2013 #2

”FedtaFgiFten ramte social skævt”Sundhedsminister Astrid Krag besvarer spørgsmål fra læserne

På charter med PlejehjemmetBeboere på pleje- hjem kommer også til Sydens sol

2013 #22013 #2

Er ældrE- plEjEn halal ?8 siders tema om etniske ældre i ældreplejen

kolofon

Adgang til omsorg for alle – uanset baggrundHvis du vil behandle alle ens, skal du behandle dem forskelligt. Sandheden i dette ledelsesråd gælder også for vores ældrepleje og sundhedssystem. Hvis vi ønsker, at alle borgere får lige adgang til sundhed, hjemme-hjælp, plejehjem og aktiviteter, skal vi behandle dem forskelligt.De har nemlig ikke de samme forudsætninger for at opsøge og mod-tage hjælpen.

En del borgere med indvandrerbaggrund har fx problemer med at forstå og læse de pjecer og foldere, vi udgiver. Det kan være vanskeligt at navigere i det komplicerede danske velfærdssystem, når man er opvokset i Afghanistan eller Somalia.Det er ikke alle, der er klar over, at det er gratis at modtage hjemme-pleje, genoptræning eller sygepleje. Mange har svært ved at knække koden til, hvordan de får adgang til disse ydelser, selvom de har behov. Nogle nationaliteter har endda meget dårlige erfaringer med under-trykkende og truende myndigheder fra hjemlandet. Så kan det være svært at forstå, at myndighederne i København – og os her i Sund-heds- og Omsorgsforvaltningen er betalt af skatteborgerne for at levere omsorg til borgere, der har behov.

Hvis vi ønsker, at de borgere får samme adgang til vores ydelser, som danskere, der er vokset op med kartofler og frikadeller, må vi sørge for at opsøge dem og informere om vores ydelser på en god måde. Derfor er der nu et politisk forslag om, at der skal sættes ind med bedre opsøgning og information til denne gruppe. Så alle får samme, lige adgang til velfærdsydelser.

Nu er det ikke fordi, vi som kommune skal have så mange kunder i butikken som muligt. Slet ikke. Der er heldigvis mange, der ikke har behov for støtte og klarer sig selv fint. Der er også i nogle kulturer en

katja kayser, Adm.dir

Hvis du vil behandle alle ens, skal du behandle dem forskelligt.»

på mange måder fin værdi, der handler om, at man som gammel har krav på omsorg fra sine pårørende – og at det er en skam for familien, hvis andre skal tage sig af familiens ældre.Kommunens ældreomsorg skal selvfølgelig ikke påduttes alle. Men det skal være et reelt og oplyst valg, hvis de pårørende vælger selv at tage sig af deres gamle forældre. Hvis det sker af tvang, eller fordi familien ikke kender mulighederne for hjælp fra kommunen, kan det tvinge især kvinderne ind i en isoleret rolle uden for det danske arbejds-marked for at passe de gamle. Og det er jo ikke et reelt frit valg.

Der er stadig ikke ret mange borgere med ikke-vestlig baggrund i vores ældrepleje. Vi kan se, at mens cirka hver 3. københavner over 67 år med dansk baggrund modtager hjemmehjælp eller bor i plejebolig, gælder det kun mindre end hver 5. ældre med ikke-vestlig baggrund.I dette Indblik kan du møde nogle af de københavnere med indvan-drerbaggrund, der trods alt er hos os - og nogle af de medarbejdere, der har med dem at gøre. Du kan også møde en af vores medarbe-jdere med pakistansk baggrund, Kausar Qureshi. Hun kender som sundhedsformidler alt til mulighederne for støtte fra kommunen, men kunne ikke drømme om at sende sin mor på plejehjem. Kau-sar Qureshi er en ressourcestærk ildsjæl, der oven i sit arbejde som sundhedsformidler driver en frivillig forening, hvor ældre med anden etnisk baggrund kan træne.

For dem har vi heldigvis mange af her i Sundheds- og Omsorgsfor-valtningen, ildsjælene. Også det kan du læse mere om inde i bladet.

God fornøjelse med læsningen

katja kayser, adm.dir

IndblIkMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

UdgIver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 27 52 43 25

Adm.dir Katja Kayserer ansvarlig for bladets indhold.

redAkTIOn FOTOgrAF Anne-Li Engström

grAFIkKK Design

TrYk KLS Grafisk Hus. Oplag: 8.000

Birgitte Finnemann BruunJournalist

Jørgen SchlosserRedaktør

kOnTAkTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til indblik@suf.kk.dk

dISTrIbUTIOn Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til indblik@suf.kkdk

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

06 det handler om at kunne holde til jobbet

TEMAEr ældreplejen halal?Københavnere med ikke vestlig baggrund er stadig sjældne gæster i ældreplejen.

08 er ældreplejen halal?09 Farhat skal aldrig på plejehjem11 aftensol har guld i mund12 "du skal spise, hver gang du har bedt"14 hvornår kommer ham, der siger ’bonjour’

16 er du også en ildsjæl? Hver femte medarbejder er en ildsjæl

18 Faglighed på spil Nyt spil tager fat i hverdagens dilemmaer

20 På charter med plejehjemmet Plejehjemsbeboere rejser både til Gran Canaria og Tenerife

21 spørg en kendt Astrid Krag svarer på spørgsmål fra læserne

BagsidenSOSU-assistent Zanne blev model for en dag

juli 2013 # 02

’Synes godt om’ Indblik på Facebook

s.06

s.11

s.20Indblik 2013 #022 Indblik 2013 #02 3

KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT

sidste udkald til dhlDu kan stadig nå at tilmelde et hold til DHL Stafetten. Fristen er blevet forlænget til 4. juli.Så er du klar til at snøre løbeskoene og tilba-gelægge 5 km i Fælledparken, er det nu, du skal få tilmeldt dit hold? Du kan også bare give en hjælpende hånd som frivillig. Eller nyde nogle festlige timer i selskab med over 5.000 af dine kolleger fra Københavns Kommune? Så saml et hold til årets DHL Stafet, der finder sted 28. august.Selve tilmeldingen til DHL Stafetten skal som sædvanlig ske via Spartas hjemmeside og foretages af holdkaptajnen på holdets vegne. Kodeordet er "kbhkommunetilmeld".tilmelding.sparta.dk/kbhkommune.

nyt center forsker i træningEt nyt dansk forskningscenter, kaldet Tryg-Fondens Center for Aktiv Sundhed, skal un-dersøge, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling mod kroniske sygdomme. Professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen står i spidsen for projektet, og Københavns Kommune er med som modelkommune. Det

”der er 100.000 pensionister, som ikke har andet end Folkepensionen at leve af. de har et utrolig lavt rå-dighedsbeløb, helt ned til 30 kroner om dagen, og det er for lidt i dagens danmark. vi har fået et ældreproleta-riat, og det kan vi ikke være bekendt.”

Arne Rolighed - tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, nu pensionist – i Kristeligt Dagblad.

»den skarpe

KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT

ingen skodder i sandkassen

nu skal det være slut med skodder i sandkassen og røg mellem gynger og rutsjebaner. torsdag 6. juni blev alle københavns 125 kommunale legepladser røgfrie. der blev sat skilte op, hvor man byder velkommen til de røgfrie legepladser og lover skodfrie sandkager og gratis gyngeture til dem, der lader cigaretterne ligge i lommen, mens de leger med deres børn. de røgfrie legepladser blev markeret på legepladsen hans tavsensgade 40 på nørrebro. der var sæbebobleshow og sandkager, og over 100 børn fra de omkringliggende institutioner og skoler indtog den røgfrie legeplads.

betyder, at borgerne i Københavns Kom-mune som nogle af de første får mulighed for at afprøve de nyeste træningsformer og metoder.Målet er, at det nye center skal forkorte vejen fra videnskabsmændenes laboratorier til den kliniske praksis.Planen er, at københavnerne allerede i eft-eråret skal introduceres til bl.a. intervalgang og andre nye træningsformer.

nu kommer ’spisevennerne’En del ældre er både undervægtige og en-somme. Et nyt tilbud skal være med til at råde bod på begge dele. ’Spisevenner’ hedder tilbuddet, der er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Københavns Kommune.Rollefordelingen er, at Ældre Sagen sørger for at skaffe frivillige spisevenner, der tager ud og spiser med de ældre – mens Sundheds- og Omsorgsforvaltningen betaler måltidet og hjælper med at identificere de ældre, der ønsker en spiseven.

Det vil typisk være medarbejderne i hjemme-plejen og sygeplejersker i hjemmeplejen, som fortæller om tilbuddet og deler en pjece ud. Men også medarbejderne i aktivitetscentre eller visitatorerne kan identificere ensomme ældre, som vil have godt af selskab.Planen er at finde 50 ældre københavnere i 2013 stigende til 150 i 2015. Borgeren og spisevennen skal spise sammen en gang om ugen hos den ældre borger.

Indblik 2013 #024 Indblik 2013 #02 5

Af Susan Norsker

stræk, bøj, løft. mavebøjninger og styrketræning i arbejdstiden er med succes løbet i gang på fem plejehjem. 62-årige lajla værum kan efter 20 års nakkespændinger igen dreje hovedet til både højre og venstre.

’Et holdbart arbejdsliv.’ Sådan hedder et nyt projekt, som lige nu er i gang på fem plejehjem i lokalområdet Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby. Siden januar har medarbejderne fået sved på panden og trætte muskler i fællesskab med en professionel træningsinstruktør. Og målet er ikke et step ned i bikinistørrelse – men derimod stærke muskler og en robust fysik, som dæmmer op for nedslidning og holder døren åben til et langt godt arbejdsliv.

En af dem, der har trænet med fast hver uge, er rengøringsassistent Lajla Værum fra Rundskuedagens Plejecenter. Hun er i dag sluppet af med alvorlige nakkelidelser, som har stået på de seneste 20 år. - Min nakke var i mange år så fastspændt, at jeg ikke kunne dreje hovedet. Men det er løsnet totalt op. Nu kan jeg dreje hovedet til både den ene og den anden side, og det er en stor lettelse, fortæller 62-årige Lajla Værum, der ”helt sikkert vil fortsætte med gymnas-tikken”, som hun siger.

For flere år siden var Lajla Værum til kiropraktor med nakkeproble-merne, men her fik hun at vide, at der ikke var hjælp at få.- Så jeg tænkte, at det var noget, jeg måtte leve med, og derfor er det jo et stort plus lige pludselig at kunne sådan nogle ting igen. Jeg har fået meget udbytte af træningen, fastslår hun.

træning giver sjov og energi Historien om Lajla er ikke enestående. En helt ny evaluering af de første 13 ugers træning viser, at træningen har gavnet rigtig mange på forskellig vis. Nogle har tabt sig, nogle har fået færre smerter i nakken eller ryggen, og flere fortæller, at de har fået et større sammenhold.- Man blev glad af at træne, fordi vi fik noget socialt med hele huset. Og vi grinte rigtig meget sammen, siger ernæringsassistent Lene Mo-gensen om de første 13 ugers træning på plejehjemmet Verdishave.

Det mere aktive arbejdsliv har ikke kun haft en positiv effekt på Lene Mogensens arbejdsplads, det har også sat noget ekstra i gang i hendes fritid. Fra ikke at have dyrket motion i mange år, træner hun nu også powertræning med blandt andet step og cykling to gange om ugen efter arbejde. Og hun er overbevist om, at de nye og bedre kondital er med til at holde hende ’ung’ på jobbet. - Jeg tror helt sikkert, at det er med til at gøre, at vi ikke bliver slidte så hurtigt, og jeg har virkelig været glad for træningen, siger ernæringsassistenten, der har mange tunge løft i køkkenet hver dag.

det kræver planlægningUdover de positive effekter peger projektets evaluering også på, at det kan være svært at forene en travl hverdag og kravet om bøj og stræk i arbejdstiden. I alt har 258 medarbejdere fået tilbudt træning, og ud af dem har 108 i gennemsnit nået at træne én eller flere gange om ugen. - Vi har hele tiden vidst, at træning har en positiv effekt. Så det, projektet i virkeligheden skal, er at finde ud af, hvordan vi imple-menterer træning i arbejdstiden bedst muligt, siger leder af projektet Annemette Eskesen fra Arbejdsmiljø København.

På blandt andet plejehjemmet Absalonhus har tiden været knap, siger SOSU-hjælper Heidi Jensen.- Vi har haft træningstøj med og aftalt om morgenen, hvem der gik fra til at træne. Men så sker der bare noget op ad dagen – og så bliver man pludselig nødt til at sige nej til træningen, fortæller hun. På Rundskudedagens Plejecenter har man efter de første 12 uger med kun eksterne instruktører indført faste træningstider først på morge-nen og sidst på dagen med enten en ”medarbejderinstruktør” eller en ekstern instruktør. Her kan de ansatte komme, når det passer dem. Og det ser ud til at holde gejsten oppe, fortæller forstander Jo Helvad.- Det, der er så tydeligt, ved det her projekt er, at det skal være nemt. For mit eget vedkommende kan jeg jo gå direkte til træning fra mit kontor - og bagefter cykle hjem i mit træningstøj og gå i bad. Det er jo fantastisk, siger Jo Helvad.

susan.norsker@suf.kk.dk

det handler om at kunne holde til jobbet

Ernæringsassistent Lene Mogensen (med lilla bluse) styrketræner sammen med kollegaerne to gange om ugen, og hun er også begyndt at konditionstræne i sin fritid. Siden januar har hun forbedret sit kondital fra 27,2 til 44,8, og hun har i dag, hvad forskningen betegner et ”højt” kondital. Til højre med brillerne er det ernæringsassistent Maria Ipsen.

et holdBart arBejdsliv

• ’et holdbart arbejdsliv’ er visionen om at gøre træning til en obligatorisk del af arbejdsopgaverne i sundheds- og omsorgsforvaltningen.

• i løbet af det næste år vil flere plejehjem deltage i projektet. med tiden skal træningen omfatte alle ansatte. det er obligatorisk at deltage. træningen betragtes på lige fod med andre arbejdsopgaver.

• På baggrund af evalueringen vil man nu justere projektet – især i forhold til at få integreret træningen bedst muligt i arbejdstiden.

Færre smerter i nakke og ryg

• over halvdelen oplever færre smerter i nakken

• næsten halvdelen oplever færre smerter i ryggen

• medarbejdere over 40 år oplever en forbedret arbejdsevne

Kilde: Tallene bygger på 125 besvarede spørgeskemaer efter projektets første 13 uger.

Indblik 2013 #02 7Indblik 2013 #026

Farhat skal aldrig på plejehjemDet bringer skam over den pakistanske familie, hvis man ikke selv passer sine gamle forældre.

Af Jørgen Schlosser

i en lys lejlighed i Hellerup med udsigt til en grøn have bor en dansk familie med pakistansk baggrund. Der er god plads i lejligheden, og det er der også behov for med tre generationer under samme tag.

Farhat Qureshi på 71 bor nemlig hos sine to døtre på skift. Og hun skal aldrig på plejehjem. Ikke hvis det står til hendes datter Kausar Qureshi, som gerne vil have sin mor boende. Det ville bringe skam over den pakistanske familie, hvis den ikke selv kunne tage sig af Farhat.- Det er ikke acceptabelt i vores kultur at lade forældrene være alene. Det er kun i nødstil-fælde, at vi lader forældre bo på plejehjem. Jeg har bekendte, som har været nødt til det, og de slår øjnene ned i skam, når de fortæller det. Men det er nu ikke for at undgå skammen, at jeg passer min mor, men fordi jeg elsker at have hende boende hos mig, siger Kausar Qureshi. [fortsættes næste side]

der er ikke mange Fatima’er og ali’er, der modtager hjemmepleje i københavns kommune – eller bor på plejecentre.københavnere med ikke-vestlig baggrund er nemlig stadig sjældne kunder i ældre-plejen; de foretrækker at lade det blive i familien, så for eksempel børnene passer de gamle forældre.det vil måske forandre sig i de kom-mende år, og politikerne i københavn har for nylig besluttet, at Peder lykke centret på amager bliver landets første

’mangfoldighedsplejehjem’. det skal til-trække personer med forskellige kulturel og religiøs baggrund og gøre dem trygge ved at flytte på plejehjem. og borgmester ninna Thomsen ønsker fremover, at der bliver gjort mere for at nå borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som har behov for hjælp, men ikke får det.der er dog allerede nogle ’kunder’ i bu-tikken. i dette tema kan du møde nogle af dem og nogle af de ansatte, der har med dem at gøre.

københavns ældrepleje kan godt rumme ’Fatima’ og ’ali’. men det kræver, at man overvinder nogle kulturelle og religiøse udfordringer. vi har også besøgt en af sundheds- og omsorgsforvaltningens egne ansatte med pakistansk baggrund, der har sin mor boende og slet ikke kan forestille sig, at hendes mor skal bo på plejehjem.

Er ældreplejen halal?

Indblik 2013 #028 Indblik 2013 #02 9

Kausar Qureshi. er en energisk kvinde på 45, der brænder for sit job som sundhedsformidler på Forebyggelsescenter Nørrebro, der bliver drevet af Sundheds- og Omsorgsforvaltnin-gen. Hun arbejder blandt andet med at lære etniske minoriteter at leve sundere gennem indsatsen ’Sundhed på dit sprog’. Ved siden af sit arbejde driver hun den frivillige forening ’Bevar dig vel’, hvor ældre med anden etnisk baggrund kan træne flere gange om ugen. Hun har mand og fire børn; tre sønner og en datter. De taler dansk med hinanden. Kun, når hun taler med sin mor, slår Kausar Qureshi over i urdu. Moderen forstår meget dansk, men taler det ikke. Familien kom til Danmark i 1975, og Kausar Qureshi har kun gået i dansk skole.Faren døde pludseligt i år 2000 under en ferierejse i Pakistan.

står i koranen Familien med tre generationer er en velinte-greret, nydansk familie, men holdningen til, hvordan man tager sig af sine ældre, stammer fra Pakistan.

- Der står i Koranen, at man skal tage sig af sine forældre. Der står også, at man har forpligtelser over for sine børn, men det gør vi helt naturligt. Men vi tager os ikke auto- matisk af vores forældre, derfor bliver det især fremhævet i Koranen, siger Kausar Qureshi.- Jeg forstår ikke, at man vil lade sine gam-le forældre være alene eller sende dem på plejehjem. Det ville jeg aldrig tillade skulle ske for min mor. Hvis min mor blev syg og plejekrævende, ville jeg stadig passe hende hjemme, med lidt hjælp fra systemet, siger hun.Moderen, der har en lejlighed på Amager, pendler mellem to af døtrene, og hun regner ikke med, at hun på et tidspunkt skal på plejehjem.- Det kan jeg ikke forestille mig, siger hun.

Føler sig multikulturelKausar Qureshi valgte for nogle år siden, da hendes far døde, at begynde at gå med tørklæde, selv om det ikke er normen i den paki- stanske kultur. Derfor sidder moren, Farhat, i stuen uden tørklæde på, mens Kausar altid har sit på, når der er fremmede i hjemmet.- Jeg vil gerne gå anstændig klædt og opfylde de religiøse krav. Min mor syntes, det var

underligt i starten, da jeg begyndte at gå med tørklæde. Jeg har nok taget det lidt fra den arabiske kultur. Jeg føler mig mere multi- kulturel, end jeg føler mig dansk eller paki-stansk, siger Kausar.Hun forventer ikke, at hendes børn skal tage sig af hende, hvis hun får brug for det en dag. - Jeg ved ikke, hvad der sker. Det kan jo godt være, jeg selv hellere vil bo på plejehjem, det ved jeg ikke, siger Kausar Qureshi.

Jorgen.schlosser@suf.kk.dk

Der findes ikke præcise tal for hvor mange borgere med ikke vestlig baggrund, der bor på de københavnske plejehjem, men det er meget få lyder meldingen fra både visitation og forstandere.Politikerne i København har netop besluttet, at Peder Lykke Centret på Amag-er skal være såkaldt ’mangfoldighedsplejeh-jem’, hvor man aktivt vil prøve at tiltrække beboere med forskellig kulturel baggrund. I mange år har der desuden været et jødisk plejehjem i København, Deborah Centret på Østerbro.

Er ældreplejen halal ?

Af Johan Donvig

Få minutter fra Jagtvej finder man Plejecenteret Aftensol. Hver fredag på Lundtoftegade genlyder salmesangen i plejecenterets gange og lokaler. Den selvejende institution med tilknytning til Frelsens Hær er et kristent plejecenter. På dørene står der navne som Larsen, Jensen og Hansen, men på en af dem står der El Aakioui.76-årige M’Hamed El Aakioui er en af de relativt få muslimer, der har valgt at bo på plejehjem. Han kom til Danmark i 1986 og er oprindeligt fra Marokko. Blandt andet diabetes og problemer med synet gjorde enten hjemmepleje eller plejehjem til en nødvendighed. Valget faldt på Plejecenteret Aftensol, fordi M’Hamed kunne lide stedet, og fordi M’Hameds familie har mulighed for nemt og hurtigt at besøge ham. De bor kun et par minutter fra stedet. På M’Hameds bord står kaffekanden ved siden af de cigaretter, der har fulgt ham hele livet. Et rygestop er ikke en idé, man uden videre sælger til M’Hamed. Smøgerne er hans faste følgesvend, og så kan eksperter, læger og andet godtfolk ellers råbe og skrige om rygerlunger og andre sygdomme, alt det de vil.Selv mener han, at livet på et kristent plejecenter ikke er et problem for en muslim, fordi der arbejdes fokuseret på at give plads og respekt til alle kulturer. - Det har der aldrig været problemer med. De er meget flinke, og jeg er glad for dem. Jeg er ikke så rask for tiden, og de hjælper mig meget, forklarer M’Hamed.

serverer ikke svinekødBodil Knudsen er forstander på Plejecenteret Aftensol. Der har før boet enkelte andre muslimer og mennesker med andre religioner på Aftensol. - Der er selvfølgelig nogle rent praktiske ting, der skal tages hensyn til. Et eksempel er svinekød i maden, det undgår vi selvfølgelig til vores muslimske beboere. De udfordringer, der kan være i forbindelse med plejen af muslimske borgere, mener Bodil Knudsen er til at løse. - Der er jo to sider. Den ene er at snakke med personalet om de forskellige kulturelle hensyn, der bør tages til en muslimsk borger. Den anden er de praktiske ting som mad, Ramadanen og lignende. Nu har flere af plejerne selv muslimsk baggrund, så det er en stor fordel, siger Bodil Knudsen.Plejecenteret Aftensol fremhæver specifikt respekt for beboernes forskellige religioner og hjælp til at praktisere dem som et vigtigt fokuspunkt i stedets egen beskrivelse. - Vi udviser næstekærlighed og respekt for den religion, mennesker har valgt at følge. Det gør ingen forskel, hvem man er, eller hvad man tror på. Vi er farveblinde, understreger Bodil Knudsen.

bm33@suf.kk.dk

aftensol har guld i mundDet kristne plejehjem Aftensol har haft flere muslimske beboere.

Indblik 2013 #0210 11Indblik 2013 #01

Af Susan Norsker

På Nørrebro bor der en ældre kvinde, hvis rollator ikke må komme indenfor i hendes lejlighed. Og det på trods af at hun er svagelig og også mangler noget at støtte sig til indendørs. - Hendes religion siger hende, at rollatoren er uren, når den har kørt udenfor. Den må stå på et lille tæppe lige inden for døren, men den må på ingen måde køre rundt i lejligheden. Og hvad så, skal kommunen så give hende to rollatorer? Det giver vi jo ikke andre, og som det er i dag, kan kommunen ikke forskelsbehandle på grund af religion, siger forebyggelseskonsulent Annette Praem fra sygeplejen på Nør-rebro. Rollatoren er bare et eksempel på de udfordringer, der opstår, når ældre med ikke-vestlig baggrund møder den danske ældrepleje.

alle forstår billederTil daglig tager Annette Praem ud til forebyggende hjemmebesøg i især Lundtoftegade, Mjølnerparken og Alderosgade. Besøgene bliver tilbudt alle borgere over 75 år, der ikke allerede modtager hjælp, og Annette Praem er derfor ofte det første møde mellem borgeren og kommunens ældrepleje. Mange af borgerne har deres rødder i ikke-vestlig kulturer. Og mange kan ikke læse.- Mange af de borgere, vi møder på Nørrebro, er analfabeter – de kan ikke læse og skrive. Og når man møder analfabeter, skal man ikke tale børnehavesprog, men være god til at visualisere og forklare tingene på en anden måde, siger hun – og uddyber.

- Analfabeter kan ofte ikke klokken og lever derfor ikke efter et ur. Og jeg har mødt sukkersygepatienter, der er kommet hjem fra hospitalet eller en diætist uden at forstå budskabet om, at de skal spise ofte på bestemte klokkeslæt. I stedet for siger jeg til dem, at de skal spise hver gang, de har bedt, og det forstår de. Det handler jo om at få skabt nogle gode vaner, som giver mening i deres dagligdag.

opskriften er tid og tålmodighedDet med det visuelle er også noget SOSU-hjælper Tim Andersen fra hjemmeplejen Kgs. Enghave sætter sin lid til.- Sproget er helt sikkert den største barriere, og jeg kommunikerer derfor meget med hænderne og gør tegnsprog – fx ved at vise bev-ægelsen med at børste tænder, hvis det handler om det, forklarer han. Generelt synes Tim Andersen, at der er behov for meget mere tid og psykisk overskud i sådan nogle arbejdssituationer.- Jeg skal koncentrere mig meget mere for at prøve at forstå, hvad det egentligt er, der bliver sagt. Hos en dansker går man jo bare ind og begynder at snakke sammen, og så forklarer man, hvad der skal ske. Borgere med udenlandsk baggrund skal man give tid, og de har faktisk svært ved at forstå, at de har brug for hjælp. Man kan ikke bare komme brasende ind. Og den ekstra tid, jeg skal bruge, har jeg ikke fra visitationen, så den må jeg jo tage fra andre, siger han.

”Du skal spise, hver gang du har bedt”En rollator, der ikke må være i stuen, og borgere, der kun taler arabisk. Det kræver tid og tålmodighed at overvinde de kulturelle og sproglige vanskeligheder, der kan være i syge- og hjemmeplejen

I øjeblikket besøger Tim Andersen dog kun én borger med udenlandsk baggrund, som han taler dansk/engelsk med. Og det har været en ’hård kamp’, som han formulerer det.- Fra hospitalet sagde de, at ’ham her kommer du aldrig nogensinde til at kunne hjælpe’, for de fik ikke lov. Men så snakkede jeg først med ham i døren stille og roligt, og så snakkede jeg med ham i gangen, og så lige pludselig i køkkenet, og til sidst måtte jeg åbne hans køleskab. Nu efter fire måneder er jeg den eneste, der må bade ham – så vi er nået langt, siger Tim Andersen. Og hans bedste råd er, at man skal acceptere, at vi alle er forskellige.- Jeg hører meget om Allah - og om at vi alle sammen er i familie. Men jeg er selv ateist, jeg tror ikke på sådan nogle ting. Men jeg lytter, jeg begynder jo ikke at stå og sige, at det er ikke rigtigt.Både Annette Praem og Tim Andersen oplever at, mange ikke ved, hvordan ’systemet’ i Danmark helt grundlæggende virker. - Mange forstår ikke, hvordan samfundet er indrettet i Danmark, og hvordan det administreres. Det kan fx handle om, hvordan det fungerer med tilskud til medicin og udrejsereglerne i Danmark. En ting, som at det koster mere i vandafgift, hvis du tager lange bade, har jeg også måttet forklare, siger Annette Praem.

susan.norsker@suf.kk.dk

går til arabisk Forebyggelseskonsulent Annette Praem har valgt at gå til arabisk i sin fritid, fordi hun møder mange forståelsesproblemer i hverdagen. "Fx familier, hvor faren i huset overtager kørestolen eller elsen-gen, fordi han også har ska-vanker, selvom hjælpemidlet er bevilliget til moren eller sønnen. Borgere med udenlandsk baggr-und har nogle gange svært ved at forstå, at det er dit hjælpemiddel, og ikke din families", forklarer hun.

du er ikke velkommen SOSU-hjælper Tim Andersens erfaring er, at man ikke nødvendigvis er velkommen fra dag ét i etniske hjem. "Mange danskere tager gerne, hvad de kan få af hjælp. Men sådan er det ikke med udlændinge, de vil godt have dig ud så hurtigt som muligt, i hvert fald indtil de har tillid til dig. Så giv dig god tid, for hvis man misforstår hinanden, kan man ødelægge et helt forhold", siger han.18%

af borgerne over 65 år med ikke-vestlig oprindelse benytter hjemmepleje eller plejebolig mod 32 procent

af borgerne med dansk oprindelse.

Jo lavere indkomsten er, jo

mindre bruger ikke- vestlige borgere hjemmepleje og

plejehjem.

Af dem med den laveste ind-

komst bruger kun

6%ældreplejen

Indblik 2013 #0212 Indblik 2013 #02 13

Abdul Jabali, der kommer fra Libanon, er træt i dag, men hans rumænske kone, Elena Jabali, synes, han skal ud af sengen og sidde i sin kørestol i stedet.

- Hvad siger du Kim, vil du hjælpe mig med at få ham i lidt tøj og komme op?Og det vil Kim Nielsen selvfølgelig, for han er en del af det faste hjemmehjælper-team, der kommer hos Abdul og Elena Jabali hver eneste dag. Siden Abdul Jabali fik diagnostic-eret Parkinsons sygdom og diabetes for cirka fire år siden, er den nu 82-årige mand blevet stærkt plejekrævende.

Elena Jabali, der er 61 år, ser det som en selvfølge, at hun selv tager sig mest muligt af ham, hun har været gift med i mere end 40 år. Men det giver stor tryghed, at Kim Nielsen eller en af de andre hjemmehjælpere, kommer hver dag klokken ti – og at hun i øvrigt altid kan ringe efter hjælp, hvis der opstår et akut problem, hun ikke kan magte.

- Det er så dejligt at vide, at der er nogle, der hjælper os. Jeg kommer til at føle mig tryg, beskyttet og glad. Og for Abdul betyder det bedre pleje, fx når han skal i bad. Det er en af

de ting, som er blevet tungt for mig at klare alene, men når Kim kommer med sit gode humør og sine tryllehænder, går det jo næsten som en leg, siger Elena Jabali.

kærlighed større end troI den lille lejlighed på Nørrebro er der først og fremmest taget hensyn til, at hverdagen skal fungere omkring Abdul Jabali. Hans hospi-talsseng og to kørestole står i stuen omgivet af de øvrige hjælpemidler, der er nødvendi-ge. Der er ikke nogen overflødige møbler eller pynt i hjemmet, men over indgangen til køkkenet har Abdul Jabali udskåret en smuk træramme til et stort billede af pilgrimsre-jsende i Mekka.

- Min mand er muslim, og jeg er kristen, men vores kærlighed har altid været større end vores tro, så det har ikke været et problem. Heller ikke i forhold til den hjælp, vi får fra hjemmeplejen nu. Både Abdul og jeg er jo så taknemmelige for, at de mennesker, der kommer her, alle er så dygtige og hjertevarme. Og så betyder det mindre, om de er mænd eller kvinder, unge eller ældre – og om de er muslimer eller kristne. Det har jo ikke noget med plejen at gøre, siger Elena Jabali.

Hun og Abdul kom til Danmark for snart 30 år siden – efter en flugt fra det krigsramte Libanon. Da de endelig fandt et land, der ville tage imod dem, blev hun så fyldt af taknem-melighed, at hun straks besluttede at betale tilbage. Hurtigt lærte hun sig det danske sprog og senere fulgte 24 år på arbejdsmarkedet, inden hun blev pensioneret.

Abdul Jabali, der er over tyve år ældre end sin kone, fik ikke den samme integration, så han har aldrig fået lært at tale dansk. I takt med højere alder og mere sygdom er det i det hele taget blevet svært for ham at kommunikere, men der er noget, der vækker genklang hos ham.

- Min mand er træt det meste af tiden, men han registrerer alligevel en del, og ofte spørger han mig på arabisk: ’Hvornår kommer ham, der siger bonjour?’ Så ved jeg, det er Mon-sieur Kim, han mener, for de kan tale en lille smule fransk sammen. På den måde er der opstået et venskab og en forbindelse mellem os, der næsten er som den familie, vi ellers ikke har her.

indblik@suf.kk.dk

Kim Nielsen har arbejdet i hjemmeplejen i mere end tyve år og med basis på Nørrebro, er det selvfølgeligt for ham at komme hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk.- Jeg møder altid op med finfølelse, når jeg træder ind i andre men-neskers hjem, og så er det underordnet, om de kommer fra en anden kultur eller er født her i landet. Som udgangspunkt er det vigtigt at lytte til folks historier, for det er der, nøglen til forståelse ligger. Kun i ganske få tilfælde har Kim Nielsen måttet opgive at komme på bølgelængde med de anden-etniske borgere, han kommer hos. - I langt de fleste tilfælde finder vi ud af det på trods af sproglige udfordringer, men det sker, at religion og spørgsmål omkring fx per-

sonlig hygiejne ikke kan fungere, og så må man finde en anden løsning. Når Kim bliver bedt om at give et godt råd til kollegaer, der skal arbejde med borgere fra andre lande, er han ikke i tvivl om, hvad der er det vigtigste: - Husk altid empatien. Det er aldrig nemt at blive afhængig af ’fremmedes’ hjælp, og for andre kulturer kan det være endnu sværere, fordi de kommer fra en anden tradition.

hvornår kommer ham, der siger ’bonjour’?Elena Jabali tager sig kærligt af sin plejekrævende mand, Abdul, men det giver hende stor tryghed, at hjemmeplejen kommer hver dag.

Af Anette Sikjær

• husk altid at tage skoene af, inden du går ind i hjemmet.

• husk, at muslimer ikke trykker hænder, men hilser med en hånd på hjertet.

• vær opmærksom på, at sygdom ofte er tabubelagt hos muslimer. det kan have betydning for, hvordan du taler om emnet.

gode huskeråd

Husk empatien og de gode ører!

Er ældreplejen halal ?

Indblik 2013 #0214 Indblik 2013 #02 15

Brænder du så meget for jobbet, at du både vil yde en ekstra indsats og er stolt af at være ansat i Københavns ældrepleje? Så kan du kalde dig selv en ildsjæl - og du er ikke alene. Hver femte med- arbejder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en ildsjæl. Det viser en ny trivselsundersøgelse.

Af Birgitte Finnemann Bruun

Indblik ringede til fire arbejdspladser med mange ildsjæle og talte med medarbejdere, som ledelsen udpegede som ildsjæle. Vi spurgte, hvorfor de brænder så meget for deres arbejde, og hvordan deres arbejds- plads giver dem mulighed for det.

Mie Bengtson, SOSU-assistentBonderupgård, 52 procent ildsjæle

vi møder ikke en lukket dør Her er skøre ideer velkomne, og vi får lov til at føre det meste ud i livet, som dengang vi fik arrangeret en tur til Italien for

beboerne på bare fem dage. Der er en åbenhed over for nye ideer fra både ledelse og kolleger. Og vi har en stor fællesskabsfølelse og bakker op om hinanden. Der er ikke så mange regler, og det meste kan lade sig gøre. Vi får lov at kompetenceudvikle os. Ledelsen kender medarbejderne og ved, hvad vi kan. Derfor får man også lov til, at fordybe sig i det, man brænder for. Samspillet mellem ledelse og medarbejdere er, at begge parter både giver og tager.

sådan undgår du at Brænde ud• kast dig om muligt kun over en

ting ad gangen

• sørg for at afspadsere og få ny energi, når der er plads til det i kalenderen

• Byd ind på nye opgaver. sid ikke og vent på, at de kommer til dig

• skab en arbejdskultur, hvor i lyt-ter til hinanden og anerkender hinandens arbejde

Jytte Keinicke Jensen, ledende økonoma på Bryggergården, 52 procent ildsjæle

vi får lov selv Det, der motiverer mig, er at vi får eller sætter nogle mål, som det så er op til os selv at finde ud af, hvordan vi kan opfylde. Som da vi fik målet om, at 90 procent af vores råvarer skulle være økologiske. Nu er vi i hus med det mål. Men så gælder det om at sætte sig nye mål, og vi arbejder videre med smag, kvalitet og at inddrage beboerne.For mig er det vigtigt med udfordringer, så jeg ikke skal gå på arbejde med hovedet under armen og lave det samme hver dag. Jeg møder tillid og anerkendelse i mit ar-bejde, og det gør, at jeg engagerer mig. Jeg har en chef, der har respekt for min faglige baggrund, og jeg føler, at jeg får brugt mine faglige kompetencer, og at vi har et kollegialt fællesskab, der motiverer.

Christa Nielsen, pædagogisk assistentPeder Lykke Centret, 46 procent ildsjæle

vi anerkender hinanden Mit arbejde er meningsfuldt, hvis jeg gør en forskel, men jeg ser ikke arbejdet som et kald. Det gælder om at bruge de udviklingsmuligheder, du har i hverdagen. Verden er foranderlig, og det er vigtigt, at vi som medarbejdere er fagligt rustet til at klare den foranderlighed. Når vi er godt rustet fagligt, er vi også klar til at gå en ekstra mil.Forudsætningen for det er en ledelse, som tror på dig, har tillid, kan se evner og kom-petencer og forstår at bruge dem. Det mo-tiverer at have en modig ledelse, der tør vise vejen og springe ud i projekter sammen med medarbejderne. Vi har en respekterende og anerkendende tilgang både over for beboerne og over for hinanden.

Johan Elmelund Poulsen, tandplejer i Vok-sentandplejen, 33 procent ildsjæle

vi får frie rammer Jeg synes, det er spændende at finde alternative løsninger til, hvordan vi løser en opgave, som fx at tandbørstningen på de ældre halter. Jeg har været med til at udvikle nye måder at gøre det på i form af konkurrencen ’Byens Bedste Børster’. Vi kommer nu meget hyppigere på plejeh-jemmene og underviser de ansatte, tjekker de ældres tænder og måler på, hvor meget deres tandkød bløder. Det er inspirerende at få frie rammer til at arbejde og så se, at der kommer noget ud af det bagefter i form af tydelige resultater. Jeg kan godt lide afvekslende opgaver, og så er det som om, at den ene opgave kaster andre af sig. Jeg bliver motiveret, når jeg kan være med til at synliggøre, at vi laver noget der rykker, fx i form af artikler i fagblade. Det var også et vældigt skulderklap, dengang jeg fik tandplejeprisen.

birgitte.finnemann.bruun@suf.kk.dk

Ildsjælenes brændstof : Skøre ideer, udfordringer, tillid, anerkendelse, frihed og stærk faglighed.

Indblik 2013 #0216 Indblik 2013 #02 17

Kender du Mette, Jonas, Samina og Susanne? Ellers får du snart muligheden. De er nemlig hovedpersonerne i et nyt brætspil, ’Faglighed i spil’, som i løbet af efteråret kommer rundt i hele hjemmeplejen i København.Mette, Jonas, Samina og Susanne er de fire typer, alle medarbejdere i hjemmeplejen har med sig på arbejde. Jonas er hjælpsom med det praktiske, Mette er motiverende, Samina er sundhedsfaglig, og Susanne har fokus på borgerens sociale behov. I spillet skal medar-bejderne diskutere en række scenarier, der svarer til dem, de står over for i dagligdagen. Formålet med spillet er ikke kun at styrke me-darbejdernes faglighed, men også at fremme hverdagsrehabiliteringen af borgerne.Indblik var med, da en gruppe medarbejdere i hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro spillede spillet sammen med gruppeleder Irene Larsen.

På et bord i frokoststuen ligger en spilleplade og en stak casekort.Spillet går i gang. En case vælges. Den beskriv-er en borger med slidgigt og vejrtrækning-sproblemer. Hun er normalt fysisk aktiv, men er på det seneste blevet mindre og mindre deltagende i de daglige gøremål. Hvad gør man?

Efter at have snakket om, hvordan Mette, Jonas, Samina og Susanne hver især ville have håndteret situationen, kommer der mere på spil. Nu skal gruppen arbejde sammen. Den skal på tid vurdere situationen og blive enige om, hvordan de fire typer - eller faglige per-spektiver - skal kombineres, for at borgeren får den bedste pleje.

- Det er da det sundhedsfaglige. Hvis hun er syg eller har ondt, så kan vi jo ikke motivere hende rask, konstaterer en af medarbejderne. - Men hvis det er sygdom, så skal der måske mere praktisk hjælp til i det daglige, supplerer en anden. Da en tredje deltager bemærker, at borgere med svære kroniske sygdomme kan have svært ved at fastholde deres sociale net-værk, og en social indsats derfor også er vigtig, står det hurtigt klart, hvor komplekst det er at være SOSU- hjælper i dagens Danmark. - Jeg kan stadig huske dengang, vi hed hjem-mehjælpere og egentligt bare skulle gøre rent, siger SOSU-hjælper Annette Dinesen. En be-mærkning til hvor mange roller medarbejdere i hjemmeplejen har nu til dags.

sundhedsfaglige samina ’vinder’Runden slutter, og gruppen er blevet enige om, at det er vigtigt først at undersøge, om det er sygdom, der ligger til grund for den fiktive borgers mistrivsel. Syv jetoner, som man kender dem fra pokerbordet på et kasino, fordeles af deltagerne til de fire typer. I denne omgang får sundhedsfaglige Samina langt flest jetoner, fordi en sundhedsfaglig vurdering har den højeste prioritet ifølge gruppen. - Det er nok noget, vi vel altid har gjort, bare uden at snakke om det eller tænke rigtigt over det, bemærker en deltager, da snakken falder på, hvilken faglighed, der er nødvendig i en given situation.Spillet åbner op for, at den viden og erfaring, der allerede er blandt medarbejderne, bliver delt og diskuteret blandt kollegerne.

Faglige overvejelser bliver ofte vendt med kollegerne, men spillet tilfører en ekstra di-mension og det kan Annette Dinesen skrive under på: - Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilk-en type man selv trækker på. Vi snakker da om faglige udfordringer i pauserne, men det er ofte om meget konkrete og praktiske problemer. Med spillet snakker vi ud fra tænkte situationer, og det fungerer altså bedre, påpeger hun. Irene Larsen, der styrede slagets gang, har store forventninger:- Efterhånden som SOSU-medarbejdere har fået flere og flere opgaver, som svinger lige fra praktiske opgaver til sundhedsfaglige og sociale, er det blevet vigtigt at få den faglige diskussion om, hvilken tilgang man har til de forskellige situationer. Det hjælper spillet utroligt godt med, siger Irene Larsen.

bm33@suf.kk.dk

Faglighed i spilHvordan vurderer man egentlig sammen med borgeren, hvad borgeren har behov for? Et nyt brætspil skal hjælpe medarbejdere i hjemmeplejen med at sætte ord på de dilemmaer og overvejelser, de hver dag står over for.

Af Johan Donvig

DEt DAgLIgE DILEMMA

Dialogspillet er lavet i samarbejde mellem hjemmeplejen, terapifaglig vejleder og læringskonsulenter fra lokalområde Bispebjerg/Nørrebro samt Arbejdsmiljø København og spi-ludvikleren WORKZ. Man kan ikke ’vinde’ spillet. Det er et redskab, der skal styrke dialogen.

Formålet med spillet er at styrke medarbejdernes faglighed og at fremme reformprogrammet ”Fra passiv til aktiv”. Det handler om, at gøre kommunens ældre borgere så selvhjulpne, som muligt. Noget, der stiller nye krav til medarbejderne, som nu i endnu højere grad skal inddrage og aktivere borgerne.

Med spillet snakker vi ud fra tænkte situ-ationer, og det fungerer altså bedre.

18 Indblik 2013 #02 Indblik 2013 #02 19

20 Indblik 2013 #02

Af Jørgen Schlosser

Eksotiske Gran Canaria og hjemlige Hønsinge Lyng er blandt destinationerne, når beboere og medarbejdere fra nogle af de københavnske plejehjem rejser på ferie.

Ferieture er med til at vise, at livet ikke behøver at stoppe, når man kommer på Plejehjem. Derved er ferieture en vigtig del i forebyg-gelsen af angsten for at komme på plejehjem, siger centerleder Susanne Christensen fra plejecentrene Poppelbo og Lærkebo.En del af medarbejderne og beboerne fra de to plejecentre var sammen med beboere og aktivitetscenterbrugere fra Bonderupgård, Damsøgård og Aktivitetscenter Brønshøj i sommerhus i Hønsinge Lyng i Odsherred i fem dage.Også Kildevæld Sogns Plejehjem rejser til Hønsinge Lyng, mens Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro har fløjet til Gran Canaria. Kastanjehusene på Nørrebro har været på Tenerife to gange, og for Bomiparken på Amager er det Marielyst på Falster, der er det foretrukne rejsemål.Rejserne betales bl.a. ved egenbetaling af beboerne. De handicapvenlige huse i Hønsinge Lyng er specielt billige for de københavnske plejehjem. Lejen er nemlig betalt af Lillehjems Fonden, der forvalter penge, som kom ud af det lukkede plejehjem ’Lillehjemmet’ i Brønshøj.

Du kan se flere billeder fra plejecentrenes ferier på Indbliks Facebookside og læse mere om turene.

jorgen.schlosser@suf.kk.dk

spørg en kendtsundhedsminister astrid krag besvarer spørgsmål fra læserne.

De bedste spørgsmål præmierer Indblik med en frugt- og vinkurv med lidt ekstra til Ugens Spørgsmål.

mette marie kyed, specialkonsulentHvad er dine overvejelser om ophævelsen af fedtaf-giften i forhold til den sociale ulighed i sundhed?

Vi fjernede fedtafgiften, fordi vi bl.a. kunne se, at den ramte socialt skævt og førte til prisstigninger på sunde

fødevarer, mens mere usunde fødevarer gik fri. Men afgifter er ikke det eneste værktøj, vi kan bruge

til at komme uligheden i sundhed til livs. Der er andre måder at ændre folkesundheden på. Jeg tror eksempelvis, at vi kan nå rigtig langt ved at påvirke

sundheden nedefra. Derfor har jeg for nylig startet et korps af Lighedsambassadører, hvor alle engagerede mennesker, der

vil være med til at skabe mere lighed i sundhed, kan være med.

kirsten hansen, konsulentHvad anser du som den væsentligste udfordring for det danske sundhedsvæsen i de kommende år?

En af de væsentligste udfordringer er, at vi de kommende år vil få langt flere ældre med kroniske sygdomme som diabetes og KOL. Hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde danskerne en pleje og behandling af høj kvalitet, bliver vi nødt til at indrette vores sundhedsvæsen anderledes. Derfor investerer vi bl.a. godt 40 mia. kr. i nye sygehusbyggerier i disse år. Og vi opruster samtidig det nære sundhedsvæsen, så flere borgere fremover kan plejes og behandles af sundhedspersonalet i kommunerne.

tina Broholm, hjemmesygeplejerskeMedarbejdernes ejerskab til overordnede ledelsesbeslutninger,

som f.eks. "fra passiv til aktiv", er essentielle for at sundhedspolitikken udfoldes hos borgerne, og for at arbejdsglæden er til stede. Hvordan forestiller du dig, man kunne gøre vejen fra top til bund kortere? Jeg giver dig helt ret i, at der skal være kort afstand mellem top og bund i sundhedsvæsenet. Og her er nøgleordene dialog, inddragelse og feedback.

Det er vigtigt, at alle føler sig inddraget i planlægningen af opgaverne, og at både medarbejdere og ledere lytter til hinanden og lærer af de erfaringer, som man hver især gør sig i hverdagen i hjemmeplejen, på plejecentre og andre steder i sundhedsvæsnet. Arbejdsglæden hos medarbejderne spiller uden tvivl også en stor betydning. For uden den er det svært at støtte eksempelvis ældre borgere i at udføre daglige opgaver og hjælpe dem med at opbygge og vedligeholde et aktivt og socialt liv.

På charter med plejehjemmet

Kastaniehusene på Tenerife

21Indblik 2013 #02

JubilæuM JubilæuM

nAVnEnyT

”drop det, hvis det ikke virker!”Frontmedarbejderne skal ind-drages, når der bliver udviklet nyt, mener Københavns nye plejeboligchef.

Af Jørgen Schlosser

Nanna Skrivers yndlingssted i København er hendes tagterrasse på Vesterbro

Medarbejderne har fingrene helt nede i processerne, og nogle gange er det små ting, der afgør, om noget er anvendeligt for me-darbejderne. Så vi skal bruge meget energi på, at de nye ting, der kommer centralt fra, bliver ’oversat’ og designet på den rigtige måde, siger Nanna Skriver.Metoden er bl.a., at frontmedarbejdere inddrages i de arbejdsgrupper og styregrupper, der står for at udvikle nyt. Og så skal man være parat til at forkaste noget, der ikke virker.- Jeg mener, man skal afprøve tingene i mindre målestok, og hvis det ikke virker, skal man være parat til at skrinlægge og droppe det, siger hun.

Både filosof og mikrobiologI sin nuværende stilling er Nanna Skriver ansat i Socialforvaltnin-gen, som områdechef i Rådgivningscenter København, der tilbyder misbrugsbehandling.

For en person, der arbejder inden for det sociale område, har hun en lidt usædvanlig baggrund. Nanna Skriver er både filosof og moleky-lærbiolog og havde på den måde næsten designet sin uddannelse til at arbejde for Etisk Råd, hvor hun da også havde job i sekretariatet i fem år.- Men jeg syntes, at arbejdet i Etisk Råd var lidt for langt væk fra virkeligheden, så jeg skiftede spor, fortæller Nanna Skriver, der som plejeboligchef nok får mere brug for den uddannelse i ledelse, hun også har fra universitetet i Melbourne, end for mikrobiologien.- Jeg ser frem til en stilling, hvor jeg kan fokusere på den strategiske ledelse, som jeg interesserer mig meget for, siger Nanna Skriver, der bor på Vesterbro med sin mand og tre børn.

jorgen.schlosser@suf.kk.dk

25 årKIM EJLIF PETERSENHjemmehjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro10. juli 2013

MARIANNE MäUSER JØRGENSENAdministrativ medarbejderCenter for Administration1. august 2013

ALICE OSMUNDSENAdministrativ medarbejderHjælpemiddelcentret1. august 2013

BETTINA BüLOWKontorfunktionærHjemmeplejen Amager1. august 2013

ANNE MARIE KAREN BJØRKQUISTRengørings- og køkken- medarbejderEgebo23. august 2013

TONI HANNE FENGERBasesygeplejerskeDøgnplejens Basecenter1 oktober 2013

LENE MOSBy JESPERSENErgoterapeutHjemmeplejen Indre By/Østerbro1. oktober 2013

VIBEKE SIGENSTRØMSygehjælperSølund1. oktober 2013

ANNE-MARIE SUSANNE RASMUSSENHjemmehjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro17. oktober 2013

40 årJEANNIE BERIT PAGHAdm. medarbejderHjemmeplejen Indre By/Østerbro1. august 2013

ANNE ROHOLM BRUUNTandklinikassistentOmsorgstandplejen9. august 2013

Sundhedsforvaltningen får 1. august den første chef med titlen ’plejeboligchef ’. Det bliver 38-årige Nanna Skriver, og hun kommer ikke med en masse færdigstrikkede planer for, hvordan man driver et plejehjem. Men hun har en vision. Nemlig at vi i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal være gode til at føre gode ideer ud i livet.- Jeg er interesseret i, at vi laver udvikling på en måde, så de redskaber, der bliver indført hos medarbejderne, giver mening i deres arbejde og merværdi for borgerne, siger Nanna Skriver.Hun oplever, at der for ofte går noget tabt på vejen, når ellers gode visioner og ideer skal indføres ude hos dem, der er tæt på borgerne.- Der er ofte for stor afstand mellem dem, der udvikler, og dem, der udfører. Vi skal sørge for at være i dialog med medarbejderne, når vi udvikler nyt. Det skal jo gerne være sådan, at de tænker ’det her letter min hverdag’, og ikke ’puha, det går nok snart over’.

KATRINE SCHJØNNINGChef for Folkesundhed1. august 2013

ANNETTE W. GyLDENGRENHjemmeplejeleder på Amager15. marts 2013

Indblik 2013 #0222 Indblik 2013 #02 23

Maden SKAL smage godtHvis maden dufter godt, ser dejlig ud og smager godt, skal den nok blive spist. Det er jeg fuldstændig overbevist om. Til gengæld er ernæringsberegning af alle måltider ikke en garanti for, at maden bliver spist. Det nytter ikke noget, at maden indeholder alle de rigtige vitaminer, proteiner og mineraler, hvis den ikke smager godt.Heldigvis er mange af vores plejehjem enige og arbejder målrettet for kvalitet og det gode måltid. Bryggergården er et rigtig godt eksempel på, hvordan viljen til nytænkning har givet et løft. Det var det første af vores plejehjem, der erhvervede det økologiske guldmærke.Og køkkenpersonalet på Vigerslevhus startede allerede, mens de var på Gammel Kloster, med at høste roser for deres vid-underlige, hjemmelavede mad.For os på Rundskuedagen var vejen at ansætte kokke, som så den gode smag som det vigtigste og engagerede kastede sig ud i bl.a. økologi – 70 procent økologi havde vi det første år. Nu er vi oppe på over 94 procent. Og vi har fortsat lyst til at udvikle vores køkken.Vi sparer rigtig mange penge ved at bage alt vores brød selv, ligesom hele hvidkålshoveder er væsentligt billigere end det snittede i pose.15. maj havde vi det første møde i vores nyetablerede kok-

kenetværk. Vi havde fået den idé at invitere nogle af de kokke, vi kendte, til en indledende runde. Velvidende at nogle af kokkene er ledere og andre ikke, at nogle arbejder tværfagligt i køkkenet, andre ikke, og at der er store og små køkkener o.s.v. Dortheagården, Solterrasserne og Sølund deltog med ledere og kokke samt en enkelt bager. Næste gang er Dronning Ingrids hjem og Rosenborgcentret blandt deltagerne.Formålet er at dele erfaringer og tips og frem for alt inspirere hinanden. Det kan fx være vedrørende indkøb, økonomi og økologi.Som udgangspunkt benytter vi naturligvis indkøbsaftalerne. Dog kan der være varer, der enten ikke kan fås eller er for dårlige eller for dyre, og som vi derfor køber andet sted. Vi kan igennem vores netværk være med til at inkludere andre udbydere til aftalerne og påvirke Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

De deltagende kokke kan alle lave mad fra bunden. Men hvordan parterer og udnytter man en hel gris til målgruppen, der er gamle på plejehjem?Økologisk pålæg er dyrt. Hvordan kan vi lave det selv?Nogle har desuden erfaringer med mozzarellaost, varmrøget laks, hjemmerøget bacon og skinke. Vi ønsker at dele denne viden med hinanden og videreudvikle bl.a. i form af undervisning fra nogle af de bedste danske kokke, således at un-dervisningen rammer det høje niveau, vores kokke er på.

Samarbejde med plejepersonale er også et udviklingspunkt. Hvem har ansvar for hvad? Er mad og måltider en plejeopgave, kan man spørge? Ja, det er det! Men der er meget forskellige erfaringer, og vi håber, at vi kan være med til at inspirere hinanden gennem samarbejdet, så vi sammen kan skabe det gode måltid for vores beboere.

PS: Netværket er kun for kokke. Til gengæld er alle kokke, ansat på SUF´s plejehjem velkomne til at deltage. Henvendelse til Jo.helvad@suf.kk.dk Mob. 26732398.

BagsidepaneletBagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvad de vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne holdninger. Denne gang fører forstander Jo Helvad pennen.

bAgSidEpAnElET

Klap til Monica

I en uge i juni kunne man i København se kæmpestore plakater, der gjorde op-mærksom på den kommu-nale hjemmepleje. Kvinden på billedet er SOSU-as-sistent Zanna Filtenborg Poulsen, der sagde ja til at være model for en dag. Med hjælp fra makeup artist og fotograf blev hun stylet, så hun kunne have spillet med i serien Mad Men.Du kan se flere billed-er og læse om Zannes dag som model på www.facebook.com/indblik.

Social og sundhedshjælper, Monica Lopes, fra Klarahus fik et ’klap på skulderen’. Afde-lingsleder Gitte Pedersen indstillede Mette til ’klappet’. Bl.a. fordi Monica overholder alle aftaler – og gør sit arbejde med et smil på læben. Se video på www.youtube.com/user/sufkbh

I hvert Indblik overrasker vi en medarbejder med blomster eller vin og chokolade. Kender du også en kollega, som fortjener en særlig anerken-delse? Så send en mail til Indblik på adressen, indblik@suf.kk.dk, hvor du på et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskel på arbejdspladsen. Du kan også sende SMS til 27 52 43 25.

Zanne var model for en dag

Jo HelvadForstander

Anders VedelMotionsvejleder

Anette S. MadsenCenterleder