Lørdagskoncert Carl Nielsen, Sjostakovitj og Brahms

Lørdag 1. marts 2008 kl. 16Radiohusets Koncertsal

Lørdag 1. marts 2008 kl. 16DR RadiosymfoniorkestretRadiohusets Koncertsal

Dirigent: Thomas DausgaardSolist: Nikolaj Znaider, violinKoncertmester: Johannes Søe Hansen

Carl Nielsen (1865-1931)Pan og Syrinx, op. 49 (1917-18)

Varighed: ca. 9’

Dmitrij Sjostakovitj (1906-75)Violinkoncert nr. 1, op. 77 (1947-48)

Nocturne: ModeratoScherzo: AllegroPassacaglia: Andante cadenzaBurlesque: Allegro con brio Varighed: ca. 35’

Pause ca. 16.50

Johannes Brahms (1833-97) Symfoni nr. 4, e-mol, op. 98 (1884-85)

Allegro non troppoAndante moltoAllegro giocosoAllegro energico e passionato

Varighed: ca. 45’

Lørdagskoncerten optages til senere udsendelse og sendes desuden til Ungarn, Østrig, Australien, Holland og EBU’s Natradio.

LØRDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Katharina Ronnefeld. Producer: Claus Due. Teknik: Jan Oldrup. Regissør: Benedicte Balslev.

Læs mere på dr.dk/koncerthuset

DR har fornøjelsen at præsentere det samlede program for DRs klassiske sæson 2008/09. Der er koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Vokalensemblet, DR RadioUnderhold-ningsOrkestret samt kammermusik.

Hermed løfter vi også sløret for, hvad publikum vil kunne opleve i Koncerthuset i DR Byen, og hvordan vi tager endelig afsked med Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg.

Man kan se programmet, bestille abonne-ment og brochure på dr.dk/koncerthuset.

Klassisk sæsonlancering 2008/09

Læs mere på dr.dk/rso

DR Radiosymfoniorkestret og chefdirigent Thomas Dausgaard har gennem de sene-ste år opnået en høj stjerne i koncertsale verden over. Med invitationer til de største europæiske koncertsale i lommen drager orkestret derfor på en 14 dage lang turné gennem det centrale Europa.

DR Radiosymfoniorkestret er inviteret tilbage til Zagreb, Graz, Wien, Frankfurt og Køln, og for første gang i mange år går turnéen også til Frankrig.

Tre internationale solister følger orkestret på turné. Ved den første koncert, i Zagreb,

På symfonisk rejse gennem Europa

spiller orkestret med deres egen solo-fløjtenist, Ulla Miilmann. Derefter er det den danske violinstjerne Nikolaj Znaider, der optræder med orkestret i Graz, Wien og Amiens, og til sidst står den norske super-cellist Truls Mørk på scenerne i Frankfurt, Køln, Paris og Metz.

Lytterne skal også være med, og det er derfor en stor glæde, at der på denne turné vil blive sendt direkte radio hjem til lytterne i Danmark fra Graz (5.3.), Wien (6.3.) og Paris (12.3.). Koncerten fra Køln bliver også optaget og sendt i P2 på et senere tidspunkt.

Thomas Dausgaard, chefdirigent

Thomas Dausgaard er kendt for sin dynamiske stil og nytænkende tilgang til musikken. Han er en ildsjæl, der først og fremmest arbejder se-riøst, grundigt og fornyende med de klassiske mesterværker. Samtidig er han en af de faste diri-genter ved DR Radiosymfoniorkestrets uhøjtidelige Metrokoncerter, hvor nysgerrige lyttere strømmer ind til en lille time med en stor symfoni.

Store internationale turnéer er blevet et var-emærke for DR Radiosymfoniorkestret og Thomas Dausgaard. De seneste år har orkestret optrådt med Dausgaard så forskellige steder som Kina, Korea, Concertgebouw i Amsterdam, The Proms i London, Baltisk Østersøfestival i Stockholm, Schweiz, Østrig og Tyskland. I 2006 havde orkestret æren af at være ’orchestra-in-residence’ ved festivalen Prag Efterår og Festspillene i Bergen.

Dausgaard fungerer også som gæstedirigent for flere førende orkestre, deriblandt Staatskapelle Dresden, Berlins Radiosymfoniorkester og symfo-niorkestre i Toronto og Houston. Som chefdirigent for Det svenske Kammerorkester har han bl.a. været på turné til sommerfestivalerne i London (Barbican) og Stresa i Italien, og deres indspilninger af Beethoven og Schumann regnes blandt de bedste.

Hvis man vil nyde Thomas Dausgaard og DR Radiosymfoniorkestret hjemme foran højttalerne, er det værd at anbefale deres indspilning fra 2007 af orkesterværker og skuespilmusik af Carl Nielsen (Dacapo). Det internationale musiktidsskrift Gramophone udnævnte sidste år cd’en til Disc of the month, og på samme tid fik den prædikatet Editor’s choice. Cd’en, der blev nomineret til 2007 Gramophone Award, er desuden inkluderet i online-guiden ClassicsToday.com’s 2007 Best of the Year Selection.

Også indspilningerne af alle Rued Langgaards symfonier får fremragende anmeldelser fra nær og fjern. På ClassicsToday.com har den nylige udgivelse af Langgaards Symfoni nr. 12, 13 og 14 fået topkarakter og er blevet udvalgt til Disc of the month. De sidste symfonier i serien (nr. 1 samt 15 og 16) ventes udgivet i løbet af 2008. Endvidere skal det nævnes, at indspilningen af August Ennas Den lille pige med svovlstikkerne og Zemlinskys Die Zeejungfrau (Dacapo) fik ikke færre end seks hjerter i Politikens anmeldelse.

Foto: Marianne Grøndahl

Nikolaj Znaider, violin

32-årige Nikolaj Znaider er et af Danmarks største musikernavne nogensinde. Han er regnes for en af de største violinister i verden og er efterspurgt på koncertscener overalt.

Nikolaj Znaider voksede op i Rødovre. Som 7-årig så han virtuosen Itzhak Perlman i tv og bekendtgjorde, at han selv ville være ”verdensmester i violin”. Som bekendt kårer man ikke verdensmestre inden for klassisk musik, men i dag passer Nikolaj Znaider naturligt ind i kongerækken af store violinister: Fritz Kreisler, Jascha Heifetz, Nathan Milstein, David Oistrakh og Yehudi Menuhin. ”Han kan spille alt, men det vigtige er, at han gør det med unik per-sonlighed,” siger hans lærer Boris Kushnir. ”Når man hører ham, vil man altid kunne sige, ’Ja, det er Znaider’”.

Selv om hele verden efterspørger Nikolaj Znaider som solist, bruger han en god del af sin tid på at spille kammermusik. Han spiller jævnligt med Daniel Barenboim, Leif Ove Andsnes, Yuri Bashmet, Julian Rachlin og Pinchas Zukerman. De seneste år er Nikolaj Znaider også begyndt at dirigere. I denne sæson dirigerer han bl.a. værker af Mozart og Elgar ved koncerter i Australien og New Zealand. Han står også for at skulle indlede et samarbejde med det berømte amerikanske St Paul Kammerorkester.

Nikolaj Znaider har bl.a. indspillet violinkoncerter af Carl Nielsen, Prokofjev, Max Bruch, Tjajkovskij, Mendelssohn, Glazunov og Beethoven. Hans seneste cd er med Brahms’ tre violinsonater, hvor han spiller sammen med Yefim Bronfman.

For et par år siden fik Nikolaj Znaider stillet en meget fornem Stradivarius til rådighed gennem en donation fra Velux Fonden og Knud Højgaards Fond. Til gengæld forpligter Znaider sig til at afholde en årlig masterclass for unge studerende på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han har titel af adjungerende professor. Det gør Znaider med glæde – han er meget engageret i unge strygeres udvikling og har gennem flere år afholdt et sommerkursus, Nordic Music Academy, på Mors i Limfjorden.

Jens Cornelius

Foto: George Lange

Det er ikke konkurrencer, der har været afgørende for Znaiders karriere, men han vandt Carl Nielsen Konkurrencen alle-rede i 1992 og den fornemme Dronning Elisabeth Konkurrence i Bruxelles i 1997.Siden da har han spillet overalt og medde største orkestre: Wiener Filharmoni-kerne, Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret, London Symfonikerne, Skt. Petersborg Filharmonikerne og orkestrene i New York, Chicago, Philadelphia og Cleveland. Dirigenterne Mstislav Rostropvitj og Daniel Barenboim har været hans mentorer, og han har også spillet med bl.a. Colin Davis, Charles Dutoit, Valerij Gergjev, Mariss Jansons, Lorin Maazel, Kurt Masur og Zubin Mehta.

MetrokoncertOnsdag 27. februar kl. 17

1.3. / 19.00 Verdi: OtellO - direkte fra MetrOpOlitanJohan Botha, Carlo Guelfi, Renée Fleming, Garrett Sorensen. Metropolitan Oper-aens Kor og Orkester. Dirigent: Semyon Bychkov.

2.3. / 20.00 italienerne kOMMer - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Haydn: Symfoni nr. 38. Mendelssohn: Sym-foni nr. 1. Pergolesi: Stabat Mater. Sara Mingardo, alt. DR RadioUnderholdning-sOrkester. Dirigent: Rinaldo Allessandrini.

3.3. / 20.00 fOlkeMusik i klassisk 6:6. - kOncert fra litauenEduardas Balsys: Portraits, triptych. De Falla: El amor brujo. Mahler: Symfoni nr. 1. Det lithauiske Symfoniorkester. Dirigent: Modestas Pitrénas.

4.3. / 19.30 VerdenspOlitisk MusikhistOrie - aMerikanere i nOrdkOreaI tirsdags gæstespillede New York Filharmonikerne som det første amerikanske orkester nogen sinde i Nordkoreas hovedstad Pyongyang. Wagner: Forspil til 3. akt af Lohengrin. Dvorak: Symfoni nr.9. Gershwin: En amerikaner i Paris. Dirigent: Lorin Maazel. (Koncert i East Pyongyang Grand Theatre d. 26. februar)

5.3. / 19.45 rsO på turné - direkte fra GrazCarl Nielsen: Pan og Syrinx. Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1. Brahms: Symfoni nr. 4. Nikolaj Znaider, violin. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

6.3. / 19.30 tOrsdaGskOncert - direkte fra WienCarl Nielsen: Pan og Syrinx. Carl Nielsen: Violinkoncert. Rakhmaninov: Symfoniske danse. Solist: Nikolaj Znaider, violin. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Thomas Dausgaard.

1.3. - 6.3. 2008

Torsdagskoncertannoncer_marts.indd 1 18/02/08 10:40:40

Carl Nielsen: Pan og Syrinx

Mange kunstnere på Carl Nielsens tid interesserede sig for mytologiske symbolverdener, ikke mindst den antikke græske. Fra den udenlandske musik er der berømte eksempler som Debussys Syrinx og Forspil til en fauns eftermiddag og Ravels Daphnis og Chloé. I nordisk musik er der også masser af eksempler, heriblandt tre danske stykker om Pan og Syrinx: Et af Ludolf Nielsen i hans suite Skovvandring fra 1921, et af hans elev Launy Grøndahl – DR Radiosymfonior-kestrets første chefdirigent – i 1915, og i 1918 kom stykket af Carl Nielsen.

Carl Nielsens Pan og Syrinx er et af hans sjældnest spillede orkesterværker, selv om det er et hans mest opfindsomme og mest internationalt orienterede. Idéen til stykket havde han – som de øvrige komponister – fået fra Ovids Metamorfo-ser, hvor man kan læse historien om den lystne faun Pan og den stakkels Syrinx. Med Carl Nielsens egne ord: ”Den bukke-fodede skovgud Pan ser, mellem satyrer og nymfer i Arkadiens skovbjerge, nymfen Syinx og forfølger hende med sin dans og sin brægende hyldest. Hun skræmmes af den viltre tilbeder og flygter til en skovsø, hvor hun, da hun ikke længere kan undgå hans forfølgelse, af medlidende guder forvandles til et siv.” Som forfatteren Jørgen I. Jensen skriver i sin bog om Carl Nielsen, er fabelen en ”skildring af kunstnerens omdannelse af erotisk kraft til kunst”, med et fint ord ”sublimering”.

Stykket blev programsat til en koncert i februar, og på grund af tidsnød fik Carl Nielsen først skrevet stykket færdigt få dage før uropførelsen. Men det blev modtaget meget positivt. Noget af det mest påfaldende var orkestreringssti-len, der er påvirket af tidens franske og impressionistiske musik. Det var nyt hos Carl Nielsen, og nogle anmeldere så det som et personligt gennembrud for den el-lers så uregerlige komponist. Det virkede, som om stilen gjorde Carl Nielsen mindre sær og i øvrigt gav ham nye muligheder som farvelægger. ”Hvilken Fornyelse … hvilken Udvikling, ja hvilket Mesterskab!

For hver Node, der kom til, blev det mere og mere sublimt,” skrev en anmelder.

Selv om Carl Nielsen egentlig ikke brød sig om programmusik., dvs. musik, der forestiller eller fortæller noget konkret, skrev han altså et værk som dette, hvor sceneri og figurer er klart udtrykt. Det pusler i løvet, der er en fremfarende Pan, en skræmt og sitrende Syrinx, en spæn-dingsopbygning med et dramatisk klimaks og til slut en original illustrering af Syrinx’ forvandling til det stumme, slanke siv. Carl Nielsen bruger – for ham – usædvanlige instrumenter, bl.a. klokkespil, xylofon og tamburin, og på den måde minder stykket om hans sene orkesterværker, den ekspe-rimenterende 6. Symfoni, Fløjtekoncerten, Klarinetkoncerten og ouverturen til Amor og digteren.

Carl Nielsen holdt selv meget af stykket og dirigerede det gerne. I de danske koncertsale er Pan og Syrinx desværre blevet underprioriteret i forhold til nogle få gengangere, men med til billedet af Carl Nielsen hører også et raffinement som Pan og Syrinx. I udlandet, hvor man ikke er belastet af et bestemt og nationalt syn på Carl Nielsen, regnes Pan og Syrinx for et af hans allerbedste stykker.

Sjostakovitj: Violinkoncert nr. 1

Det var Sjostakovitjs venskab med David Oistrakh, Sovjetunionens førende violinist, der fik ham til at skrive sin første violinkoncert. De to havde kendt hinanden i nogle år, da de i 1947 begyndte at spille kammermusik sammen privat. Sjostakovitj blev så fascineret af Oistrakhs udtryk og tekniske mesterskab, at han gik i gang med at skrive en anderledes violinkoncert til ham. En stor og dyb koncert til det 20. århundrede.

Mens Sjostakovitj var i gang med at skrive violinkoncerten, blev han sammen med flere andre sovjetkomponister offentligt fordømt for at lave musik, der var for svær at forstå og dermed en kunstnerisk trussel mod staten. På Stalins tid var den slags anklager livsfarlige at blive udsat for, og Sjostakovitj lagde sin nye, udfordrende

koncert i skrivebordsskuffen, indtil bedre tider måtte komme. Kun hans nærmeste venner fik partituret at se. Situationen begyndte at lette efter Stalins død i 1953, og violinkoncerten blev uropført i 1955. Den blev en overvældende succes hos publikum.

Sjostakovitjs Violinkoncert nr. 1 er hver-ken ude på at charmere eller imponere. Der er ingen melodier, man har lyst til at nynne med på, og der er ingen billige orkestereffekter. Sjostakovitj undlader at bruge både trompeter og basun for ikke at give musikken et for brillant skær. Drama er der rigeligt af i det indre.Førstesatsen kalder han en ’Nocturne’, og den er præget af tungsind og grublen. Koncertens store format bliver klart, da solisten begynder at folde hovedtemaet ud – et lavmælt og nærmest endeløst vok-sende tema. Kun på et enkelt tidspunkt bryder den sørgmodige sang ud i hefti-gere følelsesudbrud og vender så tilbage til den resignerede stemning fra satsens begyndelse. En knugende sats.

Et af de symbolske budskaber i violinkon-certen er en solidaritetserklæring til de sovjetiske jøder. Det hører man tydeligst i 2. sats, som er en grotesk ’Scherzo’. Den ikke-jødiske Sjostakovitj regnede jødisk musik og kultur for sine største inspira-tionskilder. Under Stalin var jødedommen i Sovjetunionen stærkt undertrykt, men Sjostakovitj insisterede på at fremhæve den jødiske kulturs betydning.

Oistrakh var netop en af Sovjetunionens kendte jøder, og Sjostakovitj solidarise-rer sig med ham ved at indsætte sine forbogstaver D.SCH. som et motiv i satsen (tonerne D-Es-C-H). Mens Oistrakh spiller den desperate solostemme, der lyder som jødiske spillemandsmelodier, stiller Sjostakovitj sig på den måde nærmest fysisk ved hans side. Ingen skulle opfatte Oistrakh som endnu en ’munter’ jødisk spillemand. Sjostakovitj giver ham tværtimod mulighed for at udtrykke de underkuede jøders situation.

3. sats er en ’Passacaglia’, dvs. et stykke hvor basstemmen går i ring. Bastemaet præsenteres i satsens begyndelse, og derefter følger ni variationer. Det

vokser til en monumental sats. Undervejs bevæger passcaglia-motivet sig rundt i orkestret og bliver på et tidspunkt også givet videre til violinsolisten.

Den dystre sats fordamper til slut, som om de medvirkende har brugt sig helt op. Men uden pause følger så violinkoncer-tens solo-kadence – i praksis en hel sats for solisten alene. Det er et af violinlit-teraturens mest blottede øjeblikke, hvor hovedpersonen lader selv den inderste maske falde.

Hvad kan der være at gøre efter så forpint en passage? Sjostakovitj vælger den galgenhumoristiske løsning og lader den ’festlige’ sidste sats beskrive vores vanvittige virkelighed. Livet som tumult, der fortsætter omkring os, ligegyldigt hvad vores desillusionerede sjæl ellers har brug for.

Brahms: Symfoni nr. 4

Brahms’ 4. og sidste symfoni slutter med eftertryk. Den sidste sats er som en fæstning af kampesten, hvor en faldport til slut banker ned i bjælkebroen og lukker alt ude. Punktum – her ender symfonien, og der er ikke mere at sige.

Brahms var faktisk ikke så gammel endda (52 år), da han skrev symfonien, men han var klar over, at den ville blive hans sidste.Oven i købet så han symfonien som af-slutningen på en meget lang tradition, der rakte 200 år tilbage: Den stolte germanske musikkultur fra Bach til Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert og Schumann. Tiden havde udfordret fortidens klassiske vær-dier, og Brahms følte sig som den sidste i en slægt uden arvtagere.

Med alderen var Brahms begyndt at fordybe sig meget i barokmusik. Det var dengang et område, der var forbeholdt en lille skare af kendere, organister og musikhistorikere. Brahms opbyggede en formidabel samling af originale barokma-nuskripter og fik kendskab til upåagtede sider af den tyske musikarv. En aften i 1880 spillede han for et par gæster en akkordrække, han havde fundet i Bachs Kantate nr. 150, Nach dir, Herr, verlanget mich. Selv Brahms’ musikalske gæster

Torsdagskoncert – Lørdagskoncert

Torsdag 13. marts kl. 20Lørdag 15. marts kl. 16

DR VokalensembletConcerto Copenhagen

Dirigent: Lars Ulrik Mortensen

Corelli: Concerto grossoVivaldi: Gloria, D-durHändel: Dixit Dominus

RADIOHUSETS KONCERTSALBilletter: 345, 305, 265, 225 kr.

(U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.)Billetter kan købes i DR Butikken eller på billetnet

ensemblet Kommende koncerter

havde aldrig hørt om den. Slutsatsen fra kantaten er en passacaglia (også kaldet en chaconne), hvor en række akkorder eller bastoner gentages igen og igen. ”Hvad ville I sige til en symfonisats over det tema?” spurgte han sine forundrede gæster.

En anden chaconne, Brahms beundrede højt, var slutsatsen fra Bachs Partita nr. 2 for soloviolin. En næsten uspillelig sats på et helt kvarter, som rummer en verden af drama. ”Hvis jeg kunne skrive sådan et stykke, ville spændingen drive mig til vanvid,” skrev han i et brev, næsten 10 år før han selv sluttede sin sidste symfoni med en chaconne.

I 4. Symfoni bruger Brahms chaconnen til en genial finale. Denne sidstesats begynder med, at blæserne spiller akkor-drækken, som Brahms gør endnu mere magtfuld ved at tilføje nogle dissonanser og ved at gemme basunerne indtil dette øjeblik. Derefter følger 30 omgange med akkordrækken, der udvikler sig med overvældende kraft og streng logik. Efter de første 11 variationer med det fulde orkester indskyder Brahms en variation for en fløjte, der står helt afklædt og sårbar i de dystre omgivelser. Musikken havner i dur, og de tre følgende variationer virker som trøstende ord fra himlen. Men blæserkorpset genoptager mol-variationerne med fornyet kraft, og da først gitterporten er begyndt at falde,

er den ikke til at stoppe. Symfonien slutter med et dunk, og efterlader lytteren i et mørke, der er gravalvorligt.

Symfonien er et af Brahms’ bedste værker og i hvert fald et af hans strengeste. Selv hans gode venner fandt den for streng, og Brahms’ store fanskare i Wien var en hel del år om at fatte ægte sympati for musik-ken. Den er styret med enestående fast hånd, og lige fra 1. sats rummer den en maskulin blanding af afklaring og sortsind. Det er efterårsmusik af stor renhed og skønhed, konstrueret så de mindste bidder passer sammen til større, der igen hænger sammen i en helhed.

Symfoniens bankende hjerte er andensat-sen, der rummer nogle af de mest mæt-tede farver, Brahms nogensinde anvendte. Det første tema i satsen foldes ud som en sørgemarch i klarinetter, fagotter og horn. Imens spiller strygerne ved at knipse på strengene – resultatet er en ophøjet sørgmodighed. Senere skifter strygerne til at bruge deres buer og drysser trøstens ord ud over musikken med to nye temaer, stadig uden sentimentalitet. Oven på den sats er 3. sats markeret, næsten brutal i sin støjende livskraft. De stærke rytmer hugges ud med skarpe kanter af de overraskende accenter. Virkningen er, at finalens monumentale chaconne efter den ’ureflekterede’ 3. sats slår desto hårdere og mere uimodsigeligt.

Jens Cornelius

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Mandag 31. marts kl. 20

Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Christoph von DohnányiSolist: Yefim Bronfman, klaver

Beethoven: Klaverkoncert nr. 4Richard Strauss: Ein Heldenleben

Billetter: 395, 355, 315, 275 kr.

Foto: Rainer Castillon

NDR Sinfonieorchester - Nordic Concerts

Lyngby Hovedgade 47 · 2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 28 02 80 · riis@riisrejser.dk

Rejs med os ud i musikkens store verden

OpeRa - Ballet - KOnceRt

Vores katalog spænder lige fra endags

arrangementer til oversøiske rejser

Start rejsen på

www.riisrejser.dkog bliv inspireret

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Vokalensemblets, DR Radiokorets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

MusikchefLeif Lønsmann

Konstitueret orkesterchef Per Holst

ChefdirigentThomas Dausgaard

1. gæstedirigentYuri Temirkanov

Æresdirigent Herbert Blomstedt