Sundhed og omsorg i København Tag bladet med hjem

Indblik2012#02

Nøgenscener er stadig grænseoverskridende

Sofie Gråbøl:»

Et stille plejehjem er et kedeligt plejehjem.

Børn, dyr, fester, udflugter og konkurrencer er derfor med

til at sætte liv i kludene.

… på plejehjemmetHalløj

Læs IndBLIks tEma omdEt LEvEndE pLEjEhjEm.

Kamp mod fraværHetz slår dig hjem -ansvar gør dig rask

Lillian og tage ville gerne sige farvel på

plejehjemmet, selv om tage boede hjemme

Tage ville dø hos sin kone

Livet skal leves – også på plejehjemmet

det kan være rart med fred og ro, men det er ikke lykken at sidde i den samme lænestol fra morgen til aften – heller ikke, når man bor på plejehjem.

Derfor gør mange plejehjem en stor indsats for at skabe liv og glade dage. Personalet arrangerer for eksempel Olym-piske Lege, erindringsdans og koncerter. Nogle plejehjem tager på sommerferie med beboerne eller i bus fra Gedser til Skagen, som du kan læse i klummen på bagsiden.Rigtig mange plejeboliger har faste besøgsaftaler med børnehaver, der kommer på tur og synger og leger. Her i bladet - i vores tema om liv på plejehjemmet - kan du blandt andet læse om venskabet mellem 76-årige Egon fra Nybodergården og Buster fra vuggestuen Trekløveren.

I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder vi på at få endnu flere frivillige medborgere til at engagere sig i arbejde på plejehjemmet – så boligerne bliver en del af lokalmiljøet, og aktive borgere kan få glæde af at være noget for bebo-erne på plejehjem. En af disse frivillige ildsjæle er pensioneret tømrer Ole Møller, som de seneste fem år har været frivillig på Pop-pelbo. Han kører ture i centerets minibus, og hver onsdag laver han træværksted med beboerne. Imens går snakketøjet om gamle dage til stor glæde for beboerne – og mindst lige stor glæde for Ole Møller.

Du kan også læse om hvorfor kæledyr bringer det bedste op i os og derfor også er en rigtig god og livgivende ide på plejehjemmet: Når man kæler med en hund eller kat, stiger hormonet Oxytocin, også kaldet ’det sociale hormon’. Det samme sker, hvis man får et kram på bare 30 sekunder, hvorfor det også kaldes kram-hormonet og menes at give ro og velvære i kroppen.

I København arbejder vi målrettet på at lukke livet ind på plejehjemmene.For eksempel er området ved De Gamles By på Nørre-bro ved at blive udviklet til at huse universitetsbygninger, børneinstitutioner og sansehave til kræftramte. Det grønne område åbnes op for alle borgerne på Nørrebro, så livet på den måde kommer til plejeboligerne.

I dette blad er der inspiration til at skabe mange forskel-lige typer liv på plejehjemmet. Det er kun jer ude på plejehjemmene og de lokale ildsjæles fantasi, der sætter grænsen.

God læselyst,

Lene Sillasen

Lene Sillasen, adm. direktør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

16 -17

21

10-18

2

Det kan være rart med fred og ro, men det er ikke lykken at sidde i den samme lænestol fra morgen til aften – heller ikke, når man bor på plejehjem.

»

Indblik 2012#02 3

Indblikjuni 2012 # 02

06 Kampen mod sygefraværetHetz slog Lene hjem – ansvar gjorde Mette rask

Liv på pLejehjemmetEt stille plejehjem er et kedeligt plejehjem

08 Halløj på plejehjemmet10 det levende plejehjem12 Jubii, vi skal på plejehjem14 månedsløn: en pakke hundekiks

16 Hjælperne bliver lidt som en del af familien Ros til medarbejderne i ny undersøgelse.

18 Tage ville dø hos sin koneTage ønskede, at han måtte leve én dag længere end sin elskede kone. Men så fik han kræft.

20 masser af medarbejdergoderKom i Tivoli, teater og zoo med rabat

21 Nøgenscener er grænseoverskridendeLæs om Sofie Gråbøls grænser, og stil spørgsmål til Joachim Boldsen og vind præmier.

22 et Nørrebro uden træk og slipElsa Knudsen skulle bære toiletspandene ned i gården

bagsidenFra passiv til aktiv – fra Gedser til SkagenHvem siger, man ikke kan køre Danmark tyndt med plejehjemsbeboere?

TEMA

14-15

2012#02 Indblik

kolofonInDblIKMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

UDgIver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 33 66 23 25

Adm. direktør Lene Sillasen er ansvarlig for bladets indhold.

reDAKTIOn FOTOgrAF Anne-Li Engström

AD'erMai-Britt Bernt Jensen/Frit-fald

TrYK KLS Grafisk Hus. Oplag: 8.000

Morten Romby Journalist

Jørgen SchlosserRedaktør

KOnTAKTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til indblik@suf.kk.dk

DISTrIbUTIOn Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til indblik@suf.kkdk

Lone RoesgaardJournalistpraktikant

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

forside:Foruden reportagen med vuggestue børnene på Nybod-ergården side 12, er der i bladet billeder fra Huset William, der har en fast aftale med en børnehave. Blandt andet forsidebilledet.

Stil Spørgsmål til Joachim boldsenog vind!

SoSU-uddannelse med velfærdsteknologiTeknologi som fx plejetoilet-ter, loftlifte og elektriske cykler bliver i fremtiden en større del af ældreplejen, og nu bliver de også en del af SOSU-uddannelsen. Fra september 2012 tilbyder SOPU skolen i København nemlig en ny SOSU-assistent uddannelse med særligt fokus på velfærdstekno-logi. Uddannelsen tager 2 år og ti måneder og tages – i modsætning til den nuværende uddannelse – som et samlet forløb.

Utilsigtede hændelser forebyggesNu bliver utilsigtede hændelser registreret elektronisk og samlet i én database. Det sker for at danne et samlet overblik over alle utilsigtede hændelser i Københavns Kommune. Den nye elektroni-ske afrapportering gør det muligt at få detaljeret information om de utilsigtede hændelser, der er foregået. Og det betyder, at det bliver nemmere at forebygge hændelserne med relevant vejledning og kompetenceudvikling. Den nye elektroniske registrering betyder også, at man kan lave statistikker over de utilsigtede hændelser og sammenligne København med andre kommuner.

Slut med krisehjælp i private sagerHvis du oplever meget voldsomme ting på dit arbejde, har du som medarbejder i Københavns Kommune har ret til krisehjælp og an-den psykologisk rådgivning.Men, hvor du hidtil har kunnet få hjælp til både arbejdsrelaterede og private problemer, kan du fremover kun få psykologhjælp til de problemer, der skyldes arbejdet.Det skyldes, at Folketinget har besluttet at beskatte hjælpen. Københavns Kommune finder det uhensigtsmæssigt at stille sund-hedstilbud til rådighed for medarbejderne, som de efterfølgende kan risikere at blive beskattet af og har derfor afskaffet ordningen. Du kan læse mere om krisehjælp og anden psykologisk rådgivning til ansatte her:www.kk.dk/medarbejder. Klik på Københavns Kommune som arbejdsplads.

demens på otte sprogAlzheimerforeningens folder ’10 advarselstegn. Er det en demens-sygdom?’ er nu blevet oversat til otte forskellige sprog. Sund-heds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, har i samarbejde med Alzheimerforeningen fået oversat folderen, der giver en kort beskrivelse af demens og ti symptomer, man kan være opmærksom på. Fremover vil folderen blive brugt i forbindelse med informationsmøder om demens for etniske minoriteter. Og der vil

blive uddelt foldere til en række aktivitetscentre og væresteder, hvor etniske minoritetsgrupper har deres daglige gang.Også de praktiserende læger i København vil blive informeret om folderne. Folderen er oversat til engelsk, kinesisk, urdu, farsi, arabisk, tyrkisk, somali og bosnisk-kroatisk-serbisk. ■

KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT

5

KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT º KOrT nYT º KorT NyT

44

»den skarpe:

Selv hvis den kører hver dag, skal man alligevel støvsuge efter en gang imellem. Man får ikke nogen reel rengøring, hvis man kun bruger en selvkørende støvsuger.Rasmus Partsch, som har testet robotstøvsugere for bladet Tænk.

Indblik 2012#02

▲Wellness på sølund. Beboerne på Sølund får stimuleret

alle sanser, når de går til wellness i aktivitetsafdelingen Midt-punktet. Beroligende musik strømmer ud af højttalerne og duften af røgelse breder sig i rummet. Der er smoothies til

ganen, varmepuder til de ømme muskler og blide berøringer eller massage til ansigt og nakke. Tilbuddet er målrettet

svært demente beboere, og handler om at give kærlig om-sorg og nærvær, der rækker ud over den almindelige fysiske pleje. Med simple midler er det muligt, at få beboerne til at

falde til ro og komme i kontakt med kroppen.

2012#02 Indblik

6 7

SyGefravær º KøbenhAvn KæMper MOD SYgeDAgene

Af Lone Roesgaard

Indblik 2012#02

Kamp mod fravær efter sin skilsmisse for fem år siden

skiftede Mette Jensen, SOSU-as-sistent i hjemmeplejen i Husum, et

travlt job i hospitalsverdenen – med rullende aften- og nattevagter – ud med en stilling in-den for hjemmeplejen. Det skulle jo matche singlelivet med to små børn. I starten havde Mette Jensen ansvaret for sygeplejeopga-verne i teamet. Et ansvar der forsvandt, da opgaverne permanent blev lagt over til syge-plejerskerne. Mette Jensen varetog nu kun hjemmeplejeopgaver som at vaske op, smøre mad og gøre rent.- Det synes jeg var kedeligt. Jeg gik fagligt i stå og blev sådan lidt for tilbagelænet.Gejsten og engagementet dalede, og det blev pludselig meget nemt at tage et par ekstra sygedage. På et år blev det til tre uger.- Det var ikke okay, jeg får da lidt røde ører over det, siger Mette Jensen i dag.Først da hun fik noget ansvar tilbage, knækkede hendes sygekurve. Det skete, da ledelsen for halvandet år siden tog hul på en snak om sygefraværet, der generelt var alt for højt blandt medarbejderne. Sammen prøvede man at finde ud af, hvordan man kunne bringe fraværet ned. Og en af løsningerne blev at uddelegere ansvar.I dag tager Mette Jensen sig blandt andet af administrative opgaver som at lægge nye ydelser fra visitationen ind i systemet. Hun er begyndt at starte nye borgere op. Og hun er blevet praktikvejleder.- Det giver nogle nye udfordringer. Det har været rigtig hårdt, men har også været foder til hjernen, siger hun.Og så er arbejdsglæden kommet tilbage. I ste-det for at tage en ekstra sygedag, møder Mette Jensen nu op – selvom hun er halvsløj. Der er nemlig lavet en fleksibel ordning, så man kan arbejde om formiddagen, og få kollegerne til at tage over om eftermiddagen. Sygefraværet på arbejdspladsen er generelt dalet.- Det giver et bedre arbejdsmiljø, for man sid-der ikke hver morgen og skal dække kollegerne ind, fortæller Mette Jensen, der i år kun har haft to sygedage. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

Ansvar gjorde Mette raskSom alenemor til to små børn i et job, der ikke udfordrede hende fagligt, skulle der ikke meget til, før Mette Jensen tog et par ekstra sygedage.

2012#02 Indblik

eftertanke. Jeg får da lidt røde ører over det, siger Mette Jensen, der tidligere havde et højt sygefravær.

Ledelsen kan:

■ Udstikke klare opgaver og fortælle, hvornår de er udført godt nok■ Give medarbejderne indflydelse på fordelingen af opgaver■ Undgå forskels­behandling, så alle får spændende opgaver■ Rose medarbejderne

Medarbejderne kan:

■ Vær opmærksom på dine kolleger■ Vær hjælpsom■ Gå i dialog, når der er optakt til en konflikt

Kilde: Læge og Ph.d. Martin Lindhardt Nielsen

Sådan nedsættes sygefraværet !

I københavns kommune kæmper vi for mindre sygefravær. og sygefraværet på sundheds- og omsorgsforvaltningens arbejdspladser er dalet de seneste fem år. Fra 22 dage til nu 18 dage i gennemsnit.her kan du møde to sosU’er, der nedsatte deres sygefravær med rekordfart. v i skal fire år tilbage. Lene Pedersen

har problemer med en lift, der har sat sig fast inde hos en beboer. Hun

ringer efter assistance, men får i stedet en skideballe. ’Det burde du selv kunne klare’, er ordene fra den daværende gruppeleder. - Jeg følte mig dum og tænkte, at det burde jeg måske også, husker Lene Pedersen, SO-SU-hjælper på Bonderupgård. Situationen var ikke enestående. Gentagne gange fik Lene Pedersen at vide, hun skulle tage sig sammen. Og fire måneder efter, at hendes mor pludseligt døde, sagde gruppeled-eren, at nu måtte hun se at komme over det.- Jeg følte, det var en hetz. Og jeg havde ikke særlig meget lyst til at komme på arbejde, fortæller Lene Pedersen, der reagerede ved at melde sig syg. I dag er arbejdsklimaet blevet bedre. Ikke alene er den tidligere gruppeleder væk. Flere personalegoder er også kommet ind. - Der er taget mange tiltag for, at vi skal have det godt, fortæller Lene Pedersen og nævner i flæng: Frugtordning, fysioterapi til de ansatte og mulighed for at bytte en fridag med en kol-lega eller bruge en ferie- eller afspadserings-dag på at tage en øv-dag. - Vi er meget mere opmærksomme på at være kollegiale, siger hun.Lene Pedersen har desuden fået flere ans-varsområder. For eksempel er det hende, der sørger for at depotet er fyldt op med bleer og, hvad der ellers er brug for. Ligesom hun har til opgave at ajourføre døgn- og ugeplanerne i KOS.- Det højner min arbejdsglæde, at jeg har fået de opgaver. Og det gør, at jeg har lyst til at gå på arbejde, siger hun.Derudover er Lene Pedersen kommet med i festudvalget og har været med til at arrangere temafester med blandt andet X-factor.- Festerne gør, at hele huset holder sammen. Og dét har også betydning for arbejdsglæden, fastslår Lene Pedersen.- Nu har jeg kun tre eller fire sygedage på et helt år, siger hun.

Hetz slog Lene hjemTidligere havde lene pedersen fire til fem sygeperioder af en uges varighed på et år. et dår­ligt psykisk arbejdsmiljø sendte hende hjem under dynerne.

8

Tema

9

º lIv på pleJehJeMMeT

Indblik 2012#02

▲

Kodeordet er sjove oplevelser og noget at snakke om med hinanden og med børn og børnebørn, der kommer på besøg. Og gerne dyr med blød pels, der kan kæles med, eller børn med glade øjne og høje stemmer.

Som en forstander siger her i bladet: Det kan godt være, beboerne ikke lever længere, men de har det bedre.

Alle de nybyggede og moderniserede plejehjem i København har gode fællesarealer, hvor der er plads til arrangementer. Og De gamles by bliver nu åbnet ud mod resten af nørrebro. Der skal ske noget og være noget at kigge på. plejehjemmet skal ikke vende ryggen mod verden.

på plejehjemmetHalløjro og regelmæssighed er ikke altid de bed­ste dyder, når man skal drive et plejehjem. Fester, dans, konkurrencer, frivillige borgere, besøgshunde og besøgsbørn står derimod højt på hitlisten hos beboerne.

Indblik har set nærmere på det levende plejehjem.

10

Tema

11

º lIv på pleJehJeMMeT

Indblik 2012#02

i august sidste år kunne beboerne på Poppelbo sætte sig godt til rette i ”flysæderne”. De skulle ud på et års jordomrejse. Der blev serveret flyversjusser på turen, og person-alet agerede stewardesser. Siden da er rejsen gået til en ny destina-

tion hver måned. I maj landede de i Marokko, og marokkansk mad, samtaler om landets tradi-tioner samt en film om Marokko var blandt andet med til at sætte krydderi på beboernes dagligdag. Aktiviteter som en jordomrejse i fantasien øger livskvaliteten og forebygger ensomhed, mener

pleJeHJembeboerne på et plejehjem skal have en bred vifte af meningsfulde aktiviteter at vælge imellem. Det højner livskvaliteten og forebygger ensomhed.

Af Lone Roesgaard

Susanne Christensen, der er leder af pleje-centrene Poppelbo og Lærkebo i Brønshøj.- Hvis man tænker sig, at den ældre har sid-det i den samme lænestol fra morgen til af-ten og kedet sig, kan det være svært for de pårørende at holde en meningsfuld dialog i gang. For hvad kan man snakke om, hvis den ene dag ligner den anden? En beboer, der keder sig, ønsker også ofte at komme alt for tidligt i seng. Det har den bivirkning, at beboeren sover dårligere og står op flere gange om natten, og derved er der også en øget faldrisiko. Desuden fungerer beboerne langt dårligere om da-gen, hvis de ikke har haft en god og stabil nattesøvn, siger Susanne Christensen og fortsætter: - Beboere der har en meningsfuld hverd-ag har overskud. Og det at kunne fortælle om sine oplevelser, giver den enkelte følelsen af, at de stadig har en værdsat plads i livet. Det kan godt være, beboernes liv ikke bliver længere af at lave de her aktiviteter, men det bliver i hvert fald bedre, mens de er her, siger Susanne Christensen.

meningsfuld beskæftigelseAktiviteterne på Poppelbo og Lærkebo foregår over hele plejehjemmet og ikke kun i dagtimerne.- Ved at skabe sammenhæng mellem aktiv-iteterne, oplever beboerne meningsfuld beskæft-igelse, og samtidig virker det mere motiverende, når aktiviteterne foregår både lige uden for døren i egen afdeling og i aktivitetsområdet.- Nogle af de svageste beboere kan for eksempel ikke overskue at gå ned i aktivitetsafdelingen. Når aktiviteterne også foregår ude i dagligstuen,

får de nemmere ved at deltage og dermed blive en del af fællesskabet, siger Susanne Christensen. Ifølge hende bliver der levet op til ‘fra passiv til aktiv’, hvis beboerne stimuleres både intelle-ktuelt, tankemæssigt og fysisk. På Poppelbo og Lærkebo sker det blandt andet gennem Ballroom dancing og et årligt OL med for eksempel rollatorstafet, fodbold og kapløb på dobbeltcykel.- Hvis man skaber en bred vifte af muligheder, kan man motivere rigtig mange til at vedligehol-de deres ressourcer og funktionsevner på en langt bedre måde, fastslår hun.Pleje- og aktivitetspersonalet står som udgang-

levendedet

2012#02 Indblik

spunkt for aktiviteterne, men især plejepersonal-et ”forstyrres” ofte af andre ting: En klokke, der ringer, kurser, de skal deltage i, eller en borger, der pludselig skal på hospitalet. Derfor mener Susanne Christensen også, man med fordel kan gøre brug af frivillige kræfter, når det handler om at skabe liv på plejehjemmene. For frivillige er kerneopgaven at koncentrere sig om et afgrænset område, nemlig social kontakt og aktivitet.

møde i mandeklubbenEn af de frivillige er Ole Møller. Han er pensio-neret tømrer og har i fem år været frivillig på Poppelbo. Hver onsdag laver han træværksted

med beboerne. De saver, hamrer og banker og producerer alt fra fuglehuse over julenisser til en model af Amalienborg. Ofte bliver snakketøjet dog brugt mere flittigt end værktøjet, og så må Amalienborg vige til fordel for samtaler om gamle dage. Og i værkstedet er ordet frit. Wilhelm kan fortælle om sin barndom med otte søskende og en enlig mor i en lejlighed på Christianshavn. Bent kan berette om et arbejdsliv på B&W. Og det er ikke kun de ældre, der har glæde af samtalerne.- Jeg kan godt lide at høre om, hvilke kår de er vokset op under, siger Ole Møller.

■ Rundskuedagens Plejecenter har inden for 14 dage haft forskel­lige beboere med i autocamper fra Gedser til Skagen, i sommerhus og til ”Top Charlie” i Parken.(Læs også bagsiden af Indblik)

■ En ny plan vil åbne De Gamles By for resten af Nørrebro, så der bliver mere liv på området til glæde for blandt andet beboerne på pleje­hjemmene.

■ Seneste status på frivillighed viser, at 31 ud af Københavns Kom­munes 43 plejehjem har aktiviteter, hvor frivillige spiller en aktiv rolle.

også liv andre steder !

I sit liv som tømrer kom han i mange forskellige hjem og har tit drømt om, at væggene kunne tale.- Nu har jeg endelig fået fat i nogen, der kan fortælle, siger han. Når vejret er godt får værktøjet lov at ligge, og Ole Møller sætter sig bag rattet i minibussen og tager beboerne med på udflugt. Turen går ned ad Memory Lane til de ældres tidligere arbejdsplad-ser. Forbi en beboers barndomshjem eller ud til Kongelunden.Og de ældre er glade for Ole Møllers aktiviteter.- Det er givende – vi får noget, vi ellers ikke ville få, siger Wilfred Manfred (86), der er beboer på Poppelbo. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

»Det kan godt være beboernes liv

ikke bliver længere af at lave de

her akti viteter, men det bliver i

hvert fald bedre, mens de er her.

Susanne Christensen, centerchef

12

Tema

13

1 Når børnene kommer ofte, kan beboerne knytte venskaber med dem og har altid noget at glæde sig til.

2 Det skaber sammenhæng i aktiviteterne. Når de synger andre gange, husker beboerne sangene med børnene.

3 Beboerne lærer hinanden bedre at kende, fordi de får nogle fælles oplevelser

gode grunde til at få besøg af børn3

12

º lIv på pleJehJeMMeT

Indblik 2012#02

Af Lone Roesgaard

Musik og sang danner rammen, når nyboder­gården en gang om ugen får besøg fra vuggestuen Trekløveren. Ordningen giver liv og glade dage på plejehjemmet.

132012#02 Indblik

Der er højt til loftet på Nybod-ergården. Solens stråler finder vej gennem ovenlysvinduerne og oplyser fællesrummet i midten af huset. I dag er det tirsdag. Og der er

linet op til det ugentlige besøg fra den lokale vuggestue Trekløveren. De kommer som altid for at synge, spille og danse med beboerne. Sto-lene er stillet i en rundkreds, og klaveret er kørt i stil ling. Aktivitetsmedarbejder på Nybodergården Nanna Fischer har grebet en guitar. Mens hun klimprer på instrumentet, går hun rundt i huset og re-klamerer for det forestående besøg. På anden sal møder hun 76-årige Egon Pedersen. Han lyser op i et stort – næsten tandløst – smil, da han hører, der er besøg fra vuggestuen.- Bare Buster kommer, han er så sød, siger han og fortæller med glimt i øjet:

- Lige fra første gang han kom, er det som om, vi har slået os sammen. Egon Pedersen er den beboer på anden sal, der går bedst, så han sørger for at få de andre med ned i fællesrummet.

det livsbekræftende pustAftalen mellem vuggestuen og plejehjem-met kom i stand ved lidt af et tilfælde. Som så mange gange før var børnene og deres pæda-goger på gåtur i lokalområdet. Og da de endnu engang kom forbi Nybodergården, slog det pædagog Dorte Engel, at man måske kunne lave en besøgsaftale til glæde for både børn og ældre. Så hun gik ind og spurgte. Ideen til en musikalsk legestue lå lige for. Nanna Fischer, der er uddannet musikpædagog, har tidligere arbejdet med børn og kunne hive et par tricks ud af ærmet. Nu har aktiviteten kørt et halvt år.- Det giver et livsbekræftende pust, at der kom-

mer nogen udefra. Og det samler beboerne på tværs af etagerne, fordi de får en fælles oplev-else, siger Nanna Fischer.For nogle er det bare dejligt at se små børn, som kan minde dem om deres egne børn, børnebørn eller oldebørn. For andre er det en stor oplevelse at tage aktivt del i arrangementet.- De får nogle små venner, som de glæder sig til at se hver tirsdag, siger Nanna Fischer. Og det er ikke kun de ældre, der glæder sig. Allerede når de små møder i vuggestuen om mor-genen, står de i garderoben og hopper, mens de råber: Jubii, vi skal på plejehjem!- Mange af børnene omgås ikke ældre i deres hverdag. Deres bedsteforældre bor måske i Jyl-land, og deres oldeforældre er døde, fortæller Dorte Engel.- Og så elsker børnene jo at optræde og er glade for, der er nogen, der gider kigge på dem.Børnestemmer fylder nu fællesrummet. Mens

den yngste generation løber rundt og leger, kom-mer den ældste generation trissende og slutter kreds om børnene. Nogle i kørestol, andre med rollator og en enkelt på krykker.Egon Pedersen hjælper sin kæreste Helene ned at sidde. Og de to sidder hånd i hånd, da Buster kommer hen for at hilse på. - Goddag, goddag, siger Egon Pedersen og giver den lille dreng hånden.Nanna Fischer sætter sig til klaveret, og der bliv-er spillet og sunget alt fra ’Marken er mejet’ til ’Hønsefødder og gulerødder’. Børnene går rundt i kreds, mens de ældre klapper i takt.

livslange venskaberDa klokken nærmer sig 11, er det tid til at sige på gensyn. Smilene er brede i de ældres ansigter, da børnene går rundt i kredsen og giver dem hånden til farvel. Og så går turen tilbage til vuggestuen, hvor frokosten og middagsluren venter. Nanna

Fischer håber, at børnene vil blive ved at komme på plejehjemmet op gennem deres opvækst.- Så kommer de jo også til at opleve nogle lidt mere alvorlige ting, som at dem, de kender, bliv-er dårligere og dør. Det er med til at udvide deres horisont og gør måske, at de bliver mindre bange, når deres egne bedsteforældre en gang skal her-fra, siger hun.Nybodergården har fået kontakt med den børnehave, nogle af børnene skal gå i, så de deri-gennem kan fortsætte besøgene. Allerede nu har man en aftale med fritidshjemmet, som kommer og slår katten af tønden. Der er skolebørn, der har været besøgsvenner, og Nanna Fischer fore stiller sig, børnene kan fortsætte som besøgsvenner op gennem gymnasiet. ■ lone.roesgaard@suf.kk.dk

Se video fra børnenes besøg på:www.youtube.com/user/sufkbh. Film: Rytmik på Nyboder gården2

Jubiii, vi skal på plejehjem

»Der er knogler i gamle.Nadia, 4 år

14

Tema

15

º lIv på pleJehJeMMeT

Indblik 2012#02

Nej, kommer du der! Du er så sød og kær lille ven. Kom hen til mig.”Den meget rare og vennesæle golden retriever Zizi er en yderst populær gæst på plejecentret Hu-

set William i Valby. Og beboer Else Marie sidder hver eftermiddag og venter på, at Zizi springer ud af elevatoren, så hun kan kæle med den.Zizi følger med SOSU-assistent Jannie Jensen på arbejde hver eftermiddag. Jannie Jensen er ans-varshavende aftenvagt, og Zizi har været hendes faste følgesvend siden september sidste år.- Når hun kommer, hilser hun på alle dem, der er her, og hun nyder det. Hun er meget selskabelig og får alt det klap og kælen, hun har lyst til, siger Jannie Jensen.Og beboerne er også glade for den firbenede me-darbejder.- Jeg har spurgt alle på afdelingen, hvad de siger til det, og flertallet er rigtig posi-tive. Der er 2 ud af 25, der ikke synes, at hunde hører til her. Og jeg sørger for, at hun ikke løber ind på deres værelser, siger Jannie Jensen.Huset William har desuden en voliere med 30 fugle og syv halvvilde katte i haven, som beboerne holder af at kigge på. Og der er mange plejehjem i København, hvor der på den ene eller anden måde, er dyr i huset. En rundspørge, som forvaltningen netop har udført, viser, at ud af 27 plejehjem, der deltog, havde 17 med jævne mellemrum besøg af hunde.

Katte giver allergiOg Indbliks forespørgsler viser desuden, at mange plejehjem har erfaringer med katte og nogle gange hunde, som bor hos beboerne. Dog ikke alle med kun positive erfaringer.Blandt andet plejehjemmet Møllehuset i de Gamles By. Her har der tidligere boet et par katte, men den ene blev givet væk og den anden aflivet, da ejerne døde.- Jeg har altid syntes, at det var en god ide med dyr, men jeg har oplevet, at dyrene ikke

Af Jørgen Schlosser.

5 pAKKER HuNDEKiKSFirbenede besøgende vinder frem på de Københavnske plejehjem.nogle er dog bekymrede, hvis dyrene ligefrem bor på hjemmet.

månedsløn:

har det godt som plejehjemsdyr. Der er for mange forskellige mennesker omkring dem, siger for-stander Mona Rekve. Hun er desuden bekymret for medarbejdernes og beboernes sundhed.- Vi har både en beboer og medarbejder, der ikke kan tåle kat, og derfor har vi sagt nej til, at en beboer flytter ind med kat. De har mulighed for at vælge et andet plejehjem eller fravælge dyret, siger Mona Rekve. Plejehjemmet er nu i stedet blevet skrevet op til en besøgsordning, hvor en frivillig med jævne mellemrum kommer ud på plejehjemmet med sin hund.- Vi har i forvejen personale, der tager deres hund med en gang imellem, det er fint, når de ikke kommer på de afsnit, hvor nogle har allergi, siger Mona Rekve.Og for Jannie Jensen på Huset William er der ikke

tvivl om, at besøgshunde er alle hundekiksene værd.- Især de demente glemmer, at være angste og urolige, når der kommer en blød og varm hund, de kan kæle med, siger hun. Jannie Jensen har kun positive erfaringer med Zizi og blev ekstra glad, da hun modtog en e-mail fra pårørende til en afdød beboer.”Det ville være forkert at fremhæve nogle frem for andre, men Jannies hund Sisi (eller hvordan det nu staves) giver en ekstra dimension ikke kun for beboerne, men også for os pårørende. Vi har kunnet se, hvor stimulerende det er for beboerne, at den bare øser ud af sin betingelsesløse godhed, noget som mennesker ikke kan.” Sådan skrev de pårørende om Zizi, der fik en ekstra hundekiks i løn. ■ joergen.schlosser@suf.kk.dk

2012#02 Indblik

den sidste rejse. En beboer på Huset William havde en kat, som hun var meget glad for, og som hun øn-skede aflivet, når hun døde. Plejehjemmet arrangerede med bedemanden, at hun fik katten med i kisten.

N år du kæler med en kat, er det ikke kun katten, der spinder og får det godt. No-gle mennesker får det også selv bedre.

Det mener biolog Galina Plesner fra TrygFonden Besøgshunde, der som de eneste i Danmark forsker i, hvordan dyr på plejehjem påvirker beboerne. - Der er studier, der viser, at koncentrationen af hormonet Oxytocin stiger, når en person kæler med en hund eller en kat. Det er det hormon, man også kalder ”det sociale hormon”, og som for eksempel babyer udløser hos mødre, der ammer, fortæller hun.Stoffet kaldes også kramhormonet og kærlighed-shormonet. Det menes at give ro og velvære i kroppen.Galina Plesner er konsulent på TrygFonden Be-søgshunde, der er et korps af frivillige, og deres hunde, som besøger plejecentre. Hun står for den daglige kontakt med plejecentre og besøgshun-deejere og arbejder desuden med den faglige udvikling af TrygFondens aktiviteter inden for terapidyr. - Besøgshunde kan vække minder hos beboerne og få dem til at løsne op, og vi ser, at nogle kommer i kontakt med følelser, som er gemt væk. Så hundene kan have en terapeutisk effekt. Desuden afleder de ved, at der sker noget, som gør eftermiddagen ekstra hyggelig, siger Galina Plesner.Hun forventer, at TrygFonden kommer med sine forskningsresultater om besøgshunde næste år.

Du får det bedre, når du aer en kat

Af Birgitte Finnemann Bruun.

16 17

brUGerUNderSøGelSer º rOS TIl hJeMMepleJen

bliver lidt som en del af familienen ny undersøgelse viser, at de ældre generelt er tilfredse med medarbejderne i hjemmeplejen. 85 procent af borgerne har roser til med arbejderne. Indblik har besøgt Kaj børge pedersen og hans hjælper Karsten Mathiesen.

Indblik 2012#02

i dag har det været en af de dage Kaj Børge Pedersen kalder ”store dage ”i lejligh-eden på Østerbro. Her har han udover hjælp til vask og bad også fået hjælp til hårvask og fodbad. Siden august 2011,

da Kaj Børge Pedersens kone Jytte Pedersen fik en blodprop, har han hver formiddag fået hjælp fra hjemmeplejen på Østerbro.Indtil da havde Jytte hjulpet Kaj. Indtil da havde Jytte hjulpet Kaj, der er besværet af leddegigt i knæene og har nedsat lungefunktion som følge af KOL. De havde klaret sig selv og ikke tænkt på, hvordan det ville være den dag, de fik brug for hjælp. Fra den ene dag til den anden blev Jytte syg, og få dage efter var hjemmeplejen på plads godt bakket op af Kaj og Jyttes datter Dorte, der var kommet rejsende til fra Herning.- Et godt samarbejde med de pårørende er guld værd. Datteren, Dorte, fik med det samme styr på en masse praktiske ting, og vi fik snakket sammen om ønsker og behov, fortæller SOSU-hjælper Karsten Mathiesen. Han er fast hjælper, men der kommer også mange andre hjælpere i hjemmet. Og for tiden er det en elev, der er den faste kontakt.- Det er nogle gange som Mellemfolkeligt Sam-virke, siger Kaj Børge Pedersen grinende. - Jeg har hjælpere fra Bolivia, Peru, Eritrea og Zambia, fortæller Kaj Børge Pedersen. Han synes, det er spændende. Når rutinerne for den personlige pleje kører, bliver der også tid til at

snakke om livet i de lande, hvor hjælperne kom-mer fra, og livet i almindelighed.- Jeg er meget tilfreds med den hjælp, jeg får, og føler en stor taknemmelighed. Det er den men-neskelige kontakt, der betyder meget. Hjælperne bliver lidt som en del af familien, siger Kaj Børge Pedersen.Han har arbejdet mange år i Den Danske Bank og siddet i et storrums kontor med 70-100 andre. Så han har været vant til liv og mange glødende telefoner. De to sidste år har han dog ikke kunne komme på gaden. Derfor bliver hjælperne også som en slags udvidet familie. Der giver liv og underholdning i Kaj Børge Pedersens liv.-Selv om vi ved, at de har travlt, føler vi altid, at de er fuldt tilstede, og fredag er der også tid til en

leddegigt og kol. Kajs kone Jytte tog sig kærligt af ham, indtil hun sidste år fik en blodprop. Så trådte hjemmehjælpen til.

»er du i tvivl, så spørg borgeren.Karsten Mathiesen, SOSU-hjælper

Hjælperne

2012#02 Indblik

bid morgenbrød, siger Kaj Børge Pedersen glad.Familien Pedersens hjem er et af de hjem, der er nemme at komme i som hjælper, fortæller Karsten Mathiesen.Her bliver de modtaget med godt humør og åbne arme. Det kan være sværere hos demente borgere, der måske ikke selv synes de har bug for hjælp, eller hos ældre der ikke synes de får hjælp nok.

vil gerne sove længeHjælperne kommer først efter klokken 10 hos Pedersens. Kaj Børge Pedersen kan godt lide at sove længe, og det passer fint i hjemmeplejens planlægning, hvor mange andre gerne vil tidligt op og for eksempel være klar til at tage af sted på

aktivitetscenter eller andet.-Vi prøver at imødekomme de ønsker, borgeren har. Og den personlige kemi mellem borger og hjælper betyder meget. Nogle gange må vi prøve med et par hjælpere, inden kontakten er der. Det bedste råd jeg kan give en ny hjælper er at tale med borgeren om, hvordan de gerne vil have det. Jeg plejer at sige: ”Er du i tvivl, så spørg borgeren.”For Kaj Børge Pedersen er det vigtigste i samar-bejdet med hjælperen, at der er gensidig respekt, menneskelig omsorg og at arbejdet bliver udført bedst muligt.På fredag starter et nyt kapital i Kajs liv. Der starter han på hjemmetræning, og en fysioter-apeut kommer forbi. Så er det planen, at Kaj skal

■ 3000 borgere er blevet spurgt, hvad de mener om den pleje og støtte, de får.

■ 85 procent af borgerne i hjemmeplejen er tilfredse med de hjælpere, som kommer hos dem i hjemmet

■ 92 procent af beboerne på plejehjem er generelt tilfredse med personalet.

■ Personalet yder den hjælp, beboerne har brug for, de lytter og tager hensyn til beboernes vaner og ønsker.

Undersøgelsen af lavet af det ekster­ne­analysefirma­Epinion.

Der er også lavet brugerunder søgel­ser­af­visitationen,­genoptræ­ning­og­den­patientrettede­forebyg­gelse.­

ros til medarbejderne !

træne sig i at rejse sig fra stolen og måske også på længere sigt gå ned af trappen fra lejligheden på 2. sal. Måske vil Kaj igen komme i så god form, at han kan komme på Aktivitetscenter Østerbro og træne i nogle af fitnessmaskinerne. I så god form som han var, da han hver dag cyklede 8 km frem og tilbage fra arbejde. ■

birgitte.finnemann.bruun@suf.kk.dk

18 19

læSerNe forTæller º Den SIDSTe TID

Fortalt til indbliks Jørgen Schlosser af forstander Lotte Breum og Erik Terkelsen.

Når tage besøgte sin kone Lillian på højdevang sogns plejehjem skete det ikke sjældent, at han havde violinen med og gav et nummer for beboerne. tage var sidst i 80’erne, men havde masser af overskud til både at være der for den demensramte Lillian og for de andre beboere. tage ønskede, at han måtte leve én dag længere end sin elskede kone. men så fik han kræft.

tage ville dø Hos sin kone

det gode liv. Tage og Lillian nød livet i hjemmet på Oxford Allé.

Bryllup. Tage og Lillian Terkelsen blev gift

i 1951 og Tage adopterede Lillians søn, Erik.

»Da Tage kom ud fra sygehuset, var den stærke mand en skygge af sig selv.

Efter Lillian i marts 2009 måtte flytte på pleje-hjem, sagde Tage, at han ønskede, han måtte få lov at leve én dag længere end sin kone. Han følte, at det ville være den bedste måde, de to kunne sige farvel til livet på, da Lillian efter-hånden var ret dement.

var en skygge af sig selvMen i 2011 forandrede alt sig. Tage blev syg og var indlagt i længere tid. Det viste sig, at han var ramt af prostata- og blærekræft, og da Tage kom ud fra sygehuset, var den stærke mand en skygge af sig selv. De sidste kræfter brugte han på at

holde diamantbryllup med sin elskede Lillian.En fredag i januar i år var han med Erik på hos-pitalet til undersøgelser, da han fik den endelige dom; lægerne kunne ikke gøre mere. ”Der kan ikke tilgå mig flere reservedele, så nu er der kun tilbage at slå den sidste godnatskid. Det er heldigvis ikke så svært at komme herfra, jeg har ikke noget til gode,” sagde den bramfri 88-årige smed til sin nu 66-årige søn Erik. De to talte derefter om, hvordan den allersidste tid skulle være.Tage havde ét stort ønske. Han ville ikke dø på hospitalet, men hos sin kone på Højdevang

sogns Plejehjem som han nu var skrevet op til. På plejehjemmet vidste man, at Lillian bedre ville kunne forstå, at Tage var død, hvis hun var hos ham, mens det skete. Så for at gøre det bedste for både Tage og Lillian slog ledelsen på Højdevangs sogns Plejehjem sig sammen med en sygeplejerske på Amager Hospital, som fik overtalt overlægen.En masse formalia blev sprunget over, og Tage blev i ambulance kørt til plejehjemmet – så svag, at Erik frygtede, han ville dø i ambulan-cen. Men ønsket om at dø sammen med Lillian holdt Tage i live, og mandag eftermiddag tre dage efter lægernes dødsdom, lå Tage ved siden af sin elskede kone i hendes bolig på plejehjem-met. Tage var klar i hovedet og sagde farvel til hele sin familie, der var til stede på plejehjemmet. De kørte hjem om aftenen med den triste vished, at det ikke ville vare så mange dage, inden det var slut. Og det gik meget hurtigt; allerede næste morgen klokken halv seks lukkede Tage sine øjne, mens natsygeplejersken på plejehjemmet holdt ham i hånden. Da Tage havde fået sit fine jakkesæt på, stod Lillian ved hans seng. Hun rakte armen ud mod ham. ”Nu kan jeg ikke nå ham længere, sagde hun.” Tage havde fået sit sidste ønske opfyldt, og Lil-lian forstod, at hendes elskede var væk.Tages bisættelse foregik fra plejehjemmet og var fyldt med lyse ord om et godt og langt liv, der sluttede, som han ønskede det. ■

joergen.schosser@suf.kk.dk

Guldbryllup. Tage og Lillian var forankret i hinanden og nåede også at fejre diamantbryllup.

Indblik 2012#02 2012#02 Indblik

tage Terkelsen var et af den slags men-nesker, der havde overskud og spredte glæde omkring sig. Og det blev han ved med, da hans kone Lillian Ter-

kelsen fik demens og måtte flytte på Højdevang sogns Plejehjem. Tage besøgte sin kone hver dag, og han blev en del af hverdagen på pleje-hjemmet. Han spiste frokost med Lillian, og ofte havde han noget lækkert med til afdelingen. Det kunne være konfekt, hjemmebag eller laks, hvis han var faldet over et godt tilbud. Tage og Lillian

havde både en stor kærlighed til hinanden og til musik og dans, og ofte havde Tage violinen med og gav nogle numre til glæde for både beboere og medarbejdere..Lillians demens betød, at hun ikke længere for-stod alt, men hun nød, at hendes mand gennem 60 år stadig var hos hende og holdt hendes hånd hver eneste dag. Parret blev gift i 1951, og kær-ligheden mellem de to var stærk hele livet igen-nem. Tage var en stor og bred mand, der arbejd-ede som smed og senere blev værkmester. Lillian var vokset op i yderst beskedne kår på det gamle Christianshavn. Hendes mor havde en rullefor-retning, og Lillian hjalp sin mor med den - blandt andet under besættelsen fra 1940 til 1945. Senere arbejdede hun på forskellige fabrikker, indtil hun blev nedslidt og fik pension. Da Tage kom ind i Lillians liv i 1951, havde hun en søn, Erik, fra et tidligere forhold. Tage tog sønnen Erik til sig som sin egen og adopterede ham, og for Erik var der ikke tvivl om, hvem der var hans far; det var Tage. De to spillede i orkester sammen i mange år og dyrkede kapse-jlads på højt niveau. Tage var en ungdommelig mand, og når de to kom gående, lød det ofte i havnen i Dragør: ”Der kommer Brødrene Terkelsen”. Erik følte tit, at hans far i lige så høj grad var hans ”makker”, som han i over 30 år dyrkede musikken og sejladsen sammen med. De spillede sammen i Dragør Spil-lemandsorkester, som tit optrådte på plejehjem-met. Og hjemmet på Oxford Allé på Amager var fyldt med livsglæde og unge mennesker, der hos Tage og Lillian fandt et fristed med højt til loftet.Og senere kom der både børnebørn og oldebørn.

20 21

medarbeJderGoder º MASSer AF gODe TIlbUD

ViL Du SE GiRAFFEN?

Indblik 2012#02

»

»

»

»

SpørG eN KeNdT !?KoNKUrreNce

i næste nummer ... Næste gang er det håndboldspilleren, Joachim boldsen, der svarer på dine spørgsmål. Den stærke mand, også kendt som traktoren, spiller nu i AG København.

Vil du vide, hvorfor han kaldes traktor, eller har du andre spørgsmål, så send dine spørgsmål til indblik@suf.kk.dk eller med post til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Rådhuset, 1599 København V. Mærk kuverten ”Indblik”. Du kan også sende en sms til 27 52 43 25.

pr-foto

pr-foto

i hvert nummer kan du stille spørgsmål til en kendt person. De bedste spørgsmål præmierer indblik med en frugt- og vinkurv med lidt ekstra til vinder-spørgsmålet. Denne gang er det skuespilleren Sofie Gråbøl (44), der svarer på spørgsmål.

tina Rasmussen, Hjemmesygeplejerske, Husum Vænge

Hvad er det mest grænseoverskridende, du har prøvet i din karriere som skuespiller?

Som skuespiller overtræder man sine personlige grænser virkelig tit. At registrere sit ubehag for derefter at ignorere det, er vel nærmest en del af arbejdet. Men nogle gange er det sværere at sætte sig ud over det end andre. Nøgenscener synes jeg stadig er grænseoverskridende for blufærdigheden. Men det kan også være slemt at blive hængt op i en line og hænge 10 meter over scenegulvet, som jeg gjorde sidste å i Fanny Og Alexander på Det Kongelige Teater. Det tog tre dages forsøg overhovedet at få mig op i den højde, og jeg blev aldrig ven med det.

hjemmeplejen, Husumvænge

Hvilke af de roller, du har spillet, ligger tættest på dig som person?

Det er egentlig et svært spørgsmål, fordi jeg ikke rigtig laver den sam-menligning selv. Jeg har ofte erfaret, at en rolle, der umiddelbart fore-kommer mig meget fremmed og fjern fra mig selv, ender med at være genkendelig for mig alligevel. Måske er det dét, der gør arbejdet allermest fascinerende og interessant; at undersøge alle mulige aspekter af det menne-skelige sind, sætte sig helt fysisk ind i dem og opdage, at vi alle indeholder dele af det hele. susanne ploug, udviklings- og projektkoordinator, iBØ

Hvornår føler du dig sund?Jeg føler mig sund, når jeg har trampet på min lille trappemaskine der-

hjemme i et kvarters tid, løftet nogle håndvægte og taget nogle armbøjnin-ger. Det bliver dog ikke gjort ofte nok! Jeg er ikke så systematisk omkring min sundhed, og har et ret afslappet forhold til det. Men jeg spiser over-ordnet sundt, tror jeg, og når jeg står i supermarkedet, vælger jeg primært økologiske dagligvarer. Og så bor jeg på 4. sal, det giver også lidt motion.

jannie kilsmark, Specialkonsulent, Sundhedsstaben

Hvilken rolle har du selv været allermest glad for? Der er i virkeligheden mange. Sarah Lund ligger selvfølgelig tæt ved

hjertet, både fordi jeg har arbejdet med rollen så længe – omkring 7 år. Men også fordi den har været en sjældent interessant type at fordybe sig i. Men hvis jeg skulle vælge én, er det Agnes Gudedatter i Et Drømmespil, som jeg spillede på Betty Nansen Teatret for nogle år siden. Det var en fantastisk smuk og umulig tekst, der løftede sig til en stor forestilling. Den står stadig for mig som ultimativ.

Vind gavekurv!

2012#02 Indblik

er du til monkey bussiness?Nu er der penge at spare, når du vil se aber, elefanter og giraffer. på mylogbuy kan du se, hvordan du får et årskort til zoo til rabatpris.

Kom i form med rabatTag dit rabatkort med ned i det nærmeste træning-scenter og spar op til 30 procent på medlemskabet. Både SATS, Fitness.dk og Fitnessworld har rabatter til kommunens medarbejdere.

Gå i teatretNu kan du glæde dig til spændende dramaer, gri-nagtig komik og store tenorer. Både Det Kongelige Teater, Operaen og Skuespilhuset tilbyder billetter til rabatpriser. Også Østre Gasværk slår dørene op til den kommende sæson med favorable rabatter til kom-munens medarbejdere.

som ansat i københavns kommune har du mulighed for at få oplevelser til særligt fordelagtige priser. dyk ned i godteposen og få blandt andet et billigt årskort til Zoo, rabat på teaterbilletter eller fitnessaftaler mellem hænderne. københavns kommune har lavet en aftale med Logbuy, der giver dig rab-at i over 1.800 butikker, restau-ranter og kulturin-stitutioner.

rejs trygt ud i verdenMedarbejdere i Københavns Kommune får rabat på rejsevaccinationer foretaget på en af Danske Lægers Vaccinations Services klinikker. Læs mere på www.sikkerrejse.dk.

vind et ferieopholdHvis du registrerer dig på www.mylogbuy.com inden den 1. juli 2012, deltager du automatisk i lodtræknin-gen om en uges ophold i et af Feriefondens sommer-huse eller ferielejligheder i Danmark paris, Berlin eller Budapest. Vinderne får direkte besked. Læs mere om feriefonden på https://www.kkferiefond.dk/index.asp.

har du ikke allerede modtaget dit personlige rabatkort, der giver dig adgang til LogBuy-ordningen,

kommer det med posten i nærmeste fremtid. Du skal oprette en profil på portalen www.mylogbuy.com. Her kan du også læse mere om alle tilbuddene og se, hvordan du opnår rabatterne.

Da Elsa Knudsen begyndte i hjemmeplejen i 1972, skulle hun bære borgernes toiletspand ned i gården. i dag har nogle plejetoiletter med automatisk skyl og tørring.

40 årS JUbilæUm

ny professor. Henning Langberg er 1. marts udnævnt til professor ved Københavns Universitet og skal forske i kommunal rehabilitering. Det er Sund-heds- og Omsorgsforvaltningen, der finansierer professoratet.

22 23

NavNe

»Jeg besøgte også nogle ældre i en kolonihave. Dem skulle jeg bære petroleum ud til og grave huller for, når toilettet skulle tømmes.

NavNeNyT !

“JUbilæUm !25 AneThe KOKhOlM KJølSenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager22-06-2012

heIDI røpKeSocial og sundhedshjælperPlejecenter Sølund01-07-2012

pIA hAnSenTeamlederGenoptræning København01-07-2012

MArIAnne elISAbeTh MATTSSOnHjemmehjælperHjemmeplejen Indre By/Østerbro01-07-2012

elvA COnCepCIOn bOgADO el­beChHjemmehjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro06-07-2012

TInA vIlhelMSenSocial og sundhedshjælperPlejecenter Sølund27-07-2012

AYeA lArSenAdministrativ medarbejderLokalområde Vanløse/ Brønshøj/Husum01-08-2012

JeTTe lArSenSocial- og SundhedshjælperHjemmeplejen Indre By/Østerbro10-08-2012

lIllI elnA MADSenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro17-08-2012

UllA bIrK­MøllerSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager20-08-2012

MAlene KOChSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro31-08-2012

helle peTerSenHjemmehjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro31-08-2012

UllA WAIgner peTerSenSocial - og sundhedshjælperHjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby31-08-2012

SUSAn KIrSTen FreDerIKSenGruppelederHjemmeplejen Brønshøj/Husum01-09-2012

lIS Anne nIelSenSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager07-09-2012

greThe hAnne hAnSenHjemmehjælperHjemmeplejen Amager15-09-2012

40elSA MArIe KnUDSenDøgnplejens basecenter14-06-2012

AnnegreThe lYKKe AnDerSSOnAdministrativ medarbejderLokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby01-08-2012

UllA JACObSgAArDDirektionsassistentCenter for Politik og Ledelse01-08-2012

bennY rOSTgAArD AnDerSenElektrikerBystævneparken04-09-2012

Jeg giver det en måned, og så er jeg smuttet. Sådan tænkte Elsa Knudsen, da hun i 1972 for første gang stod ansigt til ansigt med den københavnske hjem-mepleje. Lokalområdet var Nørrebro, og gaden var

Korsgade tæt ved Blågårds Plads.- Jeg glemmer det simpelthen aldrig. Der var toilet i gården. Og fordi borgerne ikke selv kunne komme ud af lejligheden, skulle jeg bære deres toiletspande hele vejen ned ad trap-perne. Og det gad jeg bare ikke, det kan jeg tydeligt huske. Sådan fortæller 65-årige Elsa Knudsen, der har rigtig mange anekdoter fra 1970´ernes hjemmepleje.- Jeg besøgte også nogle ældre i en kolonihave. Dem skulle

jeg bære petroleum ud til og grave huller for, når toilettet skulle tømmes, fortsætter hun.Efterhånden blev Elsa Knudsen dog overbevist om, at Københavns hjemmepleje var meget andet end baggårde uden træk og slip.- Så jeg blev sørme hængende, konstaterer hun glad.

man skal mærke borgerneEfter den første tid på Nørrebro gik vejen vej forbi en still-ing som tilsynsførende (gruppeleder) i Kgs. Enghave i mere end 17 år. Men det trak at komme tilbage i ’marken’, og de seneste otte år har Elsa Knudsen arbejdet i natplejen ved Døgnplejens Basecenter. - Som leder er man ikke ude at mærke borgerne. Men det er det, jeg godt kan lide – det at have kontakten, er en god fornemmelse, forklarer hun om sit jobskifte.- Og så tiltrak det at arbejde om natten, for jeg hader at komme op om morgenen. I dag arbejder jeg syv dage og har fri syv dage - det er pragtfuldt, tilføjer den 65-årige nattevagt, der ikke er parat til pension endnu. - Selvfølgelig ser fremtiden pensionsagtig ud. Men på nuværende tidspunkt har jeg ikke besluttet, hvornår jeg vil stå af, siger hun.En almindelig arbejdsdag for Elsa Knudsen starter 23.30 om aftenen og slutter 7.30 næste morgen. Hun hjælper typisk

Af Susan Norsker

UllA l. ThOMSenForstander på Solterasserne. Udpeget til også at være forstander på Solgavehjemmet01-05 -2012

hennIng lAngbergProfessor i rehabilitering01-03 -2012

Indblik 2012#02

40 års jubilæum. 1970´ernes hjem-mepleje bød på das i baggårdene og rigtig mange rengørings-timer. Men Elsa Knudsen hang på og kan i dag se tilbage på en 40 år lang og flot karriere i SUF.

▲unge tænker mere over, at det her er hjælp til selvhjælp, end os gamle måske gør, siger hun og fortsætter:- Jeg synes jo ikke, at jeg har lov til at hjælpe borgerne så meget, som jeg gerne vil. Jeg ved godt, at aktiv hjælp er tidens løsning, og selvfølgelig skal de ældre gøre så meget, de kan. Men der er altså nogle ting, der er umulige for dem, mener Elsa Knudsen. På et område er hun dog særlig glad for udviklingen. - Jeg besøger lige nu en dame, der afprøver et plejetoilet. Hun er lidt forskrækket, men jeg bliver ved med at sige til hende, at hun skal blive ved. For tænk ikke at skulle vente på at skulle tørres i numsen. Det er sådan en personlig ting, som jeg selv ville sætte stor pris på ikke at få hjælp til.- Velfærdsteknologi er en rigtig god ting, så længe det han-dler om, at folk kan bevare deres værdighed, tilføjer Elsa Knudsen. ■ susan.norsker@suf.kk.dk

2012#02 Indblik

et Nørrebro uden træk og slip

borgerne med toiletbesøg, bleskift, nødkald, og enkelte læg-ger hun også i seng og giver mad og drikke. I løbet af en nat besøger hun cirka 20 borgere. Sådan var det ikke i hendes yngre dage.- Jeg startede med at have tre borgere på en hel dag. To timer hvert sted plus vejtid og en halv times frokost, husker Elsa Knudsen og virker selv lidt forbavset over, hvordan tiderne egentlig har ændret sig.- Vi hjalp borgerne med alt. Der var simpelthen ikke det, vi ikke gjorde. Som en anden husmor bagte vi, syltede, pudsede sølvtøj og kobbertøj og gik i byen med de ældre. Men alt det savner jeg ikke. Bestemt ikke. Elsa Knudsen betegner sig selv som en af dem fra ’den gamle skole’. Og hun synes, at nutidens unge SOSU´er har en anden tilgang til faget sammenlignet med tidligere. - Bevidstheden omkring arbejdet er blevet anderledes. De

Kender du også en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse? Så send en mail til Indblik på adressen, indblik@suf.kk.dk, hvor du på et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskel på arbejdspladsen. Du kan også sende SMS til 27 52 43 25

bagsidepaneletIndblik har inviteret fire medarbejdere fra Sundheds- og Om-sorgsforvaltningen til på skift at skrive en lille, skarp klumme til bagsiden. Bagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvad de vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne hold-ninger. Denne gang fører motionsvejleder, Anders Vedel, pennen.

baGSidepaNeleT

vi bliver ofte spurgt, hvordan vi har overskud til det: I 2012 har vores beboere på Rundskuedagens Plejecenter været i sommerhus i Hønsinge Lyng. På tur fra Gedser til Ska-gen i to autocampere. Set Top Charlie i Parken og Hvid-

sten gruppen i biografen. Og vi tager på Bakken og i Cirkus Arena og besøger Thorvaldsens Museum. Svaret er, at vi har den samme økonomi som alle andre plejehjem, men vi har et lavt sygefravær og et engageret personale. Det giver flere midler at lege med.Vores personale siger: ”Gå på arbejde med energi og udbred den i stedet for at klynke.”Det værste, du kan gøre, er at møde om morgenen og blive enig med dine kolleger om, at I har det hårdt. Du er selv med til at skabe det gode arbejdsmiljø hvor der er tid til det sjove – så tag ansvar!Sæt tempo på morgenen. Når beboeren er oppe og i tøjet, er der

resten af dagen tid til det sjove.Det handler om at skabe og prioritere aktiviteter. Ligeså vel som I prioriterer dagens andre vigtige gøremål.En tur er ikke bare en tur – det er en oplevelse. Demente, der ikke kan huske personalets navne, taler om den gode dag i parken, hvor man drak en øl med en sød pige. En siger måske, ”var jeg med?”, men havde en fantastisk dag. Men hvordan kommer det hele til at passe ind i plejehjemmets travle hverdag?Fordel jer. Lad de, der synes, det er sjovt,

tage på tur, mens andre bliver hjemme og passer butikken, doku-menterer og ordner medicin. Alle opgaver er lige vigtige, og det ene er lige så meget arbejde som det andet. Lyster og kompetencer er forskellige, og gør du det, du er bedst til - kan du også lettere få gen-nemført dine ideer.Det kan kræve indsigt, interesse, vilje, humor og tillid at få en bebo-er med på tur.Undersøg beboernes livshistorie og tidligere interesser. Det kan være med til at give inspiration. Og giv dem lov til at ønske, hvad de har lyst til at lave. Det kan være så simple ting, som at komme med i Brugsen, tage en øl på den lokale, eller faktisk bare gå en tur: Til frisøren, på tøjindkøb i lokalbutik eller stormagasin.I sidste ende er det med til at skabe livsglæde. Desuden kan du være heldig at opleve en hel anden side af det menneske, du troede du kendte. Fra Facebookgruppen, RUNDSKUEDAGENS Plejecenter - Det Fuldendte Måltid , kan der hentes yderligere inspiration og ses billeder. Gruppen er åben

FrA pASSIv TIl AKTIv — FrA geDSer TIl SKAgen

»Det værste, du kan gøre, er at møde om mor­genen og blive enig med dine kolleger om, at I har det hårdt.

jo helvadForstander

anders vedel Motionsvejleder

Bente albrechtsen SOSU­hjælper

anette s. madsen Centerleder

i hvert indblik overrasker vi en medarbejder med blomster eller vin og chokolade.

eT Klap på SKUldereN Til JørGeN

Human ahmadi, 27 år aktivitetsmedarbejder på huset william

»Min T­shirt er fra Solid, mine Nudie jeans er fra Quint, og mine Nike-sko er købt i Footlocker

Hvad bruger du på arbejde?

»Jeg bruger bare mit eget tøj på arbejde. Vi tager jo også på tur med beboerne, så vi må gerne se lidt mere private ud.

Hvor mange penge bruger du på tøj?

»Jeg bruger cirka 2000 om måneden. Mine bukser koster altid 11­1200 kroner. Jeg er meget slim, så bukserne skal være dyre, ellers sidder de ikke godt. Man skal jo se godt ud.

Hvad har du på?

Servicemedarbejder Jørgen Nielsen fik et klap på skulderen af sine kollegaer i hjem-meplejen på Sydhavns Plads. Se hvorfor på www.youtube.com/user/sufkbh