LEKTION 02

MEDIEANALYSE OG MEDIEKOMMUNIKATION

HOLD BUNDERVISER: Christian Hviid MortensenSyddansk Universitet forår 2012

13-02-2012

DAGSORDEN• Opsamling: De 5 informationssamfund.• Kendetegn ved det 5. informationssamfund.• DISKUSSION: Digitale indfødte?• Medieforbrug: Mediemenuerne• KAFFEPAUSE• Udviklingen i kommunikationsmodeller.• Propaganda, spin og markedsføring.• Offentlighedsbegrebet: Mediernes rolle(r).

OPSAMLING: DE 5 INFORMATIONSSAMFUND

• Se separat skema.

DET 5. INFORMATIONSSAMFUND

• Bygger på det binære alfabet, hvortil alt kan oversættes.• Både synkrone og asynkrone kommunikationsformer (og

hybridformer).• Muliggør mange-til-mange kommunikation.• Internettet er både lager- og kommunikationsmedie.• Lav tærskel for deltagelse.• Lave produktionsomkostninger.• Budskaber kan omformes i det uendelige ->

autoritetsproblematikker.• Mulighed for tertiær oralitet?• Niche-medier nyder stigende popularitet (The Long Tail).• Befolket af Digitale Indfødte?

THE LONG TAIL• Begrebet The Long Tail blev populariseret i magazinet

Wired i 2004 af Chris Anderson. Han har senere uddybet tesen i bogen The Long Tail: Why the Future of Business is Selling Less of More.

(www.longtail.com)

DISKUSSION• Begrebet Digital Native blev lanceret af Marc Prensky i

bogen Digital Native. Digital Immigrant (2001).• Definition: Personer født efter introduktionen af digitale

teknologier, og som derfor har et mere umiddelbart og kompetent forhold til disse teknologier.

• Føler I jer som digitale indfødte?• Hvad kræver det at være digital indfødt?

MEDIEMENU: CHRISTIAN

Christians medieforbrug

www-nyheder P1 Podcast Weekend PolitikenVidenskabelige artikler

Facebook HBO Tv-serier

Spotify Mobilspil X-boxGraphic Novels dr.dk/nu Biograf

MEDIEMENU: ANNE

Medieforbrug over to dage (i procent)

TV (68,78%)Internet (15,87%)Facebook (4,77%)Tetris på mobil (10,58%)

MEDIEMENU: SABINE

Sabines medieforbrug

www-nyhederBlogs på wwwMusik /ItunesStudierelevant læsningArbejdeFacebookTV

MEDIEMENU: TINA

Tinas medieforbrug

TVRadio + musikInternetPodcast / Lydbøger

MEDIEMENU: AMANDA

facebooktvRadio p3, p1mobil spilmusiknyheder (læser nyheder på nettet)

TYPER AF NETBRUGERE

LASWELLS FORMEL /”Kanyleteorien”

HVEM? HVAD? HVILKEN KANAL?

TIL HVEM?

HVILKEN EFFEKT?

Afsender Meddelelse Medie Modtager Effekt

Kontrolstudier

Indholds-analyser

Medieanalyser

Målgruppe-analyser

Receptions-analyser og effektmåling

Niels Erik Willes variant

HVEM siger HVAD til HVEM om HVAD i HVILKEN ANLEDNING med HVILKET HENSIGT med HVILKET RESULTAT

Adskillelse af sagsforhold og intention, som ofte samles under etiketten ”budskab” i kommunikationsmodeller.

STIMULUS-RESPONSE

• Lasswells formel / kanyleteorien var inspireret af en biologisk model:

S -> O -> REn udefrakommende stimulus (S) påvirker organismen (O), som reagerer på påvirkningen med en respons (R).Udbredt opfattelse indenfor propaganda og markedsføring.

ENCODING / DECODING

TWO-STEP FLOW

USES AND GRATIFICATIONS

• Ser på hvad mennesker gør ved/med medierne.• Mediebrug er behovsstyret (funktionalistisk

tilgang).• Medierne konkurrerer med andre former for

behovstilfredsstillelse (Opmærksomhedsøkonomi).

• Receptionsorienteret modsvar til effektforskningen.

• Ofte anvender brugerne medierne på nye måder (intenderede vs. Opfattede brugsmuligheder/affordances).

BRUGERNES BEHOV

• Information: Søger råd og overblik. Nysgerrighed.

• Støtte for identitet: Bekræftelse og identifikation med mediepersoner.

• Integration og støtte social interaktion. Individet anvender medieindholdet til at fungere i sociale sammenhænge.

• Underholdning.(Denis McQuail, 1994)

DRAGEMODELLEN 1

DRAGEMODELLEN 2

Alle kommunikationssituationer indeholder de trerelationer:• Image-relationen: Modtagerens opfattelse af

afsenderens troværdighed og afsenderens opfattelse af modtagerens interesser, holdninger og vidensniveau.

• Identitetsrelationen: Afsenderens forhold til emnet for meddelelsen.

• Den kognitive beredskabs-relation: Modtagerens vidensmæssige relation til emnet (hermeneutisk forståelseshorisont, Gadamer).

(Henriksen, 2001)

DRAGEMODELLEN 3

Modellen skelner mellem 4 typer af forståelse:

• Modtagerens forståelse af sagsforholdet (kognitivt beredskab).

• Modtagerens forståelse af afsenderens hensigt.

• Modtagerens sproglige forståelse.• Den gensidige forståelse mellem

afsender og modtager (image-relation).(Henriksen, 2001)

OPSAMLING

• Modtageren er selektiv mht. opmærksomhed, perception og rentention.

• Kommunikation er transaktionel. Modtageren spiller altid en aktiv rolle.

• Kommunikation foregår ikke altid direkte fra en enkelt afsender til en enkelt modtager. Den finder ofte sted via mellemliggende processer.

• Massekommunikationsprocesser involverer professionel formidling mellem afsendere og modtagere.

• Kommunikation finder sted inden for komplekse sociale systemer og er ikke bare isolerede transmissions- og receptionshandlinger.

(McQuail og Windahl, 1989)

EKSEMPEL: PROPAGANDA

http://www.youtube.com/watch?v=ljzBGdT5z5M&skipcontrinter=1

Nazi Anders And

EKSEMPEL: REKLAME?

• http://www.youtube.com/watch?v=_PE5V4Uzobc

• It’s Halftime America – Superbowl reklame

OFFENTLIGHEDSBEGREBET

• Offentlighedsteorien hos Jürgen Habermas er et ideal om rational handlingskoordination i et repræsentativt demokrati.

• Uafhængige og dannede privatpersoner samles i offentlig samtale og debat, der koordinerer handlinger med gyldighed for samfundet.

• Nyhedsmedierne er den 4. statsmagt, der skal formidle loyalt mellem borgere og statsinstitutioner.

REDIGERENDE MAGT

• I offentlighedsteorien har medierne rollen som gatekeeper der sorterer i mængden af stof.

• Men denne sortering og redigering er ikke neutral. Medierne definerer dermed mere eller mindre selvstændigt, hvad der er offentligt relevant. Dermed får de en dagsordensættende rolle.

• Det er i forlængelse af denne kamp om at sætte dagsordenen, at hele debatten om spin-fænomenet udspiller sig.

JOURNALISTISK OFFENTLIGHED

MAGTRELATIONER OM JOURNALISTISK OFFENTLIGHED 1

1) Autoritative beslutninger formidlet direkte fra de politiske beslutningstagere og til publikum (fx offentliggørelse af love).

6) Den redigerende magt som publikum udøver direkte over beslutningstagerne (fx valghandlinger).

2) Journalister sætter enten på eget initiativ eller på opfordring fra publikum fokus på konkrete hændelser (fx konsekvenshistorier af vedtagne beslutninger.

MAGTRELATIONER OM JOURNALISTISK OFFENTLIGHED 2

3) Udspil og hændelser der af nyhedsinstitutionen kollektivt defineres som politiske og forelægges beslutningstagerne (fx fokusjournalistik hvor en minister skal kommentere på nogle fakta som journalisterne har fundet frem).

4) Hændelser som journalisterne informeres om af fra beslutningstagerne / deres spindoktorer (fx pressemeddelser eller et fortroligt tip).

5) De centrale beslutningsarenaer overvåges systematisk af journalister, men kun en brøkdel af udspil og hændelser vurderes som væsentlige og relevante og formidles videre til publikum.

7) Den journalistiske offentlighed udøver ikke kun indflydelse gennem faktisk formidlingspraksis men også gennem de forventninger, som autoriteter knytter til nyhedsinstitutionen.