2013 #4

Ældre skal selv vÆre herre over trÆningen

’Ålen’: giv det offentlige en chance.

har roBottervarMe hÆnder?Robotbadekar, robotsæler og spiserobotter har gjort deres indtog i ældreplejen. Læs, om de kolde robotter har varme hænder.

sådan overholder du nytårsforsættet

kolofon

Det, der virkerHar robotter varme hænder? spørger vi i denne udgave af Indblik. Men det er faktisk lidt snyd, for vi tænker ikke på rigtige robotter, som du måske kender dem fra Star Wars eller Terminator filmene.

Vi tænker på den ’robotteknologi’ – også kaldet velfærdsteknologi – som vi bruger i vores ældrepleje. Og begrebet ’robotteknologi’ skal forstås i bredeste forstand.

Loftlifte, rullelagner og drejetårne minder ikke om noget fra de kendte science fiction-film. Og ’robotbadekarret’, som du kan se i dette nummer af Indblik, er heller ikke en robot. Men det er smart og hjælper borgerne, og det er det vigtigste.

I København vil vi gerne indføre den teknologi, der virker. Det, der er efterprøvet af os selv eller andre. Det, som er til gavn for borgerne og som kan aflaste medarbejderne. Det gælder ikke nødvendigvis om at eksperimentere med den nyeste japanske teknologi eller om at erstatte omsorg med maskiner.

katja kayser, Adm.dir

Det gælder ikke nødvendigvis om at eksperimentere med den nyeste japanske teknologi

»

Vi spørger i bladet, om robotter har varme hænder? Det er jeg sikker på, de har. De ’robotter’, vi bruger, aflaster medarbejderne og hjælper borgerne – fx til at få et bad eller komme på toilettet ved egen hjælp. Det er der masser af varme i.

Jeg tror, robotteknologien i bred forstand er kommet for at blive. Wii-hab, hvor man træner ved hjælp af en spillekonsol bruges mange steder. Og vaske-tørre toiletter bruges både på Hotel d’Angleterre og på byens plejehjem. Men det varer nok rigtigt mange år, før vi ser ’rigtige’ robotter vandre rundt i ældreplejen i København.

God fornøjelse med læsningen.

katja kayser, adm.dir.

IndblIkMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

UdgIver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 27 52 43 25

Adm.dir Katja Kayserer ansvarlig for bladets indhold.

redAkTIOn FOTOgrAF Anne-Li Engström

grAFIkKK Design

TrYk KLS Grafisk Hus. Oplag: 8.000

Birgitte Finnemann BruunJournalist

Jørgen SchlosserRedaktør

kOnTAkTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til indblik@suf.kk.dk

dISTrIbUTIOn Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til indblik@suf.kkdk

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

Peter Pishai Storgaard Journalist

Indblik 2013 #042

december 2013 # 04

’Synes godt om’ Indblik på Facebook

s.16

s.8

s.20

06 københavn dufter af mad

TemaRobotterRobotteknologi vinder frem. Vi tager temperaturen på de kolde robotter.

08 har robotter varme hænder?10 Monas toilet11 fra robotsæl til spiserobot12 Medarbejderne skal kunne se gevinsten14 robotter redder rygge

16 sved på panden giver energi til arbejdet Træn i arbejdstiden og få mere energi og lavere fravær

18 Ældre skal selv være herre over træningen Støvsugning eller indkøb? De ældre bestemmer selv, hvad de vil træne

20 overhold dine forsætter, så du ikke fortsætter Få gode råd til at holde dit nytårsforsæt

21 Peter aalbæk svarer Peter Aalbæk Jensen svarer på spørgsmål fra læserne

22 sosU-smeden jagter stjernerne Mød smeden, der blev SOSU og radiovært

Bagsiden Kommer der ny Tour de SUF? Klap på skulderen til Tine klummen: Find borgerens koblingspunkt

Indblik 2013 #04 3

KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT

en verden af ting der gør livet lettere En tang, der kan få pillerne nemmere ud af pakningen, en stol, der hjælper dig op af sædet, samt en klarkludpresser. Det er nogle af de ting, som du kan se på den nye permanente udstil-ling af hjælpemidler i Hjælpemiddelcentret.Når du træder ind i udstillingen, træder du ind i en lejlighed med stue, køkken, sove- og badeværelse, hvor de forskellige hjælpemidler er placeret, der hvor de gør nytte. Hæve-sænke vask på badeværelset, computeren i daglig-stuen og et skærebræt med søm i køkkenet. På den måde bliver det tydeligt, at hjælpe-midlerne skal tænkes ind som en naturlig del i hverdagen.Fremover er der åbent hus hver torsdag fra kl. 14-16. Her kan ældre og handicappede lægge vejen forbi for at se, om der er noget, der kan gøre livet lettere for dem. Der bli-ver både mulighed for at se, røre og prøve hjælpemidlerne og ikke mindst at få hjælp og vejledning af en fysio- eller ergoterapeut.

Fra 2012 til 2013 har Aftenplejen Indre By / Østerbro halveret antallet af arbejdsskader. Forklaringen skal findes i uddannelsen af fem forflytningsvej-ledere, som underviser kollegaerne i korrekte arbejdsstillinger, brug af hjælpemidler og forebyggelse af skader. Det flotte resultat er nået på trods af, at medarbejderne er blevet bedre til at indberette skader end tidligere.- Vi rapporterer flere, mindre skader ind, fordi vi ved, at vi kan få hjælp og støtte, og at der bliver gjort noget ved det med det samme, siger SOSU-hjæl-per Jesper Irn.

stort fald i arbejds- skader hos aftenplej- en iBø

sUPPorten koMMer Ud til digSom et forsøg på at tilbyde mere synlig support til brugerne har KOS2-supporten været til stede i et lokalområde hver dag i løbet af ef-teråret. Alle har været rigtig positive, og KOS2 vil nu arbejde videre med en fast model for lokal support – også kaldet on-site support.Der planlægges både support inden for sær-lige områder af KOS2 og ”åben support”, hvor alle er velkomne med spørgsmål og til at få hjælp til brugen af KOS2.

Supportbesøgene planlægges i samarbejde med den lokale tovholder, som vil infor-mere om, hvor KOS2-supporten er i den pågældende uge. Hvis I har særlige områder i KOS2, I gerne vil have hjælp til på et be-søg, så meld det endelig til KOS2 via jeres lokale tovholder.

Indblik 2013 #044

KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT· KORT nyT· korT nyT

2100 Ældre skal vÆlge ny leverandørSundheds- og Omsorgsforvaltningen har ind-gået en ny kontrakt med Hjemmehjælpen A/S og Kærkommen Aps om at levere praktisk hjælp og personlig pleje i alle fem lokalom-råder. Aftalen træder i kraft 1. april 2014 og er en del af ordningen med frit valg, hvor ældre ifølge loven skal kunne vælge mellem både en privat og kommunal hjemmepleje. Den nye aftale betyder, at kommunen opsiger kontrakten med alle andre nuværende private

leverandører af hjemmehjælp, og cirka 2.100 ældre skal derfor vælge ny leverandør i løbet af januar. De får mulighed for at vælge mellem Københavns Kommunes egen hjemmepleje og de to private firmaer. Alle berørte ældre fik brev om det inden jul.

Det meget moderne plejecenter i Ørestaden er spækket med ny teknologi, som beboerne får glæde af. Men der blev også tænkt på medarbejderne, da man byggede og indrettede centret. Her er det teamleder Angela Andreasen, som nyder massagestolen, der står i medarbejdernes personalerum.

Indblik 2013 #04 5

Af Peter Pishai Storgaard

”Et hjem er ikke et hjem uden et køkken.”Det mantra hører man ofte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der siden 2007 har indviet 14 nye plejehjemskøkkener. I dag har 30 ud af kommunens 44 plejehjem et produktionskøkken, og næste år åbner nummer 31 til glæde for beboere og medarbejdere på pleje- og demenscenter Klarahus i De Gamles By på Nørrebro. Målet er, at alle nye eller ombyggede plejecentre får et lokalt produktionskøkken; gerne så tæt på beboernes fælleslokaler som muligt.- Vi ved alle, hvordan duften af god mad er med til at give os en større appetit, og den effekt opnår man kun ved at have køkkener ude på plejehjemmene. Mange ældre er småtspisende, og de risikerer at tabe sig for meget og blive underernærede, hvis man ikke gør en ekstra indsats. Det går ud over deres livskvalitet, og det kan vi ikke være bekendt over for vores ældre, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen. Ifølge Kost & Ernæringsforbundet er op mod 60 procent af de ældre i hjemmeplejen og på plejecentrene, i fare for at blive underernærede.

køkkener er uundværligeEt af de mange plejehjem, som gør en ekstra indsats for den gode mad, er Rundskuedagens Plejecenter på Vesterbro. Her er forstander Jo Helvad da heller ikke i tvivl om, hvor vigtige køkkenerne er.- Hos os har vi ikke nogen problemer med undervægt. Det skyldes, at vi har et godt køkken, der laver god mad til de ældre, som de har lyst til at spise. Det bør ethvert plejehjem have, medmindre man selvfølgelig vil lette ældrebyrden ved at slå de ældre ihjel. For så skal man da bare lukke køkkenerne, siger Jo Helvad.Hun bakkes op af forstanderen på Bryggergården, Bo Pedersen, der ser køkkenerne som uundværlige.- Jeg har meget svært ved at forestille mig et hjem uden et køkken. Vi ved, at maden er ekstremt vigtig for de ældre. Derfor har de fortjent, at vi bruger den samme energi på at lave maden, som maden fylder i beboernes hverdag, siger Bo Pedersen.

Flere økonomer har tidligere udtrykt bekymring for, at det er for dyrt at lave maden ude på plejehjemmene, men den bekymring giver Ninna Thomsen ikke meget for.- Maden og måltidet er helt centralt for både de ældres livskvalitet og for deres helbred. Hvis de ældres livskvalitet og samværet omkring det gode måltid forsvinder, og nogle af de småtspisende ældre derfor risikerer at blive mere syge og skal indlægges, så synes jeg faktisk, at det er et meget dyrt sted for kommunerne at spare. Jeg ser ikke maden som en overflødig luksus, men som en forudsætning for, at de ældre har et godt liv, siger hun.

København dufter af madRundt om i landet får flere og flere ældre vakuumpakket, langtidshold-bar mad fra store centralkøkkener. I København går man den stik mod-satte vej og satser i stedet på velduft-ende, lokale plejehjemskøkkener.

fakta:Flere køkkener og flere kokke

• 30 ud af 44 plejehjem i København har i dag et produk-tionskøkken.

• Der er ansat i alt 22 kokke på de københavnske plejehjem og en række økonomaer og ernæringsassistenter.

Jonas Jensen, kok og køkkenleder på Rundskuedagens Plejecenter.

Indblik 2013 #046

- Vil du ikke smage vores hjemmelavede bacon? spørger kok Lasse Tietze og holder stolt en rist fyldt med papirtynde, velduftende stykker bacon frem foran sig.Det er tid til frokost på Rundskuedagens Plejecenter. I daghjemmet sidder 15 beboere og 7 medarbejdere klar ved fem borde; spændte på hvad køkkenet har valgt at lave til dem i dag. Her på Rundskuedagen og på det nærtliggende Bryggergården på Vesterbro er næsten alt hjemmelavet. Halve grise bestilles hjem og parteres, rugbrødet blandes, æltes og bages, mens karrysilden og rullepølsen laves helt fra bunden.- Hvis der er noget, vi ikke lige kan, prøver vi os frem, indtil vi har fået det ind på rygraden. Det er kun, når der er tale om meget små mængder, at vi får det udefra, forklarer Jonas Jensen, kok og køkken-leder på Rundskuedagen.Begge køkkener sætter stor ære i at lave alting selv, men det er ligegyl-digt, hvor lækker og ernæringsrigtig maden er, hvis beboerne ikke vil spise den. De gør derfor meget for at sikre, at maden er den helt rigtige.- Vi har de sidste par forår lavet et projekt, hvor vi har fokus på at mindske vores madspild. På den måde kan vi se, hvad de ældre har lyst til at spise, og hvad de ikke har, siger Jytte Keinicke Jensen, ledende økonoma på Bryggergården.

økologiske udfordringerSom en del af satsningen på lokale køkkener har man også valgt at satse på mere økologi. Det har medført nogle nye udfordringer i køkkenerne i forhold til planlægning af menuen.- Der er en del planlægning i at skulle købe en halv gris ad gangen, for man bliver nødt til at finde ud af, hvad man skal bruge de mange dele af grisen til. En anden udfordring er, at fx økologiske kyllingelår er meget dyre, så når vi skal vælge mellem dem og frikadeller, som de ældre også er meget glade for, vælger vi frikadellerne, forklarer Jonas Jensen.På Bryggergården har den største udfordring været at skulle tilpasse sig årstidernes skiftende udvalg.- Vi kører meget mere efter sæson, end vi gjorde før. Før kunne vi godt finde på at servere en sommergrøntsag i december, men det gør vi ikke mere, fordi vi ganske enkelt ikke kan få dem på det tidspunkt.

København dufter af madØkologiske råvarer, hjemmelavet mad og beboervalgte menu-er er nøgleord for plejecentrene Rundskuedagen og Bryggergården på Vesterbro, som vil lave byens bed-ste mad til de ældre.

Egentlig er de ældre ret ligeglade med, om maden er økologisk. For dem er det bare vigtigt, at maden smager godt – og det gør den her, netop fordi vi laver maden med friske, økologiske råvarer, siger Jytte Keinicke Jensen.

3 gode råd til plejecentre uden køkken:

• Gør noget ekstra ud af de måltider, hvor I selv laver maden. Fx smørebrød eller kager.

• Samarbejd med plejehjem med produktionskøkkener. I kan fx lave aftaler om at købe friskbagt brød eller sylte-produkter af dem.

• Arbejd med det gode måltid. Lad medarbejderne spise med, og lad dem fungere som værter, som holder samtalen i gang og giver de ældre en god oplevelse.

Jytte Keinicke Jensen, ledende økonoma på Bryggergården.

Indblik 2013 #04 7

har robotter varme hænder?

Et karbad er et slags flydende bjørne-kram

Baderobotten er den første af sin slags i Danmark. Den er britisk produceret og koster omkring 60.000 kroner.

8 Indblik 2013 #04

Af Jørgen Schlosser

’Robotbadekarret’ på Dortheagården er ikke udstyret med varme hænder, men det er til gengæld fyldt med varmt vand. 91-årige Mag-na Hansen ligger trygt og godt i det, mens SOSU-hjælper Pia Kyhn bruser hendes over-krop med mere varmt vand.- Jeg er blevet meget tynd og fryser, så jeg går med tre lag uld til daglig. Men det er dejligt at ligge her – varmt vand er altid dejligt, siger Magna Hansen.Hun ligger og kigger op i loftet, hvor et tæppe af LED-lys får loftet til at ligne en stjerne-himmel.Magna Hansen oplever Dortheagårdens well- ness-baderum for anden gang i sit liv. Det er fyldt med teknologi, der gør det muligt, at en gammel og svag kvinde som Magna Hansen kan komme både i bruse- og karbad. På selve badekarret er der monteret en stol på en lift, der kan svinge og køre Magna Hansen ned i

Nogle kalder dem robotter. Andre kalder det velfærdsteknologi. Der er mange navne for de maskiner, dimser og dutter, der gør deres indtog på ældreom-rådet. Fælles for dem er, at man forventer, de kan hjælpe de ældre til at være mere selvhjulpne og give mere tryghed. Samtidig kan de ofte aflaste medar-bejderne - og måske kan de være med til at løse fremtidens udfordringer, hvor der bliver færre hænder på arbejdsmarkedet til flere ældre.

Indblik har set nærmere på, hvilke muligheder velfærdsteknologien – robot-terne – giver. Har de kolde robotter i virkeligheden varme hænder?

badet og op igen - og siddehøjden i badet kan justeres. I baderummene er der desuden en loftlift, fleksibel bruseniche, hvor armaturerne kan flyttes, og håndvask, der kan justeres i højden. Og hvis man ønsker det, strømmer behagelig musik ud af højttalerne.Skal Magna Hansen på toilet, sørger et vaske/tørre-toilet for, at hun kan blive skyllet med vand og tørret med varm luft forneden.Magna Hansen har boet på rehabiliteringscen-ter Bispebjerg på Dortheagården i et stykke tid efter en hospitalsindlæggelse. Nu venter hun på at få en plejebolig i Gilleleje, hvor hendes datter bor.For centerleder Anette Steen Madsen handler indretningen af baderummet især om at give de midlertidige beboere på rehabiliteringscen-tret en skøn oplevelse.- Det er wellness for borgerne og stimulering af kroppens sanser. Mange mennesker – og

nok i særdeleshed mange gamle mennesker – er underernærede, hvad angår sanserne. Når vandet og varmen omslutter kroppen, bliver hele huden berørt. Et karbad er et slags flydende bjørnekram, siger hun.

Baderum er træningsrumErgoterapeut Dorthe Jørgensen har været med til at indrette baderummet, som indeholder den første ’baderobot’ af den type i Danmark. For hende er det også et redskab til træning.- Vi kan træne i fx påklædning, vask og per-sonlig hygiejne. Det er meget nyt, så vi har sparsomme erfaringer, men dem, der har brugt det, synes, det er rart, siger hun.Dorthe Jørgensen mener godt, man kan sige, at ’robotterne’ har varme hænder.- Teknologien er med til at gøre flere borgere selvstændige. Den personlige hygiejne betyder

har robotter varme hænder?

Indblik 2013 #04 9

Monas toiletTager du ind på det fine Hotel d’Angleterre, er der chan-ce for, at der står et douchetoilet på badeværelset. Det giver populært sagt understellet et skyl med vand og en tørring med varm luft, efter du har været på toilettet. I ældreomsorgen kalder man det et vaske/tørre-toilet, et plejetoilet - eller måske et robot-toilet. Mona Chrestensen på 67 år går ikke så meget op i navnet. Hun er bare glad for, at det toilet, Københavns Kommune har sat ind i hendes lejlighed, hjælper hende.Hun har slidgigt i begge knæ og hofter og vand i benene, og det er svært for hende at bruge et almindeligt toilet. Plejetoilettet har givet hende større livskvalitet.- Det er jo dejligt, man er sikker på, man bliver helt ren, hvis der fx har været et uheld. Man bliver tørret bedre bagtil, siger Mona Chrestensen, der synes, toilettet er nemt at betjene. Faktisk så nemt, at det har ændret hendes vaner. Toilettet er fuldautomatisk, og det betyder, at det også selv skyller ud bagefter.- Jeg glemmer det nogle gange andre steder, jeg er jo så vant til, at det selv gør det, siger Mona Chrestensen, der har haft vaske/tørre-toilettet i et års tid.Københavns Kommune har installeret i alt 82 plejetoiletter hos hjemmeboende københavnere. På plejehjemmene er der 166 eksemplarer af de smarte toiletter.

I Mona Chrestensens lille badeværelse er der blevet plads til et plejetoilet.

meget for den enkelte. Det er jo en meget intim situation, og nu kan nogle af dem klare det selv fx med et vaske- og tørretoilet, som sikrer bedre hygiejne, mindsker lugtgener og forebygger blærebetændelse, siger Dorthe Jørgensen.

det er ikke alle, der får glæde af den ny teknologi- Velfærdsteknologi er anvendeligt for nogle,

men ikke for alle. Det er vigtigt, at man husker dét. Hvis borgerne fx ikke er motiverede for at lære at bruge det, er der stor risiko for, at man mislykkes med at indføre det, mener Dorthe Jørgensen.Og apparaterne er forskelligt designede, så det stiller krav til de ældre, der skal bruge dem.- Vores vaskerobot kræver fx, at man kan strække begge knæ, ellers kan man ikke rig-tig bruge badekarret. Og nogle plejetoiletter kræver, at man kan sidde temmelig ret og ret

langt tilbage på sædet, for at strålen rammer det rigtige sted. Man kan ikke bare slå folk sammen i grupper og give alle det samme. Man risikerer at pådutte nogle noget, som de ikke får øget livskvalitet af, siger Dorthe Jørgensen.

Indblik 2013 #0410

robotsælParo – robotsælen – findes på flere plejehjem i København. Robotten spinder, når man aer den, og blinker med øjnene. Den bruges til mennesker med demens, der kan finde ro og velbehag ved at sidde med robotten.

fra robotsæl til spiserobotEksempler på velfærdsteknologi

gPsHvert år sker det, at ældre mennesker med demens forsvinder fra eget hjem eller fra ple-jeboligen. Københavns Kommune har derfor besluttet at tilbyde GPS til flere ældre. Det skal gøre det mere trygt og sikkert for borgeren og de pårørende, at borgeren færdes uden for hjemmet. Kommunen vurderer, at omkring 70 borgere får behov for en GPS.

telemedicinEn skærm hos borgeren, der taler sammen med en skærm hos en læge eller sygeplejerske, betyder, at borgeren kan få en konsultation i hjemmet.Københavns Kommune bruger telemedicin eller telesundhed til at hjælpe KOL-patienter, diabetespatienter og til behandling af sår.

spiserobotEn spiserobot hjælper ældre til at være mindre afhængige af hjælp under måltiderne. Den mindsker rystelserne hos fx ældre med Par-kinsons. Den bruges blandt andet på Ørestad Plejecenter.

Wii-habWii-hab er træning og rehabilitering, hvor man bruger spillekonsollen Wii.Ældre kan fx træne ved at spille nogle af sports-programmerne i maskinen.

Indblik 2013 #04 11

Medarbejderne skal kunne se gevinsten

Af Jørgen Schlosser

Loftlift på Ørestadens Plejecenter

Indblik 2013 #0412

Man må ikke føre bil uden et kørekort. Og skal man forflytte en borger med en loftlift, skal man også have kørekort til den. Hvis borgere og medarbejdere skal have udbytte af de nye maskiner og apparater, skal det forberedes. Det mener Annett Axelsen Toft-Olsen, der er næstformand i Dansk Rehab Gruppe, der er en brancheforening for producenter af hjælpemidler.- Skal det lykkes, starter det med, at ledelsen informerer om, hvad formålet er, og fortæller, hvad borgere og medarbejdere får ud af det. Man skal informere, og man skal involvere medarbejderne. Medar-bejderne skal kunne se gevinsten for borgerne – og nogle gange også for sig selv, forklarer Annett Axelsen Toft-Olsen.Skal kommunen lykkes med at indføre ny teknologi, kræver det des-uden, at medarbejderne er klædt på til at bruge den, mener Annett Axelsen Toft-Olsen.

Tekno- logien skal passe til borgerens behov

- Det er afgørende, at man uddanner medarbejderne. Medarbejderne har borgeren i centrum, men er det meget besværligt at bruge den nye teknologi, og har man ikke fået den fornødne uddannelse, gør man, som man plejer. Så bliver det ikke brugt nok, og kommunen opnår ikke gevinsten. Man skal uddanne medarbejderne i brugen, og i hvordan man kan bruge det i en sammenhæng, siger Annett Axelsen Toft-Olsen. Hun mener desuden, kommunerne har været for tilbøjelige til at finde et produkt og bagefter finde nogle borgere, der kan have gavn af det, i stedet for at gøre det modsatte.

hvad virker til hvemDet samme mener Ian Røpke, der er programleder for Sund Vækst i Københavns Kommune.- Vi skal blive bedre til at tage udgangspunkt i de behov, borgerne har, i stedet for at nogle kommer med en dims, og så prøver vi at udbrede den. Vi vil gerne udbrede teknologi, men den skal jo passe til borgerens behov, og vi skal blive klogere på, hvad der virker til hvem, siger han.En anden pointe er, at det ikke nødvendigvis handler om at udbrede den allernyeste og mest grænseoverskridende teknologi, opfundet af en japansk forsker.- Vi vil udbrede det, der er afprøvet i forvejen. Det, der virker, siger Ian Røpke, der også fortæller, at Københavns Kommune arbejder på at blive endnu bedre til at give medarbejderne uddannelse og oplæring i ny teknologi.Annett Axelsen Toft-Olsens virksomhed, Guldmann, har blandt andet leveret de loftslifte, man benytter i Københavns Kommune. Spørger man hende, om ’robotter’ har varme hænder, nævner hun sit eget firmas slogan: ’Tid til omsorg’.- Der skal være fokus på teknologi for at få tid til omsorgen – ellers tror jeg, vi får en stor udfordring om nogle år, når der bliver færre hænder til at passe flere ældre, siger Annett Axelsen Toft-Olsen.

Indblik 2013 #04 13

Ideklinik mangler ideer til fremtidens ældreplejeSelvrensende toiletter, blødere badestole og en teknologi, der let spotter dehydrering. Det er bare tre ideer, der er kommet til Idéklinikken. Den er Københavns Kommunes nye udviklingssted for velfærdsteknologi, der lyser op i hverdagen og letter dag-ligdagens gøremål på nye, smarte måder.

Målet er at virkeliggøre 100 ideer blandt borgere og medarbejdere i løbet af de næste fem år. Og klinikken efterspørger ideer fra både de ældre selv, deres pårørende, virksomhederne og dig som medarbejder. Skal din idé være den næste? sådan gør duGå ind på www.ideklinik.kk.dk og klik på ’Send idé’. Eller send en sms med en kort beskrivelse af din idé til 20491957. Din idé behøver ikke at være et færdigt produkt, men den skal handle om velfærdsteknologi. Idéklinikken vurderer din idé ud fra en række kriterier. Fx om ideen skaber merværdi for borgerne, løser et problem, kræver samarbejde med virksomheder og kan fungere sammen med andre eksisterende løsninger. Når Idéklinikken har vurderet din idé, får du en tilbagemelding på, om det er en idé, som klinikken vil arbejde videre med. Det er programmet for Sund Vækst i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, der driver Idéklinikken. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Anne Hasselbalch på mail hb56@suf.kk.dk

På fjerde sal på Ørestad Plejecenter bor Anne Harries. Hun har svært ved selv at stå op om morgenen. Mange andre steder skal plejeper-sonalet bruge lang tid på manuelt at få bor-gere som Anne Harries ud af sengen, men på Ørestad Plejecenter går det nemt og hurtigt. Her har man nemlig installeret rullelagener og loftslifte på alle værelser. På få minutter får de to sosu’er Merete Siris og Anette Pedersen ved hjælp af rullelagenet lagt et liftestykke ind under den ældre dame, hægtet det fast til loftliften og løftet hende over i sin kørestol. Merete Siris er yderst tilfreds med de nye hjælpemidler.- Vi har en del stive og apatiske borgere, så der er hjælpemidlerne en kæmpe støtte. Det er virkelig dejligt, at man slipper for at bakse med borgerne og lægge en masse kræfter bag. Det giver et bedre samarbejde og et bedre forhold til borgerne, forklarer hun.

tryggere beboere og medarbejdereRullelagener og loftlifte er langt fra de eneste hjælpemidler, der er til rådighed på Ørestad Plejecenter. Hvis en beboer på plejecentret skal vejes, slipper man for at finde badevægten frem, for her kan beboeren sidde i sin kørestol og blive vejet på den specialbyggede kørestols-vægt. Hvis beboerne får lyst til at bevæge sig rundt på plejehjemmet, gør de automatiske døre det nemt for dem. Og hvis en beboer skulle være så uheldig at vælte på gangen, kan medarbejderne lynhurtigt rykke ud med den mobile lift og få beboeren på ret køl igen.

- Hjælpemidlerne giver en stor tryghed for alle. Medarbejderne slipper for de tunge løft, og beboerne får en ekstra sikkerhed ved, at alt foregår på samme måde, uanset hvilken med-arbejder der hjælper dem, forklarer teamleder Angela Andreasen.

forebygger nedslidningSeniorforsker ved Socialstyrelsen, Åse Brandt, har forsket i velfærdsteknologiske hjælpemidler, og hendes forskning giver et lignende billede.- Både medarbejdere og borgere er meget positive. For medarbejderne viser tallene, at hjælpemidlerne er med til at forebygge nedslidning. Samtidig er det rarere og mere trygt for borgerne. De føler sig sikre på, at de ikke bliver tabt, og for nogle er det rart ikke at have så tæt en fysisk kontakt til hjælperen i forflytningssituationen, siger Åse Brandt.

De moderne hjælpemidler gør generelt hver-dagen lettere og mere behagelig for alle på plejecentret. I opholdsstuen finder man en Wii-spillekonsol, som bruges til hyggeligt spil og leg blandt beboere og medarbejdere hver anden tirsdag, men den kan også anvendes til det såkaldte WiiHab, som er en særlig form for genoptræning, der udnytter Wii’ens muligheder. Medarbejderne er desuden blevet udstyret med bærbare computere, som er koblet til den trådløse internetforbindelse, der dækker hele centret. Det giver de ansatte en større fleksibilitet og bedre tid til at hjælpe den enkelte beboer.

robotter redder ryggeLænde- og rygskader er de helt store syndere, når det kommer til arbejdsskader i ældreplejen. Dem forsøger man at undgå på det topmoderne Ørestad Plejecenter på Amager, hvor loftslifte, drejetårne og automatiske døre er en vigtig del af hverdagen.

Af Peter Pishai Storgaard

- Det er meget lettere, når vi fx skal admini-strere beboernes medicin. Før i tiden skulle vi sætte os ind på kontoret for at dokumentere de ældres medicinforbrug. Med de bærbare computere kan vi lynhurtigt kontrollere og registrere, at den medicin, vi udleverer, er korrekt, forklarer Angela Andreasen.

fakta:Moderne hjælpemidler på ørestad Plejecenter

• Loftslifte• Rullelagener• Drejetårne• Stålifte til drejetårne • Mobile, manuelle lifte • Spiserobotter • Sælrobotten PARO • Plejetoiletter• Automatiske døre• Kørestolsvægte• Wii • Massagestol i personalelounge• Bærbare computere til med-

arbejdere• Trådløs internetforbindelse

Indblik 2013 #0414

Merete Siris og Anette Pedersen hjælper Ella Overgaard i seng med hjælp fra et drejetårn.

Indblik 2013 #04 15

sved på panden giver energi til arbejdetHjemmeplejen på Nørrebro/Bispebjerg har trænet i arbejdstiden. Resultatet er mere energi til hverdagen og - hos nogle - lavere fravær.

Af Jørgen Schlosser

fakta:Mere træning i arbejdstiden

Udover træningsprojektet på Bispebjerg/Nørrebro deltog fem plejehjem i Vester-bro/Kgs. Enghave/Valby i 2013 i ’Et holdbart arbejdsliv’, hvor alle medarbejderne trænede i arbejdstiden.

I 2014 kommer fem plejehjem mere med i den ordning, som er sat i gang i Sund-heds- og Omsorgsforvaltningen.

To af medarbejderne i hjemmeplejen, Tina Johansen og Mette Nykvist, fik af hjemme-

plejen en uddannelse i fitnesstræning. De har stået for træningen af de mange medarbejdere

og har tilrettelagt den, så den ikke udsatte medarbejderne for skader. De enkelte øvelser

kunne fx udføres med forskellig sværhedsgrad.Bortset fra udgifter til vikarer har projektet kostet 30.000 til uddannelse af instruktører

og til leje af fitnesscenter.

16 Indblik 2013 #04

Rytmerne dunker, og hjerterne pumper, mens sveden pibler frem på panderne. Trænings-programmet, som kroppene i salen i et fit-nesscenter på Nørrebro bliver ført igennem, er hårdt men godt.Indblik var med en formiddag, da en sal fuld af ansatte i Hjemmeplejen på Bispebjerg/Nørrebro gennemførte en af sine timelange træninger i arbejdstiden. Den har ikke kun givet sved på panden, men også bedre og mere fitte medarbejdere, mener leder af hjemme-plejen, Tina Faarup.- Det kan være et opslidende fag at arbejde i hjemmeplejen. Der er mange trapper og cykelture, så knogler og muskler bliver bela-stet, og mange får slidgigt. Vi har oplevet, at vores træning har givet medarbejderne mere energi i hverdagen. De siger, de har fået det bedre, og en del siger, at de har fået mindre sygefravær, fortæller Tina Faarup.Men går der ikke noget fra borgerne, når træningen foregår i arbejdstiden?-Træningen er lagt der, hvor der er mest ’hvid’ tid, og medarbejderne bliver dækket ind af kollegaer, der ikke træner med, og af vikarer, så borgerne har fået det, de skal have, siger Tina Faarup.

Hjemmeplejen afsluttede i december pro-jektet, hvor 38 medarbejdere, fordelt på to grupper, i treenhalv måned trænede et par gange om ugen.Lone Bartroff Kuzon er en af de medarbejdere, der har svedt i fitnesscentret. Hun er 48 år gammel og arbejder både som udekørende

SOSU-hjælper og på kontoret. Kroppen er ved at være slidt efter mange års arbejde.- Jeg har slidgigt mange steder og oplevede, at jeg fik ondt i ryggen, når jeg selv trænede. Jeg ville gerne lære at træne på den rigti-ge måde, og det gjorde jeg. Jeg kan tydeligt mærke forskel, jeg får ikke ondt i ryggen af den her træning, og jeg er blevet stærkere og mere smidig. Op til, at jeg kom med i træ-ningsprogrammet, brugte jeg 5-6.000 kroner på kiropraktor. Det har jeg ikke gjort siden, siger Lone Bartroff Kuzon.

300 medarbejdere blev screenet De omkring 300 medarbejdere i Hjemmeple-jen Bispebjerg/ Nørrebro blev ’screenet’, og 70 af dem, som blev vurderet til at have størst behov, fik tilbuddet om at træne i arbejdstiden. Det endte med, at 38 deltog i træningen.Hjemmeplejeleder Tina Faarup mener, det var vigtigt, at træningen lå i arbejdstiden.- Fx så har nogle af vores medarbejdere svært ved at få sig selv til at gå hen på et fitnesscenter, hvor der kommer alle mulige mennesker. Her træner de på fitnesscentret, men de er sammen med folk, de kender, siger hun.SOSU-hjælper Karina Christiansen på 42 år er deltids enlig mor med to drenge. For hende var det en stor hjælp, at træningen lå i arbejdstiden.- Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have passet træningen ind med at hente den lille og passe de andre ting omkring børnene. Jeg har været igennem en hård skilsmisse, og træningen har helt klart givet mig mere overskud til hverdagen, samtidig med at den har styrket

min ryg, siger hun.Træningsprojektet sluttede efter treenhalv måned og er blevet evalueret af organisati-onskonsulent Tine Huge.- Rapporten er meget positiv. Alt peger på, at træningen har forbedret trivslen, og nogle siger også, de har mere overskud ude hos borgerne, siger Tine Huge, der også kan nævne et kon-kret eksempel på en medarbejder, der har fået mindre sygefravær, efter hun begyndte at træne.- Hun havde en del sygefravær før på grund af smerter og har ikke været syg efter, hun be-gyndte at træne. Hun mener selv, at det skyldes træningen. Og vi har ikke registreret en eneste skade som følge af træningen, så vi kan helt klart anbefale det til andre arbejdspladser, der gerne vil gøre noget godt for trivslen, siger hun.Hjemmeplejen erfarede dog også, at de 230 medarbejdere, der ikke fik tilbuddet efter screeningen, syntes, det var ret ærgerligt, de ikke kunne være med. Og Sygeplejen, som også gerne ville have trænet, måtte erkende, at den ikke kunne passe træningen ind i det daglige arbejde.- Alle kunne ikke deltage, fordi vi ikke kan tømme hele organisationen. Men hvis der engang bliver mulighed for, at vi kan køre træ-ning i arbejdstiden igen, er det måske andre, der skal have muligheden, siger Tina Faarup. Og der er noget, der tyder på, at medarbej-derne på et tidspunkt får muligheden igen. Politikerne i København ønsker nemlig gen-nem projektet 'Et holdbart arbejdsliv', at flere og flere medarbejdere træner i arbejdstiden.

Indblik 2013 #04 17

Indblik 2013 #0418

Efter et rehabiliteringsforløb på tre måneder taler 65-årige Kristian Lundgren og ergoterapeut Sarika Beck om, at Kristian nu skal prøve at være selvhjulpen, når det

gælder støvsugningen. Samtidig har han fået mod på at starte på holdtræning i det lokale træningscenter og nævner, at det går bedre med at klare vasketøjet. Han har også fået en

toiletforhøjer og en badetaburet. Og hvis han en dag ikke selv kan handle ind og lave mad, så vil han især gerne have hjælp til at kunne det igen, fortæller han.

Gåture ned til ænderne eller indkøb i Netto. Gennem et nyt projekt i 2014 skal ældre selv udpege de aktiviteter, de gerne vil trænes op til at kunne igen.

Af Susan Norsker

Buk mindre i ryggen. Tænd og sluk støvsuge-ren med foden – og træk ledningen helt ud, inden du begynder på rengøringsarbejdet. Træning i selv at kunne klare støvsugningen, badet og andre af hverdagens huslige pligter har været en fast del af Københavns Kommu-nes tilbud til ældre hjemmeboende de seneste to år. Undervejs er træningen – også kaldet hverdagsrehabilitering – blevet justeret og evalueret. Forvaltningen er fx blevet klogere på, hvad der motiverer borgerne mest, og hvilke ældre der får mest ud af træningen. Med et nyt projekt i 2014 vil man nu ’tune’ træningen endnu mere ind på den enkelte borger. I praksis betyder det, at ældre ikke længere kun skal trænes i at klare vasketøjet og toiletbesøget selv. Nu skal der også lægges kræfter i at kunne spadsere ned i parken eller besøge datteren på egen hånd, hvis det er det, der giver mest glæde og overskud i hverdagen.

- De første år med træning har været en stor øvelse og læringsproces for alle. Med det nye projekt er målet, at borgerne i langt højere grad selv skal bestemme, hvilke aktiviteter de gerne vil trænes op til. Vores erfaringer viser, at det skaber motivation og øger deres akti-vitetsniveau, siger rehabiliteringschef Merete Røn Christensen. Projektet kommer i første omgang til at køre i ét lokalområde, som først bliver udpeget i det nye år.

træning skal give mere meningI år har cirka 430 ældre fået ergonomiske fif og hjælp til selvhjælp. En af dem er 65-årige Kristian Lundgren, som i tre måneder har arbejdet på at ’tage’ støvsugningen fra sin hjemmehjælper Marie-Louise Müller. Han har dog aldrig været særlig vild med netop den

del af hverdagen. ”Det var gerne konen, der klarede det”, som han siger med et glimt i øjet til ergoterapeut Sarika Beck fra Træningscenter Vesterbro. Men er det en god fornemmelse at kunne selv? spørger Sarika Beck, der skal vurdere, om støvsugning fremover bliver Kri-stians opgave alene.- Ja, ja, det er da rart nok. Man vil da helst så meget som muligt selv. Men nogle dage kan jeg ikke, og så vil jeg gerne have hjælp, tilføjer han. Kristian Lundgren er dog ikke i tvivl om, hvad der betyder rigtig meget for ham at mestre selv.- Jeg er meget glad for at kunne handle ind og lave mad selv, og det vil jeg også rigtig gerne kunne fortsætte med i fremtiden, for-tæller han.

der skal gang i tilliden til træningenMed det nye træningsprojekt i 2014 vil både Kristian Lundgren og andre ældre i langt højere grad selv få indflydelse på, hvad træ-ningen skal føre med sig af små succeser i hverdagen. Det betyder, at træningen ikke længere kun skal tage udgangspunkt i at gøre de ældre selvkørende i gulvvask eller anden hjemmehjælp, de allerede får eller søger om at få. Det forklarer Merete Røn Christensen:- Vi skal væk fra at tænke hverdagsrehabilite-ring ned i enkeltydelser, som støvsugning og gulvvask, der er fastlagt af os som forvaltning. I stedet skal vi satse på det, som hver enkelt borger finder mest meningsfuldt, siger hun og sammenligner med den udvikling, hjem-meplejen allerede har været igennem. Her er man gået fra fokus på tid og enkelt- ydelser til besøgsblokke med plads til borger- nes individuelle behov og medarbejdernes

Ældre skal selv være herre over træningen

faglighed. Og den tankegang skal overføres til træningen, forklarer hun.- Det er rigtig vigtigt, at vi også får tænkt tillidsdagsordenen med ind i hverdagsrehabi-literingen. Vi skal inddrage borgerne endnu mere og give medarbejderne et større fagligt råderum. Det betyder, at medarbejderne får ansvaret for at sikre, at borgerne bliver trænet op til det, der giver mest mening og effekt for dem, siger hun. den positive spiral skal aktiveresTrods et større fokus på borgernes egne ønsker vil projektet fortsat forsøge at leve op til målet om at ’spare’ på udgifterne til hjemmehjælp blandt de, der kan selv, og flytte ressourcerne hen til de, der ikke kan selv.- Undersøgelser viser, at den rigtige træning kan blive en positiv spiral. Hvis man som ældre igen kommer i gang med noget af det, der giver indhold i hverdagen, så får man også ofte overskud til at tage fat på andre af daglig-dagens gøremål. Og det er det, der ligger i hele tanken med at rehabilitere, siger Merete Røn Christensen. Hun ser derfor fortsat træning som en god investering både menneskeligt og økonomisk.

Indblik 2013 #04 19

Tre gode råd Torben Wiese er vanebryder og forfatter til bogen ”Bryd vanen og nå dine mål.” Der-udover har han papir på at være Danmarks næstmest motiverende foredragsholder. Her er hans råd:

1. Beskriv for dig selv, hvad du får ud af at nå målet. Hvis du vil stoppe med at ryge, så gør du det måske, fordi du vil leve længere, så du kan opleve dit barnebarns konfirmation. Det er effekten, der motiverer os.

2. Fortæl det kun til de nærmeste. Ved at fortælle det til andre får du ros, før du egentlig har gjort noget, og så mister du energien. Få ægte ros, når du opnår dit mål.

3. Lav et system, så du husker målet. Det kan fx være at hænge små, gule post-it sedler op på køleskabslågen, i køleskabet, i bilen, i kalenderen og så videre.

Anne-Marie Linke, 53 år, SOSU-hjælper og FOA-tillidsrepræsentant, Bomi-Parken

hvad er dit nytårsforsæt?Jeg har røget i næsten 40 år, så det vil jeg gerne holde op med. Jeg er faktisk næsten stoppet, så det handler mere om at afvænne mig nikotinplaster og nikotinspray. Til gengæld æder jeg konstant, så jeg har også et nytårsforsæt om, at jeg vil tabe mig.

hvordan vil du overholde det?Vi har haft en rygestopvejleder herude, som anbefalede mig at trappe ned på nikotinplasteret ved at klippe mere og mere af hver 14. dag. Nu er jeg jo næsten stoppet med at ryge, så jeg tror på, at jeg også kan klare resten. I forhold til vægttabet, så skal jeg til at begynde på stenalderkost.

hvordan er det gået med dine tidligere forsætter?Jeg har prøvet at tabe mig og at stoppe med ryge tidligere, men det er ikke lykkedes. Man har nok ikke været seriøs nok. Vi er jo tit presset både fysisk og psykisk på arbejdet, og så trøster man sig lige med en smøg eller et stykke kage.

Lisbeth Gottlieb Kilsgaard, 56 år, SOSU-assistent, Bomi-Parken

hvad er dit nytårsforsæt?Jeg vil stoppe med at ryge derhjemme. Jeg er stoppet med at ryge de 8-10 stykker, jeg røg på arbejdet, men jeg ryger stadig 10 smøger om dagen, når jeg er hjemme.

hvordan vil du overholde det?Jeg har besluttet, at det vil jeg gøre, så det gør jeg også. Når jeg kan stoppe halvdelen af døgnet, så kan jeg også resten med lidt hjælp fra nikotinplaster, -tyggegummi og -spray. Det skal fungere!

hvordan er det gået med dine tidligere forsætter?Jeg har tit prøvet på at tabe mig, men det holder ofte kun 14 dage efter 1. januar. For så begynder man at tænke, at der er lang tid til næste jul, og så slapper man lidt af og glemmer at komme ned i fitnesscentret.

Lisbeth Gottlieb (tv) og Anne-Marie Linke

overhold dine forsætter, så du ikke fortsætter

Indblik 2013 #0420

yvonne andersen, sosU-hjælper, aften-plejen på Bispebjerg: Jeg kunne godt tænke mig at vide om du ville vælge den kommunale hjemmepleje frem for den private?

Jeg har lige gennemgået en kræftoperation, hvor jeg overvejede at trække guldkortet og flyve til en privatklinik i Schweiz. Jeg valgte det lokale Roskilde Sygehus og blev virkelig forbløffet over at møde et effektivt og dejligt usentimentalt offentligt sygehussystem. Så som svar på dit spørgsmål: Lad os starte med at give det offentlige en ordentlig chance. Det kunne meget vel vise sig at fungere! karin Malmqvist, sosU-hjælper, hjemme-plejen i valby: Hvilke af dine film har ramt dig stærkest på din følsomme side?

Jeg tror, jeg var en halv time om at få drænet snot og savl fra sædet i festivalpalæet i Cannes, da vi viste Lars von Triers ’Breaking the waves’. Noget lignende ramte mig under visningen af Susanne Biers film ’Efter brylluppet’.Kritikere mente, det var udsigten til de mange penge i biografindtægter, der fik mig til at tud-brøle. Men den gamle kyniker var sgu ramt… irene larsen, gruppeleder, hjemmeplejen Bispebjerg/nørrebro: Du er jo en mand, der fremstår som en stor provokatør og et gudbenådet legebarn – og samtidig skinner den bløde Peter igennem. Hvordan vil du egentlig helst huskes, når du ikke er her mere?

Hæ! De søde og rare bliver sgu aldrig husket. Det er altid de gamle tyranner, man muntrer sig over bagefter. Men tænker, at nogen auto-matisk vil forsøge at finde de positive sider af en afdød, gammel despot som mig. De bedste spørgsmål præmierer Indblik med en frugt- og vinkurv

Peter aalbæk svarerFilmproducent, Peter Aalbæk Jensen, besvarer spørgsmål fra læserne.

spørg lottenæste gang er det håndboldlandsholdets lotte grigel, der svarer på dine spørgsmål. send det til indblik@suf.kk.dk eller på sms til 27 52 43 25.

Indblik 2013 #04 21Indblik 2013 #04 21

Jubilæum Jubilæum

nAVnEnyT

sosU- smeden jagter stjernerneMød SOSU-hjælper Ole René Hansen fra Vesterbro. En 46-årig tidligere smed, som til daglig tager sig af de ældre i Bispebjerg/Nørrebro hjemmepleje. Men hver fredag aften forvandler han sig til rock-radiovært.

25 årLARS BO BüLOW UdviklingssygepelejerskeHasselbo1. september 2013

TINA SKOVHØJSocial- og sundhedsassistentHjemmeplejen Amager1. Januar 2014

JONNA PETERSENsocial- og sundhedsassistentHjemmeplejen VKV1. januar 2014

IRENE LyDIA AHMEDHjemmehjælperHjemmeplejen Amager30. januar 2014

WILFRED DANIEL GUNNISocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Bispebjerg/Nør-rebro30. januar 2014

PILAR VALLARINO SØRENSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager13. februar 2014

KARIN LINDA PETERSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager27. februar 2014

AGNETE SØRENSEN ELBOMSygehjælperHasselbo1. marts 2014

LONE HAULUND BARTINGSocial- og sundhedsassistentSlottet13. marts 2014

CONNIE LIzETTE JENSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen Amager1. april 2014

BISERKA BUBIC SLUNDTHjemmehjælperHjemmeplejen VBH1. april 2014

ANNE JEPSENVisitatorLokalområde BIN9. april 2014

40 årBENNy BOLBROESygehjælperKlarahus6. november 2013

JAN BJERGSTEDPortørPoppelbo6. januar 2014

SUSANNE HANSENSygehjælperVerdishave21. januar 2014

BIRGIT BACH SALLAssistentHjælpemiddelcentret1. februar 2014

RITA zIMLINGOverassistentHjælpemiddelcentret2. marts 2014

CAROL ANN VOLDER-HAMILTONAfdelingssygeplejerskePilehuset20. marts 2014

JETTE PEDERSENSygehjælperKastanjehusene 12. april 2014

Af Peter Pishai Storgaard

Backstage ved Grøn Koncert og Vig Festival og på den røde løber foran P3 Guld. Det er nok ikke der, man regner med at støde på en ansat i hjemmeplejen, men det er ikke desto mindre tre af de steder, SOSU-hjælper Ole René Hansen har opholdt sig det seneste års tid i sin jagt på rockstjerner til sit radioprogram Vesterbro Rock Radio på Radio Vesterbro.Det lå ikke i kortene, at 46-årige Ole René Hansen skulle blive hver-ken SOSU-hjælper eller radiovært. Han er nemlig uddannet smed, og der skulle da også et par tilfældigheder til, før det hele faldt i hak.- Jeg havde gået arbejdsløs i en periode, da jeg så en annonce for, at man kunne arbejde med mennesker ved at uddanne sig som SOSU. Det valgte jeg at gøre, fordi det var en overskuelig uddannelse på et år, som jeg kunne få betalt af min arbejdsløshedskasse. I dag har jeg været SOSU i 19 år, og jeg sætter stor pris på de oplevelser, som de ældre giver mig, og den nære kontakt, man får til dem, forklarer Ole René Hansen, som i efteråret vandt prisen som årets hygiejnerolle-model i Bispebjerg hjemmepleje.Tjansen som radiovært kom i stand gennem Ole René Hansens garagerockband, Artig Verner, hvor han er forsanger. En mandag for seks år siden var han og resten af bandet med i Radio Vesterbro-pro-grammet Vesterbro Stemmer. De daværende værter var så glade for Ole, at de efterfølgende spurgte ham, om han ville være en del af

METTE THERKELSEN – som er forstander på Ryholt-gård – vil være fungerende forstander på Nybodergården i et år fra 1. december 2013.

BIRTHE RASMUSSEN er konstitueret som forstander på Bomi-Parken, da HELLE CHRISTIANSEN er udlånt som centerchef til Center for Omsorg.

BARBARA LISEMOSEForstander Langgadehus1. oktober 2013

Indblik 2013 #0422

Ole René Hansen frygter, at han snart bliver nødt til at forlade sit elskede Vesterbro, fordi hans to børn, Oscar på 10 år og Victor på 12 år, er ved at vokse fra den lille lejlighed på Gasværksvej.

redaktionen. Det tilbud takkede han ja til. To år senere fik han det radioprogram, som han i dag bestyrer på fjerde år.- De homoseksuelles radiokanal Radio Rosa blev nødt til at lukke dengang. Det gav et hul i sendeplanen om fredagen, og der fik jeg så lov til at starte mit radioprogram, Vesterbro Rock Radio, mens jeg fortsatte på Vesterbro Stemmer. Efter lidt tid holdt jeg op med at dukke op om mandagen for i stedet at fokusere på rocken, som jo er det, jeg brænder for, siger Ole René Hansen.

næsten som selv at være rockstjerneI de fire år hans program har kørt, har han haft besøg i radioen af prominente navne som Duné, Carpark North og Simon Kvamm fra Nephew. Men det er egentlig ikke muligheden for at snakke med de store navne, som motiverer Ole René Hansen.- Jeg kan godt lide at give de små musiknavne chancen for at blive

større. Jeg ved fra mit eget band, hvor meget det betyder for et lille band at komme i radioen. Man føler sig virkelig som en ægte rock-stjerne, siger han grinende.Der er ingen tvivl om, at Ole René Hansen gerne selv ville have været en af rockstjernerne, men efterhånden har han affundet sig med, at det nok ikke kommer til at ske.- Jeg plejer at sige til mig selv, at når jeg nu ikke selv kunne blive rockstjerne, nøjes jeg med det næstbedste, som er at snakke med dem. Jeg får jo stadig en masse fede oplevelser. Jeg får et kick ud af at rende rundt backstage til koncerter og festivaler, og jeg får en masse gode oplevelser sammen med min kæreste, som ofte er med som fotograf og tekniker. Det giver mig også noget at snakke med de ældre om, for jeg har efterhånden nået en alder, hvor de ældre har været til mange af de samme koncerter, som jeg har været til, forklarer Ole René Hansen.

Indblik 2013 #04 23

fire skarpe til ninna Ninna Thomsen (SF) valgte fire år mere som borgmester for sundhed og omsorg i København.

- Hvordan skal vi i København bruge vores del af den milliard kroner, der blev sat af til ældre i Finansloven? Det er mit ønske, at pengene bliver brugt til at forbedre hjælpen til de svageste ældre.Vi skal bekæmpe ensomheden og uligheden. Styrke ældres netværk og finde mere tid til de svageste ældre. - Kommer der en ny Tour de SUF i næste periode? Ja. Nu har jeg taget skraldet i medierne én gang lige midt i valgkampen – og jeg tager det gerne igen. Ingen tvivl om det. Tour de SUF er en investering i et godt arbejdsmiljø og et stort klap på skulderen til alle vores gæve medarbejdere, der hver dag knokler løs. - Bliver der flere eller færre varme hænder i Sundheds- og Om-sorgsforvaltningen? Skal vi ikke stoppe det der med de kolde og de varme hænder? Alle vores hænder skal understøtte, at de ældre og de kronisk syge københavnere får et bedre liv. Det er både ambitionen for de folk, som vi har ansat i driften, og for alle der arbejder som faglige konsulenter, chefer, sekretærer eller som direktør.

- Er det noget, du vil medvirke til? Jeg vil ar-bejde for at alt, hvad vi laver, understøtter at mødet mellem borger og medarbejder bli-ver så værdifuldt og stærkt som overho-vedet muligt. Jeg vil selvsagt også arbejde for, at vi får et høje-re serviceniveau. Og så er det vigtigt for mig, at vores tilbud er så gode, at vi kan konkurrere med de private leveran-dører.

Tine spreder glæde Tine Krogh Andersen fra Peder Lykke Centret, fik et klap på skulderen af sin kollega Piil Saphir. ”Hun formår altid utrætteligt at sprede smil, lys & glæde på arbejdspladsen med sit virkeligt dejlige overskud”, lød begrundelsen blandt andet.

I hvert Indblik overrasker vi en medarbejder med blomster eller vin og chokolade. Kenderdu også en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse? Så send en mail til Indblik på adressen, indblik@suf.kk.dk, hvor du på et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskel på arbejdspladsen. Du kan også sende SMS til 27 52 43 25. Du kan se 'klappet' på video. Brug koden eller søg på ’klap Tine Krogh’ på Youtube.

Kan du finde koblings-punktet?’Det var svært at finde koblingspunktet med to pædagoger på køleren.’

Sådan lyder to linjer i yahya Hassans digt ’Flytning’. Konteksten er, at yahya er blevet

anbragt. Han er placeret et sted, hvor han ikke vil være – sammen med nogen han ikke ønsker at være sammen med.Han tager sagen i sin egen hånd og stjæler en bil, for at komme til-bage til det liv han kender, og der kommer så to pædagoger i vejen. Midlertidigt. yahya finder sin vej. Det ved vi. De to linjer har jeg stjålet ud af både et digt og en sammenhæng. Jeg har taget dem til mig, så de ord er også mine nu. For det billede, som poesien danner i min hjerne, er blevet betydningsfuldt for mig i hverdagen.Jeg er begyndt at tænke, at vores kerneydelse er at ’finde koblings-punktet’ med borgeren. Hvor kan vi mødes, koble os, finde et fælles fodslag og samarbejde – og følges ad samme vej et stykke tid?Og jeg tænker på, hvordan vi undgår, at den måde vi udøver vores faglighed på, kan blive oplevet som ’to pædagoger på køleren’ - altså som noget der kommer i vejen, spærrer for udsynet og skal rystes af hurtigst muligt?På Rehabiliteringscenter Bispebjerg, hvor borgerne er på midlertidigt døgnophold, har de fleste noget til fælles med yahya Hassan. De ville hellere være derhjemme, og de har ikke ønsket at bo sammen med de andre, der tilfældigvis også er der. Vores professionelle opgave er at finde ’koblingspunktet’ med hver enkelt borger.Koblingspunktet er der, hvor vi kan levere kerneydelsen. Her skal vi flette vores faglige indsatser sammen og skabe fremdrift. Vi skal afstemme og koordinere med hinanden og gøre fler- og tværfaglighed til det fælles middel, der skal hjælpe borger i mål.Vi skal undgå at ligge og rode med vores fagligheder på borgers ’køler’. Det er ikke vigtigt for borgeren, hvilket fag der hjalp. Det er helt sikkert vigtigst, at vi stod sammen for at hjælpe – og at vi lagde ind-satsen der, hvor det gav mening for et menneske med brug for støtte.

BagsidepaneletBagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvad de vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne holdninger. Denne gang fører Anette Steen Madsen pennen.

bAgSidEpAnElET

Anette Steen madsenCenterchef