PÆDAGOGISKGRUNDSyN

fORUDSÆtNINGeR

fORløb/metODe

INDhOlD

evAlUeRING

mål

RAmmeR

Det GRUNDlÆGGeNDe lÆRINGSSyN• at læring er en individuel proces, som skabes i samspil med andre• at læreprocessen er en refleksionsproces, hvor der sker en kobling

mellem erfaringer fra praksis, viden, holdninger og fremadrettede handlemuligheder

• at læringssituationen er bestemt af de rammer, vilkår, deltagere og undervisere, der er til stede i den konkrete undervisningssituation

• at læringsudbyttet styrkes, når undervisningssituationen foregår med afsæt i deltagerinvolverende og deltageraktiverende metoder.

mODel fOR PlANlÆGNING (fORSIDeN)Planlægning, udvikling, gennemførsel og evaluering af kurser og undervisning i finansforbundet tager afsæt i forsidens didaktiske model. modellen gennemløbes såvel overordnet som på praktisk planlægningsniveau, således at de 6 elementer i modellen er afstemt i forhold til hinanden. lære-processer og undervisning tilrettelægges i en cirkulær proces, hvor ændringer på ét område nødvendigvis får konsekvenser på et andet område.

De bÆReNDe PÆDAGOGISKe PRINcIPPeRDet grundlæggende læringssyn er omsat til følgende 5 bærende pædagogiske principper. Disse principper udmøntes i såvel planlægning, gennemførelse som evaluering af kurser og uddannelser i finansforbundet.

Med det formål at højne kursernes kvaliteter, er et pædagogisk grundsyn udviklet til Finansforbundets uddannelser. Såvel konsulenter fra sekretaria-tet som eksterne undervisere har deltaget i processen som havde til formål at identificere, hvad der virker, når det handler om voksnes læreprocesser i Finansforbundets regi.

Det teORetISKe fUNDAmeNt fOR Det PÆDAGOGISKe GRUNDSyNDet pædagogiske grundsyn bygger på flere teoretiske antagelser og traditioner. Grundlæggende er principperne udtryk for et systemisk og socialt lærings-teoretisk perspektiv. tankegangen bygger på en relationel forståelse af men-neskelig udvikling og læring. for at skabe læring må vi forstå de (forskellige) virkelighedsopfattelser, som bringes i spil mellem mennesker – således også i undervisningssituationen. ved at præsentere alternative fortolkninger af samme virkelighedsopfattelser skabes en ”forstyrrelse” af deltagerens virkelighedsopfat-telse og derigennem skabes læring.

hertil kommer inspiration fra den positive psykologi – ofte omtalt som ”den anerkendende metode”. Grundstenen i den positive psykologi er, at udvikling bygger på et fokus på det, som virker for på den måde at skabe mere heraf. Anerkendelse af det andet menneskes forståelse af virkeligheden er en forud-sætning for at skabe udviklingsprocesser.

I praksis betyder det, at finansforbundets kurser gennemføres med størst mulig inddragelse af:• Refleksionsspørgsmål og – øvelser • cases, opgaver og projekter • Drøftelser i grupper og plenum• Situationsspil og øvelser med direkte reference til dagligdagen.

Du kan læse om det teoretiske fundament i nedenstående litteratur:• Sociallæringsteoriaf Anders buch• Situeretlæring af Jean lave og etienne Wenger• Virkelighederogrelationer af Kenneth J. Gergen• Konsultationiorganisationer af Kit Sanne Nielsen og Gitte haslebo• Relationeriorganisationer af Gitte haslebo• Slipanerkendelsenløs!–appreciativeinquiryiorganisationsudvikling

af mads Ole Dall• AppreciativeInquiry–enkonstruktivmetodetilpositiveforandringer af carsten

hornstrup og Jesper loehr-Petersen.

1

lÆRING RelAteReR SIG tIl eGeN OG ANDReS

vIRKelIGheDeR

Fokus på at skabe sammenhæng mellem deltagernes daglige arbejdsopgaver, udfordringer, roller, forvent-ninger og undervisningens mål, indhold og arbejds-former.

Det Sker genneM

• perspektivering og skabelse af fæl-les oplevelser, som kan relateres til deltagernes egne virkeligheder

• refleksion over praksiseksempler

• træning af virkelige situationer

• afprøvning af teori i egen og andres praksis efterfulgt af videndeling og refleksion i læringsrummet

DeN,

DeR ARbeJDeRlÆReR

Fokus på deltagerinvolvering og -aktivitet såvel før som under og efter læringsforløbet. Deltageraktivite-ten tager afsæt i en anerkendende tilgang, hvor der fokuseres på det, der virker.2

Det Sker genneM

• inddragelse af deltagerperspektiver og -behov tidligst muligt i under-visningsforløbet

• løbende evaluering af deltagernes læreproces igennem undervisnings-forløbet

• størst mulig variation i de anvendte undervisningsmetoder

• fokus på underviserens rolle som pro-cesmager, facilitator og vejleder frem for en rolle som ekspertformidler

• skabelse af læringsrum som ekspe-rimentarium, hvor nysgerrighed, undersøgelse og undring er bærende principper

lÆRING eR eN

PROceS

Fokus på at styrke deltagerne i at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, viden og handling. Proces-sen begynder allerede, når deltagerne tilmelder sig og forsætter, når deltagerne er tilbage på arbejdspladsen.3

Det Sker genneM

• udsendelse af spørgsmål, opgaver eller opmærksomhedspunkter forud for start, som igangsætter deltagernes refleksion

• deltagernes individuelle udarbejdelse af handlingsplaner for forankring af egen læring

• styrkelse af netværksdannelsen mellem deltagerne undervejs i forløbet

• differentiering af undervisningens indhold og metoder i forhold til deltagerne

• opfølgning på handlingsplaner efter endt kursus med henblik på at under-søge deltagernes transfer af viden i praksis

lÆRING byGGeR På

ReSPeKt

Deltageren mødes med de forudsætninger, behov og ønsker hun har. relationerne mellem del-tagerne samt mellem underviseren og deltagerne afspejler rummelighed og respekt for den enkelte.4

Det Sker genneM

• udarbejdelse af fælles spilleregler for den konkrete undervisning

• respektfulde og fleksible samarbejds-relationer mellem deltagere og un-dervisere, deltagerne imellem samt i underviserteamet

• fagligt og pædagogisk kompetente undervisere, som er engagerede og fleksible, og derfor kan justere un-dervisningen så den matcher delta-gernes forudsætninger

• opfattelse af undervisningens mål og beskrivelser som en ramme inden for hvilken, der eksisterer råderum

lÆRING SKAbeS GeNNem

fORStyRRelSeR

Læring er en proces, der skabes i spændingsfeltet mel-lem tryghed og udfordring, og hvor der er fokus på den enkeltes nærmeste udviklingszone.5

Det Sker genneM

• udfordring af forskellige opfattelser og handlinger

• træning af vanskelige situationer fra dagligdagen

• pædagogisk velbegrundede feedbackprocesser, hvor der skabes mulighed for at se nye perspektiver

• refleksionsprocesser, hvor den enkelte får mulighed for at tage stilling til deres egen situation og hand-linger

• en anerkendende og støttende underviserrolle med perspektivering og skabelse af fælles oplevelser, som kan relateres til deltagernes egne virkeligheder

• refleksion over praksiseksempler

• træning af virkelige situationer

• afprøvning af teori i egen og andres praksis efter-fulgt af videndeling og refleksion i læringsrummet

begrebet forstyrrelser kommer fra den systemiske tankegang; tom Andersen har eksempelvis skrevet om dette begreb i ”reflekterende processer”.

NOteR

fINANSfORbUNDet

APPlebyS PlADS 5 / POStbOKS 1960 / 1411 KøbeNhAvN K / telefON 32 96 46 00WWW.fINANSfORbUNDet.DK