Marts 2016

indbliktag bladet med hjem

HJÆLP, HUN BLØDER IHJEL!LONE OG RIKKE REDDEDE ET LIV

UNIFORMER SKABER DISTANCE

Brevkassen:

Mød to plejehjem, der har valgt forskelligt

hjertestarter eller ej?

IT-TRUSLEN MOD DIN ARBEJDSPLADS KOMMER

IKKE KUN UDEFRA

Under angreb

tema

ENSOMHEDhvad kan du gøre?

SIDDER LOMMERNE, SOM DE SKAL?

Nyt arbejdstøj på catwalken

leder

INDBLIKMARTS 2016NR. 1, 37. ÅRGANG

Magasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

UDGIVERSundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuset1599 København V

Adm.dir. Katja Kayser er ansvarlig for bladets indhold

REDAKTIONJørgen SchlosserRedaktør

Anne Katrine Møller HaaseJournalist

Benjamin KastbergJournalist

Trine Breyt JoensenKommunikationschef

FOTOMette FrandsenSif MeinckeMikal Schlosser

LAYOUTKKdesign

TRYKRosendahls

KONTAKTRis, ros, gode ideer og ændringer i levering til:indblik@suf.kk.dk2752 4325

Kære læser”Ensomhed er den følelse, som opstår, når ens sociale behov ikke er dækket.” Så kort kan man beskrive ensomhed, som desværre er en tilstand for mange mennesker i København.Næsten hver tiende hjemmeplejemodtager er ofte ensom, og er du medarbejder i hjem-meplejen, vil du jævnligt møde ensomme borgere. Det samme gælder på plejehjemme-ne, hvor der også findes beboere der ofte eller en gang imellem er ensomme.Hvornår er man ensom, og hvad gør du som

det. Ensomhed er stadig tabubelagt og svært at snakke om. En del borgere ser meget frem til de daglige besøg fra hjemmeplejen. Det er måske den eneste kontakt, de har – ansigt til ansigt – med andre mennesker. Men det er i bund og grund ikke muligt at dække borgerens sociale behov ved de daglige besøg. Og mon ikke, du som medarbejder kan komme til at føle dig utilstrækkelig i den situation? Uret tikker, og du skal videre til næste borger.

Som du kan læse inde i bladet, har vi i Sund-heds- og Omsorgsforvaltningen og hos pri-vate samarbejdspartnere en række tilbud, som vi kan informere borgerne om. Og med et større fokus på fysisk genoptræning kan flere borgere forhåbentlig genvinde muligheden for at komme ud og møde andre mennesker.Endelig giver klippekortet, hvor en del af vo-res borgere kan samle tid sammen, heldigvis en ny og meget konkret mulighed for at gøre noget sammen med borgeren.Det er ikke mirakelløsninger, som gør at ingen vil være ensomme, men for nogen kan det være en stor hjælp.

God fornøjelse med læsningen.

Ensomhed er stadig tabubelagt og svært at snakke om

Katja Kayser, adm. direktør Brevkassen:

Truende beboer gemte på skjult skaktalent

medarbejder, når du oplever, at en borger måske er ensom? Det ser Indblik nærmere på i dette nummer og har blandt andet besøgt en række hjemmeboende ældre, der tilbringer meget tid alene.

Det er ikke altid en nem opgave at hjælpe borgere til at blive mindre ensomme. Det fysiske handicap kan f.eks. sætte store be-grænsninger. Og måske ønsker borgeren slet ikke vores hjælp eller kan ikke lide at tale om

Forside billede: Susan Larsen, serviceassistent Centralforvaltningen. Fotograf: Mette Frandsen.

indhold

4

6

8

10

14

16

17

18

24

25

26

27

Kort nyt

Arbejdstøj på catwalkenVores egne modeller afprøver det nye tøj

TEMA: ENSOMHED

Ensomhedens mange ansigter

Guide til ensomhedstilbud

4 spørgsmål om ensomhed

Ny model for U&RUdredning og rehabilitering på plads

Ny videnBankospil træner musklerne

Brevkassen Hvorfor skal vi bruge uniformer? De skaber distance

SUF-KrydsenLøs krydsord, og vind chokolade

Gitte er en værdifuld vært40 år på Sølund

Nyt om navne

14

24

Ensomhed:

Her er guiden til de gode tilbud

Ensomhed:

Hvad kan du gøre?

10

4 Indblik

Nu får de ældre på plejehjemmene i København flere hænder i eftermiddags- og af-tentimerne. Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet at der skal være en ekstra medarbejder på plejehjemmene i to timer i tidsrummet mellem klokken 17 og 21. Det er den såkaldte ’værdighedsmilliard’, der betaler for den ekstra hjælp – penge som fordeles blandt landets kommuner og som er øremærket til ældre. København får i alt 58 millioner kroner, og 35 millioner kroner har man besluttet at bruge på plejehjemmene. Politikerne har desuden besluttet at give de ældre en mere fleksibel hjemmepleje, så den enkelte borger får større valgfrihed omkring, hvornår på dagen de ønsker at få bad eller gjort rent.

Flere hænder OM AFTENEN

Når du i 2017 går i stemmebok-sen til kommunalvalget, kan du ikke stemme på Ninna Thomsen. Sundheds- og omsorgsborgmeste-ren stiller nemlig ikke op igen som spidskandidat for SF. I stedet vil hun gerne have et job uden for politik. - Jeg har altid været klar over, at jeg ikke skulle være i politik for altid og kun ville sidde to perioder som borgmester. Det er godt for demo-kratiet med nye kræfter, som ser tingene med friske, klare og kritiske øjne, siger Ninna Thomsen. Men indtil valget glæder hun sig til at fortsætte arbejdet med bl.a. til-lidsreformen, ulighed i sundhed og mere valgfrihed og selvbestemmelse til de ældre. Ninna Thomsen har været sund-heds- og omsorgsborgmester siden januar 2010.

Hvad siger du til et rygestopkursus på din arbejdsplads eller en samtale om alkoholmisbrug i din lokale fod-boldklub? Sådan kan kommunens sundhedstilbud se ud fra sommeren 2016. Sundheds- og Omsorgsforvalt-ningen vil flytte tilbuddene ud blandt københavnerne, så de kommer tættere på, hvor borgeren er – f.eks. arbejdspladsen, biblioteket eller fritidsaktiviteten. Tid-ligere lå den slags tilbud i sundhedshusene, som nu får en mere specialiseret opgave. De skal fremover tage sig af borgere med kroniske sygdomme, og dem som har behov for genoptræning.

Ændringerne kommer blandt andet fordi, forvaltningen gerne vil nå ud til flere borgere med de målrettede tilbud og forebygge det stigen-de antal københavnere med diabetes.

KORT nyt

Ninna Thomsen stopper som borgmester efter næste valg

sundhedstilbud

i fodbold

klubben

Indblik 5

En stol, der forbedrer arbejdsstillingerne, når beboerne skal have hjælp til bad og toiletbesøg - eller en seng, der selv vender brugeren om på siden. Den slags teknologi kommer der mere og mere af på plejehjemmene.Antallet af teknologiske hjælpemidler på plejehjemmene er vokset markant i løbet af 2015, viser en undersøgelse fra Hjælpemiddelcen-teret i Københavns Kommune. Produkterne er gratis for plejehjemmene, og interessen for at låne dem har været stigende hele sidste år. Det er især temadage og besøg fra Arbejdsmiljø København, der har fået flere plejehjem til at låne flere af de teknologiske hjælpemidler.Læs bl.a. om Langgadehus på KK-intra. Søg på "Langgadehus".

Godt 4.000 brugere af plejeboliger, hjemmepleje og aktivitetstilbud har i 2015 sagt, hvad de mener om tilbud-dene på ældreområdet. Som noget nyt kan du i år se resultater for de enkelte hjemmeplejegrupper, ligesom man i flere år har kunnet se det for de enkelte plejecentre. Borgerne har svaret på, hvor tilfredse de er med indsatsen, hvilket udbytte de oplever af deres ydelser, samt hvordan de trives i hverdagen. Det politiske mål om en samlet tilfredshed på 4,2 på en skala fra 1-5 er nået for plejecentrene og aktivitetstilbuddene, mens hjem-meplejen ligger lige under målet. Den samlede tilfredshed har ligget på det samme niveau i de seneste tre år. Du kan finde undersøgelserne på KKin-tra. Søg på "Brugerundersøgelser".

NU KAN DU SE GRUPPENS

BRUGER-TILFREDSHED

Efter en større ombygning åbner Sundhedshus Øster-bro igen. Der er nu bedre fællesfaciliteter i huset som reception, lounge og med tiden også udendørsarealer. Huset har indgang fra Randersgade 60. Sygepleje, genoptræning, forebyggelse, aktiviteter for ældre og praktiserende læger vil være at finde under samme tag til glæde for borgerne på Østerbro, Indre By og Chri-stianshavn. Huset byder også på større træningssale med moderne træningsudstyr og bedre omklædnings-rum end tidligere.

Sundhedshus Østerbro

slår dørene op igen

FOTO

: TH

OM

AS V

ILH

ELM

OG

SU

F

KORT nyt

Teknologiske hjælpemidler hitter på plejehjemmene

6 Indblik

CATWALKENSå er der nyt fra catwalken, men det er ikke tøj fra Dior og Stella McCartney, vi præsenterer, men din nye arbejdsbeklæd-ning. Her er både skjorter, busseronner og veste. Tøjet kan sammensættes på flere måder, og tilsæt så fx en fleece eller sjæle-varmer, når vejret er koldere. Vi har ladet seks modeller prøve tøjet, før det kommer på gaden og spurgt, hvad de synes om det.

Susan LarsenServiceassistent. Centralforvaltningen

- Vi har nogle ældre uniformer, så jeg venter bare på, at vi får nogle nye. Det bliver dejligt. Jeg har det bedst i uniform. Hvis jeg fx skal flytte noget tungt og beskidt, så er det rart at have en uniform på. Jeg kan godt lide kitlen, som du kan se på forsiden, fordi den har kina- krave. Stoffet er behageligt og bliver nok mere blødt efter vask. Jeg bryder mig ikke om, hvis der er for meget rundt om halsen, det bliver for varmt. Jeg kan også godt lide, at den har knapper. Det gør den nemmere at få på. Jeg er ikke så vild med den rødlige busseron-ne. Det er besværligt, at den skal over hovedet, når man skal tage den på. Hvis man tager et par kilo på, så kan man også godt komme i bekneb. Der er det bedre med en kittel, som kan lukkes op.

FAKTA:

Ansatte i plejecentrene, Den Kommunale Sygepleje og Om-sorgstandplejen samt servicepersonale skal fremover bruge arbejdstøj. For hjemmeplejen, sundhedshusene og trænings-centrene er det frivilligt, om man vil benytte arbejdsbeklæd-ning. Repræsentanter fra hjemmeplejen, sygeplejen, rengøringen på plejehjem og produktionskøkkenerne har været med til at sikre, at tøjet har den rette kvalitet og funktion. Det er de enkelte arbejdspladser der bestemmer, hvilket tøj de vil have.

arbejdstøj på

AF LENE LØVSCHALL

FOTO: METTE FRANDSEN

Indblik 7

Janette KellySosu-hjælper, Kastanjehuset

- Jeg har aldrig nogensinde haft arbejdsbeklædning. Jeg synes, det er en god ide, så man ikke tager bak-terier med hjem til sine små børn eller bakterier med på plejecentret. Men jeg vil savne beklædningsgodt-gørelsen. Vesten har lommer, som sidder de rigtige steder. Stoffet er dejligt tyndt og let, så man ikke får det for varmt om sommeren. Bukserne kan knappes op som shorts, det er praktisk en varm sommerdag, da vi jo ikke kan lave gennemtræk på plejecentret. Farverne er fine. Det er nemlig upraktisk med hvidt tøj.

Birgit VognstrupSygehjælper, Kastanjehuset

- Jeg har gået med uniform, siden jeg begyndte i jobbet for 19 år siden. Det er rart at kunne skifte, når man går hjem, der er en del smuds og bakterier hos de ældre. Jeg kan ikke undvære mine lommer. De er vigtige. Jeg har både telefon, nøgler til medicinskabe og små sedler i mine lommer. Jeg synes dog, busseronnerne bliver for institutionsprægede. En T-shirt og en åben kittel er mere hjemlig.

Jan PedersenSygehjælper, Kastanjehuset

- Jeg kan godt lide, at det ikke er pangfarver på arbejdsbeklædningen – der mangler bare lidt tekst. Det overrasker mig faktisk, at tøjet er så pænt.Der har jo været rygter om arbejds-beklædning i lang tid. Jeg håbede, det ikke blev til noget. Jeg synes, det er rart, hvis vi er lidt forskel-lige. Det er ensformigt, at vi ligner hinanden - forskellighed er dejligt. Der står ting og sager på mine T-shirts, som beboerne og jeg så snakker om, fx en tekst om Bulga-rien.

Den er nem at få over hovedet

Oskar IngvarssonSygeplejerske, Hjemmeplejen IBØ

- Jeg har taget en kittel uden knapper på. Den er nem at få over hovedet, og så er jeg fri for alle de knapper. Indenunder har jeg en T-shirt. Det betyder noget at have uniform, når man kommer ind i borgerens hjem. Der ligger en form for autoritet i uniformen. Man kan flere ting, når man er i uniform. Borgerne er også trygge ved, at de kan se, at der kommer en sundhedsmedarbejder. Jeg oplever også, at det er nemmere at gå på apoteket og købe medicin til bor-gerne. Man bliver kaldt direkte op til disken udenom køen, hvis man har kittel på.

8 Indblik

”Det er rart at være alene, men det er bedst at ha’ en ven.”Sådan lyder det i en kendt sang.Men alt for mange mangler en ven.Mange ældre københavnere er ofte eller en gang i mellem ale-ne, selvom de har lyst til at være sammen med andre.Indblik zoomer i dette nummer ind på ensomhedens mange an-sigter og ser på, hvad du som ansat i Sundheds- og Omsorgs-forvaltningen kan gøre.

LÆS MERESide 10: Ensomhedens mange ansigterSide 14: Guide: Her er tilbuddene mod ensomhedSide 16: 4 spørgsmål til Lluis Armangué

tema

ENSOMHED

hvad kan du gøre?

9 sider om ensomhed

Indblik 9

1 ud af 8 har taget kontakt til pårørende

2 ud af 3 medarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjem i Danmark har inden for det seneste år formidlet kontakt til fx et dagcenter, besøgsven eller andet for en ældre, viser en undersøgelse fra FOA fra november 2015. ensomhed har

konsekvenser for helbredet

Forskning viser, at ensomhed er farligt for helbredet. Blandt andet viser en amerikansk undersøgelse fra 2015, at

ensomme har 26 % større risiko for at dø tidligere end ikke-ensomme.

så mange er ensomme

9 % af de hjemmeboende hjemmeple-jemodtagere savner ofte nogen at være sammen med.

8 % af beboerne på plejehjem savner ofte nogen at være sammen med.

9 % af ældre over 75 år på landsplan er alene, selv om de hellere vil være sammen med andre.

Kilde: Brugerundersøgelserne i Københavns Kommune for 2015 og Sundhedsprofil 2013.

10 Indblik

ENSOMHEDENS

mange ansigter

TEG

NIN

G: G

ITTE

SKO

V

tema

ENSOMHED

hvad kan du gøre?

AF ANNE KATRINE HAASE

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

Indblik 11

LISE

71 år

Ensomhed har mange ansig-ter. Indblik har besøgt Lise, Jens, Ulla og Gunnar, som alle har tilfælles, at de bruger meget tid alene.

Lise er meget alene, fordi hun ikke kan komme ud. Gunnar føler sig alene, efter han har mistet sin kone. For Ulla der-imod er tiden alene selvvalgt. Hun har hverken tid eller lyst til at møde andre. Jens kan fortælle mange historier, men mangler nogen at fortælle dem til.

Indblik har bedt en af vores social- og sundhedshjælpere og en projektleder fra Røde Kors om at give deres bud på, om Lise, Jens, Ulla og Gunnar ensomme, og hvordan man evt. kan hjælpe dem.

71-årige Lise ligger på sengen og kæderyger med katten på dynen og gårsdagens talkshow på skærmen.Hun har været førtidspensionist i over 25 år og får hjælp fire gange i døgnet. Hun kan selv komme rundt med rollator, men kan ikke selv bade eller stå ud af sengen. Lises afdøde mands ven køber ind til hende en gang om ugen. Han er ikke så god til at snakke, men ordner alt det praktiske. Hun har også lidt kontakt med en barndomsveninde, som bor langt væk.Lise fortæller, at hun får dækket sine sociale behov gennem hjælperne. Det skal bare helst være de faste, og det er det langt fra altid. Hun har været i et akti-vitetscenter, men det gad hun ikke, fordi folk var for gamle og senile. Hun ville gerne i et andet aktivitets-center, hvor folk er friskere, men så skal hun selv være fysisk selvhjulpen, og det er hun ikke. Hun kan huske en kroudflugt, hun var på med kommunen en gang. Det ville hun gerne igen, men ved ikke, hvor hun skal melde sig til.

Christine Schmidt Nielsen: Jeg tænker, at Lise måske ikke er ensom, men hun er fysisk udfordret, og det kan føre til, at hun bliver ensom. Man kan undersøge muligheden for udflugter igennem blandt andet Ældre Sagen og Røde Kors, hvor der netop er kroudflugter, frokoster og andre ture. Måske kan man bruge klippekortet.

Mona Ulsted: Lise kunne fx have en besøgsven, som vil betyde, at hun fast en gang om ugen har en person at tale med. Det vil medføre, at hun er mindre afhængig af hjemmehjælperne.Hun kan også komme på ture via Turtjenesten i Røde Kors Hovedstaden, der går til museer, seværdigheder eller til kroer, hvor deltagerne spiser frokost. Hun kan blive hentet hjemme og kørt hjem igen, så hun vil kunne delta-ge i de fleste ture, selvom hun bruger rollator.Ellers kan hun komme i en ældreklub eller et aktivitets-center, hvor der er mange forskellige aktiviteter at vælge imellem, så der sikkert også vil være en aktivitet, som Lise har lyst til.

ENSOMHEDENS

mange ansigterMona Ulsted

Udviklingskonsulent på ældreområdet i Røde Kors

Hovedstaden. Uddannet socialformidler, diplomud-

dannet i ledelse

Christine Schmidt Nielsen

Social- og sundhedshjælper i 14 år i Hjemmeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro. Har deltaget i temadag om ensomhed.

12 Indblik

ULLA

89 år

89-årige Ulla er en nydelig kvinde klædt i spraglede farver, og hendes lille lejlighed er spækket med bøger, papirer, tøj og billeder i ordnede bunker. Hun har net-op selvudgivet bog nummer to og er i fuld gang med den næste. Er dagligt i kontakt med datteren, men ikke med sønnen, som er uvenner med datteren og der-med også med moderen. Da vi kommer ind i entreen, lukker hun hurtigt døren bag os, fordi hun er bange for uvelkomne gæster efter indbrud. Fysisk er hun meget på vagt, men mentalt er hun åben og søgende. Hun har slet ikke tid eller lyst til at møde andre, fordi hun heller ikke synes, at tilbuddene til ældre passer til hende.Ulla har et rigt indre liv, som hun bearbejder og beskri-ver. Datteren giver feedback, men det er næsten hendes eneste berøringsflade, og hvis de ikke enes, er hun helt isoleret.

Christine Schmidt Nielsen: Umiddelbart tror jeg ikke, Ulla føler sig ensom. Men jeg ville nok snakke med hende om at undersøge muligheden for at komme ud, hvor hun netop kan mødes med nogen, som har samme interesse i bøger som hende. Det kan muligvis være et aktivitetscen-ter, hvor folk er åndsfriske.

Mona Ulsted: Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Ulla er ensom eller alene. Man kan vælge at være alene. Ensom er man, hvis man er uønsket alene.Hvis Ulla er ensom, vil jeg præsentere hende for de mange muligheder, der er i Københavns Kommune, fx klubber, Ældre Sagens arrangementer, Danske Seniorer med mere. Jeg vil tilbyde, at en frivillig, evt. fra Rådgivning for Se-niorer, følger hende første gang og efterfølgende taler med hende, om hun har lyst til at fortsætte på stedet.

JENS

74 år

74-årige Jens råber kom ind og velkommen fra sin rummelige læderstol i hjørnet af stuen i den lille lejlig-hed, som er foret med bøger fra gulv til loft. Her sidder han det meste af dagen med fjernbetjening, telefon, pibe og alle sine tobaksdåser inden for rækkevidde. Han kan komme rundt ved hjælp af rollator, men er ikke uden for lejligheden undtagen, når han skal til ambulant behandling tre gange om ugen. Han har været dårligt gående hele sit liv.Jens har kontakt til tidligere hjælpere, men savner sine livsvenner fra en lang studietid, som han har mistet kontakten med efter eskalerende helbredsproblemer. Jens har ordet i sin magt og kan fortælle mange gode historier, men han synes, at det er meget bureaukratisk, hvis man skal have hjælp af kommunen og har dårlige erfaringer med at ringe til myndighederne. Jens har ressourcer trods sit handicap, men han har svært ved at komme ud blandt andre, og hans eneboerliv forstærkes af, at han både har opgivet at få besøg og flytte sig selv fysisk uden for boligen.

Christine Schmidt Nielsen: Man kan undersøge mu-ligheden for, at Jens kan få kontakt til sine gamle venner. Man kunne tilbyde ham at tage med på et aktivitetscenter og præsentere ham for den mulighed. Måske er det nem-mere for ham, hvis han har en med første gang.

Mona Ulsted: Jeg ville foreslå Jens, at han fx kunne få en rådgiver fra Rådgivning for Seniorer hjem til sig og hjælpe ham med myndighedskontakt ved fx at ringe til kommu-nen eller andre for at løse de problemer, han har. Han kan også blive fulgt til et aktivitetscenter eller ældreklub af en frivillig fra Følgesvendsnetværket, hvilket forhåbentlig kan gøre Jens tryg ved at komme ud af sin lejlighed. Jeg tror, at Jens vil have stor glæde af at komme et sted, hvor der er andre. Han er en spændende fortæller, hvilket er efterspurgt af mange ældre.Ellers er en besøgsven en mulighed, hvor Jens også vil kunne fortælle sine historier.

tema

ENSOMHED

hvad kan du gøre?

De fire borgere er anonyme. Lise, Jens, Ulla og Gunnar er derfor ikke deres rigtige navne.De er blevet interviewet af journalist Birgitte Rask Sønderborg.

Indblik 13

GUNNAR

84 år

84-årige Gunnar har dækket op til kaffe med småka-ger inde på den broderede dug i stuen. Han får tårer i øjnene, da talen falder på ensomhed, og han fortæl-ler om tabet af sin kone for nogle år siden. Han har ikke affundet sig med, at ”det ikke længere er vi, men kun jeg,” som han siger, og lægen siger, at han lider af hudtørst. Recepten er blandt andet på så mange kram som muligt. Han kommer i dagcentret et par gange om ugen, men savner nogen i det daglige. Måske kunne han godt tænke sig en besøgsven. Han har nemt til tårer og vil gerne have, at hjemmehjælperen bliver og snakker med ham. Gunnar har kontakt med familien, men de bor langt væk. Han ser sund og rask ud, men er grådlabil og virker psykisk skrøbelig. Hans venlige gemyt gør ham nem at omgås.

Christine Schmidt Nielsen: Jeg mener bestemt, Gunnar er ensom på grund af afsavnet til sin kone.Det er vigtigt at tage sig tid til at snakke med ham og lytte til ham, når man er der. Jeg ville nok foreslå Gunnar at komme på center nogle flere dage om ugen og måske delta-ge i en sorggruppe fx igennem folkekirken.

Mona Ulsted: Jeg ville tale med Gunnar om en besøgs-ven, blandt andet fordi Gunnar måske gerne vil have én i sit hjem, så han kan hygge, lave kaffe og købe kager til vedkommende. Gunnar har måske brug for, at der kom-mer ”liv i hans hjem”. Nogle mennesker synes, at atmosfæ-ren i deres hjem ”dør”, hvis der aldrig er gæster.Hvis Gunnar hellere vil ud eller supplere med at komme ud, vil jeg finde et sted via hjemmesiden Aktivtaeldreliv.dk. På siden kan man få et overblik over tilbud til ældre ud fra deres interesser.

Sundheds- og Omsorgs-forvaltningen har flere projekter og tilbud i gang, som skal hjælpe borgerne med at få sociale relationer og bryde med ensomhe-den. Indblik har lavet en oversigt over nogle af de tilbud, som ældre i Kø-benhavn kan have glæde af.

Guide

her er tilbuddene mod

ensomhed

I LÆSEGRUPPEN BLOMSTRER MINDERNE FREM

Læsevejlederen Kathrine Lundsgaard læser op af novellen Mortens Juleaften, og seks ældre sidder omkring hende og lytter intenst. Novel-len handler om Morten, der i slutningen af 1800-tallet vandrer af sted i vinterkulden. Undervejs stopper Kathrine Lundsgaard fortællingen og spørger de ældre til deres tanker om teksten.Aase Lauch Jensen sidder med i gruppen. Hun har været i aktivitets-centret i et år og nyder at mødes sammen med de andre om en fælles interesse for litteratur.- Da jeg mistede mine hunde, som jeg brugte meget tid på, begyndte jeg at sidde og trille tommelfingre derhjemme, og så måtte jeg finde på noget andet. Jeg har altid holdt meget af at læse. Og hvis jeg sidder derhjemme og er helt alene, så er tiden lang. Jeg elsker de dage, hvor jeg skal herhen, siger hun.

tema

ENSOMHED

hvad kan du gøre?

AF ANNE KATRINE HAASE

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

Indblik 15

Der er startet læsegrupper op 8 forskellige steder – blandt andet i Brønshøj Aktivitetscenter. I læsegrup-perne mødes ældre til højtlæsning og snakker om teksterne og de minder, de bringer frem.

Rådgivning for seniorerÆldre og deres pårørende kan ringe til Rådgivning for seniorer. Her kan de få en samtale om, hvordan de møder nye mennesker, som de kan dele interesser med eller få svar på praktiske spørgsmål om fx økonomi. Det er erfarne, frivillige rådgivere, der passer telefonen.Kontakt: 69 15 71 57. Telefonen har åbent mandag-torsdag: 9-16 og fredag: 9-14.

Aktiviteter i almene boligområderUdviklingsprojektet Livskvalitet for ældre i almene boligområder laver aktiviteter i udvalgte almene boligområder. I ældreboligafdelingen Tranehavegaard i Sydhavn er der fx madklub en gang om ugen. Her kan ældre møde andre ældre, hvor de bor. I ældreboligafdelingerne Utterslevgaard, Bjergvænget og Guldbergs Have på Bispebjerg/Nørrebro er der ligeledes akti-viteter som blandt andet IT-caféer, vandreture og fællesspisning. I Tingbjerg sker aktiviteterne i regi af ældreklubben Tingbjerg Pensionistcenter.Kontakt projektleder Sevin Cilgin for at høre mere om projekterne på mail: E48R@suf.kk.dk. Læs om madklubben på Indbliks Facebook-side.

Overblik over foreningslivet i KøbenhavnPå aktivtaeldreliv.dk kan du få et overblik over, hvilke foreninger, aktiviteter og tilbud der findes i lokalområdet. Her finder du blandt andet seniorcentre, udflugter og foredrag.www.aktivtaeldreliv.dk

Samværsgrupper for ældre kvinder med minoritetsbaggrundÆldre kvinder med minoritetsbaggrund kan komme i en samværsgruppe, som hjælper med at styrke kvindernes muligheder for at håndtere deres eget liv – også i livets sårbare faser, hvor ensomhed kan ramme. Samværsgrupperne er faciliteret af ’Bydelsmødre’. Kontakt: Siliane Bjerre, silianebjerre@gmail.com eller 42 20 28 42.

Fortæl for livetÆldre, som har mistet de mennesker, der har fulgt dem igennem livet, kan mødes i samta-legrupper støttet af en uddannet gruppeleder. I grupperne fortæller og lytter deltagerne til betydningsfulde historier fra hinandens liv.Kontakt: Andreas Nikolajsen, fortaelforlivet@gmail.com eller Lluis Armangúe, cl3d@suf.kk.dk

FølgesvendsnetværketFrivillige følgesvende står klar til at følges med ældre, som gerne vil deltage i aktiviteter eller foreninger, men føler sig utrygge ved at deltage alene.Kontakt: Maja Samssund, mws@danske-seniorer.dk eller 28 73 55 24.

BesøgsvenÆldre, der savner en at snakke med, kan også få en frivillig besøgsven gennem fx Røde Kors eller Ældre Sagen.Ældre Sagen: Kontakt lokalafdelingen på deres hjemmeside. Røde Kors: Kontakt Tina Ingerdahl på mail: tiing@rodekors.dk eller 28 92 34 14.

For medarbejdere: E-learning om ensomhed er på vejDer er blevet afholdt en del temadage for medarbejdere i plejecentre, aktivitetscentre og hjemmeplejen om ensomhed, og de fortsætter med at blive holdt.Der er også e-learning på vej, som stadig er under udvikling, men det forventes færdigt til foråret. Her kommer medarbejdere til at kunne hente viden og redskaber om ensomhed.

TILBUDopslagstavlen

16 Indblik

specialkonsulent i Center for Omsorg

Hvordan skelner man mellem frivillig og ufrivillig ensomhed?Man kan være frivilligt alene, men ikke frivilligt ensom. Ensomhed er den følelse, som opstår, når ens sociale behov ikke er dækket. Ensomhed er en uønsket situation.

Fysiske udfordringer er ofte ensomheds følgesvend. Hvad gør man ved det?Det er vigtigt at tage et helhedsperspektiv. Hvis borgeren trives bedst med andre, kan man lægge nogle sociale mål for den fysiske træning. For de fleste er det sjovere at gå en tur med veninden eller spille bold i hold end at løfte benet et antal gange. Men de fysiske begrænsninger kan være så hæmmende, at træning ikke kan gøre det. Det er stadig vigtigt at fokusere på de ressourcer, store som små, som borgeren har og understøtte dem. En meget fysisk begrænset borger kan fx være en fantastisk historiefortæller.

Borgeren føler sig ikke tilpas i fx akti-vitetscenter eller klub – passer ikke ind. Kan man finde andre tilbud der bedre passer til borgeren?Lige som man kan være ensom, når man er uønsket alene, så kan man føle sig ensom, når man er sammen med andre. Det er altid en stor barriere at komme alene ind i en etableret gruppe, og når man har samlet energi til at deltage, er det vig-tigt, at man føler sig velkommen. Når vi arrangerer gruppeaktiviteter, som fx at gå i klub eller aktivitetscenter, er det vigtigt, at alle føler sig som en del af fællesskabet fra første gang. Der er mange gode ideer til, hvad man kan gøre: Man kan have en buddy-ordning, sørge for en følgesvend til de første gange og give alle nogle roller, så man føler, at man bidrager.

Lluis: Det kan du tænke over, når du har læst his-torierne:> Hvilke tegn på ensom-hed lægger du mærke til?

> Hvad fortæller livshisto-rierne om borgernes so-ciale behov - og hvordan kan du afdække dette?

> Hvis borgerne oplever ensomhed, hvilke handle-muligheder kan du så evt. præsentere?

Hvad er hjælpernes rolle i forhold til ensom-hed – skal de også opfylde sociale behov?Hjælperens rolle er nok i stigende grad at faci-litere de muligheder, som borgerne har og un-derstøtte dem. For at kunne understøtte dem, så skal hjælperen bruge sine kompetencer til at finde de gode anledninger til at tale om det. Tage det, som borgerne siger med sig måske drøfte handlemuligheder med teamet og følge op. Når det er sagt, ved vi fra brugerundersø-gelserne, at borgere i plejebolig efterspørger mere én-til-én kontakt med medarbejderne, og det er jo faktisk nu muligt ved brug af klippe-kort.

4 spørgsmål til:

Lluis Armangué

I NÆSTE INDBLIKEnsom blandt mange:Ensomhed på plejehjemmet

tema

ENSOMHEDhvad kan du gøre?

FOTO: MIKAL SCHLOSSER

Indblik 17

NY MODEL FOR U&R

I 2015 blev fem for-skellige modeller for udredning og rehabili-tering prøvet af, og der er nu udviklet en ny model ud fra erfarin-gerne.

Sidste år var der stor forskel på, hvordan man arbejde-de med udredning og rehabilitering (U&R) i de fem lokalområder. Her afprøvede forvaltningen nemlig fem forskellige forsøgsmodeller for udredning og rehabili-tering.Men fra første januar er det lige meget, hvor du arbej-der. U&R foregår på den samme måde. Den nye model betyder, at der nu er fem fysiske udred-nings- og rehabiliteringsenheder - én i hvert lokalom-råde. Enheden er fagligt ledet af en faglig koordinator. Derudover er visitatorer, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter tilknyttet på deltid. Alle medarbejdere i enheden sidder altså samlet ét sted, men er der kun på deltid. Det betyder fx, at en ergoterapeut fra trænings-centret arbejder deltid i centret og deltid i den nye udrednings- og rehabiliteringsenhed. Medarbejdere fra hjemmeplejen tilknyttes det enkelte udrednings- og rehabiliteringsforløb. Modellen bliver yderligere udviklet i løbet af 2016.Nogle områder har i 2015 arbejdet med en model, der minder om den nye, mens andre oplever en større forskel fra forsøgsmodellen.

Indblik har talt med fire medarbejdere om, hvordan det har været at skulle i gang med arbejdet i den nye udred-nings- og rehabiliteringsenhed.

GIVER GOD MENING AT SAMLE REHABILITERING

Jeg arbejdede med forsøgsmodellen i et halvt år, og det var rigtig spændende at arbejde i et tæt samarbejde med sygeplejerskerne og sammen tage ud til borgerne. Ligesom vores samarbejde med sosu-hjælperne og sosu-assistenterne blev forbedret og tættere.For os ergoterapeuter er arbejdsopgaverne i enheden ikke så ander-ledes fra det, vi kender på træningscenteret, men man skal jo lige vænne sig til at jonglere med opgaver begge steder. Nu bliver hverdagsrehabilitering og rehabilitering samlet i én enhed, og det giver god mening, for det har også været forvirrende for sosu-hjælperne og sosu-assistenterne at holde styr på, hvilket forløb der hørte til hvilket sted.Selvom meget ligner vores prøvemodel, er det alligevel en stor om-væltning. Vi var vant til, at enheden kun var bemandet to dage om ugen. Nu skal der være medarbejdere alle hverdage. Derfor kan jeg være lidt bekymret for, hvordan vi sikrer det tætte samarbejde, når vi ikke alle er i enheden på de samme dage.

Se interview med tre andre medarbejdere i U&R på Indbliks Face-book-side.

AF ANNE KATRINE HAASE

FOTO: SIF MEINCKE

pernille funch

Ergoterapeut

Træningscenter Amager og Udrednings-

og Rehabiliteringsenheden Amager

nyt fra hjemmeplejen

18 Indblik

ny viden

I forebyggelsescenter Nørrebro spiller KOL-patienter bold i træningscentrets træningslokale, der tidligere var fyldt med kondicykler og fitnessmaskiner. Holdspillet er en del af et forskningsprojekt, som Center for Holdspil og Sundhed samarbejder med Københavns Kommune om. De undersøger, om boldspil har en bedre effekt på sund-heden hos kronisk syge mennesker end de

normale tilbud i forebyggelsescentret. Andre studier har nemlig vist, at holdspil har et stort potentiale i at fastholde deltagerne i en aktiv livsstil.Forsøget med holdspilstræningen løber fra august 2015 frem til juni 2016.

Holdspil skal give

KOL-patienter lyst til motion

KVINDER ER BEDRE TIL AT MULTITASKE

Se tv samtidigt med, at du vasker tøj og hjælper bør-nene med lektierne. Kvinder siges at være bedre til at multitaske end mænd, men den myte er faktisk falsk. En svensk undersøgelse fik det resultat, at det var mæn-dene, der var bedst til at klare flere opgaver på samme tid. Desuden viste det sig, at intelligens og koncentra-tionsevne var afgørende for resultatet – ikke kønnet på deltageren.

3

1DU BRUGER KUN 10 PROCENT AF DIN HJERNE

Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne, siger en myte. Men det er ikke sandt. Gennem de sidste 50 år har forskere undersøgt hjernen grundigt, f.eks. ved at scanne hjernens aktivitet. Alle områder i hjernen har vist sig at være aktive, og man ved også, at en lille skade på hjernen kan give livsvarige handikap. Det ville næp-pe ske, hvis hjernen havde 90 procent ubrugt kapacitet.

2VACCINER KAN GIVE DIT BARN AUTISME

En af de sejlivede myter er, at vacciner kan give autis-me. Særligt MFR-vaccinen, der beskytter mod f.eks. mæslinger, har været mistænkt for denne bivirkning. Men myten er falsk. Mistanken om vaccinen begyndte, da en læge fik sin undersøgelse i det amerikanske medi-cinske blad The Lancet. Senere viste det sig, at under-søgelsen var lavet på et forkert grundlag, og en dansk undersøgelse om samme emne fik det modsatte resultat. Derfor blev MFR-vaccinen renset for mistanke.

Kilde: Alle myter er taget fra den nye bog ’100 Myter om Sundhed og Sygdom’.

3 (falske) myter

om sundhed og

sygdom

Indblik 19

ny viden

Bankospil træner muskler og ledBøj dig forover, løft det ene ben, stræk derefter benet bagud, og spænd i lænden. Det er en af øvelserne i et nyt bankospil fra Arbejdsmiljø Køben-havn. Spillet skal hjælpe især personalet på plejehjem til bedre at kunne klare de arbejdspositioner, de kommer ud for i det daglige arbejde. En anden øvelse er, hvor man roterer i overkroppen i foroverbøjet position. Ofte vil plejepersonalet netop være foroverbøjet, og derfor er det vigtigt at træne ryggen og få bedre smidighed i leddene, fortæller fysioterapeut Lisa Römer, der har udviklet øvelserne. Et par øvelser i spillet retter sig også mod ører og øjne. Dårlige øjne kan ifølge fysioterapeuten være årsag til rygskader. Øjenøvelsen har været ef-terspurgt af plejepersonalet, da de mange gange i løbet af dagen bruger en computerskærm til at dokumentere deres arbejde. Bevægelses-Banko, som spillet hedder, kræver ikke noget særligt udstyr eller træningstøj, men alle øvelser skal udføres stående. Spillet kan fås hos Arbejdsmiljø København. Ring: 33 66 57 66

Hvis du søger viden om pleje, omsorg, rehabilitering, forebyggelse, sundhedsfremme, sundhedsvæsenets opbygning, ledelse og meget mere, kan du gøre det i Biblioteket Metropol. Alle ansatte med sundhedsfagligt arbejde i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har adgang. Du møder bare op med dit sundhedskort og bliver oprettet som låner. Her kan du finde bøger, tidsskrifter, databaser, hjælp til informationssøgning og deltage i workshop om informationssøgning. Du får også fjernadgang til via Internettet at kunne søge i databaserne.

Campus-biblioteket, Professionshøjskolen Metropol

Sigurdsgade 26, 2200 N

www.biblioteket-campus@phmetropol.dk

Åben mandag-torsdag kl. 8-18 og fredag kl. 8-16

ENLIGE KØBENHAVNERE UDEN JOB

ER I SÆRLIG RISIKO FOR AT FÅ DIABE-

TES

Sociale vilkår og sundhed hænger sam-men i endnu højere grad, end man hidtil har antaget. Især københavnere med kort uddannelse kæmper med diabetes. Det viser en undersøgelse fra Københavns Universi-tet, der blev offentliggjort i november 2015. Københavnere uden job har syv gange så stor risiko for at få diabetes sammenlignet med folk i arbejde. Og københavnere, der bor alene eller har anden etnisk baggrund end dansk, er også særligt udsatte.

HVILKEN TRÆNING VIRKER

Træning kan hjælpe på en række kroniske sygdomme, og et nyt studie fra Rigshospi-talet viser hvilken, træning der er god for hvilken sygdom. Hospitalet har lavet en oversigt over 26 sygdomme, hvor patienter kan have gavn af træning, og beskrevet, hvilken slags træning der er bedst alt efter diagnose. Mennesker med type 2 diabetes og mennesker med KOL har fx både gavn af konditions- og styrketræning. Og for hjertepatienter kan det være gavnligt at træ-ne i små doser og et område af gangen.Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Scan-dinavian Journal of Medicine & Science in Sports.

PROTEINBARER ER NÆSTEN LIGE SÅ

USUNDE SOM CHOKOLADEBARER

Proteinbarer er slet ikke så sunde, som de udgiver sig for, viser ny test, som magasi-net Forbrugerrådet Tænk står bag. De 31 proteinbarer i testen indeholder ofte næsten lige så meget sukker og mættet fedt som en almindelig Snickers chokoladebar. Almin-delige motionister har ikke brug for ekstra protein, og derfor kan man med fordel bruge langt billigere og sundere alternativer efter træning som fx mælk og bananer.

DIABETES, TRÆNING & PROTEINBARER

bru

g b

ib

lioteket m

et

ro

po

l

20 Indblik

HJERTESTARTER

ELLER EJ AF ANNE KATRINE HAASE

I København er det op til plejehjemmene selv at beslutte, om der skal være hjertestarter i bygningen. Har man hjertestarter er risikoen større for, at pleje-hjemmets personale genopliver nogle beboere, som ikke ønsker at blive genoplivet. Det kan skabe et dilemma.En rundringning i Sundheds- og Omsorgsforvaltnin-gen viser, at knap halvdelen af plejehjemmene i Kø-benhavns Kommune har en hjertestarter. Indblik har spurgt to plejehjem om, hvorfor de har valgt hjertestarteren til eller fra.

Kirsebærhaven: Skal ikke presses igennemEfter en lang drøftelse med beboe-re, pårørende og ansatte besluttede Kirsebærhavens Plejehjem i 2012, at det ikke ville købe en hjertestar-ter.- Vi besluttede dengang, at hvis holdningen til hjertestartere blev ændret, kunne debatten tages op igen. Hvis det kommer, skal der være tid til at drøfte det ordentligt med beboere, pårørende og perso-nale. Det skal ikke presses igennem, siger forstander Birthe Rasmussen, der dog ikke var forstander på ple-jehjemmet, da det blev diskuteret.Beboerne udtrykte dengang bekym-ring for, om den ville blive brugt på nogen, som ikke ønskede det. - Reglerne i dag betyder, at perso-nalet og beboeren kan afklare med lægen, at der ikke skal forsøges genoplivning, hvis beboeren er

uafvendeligt syg. Hjertestartere har ikke været drøftet siden den nye vejledning kom i 2014, men det kan være, at det bliver relevant at tage op, da det ser anderledes ud nu, siger Birthe Rasmussen.

Reglerne for genoplivning er jo de samme, uanset om I har en hjerte-starter eller ej. Hvorfor ikke have en hjertestarter, som giver større chance for overlevelse hos dem, som gerne vil leve?

- Hjertestarten er vældig god, men om den lige skal være her, det er vi ikke afklarede med, siger Birthe Rasmussen og understreger, at der er et stort etisk dilemma, når man snakker hjertestartere på plejehjem.- Vi må kun lade være at genoplive dem, hvor lægen har skrevet det. Det er et dilemma, der ikke kan løses. Men det skal italesættes, så

personalet ikke står alene med det, siger hun.Kathrine Kjergaard, der er udvik-lingssygeplejerske på Kirsebærha-vens Plejehjem var med, da diskus-sionen om hjertestarteren stod på. Hun fortæller, at beboernes fravalg af hjertestarten gik på, at de ikke var trygge ved at have den hæn-gende på væggen, fordi den måske kunne blive brugt på nogen, som var mætte af dage. - Jeg synes, hjertestarteren er en genial opfindelse. Men jeg synes også, man skal overveje, hvor man hænger den henne på grund af sig-nalværdien. Vi er et plejehjem – og skal det ikke også være et sted, hvor man har lov til at dø? Det synes jeg ikke, hjertestarteren symboliserer. Men der er selvfølgelig et dilemma i forhold til, hvis personalet falder om, siger hun.

Indblik 21

Peder Lykke Centret: Vi vil gøre alt for dem, der øn-sker at leveFor tre år siden købte Peder Lykke Centret sig en hjertestarter efter at have vendt det med både medarbej-dere, beboere og pårørende.- Der er til daglig 450 mennesker samlet i centret. Jeg gør mig ikke til dommer for, om mennesker skal leve eller dø, så kan vi hjælpe dem, der gerne vil leve, skal vi selvfølge-lig gøre alt for det, siger forstander Mette Olsen. Hjertestarteren bliver altid taget i brug, hvis medarbejderne skal give førstehjælp, og den har været i brug tre gange i løbet af de tre år, som den har hængt på Peder Lykke Centret. To gange var det beboere fra plejecentret, som begge ønskede genoplivning. Den tredje var en borger i Daghøjskolen.

Regler for genoplivning

Som udgangspunkt skal du altid forsøge genoplivning ved hjerte-

stop. Den eneste undtagelse er i de tilfælde, hvor der findes en

ordination fra borgerens læge på, at der ikke skal gives livreddende

behandling ved hjertestop. Hvis du er i tvivl, om beboeren er und-

taget genoplivning, skal du starte genoplivning og tilkalde hjælp.

Reglerne for genoplivning er de samme, uanset om plejehjemmet

har en hjertestarter eller ej.Kilde: SUF’s vejledning om fravalg af livsforlængende behandling fra

2014

Men nogle ældre kan vel godt frygte, at de med hjertestarteren kan blive genoplivet, selvom de ikke ønsker det?

- Sådan tror jeg ikke, de tænker. Men det er klart, at når man har et ønske, som står i patientjournalen og er aftalt med både pårørende og egen praktiserende læge, skal vi følge den, så vidt det overhovedet er muligt – og det gør vi også, siger Mette Olsen.

Hvordan sikrer I, at I ikke kom-mer til at genoplive nogen, som ikke vil?

- Hvis det er et pludseligt hjerte-stop, ved ansvarshavende og de faste medarbejdere i afdelingen typisk, hvem der skal genoplives, og hvem der ikke skal. Selvfølgelig kan der være en medarbejder, der ikke er klar over det, men hvis de er i

tvivl, skal de gå i gang, siger hun og understreger, at de fleste dødsfald på plejehjemmet dog er ventede.- Vi kan for det meste se, at folk er døende, og så bliver der atter taget stilling til genoplivning, så det er sjældent, at dilemmaet er aktuelt, siger hun.Selvom Peder Lykke Centret har hjertestarteren hængende, under-streger Mette Olsen, at den ikke i sig selv er en sikkerhed.- Debatten er desværre præget af denne her lidt misforståede tilgang om, at når man har en hjertestarter, kan man redde alt. Men sådan er det nu en gang ikke. Hvis ikke du går i gang med hjerte-lunge-red-ning på stedet og sender en anden af sted efter hjertestarteren, hjælper det ikke noget, siger hun.

22 Indblik

Din arbejdsplads er løbende un-der angreb fra it-kriminelle, der med afpresning og andre meto-der forsøger at tjene penge. Men truslerne mod it-sikkerheden kommer ikke kun udefra.

AF ANNE KATRINE MØLLER HAASE

Den 22. september 2015 tikker en mail ind i indbakken hos lidt over 100 medarbejdere. I emnefeltet står der ”PostNord – Forsendelse Med-delelse”, og ved første øjekast er det en ufarlig mail om en pakke. Men den er ikke ufarlig. Op mod 40 medarbejdere i kommunen kom-mer til at trykke på linket i mailen, og straks efter de har klikket, bliver fil efter fil krypteret og låst, så de ikke kan åbnes.Medarbejderne, der har åbnet mailen, får herefter en besked frem på skærmen om, at de skal betale penge for at få deres filer tilbage.Ved nærmere eftersyn er mailen skrevet på dårlig dansk og ikke fra PostNord.Angrebet begynder omkring klok-ken ni om morgenen og varer fire timer, hvor virussen bliver ved med at åbne og lukke filer på fælles-drevet og kryptere dem. Mere end 300.000 filer når at blive krypteret, før angrebet bliver stoppet af Kon-cern Service.- Vi oplever en stigning i angreb på vores it-systemer. Det er vigtigt, at vi husker hinanden på nogle simple forholdsregler, siger digitaliserings-chef Mette Harbo.

Et angreb, som det i september, er ren afpresning og kaldes et ransomware-angreb. I løbet af 2015 blev Københavns Kommune ramt fem-seks gange.Du kan også risikere at blive ramt af mail, hvor afsenderen har for-klædt sig som en officiel afsender, som fx SKAT eller en bank. Du bliver bedt om at angive personlige oplysninger, som fx kontonummer eller adgangsko-de, som afsende-ren vil misbruge.

Men truslerne mod sikkerheden kommer ikke kun udefra.Som medarbej-der i fx hjem-meplejen eller på et plejehjem har du adgang til personfølsomme og fortrolige oplysninger. Det kan være CPR-nummer eller op-lysninger om sygdom. Hvis du har adgang til personfølsomme oplys-ninger, skal du også være opmærk-som på it-sikkerhed, så oplysninger ikke havner forkerte steder.- Der er løbende sikkerheds-problemer i forhold til de person-

UNDER ANGREB

følsomme data. Det har ikke noget med angreb udefra at gøre, men medarbejdere i systemet, som kig-ger på data, de ikke skal kigge på. Og det er ulovligt, hvis man kigger på oplysninger, som man ikke har en faglig relation til, siger Mette Harbo og fortsætter.- Og det er vigtigt, at medarbejdere aldrig deler passwords, for handlin-gerne bliver logget, siger hun. Log-

ningen betyder, at kommunen ved stikprøver og mistanke om misbrug tjekker, om medarbej-dere fx søger på personfølsomme oplysninger, som de ikke burde søge på. Det kan derfor få store konsekvenser for den enkelte, hvis man låner sin adgangskode til

en kollega, så brugeren i systemet ikke stemmer overens med den person, der i virkeligheden sidder foran computeren.- Du kan i værste fald få skylden for noget, du ikke har gjort, siger Mette Harbo.

Digitaliseringschef Mette Harbo

nyt om it-sikkerhed

Indblik 23

Brug kun fagsystemer til arbejdsopgaver. Det vil sige, at du fx ikke må slå oplysninger op om familie og venner.

Åbn aldrig vedhæftede filer, eller klik på links fra afsendere, du ikke kender. Ofte vil denne type mails være skrevet på engelsk.

Vær opmærksom på, at afsender- adressen kan se ud som om, den kommer fra kolleger eller samar-bejdspartnere, men i virkeligheden er forfalsket.

Hvis du modtager en mistæn-kelig mail: Slet den med det samme, og svar aldrig på den. Ellers kan vores system blive angrebet.

Del ikke brugeradgang med kollegaer – heller ikke selvom de er søde. Din adfærd i it-systemerne logges med henblik på at forebygge misbrug.

Send aldrig personfølsomme data eller kontonumre på almin-delig mail.

Her finder du

hjælp

Hvis du har spørgsmål, så ring til Koncernservice.Telefon: 70 80 80 00

Fra kongen

af Langbortistan

Meget important

besked fra Skat

6 gode råd til at blive it-sikker

SE VIDEO OM IT-SIKKERHEDSøg på "for en sikkerheds skyld" på KK-intra

24 Indblik

Uniformer skaber distancemedarbejdere på bonderupgård afdeling ra. st.

Når man træder ind af døren på Bonderupgård, træder man ind af døren til beboernes hjem.Nogle sidder med en hund på skødet, andre fodrer kaninerne med gulerødder, og nogle sidder med fingrene i en nylavet bolledej. Det er hjemligt, og det burde være en menneskeret at bo og være sammen med andre og ligne resten af sam-fundet – også i tøjet.

SKABER TRIST UDVIKLING

Det er vores opgave at sikre, at beboerne kan leve, et liv så tæt på det de levede, før de kom på plejehjem. Det er vores mening på Bonderupgård, at en uniform vil skabe en trist udvikling og skabe en større distance mellem personale og beboere. Det vil blive tydeligt, at der er ”dem” og ”os”. Også samar-bejdet med de pårørende vil kunne blive påvirket, og de vil måske ikke længere se stedet som det hjemlige hyggelige sted, hvor mor eller far bor, men derimod sammenligne os med hospitalslignende forhold.

Her på Bonderupgård, mener vi, at man sagtens kan forene hensy-net til de hygiejniske regler med et hjemligt miljø. Ved kendte bakteri-er, virus eller lignende bæres et pla-stikforklæde, som kasseres bagefter. Vi vil samtidig bryde den form for magt, der kan opstå mellem relatio-ner pga. en beklædningsregel.Det at bære uniform gør jo ikke, at bakterierne dør, og risikoen for smitte fra borger til borger brydes. Uniformen sikrer kun, at bakterier ikke overføres fra plejehjemmet og til personalets hjem. Dette kan også sikres på andre må-

En god historie:Truende beboer gemte på skjult skaktalent

En af vores beboere har en fron-tallapskade og et tidligere stort alkoholforbrug. Indimellem er han verbalt truende, og tidligere har han været fysisk udadfarende over for enkelte. Han har et ganske godt fysisk funktionsniveau, men har selv valgt altid at gå rundt med rollator til transport. Selvom jeg ikke havde troet det, viste han at have en helt anden side af sig, som jeg først opdagede for nylig.Som en del af profilen ”sport og leg” satte vi et haveskakspil op. Der var en del blandede meninger om værdien af det, men blot en halv time efter at haveskakspillet var sat op, dukkede beboeren op. Vi var flere, der blev overraskede over hans interesse for skakspillet, for umiddelbart var det ikke noget, vi var vidende om i forhold til hans livshistorie og interesser. Overra-skelsen blev dog endnu større, da

han tilsyneladende havde rimelig god indsigt i, hvordan man spiller skak. En af cafépigerne kendte intet til skak og spurgte forsigtigt, om han kunne lære hende reglerne. Det viste sig, at beboeren tidligere i livet havde været aktivt medlem af en skakklub.

PÆDAGOGISKE EVNER

Og ikke nok med det havde han også nogle fantastiske pædagogi-ske evner til at undervise, hvilket han gjorde med stor og nærmest arrogant tålmodighed. Cafépigen blev grundigt indført i skakspillets grundregler og historie – krydret med de uskrevne regler.Da jeg kom forbi skakspillet en time efter, var beboeren fortsat i gang. Nu underviste han tre brugere fra aktivitetscentret i det gamle strategispil. Tilmed brugte beboeren under hele seancen ikke sin rollator, og han havde ingen problemer med at flytte rundt på fire kilo tunge vandfyldte skakbrik-ker.

fortalt af allan christensenergoterapeut, plejecentret hørgården

Indblik 25

Fart Bære-træ

Divi-deres

Dæm-rer

Mo-derne Fem Snyl-

ter Løbet7 dage

Beduin

ïRisiciene Lugt Midt i

Farumhypo-tese

ï 12

1 Kort 2

Egensfrugt

3Vækst Via Syg-

dom

Det 16.bog-stav

Beskyt-telseDren-

genavnDragt

Bibel-navnJeg

TilløbFirma

Drik

3 Hilsen

Plade

Gud-inde

4For-høje Fugle

Skrå-ning

4Tone

5

Tiltale 56 Itali-

enskby

AntalRulle-stenLevn

7

Agte

Sød

8 Barm-hjer-tighed

denor-diskegudermetal-malm|

9

12 må-neder

Luftart

Klok-ken 17

10Ind-

hente

Frost-lag

Gl.lands-

del

11

612

Strøm LEXI.DK

1) Hvad kalder man også suppositorier?2) Hvad hedder Røde Kors telefonlinjen, somældre kan ringe til, hvis de fx er ensomme?3) Hvad kalder man populært en automatiskekstern defibrillator?4) Hvad kalder man at gøre hele eller dele afkroppen ufølsom over for smerte?5) Hvor mange genstande må mænd højestdrikke om ugen ifølge Sundhedsstyrelsen?6) Hvad beskæftiger en speciallæge ireumatologi sig meget med?

Løs SUF-Krydsen – vind Summerbird choko-

lade.

Send ordet i de gule felter til indblik@suf.kk.dk

eller til 27 52 43 25.

Der trækkes lod mellem de indsendte besvarelser om en stor æske lækker chokolade

fra Summerbird.

Vindere fra forrige Indblik:

Tina HansenProfilplejecentret Hørgården

Marianne Begnigna Hjemmeplejen VKV

der end med en fælles uniform.Nogle vil dog nok mene, at vi ikke har den faglige kasket på i vores overvejelser, men hvem har i sidste ende den faglige kasket på og har fokus på det hele menneske?

SVAR:

ann marie vestergaard, chef, indkøbs- og serviceafdelingen

Kære medarbejdere på Bonderup-gård.Arbejdsdragt til ansatte på bl.a. ple-jehjem og plejecentre er omfattet af Sundhedsstyrelsens vejledning. Der er altså tale om et krav fra myndig-hederne. Retningslinjerne kom alle-rede for et par år tilbage. Grunden til, at det har taget så lang tid at få

dem udsendt, skyldes blandt andet, at sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen har været i dialog med ministeren på området for at undersøge muligheden for, at ansat-te på plejehjem og plejecentre selv kunne vælge, om der skulle benyt-tes arbejdsdragt. Men desværre er det ikke en mulighed. Derfor gik forvaltningen i gang med at lave en kravspecifikation til det kommende arbejdstøj sammen med medarbejderrepræsentanter fra de decentrale enheder. Resul-tatet er blevet, synes vi, et varieret sortiment, der også giver mulighed for at vælge arbejdsdragt, der mere ligner dagligdags tøj – men som alligevel lever op til Sundhedsstyrel-sens krav.

Skriv til Indbliks brevkasse

Du kan fx stille spørgsmål til ældreområdet eller sundheds-området. Spørgsmålene bliver besvaret i bladet. Brevkassen tager også imod kommenta-rer eller en oplevelse fra din hverdag, som du gerne vil dele med andre.

Alle de indlæg vi bringer, præmieres med en æske Summerbird-chokolade.

Skriv til indblik@suf.kk.dk eller sms til 2752 4325

SUF-Krydsen

26 Indblik

Gitte Pabijan (stående) har arbejdet på Sølund i over 40 år

AF ANNE KATRINE HAASE

FOTO: SIF MEINCKE

Bordene er dækket med løbere, blomster og lys. Og et musikanlæg fylder spisestuen med rolig musik for de ældre, der allerede sidder og venter ved bordene. I det lille køkken ved siden af spisestuen står Gitte Pabijan og er i fuld gang med at smøre frokosten.For nylig modtog hun en pris som ’Den Værdifulde Vært’. Blomsterne på bordene er fra hendes egen have. Og hun har helt styr på, om en beboer vil have rugbrød eller fransk-brød. Hun er den ’altseende, omsorgsfulde pensionatmor’, står der i begrundelsen for, at hun skulle have prisen.- Jeg synes ikke om at fremhæve mig selv, men det er rart med et skulderklap, siger hun. Det er over 40 år siden, at hun som 19-årig

Gitte er værdifuld

Gitte Pabijan fra Plejecentret Sølund modtog i oktober prisen ”Den Værdifulde Vært”.

blev ansat som sommerferieafløser på Sølund. Selvom hun de sidste 31 år har boet i Faxe Ladeplads med over en times kørsel i bil til arbejde, holder hun ikke op.- Jeg passer lige så godt på tingene i køkkenet, som var det mit eget derhjemme. Jeg tror også, at det er derfor, at jeg har rigtig svært ved at slippe det. Der er mange, der siger til mig, hvorfor søger du ikke et job nede ved dig selv, men jeg hører bare til her, siger hun.

INGEN BEBOERE SKAL MANGLE NOGET

I det lille køkken er Gitte Pabijan og hendes kollegaer blevet klar til at servere frokosten, der først byder på sildemadder med rødløg og kapers. To beboere, Kirsten Nissen og Connie Davidsen, sidder klar på deres faste pladser ved frokostbordet, og de er glade for, at det er Gitte Pabijan, der står for køkkenet.

Indblik 27Indblik 27

nyt om navne

Den værdifulde værtKøbenhavns Madhus uddeler hvert år priser til køkkenmedarbejdere og måltidsværter i Københavns Kommune, som gør en særlig ind-sats. Prisen ”Den Værdifulde Vært”, som Gitte Pabijan modtog, er en af i alt syv kategorier. I 2015 blev der givet i alt 13 priser, hvoraf de 7 gik til SUF, der også fik tre priser til tidligere vindere, nemlig Hjerteprisen.

Kort om

Gitte Pabijan

Køkkenansvarlig på afd.3.

Uddannet social- og sund-hedshjælper.

59 år og bor i Faxe La-deplads sammen med sin mand. Gitte har en datter og tre børnebørn.

Ny hygiejnesygeplejerskeSundheds- og Omsorgs-forvaltningen har ansat sygeplejerske Lone Carlsson som ny kvinde i spidsen for god hygiejne.Hendes opgave er f.eks. at tage ud og instruere ledere og medarbejdere, når der udbryder sygdomme som MRSA eller roskildesyge på et plejehjem.

Ny centerchef på Klarahus Britt-Marie Sølvkjær er ansat som centerchef på Klarahus fra den 1. januar. Britt-Marie er 42 år og har de seneste 13 år arbejdet med en bred vifte på det sundhedsfaglige felt – 10 år i hospitalsregi og de sidste 3 år som afdelingsleder på Solterrasserne. Hun er sygeplejerske og bliver færdig med LUP3 uddannelse her i januar.

Næstformand, SUF-MED Susan McAlden er ny næst-formand for SUF-MED og dermed også medarbejdernes repræsentant. Hun har været fællestillidsrepræsentant siden 2009 og repræsenterer i dag 3.000-3.500 medarbe-jdere.

Ny forstander på Bispe-bjerghjemmet Pr. februar er Helle Ravn ansat som forstander på Bispebjerghjemmet. Helle har mange års erfaring med ledelse på forskellige niveau-er. Helle har siden 15. august 2015 været konstitueret som forstander.

personale jubilæum 25 år

AmagerTonie ThomassenSocial- og sundhedsassistentPlejecentret Ørestad1. februar 2016

Johnny AalingHjemmehjælperHjemmeplejen Amager19. februar 2016

Bispebjerg/NørrebroNinna HummelmoseHjemmesygeplejerskeCenter for sundhed1. februar 2016

Kim MaskellChefCenter for HR15. marts 2016

Sine Marianne HjulerSocial. Og sundhedshjælperHjemmeplejen BIN1. april 2016

Vanløse/Brønshøj/HusumEva GanneskovErgoterapeutVBH1. februar 2016

Anni Johanna MalmSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH1. april 2016

Linda SøderholmSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH1. april 2016

Conny SørensenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH1. april 2016

Bettina BaunSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH1. april 2016

Jan NielsenHjemmehjælperHjemmeplejen VBH1. april 2016

- Hun er det mest vidunderlige. Hun ved altid lige, hvad man kunne tænke sig, siger Kirsten Nissen, og veninden Connie Davidsen tilføjer: - Ja, der er altid styr på det, når hun er her.Imens sildemadderne glider ned hos beboerne, har Gitte Pabijan travlt. Hun skal have lunet hakkebøfferne, som de får fra Sølunds store køkken. Samtidig holder hun øje med borde-ne, for at se om alle har noget på tallerkenen, som de kan lide. Nogle beboere skal måske have et stykke rugbrød med tomat i stedet for et med sild. Ingen skal mangle noget, når hun er på arbejde. - Det er vigtigt, at de får noget, som de kan lide. Derfor er det vigtigt altid at spørge til, om maden smagte godt og holde øje med, at de spiser noget. Hvis de vil have noget andet, kan de også få det. Det store køkken er meget fleksibelt, og vi kan altid komme ned og hente noget, hvis beboerne efterspørger noget spe-cielt, siger hun.

Carsten BrylovSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH1. maj 2016

Boye GamHåndværkerLokalområde VBH21. maj 2016

Vesterbro/Kgs. Enghave/ValbyHeidi HanssonSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VKV1. april 2016

Lillan Kate ChristensenSocial- og sundhedsassistentPlejecentret Absalonshus1. april 2016

Heidi HelsbergSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VKV6. april 2016

Gitte RungePlejehjemsassistentHjemmeplejen VKV1. maj 2016

jubilæum 40 årPeter WeihrauchPortørCFO1. februar 2016

Susanne PetersenSocial- og sundhedsassistentVKV1. februar

Kirsten Mona TokunnagaSocial- og sundhedshjælperBIN11. marts 2016

Anette Hugger LindbergSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VKV1. april 2016

Winnie GrandtKontorassistentHjælpemiddelcentret20. april 2016

En kvinde fik hjertestop i det lejlighedskompleks, som so-su-hjælperne Lone Kristensen og Rikke Kristensen arbejder i. De rykkede hurtigt og reddede kvindens liv.

AF ANNE KATRINE HAASE

FOTO: METTE FRANDSEN

- Jeg står og skal ringe til visitationen, og mens jeg taster nummeret, hører jeg en mand ikke bare råbe, men skrige: ”Hjælp! Hjælp! Hun bløder ihjel”, fortæller Lone Kristensen.Da det sker, står hun uden for ældreboligerne i Tranehavegård. Tæt på står kollegaen, Rikke Kristensen, og sammen skynder de sig op i lejlig-heden, som manden råber fra. På toilettet finder de en kvinde siddende i en pøl af blod.- Der er bare blod over det hele. Vi skøjter rundt i blod. Og på det tidspunkt har hun stadigvæk puls, men hun glider væk fra os, fortæller Rikke Kristen-sen.En stor blodåre er sprunget i kvindens ben. Lone

Lone Kristensen (tv.) og Rikke Kristen-sen (th.) fik et skulderklap af Desiree Pe-tersen (i midten) i Hjemmeplejen VKV. De reddede en kvinde, der fik hjertestop.Du kan se en video fra skulderklappet på Vimeo.com. Søg på "skulderklap Lone Rikke".

Kristensen går i gang med at kom-primere blødningen. Hun vikler et håndklæde om benet og presser hårdt med begge hænder. Desuden løfter hun benet op på en spand for at stoppe blødningen.- Så ser jeg, at hun ikke trækker vejret længere. Rikke måler lige puls, og så går hun ellers i gang med hjertemassage, siger Lone Kristensen. Men kvinden sidder i en dårlig stilling, så Rikke Kristen-sen kan ikke helt komme til. Hun må derfor banke på brystet med sin knytnæve. Imens råber og skriger de på kvinden.- Lige pludselig kan vi høre en gispen. Det er lige som om, hun kommer op til overfladen igen og trækker vejret meget dybt ind. Og så giver Rikke et par slag mere, og så kommer der sådan en ujævn vejrtrækning, siger Lone Kristen-sen.

EN LYKKELIG SLUTNING

Hele episoden varede kun et par

minutter, før ambulancen kom og overtog behandlingen. Ingen af dem slap kvinden, før redderne havde hende.- Det føltes jo som en evighed. Det var en spooky oplevelse. Og der er da ingen tvivl om, at jeg ikke glemmer det. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Men jeg er glad for, at jeg reagerede på den måde, som jeg gjorde, siger Rikke Kristensen.De har begge været på førstehjælps-kursus, hvor de både har lært at give hjertemassage og stoppe blød-ninger, så de vidste præcis, hvad de skulle gøre.- Det er med at holde hovedet koldt. Det eneste du kan gøre for-kert er ikke at gøre noget. Vi skal også være glade for, at vi er på en arbejdsplads, der yder førstehjælps-kurser til os. Jeg håber jo ikke, at jeg får brug for det mere, men det er godt at kunne, siger Lone Kristensen.

Hvidovre Hospital har siden fortalt, at kvinden kun overlevede på grund af de to hjælperes hur-tige indsats. Hun er i dag rask og tilbage i sin lejlighed igen, og Lone Kristensen og Rikke Kristensen møder hende indimellem, når de er på arbejde i Tranehavegård.

Vi skøjter rundt i blod

Lone & Rikke reddede liv