Nicolai liNdberg morteNseN

Portfolio

landskabsarkitektstuderendeved københavns universitet

Showhave / Roskilde

Rullesti / Hørsholm

Forhave / Kastrup

RealiSeRede pRojeKteR

StudieRelateRede pRojeKteR Hospitalslandskab / Herlev

lommepark / Nørrebro

Gårdmiljø / Vesterbro

Havnemiljø / København

Bachelorprojekt / Ballerup

Stisystem / thisted

iNdhold

Nicolai liNdberg MorteNseNHoStRupS HaVe 36, 2. tV.1954 FRedeRiKSBeRG C

t: 5338 1777M: NiColai.liNdBeRG@HotMail.CoM

F: 6. SepteMBeR 1989 ( 25 åR )

uddaNNelSe

2013 - Kandidat i landscape architecture, Københavns universitet2010 - 2013 Bachelor i landskabsarkitektur, Københavns universitet2009 - 2010 Medicin, aarhus universitet (ikke afsluttet)2005 - 2008 Gymnasium, tårnby Gymnasium1995 - 2005 Folkeskole, Skottegårdsskolen

pRaKtiKFoRløB

2013 (5 mdr.) dansk almennyttigt Boligselskab (daB)

eRHVeRVSeRFaRiNG

2013 - 2013 Studentermedhjælper, Københavns universitet2010 - 2013 lager hos lægemiddelgrossist, Nomeco2010 - logistikmedarbejder, tårnby apotek2007 - 2009 Chauffør, tårnby apotek

KuRSeR oG eFteRuddaNelSe

2013 Beskæringskursus v. dansk almennyttigt Boligselskab 2011 Rusinstruktør kursus v. Københavns universitet2009 Sygeplejekursus v. Foreningen af danske lægestuderende

cv

aNdet

2014 Medlem af Bestyrelsen, det Kongelige danske Haveselskab2013 Medlem af aktivitetsudvalget, det Kongelige danske Haveselskab

it-KuNdSKaBeR

- illustrator- photoshop- indesign- autoCad- Officepakken (Word, Powerpoint osv.)

SpRoGKuNdSKaBeR

- dansk Flydende (modersmål)- engelsk Flydende (bestået a-niveau)- tysk Moderat (bestået på B-niveau)

iNteReSSeR

- Botanik - design- arkitektur - Havehistorie- Kultur - Natur

ProjekteriNg af Nyt hosPitalslaNdskab

i faget planter og teknologi var opgaven at udarbejde et forslag til hvordan udearealerne til Herlev Hospital skulle se ud. dette skete i samarbejde med tegnestuen Sla der havde vundet konkurrencen om udbygningen af hospitalet.projektet handlede i høj grad om at planlægge et autoCad-projekt, baseret på eksterne referencer, lagstruktur og tegningsliste samt kunne skabe klare og entydige tegninger, der er velegnede til deres formål i form af myndighedsbehandling, prissætning og udførelse.

projektet skaber et nyt landskab der tilgodeser sanselighed og kan stimulere brugere lige såvel som at skabe karakterfulde enheder og et hierarki af indbydende uderum. orientering og genkendelighed sikres ved at behandle alle rum med hvert sit tema, og både terræn og beplantning spiller en stor rolle i det færdige projekt.

Beplantningen er med til at forstærke de rekreative værdier og skabe attraktive nicher til ophold og aktiviteter. arealet vil fremstå med identitetsskabende monokulturer der slynger sig gennem landskabet og griber hinanden.

detaljeteGNiNGprojektet gav stor indsigt i dimensionering og projektering samt materialebehandling gennem bla. detaljetegninger som denne, der viser forhold mellem plantehul, fortov og kørebane.

ide

Helende landskab

variation

morænelandskab

artsdiversitet

sansning

funktioner

at udNytte stedbuNdNe PoteNtialer

Natur fitness

Natur oplevelserKulturelle seværdigheder

aNalySelangs hovedgaden ligger mange tomme grunde. to grunde er interessante pga. deres beliggenhed og kan indgå som en styrkende del af infrastrukturen med den nye sti.

KoNCepten rig kultur arv og varierede natur og landskabs oplevelser eksisterer allerede i byen. disse elementer bindes sammen via et stisystem hvor naturfitness bliver et nyt lag der lægges over stien grundet aktivitets- hallens succes. Stien bliver derfor multifunktionel og styrker byens identitet og bliver synlig for besøgende og turister. to tomme grunde langs hovedgaden bliver introduceret som en aktiv del af stien.

jeg har fulgt kurset transformation - advanced Studio Course som tog udgangspunkt i problemstillingen med svindende population og interesse for at bosidde sig og blive boende i udkantsområderne omkring thisted i Nordjylland. det er en del af et stort udviklingsprojekt fra Realdania “Land of Opportunities” som indkluderer flere kommuner. det pågældende område blev den lille by Vestervig som vi igennem bl.a interviews fandt ud af havde vendt deres afvikling til en ny udvikling.de potentialer som byen og de omkringliggende områder har, blev analyseret, og et projekt til hvordan de yderligere kunne udvikle byen blev til.

projektet tager udgangspunkt i lokale initiativer og interview med borgere som har et stort engagement og som er en vigtig del af at projektet bliver en succes.

KloSteRGade 39

KloSteRGade 19

Klosterparken

StreamStream

Klostergade

KlostermøllenKlostermøllen

Krik, agger

thisted

Hurup

Struer

MølleKirke

aktivitetshalSkole

KroMuseum

Kærgården

Købmand

KloSteRGade 19Nu hvor der ikke findes noget hus på grunden mere benyttes denne grund som et forbindelsesled til aktivitetshallen fra hovedgaden og parken. På grunden findes trampoliner som gør det sjovt for børn som også kan bruge grunden som en smutvej til skolen som ligger på arealet bag grunden.

KloSteRGade 39Grunden er det første man ser når man ankommer fra Vestkysten. det er et udstillingsområde der fortæller historien om byen og dens transformation. Samtidig iscenesætter denne grund historien om husene der forsvandt idet den fortæller om skomageren der engang boede på denne grund. Grunden åbner op mod en bagvedliggende ådal og grunden der er en del af stisystemet giver dermed en anderledes oplevelse på ruten.

to af grundene langs Klostergade får nye funktioner som offentlige rum som implementeres i stiforløbet.

360 360

360

360

360 360

3

45

12

6

1

2

7

8

9

11

10 1 Stretch

1 Point

Index

MASTERPLAN1:6000

The Mill

The Church

Activity hall

School

Grocery

The innMuseum

Heights

Kærgården

Cliff

4 5 6

MølleNlaNdSByKiRKeN aRMGaNG

7 8 9

Ved SøeN KæRGåRdeNStiGNiNGeN

1 3

NedtælliNGudStilliNG/iNFo

10 11 12

KløFteN KloSteRGade No 39GRaVHøjeNe

Masterplanen der viser det nye stisystem der kombinerer aktivitet, kulturelle seværdigheder og landskabet omkring byen. Visualiseringer viser nedslag på ruten hvor nye interventioner implementeres.

2

KloSteRGade No 19

et almeNNyttigt boligområdes udearealer

HeGN Set i SNit

udGaNGSpuNKtet- plantet i grid- kroner går næsten til jorden- kratlignende underbevoksning

oRGaNiSK MeN tæt- grid løsnes lidt op- stort volumen bibeholdes- tætheden vil stadig opleves- mere organisk udtryk- underbevoksning ryddes

BRyd MøNStRet- grid brydes- beholde 1/3- lund karakter- allerede opstammet

HeGN Set i plaN

udtyNdiNGSpRiNCippeRjeg har med mit bachelorprojekt lavet et dispositionsforslag til Korngården, som er en almennyttigt boligbebyggelse i Ballerup som er administreret af dansk almennyttigt Boligselskab, daB, som jeg var i praktik hos under mit bachelorforløb. daB, havde i forbindelse med tilskud fra landsbyggefonden, fået til opgave at lave en helhedsplan for udearealerne der er tilknyttet Korngården. Der findes eksisterende og dominerende tjørnehegn der implementeres i en ny grøn sammenhæng, og de mellemliggende grønne arealer nyfortolkes. dermed bliver bevægelse rundt på området tydeliggjort og opholdspladser for beboere bliver skabt så der kan ske ophold på de ellers åbne græsflader.

En signifikant del af området er en grøn kile der skærer sig ind igennem området og deler boligblokkene meget op. denne kile har sin egen identitet og fungerer som en grønning der samler området, og danner pausen på området. Samtidig mangler der sammenhæng i såvel funktionel som visuel grad. dertil savner man mindre haverum som kan danne rammen om mere privat ophold og skaber en uformel stemning i kontrast til de lange lige hegnsplantninger, som beboerne kan få glæde af. et vigtig formål med dette dispositionsforslag er sammehængen på området, både fysisk og visuelt. en stor del af den manglende sammenhæng på Korngårdens udearealer skyldes tjørnehegnene der er en meget afgrænsende faktor. i den resterende beplantning er det ligeledes svært at findes en rød tråd der binder de mellemliggende områder sammen.

pRoBleMStilliNGImellem blokkene findes et åbent græsstykke, som ikke bruges eller indbydes til ophold.

BeGRæNSNiNGeRPå området findes mange begrænsninger der ikke imødekommer bevægelighed rundt på udearealerne.

?

ViSualiSeRiNG

Viser overgange skabt ved udtynding i eksisterende hegn, hvorved bevægelse på tværs af området skabes.

det parallelle forløb langs blokkene elimineres ved at skubbe beplantningselementer ud på den tomme flade, hvorved diagonale kig bryder området op i mindre enheder. Ved de tværgående planteelementer skubbes beplantningen til side.

Midt på blokkenes strækning brydes muren af en gennem-gående gangsti, som skaber sammenhæng mellem udearealerne på tværs. Rumlige nicher og terrasser til ophold opstår som følge af de diagonale brud på synlinjer. Nye synslinjer opstår som følge af tynding og opstamning af eksisterende træer.

Blokkene er klart defineret ved deres fire sider, og forløbet mellem dem danner parallele rum. Beplantningen følger facaden og den mellemliggende flade er uden indhold.

KoNCept

Mot

or R

ing

4

Mot

or R

ing

4

Kornvænget

Rugvænget

blok 1

blok 2

blok 3

blok 4

boldbane

fælleshusden grønne

kile

der arbejdes hierarkisk med udearealerne, for at skabe overblik over de mindre og private haverum og til de større åbne friarealer. Ligeledes er stisystemet gradueret i to niveauer så der findes funktions stier der tilgodeser funktioner og direkte ganglinjer, hvortil oplevelses stier, der har et mere brudt forløb, er med til at skabe oplevelse rundt på området. tjørneplantningerne er i dag meget tæt tilvokset, men ved at tynde i de tætplantede hegn kan man skabe en ny sammenhæng på tværs af tjørnen og åbne området.

SNit/opStalt - KileN oG FRiaRealFra Kilen skabes adgang til friarealet ved bygningerne ved at tynde tjørnehegnene. der kan samtidig laves en lysning så legearealet omkranses af en grøn struktur.

SNit/opStalt - FælleSHuSet nyt fælleshus danner plads for sammenkomster for beboere og optager terrænspring i den ene ende af Kilen som der er frit kig til.

begrøNNiNg af købeNhavNs havN

SNit/opStaltForløbet mellem plateauerne vil opleves som et atmosfærefyldt system af grønne flader og lofter.

aNalySe

Steder for ophold

p-plads

skrånende græs plateau

buskplantning

Chris

tians

Bry

ggeka

nal

Steder at passere/beskue

Grønt strøg

i faget Beplantningsdesign var der fokus på at få ’liv’ i havnen. det liv kan fremmes af beplantningsmæssige indgreb som dette projekt skal fremhæve.i dag er havnen fattig rent beplantningsmæssigt både i forhold til beplantninger som synlige elementer, rumdannende eller definerende elementer samt karakter og atmosfæregivende punkter.projektet viser hvordan Søren Kierkegaards plads ved den Sorte diamant kan omdannes til et område hvor både studerende, turister og forbipasserende kan holde pause eller spise sin frokost.

rumlige og trygge forhold ved høje bebyggelser

området ligger på Skelbækgade hvorfor tryghed er et emne der behandles ved at bringe belysning i form at lyskugler ind som et element på området. Sammen med beplantningen giver de et grønt og trygt udeareal der stadig tilgodeser funktion og ganglinjer rundt på området.

Ved at skulle lave alle grundlagstegninger og snit i auto-Cad opnåedes en fortrolighed med programmet. dernæst blev illustrator brugt til at farvelægge planen, da det også er et vektorbaseret program.

SNit/opStaltder er mange høje bygninger på og omkring arealet, hvorfor det er vigtig at skabe rumligheder for brugerne så de ikke føler sig overrumplet af bebyggelserne.Ved at bruge træer og belysningselementer skabes der rum og dynamik rundt på området. Nogle steder er der større densitet af de runde elementer og et legende udtryk skabes som passer godt til kvarteret på vesterbro.

ny bebyggelse

græsbakke

eksisterende bygninger

eksisterende

bygninger

Skælbækgade

atrium

MultiFuNKtioN

tryghed

legbelysning

ophold

eN lommePark - oPhold og geNNemgaNg

på den tomme grund på jagtvej 69 har jeg lavet et forslag til en lommepark.Ved at arbejde med materialer der passer ind i det omgivende miljø samt bruger elementer til ophold og rekreation kan der skabes et rum som både fungerer til gennemgang og midlertidig ophold.da det er tænkt som et gennemgangsrum er et gangareal tydelig defineret med plads til både cykler og gående. Gangarealet deler arealet op i to områder; det græsklædte plateau og det hævede bjerg med hvor man kan opholde sig på flere niveauer på en tilfældig måde så brugere selv kan vælge hvordan de vil bruge arealet.

SNit/opStaltVed at have forskellige niveauer gøres det smalle areal mere dynamisk og legende hvor brugere selv definerer hvordan de vil opholde sig.

varierende plateauer til ophold

varierende plateauer til ophold

gangareal

hækbygning

bygning

jagtvej

Søllerød Gade

hævet græs arealer

aNlæggelse af grøN regNvaNdshave

projektet er en showhave som skulle udføres som en del af et kursus i praktisk anlægsgartneri hvor der blev prøvet kræfter med maskiner og materialer. projektområdet var på 16 m2 og i projektet er der både indtænkt regnvandshåndtering og jordbalance. undervejs blev der stiftet kendskab til normer for udførelse så vel som et udvidet materialle kendskab.

aRealetS teRRæNHøjdekurverne viser forskellen på de to områder på hver side af stien. terrænet har en stor effekt på det lille areal som bliver dynamisk og spændende.

Betonsten 7cmafretning 3cm Stabil 10cmBundsikring 12cm

pRiNCipSNit aF aRealetS teRRæNStien der løber på det højeste sted modsvarer kontrasten mellem de to sider af det hævede terræn. Stiens dimensioner er sat efter NoVa.

fra skitse til udførelse - eN rullesti

I forbindelse med min bachelorpraktik, fik jeg til opgave at forny et nedslidt asfaltareal i en almennyttig boligbebyggelse, ådalsparken, i Hørsholm.der fandtes eksisterende elementer som jeg valgte at implementere i det nye design da de fasciliterer projektet og kan indgå på en ny måde ved simple og billige indgreb.Hele processen havde jeg ansvaret for; fra skitse til afsætning til tilsyn, hvilket gav et godt indblik i faget og i den proces man går igennem inden man står med et færdigt projekt.

den nye rullesti har et svingende forløb og udnytter det hævede terræn der findes langs den bageste afgrænsning. To nye plantebede er oprettet til at give en rumlig fornemmelse og noget at “køre rundt om“. Valget af buske der skal plantes skal have en blomstring eller en frugtsætning som kan opleves af de unge brugere som kører på stien eller leger på græsset.

aFSætNiNG aF Sti SaMt tyNdiNGpå den eksisterende asfalt blev formen på stien optegnet, hvorefter gravearbejdet kunne begynde. omkransende beplantning i randen blev tyndet.

tilSyN oG tilRetNiNGdet blev lagt ny asfalt på stien og ny jord blev spredt ud på arealet. Stiens forløb stod tydeligt frem og kanterne blev rettet til så de buede korrekt.

plaNteGNiNGdet skålformede terræn understøtter stien og gør at man kan få fart på når man kører rundt på stien.

opMaliNG aF StøtteMuRden triste grå støttemur i beton blev friske op ved at jeg tegnede en række bølger som efterfølgende blev malet op.

NæSteN FæRdiG, SoMMeR ‘13tilsidst blev der lagt rullegræs ud så der hurtigt blev skabt et færdigt udtryk. Buske til plantehuller manglede på besøgstidspunkt.

køre

area

l

buske buske

buske

græs

legeskib

Ny bePlaNtNiNg i rækkehusforhave

ejerne af forhaven i Kastrup ønskede en grøn forhave uden bare pletter med variation og blomstring året igennem. jeg lavede en ny plan for beplantningen der kunne tilgodese og understrege de klare geometriske former der findes i den eksisterende chausséstens belægning.et af de største ændringer er den nye bunddækkende beplantning der danner en grøn flade året rundt når de andre planter taber deres løv. For at skabe en langvarig attraktion er der brugt planter der blomstrer på forskellige årstider og som får høstfarver. den lille forhave har fået en ny beplantning der giver utrolig meget frodighed på et forholdsvis lille areal, hvor der samtidig er blevet plads til en siddeplads. Buske vil med tiden vokse til og skabe en rumlighed uden at fylde for meget.

Ved at vælge en stedsegrøn bunddække samt buske findes der grønne elementer der giver haven sin form i vintermånederne. i forår, sommer og efterår får forhaven et andet udtryk der skifter i takt med de forskellige blomsters udspring. i foråret vil løgvækster komme op igennem vedbenden og blomstre sammen med bærmisplen og senere på sommeren vil hortensia og korea kornel tage over. i efteråret vil sankthans urt og høstfarver fra træer og buske stå i kontrast til det stedsegrønne.

Forhaven giver et godt indblik i hvordan det er at arbejde i den lille skala, hvor den enkelte plante spiller en stor rolle. derfor er det vigtigt at kende deres egenskaber og indpasse dem i en sammenhæng der også fungerer på længere sigt. Samtidig har jeg fulgt haven i et år og set den udvikle sig med succes!

amelanc

hier

Horten

sia

løgplan

ter

Rhodod

endron

Kornel

Hjertet

ræ

Sedum

forårforsommer

tidspunkter hvor de forskel-lige planter har en attration ved blomstring eller høstfarve.

oVeRSiGtSdiaGRaM

sommerefterår

chausséstensbelægningankomstareal i chaussésten

bøghjertetræ

bærmispel

buksbom

buksbom kornel

bærmispel