2

SARA EJERSBO FREDERIKSEN

Wildcard

FORum

1

NATLØB

2

PALLE SCHMIDT

Natløb

foruM

3

PALLE SCHMIDT

Natløb

foruM

4

Natløb© Palle Schmidt og forum/rosinante¤co, København 20141. udgave, 1. oplag, 2014omslag: Alette Bertelsen/aletteb.dkSat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, rigaISBN: 978-87-638-3541-1Printed in Latvia 2014

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglernei lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Lix 20

Læs mere om forfatteren her: www.palleschmidt.dk

forum er et forlag i rosinante¤coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | 1019 København Kwww.rosinante-co.dk

5

Natløb© Palle Schmidt og forum/rosinante¤co, København 20141. udgave, 1. oplag, 2014omslag: Alette Bertelsen/aletteb.dkSat med Palatino hos Christensen Grafisk og trykt hos Livonia Print, rigaISBN: 978-87-638-3541-1Printed in Latvia 2014

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglernei lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

Lix 20

Læs mere om forfatteren her: www.palleschmidt.dk

forum er et forlag i rosinante¤coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | 1019 København Kwww.rosinante-co.dk

1

Jeg vågner, da bussen kører over et bump i vejen. Jon stikker en lunken dåseøl i hånden på mig. Griner, med en mund fuld af skæve pløkker. So-len gennem vinduet får hans lyse, pjuskede hår til at se helt gennemsigtigt ud. Han dunker sin dåse mod min, så det skvulper. Jeg har kendt ham under en uge, han har haft den samme T-shirt på alle dagene. Metalicca. Øllen smager skarpt, bittert.

En pige, jeg ikke kan huske, hvad hedder, rej-ser sig og slingrer ned ad mellemgangen. Hun læner sig ned og siger noget til en anden. Jeg kan se hendes trusser over buksekanten. De er røde.

Agathe. Det er det hun hedder. Tror jeg nok.Tre andre piger synger bagerst i bussen. Here

we are now, entertain us.»Hvad så, Martin, er du fresh!«Jon giver mig en næve på skulderen. En af

lærerne kigger strengt på ham, ryster på hove-

6

det. Linda, hende skal vi have til engelsk. Gad vide, om det er meget sværere i gymnasiet? Jon smiler til hende og løfter dåseøllen til skål.

Vi er voksne nu. De bestemmer ikke over os.»Er vi der snart?« er der en, der råber.»Jeg håber, man må tænde bål deroppe.«»Bare der ikke er nogen, der skal spille guitar!«Jeg kigger ud af vinduet. Marker flimrer forbi

mellem tunge træer. Der er langt mellem husene. Jeg ved ikke, hvor vi er, men det er vist stadig Sjælland.

Bussen bumler videre. Der er snakken og druk og musik overalt. fatter ikke, hvordan jeg kunne sove fra det, måske var det den der Gammel Dansk, vi fik i morges på parkeringspladsen. Har stadig smagen af hostesaft siddende dybt nede i svælget.

»Jeg skal pisse!«»Vi er der snart.«»Hvorfor er der ikke nogen 3. g’ere med?«»Plejer der at være det?«»Jeg tror, de møder os deroppe.«

Bussen giver en høj, opgivende sukke-lyd fra sig, og vi synker ned på pladsen foran spejder-hytten. Det er et massivt, sortbejdset træhus i to

7

etager. Der er også et skur eller lade eller noget. Per og en anden lærer står ved siden af en Volvo og vinker. Bagklappen står åben, de er ved at bære poser ind.

Jeg træder ud af bussen og kigger mig om-kring. Mørke graner omgiver os til alle sider. En smal grusvej skærer sig igennem skoven bag os.

»Her er garanteret skovflåter.«»Danmarks farligste dyr!«Casper puffer til mig. »Er det din taske, det

her?«Jeg tager imod min grimme håndboldtaske.

Casper svinger sin seje army-grønne duffelbag over skulderen og skrider op mod hytten. Jeg går i hans fodspor. Han lugter af røg og deo.

Vi vælter op ad trappen til sovesalene.»Årh, hvaaad, der bliver varmt heroppe.«»Her lugter muggent.«Jeg kommer sidst, men Jon har spærret en un-

derkøje til mig. firemandsrum. Casper har smidt trøjen og vasker sig i den lille håndvask. Hans skuldre og muskuløse arme har fået ret meget sol. Simon er ved at pakke tøj ud og lægge det på et lille bord i snorlige bunker. Det ser dyrt ud.

Jon klatrer op i den øverste køje.»Kan man kneppe i dem her?«

8

»Ja, MAN kan, du kan ikke,« siger Casper og kører noget vand igennem sit halvlange hår, så det lægger sig tilbage.

»Hey, skal vi ikke aftale, at man ikke tager piger med herind?« siger Simon.

»Skal vi ikke aftale, at du lukker røven?« Jon hiver en flaske vodka frem. »A drink before din-ner?«

Jeg lader mine to Breezers ligge i tasken. Det er pludseligt lidt pinligt.

»Jeg har noget, vi kan blande med,« siger Ca-sper og stiller noget juice og cola frem. Simon har plastickrus med. Han er altid så fornuftig.

»Ikke så meget.«»Ja ja.«»Bare til kanten!«Jon løfter sit glas og siger: »En skål for de tre

musketerer!« Selvom vi er fire.»I er altså langt ude, I er.«Jeg vender mig om og ser Katrine stå i døren.

Hun lyder sur, men hun smiler skævt.»Skal du ha’?« spørger Casper.»En dobbelt!« siger Jon og gnækker. Jeg losser

ham over skinnebenet.Katrine sukker og ryster på hovedet. »Kan I

ikke vente med det der, altså ...«

Da hun er gået, løfter Casper glasset og siger: »Skål for sure, rødhårede stræber-piger!«

»Hun er sgu da for lækker!« siger Jon.»Katrine? Hun ligner en rødspætte!«»Ja, men hun har nogle ordentlige kasser,« gri-

ner Jon og bunder.Plastickruset knager i mine hænder. Den gule

væske lugter stærkt.»Nej, det er Agathe der giver flest point, no

doubt.« Casper blinker til mig. »Men den bliver nok svær.«

»Jeg er så horny, jeg ku’ kneppe en GED lige nu,« siger Jon, hvilket får Simon til at sprutte af grin.

9

Da hun er gået, løfter Casper glasset og siger: »Skål for sure, rødhårede stræber-piger!«

»Hun er sgu da for lækker!« siger Jon.»Katrine? Hun ligner en rødspætte!«»Ja, men hun har nogle ordentlige kasser,« gri-

ner Jon og bunder.Plastickruset knager i mine hænder. Den gule

væske lugter stærkt.»Nej, det er Agathe der giver flest point, no

doubt.« Casper blinker til mig. »Men den bliver nok svær.«

»Jeg er så horny, jeg ku’ kneppe en GED lige nu,« siger Jon, hvilket får Simon til at sprutte af grin.

10

2

»Hallo, vi er ikke færdige!« siger Per og klapper i hænderne for at få ro. fnisen og spændt mum-len fylder spisesalen.

Jeg kigger rundt på mine klassekammerater. Det er under en uge siden, vi startede. Jeg kendte ingen af dem i forvejen, udover Simon der gik i min parallel-klasse i folkeren. Det føles som hun-drede år siden, alle de nye 1. g’ere sad på gulvet i gymnastiksalen, og rektor bød os velkommen. »Nu er det alvor,« sagde han i sin tale. foreløbig har det kun været intro-dage på græsset foran skolen, navneleg og øl-stafet.

Per klapper igen i hænderne. »Må jeg lige få jeres opmærksomhed i to minutter.« Alle snak-ker og hvisker om hold og opgaver, natløbet. En sodavandsflaske bliver sendt rundt. Det er nok ikke kun sodavand, der er i.

»okay, nu ved I lidt om, hvad der skal ske i løbet af de næste par dage,« fortsætter Per og sætter hold-listen op på opslagstavlen. »Hold 1