indblik marts 2013

13
2013 #1 2013 #1 HVAD GØR MAN, NÅR MAN IKKE KAN SPISE? Hmida og familien var på vej på ferie, da chokket ramte. TRÆNGER XBOXEN TIL ET HVIL? 9 gode ting, du kan lave med dit barn ZANNE FANDT DEN RØDE TRÅD Mød en hjemmepleje i forandring

Upload: suf

Post on 26-Jul-2016

219 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Indblik marts 2013

2013 #12013 #1

hvad gør man, når man ikke kan spise?Hmida og familien var på vej på ferie, da chokket ramte.

trænger xboxen til et hvil?9 gode ting, du kan lave med dit barn

Zanne fandt den røde trådmød en hjemmepleje i forandring

Page 2: Indblik marts 2013

06 ensomheden styrtdykker Selv om man er gammel og syg, behøver man ikke være ensom på plejehjemmet

en hjemmeplejei forandring

Indblik har set nærmere på hvordan, hjemmeplejen i København forandrer sig i disse år. Arbejdsopgaverne er i de senere år er blevet mere sammensatte og krævende, og det stiller nye krav til de ansatte.

08 FrahusmoderafløsertilSOSU2.0

10 Zanne sagde farvel til den hvide kittel

12 HvordanermanengodSOSU-assistent ellerSOSU-hjælperi2013?

14 ronni og robotterne

16 et spørgsmål om tillid

17 kogebogen til mennesker, der ikke kan spise Bogen ’synk let’ er for de mange, der har svært ved at tygge og synke

18 Kampenefterkræften Hmidavarpåvejpåferie,dahanfikchokbeskeden

20 9godeting,dukanlavemedditbarn Når Xboxen skal have en pause

22 Hjernenskalmedpåarbejde Interview med den nye adm. direktør

bagsiden Skal vi dyrke noget Darton?

april 2013 # 01

tema

kolofon

KatjaKayser,adm.direktøriSUF

Der skal være tillid til og frihed til, at I kan bruge jeres faglighed

»

IndblIkMagasin for medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

UdgIver Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Rådhuset1599 København VTlf: 27 52 43 25

Kst. adm. direktør Anne Skovbro er ansvarlig for bladets indhold.

redAkTIOn FOTOgrAF Anne-Li Engström

grAFIkKK Design

TrYk KLSGrafiskHus.Oplag: 8.000

Birgitte Finnemann BruunJournalist

Jørgen SchlosserRedaktør

kOnTAkTHar du ris, ros eller måske idéer til en god historie, så skriv til [email protected]

dISTrIbUTIOn Har I skiftet adresse, eller får I for få eksemplarer, så skriv til [email protected]

Rikke EgelundPressechef

Susan Norsker Journalist

Johan DonvigJournalistpraktikant

Gør det, du er bedst til

Gør det, du er bedst til! Sådan lød det i en reklamekam-pagne for en kendt, dansk bank.Sloganet slog på, at vi alle er forskellige. Nogle er for ek-

sempel gode til at programmere computere, mens andre er gode til at arbejde med mennesker. Sloganet kan faktisk også bruges om de forandringer, der er sket i store dele af Københavns Hjemmepleje. De handler nemlig blandt andet om, at medarbejderne skal gøre det, de er bedst til, der hvor der er mest behov for det. Det, de er uddannet til. Sådan at både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker får brugt deres specielle kompetencer de rette steder – til glæde for borgerne.

Alle, der har arbejdet i den kommunale hjemmepleje gennem længere tid, ved, at der er sket noget med borgerne i de senere år. De er generelt meget mere plejekrævende, fordi mange bliver ud-skrevet tidligere fra hospitalerne: Færdigbehandlede, men stadigt syge. Derfor har vi mange steder trukket SOSU-assistenter ind i hjemmeplejegrupperne, da vi har brug for deres kompetencer der.

Det er vigtigt, at vi ’kommer hele vejen rundt’ om borgeren og ser helheden. Det er SOSU-assistenter specielt gode til og uddannede til. Borgeren skal måske hjælpes i bad, have støttestrømper på, have doseret medicin, og der skal støvsuges. Men samtidig har man for

eksempel et øje på, om der er mad i køleskabet, om borgeren spis-er og drikker nok, eller om der er behov for ændringer i støtten.Mange social- og sundhedshjælpere har heldigvis også mange af de kompetencer, og samarbejdet mellem assistenter og hjælpere er kernen i vores ’nye’ hjemmepleje - ligesom sygeplejerskerne er kernen i vores sygepleje.

Men rette kompetencer på rette sted er kun en del af svaret på, hvordan hjemmeplejen bliver endnu bedre. I Københavns Kom-mune lægger vi vægt på, at I som medarbejdere bliver vist tillid. Der skal være tillid til og frihed til, at I kan bruge jeres faglighed. Det gælder både, hvis du arbejder med mennesker, eller du arbe-jder med papirer og rapporter. Efter nogle år med stram styring er der nu blevet løsnet op. Vi skal blive ved med at bekæmpe overflø-dige regler og kontrol, det, tror jeg, vil komme både medarbejdere og borgere til gode.Du kan læse mere om forandringerne i hjemmeplejen i vores tema, hvor vi netop sætter spotlight på de kompetencer, der kræves for at arbejde i Københavns Hjemmepleje i 2013.

God fornøjelse med læsningen.

Katja KayserAdm. dir.

6-7

16

22Indblik 2013 #012 Indblik 2013 #01 3

’synes godt om’ Indblik på Facebook

Page 3: Indblik marts 2013

KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt· KORT NyT· kort nyt

Velkommen til Fælledgården Smukke lamper og spændende design præger det moderniserede plejehjem, Fælledgården, på Jagtvej. Her er næsten 200 beboere nu flyttet ind. Beboerne på Fælledgården bor i to-rums boliger med stort badeværelse, og der er fællesarealer på alle etager, som er indrettet med hyggelige sofagrupper. Langt de fleste boliger har sin egen altan. Fælledgården har desuden en del boliger til ægtepar, der gerne vil bo sammen på plejehjemmet.

fugtighedscreme, lifte og andre ting, de bruger i dagligdagen.du kan se et videoindslag om wow-projektether:www.video.kk.dk

et plejehjem med ’wow-effekt’22 arbejdsdage. Så meget tid sparer personalet på plejecentret damsøgård ved at rydde op i og organisere skabe og depotrum. Plejecentret har sammen med konsulent nete Olsen deltaget i ’wow-projektet’, hvor depotrum og skabe blev gennemgået, sådan at alt nu har sin faste plads, og det overflødige blev smidt ud. resultatet er, at personalet bruger meget mindre tid på at lede efter

følg med i katjas klummeSundheds- og Omsorgsforvaltningen har fået ny administrerende direktør. du kan nu følge med i hendes nye ’blog’, katjas klumme. Her vil direktøren blog-ge om små og store iagttagelser fra livet i SUF – om hverdagen, værdier, ledelse og trivsel. Alle er inviteret til at læse med, og alle kan desuden kommentere på direktørens indlæg

Sealletilbudtilældrekataloget ’Ældre i københavn 2013’, der beskriver alle kommunens tilbud til ældre, er gået i trykken og rundsendes til alle institutioner i den kommende tid. I kataloget er der en lang række praktiske informationer til ældre, for eksempel hvor de skal søge, hvem der leverer til-buddet, og hvad det koster? derudover er der et bykort bagerst, så man kan finde de tilbud, der ligger tæt på.

hjælp til mennesker i sorgMøder du et menneske i sorg eller hvor livsmodet svigter, er der hjælp at hente. Ældresagen oprettede i 2012 i samar-bejde med københavns kommune et tilbud om livmods- og sorggrupper. livs-modsgruppen er et tilbud om samvær, hvor sorgen ikke er tabu. Alle ældre kan deltage – medlemskab af Ældresagen er ingen betingelse. grupperne mødes i Ældresagens lokaler i valdemarsgade.kontakt ældresagens grupper på telefon:Allis novél: 32151260, ellen lütken: 33142552, else Stenbak : 61674658, Marianne Malmberg: 51275942. Alle er frivillige.

Indblik 2013 #014 Indblik 2013 #01 5

Page 4: Indblik marts 2013

Plejehjemmet i Vanløse har blandt andet ar-bejdet med at skabe sommerhusstemning året rundt. SOSU-hjælper Birgitte Page fortæller, at de også i hverdagen ønskede at opleve den gode stemning og tid til samvær og hygge, som de oplevede på årets sommerhustur. - Det betyder, at medarbejderne i dagligdagen gør meget for at være sammen med beboerne. De spiser sammen, hører musik og synger, ba-ger kager og vafler samt går og cykler småture

i området, fortæller Birgitte Page.På Damsøgård er der ifølge brugerundersø-gelsen (2012) ingen beboere, der ’ofte’ er en-somme, mens en ud af 10 føler sig ensomme ’en gang imellem’. Også her er ensomheden faldet drastisk siden 2011.

En målrettet indsats har halveret en-somheden på de københavnske ple-jehjem.Førvarenudaffireuønsketalene, i dag er det halvt så mange. Indblik har talt med to plejehjem, som har fået bugt med ensomheden.

Af Birgitte Finnemann Bruun

Yvonne Jensen er 81 år og bor på Absa-lonhus på Vesterbro. Hun sidder ved sin faste plads i køkkenet, hvorfra hun

både kan følge med i, hvad der sker nede i gården og på gangen. Her kan hun slå en sludder af med de ansatte, eller de andre be-boere, der kommer forbi.Yvonne Jensen er en af dem, der altid er med, når der er banko om tirsdagen eller højtlæsning om onsdagen. Og hun elsker at komme ud.- Jeg har det hyggeligt her, og jeg nyder at komme ud i den friske luft, snakke med de andre og se børnene der leger, fortæller Yvon-ne Jensen, der også er med, når der er ture til Dragør og Tivoli på programmet eller bare et smut ned i Brugsen. Absalonhus er et af de mange plejehjem i Kø-benhavn, der haft held med at få ensomheden blandt beboerne til at fordufte. Det viser en ny undersøgelse af brugertilfredsheden, gen-nemført af firmaet Epinion, der har talt med 19 beboere på plejehjemmet.

Ifølge undersøgelsen er det uhyre sjældent, at beboerne på Absalonhus er alene, når de ikke ønsker det. Da det samme blev undersøgt året før, følte hver tiende beboer sig ofte uønsket alene. SOSU-hjælper Tina Rasmussen har et bud på en forklaring.- Vi er blandt andet blevet bedre til at gøre tingene sammen med beboerne og inddrage dem, så de kan bruge deres egne ressourcer. Vi kan for eksempel hjælpe hinanden med at lægge viskestykker sammen eller rydde op i klædeskabet. En beboer som Yvonne ser dår-ligt, så hun kan ikke selv gøre rent. Men hun kan være til stede i boligen, så vi kan snakke sammen, mens jeg gør det.- Og det gælder om at kende den enkelte beboer

og deres særkende, så vi ved, hvordan de gerne vil have det. Jeg prøver at være nærværende og give mig tid til en snak, selvom jeg måske ikke altid synes, jeg har tiden til det, siger Tina Rasmussen.

Om sommeren bliver der grilletYvonne Jensen har ingen børn, men hendes mand, som er ramt af demens, bor på etagen nedenunder. Yvonne Jensen spiser altid dagens frokost i fællesskab med de andre i køkkenet. Bagefter er de som regel en 3-4 damer, der sætter sig ind i fællesstuen og ser TV. Om

sommeren er det endnu bedre, for der rykker livet ned i den dejlige gård, som deles med både en dagsinstitution og naboerne i boligkarreen. Så bliver der grillet bøffer og spist vandmelon. - Vi sørger for, at vi spiser samlet frokost, hvor også noget af personalet er med, og vi taler med beboerne i stedet for kun at tale med hinanden. Samtidig er det blevet legalt at sige, at solen skinner, og det gælder om at komme ud, selvom der så ikke bliver gjort så grundigt rent i denne uge, siger Tina Rasmussen.På et andet plejehjem, Damsøgård, har de også haft held til at sætte ensomheden stolen for døren.

ensomheden er styrtdykket sådan får man bugt med ensomheden• der er politisk og ledelsesmæs-

sigt fokus på, at ensomhed er et problem, som vi skal gøre noget ved

• Medarbejderne har været mere bevidste om at få beboerne med til spontant samvær og aktivite-ter

• Der er ansat flere aktivitets-medarbejdere

• Der er mere personale og flere aktiviteter i ydertimerne

• beboerne kender deres kon-taktpersoner

• beboerne er blevet motiveret til at kunne mere selv

• Teambaseret ledelse er blevet mere udbredt. det får de enkel-te medarbejdere til at tage mere direkte ansvar for beboerne.

Kilde: Interviews med 6 forstandere, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har foretaget efter resultatet af brugerundersøgelsen.

Ombruger- undersøgelsernePolitikerne i københavn satte som mål i maj 2011, at ensomheden skal halveres blandt alle byens ældre in-den 2015. det er stort set lykkedes på byens plejehjem, hvor ensomhe-den på et år gennemsnitligt er faldet fra 23 til 12 procent.

5000 borgere er i 2012 blevet spurgt om deres tilfredshed med følgende seks områder: hjemme-pleje, plejebolig, aktivitetstilbud, visitation, genoptræning og patien-trettet forebyggelse. langt stør-stedelen af brugerne er – som de også var i ’11 – overordnet positi-ve. 85 procent af brugerne svarer, at de alt i alt er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de modta-ger, eller det forløb de deltager i.

Banko. 81-årige Yvonne Jensen er altid med, når der er banko på Absalonhus. Her sammen med sin mand, der også bor på centret.

Indblik 2013 #016 Indblik 2013 #01 7

Page 5: Indblik marts 2013

fra HUSmOder- afløser til SOSU2.0

Fra husmoder- aFløser til sosu 2.0

For 60-70 år siden, var der "husmoderafløsere" i Danmark. De havde ingen uddannelse og skulle for eksempel passe børnene, gøre rent, pudse mes- singtøjet, lave mad og hjælpe og pleje den syge og sengeliggende husmor.

Den moderne SOSU-assistent og SOSU-hjælper passer ikke børnene og pudser ikke messingtø-jet Hun er både udstyret med en uddannelse og

med en smartphone, hvor hun kan se borgerens journal. Borgeren er måske blevet udskrevet fra hospitalet – færdig-behandlet, men stadig syg og meget plejekrævende, og det stiller store krav til medarbejderens faglighed. Og målet er ofte ikke bare at pleje borgeren og gøre rent, men også at borgeren kan trænes op til at klare sig selv igen.

Indblik har set nærmere på hvordan, hjemmeplejen i Køben-havn forandrer sig i disse år.

Arbejdsopgaverne i hjemmeplejen er i de senere år er blevet mere sammensatte og krævende, og det stiller nye krav til de ansatte..

Du kan blandt andet læse historien om, hvorfor man har flyttet de fleste SOSU-assistenter fra sygeplejen til hjemmeplejen.

Og du kan møde en ’SOSU 2.0’, der elsker smarte telefoner, e-kommunikation og det andet elektroniske grej, der har gjort sit indtog i plejen.

Vi ser også på, hvad det betyder, at politikerne vil give me-darbejderne mere frihed og vise mere tillid til deres faglighed. Og så har vi spurgt tre eksperter, der giver deres bud på, hvad det kræver at være den gode SOSU anno 2013.

Det er godt 70 år siden, at de første ordninger med husmod-erafløsere dukkede op i Danmark. I 1949 kom den første lov om husmoderafløsere. I dag er der 74.000 uddannede SOSU’er i Danmark.

Indblik 2013 #01 98 Indblik 2013 #01

Page 6: Indblik marts 2013

tema

Indblik 2013 #0110 Indblik 2013 #01 11

"Vi har behov for assistenter i hjemmeplejen"

Hjemmeplejeleder Elsebeth Henriksen har det seneste års tid stået i spidsen for flytningen af IBØ’s SOSU-assisten-ter fra sygeplejen til hjemmeplejen. Assistenterne er efter

hendes mening netop hvad, hjemmeplejen har behov for.- Vi havde behov for det kompetenceløft i hjemmeplejen,

som SOSU-assistenterne har givet. Hjemmeplejen har ændret sig i de senere år. 47 procent af de praktiske opgaver ligger nu hos private leverandører, så den kom-munale hjemmepleje tager sig i større og større grad af de sammensatte og krævende opgaver. Borgerne kommer fra hospitalet, så snart de er færdigbehandlede der, og er meget plejekrævende. Og desuden er der ofte andre udfordringer som for eksempel psykiske problemer, alkohol eller demens. SOSU-assisten-terne er uddannede til netop det meget komplekse arbejde, og SOSU-hjælperne har brug for bistand til at løse de opgaver, siger Elsebeth Henriksen.Samtidig med, at assistenterne blev trukket ind i hjemmeplejen, oplevede de, at de nu kun måtte løse opgaver som for eksempel sårbehandling og Insulin-injektioner efter uddelegering af en sygeplejerske.- Det var en nødvendig opstramning af de gæl-

dende principper for, hvad assistenter må, og hvad sygeplejersker må. Assistenter kan udføre den slags

opgaver i ’stabile forløb’, men for eksempel skal nye sår altid vurderes af en sygeplejerske. Men det hele er ret nyt, og

med tiden bliver det et mere smidigt system, siger Elsebeth Henriksen.

Det er ikke kun IBØ, der har trukket assistenterne ind i hjemmeplejen fra sygeplejen. De andre lokalområder i København har også gjort det, eller er ved det i større eller mindre grad. Undtagelsen er Bispebjerg/Nørrebro, der har sin egen organisering af hjemmeplejen.

Læsmere:På Facebook og kk-net kan du desuden møde social- og sundhedshjælper, Charlotte Majlund, der mener, as-sistenterne har været med til at hæve det faglige niveau i hjemmeplejen i IbØ.

Farvel til den hvide kittel goddag til den røde trådKøbenhavns hjemmepleje har gennemført en mindre revolution. I mange områder er der nu SOSU-assistenter i alle grupper.

Af Jørgen Schlosser.

Siden 2007 har SOSU-assistent Zanne Filtenborg Poulsen hver dag trukket i den hvide kittel, når hun skulle på arbejde i sygeplejegruppen på Indre By/Østerbro (IBØ). Men det

seneste års tid har kitlen fået lov til at blive hængende på knagen. Som alle andre social- og sundhedsassistenter i IBØ er Zanne Filtenborg Poulsen blevet flyttet fra sygeplejen til hjemmeplejen.- Det var jo en stor omvæltning – også for hjælperne, som måske tænkte, ’at nu kommer de der ’kittelbefængte’ assistenter ind i vores grupper og tror, de er noget’. Jeg ville gerne starte på en frisk og være en del af teamet, så den hvide kittel bruger jeg ikke længere, siger Zanne Filtenborg Poulsen.Det var ikke alle assistent-kollegaer, der var lige begejstrede ved udsigten til at forlade sygeplejen, husker Zanne Filtenborg Poulsen, men hun så frem til det. - Jeg glædede mig til at begynde i hjemmeplejen og mente, at jeg som assistent kunne blive en ressource i teamet. Men der var jo en del kollegaer, der havde job i sygeplejen, fordi det var netop det, de ønskede. Så det har da været en svær proces at komme igennem for nogle, siger Zanne Filtenborg Poulsen, Ændringerne blev gennemført for at give hjemmeplejen et kompe-tenceløft.

Større helhed i plejenHun oplever nu, at der er større helhed i plejen. - Det var nogle gange frustrerende i sygeplejen, at jeg ikke kom ’hele vejen rundt om borgeren.’ Jeg kunne give insulin, men kunne ikke handle ind, selv om jeg så, at der manglede mad i køleskabet Nu har jeg alle besøgene og opgaverne og kan følge borgeren igennem

dagen. Det betyder, at der er en rød tråd i mit arbejde, og jeg kommer rundt om hele mennesket, siger Zanne Filtenborg Poulsen. Hun tager sig af det hele hos de borgere, hun er den faste, primære hjælper for. Både praktisk hjælp, person-lig pleje og nogle af sygeplejeydelserne.Et team i hjemmeplejen består nu af 3-4 SOSU-assistenter og op mod 30 SO-SU-hjælpere.I hendes gruppe er det assistenterne, der besøger alle nye borgere første gang, og det er som regel assistenter, der tager sig af de mere komplicerede hjem, eller støtter og afløser SOSU-hjælperne.- Vi får ret dårlige borgere hjem fra syge-husene, så derfor er det vigtigt, at der er nogle SOSU-assistenter i hjemmeplejen. Med vores uddannelse kan vi gøre en forskel. Jeg kan styrke tværfagligheden og være bindeleddet mellem borger, gruppeleder, visitation, hjælper, og fysio-/ ergoterapi. Og jeg kan godt lide det social-pædagogiske arbejde og at arbejde med også de lidt skæve mennesker. Det ser jeg en faglig stolthed i, siger Zanne Filtenborg Poulsen.

Opgaver skal uddelegeres fra sygeplejerskerSom SOSU-assistent kan hun stadig yde for eksempel sårbehandling, dosere medicin og give Insulin, men opgaven skal i første omgang uddelegeres af en sygeplejerske. - Det er nogle gange irriterende, at jeg skal omkring en sygeplejerske, hvis jeg synes, det er noget, jeg sagtens kan tage mig af. Men de har de jo en anden uddannelse, og de kan nogle ting, som jeg ikke er uddannet til. Og jeg har tidligere i sygeplejen stået i nogle situationer, hvor jeg tænkte, at det egentlig burde være en sygeplejerske, der var der, og ikke mig, siger Zanne Filtenborg Poulsen.

Page 7: Indblik marts 2013

TILLID. Anita Novo (tv) og Britt Dencker

Et spørgsmål om københavns kommune har besluttet skabe bedre arbejdspladser ved at vise større tillid til medar- bejdernes faglighed. Indblik besøgte i den anledning Hjemmeplejen i Husumvænge og stillede social- og sundhedshjælper Anita novo og gruppeleder britt dencker fem spørgsmål om tilliden på arbejds- pladsen.

Af Johan Donvig.

er deT den rIgTIge vej AT UdvISe Mere TIllId TIl MedArbejderneS FAglIgHed?

Britt: Helt klart. Medarbejderne får ikke længere indtryk af, at vi kontrollerer, fordi vi ikke stoler på dem. Nu kan medarbejderne se, at vi har tillid til dem og tror på, at de kan.

Anita: Absolut. Det betyder rigtig meget, når man går på arbejde og ved, at der er en tro på, at man også gør sit arbejde ordentligt. Det giver en ansvarsfølelse, når der vises tillid til en og så udviser man jo også en større ansvarlighed.

vAr der FOr MegeT kOnTrOl FØr?

Britt: Ja, det følte medarbejderne, at der var. De har jo travlt nok i forvejen og en del tid gik på at indtaste tider og meget andet. Den tid går jo fra borgerne. Det var unødvendigt.

Anita: Der var alt for meget kontrol. Alting skulle kontrolleres, hvornår man kom, hvornår man gik – og hvorfor skulle det egen-tligt det? Det vigtigste er vel, at man udfører dagens arbejde og møder de behov, der opstår i løbet af dagen.

HvOrdAn FUngerer TIllId I PrAkSIS Her På ArbejdSPlAdSen?

Britt: Det fungerer blandt andet ved, at medarbejderne selv kan platnlægge deres tid efter borgerens behov. Nu skal man ikke ringe og spørge om lov til at købe ind, hvis en indkøbstur først er

planlagt til om et par dage, men borgerens køleskab er tomt. Eller ringe ind for at spørge, om en borger, der ikke har det godt, får et kvarter mere, og så et kvarter mindre en anden dag. Det styrer de selv nu.

Anita: Det fungerer på den måde, at der er meget mindre bu-reaukrati. Der er tillid til, at vi kan udføre vores arbejde og udføre det ordentligt. Det giver meget mere tid og overskud og kommer i sidste ende borgerne til gode.

HvOrdAn HAr bOrgerne reAgereT?

Britt: Medarbejderne fortæller, at borgerne har reageret meget positivt. I sidste ende får borgeren jo også en meget mere fleksibel ordning.

Anita: Borgerne har givet udtryk for, at det er rigtig rart, at der er blevet mere tid til deres individuelle behov. De kan mærke, at man er mere nærværende og ikke står og kigger på uret hele tiden. Det giver en større frihed og det tror jeg på, at de ældre kan mærke.

kAn MAn UdvISe/Få FOr MegeT TIllId?

Britt: Nej, det tror jeg ikke. Selvfølgelig skal det sikres, at arbejdet udføres ordentligt, men det stoler jeg også på, at det bliver.

Anita: Egentlig ikke. Hvis der er problemer, så er det også noget de andre medarbejdere vil påpege. Igen kan man snakke om, at når der vises tillid, udvises der også ansvar.

TillidpåfilmPå KK-Net kan du se en lille film om tillid til faglighed. Filmen fortæller blandt andet om 'besøgsblokke' i hjemmeplejen, og hvordan det giver mindre kontrol og større plads til fagligheden.

tillid

Indblik 2013 #0112 13Indblik 2013 #0112 Indblik 2013 #01

Page 8: Indblik marts 2013

ronni og robotterne Ronni Andersen er KOS2-instruk-tør og altid til tjeneste, når teknikken driller på arbejde. Derhjemme ser han science fiction-film og tror på flere robotter i fremtidens ældrepleje.

Af Susan Norsker

Baderobotter, plejetoiletter, telemedicin og avancerede smart-phones. Den teknologiske udvikling har indhentet ældre-plejen, og superbruger og social- og sundhedshjælper Ronni

Andersen fra Hjemmeplejen Amager har været med, siden papir blev til håndholdt og håndholdt til smartphone. I fritiden ser og læser han masser af science fiction. En verden, som egentlig kun fantasien sætter en stopper for – og hvis mærkværdige skabninger måske en dag ender lige midt i hjemmeplejen. Den teknikglade social- og sundhedshjælper ville i hvert fald ikke blive overrasket, hvis fremtiden byder på ’hjemmehjælperrobotter’, der giver en hånd med, når de ældre skal have vasket gulv, ordnet tøj eller klaret andre af hverdagens gøremål.- Hvis teknologien bliver brugt ordentligt, er den jo smart, fordi den hjælper de ældre til at blive mere selvhjulpne og uafhængige af andres hjælp, siger Ronni Andersen. Hvad det præcist kommer til at betyde for ham og kollegaerne om 20 år, er dog svært at sige, erkender han. 36-årige Ronni Andersen er dog overbevist om, at man som medarbejder vil få en helt central rolle i forhold til de ældres sociale liv.- Hvis de ældre ikke længere får samme menneskelige kontakt gennem os hjælpere, så tror jeg, vi får en meget vigtig opgave i at motivere dem til at komme i aktivitetscentre og indgå i andre sociale sammenhænge. Vores job vil nok i fremtiden udvikle sig hen i retning af noget meget mere pædagogisk og træningsorienteret, spår han.Teknologien bliver modtaget forskelligtUde i fremtiden kan det let tænkes, at superbruger Ronni Andersen skal hjælpe kollegaerne, når robotteknikken driller. Men lige nu hjælper han primært til, når smartphonen hopper af nettet eller laver andre it-krumspring. Til foråret skal han også - som nyudklækket

KOS2-instruktør - guide sine kollegaer igennem Sundheds- og Om-sorgsforvaltningens nye omsorgssystem.- Med KOS2 kan vi fx læse døgn-/ugeplanerne på telefonen, inden vi ringer på døren til borgerne. Og det er en kæmpe fordel, fordi mange ældre synes, det er forstyrrende, hvis vi først skal finde en eller anden mappe i deres hjem, inden vi går i gang, forklarer Ronni Andersen. Systemet åbner også op for, at man kan dokumentere mindre æn-dringer direkte på telefonen, sende beskeder og hente andre vigtige informationer i arbejdsdagen. Ronni Andersen hilser alle de nye muligheder velkommen, men er samtidig bevidst om, at ikke alle kollegaer har samme it-fascination, som ham selv.

- Der hersker lidt en generationskløft i forhold til, hvordan teknol-ogien bliver modtaget. Nogle har måske ikke engang en computer derhjemme, mens de yngre er vokset op med både pc og smartphones. De har derfor en helt anden flair for teknologien – og allervigtigst, så er de ikke bange for den, forklarer Ronni Andersen, der oplever teknologiforskrækkelsen som det største problem.- Der er ikke noget i det her KOS2, som vi ikke alle sammen kan finde ud af. Så i virkeligheden er fjenden ikke systemet, men egen følelse af ikke at kunne, siger Ronni Andersen. Han mener derfor, det er afgørende, at man siger til sig selv, at man godt kan, i stedet for at man ikke kan.- Teknologien er jo også en del af vores arbejde, og som jeg ser det, er det lige så vigtigt, at man kan benytte sin smartphone, som at man kan udføre nedre toilette, tilføjer han.

Tre gode råd fra kOS2-instruktør ronni Andersen.

bliv dus med din teknik

• Vær ikke bange for ny teknologi. Hold i stedet modet oppe, for det at lære nyt giver selvtillid og glæde i arbejdet.

• Søg selv viden om, hvordan den nye teknologi på dit arbejde fungerer. Spørg for eksempel din superbruger eller KOS2-instruktør, som altid kan hjælpe

• Indstil dig på, at der hele tiden vil ske en teknol-ogisk udvikling, som både du og borgerne kan få stor gavn af.

Indblik 2013 #0114 Indblik 2013 #01 15

RONNI I GALAXEN. Det bliver en Samsung Galaxy S II, som medarbejderne i København får udleveret i forbindelse med KOS2.

"Som jeg ser det, er det lige så vigtigt, at man kan benytte sin smartphone, som at man kan udføre nedre toilette."

PiLenPegermOdmereiT-gear

deterhervallerede: Smartphone (Samsung galaxy) videomøder Plejetoiletter Telemedicin (sår, diabetes, kOl) virtuel træning (skærm hos borger) gPS til demente Spiserobotter (fx løftearme) e-kommunikation

deterpåvej: baderobotter Flere informationsskærme i plejehjem Hukommelsesskærme til hjerneskadede

Page 9: Indblik marts 2013

Foto: Teis Bruno Nielsen

- Man skal have fleksibilitet og evnen til sam-arbejde. Man skal kunne skræddersy hjælpen individuelt til de helt dagsaktuelle behov. Det, som man kalder ’co-creation’ med borgeren om ydelsen fra gang til gang. Man kan sige at borgeren er med til at ”designe” sin egen ydelse.

Olav Felbo

- Følelsesmæssig intelligens er væsentlig for at kunne respektere og ”se” den enkelte ældre og kommunikere godt med ham eller hende ud fra den enkeltes forudsætninger og livshi-storie. Den ældre er ikke blot er en ”kunde”, men også et menneske, som man er oprigtigt interesseret og engageret i. Det kræver men-neskeligt overskud og rammer, der værner om medarbejderens muligheder for at kunne bevare engagement og motivation.

Olav Felbo

- For den dygtige social- og sundhedsassistent er der fokus på at se helheden i plejen om-kring borgeren, og genkende symptomer på både fysiske, psykiske og sociale problemer og sygdomme.

Karen Stæhr

- Fremtiden vil stille krav om en ny rolle til medarbejderne. Deres arbejde vil ændres til, at de i langt højere grad er konsulenter og brobyggere. Konsulenter, der skal hjælpe med hverdagsrehabilitering, forebyggelse og patient- og kronikeruddannelse. Og ’empowerment’, hvor borgerne sættes i stand til at være herre i eget liv. Og de skal være klar med hjælp og vejledning i brug af ny velfærdsteknologi.

Olav Felbo

- I dag sker der store omlægninger i ældreple-jenMange kommuner arbejder med hverdags-rehabilitering, og det betyder, at også social- og sundhedshjælpernes faglighed ændres og bruges på nye måder. Fremover vil der f.eks. blive lagt mere vægt på træning med udgangspunkt i bor-gerens ressourcer. Det har social- og sundheds-uddannelsen netop taget højde for, så social- og sundhedshjælperne fagligt kan fortsætte med at være i front til at klare fremtidens nye opgaver.

Karen Stæhr

- Social- og sundhedshjælpere yder pleje og praktisk hjælp til borgere, som har behov for støtte og hjælp til at opretholde et liv med høj kvalitet og stor selvhjulpenhed. En dygtig social- og sundhedshjælper sammentænker viden og erfaringer fra mange områder med et godt håndelag, når arbejdet løses.

Karen Stæhr

dengOdeSOSUIndblik har bedt tre eksperter give nogle bud på, hvilke egenskaber social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere skal have i 2013.

Vi bad dem også kigge i krystalkuglen og se nogle år ud i fremtiden.

Karen Stæhr, sektorformand i FOA

Laksemousse med rogn, agurk og dild2-3 personerKan fryses

Laksemousse75 g røget laks125 g fersk laks5 fennikelfrø (kan undlades)60 g cremefraiche 18 - 38%1/2 tsk. grov sennepRevet skal af ½ økologisk citronEvt. salt, peber og citronsaft

Pynt og servering50 g lakse- eller stenbiderrogn

1 portion krydderurteolie tilberedt med dild (se opskrift i kapitlet om Smørelse)

Tjek laksestykkerne for ben.

Kog den ferske laks i en gryde med vand og fennikelfrø. Vandet skal dække fisken. Lad laksen simre i ca. 10 min. ved lav varme, til kødet er blødt og mørt.

Blend den kogte og den røgede laks til en glat masse med en stavblender, eller på en foodprocessor.

Vend laksemassen sammen med creme-fraiche, sennep og revet citronskal.

Smag evt. retten til med lidt salt, peber og citronsaft. Pynt med rognen, og dryp med krydderurteolie tilberedt med dild.

Tips: Laksemoussen kan tilsættes ¼ skrællet og finthakket agurk.

LæSOgSåSide18-19:KamPeneFTerKræFTen.

Olav Felbo, chefkonsulent i Ældresagen.

16 Indblik 2013 #01 17Indblik 2013 #01

Kogebogen for mennesker, der ikke kan spiseFransk, kinesisk, spansk, vegetar, svinekød eller alt godt fra havet. Der findes kogebøger for en hver smag. Men hvad med dem, der har svært ved at spise? Et forsigtigt skøn lyder, at 26.000 mennesker i Danmark har tygge- og synkebesvær som følge af sygdom. Det er for eksempel mennesker, der har haft mundhulekræft, hjerneskade (apopleksi), alzheimers, parkinsons eller muskelsvind.

Center for Kræft og Sundhed København har for nylig udgivet kogebogen ’Synk Let’, der er Danmarks første kogebog til personer, der har svært ved at tygge og synke mad. Målet har været at udarbejde en praktisk an-vendelig kogebog med opskrifter af høj kulinarisk kvalitet, og hvor maden har en konsistens, så den trygt kan spises uden risiko for fejlsynkning og synkestop.

Bogen kan bestilles gratis og downloades på centrets hjemmeside: www.kraeftcenter-kbh.dk

Page 10: Indblik marts 2013

Hmida Chemlali er 55 år og skolelærer og bor på Nørre-bro. Han fik i 2010 beskeden, der ændrede hans liv for altid. En knude på halsen havde generet ham et stykke

tid. Nu fik han at vide, at det varkroppens første reaktion på det, han aldrig havde troet skulle ske for ham. Han havde fået kræft. Beskeden kom lige før, han skulle på ferie med sin kone og tre børn. Ferien blev aflyst, og Hmida og familien måtte i stedet forholde sig til den hårde besked. Hmida, der stammer fra Marokko, har altid spist fornuftigt, dyrket sport og aldrig røget. Et liv man ikke normalt forbinder med kræft. Derfor ramte chokket, mistroen og uvirkeligheden også så meget hårdere. Kan det virkelig passe? Skal jeg nu dø? Hvad med min familie? Spørgsmålene stod i kø. Hmida tog kampen op, men kom til at betale en høj pris.

Hmidas kræft sad i næsesvælget, og den mest effektive måde at bekæmpe den kræfttype på er store doser stråling. Strålin-gen dræber kræftcellerne, men samtidig rammes det raske omkringliggende væv også på en måde, der bedst beskrives som brandskader. Hmida skulle igennem et langt og udmagrende forløb med både stråler og kemomedicin. Men der var ikke noget alternativ til behandlingen. Det var den eller døden.

prisen for at leveEfter adskillige strålebehandlinger var kræftsygdommen efterhånden i tilbage-gang, men prisen var høj. Hver gang, Hmida prøvede at spise, gjorde det ondt og han havde svært ved at synke. Hans mund og svælg var blevet permanent skadet af strålebehandlingen. Efter behandlingen producerede Hmidas mund næsten intet spyt, så den var konstant tør. Så tør, at Hmida måtte sprøjte sig i munden med en speciel medicin fra en lille flaske, han havde på sig. Påvirkningen af evnen til at synke betød, at han ikke længere kunne tage fast føde til sig. Han blev meget syg og træt af behandlingen og mistede lysten til mad. Da Hmida var færdigbehandlet, havde han tabt sig 17 kilo, og oveni havde strålingen i næsesvælget givet ham tinnitus. Men det sværeste var nok det psykiske. Humøret faldt til nulpunktet. Hmida overlevede, men måtte indstille sig på et nyt liv. Hjælpen til det fandt han på Nørre Allé i København.

atlæreatspise–igenHer ligger Center for Kræft og Sundhed København – et kommunalt rehabiliteringscenter. På centret fik Hmida og hans familie hjælp til at tackle alle de aspekter af et invaliderende sygdomsforløb, som en syge-husafdeling ikke hjælper med. For Hmida var det hårdt at se familien

kæmpe med de følelser og det kaos, man som pårørende har. Hmida oplevede det med egne ord som om, hele familien blev rystet som en vulkan. Og han kunne ikke hjælpe dem. Det var derfor en stor lettelse for ham, at centret ikke bare tilbød hjælp og støtte til ham, men også til hans kone, der deltog i en samtalegruppe for pårørende. Hmida gik bl.a. til træning, havde samtaler med en rådgiver i kræftrådgivningen og deltog

i madlavning. Han dyrk-ede også yoga i centret, og det skræddersyede forløb for Hmida dannede det netværk, han og familien havde brug for. Hmida blev også introduceret til sin nye kontaktperson og diætist Gitte Balling. Hun skulle lære ham at spise igen.

Der er flere muligheder, når man ikke længere kan indtage fast føde, men maden kan alligevel hurtigt blive ensformig. Hmida blev træt af at leve af proteindrik og suppe. Gitte Balling fik imidler-tid den idé, at man kunne lave en kogebog specielt til patienter som Hmida. Hmida blev en flittig bru-ger af bogen, og de nye retter var med til, at han genfandt noget af glæden ved at spise.

livet efter kræftenHmida er i dag erklæret fri for kræft. Han bliver kontrolleret hver tredje måned for at være sikker på, at kræften ikke vender

tilbage. En del af de tabte kilo er vendt tilbage, men han kæmper stadig med tinnitus, træthed og de skader, strålebehandlingen gav. Hmida kommer nok aldrig til at spise fast føde igen. Strålingen har ødelagt spytkirtlerne, og sprøjteflasken er stadig hans faste følgesvend. Han kan ikke arbejde som lærer og er stadig sygemeldt. Det er ikke det liv, han regnede med eller håbede på, men som han selv siger, betyder den støtte, der gives på centret, at man som patient kan fokusere sin energi på at blive rask igen. Det har givet ham og hans familie modet og overskuddet til at kæmpe videre. Også når det så sortest ud. I dag har den megen modgang fået ham at se positivt på livet og fremtiden. For Hmida handlede det om at se forbi de overfladiske ting i livet og kæmpe for det, der betyder mest. For Hmida var det familien.

kampenefterkræften

Chokketnovember2010.SkolelærerHmidaChemlaliforberederferiemedsinkone,todøtreogsøn.mendet,derskalværeenglædeligbegivenhed,bliver for familien starten på deres livs kamp.Lægenfortællerham,athannokblivernødttilataflyseferien.Hmidaerblevetramtafkræft.

Indblik 2013 #0118 Indblik 2013 #01 19

Page 11: Indblik marts 2013

inspiration

SPørgSUndHedSminiSTeren

spørg en kendt

iPLUgnPLaY i Ørestaden kan forældre og børn gratis slå sig løs på 25.000 kvadratmeter sportsplads. Her er baner til klassiske sportsgrene som basket og fodbold, men der er lagt vægt på, at der også er baner til de nye mere ’street-orienterede’ sportsgrene. du kan bl.a. dyrke ‘speedskating’, ’dirtjump’ og ’parkour’. http://www.orestad.dk/Indhold/natur+og+fritid/PlUg+n+PlAY.aspx

Indblik lovede i sidste nummer, at du kunne læse linse kesslers svar på læsernes spørgsmål. linse nåede desværre ikke at svare inden deadline, så dem, der vil vide mere om Familien på bryggen, må tænde for tv’et.

Til gengæld har sundhedsminister Astrid krag (SF) lovet at stille op til en gang spørgsmål.Hun har været minister siden 2011 og har altså det øverste ansvar for det danske sundhedsvæsen. Ministeren har også en-gang været ansat i københavns kommune. I 2007 var hun ansat i hjemmeplejen i Sundby på Amager.

Har du et godt spørgsmål til Astrid krag, så send dine spørgs-mål til [email protected] eller med post til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, rådhuset, 1599 københavn v. Mærk kuverten ”Indblik”. du kan også sende en sms til 27 52 43 25.de bedste spørgsmål præmierer Indblik med en frugt- og vinkurv med lidt ekstra til Ugens Spørgsmål.

tårnlegepladsen i fælledparken – børnene leger i store modeller af byens tårne.

sansehaven i fælledparken – haven appellerer til børns naturlige lyst til at undersøge omgivelserne med alle sanser.

PLUg’nPLaYiøreSTaden – parkour, speedskating, streetbasket, fodbold m.m på 25.000 m2

LegPåennaTUrLegePLadS – eller en anden af københavns 125 legepladser

Zoologisk have – se den nye arktiske ring

KUnSTLegePLadSerne – udnævnt til byens bedste børneoplevelse 2011 af AOk

PUSTe/maLePåSKeæg – gammel tradition, der stadig holder

madlavning med børnene – lær dem sunde madvaner

TUridYreHaven– se levende hjorte

gode ting du kan lave med dit barn:

mangebørneforældrekender vist til, at der går der for meget tid med x-Boxogcomputerspil,og for lidt tid med andre mereaktiveinteresser.her er lidt inspiration til ting, du kan lave med dit barn.

Aktiviterne er især for 3-12 årige. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge bevæger sig mindst 60 minutter om dagen.Find en legeplads: http://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/leg/legepladser.

TÅRNLEG. På tårnlegepladsen i Fælledparken leger børnene i modeller af byens tårne.Foto: Ursula Bach

Indblik 2013 #01 21Indblik 2013 #0120

Page 12: Indblik marts 2013

Hvis man opstiller for mange regler, love og proce-durer, ender det med, at medarbejderne lige så godt kan hænge hjernen på knagen, når de møder ind på arbejde. Og det dur ikke, mener Sundheds- og Om-sorgsforvaltningens nye direktør katja kayser.

navne

navnenyt

1. januar 2013ANDERS BØRRESENForstander Plejecenter Hjortespring

1. januar 2013SILLE FRYDENDALCenterleder Træningscenter Vanløse

a

1. marts 2013KARINA MADSEN Centerleder plejecenter Kærbo

1. marts 2013LILIA TOUZINSKAForstander Nybodergården

enkelte medarbejder, og det er ikke fair. Tillid skal gives inden for en tydelig ramme, og som medarbejder skal man vide, at hvis jeg gør sådan og træffer de beslutninger, så ligger det inden for de retninger, jeg arbejder efter. Og så bliver jeg bakket op, selvom min leder måske ville have handlet anderledes i samme situation, uddyber hun.På spørgsmålet om, hvad der er en god leder i den nye direktørs øjne, er ydmyghed et centralt ord.- Som leder er man rollemodel for mange, og man må aldrig gå hen og tro, at man er blevet perfekt. For så tror jeg, det går galt. En ydmyg-hed over for, hvilken magtposition man har, det er vigtigt, siger Katja Kayser, som gerne selv vil være en leder, der er kendt for at tænke nye tanker og lytte til medarbejdernes erfaringer.- Vi kan nok blive bedre til at lytte til, hvad det er, medarbejderne oplever ude hos borgerne, mener Katja Kayser. Hun opfordrer derfor til, at man som medarbejder får fortalt ledelsen om regler, arbejdsgange

og andre forhold, der er dumme, bøvlede og hindrer medarbejderne i at bruge hovedet og sin faglighed bedst muligt.- Og så har vi herinde centralt fra en forpligtigelse til at prøve at få gjort noget ved det til gavn for borgerne og medarbejderne, understreger hun.

blå bogkatja kayser startede som ministersekretær i det daværende Arbejdsministerium. Siden blev hun forbundsdirektør i bUPl, administrerende direktør i Odense kommunes Ældre- og Handicapforvaltning og koncerndirektør i region Hovedsta-den inden skiftet til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i københavns kommune.Hun er 53 år og bor i Helsingør med sin mand. Sammen har de tre voksne børn og to børnebørn.

JUBiLæUm

25JANE PEDERSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH1. januar 2013

GITTE SYLVEST JENSENRengøringsassistentMiljø og indkøb1. januar 2013

RANDI VIVIAN JENSENKøkkenassistentDortheagården22. februar 2013

JETTE LEA CHRISTIANSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen BIN23. marts 2013

ELSEBETH NØRREGAARD ELMGREENSygehjælperØrestad Plejecenter1. april 2013

HANNE LAURIDSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VKV1. maj 2013

HELLE HAGESKOVVisitatorLokalområdekontor Amager1. maj 2013

JANNE MUNDTAdm. medarbejderLokalområdekontor VKV1. maj 2013

JEANETTE LARSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VBH16. maj 2013

AGNETE STENDERUPSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen BIN1. juni 2013

TINA NIELSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen VKV13. juni 2013

KIRSTEN LINDA SØRENSENSocial- og sundhedshjælperHjemmeplejen IBØ13. juni 2013

OLE GERT LAURSENSocial- og SundhedshjælperHjemmeplejen Amager20. juni 2013

Af Susan Norsker

Moto Guzzi Nevada. Sådan hed Katja Kaysers seneste motorcykel. Siden hun var 30 år, har hun brugt de mange hestekræfter til at få blæst tankerne igennem til

og fra arbejde på strækningen Helsingør/København. Men da hun for fire år siden fik job som direktør for ældre- og handikapområ-det i Odense Kommune, solgte hun den.- Så gav det ikke rigtig længere mening, men nu overvejer jeg alligevel, om jeg skal have en igen, medgiver forvaltningens administrerende direktør Katja Kayser. Den nye chef satte sig i direktørstolen 14. januar i år, men har ikke brugt de mellemliggende måneder på at slide betrækket tyndt. Hun har nemlig et mål om at besøge alle SUF´s arbejdspladser, inden vi når sommerferien.- Når jeg kommer på besøg, møder jeg medarbejdere og ledere i deres eget miljø, og det gør, at de er på en anden måde, end hvis de kom til mig. Samtidig får jeg mulighed for at møde mange ansatte, og det vil jeg rigtig gerne, forklarer hun.

Der skal være frihed under ansvarI december sidste år stoppede alle hjemmeplejens medarbejdere med at tidsregistrere, hvornår de kommer og går hos borgerne. En forenkling og forbedring i hjemmeplejen, som Katja Kayser kendte til på forhånd.- Noget af det første, jeg gjorde i Odense, var at afskaffe komme- og gå-kontrollen ude i hjemmehjælpen. Og så lavede vi et projekt, der handlede om mere ansvar, kompetence og tillid til den enkelte med-arbejder. Man kan jo komme i en situation, hvor man regelstyrer et område så meget, at medarbejderne rent faktisk kan hænge deres hjerne på en knage, når de går på arbejde, og så kan de tage den på igen, når de går hjem og skal leve livet. Og sådan må det jo ikke være, understreger hun.Ifølge Katja Kayser har hun altid lagt stor vægt på en ledelsesstil baseret på tillid. Men tillid gør det ikke alene. Der skal også være nogle tydelige rammer, som alle medarbejdere kender og kan arbejde efter for at opnå en god ældrepleje og et godt arbejdsliv.- Vi må ikke ende med at smide alle regler væk og så kun have ordet tillid tilbage, for så havner alt ansvar og kompleksitet ude hos den

HJERNEN SKAL MED På ARBEJDE

Indblik 2013 #0122 Indblik 2013 #01 23

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens nye adm. direktør Katja Kayser går til lydighedstræning og sportræning med sin to år gamle schæfer, og det hjælper hende med at sætte arbejdet på standby. ”Når man træner hund, bliver man nødt til at være fuldt kon-centreret om det, så for mig er det en rigtig god måde at slappe af på”, fortæller hun.

Page 13: Indblik marts 2013

Skal vi dyrke noget darton?Har du nogensinde hørt om Piloxing eller Krolf?Der mangler ikke nye og anderledes motionstilbud her i hovedstaden. Så bryd vanerne og kast dig ud i at dyrke motion på en ny og anderledes måde.Lad mig her nævne nogle af de nye og anderledes motionsdiller, som har ramt hovedstaden de seneste år: • Aqua-spinnning – ja, hvorfor ikke cykle på bunden af en svømmehal!• Crossfit – her slår man f.eks. en forhammer ned i et traktordæk adskillige gange som en af øvelserne.• Krolf – en kombination af golf og kroket. Det kræver bare en tur i Fætter-BR, en kolonihave, nogle gode venner, og så er du i gang. • Piloxing – et mix af boksning og pilates. Hvor kom den lige fra? • Zumba – opstod fordi en danseinstruktør havde glemt sin sædvanlige musik-CD• Parkour – her hopper man fra bygning til bygning uden sikkerhedsline eller net. Savner du spænding, så gå dog over Åboulevarden med bind for øjnene i stedet.• Rollator-ræs – kapløb om to kegler med rollatorer. Lyder ovenstående skørt i dine ører? Måske, men ikke desto mindre sveder og puster københavnerne sig i gennem disse motionsformer som aldrig før, og hvem havde kunnet forudse dette for bare 10 år siden. Nogen vil måske mene, at disse motionsformer er gammel vin på nye flasker, men hvor om alting er, fanger disse nye motionsdiller os som aldrig før. Hvorfor? Efter min overbevisning fordi ophavsmændene til de nye moti-onsdiller - samt os som hopper med på bølgen – har manglet motionstilbud

som passer til vores behov. Selvfølgelig er der også en nyhedsværdi, som forstærker wauw-effekten, når f.eks. zumba-bølgen ruller ind over byen, men drivkraften til disse motionsformer opstår pga. en lyst og en evne til at tænke motion eller bevægelse på en ny, skæv og anderledes måde. Og hvorfor ikke bare bryde de gamle mo-

tionsvaner helt og aldeles ned ved selv at finde på nye motionsdiller, som passer til netop dig og dine motionsbehov? Kombiner for eksempel to eller tre af de motionsformer, som du synes er sjovest, hårdest eller rarest. Det kunne jo være du blev den nye udvikler af… ja, hvem ved hvad? Så giv det et forsøg derhjemme, i haven eller på arbejdspladserne rundt om i SUF. Måske vi i sundhedshusene, på Rådhuset eller på plejehjemmene kan være med til at inspirere til, samt udvikle nye motionsformer til gavn og glæde for os selv og borgerne.Nu vil jeg gå til darton - en kombination af dart og badminton…. Eller ved nærmere eftertanke er det måske mindre farligt med en gang skakminton.

BagsidepaneletIndblik har inviteret fire ansatte i Sundheds- og Omsorgsforvaltningentil på skift at skrive en lille, skarp klumme til bagsiden.Bagsidepanelet bestemmer selv, hvad de vil skrive om, og hvadde vil skrive. Klummen er et udtryk for deres egne holdninger.Denne gang fører motionsvejleder, Anders Vedel, pennen.

METTE HjæLPER MED ET SMILAdministrativ medarbejder, Mette Pedersen, fik et klap på skulderen af kollegaerne i Voksentandplejen.Se hvorfor på www.youtube.com/user/sufkbh.

Du kan også overraske en kollega med blomster eller vin og chokolade.Kender du også en kollega, som fortjener en særlig anerkendelse?Så send en mail til Indblik på adressen, [email protected], hvor dupå et par linjer forklarer, hvorfor lige netop din kollega gør en forskelpå arbejdspladsen. Du kan også sende SMS til 27 52 43 25.

bagsidepanelet

"Hvorfor ikke bare bryde de gamle motions-vaner helt og aldeles ned ved selv at finde på nye motionsdiller"

eTKLaPPåSKULderen

Hvad har du på ?

jo helvadForstander

anders vedelMotionsvejleder

BentealbrechtsenSOSU-hjælper

anetteS.madsenCenterleder

inger marie jensen 37 år, uddannet fysioterapeut.Teamleder på Træningscenter Nørrebro.

”Mine støvler er fra Fly london og bukserne fra Tiger of Sweden. Skjorten er fra H&M.”

”jeg går meget tit i sort tøj, og jeg vil gerne have præsent-abelt tøj på, når jeg er på arbejde.”