udskolingsindblik - aula...udskolingsindblik velkommen til hellerup skoles digitale nyhedsbrev fra...
TRANSCRIPT
Udskolingsindblik Velkommen til Hellerup Skoles digitale nyhedsbrev fra udskolingen - uge 9 2020
I dette nummer kan I få indblik i:
• Franskundervisningen i video og billeder
• En social skøjtetur i 8. beskrevet af Emily fra 8. gul
• Uge Sex på 9. årgang
• Det moderne gennembrud formidlet af Marie 9. gul
• 8. klassernes tur til DM i Skills i Bella Centeret af Manfred fra 8. gul
• Udskolingsfesten oplevet af Iben og Karla fra 7. klasse
Franskundervisningen i udskolingen
Fransk præsentationsvideo lavet af Amir fra 7. grøn
https://sway.office.com/oz6OpR0CwTtWKH2E#content=xSrkM1Z3kSwuSQ
1 - Amir kombinerer fransk og marokkansk i sin kreative video
Mamadou fra Senegal besøger 9. klasse
Mamadou fra Senegal besøgte 9. fransk onsdag den 29. januar og blev interviewet af hele holdet i
små grupper på fransk om bl.a. musik, mad og film. Vi blev alle klogere på Senegal, og Mamadou
sagde, at eleverne her har lækkert udstyr som computere. Det har eleverne ikke der, hvor han bor,
så han opfordrede eleverne til at give den gas med at lære. Tak til Thomas Boas for at skabe kontakten til Mamadou.
Tryk på stakken af billeder for at se dem alle.
Lave Temperaturer og højt humør
Af Emily fra 8.gul
Omsider viste vinteren sig for Hellerup skole. En dag på den glatte is skulle være forsøget på et bedre sammenhold.
Hvilket skulle vise sig at blive en vellykket mission.
Trist vejr med gode kammerater
Det er en kedelig mandag. En kold grå dag med regn og en skydækket himmel ser måske ikke ud af
meget, men forhåbentligt skulle det snart ændres. Efter spisefrikvarteret skulle 8. Gul fra Hellerup
skole på tur. Kl. 12.30 blev eleverne kaldt ind fra frikvarter. Det startede ud med samling i klassen, beskeder om turen og talen om opgaver og fællesskab.
Alle dem på cykel skulle følges ad, og resten tog bus og tog mod Gentofte Stadion. Jeg selv tog med
offentlig transport. Turen derhen stod på gode grin med klassekammeraterne og samtaler om idoler
og basketball. Vennerne og jeg gik med tunge skoletasker fra Jægersborg Station mod Gentofte Stadion. Vi mødtes med dem, som var kommet på cykel derhen. Sammen gik vi ind i skøjtehallen.
Kolde rum, og sure medarbejdere
Foyeren var kold, men alligevel varmere end hvad der var udenfor. Et meget oplyst rum med store
vinduer. En velkendt lugt af omklædningsrum. Til venstre var en kiosk, og til højre var en ung pige,
som betjente gæsterne. Der skulle vi alle hente skøjter og bede om vores egne størrelser. Det vakte
nu ikke til den store begejstring, da medarbejderen - som mange andre - lignede én, der hellere ville
være tusinde andre steder. I et forsøg på at gøre stemningen mindre akavet trådte jeg til med et af
mine bedste ”Op med humøret, det er kun mandag”-smil. Det hjalp ikke, og medarbejderen rakte
mig hurtigt mine skøjter og lukkede så lågen i.
Skarpe skøjter, skrigende børn, og højt humør
Vi gik samlet ind i skøjtehallen. Et endnu koldere rum med flere sure medarbejdere. Men på isen
kunne man se glade børn. Og høre skrig og grin. Vi bar alle vores ting hen på bænkene og forsøgte at
tage vores skøjter på. En opgave med stort besvær. Jeg klemte mig ned i min str. 38, mens Lukas
skulle ud og skifte sin str. 47 til en str. 48. Da vi alle omsider havde fået skøjterne, vanterne og
huerne på, var det tid til at komme ud på isen på skøjterne. Noah og Bertram havde for længst fået
deres skøjter på og var allerede ude og konkurrere på den glatte bane. De var blandt de få, der
havde styr på at skøjte. Jeg følte mig som Bambi på glatis, men det var jeg ikke alene om.
Som nogle tosser tumlede vi rundt på isen, men i godt humør. Jeg grinte med piger, jeg normalt ikke
taler med. Vi forsøgte alle at klamre os til Noah og Bertram. ”Vi har begge gået til ishockey. Det er
derfor, vi kan skøjte”, fortæller Bertram. Vi skøjter på række, og Bertram fører an. Det bliver hurtigt
meget kaotisk, da den glatte is får taget grebet om Johan. Han vælter og starter hurtigt en
dominoeffekt af et styrt. Drengene falder en efter en og ender til sidst i en bunke af skøjter og råb. Vi
prøver alle at holde grinene inde, men det var for svært. Og til sidst bryder vi alle ud i grin. Clara når at få det hele på video.
”Jeg kan allerede mærke den gode stemning, og vi er lige kommet”, siger Zainab fra 8. Gul. Det er
tydeligt, at folk har det sjovt.
Det er blevet tid til det obligatoriske klassebillede. Lukas og Noah lægger sig forrest, og vi andre skaber en bue rundt om.
Lukas fortryder hurtigt valget om at lægge sig ned, da han sidder klamret fast til isen. Vi andre må hjælpe ham op.
Efter lang tid på isen og smerte i ben og fødder er det tid til at vende hjem. Det har været en
vellykket dag med masser af gode grin. Johan beskriver dagen som: ”En styrkelse af båndet i klassen.” Og meget rigtigt - klassen har haft en fantastisk dag på isen. Det skal klart gentages!
Uge Sex på 9. årgang i billeder
Det moderne gennembrud
Video af Marie fra 9. gul
https://sway.office.com/oz6OpR0CwTtWKH2E#content=4bOh5BdGV88nQV
DM i Skills 2020
Af Manfred fra 8. gul (navnene i teksten er opdigtede)
Første Indtryk
Idet vi trådte ind, opdagede vi hurtigt alle de mennesker som deltog i denne oplevelse. Det var nemt
at fare vild i myret af alle de mennesker og boder som var rundt omkring. Det kan godt være lidt
uoverskueligt i starten men heldigvis har alle deltagende muligheden til at tage et kort ved
indgangen, som bliver meget brugbart idet du kommer ind, på grund af alle de veje og boder stillet
op over det hele. På kortet kan man desværre ikke se alle boder på kortet som godt kan være lidt
ærgerligt, og kan også gå hen og blive lidt frustrerende vis man prøver at finde rundt ”Jeg prøver at
komme derhen men jeg kan ikke komme forbi her, og der er ingen af de andre der kender vejen ”
Siger Lui og nogle af hans venner.
Poster, Boder og rum
Vi var mest i det første rum men vi fik alligevel set en del. Med alle de Poster og boder fyldte hele
DM i skills og der var altid noget at lave. ”Jeg har kun været gennem halvdelen af stedet tror jeg, og
jeg har stadig masser jeg ikke har set.” Siger Albert mens han kigger forvirret på sit kort. Der er
masser af aktiviteter alt fra at prøve Virtual Reality til at lave sin egen is. Men der er jo mange
mennesker så man skal være klar til at stå i kø til alle boderne. ”Nogle gange er man nødt til at stå i
kø til de ting som rent faktisk er sjove men i det mindste skal vi ikke side og glo på en tavle” Siger
Charlie som står i kø til et Virtual Reality spil. Man kan selvfølgelig også deltage i en dialog med alle
de boder stillet op af alle de forskellige uddannelsesmuligheder, som fx Ingeniør. Til dem som er
sultne og ikke har forberedt mad til den lange tur, har de heldigvis også tænkt på. Hvis du er sulten,
er der en kantine hvor du kan købe noget mad hvis du ikke allerede havde noget. ”Maden er fin
nok… hvis du altså kan finde en plads” Siger Nicolas i færd med at købe noget at spidse. Alle
deltagende kan tage et kort ved indgangen som bliver meget brugbart idet du kommer ind
Vi fortsatte ind i et andet rum og her var de i gang med en konkurrence. Det gjaldt om at være det
hold der blev hurtigst færdig med sine opgaver og efter alle hold var færdige, blev en vinder valgt.
Opgaverne var ting som Lav en træstol, stabel dåser og Sæt brosten i en lille firkant. Da de var
færdige, kom Mette Fredriksen og kårede årets vinder fra vær af de mange konkurrencefag.
Udskolingsfesten
Af Iben og Karla fra 7. årgang
Inden festen gjorde vi os klar sammen, så man ikke kom alene. Vi tænkte nemlig, at det ville blive lidt
akavet når vi var de yngste, og vi ikke helt vidste hvordan det ville blive. Der havde også været lidt
snak på årgangen nogle dage før om det var “kikset” at komme. Men vi synes at det var vildt nice, og
vi opfattede det også som om, at andre også havde det fedt.
Temaet var også vildt godt, og det gav en god stemning at næsten alle havde hiphop tøj på. Så skulle man heller ikke være bange for at have noget for fint eller hverdagsagtigt tøj på.
Da vi kom, var det måske akavet de første 3 minutter, men så kom vi ind på dansegulvet, og der var
alle glade og den energi smittede hurtigt af på en. Og det blev en megahyggelig aften, og vi er begge
glade for at vi kom, og ikke lod os påvirke af folk sagde det var “kikset”.