Pædagogisk kursus for instruktorer 2014

1. gang

Gry Sandholm Jensen

gsjensen@tdm.au.dk

Præsentationsrunde

• Dit navn?

• Hvor kommer du fra?

• Har du undervist før?

2

Program gang 1-3

1. Mandag d. 20. januar kl. 12.30-15.30

• Instruktorrollen og læreprocesser

2. Tirsdag d. 28. januar kl. 12.30-15.30

• Undervisningsplanlægning

3. Torsdag d. 27. februar kl. 16-19

• Erfaringsudveksling: praktiske og personlige udfordringer

3

Program i dag

12.30-13.30:

Dybde- og overfladelæring

Læring og læringsorienteret undervisning

13.30-14.30:

Instruktorrollen og samarbejdet med de faste undervisere

Brug af gruppearbejde i undervisningen

14.30-15.30:

Brug af gruppearbejde - fortsat

Håndtering af usikkerhed

Undervisningens opbygning

• Vekslen mellem teoretisk baggrundsstof, konkrete ideer og arbejde med jeres egen forberedelse.

• Eksemplarisk forløb: I præsenteres for en række metoder og prøver dem af.

Øvelser efterfulgt af metakommentarer

Refleksionsøvelse

Hvad er de største udfordringer ved at begynde at undervise?

• 3 min. individuel skrivning

• 5 min. diskussion to og to

• Præsentation af enkelte pointer i plenum

6

Metakommentar

På 10 min. får man

• aktiveret hver enkelt

• skabt mulighed for at flere deltager i plenum

• sat fokus på helt centrale temaer

• mulighed for evt. at justere sit program efter deltagernes forventninger

7

Tankpasserpædagogik

Hvorfor ikke tankpasserpædagogik?

1. Det kan ikke lade sig gøre

2. Det er ikke din rolle

Overflade- vs. dybdelæring

Overfladelæring

• Udenadslære

• Fragmenteret viden

• Ingen refleksion

• Viden, som ikke bringer teori og hverdagsliv sammen

Dybdelæring

• Forståelse

• Refleksion

• Tidligere og ny viden bringes sammen

• Sammenhæng mellem teori og hverdagsliv

Dybdelæring

• Hvad de studerende lærer, hænger sammen med, hvordan de lærer det.

• God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier.

(Paul Ramsden 1999)

Diskussion

• Er der situationer, hvor overfladelæring er brugbart, på dit fag? – i instruktorundervisningen?

• Hvordan kan man understøtte udenadslære?

Den didaktiske trekant

STUDERENDE

- faglige forudsætninger

- studiekompetencer

- motivation

- læringsstrategier HVEM Relations-akse:

Hvordan skaber man positive relationer

mellem underviser og studerende, som

fremmer læringen?

Undervisning og læring

Undervisning

Den aktivitet, underviseren står for, og den tilrettelæggelse af læringen, som han/hun bidrager med

Læring

De ændringer, der sker i det enkelte individ (den studerende), som kan være et resultat af undervisning, dialog og samarbejde

(Skaalvik og Skaalvik 2007)

Undervisning vs. læring

14

Undervisning vs. læring?

Teachingmay be compared to selling commodities. No one can sell unless someone buys. We should ridicule a merchant who said that he had sold a great many goods although no one had bought any.

But perhaps there are teachers who think they have done a good day’s teaching irrespective of what pupils have learned.

John Dewey, am. pædagog, 1859-1952

Svend Brinkmann : John Dewey. En introduktion, 2006, Hans Reitzel

15

Læringsorienteret undervisning

• God undervisning er ikke fremlæggelse af fagligt stof (= salg)

• God undervisning er tilrettelæggelse af andres læreprocesser (= mulighed for køb)

16

Læringsorienteret undervisning

Udgangspunkt:

Den pædagogiske konstruktivisme:

• Enhver skal konstruere sin egen forståelse, for man kan ikke uden videre overtage andres forståelse.

• Det sker bedst, hvis man arbejder aktivt med stoffet og får lejlighed til selv at få mening ud af det nye stof

(Dewey, Piaget, Vygotsky)

17

Kort sagt

Det er den, der arbejder, der lærer noget

Aktive læringsprocesser:

• Tale

• Skrive

• Samarbejde

• Stille spørgsmål

• Gøre

18

Cone of learning

19

http://www.wiete.com.au/journals/GJEE/Publish/vol9no1/Krivick

as.pdf

Tænkepause

2 min:

• Læs dine noter igennem, overvej pointerne.

• Formuler et spørgsmål om noget, du ikke forstår, eller er uenig i

20

Jeres rolle

Facilitator og træner:

• At facilitere de studerendes læring

• At tilrettelægge deres læreprocesser

• At give dem mulighed for at træne

• At få dem til at arbejde aktivt

• At stille gode spørgsmål

• At få dem til at stille gode spørgsmål

Det er ikke jeres rolle at være svar-automater

21

Nye underviseres styrke

Den korte tid, der er gået, siden du selv lærte stoffet, kan være en styrke i forhold til erfarne undervisere:

• du har selv været igennem læreprocessen for nylig

• du ved, hvad der er vanskeligt

• du ved, hvad det kræver for at forstå stoffet

(Therese Huston: Teaching What You Don’t Know, 2009)

22

Øvelse

Udveksl erfaringer i grupper:

• Hvordan oplevede I det at være ny studerende?– Var der noget, der var anderledes end ventet?

– Hvad var svært i forhold til det faglige?

– Hvad var svært i forhold til undervisningsformen?

– Hvad var svært/overraskende i forhold til det at være studerende?

– Hvordan var jeres opfattelse af underviserne?

– Hvad var I i tvivl om?

Instruktoropgaven

• Organisering og udbredelse af de studerendes læringsrum

• Skabe mulighed for træning

• Skabe sammenhæng mellem forelæsninger, øvelser, projekter, studiegruppearbejde osv.

• Samarbejde mellem VIP og instruktor

24

Gruppearbejde

Vend dig om til sidemanden i 5 minutter:

• Hvornår fungerer gruppearbejde godt? – hvad skal der til?

• Hvad kan der gå galt i forhold til gruppearbejde?

25

Arbejde i studiegrupper

26

Arbejde i grupper - indhold

1. 5 minutter til at læse handouts fra Studiemetroen:

mundtlige og skriftlige øvelser

2. Vend dig om til sidemanden i 5 minutter

• Kan du se dig selv bruge nogle af disse øvelser til dine studerende – hvilke og hvordan?

• Har du andre gode ideer til øvelser, som de studerende kan arbejde med i grupper?

27

Undervisermetro

Hvad består autoritet af?

• At være velforberedt

• Tydelig ledelse, klar besked

• Du er underviseren, du har lov at bestemme

• De studerende forventer, at du leder

• At være sig selv (modsat forstillelse), inkl. svagheder

• Venlighed og autoritet kan sagtens forenes

29

At føle sig fagligt usikker

Diskussion:

• Hvad gør man, hvis man får et spørgsmål, man ikke kan svare på?

• Hvad gør man, hvis man føler sig på gyngende grund?

30

Faglig usikkerhed

• ”Det ved jeg ikke, men jeg vil gerne undersøge det til næste gang”

• ”Det ved jeg ikke, er der nogen, der har et bud”

• ”Det ved jeg ikke, men jeg tror, du kan finde svaret hos …”

31

Almindelig nervøsitet

Klamme håndflader

Knæk på stemmen

Hjertebanken

Sommerfugle i maven

Let rystende ben

32

Hvad kan du gøre – før undervisningen

• Se rummet, du skal undervise i

- afprøv din stemmes lydstyrke

- planlæg fikspunkter i rummet for blikket

• Hav en overskuelig plan og evt. udprint af slides

• Tjek, at teknik osv. virker, og hav en backup-plan

33

Hvad kan du gøre – undervejs

• Aktiver hurtigt de studerende

• Træk vejret dybt undervejs, hold små pauser.

• Krum tæer og spænd af igen.

• Se på rummets fikspunkter eller hen over hovedet/i panden på tilhørerne.

34

Afslutningsøvelse

5 min. individuel skrivning:

1. Hvad har jeg indtil nu lært, som jeg kan bruge i min fremtidige undervisning?

2. Hvad er stadig uklart for mig?

Opsummer punkt 1 i én sætning og punkt 2 i én sætning på to post-it.

35

Forberedelse til næste gang

1. Foreslå et møde med din VIP-underviser, så du får klarhed over semesterplanen og rollefordelingen mellem jer. Inviter til en diskussion af de pædagogiske pointer fra kurset.

2. Udvælg en undervisningsgang/et afgrænset emne fra din kommende undervisning, som du kan arbejde med at planlægge næste gang. Lav notater om dine foreløbige ideer til, hvordan du vil gribe lektionen an, og hvilke tekster/empiri/eksempler/cases o.l., du vil bruge.

36