekymringen i de sjællandske kom-muner.


Det lærte kommunaldirektørerne i Bruxelles

Provincie Noord-Brabant delte ud af erfaringerEn konsulent fra den hollandske region Noord-Brabant fortalte om de erfaringer, de havde gjort sig under et projekt med at få ny teknologi ind i pleje- og sundhedssek-toren. Et råd var konstant fokus på behov. Nye produkter skal ikke være ekstra ser-vices, men opfylde konkrete behov og erstatte eksisterende tjenester. Et stigende fokus rettes på forebyggelse - altså teknologi, der kan give ældre en bedre livskva-litet og sundhedsfremme. Desuden bør alle aktører i pleje- og sundhedssektoren være parate til at udvikle sig.

EU-Kommissionen rådgav om EU-støtteEn repræsentant for EU-Kommissionen fortalte, hvordan den støtter udviklin-gen af velfærdsteknologi. Forskellige programmer under Forskningsprogrammet (FP7) støtter velfærds- og sundhedsteknologi. Derudover giver Ambient Assisted Living Joint Programme (AAL) direkte støtte (5,3 milliarder kroner fra 2008-2013) til Velfærdsteknologi. Fokus er på ICT-løsninger, der hjælper ældre med at opret-holde selvstændighed. Nuværende indkaldelse fokuserer på mobilitet, orientering og navigation samt Assistive Technology. Projekter skal have to til tre års forløb og skal ske i samarbejde med andre EU-partnere og inddrage slutbrugerne. Forum-met European Innovation Partnership on Active and Healthy Ageing (EIPAHA) er et sted at finde partnere og få viden.

ERRIN rådgav om netværkRichard Tuffs, director for netværket ERRIN, der samler forskningsregioner i Europa, fortalte om, hvordan man kan bruge ERRIN til at finde partnere. Blandt andet ved at bruge netværkets interne forum.

Pat Wise imponerede med vifte af produkterSom næstformand for healthcare i HIMSS, en vidensinstitution om informationstek-nologi i sundhedssektoren, præsenterede Pat Wise en lang række produkter, som kan bruges allerede i dag. Hun fortalte om konkrete produkter, der kan bruges på alle niveauer - lige fra håndholdte computere, som sygeplejersker bruger på syge-husene, til smartphones som ganske almindelige borgere kan benytte til at holde styr på egne sundhedstal, træning osv.

Dette er et uddrag. Scan koden, og læs hele artiklen om K17’s besøg i Bruxelles på zealanddenmark.eu.

EU har fokus på aktiv aldring, fordi der bliver flere ældre, forklarede Peter Wintlev-Jensen, vice-kontorchef ved EU-Kommissionens kontor for ICT for Inklusion.

ZealandDenmark kan bidrage til større viden om de muligheder, der er i EU for at styrke Sjællands

regionale udvikling. Det drejer sig eksempelvis om EU’s transportpolitik omkring TEN-T, der blandt

andet støtter den faste forbindelse under Femern Bælt. Men også ved både at formidle adgang til

politiske og faglige netværk og formidle viden om finansiering af væsentlige projektinitiativer er Zea-

landDenmark med til at gøre en forskel.

- René Lønnee, Chief Advisor, Infrastruktur og Trafik, Regional udvikling, Region Sjælland



I december 2011 blev ”European Action Plan for Active and Healthy Aging” præsenteret. Den har været igennem en meget omfattende og involverende høring. Handlingsplanen giver bl.a regioner mu-lighed for at involvere sig i udviklingspartnerskaber gennem ”Calls for commitment”, der gennemføres i foråret 2012. ZealandDenmark vil arbejde for, at Region Sjælland og centrale aktører såsom SIS,

SundhedsInnovation Sjælland, CAT-Link o.a. får mulighed for at delt-age i relevante internationale netværk og videnplatforme, der skabes i den forbindelse. Der vil blive arbejdet målrettet på at øge deltagel-sen i internationale projekter både inden for drift af sundhedsvæsen, sundhedsinnovation og international forskning.

For nylig ringede en syge-plejerske fra Roskilde Sygehus. De havde på

hendes afdeling et problem med nogle sonder, der føres ned i halsen. Når de skulle

op igen, var de slimede og ulækre. Ivar Moltke, innova-tionschef hos Sundhedsinno-vation Sjælland, og hans me-darbejdere udtænkte hurtigt

en løsning, hvor sonden kom-mer ned i pose, der kunne minde om en lille tepose. Det er mere hygiejnisk.

”Det er typisk en tre-fire dages opgave. Vi skal også finde nogen, der kan lave den pose,” forklarer Ivar Moltke.

Netop jagten på firmaer og forskere, der kan levere det rette produkt eller løsning, foregår ofte uden for Sjælland, forklarer innovationschefen.

”Helt overordnet, så er vores holdning, at så snart no-get er lavet et sted i verden, så skal vi ikke lave det hjemme. Det er ikke kun i EU, det er også i Singapore eller USA. Vi

starter et innovationsprojekt med at finde ud af, hvad an-dre har lavet,” siger han.

Udsynet sparer penge. For nylig havde en lokal forret-ningsmand henvendt sig med

en ide: Han ville gerne skabe en lampe, der kunne lyse om vinteren og derved forebygge depression blandt patien-terne. Det ville koste 10.000 pr. lampe, vurderede han.

”Vi skrev så tilbage og meddelte, at der faktisk allerede var et firma, der la-vede sådanne lamper til 1500 kroner. Man kunne altså få mange lamper til samme pris,” siger Ivar Moltke.

EU spiller en rolle på flere forskellige planer, når det kommer til sundheds-væsenet. Ivar Moltke er både interesseret i den viden, han kan hente i EU-systemet,

samt støttemuligheder.”Lige nu er vi i gang med

at undersøge, om vi kan sk-abe samarbejder med både Siemens og Phillips, der er stærke inden for sundhedsin-

novation, hvor EU bevilger støtten. Men nogle af disse projekter tager noget tid at løbe i gang,” siger Ivar Moltke.

EU giver desuden en lavpraktisk hjælp i dagligda-gen, når innovationschefen skal lede efter stærke partnere inden for specifikke felter. Hvis han søger ekspertise inden for eksempelvis it-red-skaber i sundhedsinnovation, så kan finde på at kigge efter, hvem EU-Kommissionen har samarbejdet med på dette felt, eksempelvis brugt som talere ved store konferencer.

”Det er tit svært at komme til at tale ved disse arrange-menter, så det fortæller ofte noget om, hvem der er længst fremme,” siger Ivar Moltke.

Ensretning af systemerEU kan desuden hjælpe med at ensrette systemer, vurderer Ivar Moltke.

”Problemet er ofte, at sygehusene kører med hver deres system. Jeg tror, at sundhedspersonalet ville sætte pris på, at der kun var et system. Du må regne med, at personalet arbejder på tværs af grænser,” siger Ivar Moltke.

Det er blandt andet en streng lovgivning om tavs-hedspligt, der gør det svært at dele patientinformation.

”Man kunne bruge eksis-terende software, som allere-de er afprøvet og virker for banker, lufthavne og andre store organisationer, hvis det ikke var for patientfortro-ligheden. Jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der dør, fordi sundhedspersona-let ikke får de informationer, de har brug for,” siger Ivar Moltke.

”Jeg mener, det er tem-melig tåbeligt, at de har sat fortrolighed over patientsik-kerhed,” mener han.

De helt store potentialer, hvor EU også kan gøre en for-

skel, ser Ivar Moltke i forsk-ning i metoder til at opdage sygdomme i tide.

”Hvis du opdagede can-cer i god tid, så var der måske kun få, der døde af det. Alle kræfttyper kan kureres, hvis de bliver opdaget i tide. Det gælder også type-2 diabe-tes og en masse andre syg-domme,” siger Ivar Moltke.

EU spiller en klar rolle i at skabe nye metoder inden for

sundhedsvæsenet, forklarer han.

”Hvis man kigger lidt ud over vores næsetip og kigger på sundhedsinnovation andre steder, så støtter EU forsk-ningsprojekter mange steder i Europa, som man kan lære af,” siger innovationschefen.

Innovationschef kigger ud over Sjællands næsetipEU giver vigtig in-formation om sund-hedsinnovation og kontant støtte til nye projekter, forklarer sjællandsk innova-tor.


EU og sundhedsvæsenet

EU regulerer en del områder, der har direkte betydning for sundhedssektoren: Medicinalprodukter, grænseoverskridende patientrettigheder og lignende.

EU støtter forskning i sygdomme og behandling. Det sker fortrinsvis via forsknings-rammeprogrammet, der lige nu hedder FP7 og fra 2014 hedder Horizon 2020.

EU støtter udvikling og videndeling i plejesektoren. Temaet ”Sund og Aktiv Aldring” er en vigtig del af EU-strategien Europa 2020, eftersom den aldrende befolkning skaber et stigende pres på sundhedssektoren. Støttemulighederne kan spille en betydning for de sjællandske kommuner, der netop har skabt et samarbejde om velfærdsteknologi. EU støtter også udvikling og brug af telemedicin, hvor der der er overlap. ZealandDenmark EU Office har fokus på dette område.

EU skaber videndeling i netværk og konferencer.

Her søger du sunde EU-penge

VelfærdsteknologierAmbient Assisted Living -program har som formål, at forbedre livskvaliteten for ældre mennesker og styrke det industrielle grundlag i Europa gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT)Forventet ansøgningsfrist: juni.

EU’s FolkesundhedsprogramEU’s sundhedsprogram har fokus på at ”mindske sundheds-uligheder” imellem EU-medlemslandene, at informere om sundhed og at koordinere indsatser mod epidemier. Ansøgningsfrist: Den 9. marts.

IKTThe ICT Policy Support Programmet, IKT, skal sti-mulere innovation og konkurrenceevne gennem en bredere og ideal anvendelse af IKT hos borgere, re-geringer og virksomheder. Ansøgningsfrist: 15. maj.

INTERREGSamarbejde med Sverige, Tyskland eller Østersøom-rådet. Ansøgningsfrist: Løbende.

Foto: Sundhedsinnovation Sjælland

Stor tak for værtskabet for K-17 og mig i sidste uge. Jeg er imponeret over, hvordan det hver gang

lykkes at sammensætte et spændende program. Selv om nogle kunne mene, at der manglede lidt

politisk “kransekage” - men ikke mig - så var pro-grammet så meget mere fyldt med spændende og

relevante indlæg.

- Jens Andersen, administrerende direktør i Region Sjælland, efter hans besøg sammen med regionens kommunaldirektører i oktober 2011

“Samarbejdspartner


I samarbejde med Energiklyngecenteret, Det Grønne Hus, CAT Link og kommunerne vil ZealandDenmark arbejde på at generere flere EU-ansøgninger til EU’s klima- og miljøfonde.

Kontoret vil være længere fremme i skoene med planlægning og teambuilding med kommende partnere og EU-Kommissionen i god tid inden programprioriteterne lanceres.

20 Sjælland EU Nyt 2011Handlingsplan 2012Grøn vækst

Sidste år søgte tre sjæl-landske organisationer om penge i en af de mere

populære og pengefyldte EU-puljer for tiden. Den hedder Intelligent Energy Europe (IEE). Meget tyder på, at Sol-rød Kommune får fat i op mod fem millioner kroner fra puljen, hvor det ellers kun er hver syvende ansøgning, der slipper gennem nåleøjet.

Nu arbejder en kreds af sjællandske energiaktører vi-dere på fem idéer, der gerne skulle blive til stærke ansøg-ninger på næste års pulje, der er på 500 millioner kroner.

”EU-støtten kan hjælpe kommunerne og det lokale erhvervsliv med at skabe den eftertragtede grønne vækst. Det kan de gøre ved at ud-vikle innovative løsninger, der efterfølgende kan sælges til udlandet takket være mas-siv eksponering via EU’s of-ficielle kanaler,” siger Flem-ming Goldberg-Larsen fra Energiklyngecenter Sjælland om perspektiverne.

Sidste år gav erfaringHan føler sig godt rustet til at sende gode ansøgninger til EU-Kommissionen.

”Vi har fået dyrebare er-faringer, som vi nu kan bruge,

når vi hjælper andre aktører i Region Sjælland med at søge,” siger Flemming Goldberg-Larsen, der hjalp Lolland Kommune med at koordinere og forberede kommunens an-søgning i 2011.

Det er Energiklyngecenter Sjælland, Det Grønne Hus/Energitjenesten, Agrovi, Gate 21 og Holbæk Kommune, der arbejder sammen om at ska-be en stærk ansøgning. Selv

om puljen er populær, er det muligt at opnå støtte, mener de.

Holbæk, der sidste år søgte om støtte til oplysning til borgerne om energilands-byer, er klar på nye energi-ansøgninger i 2012.

”Vi skal bare forsøge igen. Vi har meget fokus på slut-brugerne, og det har EU også mere i år end tidligere,” siger fundraiser Jørgen Grubbe fra

Holbæk Kommune om deres ansøgning.

Han blev sidste år ansat af kommunen umiddelbart in-den ansøgningen til sidste års IEE-pulje.

”Jeg kastede mig ud i det velvidende, at det var en stort set umulig opgave. Der var ganske kort tid, kun en tre-fire uger, til at lave en god ansøgning og et godt partner-skab. Nu er jeg bedre rustet

til næste gang,” siger Jørgen Grubbe.

Også Energiklyngecen-ter Sjælland stod på relativt bar bund sidste år, fortæller Flemming Goldberg-Lars-en. Regionens nøgleaktører, som klyngecentret hjælper, har traditionelt fokus på de mere forskningsprægede EU-programmer, forklarer han. Klyngecentret har dog i flere år haft kig på IEE-puljen.

Allerede i starten af 2011 op-fordrede Energiklyngecentret regionens kommuner til at fokusere på IEE-programmet i enten 2011 eller 2012. I første år greb Lolland, Hol-bæk og Solrød chancen. I år håber Energiklyngecentret, at flere går med.

Skotsk interesse”Vi føler os godt rustede til at hjælpe de projektgrupper, der ønsker at deltage,” siger Flem-ming Goldberg-Larsen.

”For det første er det guld værd, at Solrøds projekt ser ud til at gå hele vejen. Det er ikke mindst, fordi projekt-gruppen får dyrebare er-faringer med de snørklede EU-forhandlingsprocedurer,” siger han.

Energikonsulenten med-giver, at det især er Solrød selv, der får gavn af den viden. Men han påpeger, at Tyge Kjær, lektor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring ved RUC, også deltager i forhandlingerne. Eftersom han er involveret i stort set al kommunernes kli-ma- og energiplanlægning, vil også de øvrige projektgrup-per kunne bruge hans indsigt, siger Flemming Goldberg-Larsen.

Derudover var Lolland Kommunes ansøgning rela-tiv tæt på at slippe igennem nåleøjet i 2011, siger han.

”Vi er blandt andet blevet kontaktet af en skotsk delega-tion, der ønsker at igang-sætte konkrete samarbejder med enten Lolland eller an-dre sjællandske kommuner

Sjællandske energi-aktører har fået nye ideer til at søge EU-støtte i pulje på 500 millioner kroner


Her er de 5 energiprojekter-ideer til IEE-puljen Flemming Goldberg-Larsen præsenterer fem nye projektideer til 2012: Energilandsbyer”EACI var særlig begejstret for dette projekt, da der ikke umiddelbart er lignende aktiviteter i gang i udlandet endnu.” Energieffektive offentlige udbud”Dette er et af EU’s største indsatsfelter i de kommende år, og Region Sjælland har gode muligheder for at designe innovative løsninger, eftersom indsatsfeltet allerede har væsentlig prioritet i en del kommuners strategiske energiplaner. En konkret løsning kan være oprettelsen af en task-force, der hjælper kommunerne med at sikre en hurtig og effektiv tilpasning af deres udbud – en ide som både EACI og Miljøstyrelsen bakker op om.” Effektiv borgerinddragelse i vindmølleprojekter samt evt. biogasprojekter”Projektet bygger oven på et allerede igangsat skotsk IEE-projekt, og alene derfor ser der ud til at være gode muligheder for at opnå tilskud ved at tilslutte sig projektet.” Strategisk energiplanlægning baseret på morgendagens teknologier”Fokus vil ligge på funktionsudbud for at fremme de lokale virksomheders innovationslyst og deraf følgende vækstpotentiale.” Energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder”Det er et særligt indsatsfelt i 2012, som bl.a. Energitjenesten har gode forudsætninger for at hjælpe interesserede virksomheder med at byde ind på.” Næste ansøgningsfrist for IEE-projekter er 8. maj 2012. Derefter vil der først blive afholdt en ny ansøgningsrunde i 2014.

Foto: Colourbox

Sjælland har fem nye energi

Fundraiser ved Hol-bæk Kommune Jør-gen Grubbe fortæller

her, hvordan det er muligt at få EU-støtte, hvis man blot skriver en god ansøgning.

”Jeg kastede mig ud i det velvidende, at det var stort set en umulig opgave. Der var ganske kort tid, kun en tre-fire uger, til at lave en god ansøgning og et godt partner-skab,” beretter Jørgen Grubbe.

Han var i februar 2011 netop blevet ansat som fun-draiser og havde brug for vi-den om at søge støtte til ener-giprojekter og tænkte, at den bedste metode var at kaste sig ud i det.

”Vi søgte penge til at få dækket nogle omkostninger til oplysning til energilands-byer. Ideen var at skabe et bedre samarbejde mellem borgere og kommune om en-ergieffektiviseringer. Hvis vi virkelig skal rykke ved CO2-regnskabet, så er det ikke nok at gøre noget ved kommu-nens egne bygninger. Også borgerne skal igang,” siger Jørgen Grubbe.

Målet var at sikre penge til opkvalificering af kommun-ens medarbejdere, men også at få ressourcer til at igang-

sætte dialog med borgerne om skabelsen af energilands-byer.

”Nu er jeg bedre rustet til

næste gang,” forklarer Jørgen Grubbe.

Sin viden fra IEE-ansøg-ningen har han også siden

brugt til at hjælpe andre ak-tører i kommunen, blandt andet Holbæk Museum, med energiprojekter.

”Normalt ville det have ta-get flere timer at hjælpe Hol-bæk Museum, men nu kunne

jeg give præcis vejledning med det samme,” siger Jørgen Grubbe.

Han regner med at bruge sine viden om EU-støtten til at søge igen i fremtiden.

/fsk

ZealandDenmark vil følge implementeringen af REEEZ-projektet (Renewable Energy and Energy Efficiency in Zealand). Kontoret vil arbejde med kommunikationen af REEEZ-projektet under sine møder med kommuner og samarbejdspartnere i regionen. Kontoret vil afsøge mulighederne for at iværksætte andre ELENA-projek-ter i regionen og kommunerne. ZealandDenmark vil understøtte

kommunernes og regionens arbejde med Covenant of Mayors/Borgmesterpagten og arbejdet med de kommunale, strategiske handlingsplaner gennem rådgivning. ZealandDenmark vil også understøtte regionens arbejde med den grønne satsning, grøn vækstkorridor, grøn komité mm. ved at synlig-gøre EU-vinkler og projektmuligheder på disse satsninger.


allerede i 2012. Det ser jeg som et ret vigtigt skridt i den rigtige retning, eftersom flere af deltagerne i den skotske delegation har haft meget høje succesrater for deres tidligere ansøgninger,” siger han.

Bruxelles gav gode ideerAllerede for en måned siden fandt gruppen af sjællandske energiaktører - Energiklynge-center Sjælland, Det Grønne Hus/Energitjenesten, Agrovi, Gate 21 og Holbæk Komune - ud af, at deres ideer har gode chancer for at modtage EU-støtte. Det skete under en teambuilding- og inspira-tionstur, hvor de luftede deres ideer over for nøglepersoner i EU-systemet.

”Bruxellesturen i decem-ber var endnu mere udbyt-terig end ventet,” beretter Flemming Goldberg-Larsen.

De 500 millioner kroner i IEE-puljen i 2012 skal først og fremmest støtte foregangs-eksempler, der forholds-vis let kan kopieres i andre medlemsstater. Under møder

med EU-kommissionen og EACI, der er det sekretariat, som i praksis varetager IEE-ansøgningsforløbet, fik de positive tilbagemeldinger på ideerne, som de både havde med hjemmefra og fundet under en brainstorming i starten af turen.

”Allerede på turens første dag stod vi med en god hånd-fuld projektideer, som vi til gengæld regnede med at få re-

duceret i løbet af vores møde hos EACI dagen efter. Det var dog ikke tilfældet. Vi fik der-imod at vide, at vi var rigtig godt på vej med alle de pro-jekter, vi havde i støbeskeen,” forklarer Flemming Gold-berg-Larsen.

At forfine og udvikleNu er næste skridt for pro-jektgruppen at afklare, om projekterne skal skæres til,

eller om antallet af projek-ter bør reduceres. Flemming Goldberg-Larsen siger, at det også kan komme på tale at overdrage nogle af ideerne til andre projektgrupper, hvis de er interesserede.

”For mig at se er det vigtigste ikke antallet af pro-jekter, men derimod, at vi kun går videre med projekter, som har en reel vinderchance, eft-ersom det kræver forholdsvis meget arbejde at forberede en IEE-ansøgning,” siger han.

Han forventer ikke, at samtlige ansøgninger fra Sjælland går igennem næste år. Det er konkurrencen alt

for skarp til, siger han.”Jeg tror dog personligt,

at en succesrate på cirka 50 procent er realistisk, hvis vi kun satser på velforberedte projekter, der enten bygger videre på regionale styrkepo-sitioner eller bygger på et sa-

marbejde med udenlandske aktører, der er foran os, men til gengæld ser os som interes-sante samarbejdspartnere på grund af Danmarks gode ry som grønt demonstratorium,” siger klyngekonsulenten.

Jørgen Grubbe og Esther Davidsen, kontorchef ved Zealand-Denmark EU Office, holder her et møde i december om mu-lighederne for EU-støtte til Holbæk.

Vi har et dynamisk samarbejde med

ZealandDenmark. De leverer super professionelle

samarbejdspartnere, der kan styrke vores

projekter i mere end én henseende.

- Helle Voss Marker, centerchef, Energiklyngecentret

“

Her er fem råd til at søge EU-støtte

projekter i EU-støbeskeen

Her søger du grønne EU-penge

Intelligent Energy EuropeIEE støtter projekter, der fremmer energieffektivitet og indførelsen af vedvarende energi. Indkaldelsen er ude nu. Ansøgningsfrist: 8. maj 2012

LIFE +LIFE+ programmet giver støtte til projekter inden for tre kategorier: Natur og biodiversitet, Miljøpolitik og –forvaltning, Information og kommunikation. Forven-tet ansøgningsfrist: September.

ØkoinnovationØkoinnovationsinitiativet skal bygge en bro mellem forskning og marked. Programmet hjælper gode ideer til grønne innovative produkter, tjenester og processer, at blive kommercielle gangbare. Forventet ansøgningsfrist: September.

IKTThe ICT Policy Support Programmet, IKT, skal sti-mulere innovation og konkurrenceevne gennem en bredere og ideal anvendelse af IKT hos borgere, re-geringer og virksomheder. Ansøgningsfrist: 15. maj.

INTERREGSamarbejde med Sverige, Tyskland eller Østersøom-rådet. Ansøgningsfrist: Løbende.

Scan koden, og læs artiklen om de grønne sjællandske projekter på zealanddenmark.eu.

Her er de 5 gode råd fra fundraiser Jørgen Grubbe 1) Find gode partnere”Vær i god dialog med partnerne. Det var jeg ikke i tiltrækkelig grad. Det er risky business, hvis man ikke kender partnerne i forvejen. Det er svært, når man blot kommunikerer over email og Skype. En af partnerne fandt vi i Sjælland EU Nyts partneransøgninger, men det bedste er at finde nogen, man kender i forvejen og har tillid til, hvis det er muligt.” 2) Kend EU-Kommissionens kriterier”Læs på kriterierne fra EU-Kommissionen. Vi havde en partner med kompeten-cer, der ikke var dækket af årets indkaldelse, og vi blev faktisk advaret undervejs, men havde ikke tid til at udskifte partneren. Det var med til at få ansøgningen til at falde.” 3) Skriv en god ansøgning”Vær skarp i ansøgningen. Der er mellem 10 og 15 procent chance for at blive godkendt, men det er ikke umuligt. Du skal bare skrive en god ansøgning. Det kræver, at du er sikker på alt, du har skrevet.” 4) Forbered dig i god tid”Vær i god tid. Vi havde kort tid og havde derfor svært ved at prioritere undervejs, men måtte vælge løsninger, der ikke var perfekte.” 5) Få hjælp og assistance”Få hjælp fra andre. Ved søgning til IEE kan du få hjælp fra EACI. De er gode, og det er gratis. De kan fortælle dig, om du er på rette vej eller har brug for at lave ændringer.”

Scan koden, og læs de gode råd på zealand-denmark.eu.


Hvilket sprog skal vi bruge?

Kære ZealandDenmarkJeg er en sjællandsk skole, der har set sig lun på en svensk skole. Jeg tror, vi kunne lave nogle små, smukke projekter sammen med EU’s vel-signelse (og penge). Men vi har lidt sprogproble-mer. Skal vi snakke sammen på svensk og dansk eller engelsk? Og hvad med den polske skole, vi overvejer at have med som den påkrævede tredje partner? Mvh Den Forvirrede Kære Forvirrede Du er ikke den eneste med det problem. Men i virkeligheden kan I vælge at se sprogproble-merne som en fordel. I kan således ikke blot lave projekter sammen, men også lære hinan-dens sprog bedre at kende. Det er win-win. En løsning kunne være at bruge jeres egne sprog, men måske kombinere med engelsk i de tilfæl-de, hvor I ikke forstår hinandens ord. Derudo-ver skal I tale laaaangsooomt og TYDELIGT. Men, men, men, I må ikke glemme, at hvis I har polakkerne med, så er I tre om projektet. De vil føle sig udenfor, hvis I taler skandi-navisk sammen, når de er der. Det vigtigste er, at I alle forstår hinanden, og at alle føler sig som ligeværdige partnere. Mit råd er derfor altid at snakke engelsk, når I alle er sammen. Det gælder ikke blot mailkorrespondance, men også når I mødes. Jeg er sikker på, at I får lavet nogle smukke projekter sammen. Mvh ZealandDenmark

Kan vi få penge til mursten?

Kære ZealandDenmark

Jeg er en kommune, der er partner i et interna-tionalt forskningsprojekt om grøn energi, hvor vi er i gang med at få EU-støtte. Nu spørger de så ovre i Miljø og Teknik, om vi ikke kan få et par ekstra millioner til den nye skole, vi er i gang med at bygge. Den skal jo være grøn al-ligevel, siger de. Og de virkede ret desperate, så nu spørger jeg dig? Mvh Den Pressede

Kære Den Pressede Det er en god ide, Miljø og Teknik har fået. Men jeg må nok desværre skuffe dig. Som ud-gangspunkt giver EU ikke støtte til mursten, vinduer og isolering. Der gives primært støtte til studiebesøg, netværksmøder, analyser og udvikling af nye undervisningsformer, efter-uddannelse mm. I sjældne tilfælde kan I få støtte til den nye skole, men det skulle være fordi, at I skulle afprøve en helt ny, grøn ord-ning som testforsøg. Har I været inde og læse betingelserne i indkaldelsen? Der kan I få ren besked. Mvh ZealandDenmark

Kan vi undgå internationale partnere?

Kære ZealandDenmarkJeg er en skole, der har hørt, at vi kan få penge fra EU. Dem kunne vi godt tænke os. Men så hører jeg, at man skal arbejde sammen med no-gen fra et andet land. Kan vi slippe for det og blot få støtte til vores eget projekt på skolen? Vi har da nogle børn fra nogle svenske og polske tilflyttere. Det burde vel være OK? Mvh Den Selvfede

Kære Den Selvfede

Det er ikke nok at have udenlandske elever på skolen. I skal samarbejde med en uden-landsk partner – og minimum en. Der skal være en ”europæisk merværdi”. Det er netop ideen med, at vi som samfund giver penge til EU, som igen giver dem tilbage til os. Overvej også, om I ikke kan få noget godt ud af at få nogen udenlandske venner. I er vel ikke per-fekte? Kan I ikke lære et eller andet af dem? Mvh ZealandDenmark Vil I skrive min ansøgning?

Kære ZealandDenmarkJeg er en kommune, der vil søge EU-støtte til et projekt. Men hvor lang tid tager det egentlig? Vi har slet ikke tid til sådan noget. Vil I ikke skrive den for mig, hvis jeg beder pænt? Hilsen Den Stakåndede

Kære Stakåndede Det kan tage fra fire uger til ti uger afhængig af projektets størrelse og antallet af partnere. I skal måske mødes undervejs i udviklingsfasen, og der er en række formelle papirer, der skal indsamles og underskrives. Vi er desværre ikke i stand til at skrive den for jer. Hvis vi skulle skrive ansøgninger for hele regionen, så skulle vi være langt flere ansatte. Men vi hjæl-per jer gerne undervejs. Mvh ZealandDenmark Jeg er vild med internationale projekter

Kære ZealandDenmarkJeg er en sjællandsk forening og en stor fan af EU og alt det internationale, og også dig. Du er bare så sej og inspirerende. Jeg vil gerne arbejde


Kom i praktik og oplev EU på tætteste holdHvert halve år søger ZealandDenmark to studerende, der vil i praktik i Bruxelles. Hvis du er interesseret i det europæiske samarbejde og i, hvordan regioner og kommuner arbejder med EU, er du måske vores næste praktikant.

ArbejdsopgaverneSom praktikant ved ZealandDenmark vil du komme til at færdes i et internationalt miljø med regionale kolle-gaer fra hele Europa. Praktikpladsen er præget af en meget høj grad af selvstændighed og personligt ansvar. Du vil i samarbejde med den anden praktikant primært bistå kontorets tre permanente medarbejdere i deres daglige arbejde.En del af arbejdet består i informationsbearbejdning og videreformidling til ZealandDenmarks hjemmeside. Desuden vil du deltage i møder, seminarer og workshops og skrive mødereferater, hvor fokus ofte ligger på EU-programmerne.

KvalifikationerVi søger praktikanter med relevant erhvervserfaring og forventer, at du er initiativrig, velskrivende, social og har et godt humør. Du har en generel viden om samfunds-forhold og en interesse og grundlæggende viden om EU. Du skal besidde et overblik i en travl og hektisk hverdag. Fransk er ikke et sprogkrav, men du skal kunne beherske engelsk både i tale og skrift. Vi søger en praktikant, der har arbejdet eller gerne vil arbejde med klima, energi og miljø. Og en praktikant, der har arbejdet eller gerne vil arbejde med formidling, uddannelse og sundhed.

AnsættelsesforholdPraktikken er ulønnet, men udgifter til ud- og hjemrejse dækkes, ligesom vi stiller bolig til rådighed under opholdet. Endvidere vil du blive tilbudt et franskkursus.Praktikopholdet strækker sig fra 1. februar til slutningen af juli eller fra 1. september til 31. januar. Der er mulighed for at få merit for praktikopholdet samt at modtage SU.

AnsøgningVi modtager gerne din ansøgning hele året, men der vil typisk være deadline i starten af november og starten af maj. Send din ansøgning og dit CV til os pr. mail [email protected]

Vi glæder os til at høre fra dig!

Zealand Denmarks ansatte bruger en god del af deres tid på at rådgive regionens projektmagere. Spørgsmålene og svarene i brevkassen er opdigtede, men tættere på virkeligheden, end du tror!

Brevkassenmed et internationalt projekt - men har ikke no-gen ide til et projekt - kan du hjælpe mig? Mvh Jubel-europæeren

Kære Jubel-europæer Det er da dejligt at have fans. Men hvis du ikke har en ide til et emne, er der ikke megen ide i at gå videre. Vi kan ikke opfinde en projektide eller et udviklingsbehov for dig. Men hvis du får en ide, så kan vi hjælpe dig med at udvikle projektideen og pege på finansieringsmu-ligheder. Mvh ZealandDenmark

Er mit gebrokne engelsk et problem?

Kære ZealandDenmarkMit engelske er noget gebrokkent, og andre griner, når jeg forsøger alligevel, men jeg er til gengæld habil i hollandsk. Kan jeg deltage i et internationalt projekt med en engelsktalende al-ligevel? Mvh Det Skjulte Talent

Kære Skjulte TalentDet er nødvendigt i langt de fleste internatio-nale projekter at kunne tale og skrive engelsk. Der er dog nogle støttemuligheder inden for venskabsby-programmerne og demokrati/borgerrettede projekter, hvor der kan søges støtte til tolke. Se, om der ikke er noget for dig. I øvrigt; sejt, at du er dygtig til hollandsk. Mvh ZealandDenmark

Sjælland EU Nyt sender dagligt part-nersøgninger ud til vores abonnenter. Projektmagere fra

Sjælland bruger dem til at finde partnere til EU-

projekter. Disse ”kontaktannoncer”

er partnersøgninger fra årets løb. Alle

vores partnersøg-ninger er omskrevet

og forklaret, så de er hurtige og inspir-

erende at læse.


Kontaktannoncer

EU-horoskoper

Jeg er en lille kommune fra Litauen, der søger en ny ven. Gerne en kommune fra et andet europæisk land med samme interesser som mig. I min fritid kan jeg lide at ar-bejde med unge og gamle og få dem til at lære af hinanden.

Vi er en samling virksom-heder og universiteter, der er interesserede i teknik og ro-botter. Sammen søger vi en ny partner - gerne fra indus-trien, der kan hjælpe os med at bygge nye robotkraner. Du skal være god til design og kunne producere store kraner.

Jeg er et klogt, cypriotisk forskningscenter, der søger

smidige yogapartnere fra hele Europa. Sammen kan vi lære mere yoga, denne oldgamle træningsmetode, og blive sundere.

Gammel og kedelig kollektiv trafik ønsker at finde en, der kan gøre mig attraktiv igen. Mine interesser er grønnere, længere og billigere ture mel-lem land og by.

Lærer søger nye, sproglige udfordringer. Er du måske en fyrig spansklærer, eller hvorfor ikke en velopdragen engelsklærer, der er frisk på at udveksle sprogfærdigheder, så er jeg partneren for dig.

Spansk og madelskende for-sker med bakteriefobi ønsker at finde en SMV, der ved alt om emballage. Jeg søger en, der har den samme interesse som mig - at holde farlige bakterie ude fra madindpa-kning.

Jeg er en spansk gym-nasieskole, der er træt af at blive anset for at være kedelig og vil nu sammen med dig, et dansk gymnasium, vise, at vi sammen også kan sjove ting. Så er du god til teater, musik og kunst, vil jeg gerne møde dig og vise vores elever, hvor morsomme vi kan være.

Som lille, svensk landskom-

mune er jeg træt af, at mine borgere ikke vil blive boende. Hvis du, danske kommune, har samme problem, men lige som mig vil ændre dig og igen blive et spændende sted, kon-takt mig, så gør vi det sam-men!

Hjælp os med at redde ver-den. Vi er en flok spanske lærere, der gennem foto, tea-ter og kunst vil løse de store problemer, der findes i vores verden. Hvis du er en skole og vil diskutere krig, fred, uligheder og miljøproblemer, så kontakt os.

Jeg er en tysk skole, der er nys-gerrig efter danskere. Jeg har

altid syntes, at Danmark er spændende og vil gerne have danske venner. Kontakt mig, hvis du vil være min danske ven, jeg har mange kontakter i Tyskland, og hvis du har lyst, kan du komme i erhvervs-praktik hos en af mine mange virksomhedsvenner.

VandmandenI begyndelsen af året har du mest lyst til at ordne hjemmet og hygge i familien. Imidlertid tvinger udefrakommende omstændigheder dig til at se mod udlandet. En trofast ven fra Bruxelles dukker op midt i året og vil hjælpe dig godt på vej, og ved årets slutning kan du igen nyde din familie efter en udviklende rejse.

FiskenDer er fokus på rejser og udlandsophold i den første del af året. Du føler dig modig og måske også overmodig. Undervejs møder du store udfordringer, som vil være afgørende for din opfattelse af verden, men en stor, indfly-delsesrig ven, klædt i blåt med gule stjerner, vil hjælpe dig igennem, så du sidst på året igen kan nyde familien hjemme ved kaminen mange er-faringer rigere.

VædderenÅret vil begynde med særlig fokus på familielivet. I foråret vil arbejdslivet også kræve mere af dig, og presset på dig øges. En blå og bestjernet kæmpe vil vise sig at være den rette til at afdække dine og andres behov, så du ender med at få succes både hjemme og i arbejdslivet. I slutningen af året vil du have fået nye, afgørende erfaringer, og du kan igen nyde livet.

TyrenDen første del af året vil byde på gode muligheder for din økonomi. Du bør være særlig opmærksom på en ukendt ven fra Europa, der vil vise sig at være en særdeles god støtte for dig og vil hjælpe dig med dine mange opgaver henover sommeren. Sidst på året kan du læne dig tilbage og nyde frugterne af dit hårde arbejde.

TvillingenDu starter året med en fornemmelse af, at du vil få inspiration fra det store udland. I årets løb modtager du flere indskydelser, hvor du vil lave noget, hvor du kommer ud over landets grænser. Det får dig ud på eventyr med både medgang og modgang (mest medgang).

KrebsenI årets løb møder du en person, du sætter stor lid til, som får dig til at tænke ud over din egne snævre kreds af folk, du arbejder sammen med. Det giver dig en ny viden, der gør dig stærkere og giver dig en større horisont. Som bonus lærer du også nye udenlandske gloser og anekdoter, du kan under-holde omgangskredsen med.

LøvenI din dagligdag møder du i stigende grad nye betingelser - love, regler og muligheder - der kommer fra alle mulige andre steder end kommunen, regionshuset eller Christiansborg. Det får dig til at tænke, om dine prio-riteter stemmer med virkeligheden. Du tilkæmper dig en ny, international viden, der gør dig bedre rustet til at handle lokalt.

JomfruenDu opdager i løbet af året, at din økonomi i større og større grad hænger sammen med verdensøkonomien, at udviklingen på centrale europæiske markeder - som det tyske - giver udslag på virksomhedsomsætningen og privatøkonomien. Det får dig til at omprioritere, så du sørger for at ramme rigtigt i dine prioriteringer, og du ender året rigere end før.

VægtenDen økonomiske situation tvinger dig til at tage til udlandet i begyndelsen af året, hvor du vil søge inspiration til at løse udfordringerne på lokalt plan. Du vender derfor tidsnok hjem til Region Sjælland til at få sommerens sidste danske solstråler og kan med ny inspiration i bagagen tage fat på arbejdet.

SkorpionenDu vil i løbe af årets første halvdel indgå en kærlighedsaffære med en partner, du ellers ikke troede, du kunne opnå et så intimt forhold til. Her-igennem lærer du om nye begreber som europagt, Horizon2020 og Grøn vækst. Forholdet bliver så inspirerende, at du vil slutte året med at arbejde for øget europæisk integration.

SkyttenEn mulighed viser sig midt på året, hvor du vil drage ud i Europa. Den verdensøkonomiske situation har imidlertid indflydelse på din egen, og du bliver derfor nødt til at drage hurtigt hjem igen. Her finder du ud af, at kun igennem samarbejde kan vi løse de økonomiske problemer.

StenbukkenDen første del af året er præget af usikkerhed; den økonomiske situation er ustabil, og det bliver ikke bedre af, at Batman mister sin Robin; Merkel mister sin Sarkozy, der ikke formår at overbevise franskmændene om, at det er en god ide, hvis Tyskland styrer økonomien. Du ser dig derfor nød-saget til at tage sagen i egen hånd og begynde med at løse problemerne på regionalt plan.

Svar på Tip en EU-13’er:1: Ca. som Halland i Sverige, 50-100 indbyg-gere pr. km22: Ca. som i Norge, 1,8-2,1 børn3: 75-80 % som i Island4: Ca. som i resten af Danmark, 10-20 %5: Ca. som i Frankrig, mindre end 1.650 timer om året6: 10-15 %, ca. som i Sverige

7: 75-100, ca. som i Slesvig 8: Mindre end 20 %, ca. som i Sydengland9: 2,5-3 dage, ca. som i Skotland10: Ca. som i Skotland, 15-25 %11: Mindre end 5 %, som i Århus12: Mindre end 0,4 bil, som i Bulgarien13: 1,2-1,6 % af den samlede arbejdsstyrke, som i Nordnorge

Samarbejdspartner


Bagsiden

1. Den europæiske befolkningstæthed er i gennemsnit 116 indbyggere pr. km2. Hvor tæt bor folk i Region Sjælland?

a) Ca. som Halland i Sverige, 50-100 indbyggere pr. km2 b) Ca. som Skåne i Sverige, 100-150 indbyggere pr. km2c) Ca. som Sicilien i Italien, 150-200 indbyggere pr. km2

2. En gennemsnitlig europæisk kvinde føder 1,6 levende børn i sit liv. Hvor mange levende børn føder en gennemsnitlig kvinde i Region Sjælland?

a) Ca. som i det meste af Tyskland, 1,2-1,5 børnb) Ca. som i det meste af Skotland, 1,5-1,8 børn c) Ca. som i Norge, 1,8-2,1 børn

3. I gennemsnit i Europa arbejder 69,1 % af de 20-64-årige. Hvor mange i Region Sjælland arbejder?

a) 65-70 % som i de baltiske landeb) 70-75 % som i Warszawac) 75-80 % som i Island

4. Den gennemsnitlige ungdomsarbejdsløshed (15-24 år) er 19,9 %. Hvor mange unge er arbejdsløse i Region Sjælland?

a) Ca. som i Skåne, 20-30 %b) Ca. som i resten af Danmark, 10-20 % c) Ca. som i Holland, mindre end 10 %

5. En gennemsnitlig europæer arbejder effektivt 1.764 timer på et år. Hvor mange effektive timer arbejder en borger fra Region Sjælland?

a) Ca. som i Frankrig, mindre end 1.650 timer om året b) Ca. som i Sverige, 1.650-1.725 timer om åretc) Ca. som i Polen, 1.725-1.800 timer om året

6. I Europa har 14,4 % af befolkningen mellem 18-24 år kun folkeskole-eksamen. Hvor mange i den aldersgruppe har kun folkeeksamen i Region Sjælland?

a) Mindre i end 10 %, ca. som i Finlandb) 10-15 %, ca. som i Sverige c) 15-20 %, ca. som i Norge

7. Den gennemsnitlige europæiske BNP er 100. Hvad er BNP i Region Sjæl-land?

a) 75-100, ca. som i Slesvig b) 100-125, ca. som på Fync) mere end 125, ca. som i København

8. Den industrielle sektor udgør 26,6 % af den samlede europæiske virksom-hedsøkonomi. Hvor stor en del af virksomhedsøkonomien i Region Sjælland udgør industrien?

a) mindre end 20 %, ca. som i Sydengland b) 20-30 %, ca. som i Jyllandc) 30-40 %, ca. som i Estland

9. Når man bor på hotel i Region Sjælland, hvor længe bor man der så i gennemsnit?

a) 2-2,5 dage, ca. som i Slesvigb) 2,5-3 dage, ca. som i Skotland c) Mere end 3 dage, ca. som på Mallorca

10. Hvor stor en del af det samlede areal er skov i Region Sjælland?

a) Ca. som i Skotland, 15-25 % b) Ca. som i Litauen, 25-40 %c) Ca. som i Letland, 40-55 %

11. I en gennemsnitlig europæisk kystnær region er 8,9 % af kvinderne arbejds-løse. Hvor mange arbejdsløse kvinder er der i Region Sjælland, som jo også er kystnær?

a) Mindre end 5 %, som i Århus b) 5-8,9 %, som i Odensec) 8,9-15 %, som i Viborg

12. En gennemsnitlig europæer ejer 0,46 personbil. Hvor mange personbiler ejer en gennemsnitlig person i Region Sjælland?

a) Mindre end 0,4 bil, som i Bulgarien b) 0,4-0,45 bil, som på Kretac) 0,45-0,5 bil, som i det meste af Spanien

13. Af den samlede arbejdsstyrke er der i Europa i gennemsnit 1,01 % forskere. Hvor mange forskere er der i Region Sjælland?

a) Mindre end 0,6 % af den samlede arbejdsstyrke, som i Slesvigb) 0,6-1,2 % af den samlede arbejdsstyrke, som i Portugalc) 1,2-1,6 % af den samlede arbejdsstyrke, som i Nordnorge

Tip en EU-13’er

(svarene findes på side 23)

Sagt i 2011:“Shared sovereignty is better than sovereignty taken over by the markets”

- Fransk medlem af EU-Parlamentet Joseph Daul, (Kristendemokratisk konservativ gruppe, EPP)

”In terms of the global power narrative and influence, only the European Union can play in the Champions League. Member states, on their own, can only aim

for the UEFA league at best.” - Mikolaj Dowgielewicz, Polsk Europaminister

“As long as a club attracts new members, it is in good shape. Europe is still sexy.“

- Herman Van Rompuy, formand for Rådet for Den Europæiske Union

“We do not need the House of European History. As Eu-rope is losing competitiveness and

geopolitical weight, it is becoming a museum anyway.”- Lajos Bokros, ungarnsk medlem af EU-Parlamentet,

(Konservativ reformistisk gruppe, ECR)

“To be in the EU, it means to have same rules of... for economy, for social life, to be together in the majority of European countries.”

- Aleksander Kwasniewski (tidl. polsk præsident)

”As politicians we have to react to the fact that many peo-ple do not feel that they can relate to the EU.”

- Angela Merkel, tysk bundeskansler

Vi har proppet seks af EU’s støttepro-grammer (ARTEMIS, ICT-PSP, IEE, EA-CEA, FICHE, RSI Care) i ordmaskinen for at finde de mest brugte EU-ord.

Intelligent og Smart er to hotte buzzwords, der stort set betyder det samme. Som det fremgår bliver intelligent nævnt mest, men ordet smart har fået en stigende omtale, blandt andet som smart specialisation, der betyder, at regioner skal satse på deres styrker i stedet for at skyde med spredehagl. Betegnelsens stigende popularitet skyldes, at den er nævnt i Bruxelles-lobbyisternes bibel disse år, strategien Europa 2020, der skitserer EU’s prioriteter og således påvirker, hvordan EU fordeler pengene fra strukturfondene.

SME’s - de små og mellemstore virksom-heder - har en prominent placering i mange af EU’s støtteprogrammer. Det kan virke paradoksalt, når man tænker på, at de min-dre virksomheder brokker sig mest højlydt over, at EU-programmer kan være svære at arbejde med på grund af ekstra papirarbej-de. Vi må sætte lid til, at EU’s kommende reform af bureaukratiet bliver en succes, så der er mening med at nævne ordet SME så meget.

Innovation bliver nævnt igen og igen. Men EU har jo ret. Hvem vil ikke gerne være innovativ? Selvfølgelig skal dét ord nævnes over det hele. Men det kan nu virke lidt uop-findsomt at bruge ordet hele tiden.

Sustainable og renewable, på dansk bæredygtigt og vedvarende, har længe været buzzy. Men vi vil se dem mere og mere. Knapheden på ressourcer, brændstof-fer, mineraler, metaller og så videre får mas-siv politisk opmærksomhed. I de kommende udbudsregler, som er på vej fra EU, lægges op til, at eksempelvis kommuner og regioner skal kunne stille bedre krav om, at produkter ikke blot skal være billige, men have en lang levetid og kunne genbruges.

Her er de hotteste EU-buzzwords

Årsrapport 2011 - zealand denmark eu office

Documents