indblik - gammel hellerup gymnasium - maj 2016

INDBLIK– E T M A G A S I N A F E L E V E R F O R E L E V E R

ELEVRÅDSHYTTETUR!

DE FRYGTEDE EKSAMENER KOMMER

MAJ 2016

KOM MED INDBLIK PÅ

Vi sætter fokus på eksamensræs- og stress

HVILKEN SOMMERFERIE-TYPE ER DU?INDBLIK giver dig svaret!

REDAKTIONEN

Chefredaktører: Therese Bostrup, Amalie Arvesen

Journalister: Cecilie Bøcher Carlsen, Josephine Varberg Clausen, Frida Marie Bertelsen, Oskar Jørgensen, Christian Ballegaard

Fotograf: Josefine Uht Stritich

KOLOFON

4.gere:Kari Okholm Just, Matilde Dons, Ava Azar, Adam Møller Kretz

Grafisk design og layout:Jim Dandy

2 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

”GHG’s elever er snobbede

og forkælede”. Hvad mener

Jørgen og Mosquito om

denne diskurs om

eleverne på GHG?

Kom med Indblik på

elevrådstur.

Eliteidræt på GHG er en realitet.

Vi har interviewet to eliteelever om

at få yndlingssporten til at hænge

sammen med skolelivet.

Elever på GHG

er stressede.

Studievejledere

oplever årgange

mere ramt af

stress end tidligere.

INDHOLD

06

11

10

12

16

22

27

30

DA SHITSTORMEN RAMTE GHG

ELITEIDRÆT – ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING

ELEVRÅDSHYTTE- ELLER HYGGETUR?

12-TALSKULTUR

Er du stadig i tvivl om, hvad du

skal lave i din sommerferie?

Tag testen her og find ud af det!

HVILKEN SOMMERFERIETYPE?

Danske gymnasieelever fortæller om

livet i Bruxelles efter terrorangreb.

HVERDAG I TERRORREDEN

...men hvad så nu? Huen ligger flot

på hylden og nu er voksenlivet for

alvor begyndt.

ENDELIG FÆRDIG...

Er karakterer det vigtigste for

elever på gymnasiet? Eller er det

rent faktisk kys og kærlighed, der

betyder mest?

KARAKTERER ELLER KYS

3GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

VI ER MERE END SLADDEROG

SEX-SKANDALER


Vi er det blad, som medierne ikke har haft fokus på.

Vi skriver ikke sladder, vi dømmer ikke, vi udstiller ikke

folk – derimod undersøger vi, og vi interesserer os for

andre, og vores intention er at få GHG’ere ud af deres

egen lille sladderboble. GHG er meget mere end slad-

der og gode historier, og det er det, Indblik vil påvise.

Medierne fremstiller os som sexfikserede, snobbede

og forkælede – men efter at have snakket med mange

elever ved vi, at det ikke er det, som skildrer eleverne på

GHG allerbedst: vi har nemlig meget mere at byde på.

Vi håber, at I vil nyde Indblik lige så meget, som vi

nyder at producere det.

Skoleåret er ved at nå sin ende, men først skal vi igen-

nem eksaminerne, hvilket for mange betyder stort

eksamenspres. Det store tema for dette blad er derfor

det kommende eksamensræs for alle tre årgange:

Hvorfor er der opstået den såkaldte ’12-tals kultur’?

Hvordan håndterer man stress i en skriveproces?

Er det vigtigste fra ens gymnasietid egentlig karakte-

rerne? Vi zoomer også ind på de søde fra musik B og

har fokus på elitesportsudøvere fra skolen.

Hvis I vender bladet får INDBLIK et UDBLIK – så med

denne udgave får I både et overblik over dagligdagen

på GHG og verden udenfor.

Af Therese Bostrup og Amalie Arvesen


Vi elever er blevet fremstillet som rige, forkælede møgunger med

overflod af penge og mangel på morale og etik i medierne i et stykke

tid. ”Selvfølgelig er det nederen at hele gymnasiet bliver omtalt som

forkælede møgunger, men hvis man sammenligner med alt muligt

andet, kan det jo godt være, vi er det”. Sådan siger et medlem af den

gamle Mosquito-redaktion, omkring de historier, der har været om

vores dejlige gymnasium i medierne.

I slutningen af marts sendte Radio 24/7 en udsendelse om sex-

historier og sladderblade på de nordsjællandske gymnasier. Siden

har en voldsom ’shitstorm’ ramt GHG. Vi har før haft nogle uheldige

historier om en sexvideo til morgensamlingen, og nu har medierne

haft fokus på os – igen.

Af Therese Bostrup og Amalie Arvesen

DA SHITSTORMEN RAMTE GHG (IGEN...)


DA SHITSTORMEN RAMTE GHG (IGEN...)


Hvilke tanker havde du omkring håndteringen af

situationen ift. at udtale dig til medierne?

I denne her situation begyndte det på et helt fejlagtigt

grundlag fra Radio 24/7. Det handlede om en Mosquito

historie fra 3 år tilbage, som vi jo efterfølgende havde

fået at vide var opspind. Men det synes medierne at

ignorere. Grunden til jeg udtalte mig alligevel var fordi

Berlingske bragte artiklen ”Slappe rektorer svigter”, som

sagde, vi ikke gjorde noget ved bladet, og at vi bare

tænkte på popularitet. Det var som en sag i det gamle

Østeuropa, hvor dommen er afsagt på forhånd. Jeg har

nok en pessimistisk holdning til det, da jeg udelukkende

oplevede, at det var svært at komme igennem med

budskaber om dialog til journalisterne, der på forhånd

havde besluttet, hvor artiklen skulle ende.

Hvordan oplever lærere og ledelsen mediernes frem-

stilling ift. den virkelighed, I har oplevet?

Vi synes jo, at det ikke har noget med virkeligheden på

GHG at gøre, hvor der er god trivsel og glade elever.

Men dermed ikke sagt, at vi ikke siger, der kan være et

problem. Det er ikke, fordi vi mener, at man skal have

lov til at sladre om hinanden, og vi mener heller ikke,

at nogle skal føle sig kede af det eller krænket. Men vi

synes, at fremstillingen er helt vildt overdrevet og helt

ude af proportioner. Og det var jo ud fra det, vi valgte at

tage den beslutning – som jeg ikke er specielt glad for

– om at lukke bladet, eftersom det var kørt så meget op.

Har du nogen fornemmelser for om tonen er blevet

grovere i bladet de seneste år?

Jeg mener, at der nærmest altid har eksisteret gymna-

sieblade, som har koncentreret sig om sladderhistorier.

Jeg tror måske nok, at historierne er blevet lidt mere

pågående og grove, men på samme måde som man

også ser det i andre medier. Det er en generel sprogud-

vikling, ikke specifikt på GHG. Derfor kan jeg ikke holde

ud, når man siger, at ungdommen er værre end nogen-

sinde. I min gymnasietid interesserede vi os også for

fester og drikkerier, så på den måde er der ikke noget

nyt under solen.

Udover at tale med Jørgen Rasmussen, har vi også

fået fat på en fra Mosquito for at høre, hvordan de

forholder sig til lukningen af sladderbladet.

”DET VAR SOM EN SAG I DET GAMLE ØSTEUROPA, HVOR DOMMEN ER AFSAGT PÅ FORHÅND” Jørgen Rasmussen

INTERVIEW MED JØRGEN RASMUSSEN, REKTOR


Har I tænkt over om bladet har udviklet en grovere

tone de sidste år?

De historier, der var der for 3 år siden var værre end

dem, vi har skrevet nu, da der ikke var så meget censur

på dengang. De sidste år har Janni og Jørgen læst bla-

det igennem og har muligheden for at sige til os: ”Det

her – det skal ikke med”.

Hvorfor tror I først bladet er stoppet nu?

Fordi Janni og Jørgen godt ved, at mange elever synes,

det er sjovt. Den eneste grund til det kan leve er fordi

det er meget sjovt.

Tror I elever vil fortsætte med bladet?

Det kommer 100 procent uden for skolen, eller i form af

en facebookgruppe. Så ville én person være ansvarlig –

og det ville jo heller ikke være sjovt. Vi har snakket om

at sælge det uden for skolens grund, for så kan vi få lov

til at skrive, hvad end vi har lyst til, men vi tænker

alligevel, at det ikke er en god ide. Det er nok meget

godt, det går gennem ledelsen, for så har vi belæg for

at gøre det, og så ved ledelsen godt, hvad der står.

Hvad synes I om at ledelsen har stoppet bladet?

Jeg synes, det er fint nok, da det skaber mange pro-

blemer. Der er kommet en diskussion omkring bladet,

og når folk bliver kede af det over, hvad der er skrevet,

synes jeg ikke, det er sjovt. Det skal kun være et blad,

der er for eleverne.

[Redaktionen har valgt at anonymisere eleven fra

Mosquito]

”VI VED GODT, HVOR GRÆNSEN GÅR MELLEM RIGTIGT OG FORKERT, NÅR DET KOMMER TIL SEX” Philip 3.U

”DET ER UTROLIGT MED DEN STIGMATISER-ING SOM VI OPLEVER BARE FORDI VI BOR I – OG GÅR PÅ GYMNASIUM I NORDSJÆLLAND. DET ER UNØDVENDIG MUDDERKAST” Bollette 3.D

HVORDAN OPLEVER ELEVER PÅ GHG AT BLIVE RAMT AF EN SHITSTORM?

INTERVIEW MED ET MEDLEM AF MOSQUITO


ELEVRÅDS-HYTTE- ELLER HYGGE-TUR? Der pakkes ud på sovesalene og

sættes vand over til kaffe. Elevråds-

formændene, Sofie og Morten, læg-

ger an til møde og kalder folk sam-

men i spisesalen. Her bliver dagens

program fremlagt, hvilket inkluderer

debat og sociale aktiviteter for at ry-

ste de mange elevrådsrepræsentan-

ter og suppleanter sammen.

I køkkenet finder man de to

tidligere elevrådsmedlemmer,

Asta og Rebecca, der klargør

frokosten. For at få vores tun-

ger på gled står menuen på

spansk skinke, lokalt fransk-

brød og dansk Kærgården.

Et af dagens fokuspunkter var,

hvorvidt skolens værdier - faglig-

hed fælleskab og mangfoldighed

-stadig er gældende for skolen.

Elevrådet var enige om, at især

mangfoldigheden på skolen er hårdt

udfordret. På mødet var der tale om

en gennemgående Hellerupisering

på skolen, og en generel mangel på

mangfoldighed. Folk stræber efter

at ligne hinanden og er blevet mere

homogene. Årsagen til dette ligger

delvist hos afstandskriteriet, der har

stor indflydelse på, hvilke elever der

bliver optaget på GHG.

Afstandskriteriet har længe eksiste-

ret, men en kommende ændring

sørger for, at elevernes optagelse er

baseret på kilometerafstand i stedet

for rejsetid. Konsekvensen af dette

vil sandsynligvis være en endnu

mindre mangfoldig skole med

mange stereotype og homogene

elever. Det er denne negative effekt

ændringen vil have på mangfoldig-

heden mener elevrådet, der også er

store modstandere af afstandskrite-

riets nye metode. Elevrådets forslag

er at indføre afstandskvoter, der skal

hjælpe med at sørge for at skabe

mangfoldighed på skolen ved at

tillade flere fra andre kommuner

blive optaget på GHG. Hvis det

ikke er muligt, vil de gerne have

at skolens motto blev ændret, så

skolens motto stemmer overens

med realiteten.

Ud over debat, blev der også

holdt oplæg om den nye gymna-

siereform, så elevrådsrepræsen-

tanterne blev up-to-date med de

politiske vinde. Til sidst blev der

plads til en lunken reparationsbajer,

så hovederne også kunne bruges

næste dag.

”FOR AT FÅ VORES TUNGER PÅ GLED STÅR MENUEN PÅ SPANSK SKINKE”

Af Christian Ballegaard


ELITEIDRÆT – ET SPØRGSMÅL OM PRIORITERING

At få sport og skole til at spille sam-

men kan være svært, hvis man har

flere trænings- end elevtimer om

ugen. De forhøjede krav til dag-til-

dag lektier og skriftlige afleveringer

kan hurtigt blive uoverskuelige, hvis

man samtidig skal have overblik på

fodbold- eller håndboldbanen.

Leonora Colmor Jepsen 2.z dyrker

kunstskøjteløb og træner, når sæ-

sonen er i gang, 16 timer om ugen.

Hun er en del af Team Danmark-

ordningen og fik i slutningen af 1.g

derfor tilbuddet om at forlænge sin

gymnasietid med et år. Hun er en af

de heldige, der får lov til at gå på GHG

i hele 4 år, og om sit valg siger hun:

”Jeg syntes det var meget hårdt

i 1.g – at få det hele til at hænge

sammen, så jeg tænkte det var den

bedste løsning”

Team Danmarks 4-års-ordning

indebærer, at alle de C-fag, som

Leonoras klasse har i 2- og 3.g for

hendes vedkommende er udskudt

til hendes 4. år på skolen. Hendes

3.g-år består udelukkende af A-fag

samt musik, som hun har hævet

til B-niveau. En typisk skoledag for

Leonora kan starte med morgen-

træning klokken 6:45 og slutte med

træning fra 16 til 20. Hun er i gang

alle ugens dage undtagen tirsdag,

og på grund af så store mængder

træning kan det være svært at være

skarp i alle sine afleveringer, selvom

klingerne under skøjterne er det.

Støvler i stedet for skøjter, knopper

i stedet for klinger, men samme

idrætsprægede skema. Sådan ser

hverdagen ud for Anton Scharling

Krebs fra 2.i, som bruger ca. 20

timer om ugen på og omkring HIK’s

fodboldbaner. Han træner hver fre-

dag klokken 18, og går derfor oftest

glip af opvarmning til b.la. GHG-

fester og spiller typisk kamp om lør-

dagen, hvilket betyder tidligt i seng,

når man spiller på højt niveau. Til

festerne er det ikke ham, du spotter

i baren, da alkohol i Antons tilfælde

er et no-go, når sæsonen er i gang.

Man kunne forestille sig, at mange

GHG-elever har svært ved at sætte

sig ind hvordan hans weekender

forløber – da de ofte IKKE indehol-

der alkohol. Spørger man Anton,

om hvordan han har det med at gå

glip af sociale arrangementer, som

fester og klasseopvarmninger, siger

han smilende: ”Det er et spørgsmål

om prioritering”

Eliteordningen er i bund og grund

en prioriteringssag. Både skolen og

sporten skal nås, men når det kom-

mer til stykket, skal alle til eksamen,

fortæller eliteidrætskoordinatoren

på GHG Mads Bønnelycke: ”Det

jeg siger til dem, de skal huske er,

at når de kommer til eksamen, så

kommer de til eksamen på samme

vilkår som alle andre. Dvs. hvis de

misser en masse undervisning,

så er det bare ærgerligt” Mads

fortæller samtidig, at ordningen er

en god mulighed, fordi elever der

dyrker sport på elite – eller næsten

elite – niveau, kan fastholde deres

aktivitetsniveau samtidig med, at de

går i skole.

Af Oskar Jørgensen

I 2014 blev GHG godkendt som

Idrætsgymnasium under

Gentoftes Eliteidrætsordning.

En eliteordning, der hjælper

eliteidrætseleverne med at

tackle de øgede krav gennem

et mere afslappet forhold til af-

leveringsfrister samt en accept

af større fravær, hvis det skyldes

træning eller turneringer.


STUDIEVEJLEDERE: ELEVER PÅ GHG ER BLEVET MERE

STRESSEDE

Vi føler, at vi skal det hele: Vi skal i

byen torsdag, fredag og lørdag, se

godt ud (også med tømmermænd

OG på Instagram), have et fritidsjob,

hvor vi tjener mange penge til at

finansiere hele baduljen – ooog få 12

i alle afleveringer. Samtidig.

Alle de forventninger kan få mange

til at føle sig pressede i hverdagen.

Faktisk føler hver anden gym-

nasieelev på landsplan sig ofte

stresset, viser en undersøgelse fra

Danske Gymnasieelevers Sam-

menslutning. Og det gælder også på

GHG, fortæller Dorthe Mondrup, der

har været studievejleder på skolen

i 15 år: ”Inden for de senere år er

eleverne klart blevet mere stressede.

Det er både de høje karakterkrav fra

de videregående uddannelser som

presser på, men også presset om at

skulle være en succeshistorie”.

Ifølge studievejlederen handler det

helt klart om et forhøjet forventning-

spres. Vi har generelt høje forvent-

ninger til succes, og karakterpresset

for de videregående uddannelse er

steget. Et gennemsnit på 10 for at

komme ind på drømmestudiet er

blevet mere og mere almindeligt,

og mange uddannelser hæver hvert

år snittet. Dorthe mener, at stressen

specielt kommer op til eksaminerne:

”Der er en gruppe som er meget

belastede, og det ser vi [studievejled-

ningen] som et problem”.

Dorthe fortæller videre om de

specielle teknikker, som studievejled-

ningen giver meget nervøse elever

op til eksaminerne og om metoder,

som elever kan bruge til at overskue

afleveringer bedre. Studievejlederne

kommer også på besøg i klasserne

for at give teknikker og tricks til alle

eleverne. Hun tilføjer, at mange

elever håndterer det uden proble-

mer: ”De har en ”naturlig” stress og

nervøsitet, og kan sagtens magte at

håndtere stressen.”

Af Cecilie Bøcher Carlsen

STRESSEDE


- I Gentofteområdet er det 94%, der tager en studentereksamen.

På landsplan er det omkring 70%.

- Hver anden gymnasieelev føler sig stresset ofte eller dagligt, mens over 70% af eleverne

føler, at den stressede hverdag går ud over deres koncentration.

- 52,1% af eleverne mener at årsageren er for mange lektier og afleveringer,

imens 39,1 % mener det er for lange skoledage. (Undersøgelse af Danske

Gymnasieelevers Sammenslutning).

hurtige til eksamenslæsning fra studievejleder Anne Krabbe:• Læg en realistisk plan for din eksamenslæsning

• Skab en fornuftig døgnrytme – få søvn nok, del din arbejdsdag op i effektiv

læsning og små pauser og husk at slappe af efter en koncentreret arbejdsdag

med eksamenslæsning

• Tænk positivt om din kommende eksamen – forestil dig, at det bliver en succes

FAKTA FAKTA FAKTA

3


Tre dage i SRO-land

Stress. Sved. Pres. Skriveri. Overspringshandlinger. Alt dette og mere til oplever samtlige elever under opgaveskrivning. Passer denne stress-dagbog også til dig?Følg med i en 2.G’ers hverdag under SRO-skrivning.

Dag 1Klokken 9.00 Prøver at få nogle af de søvndrukne hjernetandhjul i omdrejninger, mens computeren brummende kaster sit kolde blå lys ud i rummet. Klokken 9.02Det rituelle Facebookbesøg ruller hen over skærmen. Klokken 10.00 Maven fuld og hovedet tomt, opgaveskrivningen begynder. Klokken 11.00Nettet er gået, og jeg ligeså. En forfriskende forårstur til biblioteket, hvor arbejdet fortsætter. Klokken 12.00 Hvis jeg nu læser den samme linje i lang nok tid så skal siderne nok fylde sig selv. Klokken 13.00Frokosten springes over, mens eftermiddagens effektivitet efterlyses. Klokken 13.42Sulten kommer luskende og stjæler min dyrebare koncentration. Det kan aldrig betale sig med overspringshandlinger, især ikke når det gælder frokost. Klokken 15.00Jeg trækker mig tilbage til vante omgivelser, og spiser hvad køleskabet gemmer. Klokken 16.00De sidste dråber af hjernens formåen bliver sat på arbejde, og lader et par sjaskede sætninger samle sig på tastaturet. Klokken 16.59Fyraften

Af Christian Ballegaard


Dag 2Klokken 8.17Ankommer på skolen til SRO-vejledning. Kunne godt have brugt en eller to horisontale timer mere.Klokken 9.00 Prøver at finde min indre SRO-ro på skolen, hvilket lykkes, lige indtil bordfodboldbordenes buldren får mig til at vende snuden hjemad. Klokken 11.00 Nu er der fart over feltet, ¼ færdig, det kalder for en velfortjent pause. Klokken 13.00 I dag er der ikke plads til svinkeærinder, frokosten skal overholdes til punkt og prikke. Klokken 15.00Går en tur i forårssolen, inden jeg går fra forstanden. Klokken 17.11Vågner efter en dejlig lang morfar, og lader igen fingrene køre over tastaturet. Klokken 18.00 Halvvejs med opgaven, og forlader selvsikkert det lange arbejde.

Afleveringsdagen Klokken 10.00Lider nederlag til fjernsynets uimodståelige tiltrækningskræft, og lader tiden glide væk under mine fødder. Klokken 11.00Har forskanset mig i stuen med blikket suget fast til computerskærmen.Klokken 13.00Holder en times frokostpause for at undgå at få firkantede øjne. Klokken 14.00Presset begynder så småt at invadere mine fintfølende skrivenerver. Klokken 15.00Kigger skiftevis fra ur, til opgave, ur, opgave¼. Klokken 16.00Sætning efter sætning går jeg i kødet på opgaven, mens tanken om de tomme sider løber mig koldt ned ad ryggen. Klokken 17.00Et hoved så kogt at det kunne serveres al dente på den lokale italienske. Klokken 20.00Krydser mine fingre, og sætter hjemmeautoriteterne til at rette de værste skavanker. Klokken 21.00De gamle rammer dynerne, mens stuens ensomme lampe oplyser mit anspændte ansigt.Klokken 22.00Sveddråberne pibler frem fra min pande, mens hovedet dunker og hænderne ryster. Klokken 23.52

SÅDAN.....Lectio siger afleveret, og jeg siger godnat.


KARAKTERERELLERKYS?

– hvad kommer du til at huske?Af Cecilie Bøcher Carlsen

” DET VIGTIGSTE MINDE FRA MIN TID PÅ GHG ER HELT KLART MIN KLASSES STUDIETUR TIL TANZANIA!”

” DA JEG FIK MINE GODE VENINDER DA VI STARTEDE I 1.G, OG DA JEG SKIFTEDE LINJE OG BLEV “OPTAGET” MED DET SAMME”

Nu hvor eksaminerne nærmer sig, er det kun karakterer og gennemsnit

der fylder vores hoveder. Men hvad kommer til at stå som dit tydeligste

og stolteste minde når du kigger tilbage på din gymnasietid? 12-tallet

til tyskeksamen eller til ravefesten hvor du endelig fik et kys af ham

den allersødeste fra parallel klassen? Vi har spurgt Jer:


” DA JEG FOR FØRSTE GANG KLICKEDE MED MIN KLASSE OG FIK GODE VENNER”

” DET FAGLIGE UDBYTTE OG PROGRESSION.”

” MANGE TING, DE DEJLIGE FESTER, GODE VENSK-ABER, BLÅBOG-STUR! DER ER UTALLIGE, MEN IKKE SÅ MEGET KARAKTERERNE... :)”

”MIT MINDE ER VEL RET KLI-CHE IFT. JERES SPØRGSMÅL. MIT VIGTIGSTE ØJEBLIK ER NEM-LIG KYSSET TIL RAVEFESTEN SIDSTE ÅR MED MIT CRUSH. DET ENDTE MED AT VENDE OP OG NED PÅ MIN HVERDAG FOR NU ER VI KÆRESTER!”

”MIT BEDSTE MINDE PÅ GHG ER MIN FØRSTE SKOLEDAG I 1.G, HVOR JEG MØDER MIT FØRSTE RIGTIGE CRUSH, SOM SÅ OGSÅ VARER HELE 1.G. HAN GIK I 2.G PÅ DET TIDSPUNKT, OG VAR TOTUR FOR OS PUTTER, SÅ DET HELE VAR MEGET SPÆNDENDE. PÅ BELLEVUE ENDER VI SÅ MED AT KYSSE OG TAGE HJEM SAMMEN EFTER. ‘VI SES STADIG EN GANG I MELLEM.”

”MUSICALLEN I 3.G. JEG HAR VÆRET EN DEL AF MUSICALLEN ALLE TRE ÅR, HVOR JEG HAR GÅET PÅ GHG. I ÅR VAR JEG DOG SKUESPILLER FOR FØRSTE GANG OG DET VAR SÅ FEDT! MAN KOMMER TÆT PÅ FOLK FRA ANDRE KLASSER OG PÅ TVÆRS AF ÅR-GANGE, HVILKET ER SUPER FEDT. DET AT VÆRE MED TIL AT SKABE NOGET HELT FRA BUNDEN SAMMEN MED ANDRE MENNESKER ER HELT FANTASTISK. OG DET HAR VÆRET FANTASTISK ALLE TRE ÅR, OM DET SÅ HAR VÆRET SOM STATIST, KOSTUME DESIGNER ELLER SKUESPILLER. DET ER HELT KLART DET BED-STE MINDE FRA MIN GYMNASIETID INDTIL VIDERE”


STREET STYLE

ChristiaNGIESE:FYSIK, KEMI

T-shirt:

Esprit

Bukser:

Lee Jeans

Sko:

Nike

Briller:

Anglo American

Kasket:

San Antonio Spurs


STYLE

Jonaschristensen:idræt,samfundsfag

T-shirt:

Weekday

Trøje:

Han Kjøbenhavn

Bukser:

Weekday

Sko:

Nike

LÆRER-EDITIOn


SØD MUSIK PÅ B-NIVEAU

Af Frida Marie Bertelsen

Jacob Sommer &

Mathias Rishøj

Eksamenstiden er ved at nærme sig for musik-B-eleverne på Gammel

Hellerup Gymnasium. Der spilles og synges, redigeres og indspilles, og med

de forbedrede faciliteter og lokaler i GHGs nye krea-bygning, har musik-

B-eleverne stor mulighed for at slå sig løs på instrumenterne og dermed

opnå det bedst mulige eksamensprodukt.


Indblik har talt med tre musik-B-elever fra GHG om det

særlig ved faget – Mathias Rishøj 3.h, Jacob Sommer 3.u

og Astrid Sjö 3.w. Alle tre elever har et unikt talent inden

for musikken. De brænder for musik og finder glæde i

musiktimerne på GHG. Ifølge de tre elever har de nye

faciliteter forbedret undervisningen i stor stil. ”Faciliteterne

er meget bedre end før. Lokalerne giver en bedre lyd

samtidig med, at de er meget lydisoleret. Derudover er

der et bredt udvalg af instrumenter, hvilket er super fedt”,

siger Mathias Rishøj. Det er til stor glæde for de tre elever,

at der endelig er plads til at udfolde sig musikalsk. Mellem

de to store musiklokaler er der bygget ekstra små øvelo-

kaler, der giver anledning til koncentration og fordybelse

for musikeleverne.

Musik-B er lige nu ved at indspille og kreere deres eksa-

mensprojekt. ”Det er en lydproduktion, som er et num-

mer, vi alle sammen har skrevet og komponeret”, siger

Astrid Sjö. ”Vi har lavet vores eget nummer. Vi indspiller

dette nummer på et musikprogram på computeren. Det

er vi alle sammen med til at redigere i” fortsætter Jacob

Sommer. Eleverne giver udtryk for, at projekter som

disse er med til at udvikle deres færdigheder inden for

redigering og musikproduktion som helhed. Dog siger

de samtidig, at på trods af deres store engagement i

musiktimerne, er musikken ikke noget de vil studere eller

leve af i fremtiden. Mathias Rishøj siger: ”Jeg synes, det er

hyggeligt. Det er ikke nødvendigvis fordi man ønsker en

videre karriere med musikken, men det er god erfaring.

Musik fungerer som et frirum, og det er dejligt at kunne

lægge bøgerne fra sig”.

Indblik har spurgt eleverne hvorfor man skal hæve musik

fra c-niveau til b-niveau. Til det svarer de i enighed ”Hvis

man gerne vil lave noget med musik fremover, er musik-

B en god mulighed. Eksempelvis er der én på vores hold,

der gerne vil være lydtekniker. Undervisningen giver ham

dermed et billede af, hvad det egentlig kræver af én at

være lydtekniker”. Jacob Sommer påpeger, at niveauet på

musik-B er højere end på musik-C. ”Der er mere teori og

teorien er tungere, men det er noget teori, som man kan

bruge til noget, hvis man ønsker det. Dem der har valgt

musik-B interesserer sig generelt mere for musik, og det

er virkelig motiverende”

Så hvis du er til god musik, elsker pause fra bøgerne og er

helt vild med Nicks accent, så anbefaler de tre elever fra

GHG at hæve musik fra C- til B-niveau.

Mathias Rishøj:

Guitar og sanger

Astrid Sjö: Klaver Jacob Sommer: Guitar og keyboard


Endelig færdig – men hvad så nu?

Studenterhuen venter enten lige om hjørnet, ellers om ét eller om to år.

Du er spændt på at være færdig med de tre hårde år og blive en fri fugl,

der er klar til at sprede vingerne. Men hvad skal du så lave? Skal du starte

direkte på universitet eller have et sabbatår? For at hjælpe dig lidt på vej har

Indblik talt med gamle elever fra GHG om deres valg.

Af Frida Marie Bertelsen

Rejse i sabbatåretKari Okholm Just og Matilde Dons har valgt at rejse i

sabbatåret. Sammen er de draget mod surfernes paradis

Australien og Asiens varme lande Vietnam og Burma.

Hvorfor har I valgt at tage på en rejse i sabbatåret?

Efter at have siddet 13 år på en skolebænk, havde vi be-

hov for at komme ud og opleve verden. Det er nærmest

det eneste tidspunkt i ens liv, hvor man har mulighed

for bare at tage af sted og efterlade alt derhjemme. Man

lærer en masse om sig selv og om at stå på egne ben –

og så får man en masse oplevelser. Vi tror, at det er en

meget god idé lige at mærke efter, hvad man egentlig vil,

i stedet for at tage en forhastet beslutning.

Hvordan fik I råd til at rejse?

Vi har begge arbejdet fuldtid i den første halvdel af

vores sabbatår. Matilde arbejdede som piccoline på

Herlev hospital og jeg (Kari) arbejdede som piccoline og

receptionist i et advokatfirma. Og så var en stor del af

vores julegaver tilskud til rejsen. Vores tur har indtil videre

været en blanding af roadtrip, camping, storbyferie og en


Endelig færdig – men hvad så nu?

masse udendørsaktiviteter i

flotte omgivelser. Vi har stået

for planlægningen af det hele selv. Vi

er bare sprunget ud i det uden rigtig

at have så meget andet på plads end

flybilletterne. Resten finder vi ud af

undervejs. Efter et stykke tid begyn-

der rejsen at føles som hverdag, hvor

man bare laver hvad man lige føler

for den dag - og det er virkelig fedt!

Hvad er jeres fremtidsplaner?

Vi vil begge gerne have to

sabbatår i alt. I starten var vi

lidt i tvivl, men vi har fundet ud af at

vi gerne vil rejse endnu mere. Vi har

planer om at flytte hjemmefra sam-

men her til sommer, og derefter vil vi

i gang med at læse i 2017.

- Vi havde et behov for at komme

ud og opleve verden.


Arbejde i sabbatåretAdam Kretz har fravalgt den store

rejse og har i stedet arbejdet og

spillet musik i sit sabbatår. For ham

har året været en god mulighed for

at træffe den rigtige beslutning i

forhold til videre studie.

Hvorfor har du valgt at have et

sabbatår og hvad har det hjulpet

dig med?

Mange elever ved ikke, hvad de vil

efter gymnasiet, og de har brug for

noget afslapning – og det var sådan,

jeg også havde det. Jeg havde ikke

lyst til at starte på et studie, før jeg

følte mig helt klar.

Sabbatåret har klargjort mig til min

videre færden i livet og har hjulpet

mig til at finde frem til, hvad jeg

vil. Jeg er nu sikker på, at jeg skal

studere statskundskab. Det studie

starter jeg på til sommer. For mig har

det været en fordel at blive hjemme.

På den vis har jeg haft meget tid til

at planlægge mit liv efter sabbatåret.

Hvis jeg derimod havde valgt at tage

ud og rejse, tror jeg, at de mange

indtryk ville gøre det svært for mig

træffe den rigtige beslutning for hvad

jeg ville efterfølgende.

Nu hvor du har sabbatår, hvorfor har

du så ikke valgt at rejse?

Jeg havde ikke taget en konkret

beslutning for min tid efter gym-

nasiet. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg

ville. Jeg holdte en lang sommerferie

og tog det som det kom. Det var ikke

et behov for mig at komme afsted. I

stedet har jeg brugt tiden på at spare

penge sammen. Derudover arbejder

jeg i Waterfront Shopping i en butik

kaldet Tinderbox. Jeg havde ikke lyst

til at sige op for at tage ud og rejse. I

stedet for at tage ud og rejse har jeg

brugt mellemtiden til at planlægge,

hvad jeg ville. Derudover er en stor

rejse dyr. Nu hvor jeg har fravalgt

den store rejse, har jeg også et

større økonomisk overskud til at

flytte hjemmefra.

- Jeg vidste ikke rigtig, hvad

jeg ville.


Hvad laver du udover at arbejde?

Jeg spiller trommer. Musikken som helhed betyder meget

for mig og fylder meget i mit liv, og den er nok én af de

største årsager til, at jeg er blevet hjemme. Jeg bruger

enormt meget tid på musik. Jeg øver 2-3 gange om

ugen. Derudover er jeg begyndt til violinundervisning og

erhvervet mig en violin, hvilket jeg også har brugt penge

på. På trods af at jeg har fravalgt den store rejse, har jeg

alligevel haft plads til små weekendture til bl.a. Bruxelles,

Berlin, London og Madrid. For mig passer det langt bedre,

da jeg samtidig kan beholde mit fuldtidsjob og dyrke

min musik.

Direkte på universitetetAva Azar har valgt at starte direkte på universitet

efter hun blev student i sommer. Lige nu læser

hun til tandlæge på Panuminstituttet på

Københavns Universitet.

Hvorfor har du valgt at tage direkte på universitet?

Jeg havde ikke et behov for at holde en pause efter

skole. Derudover holder jeg af at “leve” som studerende,

så jeg følte, at den direkte vej passede perfekt. Man

starter et helt nyt kapitel i sit liv i nye omgivelser og

med nye fællesskaber.

Overvejede du et sabbatår? Hvis ja, hvorfor gjorde

tog du det så ikke?

Ja, jeg overvejede faktisk sabbatår meget kraftigt, da jeg

rigtig gerne ville ud at rejse, være frivillig og opleve andre

kulturer. Men jeg brød mig ærlig talt ikke om tanken om

at skulle arbejde fuldtid i et halvt år for at spare op, og

derefter bruge pengene det næste halve år. Det krævede

overvejelse at blive sikker på mit valg, men jeg har egent-

lig hele tiden været sikker på valget om at tage direkte

videre.

Føler du, at en lang pause er trængende efter tre års

afleveringer på stribe, så tag et sabbatår og lav noget,

du finder meningsfyldt. Hvis du gerne vil ud at rejse og

opleve verden, så gør det. Eller hvis du egentlig slet ikke

er skoletræt og synes, at universitetet lyder super spæn-

dende, så drop sabbatår og tag springet. Det bedste er

bare at gøre det, man føler giver mest mening for sig selv.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Jeg fokuserer ikke særlig meget på fremtiden lige nu, som

da jeg gjorde på gymnasiet. Lige nu nyder jeg egentlig

bare at studere på mit drømmestudie - men jeg planlæg-

ger da eksempelvis at rejse sammen med Tandlæger

Uden Grænser og være frivillig og opleve andre kulturer.

Og hvis alt ellers går som det skal, kan jeg forhåbentlig

kalde mig selv færdiguddannet tandlæge i 2020.

- Jeg havde ikke et behov for at holde en pause

efter skole.


Hvilken sommerferietype er du?Hvilken sommerferietype er du?START HER

Hvad er din yndlings sommerbeskæftigelse?

Nyde solen

Sommerdrikken?

Lunken DP (altså øllen)

RozzLivsnyder i

Cannes

Iskold rosé

Møde nye mennesker

Tjekkisk nationalØL

På en hostel-sovesal Ved just-eat-

udbringelser til Netflix-marathon

Over et spilølbowling

Til yacht-fest

Interrail Slackeren

Sove længe


UDBLIK– E T M A G A S I N A F E L E V E R F O R E L E V E R

MAJ 2016

”JEG MÅTTE IKKE GÅ I BYEN”

Dansk teenager i Bruxelles:

Nikolaj Tranholm-

Mikkelsen 3g

Har din hverdag ændret sig

det sidste halve år?

For det meste har hverda-

gen ikke ændret sig så

meget, dog kan man helt

sikkert mærke at ens at-

titude i forhold til at tage til

steder med en høj koncen-

tration af mennesker er

marginalt ændret. Det, at se soldater foran shopping cen-

tre, i byen og i metrostationer er lidt chokerende, men det

hjælper en til at føle sig mere sikker. Når terror-niveauet

har været højest, har der været meget få mennesker

inde i byen, hvilket har tvunget værtshuse, natklubber og

restauranter til midlertidigt at lukke, som derfor har mistet

en masse penge.

Er der ting, du ikke tør længere, som du plejede at turde?

Man skal huske at det stadig er 400 gange så sandsynligt,

at man i Europa dør i en bilulykke end i et terrorangreb -

og jeg sætter mig stadig med glæde ind i en bil. På trods

af det, er det dog sandt at tanken om, at noget som et

terrorangreb kunne ske, er mere til stede i baghovedet,

når man er et sted med mange mennesker.

“MAN SKAL HUSKE AT DET STADIG ER 400 GANGE SÅ SANDSYNLIGT, AT MAN I EUROPA DØR I EN BILULYKKE END I ET TERRORANGREB - OG JEG SÆTTER MIG STADIG MED GLÆDE IND I EN BIL.”

Uccle – ‘Hellerup’ området i Bruxelles. Her ligger Europaskolen, hvor størstedelenen

af danskere, der bor i Bruxelles går.

I dette blad har INDBLIK fået UDBLIK. Vi er stolte af at vi

på GHG kan kigge ud over skolens grund og ikke bare

være opmærksomme på, hvad der sker på skolen, men

også hvad der sker udenfor, som vedkommer os elever

på en anden måde.

Bruxelles blev i slutningen af april ramt af terror –

Indblik har talt med danske unge, der går i gymnasiet

i Bruxelles, om hvordan en hverdag i et terrorramt

område ser ud.

Efter gymnasietiden skal vi alle erstatte de hårde mor-

genmoduler med noget andet. Men hvad der skal ske

efter huen er på? Vi har taget et udblik til tiden, hvor

huen er lagt på hylden. Skal du læse videre? Rejse jor-

den rundt? Tjene en masse penge? – eller måske noget

helt fjerde? En række 4.g’ere giver os et indblik i deres liv

efter tiden på GHG.

INDBLIK HAR FÅET

UDBLIK31 GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

Nikolaj Tranholm-

Mikkelsen 3g
















en masse penge.















på en anden måde.




område ser ud.








INDBLIK HAR FÅET

UDBLIKHVERDAG I

TERRORREDEN

Indblik har snakket med flere danske gymnasieelever fra

Europaskolen i Uccle, en forstad til Bruxelles, ikke langt fra

det berygtede Molenbeek.

Efter terrorangrebene har den i forvejen strikse skole

strammet sikkerheden for eleverne endnu mere, og kun

de ældste årgange må forlade skolens område, som er

beskyttet af høje mure og 4-5 vagter ved alle indgange.

Lærere og voksne skal hele tiden bære deres skole-

identitetskort synligt og må absolut ikke komme ind på

skolen, hvis ikke de har det, selvom vagterne kender dem.

Europaskolen har valgt at øge sikkerheden, fordi de som

skole er et åbenlyst terrormål, da det er EU medarbe-

jdernes børn, der typisk går der. Man kan dog spørge sig

selv, om de seneste terrorangreb i Paris og Bruxelles ikke

har været et bevis på, at man netop ikke altid kan regne

med de oplagte mål, men derimod i princippet kan for-

vente det, hver gang man vælger at tage metroen, gå til

koncert eller bare leve livet. Burde man derfor også gøre

lignende på Gammel Hellerup - bare for sikkerhedens

skyld? Eller skal man leve videre uden frygt?

Vores allesammens rektor Jørgen Rasmussen har udtalt:

“Gammel Hellerup har siden 2009 haft en kriseplan, som

krævet af Undervisningsministeriet. Planen indeholder

et kriseberedskab, der skal træde i kraft, hvis der sker en

ulykke eller anden krise på skolen. Jeg skal dog under-

strege, at der forhåbentlig er minimal risiko for, at vi

nogensinde får brug for at aktivere dette kriseberedskab.”

Her bliver Gammel Hellerups grundholdning omkring

truslen om terror understreget ved at vi skal kunne gå i

skolen upåvirket og ikke lade vores liv dirigere af hæn-

delserne, mens vi stadig indirekte er beskyttede.

2 hurtige til 2 udlandsdanskere

Amanda Sejersen 2g

Har bylivet ændret sig?

Ja, de første to måneder af det øgede beredskab ville

mine forældre ikke have, jeg tog i byen. De ville hellere

have vi blev hjemme hos

hinanden. Når man nu er

inde i byen, går der flere

militærfolk og politi rundt

på gaden, når man laver

almindelige hverdagsting.

Er der ting, du ikke tør

længere, som du plejede

at turde?

Efter angrebet tænker jeg mig om en ekstra gang før jeg

skal ind i byen, og søger ikke steder, hvor der er flest folk.

Jeg synes ikke, vi skal lade os påvirke eller lade det ændre

vores liv og hverdag, men det gør det - uheldigvis

- alligevel lidt.

Af Josephine Varberg Clausen

Maalbeek – Stationen, der var under angreb i Marts 2016.

Belgien har det sidste halve år stået til regnskab for talrige terrortrusler, forøget beredskab,

mindsket turisme og reelle angreb. Selvom Bruxelles og København umiddelbart ikke er langt

fra hinanden som storbyer, kan det være svært at relatere til at være omringet af det umiddel-

bare kaos, der finder sted i Europas hovedstad netop nu.

MOLENBEEK – EN RADIKALISERET BYDEL I BRUXELLES, DER OFTE KNYTTES TIL TERROR-ORGANISIATION IS SÆRLIGT EFTER DE VOLDSOMME TERRORANGREB I PARIS. BYDELEN ER DYBT TYNGET AF ET HØJT NIVEAU AF FATTIG-DOM, NARKOTIKA OG GADEKRIMINALITET.

Zaventem lufthavn – Lufthavnen, der blev bombet, og nu ikke kommer til

at fungere optimalt igen før om flere måneder. 1,5% af Belgiens samlede økonomi stammer fra flytraffikken,

og det kommer derfor til at have store koneskvenser for landet.


Nikolaj Tranholm-

Mikkelsen 3g
















en masse penge.















på en anden måde.




område ser ud.








INDBLIK HAR FÅET

UDBLIK28GAMMEL HELLERUP GYMNASIUM

indblik - gammel hellerup gymnasium - maj 2016

Documents