shopmill programmering med g-kode

SINUMERIK 840D sl

ShopMill

Udgave 01/2008

Betjening/programmering

Introduktion 1

Betjening 2

Programmering med

ShopMill 3

Programmering med

G-kode 4

Simulering 5

Filhåndtering 6

Formkonstruktion 7

Alarmer og meldinger 8

Eksempler 9

Tillæg A

Indeks B

Gælder for Styring SINUMERIK 840D sl/840DE sl Software version NCU systemsoftware til SINUMERIK 840D sl/840DE sl 1.5 med ShopMill 7.5

SINUMERIK® -dokumentation Oversigt De nedenstående opstillede udgaver er udkommet før nærværende udgave. I spalten "Bemærkning" markeres med bogstaver, hvilken status de hidtidige udgaver har. Statusmarkering i spalten "Bemærkning": A .... Ny dokumentation. B .... Uændret optryk med nyt bestillingsnummer. C .... Revideret version med seneste udgave.

Udgave Bestillings-nr. Bemærkning 10/1997 6FC5298-2AD10-0GP0 A 11/1998 6FC5298-2AD10-0GP1 C 03/1999 6FC5298-5AD10-0GP0 C 08/2000 6FC5298-5AD10-0GP1 C 12/2001 6FC5298-6AD10-0GP0 C 11/2002 6FC5298-6AD10-0GP1 C 11/2003 6FC5298-6AD10-0GP2 C 10/2004 6FC5298-6AD10-0GP3 C 08/2005 6FC5298-4AP10-0GA0 C 11/2006 6FC5398-4AP10-1GA0 C 01/2008 6FC5398-4AP10-2GA0 C Mærker

SIMATIC®, SIMATIC HMI®, SIMATIC NET®, SIROTEC®, SINUMERIK® og SIMODRIVE® er indregistrerede varemærker fra firmaet Siemens AG. De øvrige betegnelser i denne vejledning kan være mærker, som hvis de anvendes af tredje til deres egne formål kan overtræde ejerens rettigheder.

Yderligere informationer findes på Internettet under: http://www.siemens.com/motioncontrol Denne dokumentation blev oprettet med Word 2003 og Designer V 7.1. Dette dokument må ikke videregives til andre eller mangfoldiggøres, og dets indhold må ikke udnyttes eller offentliggøres uden vores udtrykkelige tilladelse. Overtrædelser af dette vil medføre krav om skadeserstatning. Alle rettigheder forbeholdes, særlig retten til gennemførelse af patenttildeling eller brugsmodelbeskyttelse. © Siemens AG 2008

Der kan være yderligere funktioner i styringen, som ikke er beskrevet i denne dokumentation. Der er dog ingen krav på disse funktioner hvis disse bortfalder i forbindelse med ny levering eller i tilfælde af service. Vi har kontrolleret om indholdet af vejledningen svarer til det beskrevne hard- og software. Dog kan afvigelser ikke udelukkes, hvorfor firmaet ikke påtager sig ansvaret for en komplet overensstemmelse. Oplysningerne i denne vejledning kontrolleres dog jævnligt, og foretagne korrekturer er indeholdt i efterfølgende udgivelser. Vi tager gerne imod forbedringsforslag. Der tages forbehold for tekniske ændringer.

6FC5398-4AP10-2GA0 Siemens-Aktiengesellschaft.

0 01/2008 Forord

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 iii

Forord SINUMERIK-

dokumentation SINUMERIK-dokumentationen er opdelt i 3 kategorier: • Generel dokumentation • Operatør-dokumentation • Fabrikant-/service-dokumentation

En gang om måneden opdateres oversigten over vejledningerne på de forskellige sprog på Internettet: http://www.siemens.com/motioncontrol Følg menupunkterne "Support" "Teknisk dokumentation" "Vejledningsoversigt".

Internetversionen af DOConCD, DOConWEB, findes under: http://www.automation.siemens.com/doconweb

Informationer om trainingstilbud og om FAQs (frequently asked questions) findes på Internettet under: http://www.siemens.com/motioncontrol under menupunktet "Support".

Målgruppe Den foreliggende dokumentation henvender sig til operatører af vertikale bearbejdningscentre eller universalfræsemaskiner med SINUMERIK 840D sl.

Fordele Den nærværende vejledning giver oplysninger om betjeningselementer og kommandoer. Dermed kan opståede fejl findes og nødvendige foranstaltninger udføres.

Standardomfang ShopMill brugerfladens funktioner er beskrevet i den nærværende dokumentation. Tilføjelser eller ændringer, som foretages af maskinfabrikanten, dokumenteres af maskinfabrikanten.

Styringen kan indeholde yderligere eksekverbare funktioner, som ikke er forklaret i denne dokumentation. Der er dog ingen krav på disse funktioner hvis disse bortfalder i forbindelse med ny levering eller i tilfælde af service.

Denne dokumentation indeholder for overskuelighedens skyld ikke samtlige detaljerede informationer om alle typer produkter og kan derfor heller ikke behandle alt inden for opstilling, drift og vedligeholdelse.

0 Forord 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. iv SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

Technical Support Har du tekniske spørgsmål kontakt da følgende hotline: Europa / Afrika Tlf.: +49 180 5050-222 Fax: +49 180 5050-223 Internet: http://www.siemens.com/automation/support-request

Amerika Tlf.: +1 423 262 2522 Fax: +1 423 262 2200 E-mail: mailto:[email protected]

Asien / Stillehavsområdet Tlf.: +86 1064 719 990 Fax: +86 1064 747 474 E-mail: mailto:[email protected]

Teknologi-hotline Tlf.: +49 (0) 2166 5506-115 Hotlinen er åben på hverdage mellem kl. 8 og 17.

Nationale telefonnumre til teknisk rådgivning findes på Internettet: http://www.siemens.com/automation/service&support

Spørgsmål til håndbogen Har du spørgsmål (forslag, korrekturer) til dokumentationen bedes du sende en fax eller en e-mail til følgende adresse: Fax: +49 (0) 9131 98-63315 E-mail: mailto:[email protected] Faxformular se kontaktarket til sidst i vejledningen

Internetadresse http://www.siemens.com/sinumerik

EF-overensstemmelses- erklæring

EF-overensstemmelseserklæringen vedrørende EMC-direktiver findes på • Internettet

http://www.ad.siemens.de/csinfo under produkt-/bestillingsnummeret 15257461

• hos pågældende afdeling i A&D MC i Siemens AG

0 01/2008 Forord

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 v

Sikkerhedshenvisninger Denne håndbog indeholder henvisninger, som skal overholdes for din egen sikkerheds skyld samt for at undgå tingskader. Henvisningerne om personlig sikkerhed er fremhævet af en advarselstrekant, henvisninger om udelukkende tingskader markeres ikke med en advarselstrekant. Afhængigt af fareniveauet vises advarslerne i aftagende rækkefølge.

Fare betyder at livsfare eller alvorlige kvæstelser opstår, hvis de pågældende sikkerhedsforanstaltninger ikke overholdes.

Advarsel betyder at livsfare eller alvorlige kvæstelser kan opstå, hvis de pågældende sikkerhedsforanstaltninger ikke overholdes.

Pas på med advarselstrekant betyder at der kan ske lette kvæstelser, hvis de pågældende sikkerhedsforanstaltninger ikke overholdes.

Pas på uden advarselstrekant betyder at der kan ske tingskader, hvis de pågældende sikkerhedsforanstaltninger ikke overholdes.

NB betyder at der kan opstå et uønsket resultat eller en uønsket tilstand, hvis henvisningen ikke følges.

Opstår der flere fareniveauer ses først advarslen for det højeste niveau. Advares der mod kvæstelser med en advarsel, så kan denne advarsel også indeholde en advarsel om tingskader.

Kvalificeret personale Det tilhørende apparat/system må kun installeres og drives med denne dokumentation. Idriftsættelse og drift af et apparat/system må kun udføres af kvalificeret personale. Kvalificeret personale med hensyn til de sikkerhedstekniske henvisninger i denne dokumentation er personer, som er blevet autoriseret til at idriftsætte, jorde og markere apparater, systemer og kredsløb iht. standarderne inden for sikkerhedsteknikken.

0 Forord 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. vi SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

Korrekt brug Overhold følgende:

Advarsel Apparatet må kun anvendes til de i kataloget samt i den tekniske beskrivelse anførte applikationer og kun sammen med de eksterne apparater og komponenter, som Siemens har anbefalet eller godkendt. En korrekt og sikker produktanvendelse forudsætter også en korrekt transport, ordentlig opbevaring, opstilling og montering samt omhyggelig betjening og eftersyn.

Dokumentationens opbygning

I denne dokumentation anvendes der følgende informationsblokke, som er markeret med piktogrammer:

Funktion

Baggrundsinformationer

Betjeningsrækkefølge

Parametrenes forklaring

Ekstra henvisninger

Software-option For den beskrevne funktion drejer det sig om en software-option. Dvs. funktionen er kun aktiv i styringen, hvis du har pågældende option.

Maskinfabrikant Hvis maskinfabrikanten har foretaget særlige ændringer eller tilføjet supplerende informationer, henvises der til disse som følger:

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger.

Litteraturhenvisning Findes der yderligere dokumentation vedrørende særlige punkter i vejledningen, er disse markeret som følger:

Litteratur:

0 01/2008 Forord

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 vii

Begreber I det nedenstående forklares betydningen af nogle grundlæggende begreber i denne dokumentation.

Program Et program er resultatet af en række anvisninger til CNC-styringen, som samlet fører til en bearbejdning af et bestemt arbejdsstykke på maskinen.

Kontur Med konturen betegnes for det første et arbejdsstykkes omrids. For det andet kaldes også en del af et program for kontur, i hvilket et arbejdsstykkes omrids defineres af enkelte elementer.

Cyklus En cyklus, f.eks. fræsning af en firkantlomme, er et underprogram, der er fastlagt i ShopMill til udførelse af gentagne bearbejdninger. (Af og til kaldes en cyklus også for en funktion.)

Måleenhed I den foreliggende dokumentation er parametrenes enheder altid angivet metrisk. De pågældende enheder i inch ses af nedenstående tabel.

Metrisk Inch mm i mm/tand i/tand mm/min i/min mm/O i/O m/min ft/min

0 Forord 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. viii SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

Til notitser

0 01/2008 Indhold 0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 ix

Indhold Introduktion 1-17

1.1 ShopMill .................................................................................................................... 1-18 1.1.1 Arbejdsforløb............................................................................................................. 1-19

1.2 Arbejdsplads ............................................................................................................. 1-20 1.2.1 Koordinatsystemet .................................................................................................... 1-21 1.2.2 Operatørpaneler........................................................................................................ 1-22 1.2.3 Operatørpanelets taster ............................................................................................ 1-23 1.2.4 Betjeningspaneler ..................................................................................................... 1-25 1.2.5 Betjeningspanelets elementer .................................................................................. 1-25 1.2.6 Lille håndholdt betjeningsmodul ............................................................................... 1-29

1.3 Brugerflade ............................................................................................................... 1-31 1.3.1 Oversigt..................................................................................................................... 1-31 1.3.2 Betjening med softkeys og taster.............................................................................. 1-34 1.3.3 Programoversigter .................................................................................................... 1-38 1.3.4 Indtastning af en parameter...................................................................................... 1-42

1.4 Principper .................................................................................................................. 1-44 1.4.1 Niveaubetegnelser .................................................................................................... 1-44 1.4.2 Polære koordinater ................................................................................................... 1-44 1.4.3 Absolutmål ................................................................................................................ 1-45 1.4.4 Inkrementalmål ......................................................................................................... 1-45 1.4.5 Lommeregner-funktion.............................................................................................. 1-46

Betjening 2-47

2.1 Tilslutning og frakobling ............................................................................................ 2-49

2.2 Kør referencepunkt ................................................................................................... 2-49 2.2.1 Brugergodkendelse ved Safety Integrated ............................................................... 2-51

2.3 Vis akser ................................................................................................................... 2-52

2.4 Modi .......................................................................................................................... 2-53

2.5 Indstillinger for maskinen .......................................................................................... 2-54 2.5.1 Skift måleenhed (millimeter/inch).............................................................................. 2-54 2.5.2 Skift koordinatsystem (MKS/AKS) ............................................................................ 2-55

2.6 Sæt ny positionsværdi .............................................................................................. 2-56

2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt ....................................................................................... 2-58 2.7.1 Måling af kant............................................................................................................ 2-62 2.7.2 Måling af hjørne ........................................................................................................ 2-67 2.7.3 Måling af lomme og hul............................................................................................. 2-69 2.7.4 Måling af tappe ......................................................................................................... 2-76 2.7.5 Justering af plan........................................................................................................ 2-83 2.7.6 Korrekturer efter måling af nulpunktet ...................................................................... 2-85 2.7.7 Kalibrering af den elektroniske måletaster ............................................................... 2-86

2.8 Måling af værktøj ...................................................................................................... 2-88

0 Indhold 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. x SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

2.8.1 Manuel måling af værktøj..........................................................................................2-88 2.8.2 Fast punkt justering...................................................................................................2-92 2.8.3 Måling af værktøj med en måletaster........................................................................2-93 2.8.4 Justering af måletaster..............................................................................................2-96

2.9 Manuel drift................................................................................................................2-97 2.9.1 Vælg værktøj og sæt det ind i spindlen.....................................................................2-97 2.9.2 Indtast nyt værktøj i listen og sæt det ind i spindlen .................................................2-98 2.9.3 Indtast nyt værktøj i listen og hent det ind i magasinet .............................................2-99 2.9.4 Start, stop og positioner spindlen manuelt................................................................2-99 2.9.5 Forskydning af akser...............................................................................................2-101 2.9.6 Positionering af akser..............................................................................................2-103 2.9.7 Drejning ...................................................................................................................2-103 2.9.8 Planfræsning ...........................................................................................................2-107 2.9.9 Indstillinger til den manuelle drift.............................................................................2-108

2.10 MDA-drift .................................................................................................................2-111

2.11 Automatisk drift........................................................................................................2-112 2.11.1 Skift mellem displays "T, F, S", "G-funktioner" og "Hjælpefunktioner"....................2-113 2.11.2 Vælg program til bearbejdning................................................................................2-114 2.11.3 Start/stop/afbryd programmet .................................................................................2-115 2.11.4 Afbryd program........................................................................................................2-116 2.11.5 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt ....................................................2-117 2.11.6 Påvirk kørslen af program.......................................................................................2-122 2.11.7 Opdatering...............................................................................................................2-124 2.11.8 Test program...........................................................................................................2-125 2.11.9 Opstilling før bearbejdning ......................................................................................2-126 2.11.10 Opstilling under bearbejdning .................................................................................2-128

2.12 Indkøring af program...............................................................................................2-129 2.12.1 Enkeltrecord ............................................................................................................2-129 2.12.2 Vis aktuel programblok............................................................................................2-130 2.12.3 Rediger program .....................................................................................................2-131

2.13 Bearbejdningstider ..................................................................................................2-132

2.14 Indstillinger til den automatiske drift ........................................................................2-134 2.14.1 Fastlæg testkørseltilspænding ................................................................................2-134 2.14.2 Parametrering af arbejdsstykketæller .....................................................................2-135

2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer ..............................................................................2-136 2.15.1 Anlæg et nyt værktøj ...............................................................................................2-143 2.15.2 Anlæg flere skær for hvert værktøj..........................................................................2-145 2.15.3 Ændring af værktøjsnavn ........................................................................................2-146 2.15.4 Anlæg et ekstra værktøj ..........................................................................................2-146 2.15.5 Manuelt værktøj.......................................................................................................2-146 2.15.6 Værktøjskorrekturer ................................................................................................2-147 2.15.7 Værktøjets ekstrafunktioner ....................................................................................2-150 2.15.8 Indtast værktøjssliddata ..........................................................................................2-151 2.15.9 Aktiver værktøjsovervågningen...............................................................................2-152

0 01/2008 Indhold 0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 xi

2.15.10 Magasinliste ............................................................................................................ 2-154 2.15.11 Slet værktøj ............................................................................................................. 2-155 2.15.12 Ændring af værktøjstype......................................................................................... 2-155 2.15.13 Hent et værktøj ind i magasinet eller tag det ud af magasinet ............................... 2-156 2.15.14 Omsæt værktøj ....................................................................................................... 2-158 2.15.15 Positionering af magasin......................................................................................... 2-160 2.15.16 Sortering af værktøj ................................................................................................ 2-160

2.16 Nulpunktsforskydninger .......................................................................................... 2-162 2.16.1 Definition af nulpunktsforskydninger....................................................................... 2-164 2.16.2 Nulpunktsforskydningsliste ..................................................................................... 2-165 2.16.3 Vælg/fravælg nulpunktsforskydning i det manuelle felt .......................................... 2-167

2.17 Skift til CNC-ISO-drift .............................................................................................. 2-168

2.18 ShopMill Open (PCU 50.3) ..................................................................................... 2-169

2.19 Fjerndiagnose ......................................................................................................... 2-169

Programmering med ShopMill 3-171

3.1 Programmeringens grundlag .................................................................................. 3-173

3.2 Programforløb ......................................................................................................... 3-176

3.3 Opret et arbejdsprogram......................................................................................... 3-177

3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne ....................................................................... 3-177 3.3.2 Programmering af nye blokke................................................................................. 3-181 3.3.3 Ændring af programblokke ..................................................................................... 3-183 3.3.4 Programeditor ......................................................................................................... 3-184 3.3.5 Indtast styktal .......................................................................................................... 3-187

3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed ........................... 3-188

3.5 Fræsning af kontur.................................................................................................. 3-189 3.5.1 Visning af kontur ..................................................................................................... 3-192 3.5.2 Anlæg en ny kontur................................................................................................. 3-194 3.5.3 Opret konturelementer ............................................................................................ 3-196 3.5.4 Ændring af kontur ................................................................................................... 3-201 3.5.5 Eksempler på programmering i den frie konturprogrammering.............................. 3-203 3.5.6 Banefræsning.......................................................................................................... 3-207 3.5.7 Forboring af konturlomme....................................................................................... 3-210 3.5.8 Fræsning af konturlomme (skrubbearbejdning)...................................................... 3-213 3.5.9 Oprømning af restmateriale konturlomme .............................................................. 3-215 3.5.10 Sletbearbejdning af konturlomme........................................................................... 3-217 3.5.11 Anfasning af konturlomme ...................................................................................... 3-219 3.5.12 Fræsning af konturtap (skrubbearbejdning) ........................................................... 3-220 3.5.13 Oprømning af restmateriale konturtap.................................................................... 3-221 3.5.14 Sletbearbejdning af konturtap................................................................................. 3-223 3.5.15 Anfasning af konturtap ............................................................................................ 3-224

3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser............................................................... 3-225 3.6.1 Ret linie ................................................................................................................... 3-225

0 Indhold 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. xii SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

3.6.2 Cirkel med kendt midtpunkt.....................................................................................3-227 3.6.3 Cirkel med kendt radius ..........................................................................................3-228 3.6.4 Helix ........................................................................................................................3-229 3.6.5 Polære koordinater..................................................................................................3-230 3.6.6 Ret linie polær .........................................................................................................3-231 3.6.7 Cirkel polær .............................................................................................................3-232 3.6.8 Programmeringseksempler for polære koordinater ................................................3-233

3.7 Boring ......................................................................................................................3-234 3.7.1 Centrering................................................................................................................3-234 3.7.2 Boring og bearbejdning med rival ...........................................................................3-235 3.7.3 Dybdeboring ............................................................................................................3-236 3.7.4 Uddrejning ...............................................................................................................3-238 3.7.5 Gevindboring ...........................................................................................................3-239 3.7.6 Gevindfræsning.......................................................................................................3-241 3.7.7 Boregevindfræsning ................................................................................................3-245 3.7.8 Positionering i vilkårlige positioner og med positionsmønster ................................3-247 3.7.9 Vilkårlige positioner .................................................................................................3-248 3.7.10 Positionsmønster linie .............................................................................................3-252 3.7.11 Positionsmønster gitter ...........................................................................................3-253 3.7.12 Positionsmønster ramme ........................................................................................3-254 3.7.13 Positionsmønster hel cirkel .....................................................................................3-256 3.7.14 Positionsmønster halvcirkel ....................................................................................3-258 3.7.15 Til- og udblænding af positioner..............................................................................3-260 3.7.16 Forhindring ..............................................................................................................3-261 3.7.17 Gentag positionerne................................................................................................3-263 3.7.18 Programmeringseksempler på boring.....................................................................3-264

3.8 Fræsning .................................................................................................................3-266 3.8.1 Planfræsning ...........................................................................................................3-266 3.8.2 Firkantlomme...........................................................................................................3-269 3.8.3 Cirkellomme ............................................................................................................3-273 3.8.4 Firkanttap ................................................................................................................3-276 3.8.5 Cirkeltap ..................................................................................................................3-279 3.8.6 Kilespor ...................................................................................................................3-281 3.8.7 Cirkelspor ................................................................................................................3-284 3.8.8 Åbent spor ...............................................................................................................3-287 3.8.9 Anvendelse af positionsmønster under fræsning ...................................................3-292 3.8.10 Gravering.................................................................................................................3-295

3.9 Måling......................................................................................................................3-300 3.9.1 Mål arbejdsstykkenulpunkt......................................................................................3-300 3.9.2 Måling af værktøj.....................................................................................................3-302 3.9.3 Justering af måletaster............................................................................................3-304

3.10 Forskellige funktioner ..............................................................................................3-305 3.10.1 Indlæs underprogram..............................................................................................3-305 3.10.2 Gentag programblokke............................................................................................3-307 3.10.3 Ændring i programindstillingerne ............................................................................3-309

0 01/2008 Indhold 0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 xiii

3.10.4 Hent nulpunktsforskydninger .................................................................................. 3-309 3.10.5 Definition af koordinattransformationer................................................................... 3-311 3.10.6 Cylinderkappetransformation.................................................................................. 3-314 3.10.7 Drejning................................................................................................................... 3-317 3.10.8 Ekstra funktioner ..................................................................................................... 3-323

3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet................................................................... 3-324

Programmering med G-kode 4-327

4.1 Opret et G-kode-program ....................................................................................... 4-328

4.2 Start G-kode-program............................................................................................. 4-331

4.3 G-kode-editor .......................................................................................................... 4-333

4.4 Regneparameter ..................................................................................................... 4-337

4.5 ISO-sprog................................................................................................................ 4-338

Simulering 5-339

5.1 Generelt .................................................................................................................. 5-340

5.2 Start/afbryd program i standardsimulering ............................................................. 5-341

5.3 Opstilling set fra oven ............................................................................................. 5-343

5.4 Opstilling set i 3 planer............................................................................................ 5-344

5.5 Forstør udsnit .......................................................................................................... 5-345

5.6 Tredimensional visning ........................................................................................... 5-346 5.6.1 Ændring af udsnittets position ................................................................................ 5-347 5.6.2 Opdel arbejdsstykket .............................................................................................. 5-348

5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion ....................................................... 5-349

5.8 Gengivelser i hurtig visning..................................................................................... 5-349

5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik..................................................................... 5-351

5.10 Afstandsmåling ....................................................................................................... 5-352

5.11 Søgefunktion........................................................................................................... 5-353

5.12 Bearbejd hovedprogramblokke............................................................................... 5-354 5.12.1 Vælg G-blokke ........................................................................................................ 5-354 5.12.2 Bearbejd G-kode-program ...................................................................................... 5-355

Filhåndtering 6-357

6.1 Programstyring med ShopMill................................................................................. 6-358

6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) .................................. 6-359 6.2.1 Åben program ......................................................................................................... 6-361 6.2.2 Start program .......................................................................................................... 6-362 6.2.3 Multiopspænding..................................................................................................... 6-362 6.2.4 Start G-kode-program fra netværksdrev................................................................. 6-365 6.2.5 Anlæg nyt bibliotek/program ................................................................................... 6-366

0 Indhold 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. xiv SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

6.2.6 Marker flere programmer ........................................................................................6-367 6.2.7 Kopier/omdøb bibliotek/program.............................................................................6-368 6.2.8 Slet bibliotek/program .............................................................................................6-369 6.2.9 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata .......................................................................6-370

6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced)....................................................6-373 6.3.1 Åben program..........................................................................................................6-375 6.3.2 Start program ..........................................................................................................6-376 6.3.3 Multiopspænding.....................................................................................................6-376 6.3.4 Indlæs/udlæs program ............................................................................................6-379 6.3.5 Start G-kode-program fra harddisk eller diskette-/netværksdrev............................6-380 6.3.6 Anlæg nyt bibliotek/program ...................................................................................6-381 6.3.7 Marker flere programmer ........................................................................................6-382 6.3.8 Kopier/omdøb/forskyd bibliotek/program ................................................................6-383 6.3.9 Slet bibliotek/program .............................................................................................6-385 6.3.10 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata .......................................................................6-385

Formkonstruktion 7-389

7.1 Forudsætninger .......................................................................................................7-390

7.2 Justering af maskinen .............................................................................................7-392 7.2.1 Måling af værktøj.....................................................................................................7-392

7.3 Opret et program.....................................................................................................7-393 7.3.1 Anlæg et program....................................................................................................7-393 7.3.2 Programmer værktøj ...............................................................................................7-393 7.3.3 Programmer cyklus "High Speed Settings".............................................................7-393 7.3.4 Indlæs underprogram..............................................................................................7-394

7.4 Start program ..........................................................................................................7-397 7.4.1 Vælg program til bearbejdning................................................................................7-397 7.4.2 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt ....................................................7-398

7.5 Eksempel.................................................................................................................7-399

Alarmer og meldinger 8-403

8.1 Meldinger.................................................................................................................8-404

8.2 Alarmer....................................................................................................................8-404

8.3 Brugerdata...............................................................................................................8-405

8.4 Versionsvisning .......................................................................................................8-407

Eksempler 9-409

9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor ........................9-410

9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur .................................................9-418

9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation .............................................................9-421

9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur.................................................................................9-425

9.5 Eksempel 5: Drejning ..............................................................................................9-429

0 01/2008 Indhold 0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 xv

Tillæg A-437

A Forkortelser.............................................................................................................A-438

B Indeks....................................................................................................................... I-441

0 Indhold 01/2008

0

© Siemens AG 2008 All rights reserved. xvi SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

Til notitser

1 01/2008 Introduktion 1

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 1-17

Introduktion 1.1 ShopMill .................................................................................................................... 1-18

1.1.1 Arbejdsforløb............................................................................................................. 1-19

1.2 Arbejdsplads ............................................................................................................. 1-20 1.2.1 Koordinatsystemet .................................................................................................... 1-21 1.2.2 Operatørpaneler........................................................................................................ 1-22 1.2.3 Operatørpanelets taster ............................................................................................ 1-23 1.2.4 Betjeningspaneler ..................................................................................................... 1-25 1.2.5 Betjeningspanelets elementer................................................................................... 1-25 1.2.6 Lille håndholdt betjeningsmodul................................................................................ 1-29

1.3 Brugerflade................................................................................................................ 1-31 1.3.1 Oversigt..................................................................................................................... 1-31 1.3.2 Betjening med softkeys og taster.............................................................................. 1-34 1.3.3 Programoversigter .................................................................................................... 1-38 1.3.4 Indtastning af en parameter ...................................................................................... 1-42

1.4 Principper .................................................................................................................. 1-44 1.4.1 Niveaubetegnelser .................................................................................................... 1-44 1.4.2 Polære koordinater ................................................................................................... 1-44 1.4.3 Absolutmål ................................................................................................................ 1-45 1.4.4 Inkrementalmål.......................................................................................................... 1-45 1.4.5 Lommeregner-funktion.............................................................................................. 1-46

1 Introduktion 01/2008 1.1 ShopMill

1

© Siemens AG 2008 All rights reserved. 1-18 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

1.1 ShopMill ShopMill er et betjenings- og programmeringssoftware til

fræsemaskiner, der sikrer en komfortabel betjening af maskinen samt forenkler programmeringen af arbejdsstykker.

Nedenfor opstilles nogle af softwarets egenskaber:

Indstilling af maskinen Specielle målecykler letter udmålingen af værktøjet samt arbejdsstykket.

Opret et program Der er 3 forskellige programtyper til rådighed: • G-kode-programmer til formapplikationer, som overtages fra

CAD/CAM-systemer. • G-kode-programmer, som oprettes direkte på maskinen.

Du har samtlige teknologicyklusser til rådighed til programmeringen.

• Arbejdsprogrammer, som kan oprettes direkte på maskinen (software-option). Arbejdsstykkets programmering foretages uden problemer, da det understøttes grafisk og ikke kræver G-kode-kendskaber. ShopMill viser programmet i en overskuelig arbejdsplan og opstiller de enkelte cyklusser og konturelementer i en dynamisk grafik.

Uafhængigt af programtypen letter de følgende funktioner programmeringen eller bearbejdningen: • En ydelsesstærk kontur-pc tillader indtastning af vilkårlige

konturer. • En konturlommecyklus med registrering af restmateriale sparer

overflødige bearbejdninger (software-option). • En drejecyklus giver mulighed for flersidet bearbejdning samt

bearbejdning på skrå flader uafhængigt af maskinens kinematik (drejebord/H/V-hoved).

Start et program Programmets bearbejdning kan vises tredimensionelt på skærmen. På denne enkle måde kan programmeringens resultat kontrolleres eller arbejdsstykkets bearbejdning på maskinen kan nemt følges (software-option).

For at kunne starte et arbejdsprogram kræves der skrive- og læserettigheder.

Arbejdsprogramstart er en softwareoption.

1 01/2008 Introduktion1.1 ShopMill

1


Styring af værktøj ShopMill gemmer dine værktøjsdata. Softwaret kan i den forbindelse styre data for værktøj, som ikke er i magasinet.

Styring af programmer Ens programmer skal ikke oprettes igen, men derimod kopieres og tilrettes.

Med ShopMill kan du udføre en multiopspænding af samme eller forskellige (software-option) arbejdsstykker for at optimere værktøjets rækkefølge.

Du kan få adgang til eksterne programmer ved netværktilslutning og diskettedrev (software-option).

1.1.1 Arbejdsforløb

I denne vejledning skelnes der mellem følgende to typiske arbejdssituationer. • Der skal startes et program for at bearbejde et arbejdsstykke. • Der skal først oprettes et program til bearbejdning af et

arbejdsstykke.

Start et program Før et program kan startes, skal maskinen først indstilles. Hertil udføres følgende, som ShopMill hjælper med (se kap. "Betjening"): • Tilkør maskinens referencepunkt

(kun ved inkremental vejmålesystem) • Måling af værktøj • Fastlæggelse af arbejdsstykkets nulpunkt • Indtast evt. yderligere nulpunktsforskydninger Er maskinen komplet indstillet, kan du vælge et program og automatisk starte det (se kap. "Automatisk drift").

1 Introduktion 01/2008 1.2 Arbejdsplads

1


Opret et program Skal der oprettes et nyt program, kan du vælge om der skal oprettes et arbejds- eller et G-kode-program (se "Programmering med ShopMill" eller "Programmering med G-kode"). Oprettes der et arbejdsprogram opfordrer ShopMill til at indtaste alle relevante parameter. Programforløbet vises automatisk med en streggrafik. Derudover understøtter hjælpebilleder dig i programmeringen; billederne beskriver de enkelte parameter i bearbejdningsskridtet. Du kan selvfølgelig også indføje G-kode-kommandoer i et arbejdsskridtprogram. Dog skal du selv oprette et G-kode-program af G-kode-kommandoer.

1.2 Arbejdsplads Udover fræsemaskinen med CNC-/positioneringsstyring hører der

også et operatørpanel og et betjeningspanel til ShopMill-arbejdspladsen.

Fræsemaskiner medstyring

Operatørpanel

Betjenings-paneler

Skitse over arbejdspladsen

Fræsemaskiner ShopMill kan anvendes på vertikal- og universalfræsemaskiner med maksimalt 10 akser (inklusiv rundakser og spindler). Af de 10 akser kan 3 lineære og 2 rundakser samt 1 spindel vises på samme tid.

Arbejds- samt G-kode-programmerne er tilpasset til en 2D- til 2½D-bearbejdning, til en 3D-bearbejdning anvendes G-kode-programmerne fra CAD/CAM-systemerne.

Styring ShopMill kører på CNC-styringen SINUMERIK 840D sl med ShopMill på NCU (HMI Embedded sl) og PCU 50.3 (HMI Advanced).

Operatørpanel Kommunikation med ShopMill sker via operatørpanelet.

Betjeningspaneler Fræsemaskinen betjenes med betjeningspanelet.

1 01/2008 Introduktion1.2 Arbejdsplads

1


1.2.1 Koordinatsystemet

Under bearbejdningen af et arbejdsstykke på en fræsemaskine går man principielt ud fra et retvinklet koordinatsystem. Dette består af tre koordinatakser X, Y og Z, der løber parallelt med maskinakserne.

Koordinatsystemets og maskinnulpunktets positioner afhænger af maskinen.

Z

X

Y

M W

Koordinatsystemets, maskinnulpunktets samt arbejdsstykkenulpunktets position (eksempel)

Akseretningerne følger den såkaldte "højre hånd regel" (iht. DIN 66217). Står man foran maskinen så peger langfingeren på den højre hånd mod hovedspindlens positioneringsretning. Så betyder: • tommelfingeren retningen +X • pegefingeren retningen +Y • langfingeren retningen +Z


1


+Z

+Y

+X

Højre hånd regel

1.2.2 Operatørpaneler

Til PCUs kan du som et alternativ anvende en af de følgende operatørpaneler:

OP 010 OP 010C OP 010S OP 012 OP 015 OP 015A OP 015AT TP 015A TP 015AT

Med operatørpanelet OP 010 vises komponenterne eksemplarisk, som er til rådighed under styringens samt bearbejdningsmaskinens betjening.

Tasterne beskrives i de efterfølgende kapitler.

Operatørpanel OP 010

3

4

2

1

6

.

5

2

Operatørpanel OP 010


1


1 Skærm 10'' 2 Skærmtaster 3 Horisontal softkeyliste 4 Vertikal softkeyliste 5 Alfa-/numerisk blok

korrektur-/cursorblok med master-tastatur og input-tast 6 USB-interface

1.2.3 Operatørpanelets taster

Alarm Cancel Sletter en alarm, som er markeret med dette symbol.

Channel Uden betydning for ShopMill.

Help Skifter mellem arbejdsplan og programmeringsgrafik samt mellem parametermaske med programmeringsgrafik og parametermaske med hjælpebillede.

Next Window Uden betydning for ShopMill.

Page Up eller Page Down Bladrer op eller ned i biblioteket eller arbejdsplanen.

Cursor Bevægelse mellem forskellige felter eller linier. Åbner bibliotek eller program med højre cursor. Skifter til det overordnede biblioteksniveau med venstre cursor.

Select Vælger mellem flere fastlagte muligheder. Tasten svarer til softkey'en "Alternativ".

End Bevæger cursoren hen til det sidste indtastningsfelt i en parametermaske.

Backspace • Sletter en værdi i indtastningsfeltet. • Sletter det tegn, der er før cursoren i indsætningstilstanden.

Tab Uden betydning for ShopMill.

Shift Udlæsning af de øverste tegn på taster med dobbelt belægning når shift-tasten trykkes ned.


1


Ctrl Bevægelse i arbejdsplan og G-kode-editor med følgende tastekombinationer: • Ctrl + Pos1: Spring til start. • Ctrl + End: Spring til slutning.

Alt Uden betydning for ShopMill.

Del – ikke OP 031 • Sletter en værdi i parameterfeltet. • Sletter det tegn, der i indsætningstilstanden er markeret med

cursoren.

Insert Aktiverer indsætningstilstand eller lommeregner.

Input • Afslutter indtastning af en værdi i indtastningsfeltet. • Åbner bibliotek eller program.

Alarm – kun OP 010 og OP 010C Henter betjeningsområdet "Meldinger/alarmer". Tasten svarer til softkey'en "Alarmliste".

Program – kun OP 010 og OP 010C Henter betjeningsområdet "Program". Tasten svarer til softkey'en "Prog. edit".

Offset – kun OP 010 og OP 010C Henter betjeningsområdet "Værktøj/nulpunktsforskydninger". Tasten svarer til softkey'en "Værkt. nulp.".

Program Manager – kun OP 010 og OP 010C Henter betjeningsområdet "Programmanager". Tasten svarer til softkey'en "Program".


1


1.2.4 Betjeningspaneler

Fræsemaskinen kan udstyres med et betjeningspanel fra Siemens eller med et af fabrikantens specielle betjeningspaneler.

Med betjeningspanelet udløses aktioner på drejebænken, for eksempel kan akslerne køres eller bearbejdningen af et arbejdsstykke påbegyndes. For de netop aktive funktioner lyser den pågældende LED-tast på betjeningspanelet.

1.2.5 Betjeningspanelets elementer

Nød-stop-tast Tryk på tasten i nødsituationer, dvs. når menneskeliv er i fare eller der er risiko for at maskinen eller arbejdsstykket beskadiges. Alle drev standses med det størst mulige bremsemoment.

Vedrørende andre reaktioner ved aktiveringen af nød-stop-tasten se oplysningerne fra maskinfabrikanten.

Reset

Reset (nulstilling) • Afbryder bearbejdningen af det aktuelle program.

CNC-styringen forbliver synkront med maskinen. Den står i udgangsposition og er klar til en ny kørsel af et program.

• Sletter alarmen

Jog

Jog Aktiver modus maskine manuel.

Teach In

Teach In Uden betydning for ShopMill.

MDA

MDA Aktiver modus MDA.

Auto

Auto Aktiver modus maskine auto.


1


Single Block

Single Block Starter programmet sætvist (enkeltrecord).

Repos

Repos Tilbagepositionering, kører konturen igen.

Ref Point

Ref Point Kører referencepunkt.

VAR

Inc Var (Incremental Feed Variable) Kører skridtmål med variabel skridtbredde.

1

... 10000

Inc (Incremental Feed) Kører skridtmål med fastlagt skridtbredde på 1, ..., 10000 inkrementer.

Inkrementværdiens fortolkning er afhængigt af maskinparameteren. Se hertil maskinfabrikantens oplysninger.

Cycle Start

Cycle Start Starter bearbejdningen af et program.

Cycle Stop

Cycle Stop Stopper bearbejdningen af et program.

X ... 5th Axis

Aksetaster Aktiverer en akse.

+

Retningstaster Kører aksen i negativ eller positiv retning.

Rapid

Rapid Kører aksen i ilgang (største hastighed).

WCS MCS

WCS MCS Skifter mellem arbejdsstykkekoordinatsystem (AKS) og maskin-koordinatsystem (MKS).


1


%

Tilspænding-/ilgangoverride Nedsætter eller forhøjer programmeret tilspænding eller ilgang. Den programmerede tilspænding eller ilgang svarer til 100% og kan reguleres fra 0% til 120%, i ilgang kun til 100%. Den netop indstillede tilspænding vises som absolut værdi og i procent i tilspændingens statusvisning på skærmen.

Feed Stop

Feed Stop Stopper bearbejdningen af det løbende program og standser akseldrevene.

Feed Start

Feed Start Forsætter bearbejdningen af programmet i den aktuelle record og kører tilspændingen til den værdi, der er angivet i programmet.

%

Spindeloverride Forhøjer eller reducerer programmeret spindelhastighed. Den programmerede spindelhastighed svarer til 100% og kan reguleres fra 50 til 120%. Den netop indstillede spindelhastighed vises som absolut værdi og i procent i spindlens statusvisning på skærmen.

Spindle Dec.

Spindle Dec. – kun betjeningspanel OP032S Reducerer programmeret spindelhastighed.

Spindle Inc.

Spindle Inc. – kun betjeningspanel OP032S Forhøjer programmeret spindelhastighed.

100%

100% – kun betjeningspanel OP032S Indstiller programmeret spindelhastighed igen.

Spindle Stop

Spindle Stop Stopper spindlen.

Spindle Start

Spindle Start Starter spindlen.

Spindle Left

Spindle Left – kun betjeningspanel OP032S Starter spindlen (omdrejningsretning venstre).

Spindle Right

Spindle Right – kun betjeningspanel OP032S Starter spindlen (omdrejningsretning højre).


1


Nøgleafbryder De forskellige adgangsrettigheder kan indstilles med nøgleafbryderen.

Nøgleafbryderen har fire positioner, som er tildelt beskyttelsestrinene 4 til 7. Adgangen til programmer, data og funktioner kan spærres med forskellige beskyttelsestrin med en maskinparameter.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Der hører tre forskelligfarvede nøgler til nøgleafbryderen, som kan

trækkes ud af deres positioner:

Position 0 Ingen nøgle Beskyttelsestrin 7 Position 1 Nøgle 1 sort Beskyttelsestrin 6 Position 2 Nøgle 1 grøn Beskyttelsestrin 5 Position 3 Nøgle 1 rød Beskyttelsestrin 4

Laveste adgangsniveau

⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ↓ Stigende

adgangsrettigheder ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ⏐ ↓

Højeste adgangsniveau

Ændres nøglens position for at skifte adgangsniveau, ses dette ikke med det samme i brugerfladen. En aktion skal først udløses (f.eks. luk eller åben bibliotek).

Står PLC i stop-tilstand (LED'en på betjeningspanelet blinker), fortolker ShopMill ikke nøgleafbryderens positioner under opstarten.

Maskinfabrikanten kan indstille de andre beskyttelsestrin 0 til 3 med et password. Er der aktiveret et password, fortolker ShopMill ikke nøgleafbryderens position.



1


1.2.6 Lille håndholdt betjeningsmodul

A

B

C

H

D

F

G

E

I88 83,5

20 60 108

216

A NØD-stop-tast, to-kanalet B Godkendelsesknap, to-kanalet C Aksevælger til 5 akser og nulstilling D Funktionstaster F1, F2, F3 E Vandringstaster retning +, - F Ilgangstast til hurtig tilkørsel med vandringstasterne eller håndhjul G Håndhjul H Magneter til fastgørelse på metaldele I Kabel 1,5 m ... 3,5 m

Betjeningselementer NØD-stop-tast NØD-stop-tasten skal trykkes ind i tilfælde af nød 1. når mennesker er i fare 2. når der er risiko for at maskinen eller arbejdsstykket beskadiges.

Godkendelsesknap Godkendelsesknappen er udført som en 2-positionstast. Skal trykkes ind for at udløse vandringer.

Aksevælger Med aksevælgeren kan der vælges op til 5 akser.


1


Funktionstaster Med funktionstasterne kan der udløses maskinspecifikke funktioner.

Vandringstaster Med vandringstasterne +, - kan bevægelserne på den akse udløses, der er valgt med aksevælgeren.

Håndhjul Med håndhjulet kan bevægelserne på den akse udløses, der er valgt med aksevælgeren. Håndhjulet udsender 2 sporsignaler med 100 I/O.

Ilgangstast Med ilgangstasten kan bevægelseshastigheden for den akse forhøjes, der er valgt med aksevælgeren. Ilgangstasten reagerer både på kørekommandoerne fra + / - taster og på signaler fra håndhjulet.

1 01/2008 Introduktion1.3 Brugerflade

1


1.3 Brugerflade

1.3.1 Oversigt

Skærminddeling

Brugerflade

1 Aktiv modus/betjeningsområde og sekundært modus 2 Alarm- og meddelelseslinie 3 Programnavn 4 Programsti 5 Kanaltilstand og programpåvirkning 6 Kanaldriftsmeldinger 7 Aksernes positionsvisning 8 Visning af

• aktivt værktøj T • momentan tilspænding F • spindel S • spindeludnyttelse i procent

9 Visning af de aktive nulpunktsforskydninger samt rotation 10 Arbejdsvindue 11 Dialoglinie til ekstra forklaringer 12 Horisontal softkeyliste 13 Vertikal softkeyliste 14 Softkeytaster 15 Skærmtaster

1 Introduktion 01/2008 1.3 Brugerflade

1


Sekundært modus REF: Kør referencepunkt REPOS: Tilbagepositionering INC1 ... INC10000: Fast skridtmål INC_VAR: Variabelt skridtmål

Kanaltilstand RESET

aktiv

afbrudt

Programpåvirkning SKP: Udblænder en G-kode-blok DRY: Testkørsel-tilspænding !ROV: Kun tilspændingsoverride (ikke tilspændings- og ilgangsoverride) SBL1: Enkeltrecord (stop efter hver record, som udløser en funktion på maskinen) SBL2: Kan ikke vælges i ShopMill (stopper efter hver blok) SBL3: Enkeltrecord fin (stopper efter hver record, også inden for en cyklus) M01: Programmeret stop DRF: DRF-forskydning PRT: Programtest

Kanaldriftsmeldinger Stop: Der kræves en betjening.

Vent: Der kræves ingen betjening. Når en dvæletid er aktiveret, vises den resterende dvæletid. Den vises i enheder af sekunder eller spindelomdrejninger.

Aksernes positionsvisning

Visningen af den målte værdi i positionsvisningen baserer sig på ENS-koordinatsystemet. Positionen for det aktive værktøj vises relativt til arbejdsstykkenulpunktet. Symboler til aksevisning

Lineær akse klemt Rundakse klemt

Tilspændingstilstand

Tilspænding ikke frigivet


1


Spindeltilstand Spindel ikke frigivet

Spindel står stille

Spindel drejer mod højre

Spindel drejer mod venstre Spindeludnyttelsesvisningen i procent kan udgøre 100%.


Symbolernes farver har følgende betydning: Rød: Maskinen står stille Grøn: Maskinen kører Gul: Venter på en betjening Grå: Andet

Skærmtaster

Machine Henter aktiv modus (maskine manuel, MDA eller maskine auto).

Retur Uden betydning for ShopMill.

Udvidet Ændrer den horisontale softkeyliste.

Menu Select Åbner grundmenuen:

I stedet for programstien (4) kan der også vises symboler, som maskinfabrikanten har defineret. Programstien vises så sammen med programnavnet (3).



1


1.3.2 Betjening med softkeys og taster

Brugerfladen på ShopMill består af forskellige masker, i hvilke der er hver otte horisontale og otte vertikale softkeys. Softkeys betjenes via tasterne, som er ved siden af en softkey. Med disse softkeys kan der åbnes en maske.

ShopMill er opdelt i 3 modi (maskine manuel, MDA og maskine auto) og 4 betjeningsområder (program manager, program meldinger/alarmer og værktøj/nulpunkts forskydninger).

Skal der skiftes fra et modus/betjeningsområde til et andet betjeningsområde, trykkes der på tasten "Menu Select". Grundmenuen åbnes og det ønskede betjeningsområde kan vælges med en softkey.

Som et alternativ kan betjeningsområderne også åbnes med tasterne på operatørpanelet.

Jog MDA Auto

De forskellige modi kan til enhver tid vælges direkte med tasterne på operatørpanelet. Tryk på softkey'en "Maskine" i grundmenuen, og masken for det netop aktive modus åbnes.


1


Vælges et andet modus eller et andet betjeningsområde, skifter både den horisontale og den vertikale softkeyliste.

Grundmenu

Modus maskine manuel


1


Trykkes der inden for et modus eller et betjeningsområde på en horisontal softkey, skifter kun den vertikale softkeyliste.

Modus maskine manuel

Funktion inden for modus maskine manuel


1


Vises i dialoglinien til højre symbolet på brugerfladen, kan den horisontale softkeyliste ændres inden for et betjeningsområde. Tryk på tasten "Udvidelse". Trykkes der endnu en gang på tasten "Udvidelse" vises igen den oprindelige horisontale softkeyliste.

Inden for et modus eller et betjeningsområde skiftes der tilbage til den overordnede maske med softkey'en "Tilbage".

Med softkey'en "Afbrydelse" forlades en maske uden at den indtastede værdi overtages og masken skifter ligeledes tilbage til den overordnede maske.

Når alle nødvendige parameter er korrekt indtastet i parametermasken, kan masken lukkes og gemmes med softkey'en "Overtagelse".

Med softkey'en "OK" udløses en aktion med det samme, f.eks. når et program omdøbes eller slettes.

til

Aktiveres nogle funktioner via softkeys, vises den pågældende softkey med sort baggrund.

Program- test fra

For at deaktivere funktionen igen, skal der igen trykkes på softkey'en. Den pågældende softkey får så igen den oprindelige grå baggrund.


1


1.3.3 Programoversigter

Et arbejdsprogram kan vises på forskellige måder.

Programmanager I programmanageren styres alle programmer. Derudover vælges her et program til bearbejdning af arbejdsstykker.

Programmanager

-eller-

Programmanageren aktiveres med softkey'en "Program" eller tasten "Program manager".

Inden for et bibliotek kan tasterne "Cursor op" og "Cursor ned" anvendes.

Med tasten "Cursor højre" åbnes et bibliotek.

Med tasten "Cursor venstre" springes der tilbage til det overordnede bibliotek.

-eller-

Med tasten "Cursor højre" eller "Input" åbnes et arbejdsplan i et program.


1


Arbejdsplan Arbejdsplanen giver et overblik over de enkelte bearbejdningsskridt i et program.

Arbejdsplan

I arbejdsplanen kan tasterne "Cursor op" og "Cursor ned" bevæges mellem programblokkene.

Med tasten "Help" kan der skiftes mellem arbejdsplanen og programmeringsgrafikken.

Programmeringsgrafik Programmeringsgrafikken viser en dynamisk streggrafik af arbejdsstykket set ovenfra. Den programblok, der er markeret i arbejdsplanen, er markeret med farve i programmeringsgrafikken.

Programmeringsgrafik


1


Med tasten "Cursor højre" åbnes en programblok i arbejdsplanen. Den pågældende parametermaske åbnes med programmeringsgrafikken.

Parametermaske med programmeringsgrafik

Programmeringsgrafikken i en parametermaske viser konturen for det aktuelle bearbejdningsskridt som en streggrafik sammen med parametrene.

Værktøj

Afbrydelse

Overtagelse

Kontur-fræsning StartSimu-

leringDiverseFræsningBoringRet linieCirkel

Kilespor

KilesporVærktøjsnavn

mm/tandO/min

MidteBearbejdning:

Positionsmønster

Neddykning: midtemm/tand

Parametermaske med programmeringsgrafik

Inden for en parametermaske kan cursortasterne bevæges mellem indtastningsfelterne.

Med tasten "Help" kan der skiftes mellem programmeringsgrafikken og hjælpebilledet i parametermasken.


1


Parametermaske med hjælpebillede

Hjælpebilledet i parametermasken forklarer de enkelte parameter for et bearbejdningsskridt.

Værktøj

Afbrydelse

Overtagelse

Kontur-fræsning StartSimu-

leringDiverseFræsningBoringRet linieCirkel

Kilespor

KilesporVærktøjsnavn

mm/tandO/min

MidteBearbejdning:

Positionsmønster

Neddykning: midtemm/tand

Parametermaske med hjælpebillede

De farvelagte symboler i hjælpebillederne betyder følgende: Gul cirkel = referencepunkt Rød pil = værktøj kører i ilgang Grøn pil = værktøj kører i bearbejdningsfremføring


1


1.3.4 Indtastning af en parameter

Under justeringen af maskinen og under programmeringen skal der indtastes værdier for de forskellige parameter i de felter, der har en hvid baggrund. Parameter, hvis indtastningsfelter har en grå baggrund, udregnes automatisk af ShopMill.

�

enhed

gråtindtastningsfelt

hvidtindtastningsfelt

parameterLige

Overgangen til følgeelementet

Parametermaske

Vælg parameter

For nogle parameter kan der vælges mellem flere fastlagte mulighederi indtastningsfeltet. I disse felter er der ingen mulighed for manuel indtastning af værdier.

-eller-

Tryk på softkey'en "Alternativ" eller tasten "Select" indtil den ønskede indstilling vises.

Softkey'en "Alternativ" ses kun, hvis cursoren står på et indtastningsfelt med flere valgmuligheder. Tasten "Select" er ligeledes kun aktiv i dette tilfælde.

Indtast parameter

For de øvrige parameter skal der indtastes en talværdi i indtastningsfeltet med tasterne på operatørpanelet.

Indtast den ønskede værdi.

Tryk på tasten "Input", for at afslutte indtastningen.

-eller-

Når der ikke skal indtastes en værdi, dvs. heller ikke værdien "0", trykkes der på tasten "Backspace" eller "Del".


1


Vælg en enhed

Ved nogle af disse parameter kan der delvist vælges mellem forskellige enheder.

-eller-

Tryk på softkey'en "Alternativ" eller tasten "Select" indtil den ønskede enhed vises.

Softkey'en "Alternativ" kan kun ses, hvis der for denne parameter er mulighed for at vælge mellem flere enheder. Tasten "Select" er ligeledes kun aktiv i dette tilfælde.

Slet parameter

Står der en forkert værdi i indtastningsfeltet, kan denne slettes helt.

-eller-

Tryk på tasten "Backspace" eller "Del".

Ændring eller udregning af parameter

Skal en værdi i et indtastningsfelt ikke overskrives helt, men der skal kun ændres et par tegn, skiftes der til indsætningstilstanden. I dette modus er lommeregneren aktiv, med hvilken der nemmest kan udregnes parameterværdier under programmeringen.

Tryk på tasten "Insert".

Indsætningstilstanden eller lommeregneren er aktiveret.

Tasterne "Cursor venstre" og "Cursor højre" kan bevæges inden for indtastningsfeltet. Med tasterne "Backspace" eller "Del" kan enkelte tegn slettes.

Yderligere informationer vedrørende lommeregnerfunktionen findes i kap. "Lommeregner".

Overtag parameter

Når alle nødvendige parameter er korrekt indtastet i parametermasken, kan masken lukkes og gemmes.

-eller-

Tryk på softkey'en "Overtagelse" eller tasten "Cursor venstre". Er der flere indtastningsfelter i en linie og parameteren skal overtages med tasten "Cursor t.v.", skal cursoren placeres i indtastningsfeltet, som er helt til venstre.

Parametrene kan ikke overtages, så længe de ikke er helt indtastet eller er indtastet forkert. I dialoglinien ses så, hvilke parameter der mangler eller som er indtastet forkert.

1 Introduktion 01/2008 1.4 Principper

1


1.4 Principper

1.4.1 Niveaubetegnelser

To koordinatakser fastlægger et niveau. Den tredje koordinatakse (værktøjsaksen) står lodret på dette niveau og bestemmer positioneringsretningen for værktøjet (f.eks. til 2½ D-bearbejdning).

Under programmeringen er det nødvendigt at give styringen besked om hvilket niveau der bearbejdes, for at værktøjskorrekturværdierne beregnes korrekt. Ligeledes er niveauet vigtigt for nogle typer cirkelprogrammeringer og for de polære koordinater.

X

YZ

Y/Z

Z/X

X/Y

Arbejdsniveauerne fastlægges som følger:

Plan Værktøjsakse X/Y Z Z/X Y Y/Z X

1.4.2 Polære koordinater

Det retvinklede koordinatsystem er velegnet, hvis arbejdstegningen er dimensioneret retvinklet. For arbejdsstykker, der er målt med cirkelbuer eller vinkelangivelser, er det bedre at fastlægge positionerne med polære koordinater. Dette gøres ved at programmere en ret linie eller en cirkel (se kapitel "Programmering af enkelte banebevægelser").

De polære koordinater har deres nulpunkt i "Pol".

Eksempel: Punkterne P1 og P2 kunne man så – i forhold til pol – beskrive på følgende måde: P1:Radius =100 plus vinkel =30° P2:Radius =60 plus vinkel =75°

X

Y

P1P2

30°75°

Pol

15

30

60

100

1 01/2008 Introduktion1.4 Principper

1


1.4.3 Absolutmål

Ved et absolutmål beror alle positionsangivelser altid på det netop gyldige nulpunkt. Med henblik på værktøjets bevægelse så betyder dette:

Angivelse af absolutmål beskriver positionen, til hvilken værktøjet skal køre.

Eksempel: Positionsangivelserne for punkterne P1 til P3 i absolutmål er i forhold til nulpunkt: P1: X20 Y35 P2: X50 Y60 P3: X70 Y20

X

Y

7050

20

P2

P3

P1

6035

20

1.4.4 Inkrementalmål

For arbejdstegninger, for hvilke målene ikke relaterer til nulpunktet, men derimod til et andet arbejdsstykkepunkt, er der mulighed for at indtaste et inkrementalmål (kædemål).

Ved indtastningen af et inkrementalmål relaterer positionsangivelsen sig til det forinden programmerede punkt.

Eksempel: Positionsangivelserne for punkterne P1 til P3 i kædemål er: P1: X20 Y35 ;(i forhold til nulpunkt) P2: X30 Y20 ;(i forhold til P1) P3: X20 Y-35 ;(i forhold til P2) X

Y

P1

20 2030

P2

P3

2015

20

1 Introduktion 01/2008 1.4 Principper

1


1.4.5 Lommeregner-funktion

Funktion

Forudsætning Cursoren står på et parameterfelt.

=

Med tasten "Insert"

eller ligmed-tasten skiftes der til lommeregnermodus. Når der trykkes på denne tast og derefter indtastes et regnesymbol (+, -, *, / ), en værdi

og derefter på input tillægges den indtastede værdi til den hidtidige værdi.

Eksempel: For et værktøj skal værktøjssliddet i længden L på + 0.1 medregnes.

• Placer cursoren i det tilsvarende parametreringsfelt • Åben parametreringsfeltet med ligmedtasten • Læg bestående værdi til den nye slidværdi, f.eks. 0.5 + 0.1 • Afslut udregningen med tasten "Input". Resultat: 0.6

2 01/2008 Betjening 2


Betjening 2.1 Tilslutning og frakobling ............................................................................................ 2-49

2.2 Kør referencepunkt ................................................................................................... 2-49 2.2.1 Brugergodkendelse ved Safety Integrated ............................................................... 2-51

2.3 Vis akser ................................................................................................................... 2-52

2.4 Modi .......................................................................................................................... 2-53

2.5 Indstillinger for maskinen .......................................................................................... 2-54 2.5.1 Skift måleenhed (millimeter/inch).............................................................................. 2-54 2.5.2 Skift koordinatsystem (MKS/AKS) ............................................................................ 2-55

2.6 Sæt ny positionsværdi .............................................................................................. 2-56

2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt........................................................................................ 2-58 2.7.1 Måling af kant............................................................................................................ 2-62 2.7.2 Måling af hjørne ........................................................................................................ 2-67 2.7.3 Måling af lomme og hul............................................................................................. 2-69 2.7.4 Måling af tappe.......................................................................................................... 2-76 2.7.5 Justering af plan........................................................................................................ 2-83 2.7.6 Korrekturer efter måling af nulpunktet ...................................................................... 2-85 2.7.7 Kalibrering af den elektroniske måletaster................................................................ 2-86

2.8 Måling af værktøj....................................................................................................... 2-88 2.8.1 Manuel måling af værktøj.......................................................................................... 2-88 2.8.2 Fast punkt justering................................................................................................... 2-92 2.8.3 Måling af værktøj med en måletaster ....................................................................... 2-93 2.8.4 Justering af måletaster.............................................................................................. 2-96

2.9 Manuel drift ............................................................................................................... 2-97 2.9.1 Vælg værktøj og sæt det ind i spindlen .................................................................... 2-97 2.9.2 Indtast nyt værktøj i listen og sæt det ind i spindlen................................................. 2-98 2.9.3 Indtast nyt værktøj i listen og hent det ind i magasinet............................................. 2-99 2.9.4 Start, stop og positioner spindlen manuelt................................................................ 2-99 2.9.5 Forskydning af akser............................................................................................... 2-101 2.9.6 Positionering af akser ............................................................................................. 2-103 2.9.7 Drejning................................................................................................................... 2-103 2.9.8 Planfræsning........................................................................................................... 2-107 2.9.9 Indstillinger til den manuelle drift............................................................................. 2-108

2.10 MDA-drift ................................................................................................................. 2-111

2.11 Automatisk drift ....................................................................................................... 2-112 2.11.1 Skift mellem displays "T, F, S", "G-funktioner" og "Hjælpefunktioner" ................... 2-113 2.11.2 Vælg program til bearbejdning................................................................................ 2-114 2.11.3 Start/stop/afbryd programmet ................................................................................. 2-115 2.11.4 Afbryd program ....................................................................................................... 2-116 2.11.5 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt .................................................... 2-117 2.11.6 Påvirk kørslen af program....................................................................................... 2-122 2.11.7 Opdatering .............................................................................................................. 2-124

2 Betjening 01/2008 2


2.11.8 Test program...........................................................................................................2-125 2.11.9 Opstilling før bearbejdning ......................................................................................2-126 2.11.10 Opstilling under bearbejdning .................................................................................2-128

2.12 Indkøring af program...............................................................................................2-129 2.12.1 Enkeltrecord ............................................................................................................2-129 2.12.2 Vis aktuel programblok............................................................................................2-130 2.12.3 Rediger program .....................................................................................................2-131

2.13 Bearbejdningstider ..................................................................................................2-132

2.14 Indstillinger til den automatiske drift ........................................................................2-134 2.14.1 Fastlæg testkørseltilspænding ................................................................................2-134 2.14.2 Parametrering af arbejdsstykketæller .....................................................................2-135

2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer ..............................................................................2-136 2.15.1 Anlæg et nyt værktøj ...............................................................................................2-143 2.15.2 Anlæg flere skær for hvert værktøj..........................................................................2-145 2.15.3 Ændring af værktøjsnavn ........................................................................................2-146 2.15.4 Anlæg et ekstra værktøj ..........................................................................................2-146 2.15.5 Manuelt værktøj.......................................................................................................2-146 2.15.6 Værktøjskorrekturer.................................................................................................2-147 2.15.7 Værktøjets ekstrafunktioner ....................................................................................2-150 2.15.8 Indtast værktøjssliddata ..........................................................................................2-151 2.15.9 Aktiver værktøjsovervågningen...............................................................................2-152 2.15.10 Magasinliste ............................................................................................................2-154 2.15.11 Slet værktøj .............................................................................................................2-155 2.15.12 Ændring af værktøjstype .........................................................................................2-155 2.15.13 Hent et værktøj ind i magasinet eller tag det ud af magasinet................................2-156 2.15.14 Omsæt værktøj........................................................................................................2-158 2.15.15 Positionering af magasin.........................................................................................2-160 2.15.16 Sortering af værktøj.................................................................................................2-160

2.16 Nulpunktsforskydninger...........................................................................................2-162 2.16.1 Definition af nulpunktsforskydninger .......................................................................2-164 2.16.2 Nulpunktsforskydningsliste......................................................................................2-165 2.16.3 Vælg/fravælg nulpunktsforskydning i det manuelle felt...........................................2-167

2.17 Skift til CNC-ISO-drift ..............................................................................................2-168

2.18 ShopMill Open (PCU 50.3)......................................................................................2-169

2.19 Fjerndiagnose..........................................................................................................2-169

2 01/2008 Betjening2.1 Tilslutning og frakobling

2


2.1 Tilslutning og frakobling Styringens tilslutning eller frakobling for hele anlægget kan udføres på

forskellige måder.


Efter tilslutningen ses grundbilledet "Maskine manuel"

Grundbillede "Maskine manuel"

2.2 Kør referencepunkt Styringen og maskinen synkroniseres efter tilslutningen med

funktionen "Ref". Referencepunktkørslen kan udføres på forskellige måder.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. • Referencepunkt er kun muligt for maskinens akser. Visningen af

den målte værdi svarer efter tilslutningen ikke til aksernes faktiske position.

• En referencepunktkørsel skal udføres når der ikke er et absolutmålesystem på maskinen!

Advarsel

Hvis akserne ikke står på en sikker position, skal aksernes positioneres. Vær altid opmærksom på aksebevægelserne direkte på maskinen! Visningen af den målte værdi kan ignoreres, så længe akserne ikke er refereret! Software-grænseafbryderen er ikke aktiv!

2 Betjening 01/2008 2.2 Kør referencepunkt

2


Referering af akse

Jog

Vælg modus "Maskine manuel".

Ref Point

Tryk på tasten "Ref. Point".

X ...

Vælg den akse, der skal tilkøres.

+

Tryk på tasterne "-" eller "+".

Den valgte akse kører til referencepunktet. Retningen eller rækkefølgen fastlægges af maskinfabrikanten med PLC-programmet. Er der blevet trykket på en forkert retningstast, aktiveres betjeningen ikke, og der udløses ingen bevægelse. Displayet viser referencepunktværdien.

Ved akser, som endnu ikke er refereret, ses intet symbol.

Dette symbol ses ved siden af aksen, når denne har nået referencepunktet.

Afbryd aksebevægelsen

Feed Stop

Tryk på tasten "Feed Stop".

Aksen stopper. Start aksen igen X

...


+


Den valgte akse kører til referencepunktet.

Når referencepunktet er nået, er maskinen synkroniseret. Visningen af den målte værdi sættes til referencepunktværdien. Forskellen mellem maskinens nulpunkt og slædens referencepunkt bliver vist. Fra dette tidspunkt er vandringsbegrænsninger, som f.eks. software-grænseafbryder, aktive.

Funktionen afsluttes via betjeningspanelet ved at vælge modus "Maskine auto" eller "Maskine manuel".

2 01/2008 Betjening2.2 Kør referencepunkt

2


• Alle akser kan køre til referencepunktet samtidigt (afhængigt af PLC-programmet fra værktøjsmaskinens fabrikant).

• Tilspændingsoverride er aktiv

Rækkefølgen, i hvilken akserne skal refereres, kan være indstillet af værktøjsmaskinens fabrikant.

Først når alle akser med et fastlagt referencepunkt har nået dette, kan modus "Maskine auto" startes med tasten "Cycle Start"

2.2.1 Brugergodkendelse ved Safety Integrated

Anvendes Safety Integrated (SI) i maskinen, skal du under referencepunktskørslen bekræfte, at den viste aktuelle position for en akse svarer til den faktiske position på maskinen. Denne godkendelse er en forudsætning for yderligere funktioner i Safety Integrated.

Brugergodkendelsen for en akse kan først gives, når aksen forinden

har kørt til et referencepunkt.

Aksens viste position baserer sig altid på maskinkoordinatsystemet (MKS).

Brugergodkendelsen ved Safety Integrated kræver software-option.

Yderligere informationer vedrørende brugergodkendelse findes i: Litteratur: /FBSI/, Funktionsbeskrivelse SINUMERIK Safety Integrated

Jog


Ref Point

Tryk på tasten "Ref Point" på betjeningspanelet.

X ...


+


Den valgte akse kører til referencepunktet og stopper.

Referencepunktets koordinater vises. Aksen markeres med .

2 Betjening 01/2008 2.3 Vis akser

2


Bruger- godk.

Tryk på softkey'en "Brugergodk.".

Vinduet "Brugergodkendelse" åbnes. Der vises en liste med samtlige maskinakser med deres aktuelle samt SI-positioner.

Placer cursoren i feltet "Godkendelse" for den ønskede akse.

-eller-

Aktiver godkendelsen ved at trykke på softkey'en "Alternativ" eller tasten "Select".

Den valgte akse er markeret med et krydssymbol som "sikkert referenceret" i spalten "Godkendelse".

Trykkes der igen på "Toggletasterne", deaktiveres godkendelsen igen.

2.3 Vis akser Du kan få vist følgende oplysninger for de indstillede akser:

• Aktuel position • Resterende vandring (repos-forskydning)

Positionsværdierne baseres principielt på arbejdsstykke-

koordinatsystemet (AKS).

Jog Auto

Vælg modus "Maskine manuel" eller "Maskine auto"

Yderligere akser

Tryk på softkey'en "Yderligere akser".

Vinduet "AKS, position, resterende vandring" åbnes. Positionsværdierne og de resterende vandringer på op til 14 akser vises.

Softkey'en "Yderligere akser" findes kun ved en tilsvarende indstilling. Se hertil maskinfabrikantens oplysninger.

2 01/2008 Betjening2.4 Modi

2


2.4 Modi Der er tre forskellige modi med hvilke ShopMill kan arbejde:

• Maskine manuel • MDA (Manual Data Automatic) • Maskine auto

Maskine manuel Modus "Maskine manuel" er dimensioneret til følgende aktiviteter:

• Tilkør referencepunkt, dvs. maskinens vejmålesystem justeres • Drej arbejdsstykket • Klargør maskinen for at starte et program i automatisk drift, dvs.

mål værktøj, mål arbejdsstykke og fastlæg evt. nulpunktsforskydninger, der anvendes i programmet

• Tilkør akser, f.eks. under et interrupt • Positioner akser • Planfræs arbejdsstykke

Jog

Modus "Maskine manuel" kan aktiveres med tasten "Jog". De under "T, S, M..." indstillede parameter påvirker alle bevægelserne i den manuelle drift, undtagen under tilkørslen af referencepunktet.

MDA I modus MDA kan du både indtaste og starte G-kode-kommandoer blokvist for at indstille maskinen og udføre enkelte operationer.

MDA

MDA kan aktiveres med tasten "MDA".

Maskine auto I modus "Maskine auto" kan du starte et program helt eller også delvist. Derudover kan du følge programmets bearbejdning grafisk på skærmen.

Auto

Modus "Maskine auto" aktiveres med tasten "Auto".

2 Betjening 01/2008 2.5 Indstillinger for maskinen

2


2.5 Indstillinger for maskinen

2.5.1 Skift måleenhed (millimeter/inch)

Med denne funktion er der mulighed for, alt efter arbejdstegningens dimensionsangivelse, at skifte mellem det metriske system og inch-systemet.

Skift af målesystem gælder så for hele maskinen, hvorved alle vigtige oplysninger automatisk omregnes til det nye målesystem, f.eks.:

• Positioner • Værktøjskorrekturer • Nulpunktsforskydninger

Jog

I den udvidede horisontale softkeyliste skiftes til modus "Maskine manuel".

Tryk på softkey'en "ShopM. indst.".

Inch

Tryk på softkey'en "Inch", for at skifte til inch.

Softkey'en "Inch" er aktiv. Inch

Tryk på softkey'en "Inch", for at skifte til metrisk.

Softkey'en "Inch" er inaktiv.

Når der er trykket på softkey'en "Inch" åbnes et nyt vindue med forespørgslen, om omskiftningen skal udføres.

Når der er trykket på softkey'en "OK" tilpasses målesystemet.

2 01/2008 Betjening2.5 Indstillinger for maskinen

2


2.5.2 Skift koordinatsystem (MKS/AKS)

Maskinkoordinatsystemet (MKS) er maskinens oprindelige system. I modsætning til arbejdsstykkekoordinatsystemet (AKS) tager det ikke hensyn til værktøjskorrekturer, nulpunktsforskydninger, skaleringer etc.

Der kan skiftes mellem maskin- og arbejdsstykkekoordinatsystemet

som følger.

WCS MCS

Tryk på tasten "WCS MCS" på betjeningspanelet

-eller-

Jog Auto

Vælg modus "Maskine manuel" eller "Maskine auto"

Målt værdi MKS

Tryk på softkey'en "Målt værdi MKS", for at skifte til MKS.

Softkey'en "Målt værdi MKS" er aktiv. Målt værdi

MKS Tryk på softkey'en "Målt værdi MKS", for at skifte fra MKS til AKS.

Softkey'en "Målt værdi MKS" er inaktiv.

2 Betjening 01/2008 2.6 Sæt ny positionsværdi

2


2.6 Sæt ny positionsværdi Med funktionen "Sæt nulpunktsforskydninger" kan du angive en ny

positionsværdi i visningen af den målte værdi for de enkelte akser. Differencen mellem positionsværdien i maskinkoordinatsystemet MKSog den nye positionsværdi i arbejdsstykkekoordinatsystemet AKS lagres afhængigt af en maskinparameter i den netop aktive nulpunktsforskydning eller i basisforskydningen.


Gemmes værdierne i den aktive nulpunktsforskydning, gemmes værdierne i grovforskydningen og eksisterende værdier slettes i finforskydningen. Under aksernes positionsvindue vises den pågældende aktive nulpunktsforskydning.

Kør maskinakserne til den ønskede position (f.eks. arbejdsstykkets overflade).

Jog

I modus "Maskine manuel" åbnes menuen "Sæt NPF".

Menu basisforskydning

2 01/2008 Betjening2.6 Sæt ny positionsværdi

2


Sæt positionsværdi Indtast en ny positionsværdi med keyboardet. Med cursortasterne skiftes der videre mellem positionerne.

Tryk på tasten "Input", for at afslutte indtastningen.

-eller- Tryk på softkeys "X=0","Y=0" og "Z=0", for at sætte

positionsværdien til 0.

Nulstil forskydningen

Slet

Tryk på softkey'en "Slet".

Forskydningen nulstilles.

Nulpunktsforskydningerne (NPF1 osv.) går ud fra basisforskydningen.

2 Betjening 01/2008 2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt

2


2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt Referencepunktet under programmeringen af et arbejdsstykke er

altid arbejdsstykkenulpunktet. Fastlæggelse af arbejdsstykkenulpunktet kan udføres på følgende arbejdsstykkeelementer:

• Kant • Hjørne • Lomme/hul • Tap • Plan

Arbejdsstykkenulpunktet kan måles manuelt eller automatisk.

Manuel måling

Ved den manuelle måling af nulpunktet skal værktøjet køres manuelt hen til arbejdsstykket. Du kan anvende kanttaster, måletaster eller måleur, hvis radius og længde er kendte. Alternativt kan der også anvendes et vilkårligt værktøj med fastlagt radius og længde.

Det værktøj der anvendes til målingen må ikke være af typen 3D-taster.

Automatisk måling

Der anvendes kun en elektronisk måletaster af typen 3D-taster eller monotaster til de automatiske målinger. Den elektroniske måletaster skal derfor kalibreres forinden. Under en automatisk måling positioneres måletasteren først manuelt. Når der startes med tasten "Cycle Start" køres måletasteren automatisk hen til arbejdsstykket med måletilspænding og i ilgang tilbage til startpositionen.

For at du automatisk kan måle arbejdsstykkenulpunktet, skal maskinfabrikanten forinden have indstillet målecyklerne. I den forbindelse fastlægges bl.a. også måletilspændingen med en maskin-parameter.


For at få de ønskede måleresultater, skal rækkefølgen af målepunkterne som regel overholdes; disse er vist med hjælpebilleder. Målepunkterne kan nulstilles og derefter måles igen. Dette sker ved at trykke på den pågældende aktive, viste softkey (måleværdi). Under en manuel måling kan der nulstilles vilkårligt, under en automatisk måling dog kun i omvendt målerækkefølge.

2 01/2008 Betjening2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt

2


Kun måling Skal arbejdsstykkenulpunktet "kun måles", vises kun de målte værdier uden at ændre koordinatsystemet.

Nulpunktsforskydning Som regel lagres det målte arbejdsstykkenulpunkt i en nulpunktsforskydning. Med ShopMill kan du måle drejninger og forskydninger. Hvis det er nødvendigt skal drejningen af arbejdsstykket først måles, for at positionere arbejdsstykket, og derefter fastlægges nulpunktet med måling af forskydningerne.

Positionering Positioneringen kan enten ske med drejning af koordinatsystemet eller med drejning af arbejdsstykket ved hjælp af en rundakse. Har maskinen to rundakser og er funktionen "Drejning" indstillet, kan maskinen også positionere på et skråt plan.

Nulpunkt Måleværdierne til forskydningerne gemmes i grovforskydningen og de tilsvarende finforskydninger slettes. Lagres nulpunktet i en ikke aktiv nulpunktsforskydning, åbnes der et aktiveringsvindue, i hvilket nulpunktsforskydningen kan aktiveres direkte.

Rundakser Har maskinen rundakser, kan disse rundakser medtages under målingen og indstillingen. Er arbejdsstykkenulpunktet gemt i en nulpunktsforskydning, kan det i følgende tilfælde være nødvendigt med en rundaksepositionering.

• Nulpunktsforskydningens korrektur kræver en positionering af rundakserne, for at justere arbejdsstykket parallelt med koordinatsystemet, f.eks. ved "Kantjustering".

• Nulpunktsforskydningens korrektur medfører drejninger af arbejdsstykkekoordinatsystemet, hvorefter værktøjet skal justeres lodret til planet, f.eks. ved "Planjustering".

Under en positionering af rundakserne understøttes operatøren af ét eller to aktiveringsvinduer (se kap. “Korrekturer efter måling af nulpunktet“).

Valget "Rundakse A, B, C" for parameteren "Vinkelkorr." er kun muligt, hvis rundakserne er indstillet på maskinen. Derudover skal der udføres en tildeling til geometriakserne via en maskinparameter.



2


Arbejdsfølge Til måling af et arbejdsstykkenulpunkt skal værktøjet altid stå eller placeres lodret i forhold til bearbejdningsniveauet (f.eks. med "Planjustering"). Ved nogle måletyper skal arbejdsstykket først placeres parallelt med koordinatsystemet (sæt kant, afstand 2 kanter, firkantlomme, firkanttap). For at overholde disse forudsætninger, kan det være nødvendigt at foretage målingerne i flere trin: 1. "Planjustering" (for at justere værktøjet lodret i forhold til planet) 2. "Kantjustering" (for at justere arbejdsstykket parallelt med

koordinatsystemet) 3. "Sæt kant", "Afstand 2 kanter", "Firkantlomme" eller "Firkanttap"

(for at bestemme nulpunktet) eller 1. "Planjustering" (for at justere værktøjet lodret i forhold til planet) 2. "Hjørne", "Huller" eller "Tap" (for at justere værktøjet parallelt med

koordinatsystemet og bestemme nulpunktet)

Forpositionering Hvis en rundakse skal forpositioneres før målingen med "Kantjustering", tilkøres rundaksen således at arbejdsstykket allerede ligger næsten parallelt med koordinatsystemet. Nulstil derefter den pågældende rundaksevinkel med "Sæt NPF". Måling med "Kantjustering" retter så værdien for rundakseforskydningen eller medtager den ved koordinatdrejningen og justerer arbejdsstykkets kant nøjagtigt.

Skal arbejdsstykket forpositioneres før målingen med "Planjustering", indstilles de ønskede vinkelværdier under "Drejning manuel". De ønskede vinkelværdier indstilles. Med "Sæt nulplan" overtages de færdige drejninger i den aktive nulpunktsforskydning. Måling med "Planjustering" retter så værdierne for koordinatdrejningerne og justerer arbejdsstykket nøjagtigt.

Er funktionen "Drejning" indstillet på maskinen, anbefales det evt. at nulstille en drejning før målingen. På den måde sikres det at rundaksepositioneringen svarer til det aktuelle koordinatsystem.

Eksempler Nedenfor demonstreres to typiske eksempler på samspillet og anvendelse af "Arbejdsstykke måling" og "Drejning manuel" til måling og justering af arbejdsstykker:


2


Eksempel 1: Efterbearbejdning på et topstykke med 2 huller på et skråt plan.

1. Opspænding af arbejdsstykket.

2. T,S,M Sæt måletasteren i og aktiver den ønskede nulpunktsforskydning.

3. Forpositioner arbejdsstykket Drej rundakserne manuelt indtil den skrå flade ligger næsten lodret i forhold til værktøjsaksen.

4. Drejning manuel Vælg drejning "direkte", tryk på "Teach-in rundakser" og "Cycle Start".

5. Drejning manuel Anvend "Sæt nulplan", for at gemme drejningerne i nulpunktsforskydningen.

6. Måling arbejdsstykke Anvend "Planjustering", for at rette arbejdsstykkets justering.

7. Måling arbejdsstykke Anvend "2 huller", for at fastlægge drejningen og forskydningen i XY-planet.

8. Måling arbejdsstykke Anvend "Sæt kant Z", for at fastlægge forskydningen i Z.

9. Start hovedprogrammet til efterbearbejdning under AUTO. Programmet starter med drejning nul.

Eksempel 2:

Måling af drejede arbejdsstykker. Arbejdsstykket skal antastes i X-retning, selvom tasteren på grund af en forstyrrende kant (f.eks. pga. en spændeklo) ikke kan køre til arbejdsstykket i X-retning. Med en drejning kan målingen i X-retningen dog erstattes af en måling i Z-retningen.

1. Opspænding af arbejdsstykket.

2. T,S,M Sæt måletasteren i og aktiver den ønskede nulpunktsforskydning.


2


3. Drejning manuel Med drejning "direkte" indtastes de ønskede rundaksepositioner eller ved "aksevis" de ønskede drejninger (f.eks. Y=-90) og der trykkes på "Cycle Start".

4. Måling arbejdsstykke Anvend "Sæt kant Z": Den målte forskydning i Z omregnes og indtastes som X-værdi i den ønskede nulpunktsforskydning.

5. Drejning manuel Udfør en drejning til nul, for at dreje koordinatsystemet tilbage til udgangspositionen.

2.7.1 Måling af kant

Ved måling af en kant har du følgende muligheder:

• Sæt kant Arbejdsstykket ligger parallelt med koordinatsystemet på arbejdsbordet. Der måles et referencepunkt i en af akserne (X, Y, Z).

• Kantjustering Arbejdsstykket ligger vilkårligt, dvs. ikke parallelt med koordinatsystemet på arbejdsbordet. Med en måling af to punkter på arbejdsstykkets kant beregnes vinklen til koordinatsystemet.

• Afstand 2 kanter Arbejdsstykket ligger parallelt med koordinatsystemet på arbejdsbordet. Afstanden L for to parallelle arbejdsstykkekanter måles i en af akserne (X, Y eller Z) og beregner midten.


2


Sæt kant manuelt

1. Sæt et vilkårligt værktøj ind i spindlen til antastning.

Jog

2. I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Nulp. arb.st.".

3. Tryk på softkey'en "Kant". Vinduet "Kant" åbnes med nye vertikale softkeys.

4. Tryk på softkey'en "Sæt kant".

5. Vælg "kun måling", hvis de målte værdier kun skal vises.

- ELLER - Vælg "Nulpunktf." og den ønskede nulpunktsforskydning, i hvilken

nulpunktet skal gemmes (f.eks. basisref.).

- ELLER - Nulpunkt

forsk. Tryk på softkey'en "Nulpunktforsk.".

"Nulpunktsforskydningslisten" åbnes.

Placer cursoren på den ønskede nulpunktforskydning (f.eks. basisref.).

i manuel

Tryk på softkey'en "i manuel".

X

Z

6. Med softkey'en angives i hvilken akseretning arbejdsstykket først skal tilkøres.

7. Vælg måleretningen (+ eller -), i hvilken arbejdsstykket skal tilkøres.

8. Indtast den nom. position for arbejdsstykkets kant, som skal køres.Den nom. position svarer f.eks. til målangivelsen for arbejdsstykkets kant i tegningsskitsen.

9. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant. Sæt

NPF -eller- Beregning

10. Tryk på softkey'en "Sæt NPF" eller "Beregning".

Arbejdsstykkekantens position beregnes og vises. Arbejdsstykkekantens nom. position gemmes som nyt nulpunkt ved "Sæt NPF". Værktøjsradius medregnes automatisk.

Eksempel: Referencepunkt arbejdsstykkekant X0 = -50 Køreretning: + Værktøjsradius = 3 mm ⇒ Nulpunktsforskydning X = 53

11. Gentag målingen (trin 6 til 10) evt. også for de to andre akser.


2


Sæt kant automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Sæt kant manuelt", trin 2 til 8).

3. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant, som skal måles.

Cycle Start

4. Tryk på tasten "Cycle Start".

Den automatiske måling startes. Arbejdsstykkekantens position måles.

Arbejdsstykkekantens position beregnes og vises. Arbejdsstykkekantens nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når "Nulpunktsforskydning" er aktiveret. Værktøjsradius medregnes automatisk.

5. Gentag dette (trin 3 til 4) evt. også for de to andre akser.

Juster kant manuelt


Jog



4. Tryk på softkey'en "Kantjustering".

5. Fastlæg om "kun måling" skal udføres eller i hvilken nulpunktsforskydning nulpunktet skal gemmes (som beskrevet under "Sæt kant manuelt", trin 5).

6. Vælg den ønskede akse i "Måleakse", i hvilken der skal køres til arbejdsstykket.

7. I "Referenceakse" vælges den ønskede akse, på hvilken vinklen, der skal måles, baserer sig.

8. I "Vinkelkorr.“ vælges posten "Koor. drejning“.

- ELLER - I "Vinkelkorr." vælges posten "Rundakse A, B, C".

9. Angiv den nom. vinkel mellem arbejdsstykkets kant og referenceaksen.

10. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant. Gem

P1 11. Tryk på softkey'en "Gem P1".

Gem P2

12. Positioner værktøjet igen og gentag målingen (trin 6 til 11) til målingen af det andet punkt og tryk på softkey'en "Gem P2".


2


Sæt NPF -eller-

Beregning


Vinklen mellem arbejdsstykkets kant og referenceaksen beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer arbejdsstykkets kant til den nom. vinkel. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.

Juster kant automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Juster kant manuelt", trin 2 til 9).

3. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant, på hvilken der skal måles.

Cycle Start


Den automatiske måling startes. Målepunkt 1 position måles og gemmes. Softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

5. Gentag dette (trin 3 og 4) for målingen af det andet punkt.

Målepunkt 2 position måles og gemmes. Softkey'en "P2 gemt" aktiveres.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Vinklen mellem arbejdsstykkets kant og referenceaksen beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer arbejdsstykkets kant til den nom. vinkel. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål afstanden mellem to

kanter manuelt


Jog



4. Tryk på softkey'en "Afstand 2 kanter".

5. Fastlæg om "kun måling" skal udføres eller i hvilken nulpunktsforskydning nulpunktet skal gemmes (som beskrevet under "Sæt kant manuelt", trin 5).

6. I "Måleretning P1" vælges måleretningen (+ eller -) og måleaksen i hvilken der først skal tilkøres til arbejdsstykket.


2


7. I "Måleretning P2" vælges måleretningen (+ eller -) for det 2. målepunkt. Aksen, der er valgt i "Måleretning P1", vises.

8. Indtast den nom. position for centerlinien mellem de to arbejdsstykkekanter.

9. Kør værktøjet hen til det første målepunkt. Gem


Gem P2

11. Positioner værktøjet igen, kør til det andet målepunkt og gem det andet punkt.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Afstanden mellem de to arbejdsstykkekanter og centerlinien beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer centerlinien til den nom. position. Den beregnede forskydning gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål afstanden mellem to

kanter automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Mål afstand to kanter manuelt", trin 2 til 8).

3. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant, på hvilken der skal måles.

Cycle Start

4. Tryk på tasten "Cycle Start". Den automatiske måling startes. Målepunkt 1 position måles og gemmes. Softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

5. Gentag dette (trin 3 og 4) for målingen af det andet punkt. Målepunkt 2 position måles og gemmes. Softkey'en "P2 gemt"

aktiveres.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Afstanden mellem de to arbejdsstykkekanter og centerlinien beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer centerlinien til den nom. position. Den beregnede forskydning gemmes i nulpunktsforskydningen.


2


2.7.2 Måling af hjørne

Der kan måles både arbejdsstykker med en 90° vinkel og vilkårlige vinkler.

• Måling af retvinklet hjørne Arbejdsstykket har et 90° hjørne og ligger vilkårligt på arbejdsbordet. Ved en måling på 3 punkter udregnes hjørnepunktet i arbejdsplanet (X/Y-planet) og vinklen α mellem referencekanten på arbejdsstykket (linien gennem P1 og P2) og referenceaksen (altid den 1. akse i arbejdsplanet).

• Mål vilkårligt hjørne Arbejdsstykke har et vilkårligt (ikke retvinklet) hjørne og ligger vilkårligt på arbejdsbordet. Ved en måling på 4 punkter udregnes hjørnepunktet i arbejdsplanet (X/Y-planet) og vinklen α mellem referencekanten på arbejdsstykket (linien gennem P1 og P2) og referenceaksen (altid den 1. akse i arbejdsplanet) og vinklen β på hjørnet.

Koordinatsystemet der vises i hjælpebillederne er altid baseret på det netop indstillede arbejdsstykkekoordinatsystem. Vær opmærksom på dette når der drejes eller AKS ændres på anden måde.

Mål retvinklet/vilkårligt

hjørne manuelt


Jog


3. Tryk på softkey'en "Hjørne". Vinduet "Hjørne" åbnes med nye vertikale softkeys.

4. Tryk på softkey'en "retvinklet hjørne", når et retvinklet hjørne skal måles.

- ELLER -

Tryk på softkey'en "vilkårligt hjørne", når der skal måles et hjørne

med en vinkel ikke lig med 90°.

5. Fastlæg om "kun måling" skal udføres eller i hvilken nulpunktsforskydning nulpunktet skal gemmes (som beskrevet under "Mål kant manuelt", trin 5).

6. I "Hjørne" vælges det ønskede hjørne (f.eks. yderhjørne), som skal måles, og dets position (f.eks. position 1).

7. Indtast den nom. position for arbejdsstykkets hjørne (X0, Y0) som skal måles.

8. Tilkør værktøjet til det første målepunkt P1, iht. hjælpebilledet.


2


Gem P1

9. Tryk på softkey'en "Gem P1". Koordinaterne for det første målepunkt måles og lagres.

Gem P2

Gem P3

10. Positioner spindlen med værktøjet igen, tilkør målepunkterne P2 og P3 og tryk på softkeys "Gem P2" og "Gem P3".

Gem P4

11. Gentag dette for at måle og gemme det fjerde målepunkt, når der måles et vilkårligt hjørne.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Hjørnepunktet og vinklen α eller β beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer hjørnepunktet til den nom. position. Den beregnede forskydning gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål retvinklet/vilkårligt

hjørne automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Mål retvinklet/vilkårligt hjørne manuelt", trin 2 til 7).

3. Tilkør værktøjet hen til målepunkt P1.

Cycle Start


Den automatiske måling startes. Målepunkt 1 position måles og gemmes. Softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

5. Gentag dette (trin 3 og 4), for at måle og lagre punkterne P2 og P3. 6. Skal der måles et hjørne med en vinkel ikke lig med 90°, gentages

proceduren for at måle og lagre punkt P4. Sæt

NPF -eller- Beregning


Hjørnepunktet og vinklen α eller β beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer hjørnepunktet til den nom. position. Den beregnede forskydning gemmes i nulpunktsforskydningen.


2


2.7.3 Måling af lomme og hul

Der er mulighed for at måle firkantlommer samt et eller flere huller for derefter at justere arbejdsstykket.

• Måling af firkantlomme Firkantlommen justeres retvinklet i forhold til koordinatsystemet. Med måling af fire punkter inden for lommen beregnes lommens længde, bredde og midtpunkt.

• Måling 1 hul Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har et hul. Med 4 målepunkter beregnes hullets diameter og midtpunkt.

• Måling 2 huller Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har to huller. I begge huller måles for hver 4 punkter automatisk og heraf beregnes boringsmidtpunktet. Med forbindelseslinien mellem de to midtpunkter og referenceaksen beregnes vinklen α og det nye nulpunkt fastlægges, som svarer til midtpunktet for 1. hul.

• Måling 3 huller Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har tre huller. I de tre huller måles for hver 4 punkter automatisk og heraf beregnes boringsmidtpunktet. Der lægges en cirkel gennem de tre midtpunkter. Heraf udregnes cirkelmidtpunktet samt cirkeldiameteren. Aktiveres der en vinkelkorrektur kan grunddrejningen α beregnes.

• Måling 4 huller Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har fire huller. I de fire huller måles for hver 4 punkter automatisk og heraf beregnes boringsmidtpunktet. To boringsmidtpunkter forbindes diagonal med hinanden. Heraf udregnes de to liniers skæringspunkt. Aktiveres der en vinkelkorrektur kan grunddrejningen α beregnes.

2, 3 og 4 huller kan kun måles automatisk.


2


Mål firkantlomme manuelt


Jog


3. Tryk på softkey'en "Lomme/hul". Vinduet "Lomme/hul" åbnes med nye vertikale softkeys.

4. Tryk på softkey'en "Firkantlomme".


6. Indtast de nom. positioner (X0/Y0) for lommens midtpunkt P0. 7. Kør værktøjet hen til det første målepunkt.

Gem P1

8. Tryk på softkey'en "Gem P1". Punktet måles og lagres.

Gem P2 ...

Gem P4

9. Gentag trinene 8 og 9, for at måle og lagre målepunkterne P2, P3 og P4.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Firkantlommens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes ved "Sæt NPF" som nyt nulpunkt. Værktøjsradius medregnes automatisk.

Mål firkantlomme

automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Kør værktøjet næsten hen til midten af lommen. 3. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under

"Mål firkantlomme manuelt", trin 2 til 6). 4. I feltet "L" indtastes længden (1. akse i arbejdsplanet) og i "W"

(2. akse i arbejdsplanet) lommens bredde, når målingen ikke ville nå kanterne.

Cycle Start

5. Tryk på tasten "Cycle Start". Den automatiske måling startes.

Firkantlommens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når "Nulpunktsforskydning" er aktiveret. Værktøjsradius medregnes automatisk.


2


Mål et hul manuelt 1. Sæt et vilkårligt værktøj ind i spindlen til antastning.

Jog



4. Tryk på softkey'en "1 hul".

5. Fastlæg om "kun måling" skal udføres eller i hvilken nulpunktsforskydning nulpunktet skal gemmes (som beskrevet under "Mål firkantlomme manuelt", trin 5).

6. Indtast de nom. positioner (X0/Y0) for hullets midtpunkt P0. 7. Kør værktøjet hen til det første målepunkt. Gem

P1 8. Tryk på softkey'en "Gem P1". Punktet måles og lagres.

Gem P2 ...

Gem P4


Sæt NPF -eller-

Beregning


Hullets diameter og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes ved "Sæt NPF" som nyt nulpunkt. Værktøjsradius medregnes automatisk.

Mål et hul automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Kør værktøjet næsten hen til midten af hullet. 3. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Mål et hul

manuelt", trin 2 til 6). 4. I "Ø-hul" indtastes den omtrentlige diameter.

Hermed begrænses området, i hvilket der kan køres med ilgang. Indtastes der ingen diameter, køres der med måltilspænding fra startpunktet.

5. I "Antastningsvinkel" indtastes en vinkel. Med antastningsvinklen kan tastens retning drejes i en vilkårlig vinkel.

Cycle Start

6. Tryk på tasten "Cycle Start". Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på boringens indervæg. Efter afsluttet måling aktiveres softkey'en "P0 gemt".


2


Hullets diameter og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når "Nulpunktsforskydning" er aktiveret. Værktøjsradius medregnes automatisk.

Mål to huller automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Kør værktøjet næsten hen til midten af det første hul.

Jog


4. Tryk på softkey'en "Lomme/hul". Vinduet "Huller" åbnes med nye vertikale softkeys.

5. Tryk på softkey'en "2 huller".


7. I "Ø-hul" indtastes den omtrentlige diameter (se trin 4, "Mål to huller manuelt").

8. I "Vinkelkorr.“ vælges posten "Koor. drejning“. - ELLER -

I "Vinkelkorr." vælges posten "Rundakse A, B, C".

9. Indtast den nom. vinkel. 10. Indtast de nom. positioner (X1/Y1) for første huls midtpunkt.

X1 og Y1 er kun aktive, hvis posten "Koor. drejning“ er aktiveret.

Cycle Start

11. Tryk på tasten "Cycle Start". Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets første indervæg. Efter afsluttet måling aktiveres softkey'en "P1 gemt".

Cycle Start

12. Kør derefter værktøjet næsten til midten af det andet hul og tryk på tasten "Cycle Start".

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets anden indervæg. Efter afsluttet måling af målepunkterne aktiveres softkey'en "P2 gemt".

Sæt NPF -eller-

Beregning



2


Vinklen mellem forbindelseslinien for midtpunktet og referenceaksen beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet for første hul til den nom. position. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål tre huller automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.


Jog



Tryk på softkey'en "3 huller".



7. I "Vinkelkorr." vælges posten "nej".

- ELLER -

I "Vinkelkorr." vælges posten "ja", hvis der skal udføres en

koordinatdrejning.

8. Indtast den nom. vinkel. Den her indtastede vinkel baseres på 1. akse i arbejdsplanet (X/Y-plan). Indtastningsfeltet aktiveres, hvis posten "ja" er valgt for "Vinkelkorr.".

9. Indtast de nom. positioner X0 og Y0. Disse fastlægger cirklens midtpunkt, på hvilken midtpunkterne for de tre huller skal ligge.

Cycle Start



2


Cycle Start

11. Kør derefter værktøjet næsten til midten af det andet og tredje hul og tryk på tasten "Cycle Start".

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets indervægge. Efter afsluttet måling af målepunkterne P2 og P3 aktiveres softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt".

Sæt NPF -eller-

Beregning


Cirklens midtpunkt og diameter, på hvilke de tre boringsmidtpunkter ligger, beregnes og vises. Er for "Vinkelkorr." posten "ja" aktiveret, beregnes og vises også vinklen α. Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet for første hul til den nom. position. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål fire huller



Jog



Tryk på softkey'en "4 huller".




- ELLER -


koordinatdrejning.



2


9. Indtast de nom. positioner X0 og Y0. Disse fastlægger skæringspunktet for forbindelseslinierne mellem boringsmidtpunkterne.

Cycle Start


Cycle Start

11. Kør derefter værktøjet næsten til midten af det andet, tredje og fjerde hul og tryk på tasten "Cycle Start".

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets indervægge. Efter afsluttet måling af målepunkterne P2, P3 og P4 aktiveres softkeys "P2 gemt", "P3 gemt" og "P4 gemt".

Sæt NPF -eller-

Beregning


Boringsmidtpunkterne forbindes diagonalt og skæringspunktet for begge forbindelsesliner beregnes og vises. Er for "Vinkelkorr." posten "ja" aktiveret, beregnes og vises også vinklen α. Ved "Sæt NPF" svarer skæringspunktet til den nom. position. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.


2


2.7.4 Måling af tappe

Der kan måles og justeres firkanttappe samt en eller flere cirkeltappe:

• Måling af firkanttap Firkanttappen justeres retvinklet i forhold til koordinatsystemet. Med en måling af fire punkter på tappen beregnes tappens længde, bredde og midtpunkt.

• Måling 1 cirkeltap Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har en tap. Med 4 målepunkter beregnes tappens diameter og midtpunkt.

• Måling 2 cirkeltappe Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har to tappe. På de to tappe måles for hver 4 punkter automatisk og heraf beregnes tapmidtpunktet. Med forbindelseslinien mellem de to midtpunkter og referenceaksen beregnes vinklen α og det nye nulpunkt fastlægges, som svarer til midtpunktet for den første tap.

• Måling 3 cirkeltappe Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har tre tappe. På de tre tappe måles for hver 4 punkter automatisk og heraf beregnes tapmidtpunktet. Der lægges en cirkel gennem de tre midtpunkter og cirkelmidtpunktet og cirkeldiameteren beregnes. Aktiveres der en vinkelkorrektur kan grunddrejningen α beregnes.

• Måling 4 cirkeltappe Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har fire tappe. På de fire tappe måles for hver 4 punkter automatisk og heraf beregnes tapmidtpunktet. To tapmidtpunkter forbindes diagonalt og derefter beregnes skæringspunktet for begge linier. Aktiveres der en vinkelkorrektur kan grunddrejningen α beregnes.

2, 3 og 4 cirkeltappe kan kun måles automatisk.


2


Mål firkanttap manuelt


Jog


3. Tryk på softkey'en "Tap".

4. Tryk på softkey'en "Firkanttap".


6. Indtast de nom. positioner (X0/Y0) for tappens midtpunkt P0. 7. Kør værktøjet hen til det første målepunkt. Gem

P1 8. Tryk på softkey'en "Gem P1". Punktet måles og lagres.

Gem P2 ...

Gem P4


Sæt NPF -eller-

Beregning


Firkanttappens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes ved "Sæt NPF" som nyt nulpunkt. Værktøjsradius medregnes automatisk.

Mål firkanttap


2. Kør værktøjet omtrent midt over tappen. 3. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under

"Mål firkanttap manuelt", trin 2 til 6). 4. I "DZ" indtastes tilspændingsværdien, for at fastlægge

måledybden. 5. I feltet "L" indtastes længden (1. akse i arbejdsplanet) og i feltet

"W" bredden (2. akse i arbejdsplanet) på tappen, når målingen ikke ville nå kanterne.

Cycle Start

6. Tryk på tasten "Cycle Start". Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens ydervæg.

Firkanttappens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når "Nulpunktsforskydning" er aktiveret. Værktøjsradius medregnes automatisk.


2


Mål en cirkeltap manuelt


Jog



4. Tryk på softkey'en "1 cirkeltap".


6. I "DZ" indtastes tilspændingsværdien, for at fastlægge måledybden.

7. Indtast de nom. positioner (X0 og Y0) for tappens midtpunkt P0. 8. Kør værktøjet hen til første målepunkt på tappens ydervæg. Gem


Gem P2 ...

Gem P4


Sæt NPF -eller-

Beregning


Tappens diameter og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes ved "Sæt NPF" som nyt nulpunkt. Værktøjsradius medregnes automatisk.

Mål en cirkeltap


2. Kør værktøjet omtrent midt over tappen. 3. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under

"Mål en cirkeltap manuelt", trin 2 til 7). 4. I "Ø-tap" indtastes den omtrentlige diameter for tappen.

Hermed afgrænses området, i hvilket der kan køres med ilgang. Indtastes der ingen diameter, køres der med måltilspænding fra startpunktet.

5. I "Antastningsvinkel" indtastes en vinkel (se trin 5, "Mål et hul automatisk").

Cycle Start

6. Tryk på tasten "Cycle Start". Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens ydervæg. Efter afsluttet måling aktiveres softkey'en "P0 gemt".


2


Tappens diameter og midtpunkt beregnes og vises. Midtpunktets nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når "Nulpunktsforskydning" er aktiveret. Værktøjsradius medregnes automatisk.

Mål to cirkeltappe


2. Kør værktøjet omtrent midt over første tap.

Jog



5. Tryk på softkey'en "2 cirkeltappe".


7. I "Ø-tap" indtastes den omtrentlige diameter for tappen (se trin 4, "Mål en tap automatisk").


9. I "Vinkelkorr.“ vælges posten "Koor. drejning“. - ELLER -

I "Vinkelkorr." vælges posten "Rundakse A, B, C".

10. Indtast den nom. vinkel. Den her indtastede vinkel baseres på 1. akse i arbejdsplanet (X/Y-plan).

11. Indtast de nom. positioner (X1/Y1) for første taps midtpunkt. Indtastningsfelterne er kun aktive, når vinkelkorrekturen er aktiveret med koordinatdrejning.

Cycle Start

12. Tryk på tasten "Cycle Start". Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens første ydervæg. Efter afsluttet måling beregnes tappens midte og softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

Cycle Start

13. Kør derefter værktøjet næsten til midten af den anden tap og tryk på tasten "Cycle Start".

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens anden ydervæg. Efter afsluttet måling af målepunkterne aktiveres softkey'en "P2 gemt".


2


Sæt NPF -eller-

Beregning


Vinklen mellem forbindelseslinien for midtpunktet og referenceaksen beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet for første tap til den nom. position. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål tre cirkeltappe



Jog



Tryk på softkey'en "3 cirkeltappe".


6. I "Ø-tap" indtastes den omtrentlige diameter for tappen (se trin 4, "Mål en tap automatisk").



- ELLER -


koordinatdrejning.


10. Indtast de nom. positioner X0 og Y0. Disse fastlægger cirklens midtpunkt, på hvilken midtpunkterne for de tre tappe skal ligge.

Cycle Start


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens første ydervæg. Efter afsluttet måling beregnes tappens midte og softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

Cycle Start

12. Kør derefter værktøjet næsten til midten af den anden og tredje tap og tryk på tasten "Cycle Start".


2


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens ydervægge. Efter afsluttet måling gemmes måleværdierne P2 og P3 og softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt" aktiveres.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Cirklens midtpunkt og diameter, på hvilke de tre tapmidtpunkter ligger, beregnes og vises. Er for "Koor. drejning" posten "ja" aktiveret, beregnes og vises også vinklen α. Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet på cirklen til den nom. position. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.

Mål fire cirkeltappe



Jog



Tryk på softkey'en "4 cirkeltappe".


6. I "Ø-tap" indtastes den omtrentlige diameter for tappen (se trin 4, "Mål en cirkeltap manuelt").


8. I "Vinkelkorr." vælges posten "ja", hvis der skal udføres en koordinatdrejning.

- ELLER -

I "Vinkelkorr." vælges posten "nej".


10. Indtast de nom. positioner X0 og Y0. Disse fastlægger skæringspunktet for forbindelseslinierne mellem tapmidtpunkterne.


2


Cycle Start


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens første ydervæg. Efter afsluttet måling beregnes tappens midte og softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

Cycle Start

12. Kør derefter værktøjet næsten til midten af den anden, tredje og fjerde tap og tryk på tasten "Cycle Start".

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens ydervægge. Efter afsluttet måling gemmes måleværdierne P2, P3 og P4 og softkeys "P2 gemt", "P3 gemt" og "P4 gemt" aktiveres.

Sæt NPF -eller-

Beregning


Tapmidtpunkterne forbindes diagonalt og skæringspunktet for begge forbindelsesliner beregnes og vises. Er for "Koor. drejning" posten "ja" aktiveret, beregnes og vises også vinklen α. Ved "Sæt NPF" svarer skæringspunktet til den nom. position. Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen.


2


2.7.5 Justering af plan

Der kan måles et rumligt skråt plan på et arbejdsstykke og derved udregnes drejningerne α og β. En lodret justering af værktøjsaksen mulig på arbejdsstykkeplanet med en efterfølgende koordinatdrejning.Til fastlæggelse af planernes position i rummet måles der på tre forskellige punkter i værktøjsaksen.

Til en lodret justering af værktøjsaksen kræves der et drejebord eller et H/V-hoved.

For at planerne kan måles, skal fladen være plan.

Juster planet manuelt 1. Sæt et vilkårligt værktøj ind i spindlen til antastning.

Jog


3. Tryk på softkey'en "Planjustering".


5. Tilkør værktøjet til det første målepunkt, som skal fastlægges. Gem

P1

6. Tryk på softkey'en "Gem P1".

Gem P2

Gem P3

7. Kør derefter værktøj hen til det andet og tredje målepunkt og tryk på softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt".

Sæt NPF -eller-

Beregning


Vinklerne α og β beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" lagres vinkelforskydningen i nulpunktsforskydningen.


2


Juster planet automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen.

2. Kør værktøjet hen i nærheden af det punkt, som først skal fastlægges.

Jog


4. Tryk på softkey'en "Planjustering".


Cycle Start

6. Tryk på tasten "Cycle Start". Efter afsluttet måling gemmes måleværdien og softkey'en "P1 gemt" aktiveres.

Cycle Start

7. Kør derefter værktøjet næsten hen til det andet og tredje målepunkt og tryk på tasten "Cycle Start".

Efter afsluttet måling aktiveres softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt".

Sæt NPF -eller-

Beregning


Vinklerne α og β beregnes og vises. Ved "Sæt NPF" lagres vinkelforskydningen i nulpunktsforskydningen.


2


2.7.6 Korrekturer efter måling af nulpunktet

Gemmes det målte arbejdsstykkenulpunkt i en nulpunktsforskydning, kan ændringer i koordinatsystemet eller aksepositionerne være nødvendige i følgende situationer:

• Korrektur af nulpunktsforskydningen medfører en drejning af arbejdsstykkekoordinatsystemet, i hvis følge værktøjet kan justeres lodret i forhold til planet

• Korrektur af nulpunktsforskydningen kræver en positionering af rundaksen, for at justere arbejdsstykket parallelt til koordinatsystemet

Til tilpasning af koordinatsystemet eller aksepositionerne får du hjælp af et aktiveringsvindue.

Aktiver

nulpunktsforskydning Arbejdsstykkenulpunktet er gemt i en nulpunktsforskydning, som ikke var aktiv under målingen.

Sæt NPF

Når softkey'en "Sæt NPF" trykkes åbnes aktiveringsvinduet med forespørgslen "Aktiver nulpunktsforskydningen xxx nu?" .

Tryk på softkey'en "OK", for at aktivere den rettede nulpunktsforskydning.

Juster og frikør værktøj Ved at dreje arbejdsstykkekoordinatsystemet kræves der en ny

justering af værktøjet i forhold til planet. Aktiveringsvinduet åbnes med forespørgslen "Placer måletaster lodret

på planet?" åbnes.

Vælg "ja", hvis planet skal svinges ind.

Forespørgslen "Positionering med drejning! Frikørsel?" åbnes.

Vælg den ønskede frikørsel.

Cycle Start

Tryk på tasten "Cycle Start".

Efter aksernes frikørsel justeres værktøjet igen med drejecyklussen. Derefter kan der igen måles.


2


Positionering af rundakse og indtastning af tilspænding

Efter målingen af arbejdsstykkenulpunktet skal rundaksen igen positioneres.

Aktiveringsvinduet åbnes med forespørgslen "Positionering til justering rundakse X?" .

Vælg "ja", hvis rundaksen skal positioneres.

Der åbnes et indtastningsfelt til tilspænding og softkey'en "Ilgang" ses. Ilgang

Tryk på softkey'en "Ilgang", for at indtaste tilspændingen i ilgang.

- ELLER - Indtast den ønskede tilspænding i indtastningsfeltet "F".

Cycle Start


Rundaksen positioneres igen.

2.7.7 Kalibrering af den elektroniske måletaster

Når der sættes en elektronisk måletaster i spindlen opstår der for det meste indspændingstolerancer. Disse kan føre til fejl under målingerne. Derudover skal måletasterens koblingspunkt udregnes for spindelmidten (triggerpunktet). Derfor skal den elektroniske måletaster kalibreres forinden. Kalibreringen af radius sker i en boring, kalibreringen af længden på en flade. Som hul kan der anvendes et hul i arbejdsstykket eller også en indstillingsring. Måletasterens radius skal gemmes i værktøjslisten.

Kalibrering af radius

1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen (monotasterne klassificeres også som typen 3D-taster).

2. Kør værktøjet ind i hullet og placer det ca. i hullets midte.

Jog


Justering taster >

Radius

4. Tryk på softkeys "Justering taster" og "Radius".

5. Indtast hullets diameter


2


Cycle Start


Kalibreringen startes. Først udregnes det nøjagtige midtpunkt for hullet. Derefter køres 4 koblingspunkter på hullets indervæg.

Kalibrering af længde

1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen (monotasterne klassificeres også som typen 3D-taster).

2. Positioner måletasteren over fladen.

Jog


Justering taster >

Længde

4. Tryk på softkeys "Justering taster" og "Længde". 5. Indtast referencepunktet Z0 for fladen, f.eks. for arbejdsstykket

eller planet.

Cycle Start


Kalibreringen startes. Måletasterens længde beregnes og indføjes i værktøjslisten.

2 Betjening 01/2008 2.8 Måling af værktøj

2


2.8 Måling af værktøj Når et program startes skal der tages hensyn til de forskellige

værktøjsgeometrier. Disse er gemt som såkaldte værktøjskorrekturdata i værktøjslisten. Når værktøjet aktiveres tager styringen så hensyn til værktøjskorrekturdataene. Værktøjskorrekturdataene, dvs. længde og radius eller diameter, kan enten fastlægges manuelt eller automatisk (vha. en måletaster).

2.8.1 Manuel måling af værktøj

Under en manuel måling køres værktøjet manuelt til et bestemt referencepunkt for at beregne værktøjslængde og radius eller diameter. Ud fra værktøjsholderreferencepunktets og referencepunktets position udregner ShopMill så værktøjskorrekturerne.

Under målingen af værktøjslængden kan du enten anvende

arbejdsstykket eller et fast punkt i maskinkoordinatsystemet, f.eks. en mekanisk måledåse eller et fast punkt i forbindelse med en afstandslære som referencepunkt.

Arbejdsstykkets position indtastes under målingen. Det faste punkts position skal derimod angives før målingen (se kapitlet "Fast punkt justering").

Ved fastlæggelsen af radius/diameter anvendes arbejdsstykket som referencepunkt. Afhængigt af indstillingen i en maskinparameter kan du måle værktøjets radius eller diameter.


Måling af længde Referencepunkt arbejdsstykke

Sæt værktøjet, der skal udmåles, ind i spindlen.

Jog

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Måling værkt.".

Længde manuel >

Tryk på softkey'en "Længde manuel".

Vælg skærnummeret D samt duplonummeret DP for værktøjet.

2 01/2008 Betjening2.8 Måling af værktøj

2


Vælg referencepunktet "Arbejdsstykke".

Mål værktøjslængden på arbejdsstykkets kant

Kør i Z-retning mod arbejdsstykket og berør det med den roterende spindel (se kap. "Maskinaksernes kørsel").

Indtast den nom. position Z0 for arbejdsstykkets kant.

Sæt længde

Tryk på softkey'en "Sæt længde".

Værktøjets længde beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten.

Fastlægges værktøjslængden ikke med et arbejdsstykke, men derimod med en måledåse, må der ikke være aktiveret en nulpunktsforskydning eller basisreferencen skal være lig nul.

Måling af længde

Referencepunkt fast punkt


Jog


Længde manuel >

Tryk på softkey'en "Længde manuel".


Vælg referencepunktet "Fast punkt".


2


Mål værktøjslængden på målekanten

Måles der med måledåse, indtastes værdien 0 for korrekturværdien "DZ" og der køres i Z-retning til det faste punkt (se kap. "Maskinaksernes kørsel“).

Der køres med roterende spindel i omvendt omdrejningsretning. Måledåsen viser altid automatisk, hvornår den nøjagtige position er nået.

- ELLER - Anvendes der en afstandslære, køres der så tæt på det faste

punkt som muligt, spalten fastlægges med afstandslæren og værdien indtastes i "DZ".

Der tilkøres med stillestående spindel mod afstandslæren. Sæt

længde Tryk på softkey'en "Sæt længde".

Værktøjets længde beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten.


2


Mål radius/diameter


Jog


Radius manuel > eller

Diam. manuel >

Tryk på softkey'en "Radius manuel" eller "Diam. manuel".


Kør i X- eller Y-retning mod arbejdsstykket og berør det med spindlen, der roterer i omvendt omdrejningsretning (se kap. "Maskinaksernes kørsel“).


Indtast den nom. position X0 eller Y0 for arbejdsstykkets kant.

Sæt radius eller

Sæt diameter

Tryk på softkey'en "Sæt radius" eller "Sæt diam.".

Værktøjsradius eller diameter beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten.


2


2.8.2 Fast punkt justering

Skal der under den manuelle måling af værktøjslængden anvendes et fast punkt som referencepunkt, skal det faste punkts position i forhold til maskinens nulpunkt udregnes forinden.

Som fast punkt kan du også anvende en mekanisk måledåse.

Måledåsen monteres på planet i maskinens bearbejdningsområde. Afstanden indtastes som nul.

Der kan også anvendes et vilkårligt fast punkt på maskinen med en afstandslære. Bladenes tykkelse indtastes som "DZ".

Til justering af det faste punkt anvendes enten et værktøj med kendt længde (dvs. værktøjslængden skal være indtastet i værktøjslisten) eller selve spindlen.

Det faste punkts position kan også være fastlagt af maskinfabrikanten.


Kør værktøjet eller spindlen til det faste punkt.

Jog


Justering fastpunkt >

Tryk på softkey'en "Justering fast punkt".

Indtast en korrekturværdi "DZ".

Anvendes der en afstandslære, indtastes bladenes tykkelse her Jus-

tering Tryk på softkey'en "Justering".

Afstandene mellem maskinens nulpunkt og det faste punkt beregnes og gemmes i en maskinparameter.


2


2.8.3 Måling af værktøj med en måletaster

Under en automatisk måling udregnes længde og radius eller diameter på værktøjet ved hjælp af en måletaster (bordtastesystem). Ud fra de beregnede positioner på værktøjsholderreferencepunktet og måletasteren beregner ShopMill så værktøjskorrekturdataene.

Før et værktøj måles automatisk, skal de omtrentlige

værktøjsgeometridata (længde og radius eller diameter) indtastes i værktøjslisten og måletasteren skal kalibreres.

Afhængigt af indstillingen i en maskinparameter kan du måle værktøjets radius eller diameter.


Under målingen kan der tages hensyn til en tværgående forskydning eller en længdeforskydning V. Er værktøjets længste sted ikke helt ude på værktøjet eller den bredeste position ikke nederst på værktøjet, kan denne difference medtages i forskydningen.

Tværgående forskydning Længdeforskydning

Er længden af værktøjsdiameteren større end måletasterdiameteren ved målingen, måles der automatisk med roterende spindel i omvendt omdrejningsretning. Værktøjet køres så ikke midt hen over måletasteren, men med dets yderkant over måletasterens midtpunkt.


2


Måling af længde


Positioner værktøjet i nærheden af måletasteren, så måletasteren kan tilkøres uden risiko for kollisioner.

Mål værktøjslængde

Jog


Længde auto >

Tryk på softkey'en "Længde auto".


Indtast eventuelt den tværgående forskydning V.

Cycle Start


Den automatiske måling startes. Værktøjets længde beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten.

Hvordan målingen udføres afhænger af maskinfabrikantens indstillinger.


Mål radius/diameter Sæt værktøjet, der skal udmåles, ind i spindlen.

Positioner værktøjet i nærheden af måletasteren, så måletasteren kan tilkøres uden risiko for kollisioner.



2


Jog


Radius Auto > eller

Diam. Auto >

Tryk på softkey'en "Radius auto" eller "Diam. auto".


Indtast eventuelt længdeforskydningen V.

Cycle Start


Den automatiske måling startes. Målingen udføres i omvendt rækkefølge med roterende spindel. Værktøjsradius eller diameter beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten.

Hvordan målingen udføres afhænger af maskinfabrikantens indstillinger.



2


2.8.4 Justering af måletaster

Skal værktøjet udmåles automatisk, skal først måletasterens position udregnes på planet i forhold til maskinens nulpunkt.

Mekaniske måletastere er typisk formet som en terning eller en

cylindrisk skive. Monter måletasteren i maskinens bearbejdningsområde (på planet) og juster den relativt i forhold til bearbejdningsakserne.

Der skal anvendes et kalibreringsværktøj af typen fræser til justering af måletasteren. Værktøjets længde og radius/diameter skal forinden indtastes i værktøjslisten.

Kør kalibreringsværktøjet omtrent hen over midten af

måletasterens måleflade.

Jog


Juster måletaster>

Tryk på softkey'en "Justering måletaster".

Vælg om kun længden eller både længden og diameteren skal justeres.

Juster kun længde Juster længde og diameter

Cycle Start


Kalibreringen sker automatisk med måletilspænding. Afstandene mellem maskinens nulpunkt og måletasteren beregnes og

gemmes i et internt dataområde.

2 01/2008 Betjening2.9 Manuel drift

2


2.9 Manuel drift Modus "Maskine manuel" anvendes altid når maskinen indstilles for at

starte et program eller når der skal udføres enkle bevægelser på maskinen. Under den manuelle drift kan følgende udføres: 1. Styringens målesystem synkroniseres med maskinen

(referencepunktkørsel), 2. maskinens indstilling, dvs. der kan udløses manuelle bevægelser

på maskinen med tasterne og håndhjulene på betjeningspanelet, 3. der kan udløses manuelle bevægelser på maskinen når et program

afbrydes via tasterne og håndhjulene på betjeningspanelet.

2.9.1 Vælg værktøj og sæt det ind i spindlen

Til de forberedende aktiviteter i manuel drift udføres værktøjsvalget centralt i en maske.

Jog

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "T, S, M".

Cursoren står på indtastningsfeltet i værktøjsparameteren "T":

Indtast værktøjets T navn eller nummer.

- ELLER - Værktøj

-eller- Tryk på softkey'en "Værktøj" eller tasten "Offset", for at åbne

værktøjslisten.

Placer cursoren på det ønskede værktøj i værktøjslisten.

-OG-

i manuel


Værktøjet overtages til "T, S, M...-vinduet" og vises i feltet for værktøjsparameteren "T".

Vælg værktøjsæg D eller indtast nummeret direkte i feltet "D".

Cycle Start


Værktøjet sættes ind i spindlen.

2 Betjening 01/2008 2.9 Manuel drift

2


2.9.2 Indtast nyt værktøj i listen og sæt det ind i spindlen

Klargør isætningen

Jog


Cursoren står på indtastningsfeltet i værktøjsparameteren "T".

Indtast værktøjet i listen

-eller-

Værktøj

Tryk på "Offset" eller på softkey'en "Værktøj", for at åbne værktøjslisten.

Indtast et nyt værktøj (iht. beskrivelsen i kap. "Værktøj og værktøjskorrekturer").

i manuel


Der vendes automatisk tilbage til funktionen "T,S,M,...". Værktøjets navn er nu indtastet i indtastningsfeltet for værktøjsparameteren "T".

Udfør isætningen

Cycle Start


Værktøjsskiftet frigives.

Det isatte værktøj markeres i værktøjslisten med et spindeltegn.

Isæt derefter værktøjet manuelt i spindlen i henhold til maskinfabrikantens oplysninger.


2


2.9.3 Indtast nyt værktøj i listen og hent det ind i magasinet

Indtast værktøjet i listen

-eller-

Tryk på tasten "Offset" eller softkey'en "Værk. nulp.", for at åbne værktøjslisten.

Vælg en ledig plads fra værktøjslisten og indtast et nyt værktøj (som beskrevet i kap. "Værktøj og værktøjskorrekturer").

Nyt værktøj

Tryk på softkey'en "Nyt værktøj".

Fræser ...

3D- taster

Vælg den ønskede værktøjstype.

Giv værktøjet et navn. Hvis værktøjskorrekturerne kendes, kan de også indtastes.

Sæt værktøj ind i magasinet

Isætning

Tryk på softkey'en "Isætning", når det drejer sig om et magasin med variabel pladsbelægning.

For et magasin med en fast pladsbelægning indtastes værktøjet i henhold til maskinfabrikantens oplysninger for den ønskede plads i magasinet.

2.9.4 Start, stop og positioner spindlen manuelt

Fastlæg spindelhastighed

Jog


I indtastningsfeltet "Spindel" indtastes den ønskede værdi for spindelhastigheden.

Cycle Start


Kører spindlen allerede, overtages den nye hastighed. Står spindlen stille overtages værdien som en nom. hastighed. Spindlen forbliver dog stående.


2


Start spindlen

Spindle Left -eller- Spindle Right

Tryk på tasten "Spindle Left" eller "Spindle Right".

Spindlen startes afhængigt af den valgte spindelhastighed og den aktuelle spindeloverridefortolkning.

Spindle Stop

Spindlen stoppes igen med tasten "Spindle Stop".

- ELLER -

Jog


I "Spindel M-fkt." angives spindlens omdrejningsretning

"højre" eller "venstre".

Cycle Start


Spindlen roterer. Stop spindlen

Jog


Vælg i "Spindel M-fkt."

Cycle Start


Spindlen stopper.

Positioner spindel Spindelpositionen angives i grader.

Jog


Vælg "Spindel M-fkt." "Stop-pos.".

Indtastningsfeltet "Stop-Pos." åbnes Indtast den ønskede spindel-stopposition.

Spindelpositionen angives i grader.

Cycle Start

Med "Cycle Start" placeres spindlen i den ønskede position.

Med denne funktion kan spindlen positioneres til en bestemt vinkelstilling, f.eks. under et værktøjsskift. • Står spindlen stille positioneres til den korteste vej. • Drejer spindlen bibeholdes og positioneres den aktuelle

omdrejningsretning.


2


Ændring af spindelhastighed

%

Med spindel-overridekontakten indstilles den ønskede spindelhastighed. Der kan vælges 50 til 120% af den sidste gældende værdi.

- ELLER - (på operatørpanelet OP032S):

Spindle Dec. Spindle Inc.

Tryk på tasten "Spindle Dec." eller "Spindle Inc.".

Den programmerede spindelhastighed (svarer til 100%) forhøjes eller reduceres.

100%

Tryk på tasten "100%".

Spindelhastigheden sættes igen til den programmerede spindelhastighed.

2.9.5 Forskydning af akser

Akserne kan forskydes i den manuelle drift med inkrement- og aksetaster eller håndhjul. Under forskydningen via tastaturet bevæger den valgte akse sig med en fastlagt skridtbredde i den programmerede indstillingstilspænding.

Forskydning af akse via tastatur

Under den manuelle betjening køres den valgte akse hver gang en "aksetast" aktiveres med den fastlagte skridtbredde i den pågældende retning ved at bekræfte med inkrement-tasterne. Selve akserne kører med den programmerede indstillingstilspænding.

Fastlæg skridtbredder

1

... 10000

Tryk på tasterne [1], [10], ..., [10000], for at forskyde akserne med en fast skridtbredde (inkrement). Tallene på tasterne angiver bevægelsen i mikrometer eller mikro-inch. Eksempel: Ved en ønsket skridtbredde på 100 μm (= 0.1 mm) trykkes der på tasten "100".

- ELLER -

Jog

I den udvidede horisontale softkeyliste skiftes til modus "Maskine manuel".

Tryk på softkey'en "ShopM. indst".

Indstillingsmenuen åbnes.


2


I indtastningsfeltet "Variabelt skridtmål" indtastes den ønskede skridtbredde. Eksempel: Ved en ønsket skridtbredde på 500 μm (= 0.5 mm) indtastes 500.

VAR

Tryk på tasten "Inc Var".

Akserne forskydes med den fastlagte skridtbredde. Indstil

indstillingstilspænding I feltet "Indstillingstilspænding" indtastes den ønskede

tilspænding.

Akserne forskydes med den fastlagte tilspænding under indstillingen. Begrænsningen af den maks. tilspændingshastighed er fastlagt med en maskinparameter.

Forskyd akse X

...


+

Tryk på tasterne "+" eller "-".

For hvert tryk forskydes den valgte akse med den indstillede skridtbredde.

Tilspændings- og ilgangskorrekturafbrydere kan være aktive.

Der kan køres en eller flere akser for hvert valg (afhængigt af PLC-programmet)

• Efter at styringen er tilsluttet kan akserne bevæges hen til

maskinens grænseområde, da referencepunkterne endnu ikke er kørt. I den forbindelse kan grænseafbryderne udløses.

• Software-grænseafbryderen og arbejdsområdebegrænsningen er endnu ikke aktive!

• Tilspændingsfrigivelsen skal være aktiveret.

Kør akserne med håndhjulene

Følg maskinfabrikantens oplysninger vedrørende valg af håndhjulene og disses funktion.


2


2.9.6 Positionering af akser

I modus "Maskine manuel" kan akserne køres til en fastlagt position og på den måde aktivere enkle bearbejdninger.

Jog

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Position".

Med tasterne "Cursor oppe" og "Cursor nede" vælges den/de akse(r) der skal forskydes.

Vælg den/de akse(r) der skal forskydes og indtast destinationen.

I feltet "F" indtastes den ønskede tilspænding.

- ELLER - Ilgang

Tryk på softkey'en "Ilgang", hvis akserne skal forskydes i ilgang.

I feltet "F" angives ilgang.

Cycle Start


Akserne tilkøres til den fastlagte destination.

2.9.7 Drejning

En manuel drejning frigiver funktioner, som letter justering, udmåling og bearbejdning af arbejdsstykker med skrå flader.

Skal der fremstilles eller rettes en skrå flade, omregnes de ønskede

drejninger for arbejdsstykkekoordinatsystemet om geometriakserne (X, Y, Z) automatisk til drejeaksernes (A, B, C) egnede positioner. Under en manuel drejning kan maskinens drejeakser alternativt også programmeres direkte, hvormed der kan oprettes et tilsvarende koordinatsystem til disse drejeaksepositioner.

Ved aktiveret drejeniveau er funktionen "Nulpunkt arbejdsstykke" aktiv, men ikke funktionen "Måling værktøj".

I reset-tilstanden og efter power-on bibeholdes de drejede koordinater. Dvs. der kan f.eks. kun returneres i +Z-retning fra et skråt hul.



2


I det følgende forklares de vigtigste parameter til drejning: Frikørsel Før akserne drejes kan værktøjet køres hen til en mere sikker

frikørselsposition. Hvilke frikørsler der er til rådighed fastlægges under idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Frikørselsposition".


Advarsel

Frikørselspositionerne skal vælges således at der under en drejning ikke kan ske en kollision mellem værktøjet og arbejdsstykket.

Dreje-varianter Drejningen kan udføres aksevis eller direkte. • En aksevis drejning anvender koordinatsystemet for arbejdsstykket

(X, Y, Z). Koordinataksernes rækkefølge kan frit vælges. Drejningerne virker i den valgte rækkefølge. ShopMill beregner heraf rundaksernes (A, B, C) drejning.

• Under en direkte drejning angives rundaksernes ønskede positioner. ShopMill beregner heraf et egnet nyt koordinatsystem. Værktøjsaksen justeres i Z-retning. Den X- og Y-akse retning, der fremkommer heraf, kan udregnes med en forskydning af akserne.

Den pågældende positive omdrejningsretning ved de forskellige dreje-varianter kan ses af hjælpebillederne.

Retning Ved drejesystemer med 2 drejningsakser kan der nås et bestemt plan på to forskellige måder. I parameteren "Retning" kan der vælges mellem to forskellige positioner. +/- svarer herved til en drejningsakses større eller mindre værdi. Dette kan påvirke arbejdsrummet. For hvilken drejningsakse de to positioner kan vælges, fastlægges under idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Retning".


Kan den ene af de to positioner ikke nås af mekaniske årsager, vælges automatisk den anden position, uafhængigt af indstillingen i parameteren "Retning".

Fasthold værktøjsspids For at undgå kollisioner kan du med 5-akse transformationen (software-option) opretholde værktøjsspidsens position under drejningen. Denne funktion skal være frigivet under justeringen af "Drejning" i parameteren "Sporing VT".



2


Nulplan Funktionen "Drejning manuel" kan ikke kun anvendes til bearbejdning, men også til en justering for at udligne drejninger på arbejdsstykket under opspændingen (hoveddrejning).

Hvis der under justeringen af arbejdsstykket anvendes det netop drejede plan som referenceplan, skal dette plan fastlægges som nulplan.

Med "Sæt nulplan" gemmes det aktuelle drejeplan i den aktive nulpunktsforskydning som nulplan. I den forbindelse overskrives drejningerne i den aktive nulpunktsforskydning. Med "Slet nulplan" slettes nulplanet fra nulpunktsforskydningen. I den forbindelse nulstilles drejningerne i den aktive nulpunktsforskydning. Hele koordinatsystemet opretholdes ved "Sæt nulplan" og "Slet nulplan".

Til udmåling af et arbejdsstykke kan der også anvendes en manuel drejning sammen med "Planjustering".

Jog

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Drejning".

Indtast de ønskede værdier for parametrene.

Cycle Start


Cyklussen "Drejning" startes. Udgangs-

stilling Tryk på softkey'en "Udgangsstilling", hvis udgangsstillingen skal

genoprettes, dvs. værdierne skal nulstilles. Dette anvendes f.eks. til at dreje koordinatsystemet tilbage til udgangspositionen.

Sæt nulplan

Tryk på softkey'en "Sæt nulplan", hvis det aktuelle drejeplan som anvendes som nyt nulplan.

Slet nulplan

Tryk på softkey'en "Slet nulplan", hvis det aktuelle drejeplan skal slettes.

Teach-in rundakse

Tryk på softkey'en "Teach-in rundakse", hvis rundaksernes aktuelle positioner skal overtages under en direkte drejning.


2


Parameter Beskrivelse Enhed

TC Drejerecordens navn 0: Fjern H/V-hoved, deaktiver drejerecord Ingen indtastning: Ingen ændring af indstillet drejerecord

Frikørsel nej: Værktøjet trækkes ikke tilbage før drejningen Z: Værktøjsaksen køres til frikørselspositionen før drejningen Z, X, Y: Bearbejdningsakserne køres til frikørselspositionen før drejning Værkt. maks: Værktøjet trækkes tilbage til software-grænseafbryderen i værktøjsretningen Værkt. ink: Værktøjet trækkes inkrementalt tilbage i værktøjets retning med en fastlagt værdi

Drejeplan Drejning ny: Fastlæg nyt drejeplan Drejning additiv: Sæt drejeplanet på det sidste drejeplan

Dreje-varianter Aksevis: Drej koordinatsystemet aksevist Direkte: Positioner rundakserne direkte

X Aksevinkel (aksevis drejning) i aksernes rækkefølge Grader

Y Aksevinkel (aksevis drejning) kan med "Alternativ" Grader

Z Aksevinkel (aksevis drejning) ombyttes vilkårligt Grader

A Aksevinkel (direkte drejning) Grader

B Aksevinkel (direkte drejning) Grader

Retning Præference omdrejningsretning ved 2 alternativer +: større vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala -: mindre vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala

Fasthold værktøjsspids

Sporing: Værktøjsspidsens position opretholdes under drejningen Ingen ændring: Værktøjsspidsens position ændrer sig under drejningen


2


2.9.8 Planfræsning

Med denne cyklus kan et vilkårligt arbejdsstykke fræses plant. I den forbindelse bearbejdes der altid en firkantet flade. Yderligere informationer vedrørende cyklussen findes i kap. "Programmering - planfræsning".

Jog

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Planfræsning".

Tryk på de pågældende softkeys, for at angive arbejdsstykkets sidelige begrænsninger.

Placer cursoren i "Bearbejdning" og med tasten "Select" vælges bearbejdningstype (f.eks. skrubbearbejdning).

...

Placer cursoren i "Retning" og angiv bearbejdningsretningen.

Indtast alle yderligere parameter i inputmasken.

Se også oplysningerne vedrørende planfræsning i kap. "Programmering - planfræsning".

Tryk på softkey'en "OK", for at bekræfte indtastningerne.

Der vendes tilbage til programoversigten i det manuelle felt.

Eksempel på planfræsning i programoversigten

Cycle Start

Med tasten "Cycle Start" startes cyklussen "Planfræsning".


2


Funktionen "Repos" kan ikke anvendes under en planfræsning.

2.9.9 Indstillinger til den manuelle drift

Til den manuelle drift kan du centralt vælge maskinfunktioner og nulpunktsforskydninger og indstille måleenheden. Maskinfunktioner (M-funktioner) er funktioner, som maskinfabrikanten stiller ekstra til rådighed.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Aksepositionerne og bevægelsesparameter kan i manuel drift enten vises i "mm" eller "inch". Værktøjskorrekturer og nulpunktsforskydninger forbliver dog også i den oprindelige måleenhed, som maskinen er indstillet med (se kap. "Skift målesystem inch/metrisk“).

Vælg geartrin Har maskinen en gearkasse til spindlen, kan der vælges et geartrin.

Jog


Placer cursoren i feltet "Geartrin".

Vælg det ønskede geartrin (f.eks. "auto").

Geartrinet aktiveres næste gang der trykkes på tasten "Cycle Start". Vælg M-funktion

Jog


I parameterfeltet "Øvrig M-fkt." indtastes nummeret på den ønskede M-funktion. I en tabel fra maskinfabrikanten ses tildelingen mellem funktionens betydning og nummer.

M-funktionen aktiveres næste gang der trykkes på tasten "Cycle Start".

Vælg

nulpunktsforskydning

Jog


I feltet "Nulpktf." vælges den ønskede nulpunktsforskydning (f.eks. basis).

- ELLER -


2


Nulpunkt forsk.

Tryk på softkey'en "Nulpunktforsk.", for at åbne en nulpunktsforskydningsliste.

i manuel

Placer cursoren på det ønskede nulpunkt og tryk på softkey'en "i manuel".

Nulpunktsforskydningen aktiveres næste gang der trykkes på tasten "Cycle Start".

Indstil måleenhed Måleenhedens skift mellem mm/inch påvirker visningen af den målte

værdi samt vandringsparameteren. Indstillingen gælder for det manuelle område og bibeholdes indtil måleenheden igen omskiftes. Under automatisk drift tilsluttes altid den måleenhed, som er angivet i programhovedet.

Jog


I feltet "Måleenhed" vælges den ønskede måleenhed.

Måleenheden aktiveres i manuel drift næste gang der trykkes på tasten "Cycle Start".

Vælg værktøjsakse Har maskinen en drejelig hovedspindel, kan bearbejdningsniveauet

vælges i menuen "T, S, M" via "værktøjsaksens" udvalgsfelt.

Denne parameter er relevant for alle masker i det manuelle område, dvs. de viste parameter justeres i overensstemmelse hermed i forbindelse med planfræsning eller måling. Derudover tages der hensyn til værktøjskorrekturen under målingen af arbejdsstykket og værktøjet, afhængigt af niveauets indstilling.

Jog


I feltet "Værktøjsakse" vælges den ønskede akse.

Værktøjsaksen aktiveres i manuel drift næste gang der trykkes på tasten "Cycle Start".

Skal hovedspindlen drejes skal maskinfabrikantens oplysninger overholdes.


2


Ændring af indstillinger

Jog

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Udvidelse", for at udvide softkeylisten.


Menuen "ShopMill indstillinger" åbnes.

Returplanet I feltet "Returplan" indtastes den ønskede returposition over arbejdsstykket, som skal tilkøres i ilgang under en planfræsning i manuel drift.

Sikkerhedsafstand I feltet "Sikkerhedsafstand" angives den ønskede position, til hvilken der køres i ilgang. Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem værktøjets spids og arbejdsstykkets overflade. Når sikkerhedsafstanden er nået, startes den programmerede planfræsningcyklus i bearbejdningsfremføring.

Indstillingstilspænding I feltet "Indstillingstilspænding" indtastes tilspændingen, med hvilken akserne skal tilkøres i manuel drift.

Variabelt skridtmål I feltet "Variabelt skridtmål" indstilles den ønskede skridtbredde, når akserne i manuel drift ikke skal tilkøres med en fast, men med en variabel skridtbredde.

Tryk på softkey'en "Tilbage".

Menuvinduet ShopMill indstillinger lukkes. Indstillingerne gælder indtil værdierne ændres.

I et program foretages disse indstillinger altid i programhovedet.

2 01/2008 Betjening2.10 MDA-drift

2


2.10 MDA-drift I modus "MDA" (Manual Data Automatic) kan der oprettes og udføres

record-programmer i G-kode. Hertil indtastes målrettet de ønskede bevægelser med betjeningstastaturet i form af enkelte programrecords i styringen.

I programoversigten "MDA" vises positions-, tilspændings-, spindel-, værktøjsværdier samt indholdet af MDA-programmet.

Eksempel på et program i programoversigten "MDA"

MDA

Tryk på tasten "MDA".

I arbejdsvinduet indtastes den ønskede G-kode.

Start programmet

Cycle Start

Styringen starter de indtastede records når der trykkes på tasten "Cycle Start".

Slet programmet Slet

MDA-prog.

Programmer, der oprettes under MDA-driften, slettes automatisk efter komplet bearbejdning eller fjernes med softkey'en "Slet MDA-program".

2 Betjening 01/2008 2.11 Automatisk drift

2


2.11 Automatisk drift

Auto

I modus "Maskine auto" kan bearbejdningsprogrammernes startes og den aktive bearbejdning følges online på skærmen.

Forudsætninger for start • Styringens målesystem er allerede synkroniseret med maskinen (tilkørsel af referencepunkt).

• Det pågældende bearbejdningsprogram er allerede oprettet. • De nødvendige korrekturværdier er kontrolleret eller indtastet,

f.eks. nulpunktsforskydninger eller værktøjskorrekturer. • De nødvendige sikkerhedslåse er aktiveret.

Eksempel på programoversigten i "Maskine auto"

Arbejdsprogrammer, som er oprettet i ældre ShopMill-versioner, kan

også anvendes i de aktuelle arbejdsversioner. Blev et ældre program anvendt én gang af den seneste version, anses det som et program med den aktuelle arbejdsversion.

Derudover kan arbejdsprogrammer fra version 6.3 startes i ShopMill 6.2, hvis der tages hensyn til følgende: • Blev bearbejdningstypen "Sletbearbejdning kant" programmeret for

et kilespor i ShopMill 6.3, erstattes parameteren i ShopMill 6.2 med "Skrubbearbejdning".

• Funktionerne "Dybdeboring" og "Cirkelspor" der er programmeret i ShopMill 6.3 kan kun anvendes i ShopMill 6.2, hvis funktionernes parameter endnu en gang kontrolleres og bekræftes i ShopMill 6.2.

2 01/2008 Betjening2.11 Automatisk drift

2


Når et ShopMill-program af versionen 6.3 startes i ShopMill 6.2, anses det som et program af versionen 6.2.

2.11.1 Skift mellem displays "T, F, S", "G-funktioner" og "Hjælpefunktioner"

Ønsker du under bearbejdningen af et arbejdsstykke at få at vide, om f.eks. skæreradiuskorrekturen for øjeblikket er aktiv eller hvilken måleenhed der anvendes, åbnes displayet for G-funktionerne eller hjælpefunktionerne.

G-funktioner

Under "G-funktion" vises 16 forskellige G-grupper. Inden for en G-gruppe åbnes kun den G-funktion, der netop er aktiv i NCK.

Alternativt opstilles under "Alle G-funk." samtlige G-grupper med alle tilhørende G-funktioner.

Hjælpefunktioner Til hjælpefunktionerne hører de M- og H-funktioner, der er fastlagt af maskinfabrikanten, som overfører parameter til PLC og derfra udløser de reaktioner, som maskinfabrikanten har defineret.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Der vises maks. fem M-funktioner og tre H-funktioner.

Også når der startes et sekvensstyringsprogram kan du få vist de G-funktioner der netop er aktive i NCK, da ShopMill-funktionerne internt omsættes til G-koder.

G- funktion

Tryk under modus "Maskine manuel" eller "Maskine auto" på softkey'en "G-funktion".

I stedet for parametrene T, F og S vises nu de G-funktioner inden for en G-gruppe, der netop er aktive under bearbejdningen. Trykkes der endnu en gang på softkey'en "G-funktion", vises igen statusdisplayet "T, F, S"

- ELLER -

Alle G-funk.

Tryk på softkey'en "Alle G-funk.".

I stedet for parametrene T, F og S opstilles nu samtlige G-grupper med G-funktioner. Trykkes der endnu en gang på softkey'en "Alle G-funk.", vises igen statusdisplayet "T, F, S".

- ELLER -

Hjælpe-funktion

Tryk på softkey'en "Hjælpe-funktion".

I stedet for parameter T, F og S åbnes nu de hjælpefunktioner, der netop er aktive under bearbejdningen. Trykkes der endnu en gang på softkey'en "Hjælpe-funktion", vises igen statusdisplayet "T, F, S".


2


2.11.2 Vælg program til bearbejdning

-eller-

Tryk på softkey'en "Program" eller tasten "Programmanager".

Bibliotekets oversigt åbnes.

Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal vælges et program.

-eller-

Tryk på tasten "Input" eller "Cursor højre".

Programoversigten åbnes.

Placer cursoren på det ønskede program.

Start

Tryk på softkey'en "Start".

ShopMill skifter automatisk til modus "Maskine auto" og indlæser programmet. - ELLER -

-eller-



Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal vælges et program.

-eller-




-eller-


Det valgte program åbnes i betjeningsområdet "Program". Programmets arbejdsplan vises.

Placer cursoren på den programblok, fra hvilken programmet skal startes.


ShopMill skifter automatisk til modus "Maskine auto", indlæser programmet og udfører en bloksøgning til den markerede programblok(se kap. "Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt").


2


Vælges program første gang til bearbejdning og indeholder det cyklussen "Konturlomme", beregnes automatisk de enkelte oprømningstrin i konturlommen. Dette kan tage nogle sekunder alt efter konturens kompleksitet.

2.11.3 Start/stop/afbryd programmet

Her beskrives hvorledes programmer, som er indlæst i modus "Maskine auto", startes og stoppes eller hvordan de kan fortsættes efter en afbrydelse.

Er programmet indlæst i modus "Maskine auto" og er modus "Automatik" aktiveret på betjeningspanelet, kan programmet også startes, selvom et vilkårlig betjeningsområde er aktiveret og ikke står i modus "Maskine auto". Denne startmulighed skal aktiveres i en maskinparameter.


Forudsætning Der er ingen aktive alarmer. Programmet er valgt. Tilspændings-frigivelse aktiveret. Spindel-frigivelse aktiveret.

Start bearbejdning

Cycle Start


Programmet startes og kører fra start eller fra markeret programrecord.

Stop bearbejdning

Cycle Stop

Tryk på tasten "Cycle Stop".

Bearbejdningen stopper med det samme, enkelte programrecords afsluttes ikke. Ved næste start forsættes bearbejdningen fra det sted, hvorfra den blev stoppet.

Afbryd bearbejdning

Reset

Tryk på tasten "Reset".

Programmets bearbejdning afbrydes. Ved næste start begynder bearbejdningen forfra.


2


Start bearbejdning fra et betjeningsområde

Programmet er indlæst i modus "Maskine auto" og modus "Automatik" er aktiveret på betjeningspanelet.

Cycle Start


Programmet startes og bearbejdes fra start. Fladen for det forinden valgte betjeningsområde ses dog stadigvæk.

2.11.4 Afbryd program

Frikørsel fra kontur Efter en programafbrydelse ("NC-stop") i automatisk drift (f.eks. for at udføre en måling på arbejdsstykket og rette værktøjsslidværdierne eller efter et værktøjsbrud) kan værktøjet køres væk fra konturen i manuel drift "Maskine manuel". ShopMill gemmer i dette tilfælde koordinaterne for det afbrudte sted og viser i modus "Maskine manuel" aksernes kørte strækningsforskelle i vinduet for målte værdier som "Repos"-forskydning (repos = tilbage-positionering).

Fremgangsmåden ved maskinaksernes kørsel findes i kap. "Maskinaksernes kørsel".

Kør igen til kontur Med funktionen "Repos" kører værktøjet igen til arbejdsstykkets kontur efter at maskinakserne er kørt under en programafbrydelse i automatisk drift.

Jog


Kør akserne væk fra interruptet.

Repos

Tryk på tasten "Repos".

X ...


+


Der kan ikke køres forbi afbrydelsesstedet. Tilspændings-override er aktiv.

Advarsel

Ilgangsoverlapningstasten er aktiv. Ikke udlignede repos-forskydninger udlignes ved skift til automatik og efterfølgende start med tasten "Cycle Start" med programtilspænding og linearinterpolation.


2


2.11.5 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt

Hvis der kun skal udføres et bestemt afsnit af et program på maskinen, skal programmets bearbejdning ikke nødvendigvis startes fra starten, bearbejdningen kan også startes fra en bestemt programrecord eller tekst.

Det programpunkt, som bearbejdningen skal starte fra, betegnes som

"Mål". ShopMill skelner mellem 3 forskellige typer: • ShopMill-cyklus • Anden ShopMill-blok eller G-kode-blok • Vilkårlig tekst Ved måltypen "anden ShopMill-blok eller G-kode-blok" kan du igen angive målet på 3 forskellige måder: • Pladser cursoren på målblokken

Dette er den enkleste metode ved overskuelige programmer. • Vælg afbrydelsesstedet

Bearbejdningen fortsættes der hvor bearbejdningen forinden blev afbrudt. Dette er først og fremmest relevant ved store programmer med flere programniveauer.

• Angiv destinationen direkte Denne vandring er kun mulig, hvis du ved de nøjagtige data (programniveau, programnavn osv.) for destinationen.

Når målet er angivet beregner ShopMill derefter det nøjagtige startpunkt for programmets bearbejdning. Ved måltyperne "ShopMill-cyklus" og "vilkårlig tekst" sker beregningen altid på blokkens slutpunkt. Ved beregningen af startpunktet fra alle andre ShopMill-blokke samt G-kode-blokke kan der vælges mellem fire varianter.

1. Beregning på slutpunkt: Under bloksøgningen gennemfører ShopMill de samme beregninger som under programmets start. Programmet startes fra slutningen af målblokken eller fra den næste programmerede position for en målblok.

2. Uden beregning Under en bloksøgning foretager ShopMill ingen beregninger, dvs. beregningen springes over til målblokken. De styringsinterne parameter har den samme værdi som før bloksøgningen. Denne variant er kun til rådighed ved programmer, som alene består af G-kode-blokke.


2


3. Ekstern - uden beregning Denne variant udføres som beregning ved slutpunkt. Dog springes underprogrammerne, som indlæses via EXTCALL, over ved beregningen. Ligeledes springes beregningen over til målblokken ved G-kode-programmerne, som komplet startes fra eksterne drev (diskette-/netværksdrev). Hermed kan beregningen fremskyndes.

NB Modale funktioner, som ikke er indeholdt i den beregnede programdel, medtages ikke i den programdel der startes. Dvs. der bør vælges en målblok ved varianterne "Uden beregning" og "Ekstern – uden beregning", i hvilken alle informationer er indeholdt, der er nødvendige for bearbejdningen.

Indtast målet direkte I masken "Søgeindeks" indtastes målet direkte for måltypen "anden ShopMill-blok eller G-kode-blok". I masken er hver linie et programniveau. Antallet af niveauer, der forekommer i programmet, retter sig efter programmets forgreningsdybde. Det 1. niveau svarer altid til hovedprogrammet og alle yderligere niveauer svarer til underprogrammerne. Alt efter i hvilket programniveau målet er, skal målet indtastes i den pågældende linie i masken. Er målet for eksempel i underprogrammet, som indlæses direkte af hovedprogrammet, skal målet indtastes i det 2. programniveau. Målangivelsen skal altid være entydig. Dvs. at du også i det 1. programniveau (hovedprogram) skal indtaste et mål, hvis underprogrammet indlæses i hovedprogram på 2 forskellige steder.

Parametrene i masken "Søgeindeks" har følgende betydning: Programniveauets nummer

Program: Underprogrammet er gemt i NCK-primærlageret: Programnavn Eksempel: unterpr1 Underprogrammet er ikke gemt i NCK-primærlageret: Sti + programnavn Eksempel: c:\unterpr1 eller \\r1638\shopmill\unterpr1 (hovedprogrammets navn angives automatisk.) Ext: Filafslutning P: Gennemløbstæller (gennemløber en programdel flere gange, kan du indtaste gennemløbets nummer, hvorfra bearbejdningen skal fortsættes.)


2


Linie: Parameter afgives af ShopMill Type: " " Søgemålet medtages ikke i dette niveau N-nr. bloknummer mærke link tekst tegnkæde u-prg. underprogramkald linie linienummer Søgemål: Programpunktet, hvorfra bearbejdningen skal startes

Vælg ShopMill-cyklus

Indlæs et program i modus "Maskine auto" (se kap. "Vælg program til bearbejdning").

Placer cursoren på den ønskede målblok.

Start søgning

Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Start søgning".

Ved sammenkædede programrecords med flere teknologiblokke vælges den ønskede teknologiblok i vinduet "Søgning". Ved enkelte programrecords sker der ingen forespørgsel.

Tryk på softkey'en "Overtagelse".

Angiv nummeret for den ønskede startposition ved sammenkædede programrecords. Ved enkelte programrecords sker der ingen forespørgsel.


Cycle Start


ShopMill foretager alle nødvendige standardindstillinger.

Cycle Start

Tryk igen på tasten "Cycle Start".

Den nye startposition køres. Derefter bearbejdes arbejdsstykket fra starten af målblokken.

Reset

Med tasten "Reset" kan søgningen afbrydes.


2


Vælg anden ShopMill-blok eller G-kode-blok

Pladser cursoren på målblokken


Placer cursoren på den ønskede målblok.

Tryk på softkey'en "Bloksøgning".

Til slutpunkt ...

ekstern-uden ber.

Vælg en beregningstype.

Cycle Start



Cycle Start


Den nye startposition køres. Derefter bearbejdes programmet, alt efter beregningstypen, fra starten eller slutningen af målblokken.

Reset


Vælg afbrydelsessted Det er en forudsætning at programmets bearbejdning blev afbrudt

med tasten "Reset". (ShopMill markerer automatisk dette afbrydelsessted.)

Skift igen til modus "Maskine auto".

Søge- indeks

Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Søgeindeks".

Afbrydel-sessted

Tryk på softkey'en "Afbrydelsessted".

ShopMill indføjer det gemte afbrydelsessted som mål.

Til slutpunkt ...

ekstern-uden ber.


Cycle Start



Cycle Start



Reset



2


Indtast målet direkte Indlæs et program i modus "Maskine auto"

(se kap. "Vælg program til bearbejdning").

Søge- indeks

Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Søgeindeks".

Indtast det ønskede mål.

Til slutpunkt ...

ekstern - uden ber.


Cycle Start



Cycle Start



Reset


Søg vilkårlig tekst Indlæs et program i modus "Maskine auto"


Søgning

Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Søgning".

Indtast den tekst, som skal søges.

Angiv om søgningen skal starte fra programmets start eller fra den aktuelle cursorposition.

Søgning

Tryk på softkey'en "Søgning".

Programrecorden, i hvilken den søgte tekst forekommer, markeres.

Søg videre

Tryk på softkey'en "Søg videre", hvis søgningen skal forsættes.

Start søgning

Tryk på softkeys "Afbrydelse" og "Start søgning".

Ved sammenkædede programblokke med flere teknologiblokke vælges den ønskede teknologiblok i vinduet "Søgning" og derefter trykkes der på softkey'en "Overtagelse". Ved enkelte programrecords sker der ingen forespørgsel.


2


Ved sammenkædede programblokke indtastes nummeret for den ønskede startposition og der trykkes på softkey'en "Overtagelse". Ved enkelte programrecords sker der ingen forespørgsel.

Cycle Start



Cycle Start


Den nye startposition køres. Derefter bearbejdes arbejdsstykket fra starten af målblokken.

Reset


2.11.6 Påvirk kørslen af program

Skal det hidtil opnåede resultat kontrolleres under bearbejdningen af et arbejdsstykke, kan bearbejdningen stoppes ved specielt markerede positioner (programmeret stop). Inden for ShopMill-programmerne stoppes der på positionen "Returplan".

Hvis der derimod ikke skal udføres nogle bearbejdningsskridt, der er programmeret med G-kode ved hver programkørsel, skal disse blokke markeres separat (G-kode-blokke blændes væk). For ShopMill-blokke er dette ikke muligt.

Derudover kan du under bearbejdningen godkende DRF-forskydninger, dvs. forskydninger med håndhjulet. Denne funktion skal være indstillet af maskinfabrikanten.


Programmeret stop


Tryk på softkey'en "Prog. påv.".

Program. stop

Tryk på softkey'en "Program. stop".

Cycle Start


Programmet startes. Programkørslen stopper ved hver blok, ved hvilken der er defineret et "programmeret stop" (se kap. "Ekstra funktioner").


2


Cycle Start

Tryk hver gang igen på tasten "Cycle Start".

Programmets bearbejdning fortsættes.

Program. stop

Tryk igen på softkey'en "Program. stop", hvis bearbejdningen skal køre videre uden programmeret stop. (Softkey'en er igen deaktiveret.)

Blænd G-kode-blokke ud Indlæs et program i modus "Maskine auto"



Ud- blænding

Tryk på softkey'en "Udblænding".

Cycle Start


Programmet startes. G-kode-blokke, som begynder med tegnet "/" (skrå streg) før recordnummeret, udføres ikke.

Ud- blænding

Tryk igen på softkey'en "Udblænding", hvis de markerede G-kode-blokke igen skal udføres i forbindelse med næste bearbejdning. (Softkey'en er igen deaktiveret.)

Muliggør DRF-

forskydning Indlæs et program i modus "Maskine auto" (se kap. "Start/stop

bearbejdning").


DRF forskydning

Tryk på softkey'en "DRF-forskydning".

Cycle Start


Programmet startes. Forskydninger med håndhjulet påvirker bearbejdningen direkte.

DRF forskydning

Tryk igen på softkey'en "DRF-forskydning", hvis håndhjuls-forskydningerne ikke længere skal udføres under bearbejdningen. (Softkey'en er igen deaktiveret.)


2


2.11.7 Opdatering

I modus "Maskine auto" kan du opdatere teknologiske parameter (hjælpefunktioner, programmerbare anvisninger, etc.) i NCK-primærlageret. Derudover kan der indtastes og bearbejdes vilkårlige NC-blokke.

Med en opdatering ændres programmerne ikke i hovedprogrammets hukommelse.

Opdatering med

enkeltrecord


Single Block

Tryk på tasten "Single Block", for at starte programmet blok for blok.

Programmet stopper automatisk ved næste blokslut.

Tryk på softkey'en "Opdatering".

Vinduet "Opdatering" åbnes. Indtast den ønskede NC-blok, som skal startes.

Cycle Start


De indtastede blokke startes. Starten kan følges i vinduet "Opdatering".

Efter en "Opdatering" startes et underprogram med indholdet REPOSA, som kan forfølges.

Opdatering uden

enkeltrecord


Cycle Stop

Tryk på tasten "Cycle Stop", for at stoppe bearbejdningen af et program.

Tryk på softkey'en "Opdatering".

Vinduet "Opdatering" åbnes. Indtast den ønskede NC-blok, som skal startes.

Cycle Start



2


De indtastede blokke startes. Blokkenes start kan følges i vinduet "Opdatering".

Når de indtastede blokke er bearbejdet, kan du tilføje nye blokke.

Afbryd opdatering

Tryk på tasten "Tilbage", for at forlade "Opdateringen".

Vinduet lukkes. Herefter kan der skiftes modus. Trykkes der igen på "Cycle Start" kører det program, der var valgt før

opdateringen videre.

2.11.8 Test program

Hvis skal undgås en forkert bearbejdning af arbejdsstykket under programmets første kørsel på maskinen, kan programmet gennemtestes forinden, uden at maskinaksernes bevæges.

ShopMill kontrollerer programmet for følgende problemer med en test:

• Geometrisk uforenelighed • Manglende oplysninger • Programsammenkædninger og forgreninger, der ikke kan udføres • Brud på arbejdsrummet

Syntaksfejl registreres automatisk af ShopMill, når der indlæses et program i modus "Maskine auto".

Om ShopMill udfører hjælpefunktioner (M- og H-funktioner) under programtesten, er afhængigt af maskinfabrikantens indstillinger.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Under en programtest kan følgende funktioner anvendes: • Stop bearbejdningen med "programmeret stop" (se kap. "Påvirk

kørslen af program") • Grafisk visning på skærmen (se kap. "Opstilling før bearbejdning")


2




Program- test

Tryk på softkey'en "Program-test".

Cycle Start


Programmet testes, uden at maskinakserne tilkøres.

Program- test

Tryk igen på softkey'en "Program-test", hvis testtilstanden skal afsluttes efter programkørslen. (Softkey'en er igen deaktiveret.)

2.11.9 Opstilling før bearbejdning

I automatisk drift, med funktionen "Programtest", er der mulighed for at opstille et program grafisk før bearbejdningen, uden at maskinakserne bevæges.

Opstillingen er en software-option.

Den grafiske opstilling svarer til opstillingen af et arbejdsstykke, som bearbejdes med et cylindrisk værktøj.

Statusvisninger Statusdisplayet i grafikken indeholder følgende informationer: • Aktuelle aksekoordinater • Blok der for tiden er i bearbejdning • Bearbejdningstid (i timer/minutter/sekunder)

Bearbejdningstiden angiver tilnærmelsesvist den tid, som programmet kræver til bearbejdningen på maskinen (inkl. værktøjsskift). I forbindelse med afbrydelser stoppes tiden.

I modus "Maskine auto" vælges programmet.

Program-test

Testkørsel tilspænding

Tryk på softkeys "Prog. påv" og "Program test".

Tryk ligeledes på softkey'en "Testkørsel tilspænding".

Den programmerede tilspændingshastighed erstattes af en testkørselshastighed, der er fastlagt med en maskinparameter.

Tryk på softkey'en "Opstil.".


2


Cycle Start

Tryk på "Cycle Start", for at starte programmet.

Funktionerne vedrørende programstyring såsom "Cycle Stop", "Enkeltblok", "Tilspændings-override" osv. kan stadig anvendes.

Program-oversigt

Tryk på softkey'en "Programoversigt".

Der skiftes fra den grafiske visning "Opstilling" til programoversigten i automatisk drift. Registreringen af grafikdata kører stadig i baggrunden.

Der skiftes tilbage til det grafiske display, hvis der trykkes på en af de følgende softkeys:

Set ovenfra

Tryk på softkey'en "Set ovenfra".

- ELLER -

Tryk på softkey'en "Visning i 3 niveauer".

- ELLER -

Tryk på softkey'en "3D-visning (volumenmodel)".

Der vendes tilbage til grafikken fra programoversigten. Slet

billede Tryk på softkey'en "Slet billede".

Den grafiske visning af den hidtidige bearbejdning slettes. Bearbejdningens registrering fortsættes stadig.

Yderligere oplysninger vedrørende funktion og betjening findes i kap. "Simulering".


2


2.11.10 Opstilling under bearbejdning

Den aktive bearbejdning på værktøjsmaskinen kan samtidigt følges grafisk på styringens skærm.

Forudsætning Programtest og testkørseltilspænding må ikke være aktiveret. Opstillingen er en software-option.

Tryk på softkey'en "Opstil." og

Cycle Start

start programmet med "Cycle Start".

"Opstilling" kan tilsluttes til enhver tid under bearbejdningen.

Funktionernes forklaring under "Opstilling" findes i kap. "Opstilling før bearbejdning" og "Simulering".

2 01/2008 Betjening2.12 Indkøring af program

2


2.12 Indkøring af program

2.12.1 Enkeltrecord

Er funktionen aktiveret, afbrydes bearbejdningen efter hver blok, som udløser en funktion på maskinen (regneblokke medfører intet stop).

Standardindstilling Herved gælder som standardindstilling, • under boringen sammenfattes den samlede bearbejdningsproces

og • under lommefræsningen sammenfattes en planbearbejdning til en blok.

Vælg med softkey'en Enkelt- record fin

"Enkeltrecord fin" aktiv Er funktionen "Enkeltrecord fin" aktiveret, udføres hver eneste bortilspænding og hver enkel lommefræsningsbevægelse som en egen blok. Derudover stoppes bearbejdningen efter hvert konturelement for en kontur.

Vælg med softkey'en Enkelt- record fin

Enkeltrecord via betjeningspanelet

Single Block

Tasten "Single Block" aktiveres i modus "Maskine auto". Den giver mulighed for at bearbejde et program blokvist. Er der aktiveret en enkeltrecord, lyser LED'en på betjeningspanelet.

Er enkeltrecord-bearbejdningen aktiveret, • vises (i afbrydelsestilstanden) i kanaldriftsmeldingslinien teksten

"Stop: Blok i enkeltrecord afsluttet". • bearbejdes programmets aktuelle blok først når der trykkes på

tasten "Cycle Start", • stoppes bearbejdningen når en blok er bearbejdet, • kan den efterfølgende blok bearbejdes ved igen at trykke på tasten

"Cycle Start".

Deaktiver enkeltrecord

Single Block

Funktionen deaktiveres ved igen at trykke på tasten "Single Block".

2 Betjening 01/2008 2.12 Indkøring af program

2


2.12.2 Vis aktuel programblok

Hvis du ønsker nærmere informationer om aksepositionerne og vigtige G-funktioner under indkøringen eller under programmets bearbejdning, kan basisblokvisningen åbnes.

Basisblokvisningen kan anvendes både i testmodus og under den

faktiske bearbejdning af arbejdsstykket på maskinen. For den netop aktive programblok vises alle G-kode-kommandoer i vinduet "Basisblok", som udløser en funktion på maskinen: • Absolutte aksepositioner • G-funktioner for den første G-gruppe • Yderligere modale G-funktioner • Yderligere programmerede adresser • M-funktioner

Funktionen basisblokvisning skal være indstillet af maskinfabrikanten.



Basisblok

Tryk på softkey'en "Basisblok".

Single Block

Tryk på tasten "Single Block", hvis programmet skal bearbejdes blokvist.

Cycle Start

Start programmets bearbejdning.

I vinduet "Basisblok" vises de nøjagtige aksepositioner, modale G-funktioner osv. for den netop aktive programblok.

2 01/2008 Betjening2.12 Indkøring af program

2


2.12.3 Rediger program

Så snart styringen har registreret en syntaksfejl i programmet, standses bearbejdningen af programmet og syntaksfejlen vises i alarmlinien. I tilfælde af fejl (stop-tilstand) kan programmet korrigeres i programeditoren.

I modus "Maskine auto" vælges et program.

Programmet skal være i stop- eller reset tilstand.

Tryk på softkey'en "Prog. korr.".

Programeditoren åbnes.

Opstår der en fejl, er den forkerte blok markeret. Når der trykkes på tasten "Input" kan blokken korrigeres.

Tryk på softkey'en "Overtagelse", for at overtage korrekturen i det aktuelle program.

Forsæt bearbejdning

Cycle Start

Tryk på softkey'en "Start" og derefter på tasten "Cycle Start".

Programmets bearbejdning fortsættes.

• Cycle stop-tilstand: Kun blokke, som endnu ikke er bearbejdet eller indlæst af NCK,

kan ændres. • Reset-tilstand: Alle blokke kan ændres.

2 Betjening 01/2008 2.13 Bearbejdningstider

2


2.13 Bearbejdningstider For at du til enhver tid har et overblik over de vigtigste maskintider, har

ShopMill et statusvindue, som viser følgende driftstider.

Program Målingen af programmets forløb starter med et tryk på tasten "Cycle Start" og stopper med NC-stop eller med NC-reset. Startes et nyt program, starter tidsberegningen igen.

Ved aktiveret dvæletid, ved programforløb med programtest eller testkørseltilspænding er målingen stadig aktiv. Ved NC-stop eller en tilspændingsoverride = 0 stopper målingen.

Indlæst Med et programforløb ses hvor mange procent af det hentede program er indlæst. Displayet ses kun når et program eller et underprogram hentes med en EXTCALL-kommando eller når et program startes fra harddisken.

Arbejdsstykke Den aktuelle gentagelse samt det programmerede antal programgentagelser (f.eks. arbejdsstykke: 15/100) vises ved arbejds- og G-kode-programmer. Antallet ses ved arbejdsprogrammer, men kun hvis antallet af de programmerede gentagelser N er større end 1 (se kapitlet "Indtast styktal"). Fra en programmeret gentagelsesmængde på 100000 vises af pladsmæssige årsager kun den aktuelle programgentagelse (f.eks. arbejdsstykke: 15). Foreligger der ingen information om en aktuel programgentagelse, vises to streger (f.eks. arbejdsstykke: - -/100). Når programmet er startet står der 0 i tælleren for den aktuelle gentagelse.

Til arbejdsstykketællingen indtastes tallene for arbejdsstykkernes aktuelle og satte værdi som forindstillinger (se kapitel "Parametrering af styktal").

Klokkeslæt Det aktuelle klokkeslæt vises.

Dato Den aktuelle dato vises.

Maskine Maskinens arbejdstid viser forløbet siden sidste systemopstart.

Bearbejdning Bearbejdningstiden angiver den samlede bearbejdningstid for alle startede programmer siden sidste systemopstart.

2 01/2008 Betjening2.13 Bearbejdningstider

2


Udnyttelse Systemet udregner maskinens faktiske udnyttelse ud fra den målte bearbejdningstid og den aktuelle maskintid. Forholdet bearbejdningstid og maskintid vises i procent.

Hvilke bearbejdningstider der vises afhænger af maskinparameterens indstilling.


Jog Auto

Vælg modus "Maskine manuel" eller modus "Maskine auto".

Bearbejd-ningstider

Tryk på softkey'en "Bearbejdningstider".

T,F,S-vinduet ændres til vinduet "Bearbejdningstider". Trykkes der igen på softkey'en "Bearbejdningstider" vendes der tilbage til T,F,S-vinduet.

2 Betjening 01/2008 2.14 Indstillinger til den automatiske drift

2


2.14 Indstillinger til den automatiske drift Til en automatisk drift konfigureres forindstillingerne for følgende

funktioner:

• Kørslen af et program under automatik Til grafisk visning af et program kan testens tilspændingshastighed indtastes

• Arbejdsstykketæller Til tællingen af arbejdsstykker ved G-kode-programmer er der tællere, som viser antallet af nødvendige samt i alt producerede arbejdsstykker.

2.14.1 Fastlæg testkørseltilspænding

Før et arbejdsstykke bearbejdes testes programmet, uden at maskinens akser bevæges. For hurtigt at kunne registrere fejl i programmeringen kan du anvendes funktionen opstilling. Der kan anvendes en vilkårlig testkørseltilspænding (se kap. "Opstilling før arbejdsstykkets bearbejdning").

Tilspændingshastigheden kan ændres under driften.

Auto

Skift i modus "Maskine auto" til den udvidede horisontale softkeyliste.


Indtast den ønskede testkørselshastighed under "Testkørseltilspænding".

2 01/2008 Betjening2.14 Indstillinger til den automatiske drift

2


2.14.2 Parametrering af arbejdsstykketæller

Med "ShopMill indstillinger" kan du ændre tælleraktiveringen samt tidspunktet for nulstillingen. Visningen af de nødvendige og netop bearbejdede arbejdsstykker ses i vinduet for maskintiden (se kap. "Bearbejdningstider").

Antal arbejdsstykker

Auto

Skift i modus "Maskine auto" til den udvidede horisontale softkeyliste.


I feltet "Arbejdsstykke sat" indtastes antallet af nødvendige arbejdsstykker.

I "Arbejdsstykke faktisk" vises de arbejdsstykker der er dannet siden programmets start. Når det fastlagte antal arbejdsstykker er nået, nulstilles displayet for de aktuelle arbejdsstykker automatisk.

Valget af tælleren afhænger af maskinparameterens indstilling. Se hertil maskinfabrikantens oplysninger.

De satte og faktiske værdier til arbejdsstykketælleren kan også ændres under programmets forløb.

2 Betjening 01/2008 2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer

2


2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer ShopMill giver mulighed for en værktøjsstyring. Hertil er der følgende

lister • Værktøjsliste • Værktøjsslidliste • Magasinliste

I værktøjslisten eller i værktøjsslidlisten indtastes værktøjet, disses korrektur- og slidovervågningsdata. I magasinlisten registreres, hvilke magasinpladser der er spærret.

Værktøjslisten kan afhængigt af de pågældende krav sammensættes som følger,

• et værktøjsskift bestående af − en spindel uden dobbeltgriber − eller en spindel med dobbeltgriber

• mindst et værktøjsmagasin • og værktøj, som ikke hører til i et værktøjsmagasin.

Hvilken funktion værktøjsstyringen omfatter ses af maskinfabrikantens oplysninger. De forskellige lister kan tilpasses separat af maskinfabrikanten.

Værktøjsliste I værktøjslisten vises al værktøj og disses korrekturdata, som er gemt

i NCK som værktøjrecords, uafhængigt af om værktøjet er tildelt en magasinplads eller ej. Værktøjslisten giver et overblik over de mest almindelige værktøjstyper. Du kan tildele værktøjstyperne geometriskeeller teknologiske værktøjsdata. Der kan være flere eksemplarer af hvert værktøj, som kan bestykkes med forskellige korrekturdata for det isatte værktøj.

Alt efter værktøjstypen kræves der forskellige værktøjskorrekturdata.

2 01/2008 Betjening2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer

2


Fræser Planfræser

Vinkelhovedfræser

Bor Snipttap


2


3D-værktøj

3D-Taster

Værktøjet kan isættes og tages ud af et magasin via værktøjslisten. Under isætningen placeres værktøjet fra arbejdspladsen i en magasinplads. Under udtagningen fjernes værktøjet fra magasinet og placeres på en arbejdsplads. Isætning og udtagning af værktøjsmagasinet fastlægges i en maskinparameter.



2


VÆRKTØJVærktøjsliste

Type Værktøjsnavn

KANTTASTER

BOR_10

FRÆSER_8

BOR_15

BOR_20

FRÆSER_25

CENTR.VÆRKTØJ

FRÆSER_20

FRÆSER_KON_12

SÆNKEFR_KON_10

FRÆSER_30

Værktøjs-liste

Værktøjs-slid.

Maga-sin

Nulpunktforskyd.

R-para-meter

Sortering

Skær

Detaljer

Udlæsning

Sletværktøj

Måling afværktøj

SkærLængde

Eksempel på en værktøjsliste med variabel pladsbelægning

I grundbilledet for betjeningsområdet "Værktøj" vises den aktuelle værktøjsliste med følgende informationer:

Pl. Pladsnummer Det angiver identifikation af/symbol for:

• Spindelpladsen • Pladserne for griber 1 og griber 2 (gælder kun når der anvendes en

spindel med dobbeltgriber) • Magasinpladsnumrene

Findes der mere end et magasin, angives først pladsnummeret og derefter magasinnummeret i magasinet,

f.eks. 10/1 = pladsnummer 10 i magasin 1 5/2 = pladsnummer 5 i magasin 2 • Værktøj, som ikke er tildelt et magasin i værktøjslisten, ligger på en

arbejdsplads uden pladsnummer. På den måde kan selv værktøj styres, som ikke befinder sig i magasinet.


2


Type Værktøjstype Afhængigt af værktøjstypen (vist som symbol) frigives kun nogle bestemte værktøjskorrekturdata.

Værktøjsnavn Værktøjets identifikation sker med navnet og værktøjets duplonummer. Navnet kan indtastes som tekst eller nummer (se kap. "Ændring af værktøjsnavn").

DP Duplonummer for ekstra værktøj (reserveværktøj) Værktøjskorrekturdata (D-nr.) skær Værktøjskorrekturdata for det valgte skær på et værktøj (D-nr.).

Længde Værktøjslængde Denne værdi beregnes med funktionen "Måling værktøj" (se kap. "Mål værktøjet manuelt"). Måles værktøjet eksternt, kan den udregnede værdi indtastes her.

Radius eller ∅ Værktøjets radius eller diameter Diameteren kan også indtastes for fræse- og boreværktøj. Omstillingen fra radius til diameter sker med en maskinparameter.

Vinkel Værktøjsspidsens vinkel for et bor. Skal der under boringen dykkes ned til skaftet og ikke kun til værktøjsspidsen, tager styringen hensyn til borspidsens vinkel.

H Spalten H vises kun når der er indstillet ISO-sprog. Hvert H-nummer for et ISO-sprog-program skal tildeles en værktøjskorrekturrecord.

N Antal tænder på en fræser.

Stigning Gevindstigningen på en snittap i mm/O, in/O eller i gange/" eller MODUL, hvis inchsystemet er indstillet på maskinen.

Værktøjsspecifikke

funktioner

Spindlens omdrejningsretning

Tilførsel af kølevæske 1 og 2 kan tilsluttes og frakobles (f.eks. intern og ekstern afkøling)

VT spec. fkt 1...4 Yderligere værktøjsspecifikke funktioner som f.eks. ekstra tilførsel af kølevæske, overvågninger af hastighed, værktøjsbrud, osv.


Med softkey'en "Detaljer" vises for 3D-værktøjet også parametrene for rundingsradius eller vinklen på det koniske fræseværktøj.


2


For endeplanfræseren vises under "Detaljer" også yderradius og værktøjsvinkel, for vinkelhovedfræseren også længder og slidlængder.

Værktøjsslidliste

I værktøjsslidlisten kan værktøjsgeometrien (længde og radius/diameter) tilpasses den geometri, der opstår som følge af slid. Ligeledes kan der fastlægges følgende overvågninger for et værktøj. • Overvågning af den effektive driftstid (standtid) • Overvågning af antallet af værktøjsisætninger (styktal) • Overvågning af slid • Yderligere oplysninger om værktøjets tilstand (spær værktøj,

værktøj på fast plads, værktøj for stort)

VÆRKTØJVærktøjsslid.

Type Værktøjsnavn

KANTTASTER

BOR_10

FRÆSER_8BOR_15

BOR_20

FRÆSER_25CENTR.VÆRKTØJ

FRÆSER_20FRÆSER_KON_12

SÆNKEFR._KON_10

FRÆSER_30

Værktøjs-liste

Værktøjs-slid.

Maga-sin

Nulpunktforskyd.

R-para-meter

sortering

skær

SkærLængde

Varslingsgrænse

Varslings-grænse

Standtid

Eksempel på en værktøjsslidliste med variabel pladsbelægning

Værktøjsmagasin I magasinlisten opstilles magasinpladserne med værktøjet. Derudover angives om magasinpladsen er spærret (pladsspærring) og hvilke egenskaber (værktøjstilstand) værktøjet har.

Fast/variabel pladsbelægning

Det kan fastlægges med en maskinparameter om al værktøj skal have en variabel eller fast pladsbelægning i magasinet. Ved en variabel pladsbelægning placeres værktøjet efter et værktøjsskift på den nærmeste ledige plads i magasinet. Hvorimod værktøjet i et magasin med fast pladsbelægning altid sættes tilbage i dets faste plads.

Se maskinfabrikantens oplysninger vedrørende pladsbelægning i værktøjsmagasinet.


2


Grafisk opstilling af værktøj og magasinpladser

Udover en opstilling af værktøj kan værktøjet og magasinpladserne også vises i en dynamisk grafik. I den forbindelse vises værktøjet i henhold til listens rækkefølge med rigtige proportioner. Den grafiske visning kan aktiveres eller deaktiveres med tasten "Help". Den grafiske visning skal være indstillet af maskinfabrikanten.


Grafisk opstilling af værktøj og magasinpladser

For den grafiske visning gælder følgende: • Små fræsere og 3D-værktøj vises som skaftfræser, store som

valsefræser. • Er et værktøj for langt til opstillingen, vises den maksimalt mulige

længde. • Overstørrelse værktøj beskæres til venstre og til højre. • Værktøj, som ikke er i magasinet, vises uden værktøjsholder. • Spærret værktøj eller magasinpladser markeres som følger:

spærret værktøj:

spærret magasinplads:


2


• Til visningen af værktøjet anvendes dataene for de pågældende valgte skær. Er der ingen skær for et værktøj i den valgte visning, anvendes dataene for det første skær.

2.15.1 Anlæg et nyt værktøj

Værktøj og de tilhørende korrekturdata kan indtastes direkte i værktøjslisten eller de værktøjsdata der er uden for værktøjsstyringen kan indlæses (se kapitel "Gem/indlæs værktøj-/nulpunktsdata").

Skal et nyt værktøj indtastes direkte i værktøjslisten, har ShopMill en række gængse værktøjstyper til rådighed. Værktøjstypen fastlægger, hvilke geometridata der er nødvendige og hvordan disse beregnes. Der er følgende almindelige værktøjstyper til rådighed:

Mulige værktøjstyper

Monter det nye værktøj i spindlen.

..

Med "Menu select." skiftes betjeningsområdet og tryk på "Værkt. nulp.".

Værktøjslisten åbnes.

Placer cursoren på den plads i værktøjslisten, som værktøjet i spindlen har. Pladsen skal være fri i listen.

Nyt værktøj

Tryk på softkey'en "Nyt værktøj".

Fræser ...

3D-taster

Udvælg værktøjstypen med softkey'en.


2


Med softkey'en "Yderligere" er der yderligere værktøjstyper til rådighed.

Det nye værktøj oprettes og får automatisk navnet for den valgte værktøjstype.

Tildel værktøjet et entydigt navn.

Indtast værktøjets korrekturdata.

Til endeplanfræser, vinkelhovedfræser og 3D-værktøj skal der indtastes yderligere parameter ud over geometridata i værktøjslisten.

Detaljer

Tryk på softkey'en "Detaljer" og indtast de ekstra parameter. Softkey'en "Detaljer" er kun aktiv, når der er valgt et værktøj, for hvilket der skal gemmes ekstra oplysninger.

Ekstra parameter for vinkelhovedfræseren

For en vinkelhovedfræser aktiveres visningen af ekstra parameter til basislængden og værktøjsorienteringen via maskinparametre.


Aksebetegnelserne i detaljebilledet for vinkelhovedfræseren baseres på G17 som aktuel planindstilling.

Navn Ekstra parameter Vinkelhovedfræser Geometrilængde (længde X, længde Y,

længde Z) Slid (Δlængde X, Δlængde Y, Δlængde Z) Basislængde (længde X, længde Y, længde Z) Værktøjsretning (+X, -X, +Y, -Y, +Z, -Z eller Vektor X, vektor Y, vektor Z)

Endeplanfræser Yderdiameter, værktøjsvinkel

3D-værktøj

Type Navn Yderligere parameter 110 Cylindrisk sænkefræser - 111 Kuglehovedfræser Rundingsradius 121 Skaftfræser med hjørneafrunding Rundingsradius 155 Keglestubfræser Vinkel til konisk værktøj 156 Keglestubfræser med hjørneafrunding Rundingsradius, vinkel f. konisk værktøj 157 Konisk sænkefræser Vinkel til konisk værktøj .


2


2.15.2 Anlæg flere skær for hvert værktøj

Ved værktøj med flere skær får hvert skær en egen korrekturblok. For hvert værktøj kan der anlægges op til 9 skær.

Skærhuller er ikke tilladte, dvs. kræves der 3 skær til et værktøj, skal dette være skær 1 til 3.

Ved ISO-programmer (f.eks. ISO-sprog 1) skal der angives et

H-nummer. Dette svarer til en værktøjsblok.

Værktøj med flere skær anlægges først som oven over beskrevet i

værktøjslisten og korrekturdata for 1. skær indtastes.

Skær >

Nyt skær

Tryk derefter på softkeys "Skær" og "Nyt skær".

I stedet for indtastningsfelterne for det 1. skær vises nu korrekturdataindtastningsfelter for det 2. skær i værktøjslisten.

Indtast korrekturdata for 2. skær.

Gentag fremgangsmåden hvis der skal anlægges yderligere skærkorrekturdata.

Slet skær

Tryk på softkey'en "Slet skær", hvis skærkorrekturdata for et skær skal slettes. Kun data for skær med det højeste skærnummer kan slettes.

D-Nr +

D-Nr -

Med softkeys "D-Nr +" eller "D-Nr -" kan du få vist korrekturdataene for skæret med det nærmeste højere eller lavere skærnummer.


2


2.15.3 Ændring af værktøjsnavn

Et nyt værktøj, der anlægges i værktøjslisten, får automatisk navnet fra den valgte værktøjsgruppe. Denne betegnelse kan ændres efter behov, til • et værktøjsnavn, f.eks. "Planfræser_120mm" • eller et værktøjsnummer, f.eks. "1" . Værktøjets navn må højst være på 17 tegn. Der må anvendes bogstaver (undtagen specialtegn), tal, understregninger "_", punktummer "." og skrå streger "/".

2.15.4 Anlæg et ekstra værktøj

Et ekstra værktøj er et værktøj, som kan anvendes til den samme bearbejdning som et allerede eksisterende værktøj (anvendes f.eks. efter et værktøjsbrud).

Når der oprettes et nyt værktøj som ekstra værktøj skal der indtastes det samme navn som for et lignende værktøj.

Bekræft navnet med tasten "Input" og duplo-nummeret for det ekstra værktøj forhøjes automatisk med 1.

Rækkefølgen under isætning af et ekstra værktøj fastlægges med duplonummeret DP.

2.15.5 Manuelt værktøj

Manuelt værktøj er værktøj, som der bliver brug for under bearbejdningen og som kun er i værktøjslisten og ikke i værktøjsmagasinet. Det manuelle værktøj sættes manuelt i spindlen eller tages manuelt ud.

Funktionen "manuelt værktøj" skal være indstillet af maskinfabrikanten.



2


2.15.6 Værktøjskorrekturer

Hvorfor værktøjskorrekturer?

Under dannelsen af programmet skal der ikke tages hensyn til værktøjets diameter og længde. Arbejdsstykkets mål programmeres direkte, f.eks. efter en arbejdstegning. Når der fremstilles et arbejdsstykke styres værktøjets bevægelser afhængigt af den pågældende værktøjsgeometri, så den programmerede kontur kan fremstilles med ethvert isat værktøj.

Værktøjets vandring

Kontur

Styringen korrigerer vandringen

Værktøjets data indtastes separat i tabellerne "Værktøjsliste" og "Værktøjsslid". I programmet skal kun det nødvendige værktøj indlæses. Styringen indlæser de nødvendige korrekturdata under programbearbejdningen fra værktøjstabellerne og korrigerer værktøjsbanen individuelt for de forskellige værktøj.

korrigeret værktøjsbevægelse

programmeret kontur


2


Hvilke værktøjs- korrekturer findes der?

Et værktøjs korrekturmagasin indeholder • Værktøjstype

Typen bestemmer, hvilke værktøjsoplysninger der er nødvendige og hvorledes disse beregnes (f.eks. bor, centreringsværktøj, fræser).

• Samlet størrelse: Længde, radius, vinkel (bor) Disse består af flere komponenter (geometri, slid). Komponenterne beregnes af styringen til en samlet størrelse (f.eks. samlet længde, samlet radius). Det pågældende totale mål anvendes når korrekturmagasinet aktiveres.

Radius

Læng

de

Værktøjslængde-korrektur

Med denne værdi justeres længdeforskelle mellem det forskellige værktøj. Værktøjslængden er afstanden mellem referencepunktet for pladen til værktøjet og værktøjets spids. Den målte længde indtastes i værktøjslisten. Ud fra disse oplysninger og ud fra slidværdierne beregner styringen vandringerne i positioneringsretningen.


2


Værktøjsradius- korrektur

Konturen og værktøjets vandring er ikke de samme. Fræser- eller skærradiusmidtpunktet skal køre til konturen i samme afstand. I den forbindelse forskydes den programmerede værktøjsmidtpunkt-bane automatisk af styringen – afhængigt af radius og af bearbejd-ningsretning – således at skæret kører nøjagtigt langs med den ønskede kontur. Værktøjets radius skal indtastes i værktøjslisten. Styringen indlæser de nødvendige radier under programbearbejdningen og beregner værktøjets bane ud fra disse.

Ækvidistant

Korrekturværdier for eksempel fræser

FZ Længde i Z

Radius i X/Y

Y Længde i YRadius i Z/X

Længde i XRadius i Y/Z

X

F - Værktøjsholder-referencepunkt

radi

us

længde

Positioner. Geometri i plan

Korrekturværdier for eksempel bor Z Længde i Z

Y Længde i Y

Længde i XXF - Værktøjsholder-referencepunkt

Positioner. Geometri i plan

F

længde

F vinkel

radius

For det følgende værktøj anvendes der korrekturværdier til opstilling i simuleringen og programmeringsgrafikken:

• Bor: Vinkel og radius/diameter • Centreringsværktøj: Radius/diameter


2


2.15.7 Værktøjets ekstrafunktioner

I værktøjslisten er der mulighed for at tildele den pågældende værktøjstype yderligere funktioner.

Antal tænder N Under denne parameter angives antallet af tænder. Parameter N er afhængigt af værktøjet og kan kun anvendes til fræser-værktøj. Styringen udregner internt tilspændingen F, når tilspændingen indstilles til mm/tand i et program.

Under parameteren "Spindel" slår softkey'en "Alternativ" spindlens omdrejningsretning til (venstre/højre) og fra.

Spindlen drejer med uret.

Vælg med softkey'en

Spindlen drejer mod uret.

Spindlen stoppes.

Med parametrene "Kølevæske 1" og "Kølevæske 2" kan der startes en tilførsel af kølevæske til værktøjet, f.eks. til intern og ekstern afkøling.

Tilslut kølevæske:


Kølevæske ikke til:

Værktøjsspecifikke

funktioner Et værktøj kan have yderligere fire maskinspecifikke aktioner til rådighed. Med softkey'en "Alternativ" kan disse værktøjsspecifikke funktioner slås til eller fra. En værktøjsspecifik funktion kan f.eks. væreen 3. tilførsel af kølevæske eller en overvågning for værktøjsbrud.



2


2.15.8 Indtast værktøjssliddata

Værktøj, som anvendes over en længere tid, kan blive slidt. Dette slid kan måles og indtastes i værktøjsslidlisten. ShopMill tager så hensyn til disse data under værktøjslængde- eller radiuskorrektur beregningen. På den måde får du altid en ensartet præcision under bearbejdningen af arbejdsstykket.

Når der indtastes slidværdier, kontrollerer ShopMill, om værdierne

ikke overskrider en inkrementel eller absolut overgrænse. Den inkrementelle overgrænse giver den maksimale forskel mellem hidtidige og nye slidværdier. Den absolutte overgrænse giver den maksimale samlede værdi, som der kan indtastes. Overgrænserne er fastlagt med en maskinparameter.


I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en

"Værkt.slidl.".

VÆRKTØJVærktøjsslid.

Type Værktøjsnavn

KANTTASTER

BOR_10

FRÆSER_8BOR_15

BOR_20

FRÆSER_25CENTR.VÆRKTØJ


SÆNKEFR._KON_10

FRÆSER_30

Værktøjs-liste

Værktøjs-slid.

Maga-sin

Nulpunktforskyd.

R-para-meter

sortering

skær

SkærLængde

Varslingsgrænse

Varslings-grænse

Standtid

Eksempel på en værktøjsslidliste med variabel pladsbelægning

Placer cursoren på det værktøj, hvis sliddata skal indtastes.

Indtast differenceværdierne for længde (Δ længde X, Δ længde Z) og radius/diameter (Δ radius/Δ ∅) i de pågældende spalter.


2


De indtastede slidværdier lægges til radius, men trækkes fra værktøjets længde. Dvs. ved radius svarer en positiv differenceværdi til et tillæg (f.eks. til en senere sletbearbejdning).

2.15.9 Aktiver værktøjsovervågningen

Værktøjets anvendelsestid kan overvåges automatisk af ShopMill for at sikre en ensartet bearbejdningskvalitet.

Derudover kan værktøj, som ikke længere bruges, spærres, markeres som overstørrelse eller tildeles fast en magasinplads.

Værktøjsovervågningen aktiveres med en maskinparameter.


Standtid (T) Med standtiden T (time) overvåges et værktøjs anvendelsestid med bearbejdningsfremføring i minutter. Er den resterende standtid 0, spærres værktøjet. Værktøjet anvendes ikke under næste skift. Hvis er findes et ekstra værktøj (reserveværktøj) sættes dette i. Standtidsovervågningen afhænger af det valgte skær.

Styktal (C) Med styktal C (count) tælles antallet af værktøjsisætninger i spindlen. Værktøjet spærres også her når værdien har nået 0.

Slid (W) Med sliddet W (wear) kontrolleres slidparametrenes værdi Δ længde X, Δ længde Z eller Δ radius eller Δ ∅ i slidlisten. Værktøjet spærres også her når en af slidparametrene har nået værdien for sliddet W.

Slidovervågningen skal være indstillet af maskinfabrikanten.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Varslingsgrænse Varslingsgrænsen angiver standtid, styktal eller slid, ved hvilke der

afgives en første varsling. Værdien til afgivelse af en varsling når sliddet er nået, ses af differencen mellem det maksimale slid og den indtastede varslingsgrænse.

Spærret (G) Enkelte værktøj kan også spærres manuelt, hvis disse ikke længere skal bruges til bearbejdningen af arbejdsstykkerne.


2


Overstørrelse (U) Er værktøjet for stort optages halvdelen af magasinpladsen ved siden af (venstre og højre naboplads). Dvs. det næste værktøj kan så først placeres på den efterfølgende magasinplads. (Her kan der ligeledes stå et overstort værktøj.)

Fastpladskodet (P) Værktøjet kan tildeles en fast plads. Dvs. værktøjet sættes kun ind på den aktuelle magasinplads. Når værktøjet sættes tilbage placeres det igen på den gamle magasinplads.

Overvågning af

værktøjsanvendelse

I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en "Værkt.slidl.".

Placer cursoren på det værktøj, som skal overvåges.

I spalten "T/C" vælges den parameter, som skal overvåges (T = standtid, C = styktal, W = slid).

Indtast en varslingsgrænse for standtiden, styktallet eller for sliddet.

Indtast ligeledes den planlagte anvendelsestid for værktøjet, det planlagte antal færdige arbejdsstykker eller det maksimalt tilladte slid.

Når standtiden, styktallet eller sliddet nås, spærres værktøjet.

Indtast værktøjstilstande


"Værkt.slidl.".

Placer cursoren på et værktøj.

I det første felt i den sidste spalte vælges optionen "G", hvis værktøjet skal spærres til bearbejdningen.

-eller-

I det andet felt i den sidste spalte vælges optionen "U", hvis værktøjet skal spærres som overstørrelse.

-eller-

I det tredje felt i den sidste spalte vælges optionen "P", hvis værktøjet skal tildeles en fast magasinplads.

De indstillede værktøjsegenskaber er aktive med det samme.


2


2.15.10 Magasinliste

I magasinlisten opstilles alle magasinpladser. Her vises det om en magasinplads er fri, spærret eller optaget af et værktøj.

I spalten "Værkt.tilstand" kan du desuden se, om et værktøj er spærret (G), af overstørrelse (U) eller tilordnet en fast plads. Værktøjstilstandene kan ændres i værktøjsslidlisten (se kap. "Aktiver værktøjsovervågningen").

Er en magasinplads defekt eller overtager et overstort værktøj mere end halvdelen af pladsen ved siden af, kan magasinpladsen spærres, for at kode værktøjet til den faste plads. En spærret magasinplads kan ikke tildeles flere værktøjsdata.


"Magasin".

VÆRKTØJMagasin

Type Værktøjsnavn

KANTTASTER

BOR_10

FRÆSER_8

BOR_15

BOR_20

FRÆSER_25

CENTR.VÆRKTØJ


SÆNKEFR_KON_10

FRÆSER_20

Værktøjs-liste

Værktøjs-slid.

Maga-sin

Nulpunktforskyd.

R-para-meter

Spærring af magasinplads

Plads-spærring

Værktøjs-tilstand

Eksempel på et magasin med variabel belægning


2


Spærring af magasinplads Magasinpladserne kan reservere eller spærre værktøj f.eks. ved værktøj med overstørrelse.

Placer cursoren i spalten "Pladsspærring" på en tom magasinplads, som skal spærres.

Tryk på softkey'en "Alternativ", indtil der ses et "G" (= spærret) i feltet.

Pladsspærringen er herefter aktiv. Der kan så ikke sættes værktøj på denne plads.

Værktøjstilstand I spalten "Værkt.-tilstand" vises, hvilke egenskaber det aktive værktøj har: • G: Værktøj er spærret • U: Værktøj er for stort • P: Værktøj er på en fast plads

2.15.11 Slet værktøj

Værktøj kan slettes i værktøjslisten.

Med cursortasterne vælges det ønskede værktøj.

Slet værktøj

Tryk på softkey'en "Slet værktøj".

Bekræft med "Slet".

Værktøjsdata for det valgte værktøj slettes. Magasinpladsen, hvor værktøjet var, frigøres.

2.15.12 Ændring af værktøjstype

I værktøjslisten kan en værktøjstype ændres til en anden værktøjstype.

Med cursortasterne vælges det ønskede værktøj og cursoren placeres på indtastningsfeltet "Type".

Tryk på softkey'en "Alternativ", indtil den ønskede værktøjstype ses.

Indtastningsfelterne til den nye værktøjstype åbnes.


2


2.15.13 Hent et værktøj ind i magasinet eller tag det ud af magasinet

Værktøj, som du ikke har brug for i magasinet, kan tages ud. ShopMill gemmer værktøjsdataene automatisk i værktøjslisten uden for magasinet. Skal værktøjet på et senere tidspunkt igen anvendes, hentes værktøjet og dermed også værktøjsdataene tilbage til den pågældende magasinplads. Således behøver du ikke at indtaste de samme værktøjsdata flere gange.

Isætning eller udtagning af værktøj i/fra magasinpladser skal aktiveres

med en maskinparameter.


ShopMill foreslår under isætningen automatisk en tom plads, på hvilken værktøjet kan isættes. I hvilket magasin ShopMill først skal søge efter en tom plads, er gemt i en maskinparameter.


Derudover kan du under isætningen også selv direkte angive en tom magasinplads eller bestemme i hvilket magasin ShopMill skal søge efter en tom plads.

Har din maskine kun et magasin, skal du under isætningen kun angive det ønskede pladsnummer og ikke magasinnummeret.

Værktøjet kan også sættes direkte ind i spindlen eller tages ud heraf.

Isætning og udtagning kan spærres med en maskinparameter.


Hent et værktøj ind i magasinet

I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en "Værkt.liste".

Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind i magasinet (ved sortering efter numre sættes det ind til sidst i værktøjslisten).

Isætning

Tryk på softkey'en "Isætning".

Vinduet "Tomplads" åbnes. Feltet "Plads" er indstillet til nummeret for den første tomme magasinplads.


2


Tryk på softkey'en "OK", hvis værktøjet skal sættes ind på den foreslåede plads.

-eller-

Indtast det ønskede pladsnummer og tryk på softkey'en "OK". -eller-

Spindel

Tryk på softkeys "Spindel" og "OK", hvis værktøjet skal sættes ind i spindlen.

Værktøjet sættes i på den angivne magasinplads.

Der er mulighed for at lade værktøjet direkte i spindlen med funktionen"Isætning".


Søg efter en tom plads i magasinet og isæt værktøj


Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind i magasinet.

Isætning

Tryk på softkey'en "Isætning".


Indtast magasinnummeret og et "0" for pladsnummeret, hvis der skal søges efter en tom plads i et bestemt magasin.

-eller-

Indtast et "0" for magasinnummeret og pladsnummeret, hvis der skal søges efter en tom plads i alle magasiner.

Tryk på softkey'en "OK".

En tom plads bliver foreslået.




2


Tag enkelte værktøj ud af magasinet


Placer cursoren på det værktøj, som skal tages ud.

Udtagning

Tryk på softkey'en "Udtagning".

Værktøjet tages ud af magasinet.

Tag al værktøj ud af magasinet

I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en "Magasin".

Tag alle ud

Tryk på softkeys "Tag alle ud" og "Udtagning".

Al værktøj tages ud af magasinet.

Under en udtagning af al værktøj kan kantsøgeren (3D-taster og kanttaster) undtages af denne aktion.


Med softkey'en "Afbrydelse" kan du afbryde udtagningen til enhver tid. Det pågældende værktøj tages ud, derefter afbrydes udtagningen. Udtagningen afbrydes også hvis du forlader magasinlisten.

2.15.14 Omsæt værktøj

Værktøj kan omsættes i magasinerne eller også mellem forskellige magasiner. Dvs. værktøjet skal ikke først fjernes fra magasinet, for derefter at sætte det hen på en ny plads.

ShopMill foreslår automatisk en tom plads, til hvilken værktøjet kan

omsættes. I hvilket magasin ShopMill først skal søge efter en tom plads, er gemt i en maskinparameter.


Derudover kan du også selv direkte angive en tom magasinplads eller bestemme i hvilket magasin ShopMill skal søge efter en tom plads.

Har din maskine kun et magasin, skal du kun angive det ønskede pladsnummer og ikke magasinnummeret.


2


Vises der en spindelplads i værktøjslisten, kan du også direkte sætte et værktøj ind i spindlen eller tage det ud.


Angiv en tom plads


Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind på en anden magasinplads.

Omsæt

Tryk på softkey'en "Omsæt".


Tryk på softkey'en "OK", hvis værktøjet skal sættes ind på den foreslåede plads.

-eller-

Indtast det ønskede pladsnummer og tryk på softkey'en "OK".

-eller-

Spindel

Tryk på softkeys "Spindel" og "OK", hvis værktøjet skal sættes ind i spindlen.


Søg efter en tom plads


"Magasin".

Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind på en anden magasinplads.

Omsæt

Tryk på softkey'en "Omsæt".


Indtast magasinnummeret og et "0" for pladsnummeret, hvis der skal søges efter en tom plads i et bestemt magasin.

-eller-

Indtast et "0" for magasinnummeret og pladsnummeret, hvis der skal søges efter en tom plads i alle magasiner.


2



En tom plads bliver foreslået.



2.15.15 Positionering af magasin

Magasinpladserne kan positioneres direkte til isætningsstedet.

Positionering af

magasinplads


Placer cursoren på den magasinplads, på hvilken isætningsstedet skal positioneres.

Positio- nering

Tryk på softkey'en "Positionering".

Magasinpladsen positioneres til isætningsstedet.

2.15.16 Sortering af værktøj

Arbejder du med store eller flere magasiner, kan det være en hjælp, at få vist værktøjet sorteret efter forskellige kriterier. På den måde findes et bestemt værktøj hurtigere i listerne.

Værktøj kan sorteres i værktøjs- eller værktøjsslidlisten efter magasinbelægning, værktøjsnavn (alfabet), efter værktøjstype eller numerisk efter T-nummer. Under sorteringen efter magasinets belægning vises de tomme pladser i magasinet.


2


-eller-

I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en "Værkt.liste" eller "Værkt.slidl.".

"Værktøjslisten" eller "Værktøjsslidlisten" åbnes.

Tryk på softkey'en "Sortering".

Der åbnes en ny vertikal softkeyliste. efter

magasin eller efter navn eller efter type eller efter

T-nummer

Med softkey'en udvælges et kriterium, efter hvilket værktøjet skal sorteres.

Værktøjet ordnes og opstilles på ny.

2 Betjening 01/2008 2.16 Nulpunktsforskydninger

2


2.16 Nulpunktsforskydninger Visningen af den målte værdi for aksekoordinaterne er baseret efter

referencepunktkørsel på maskinens nulpunkt (M) for maskinkoordinatsystemet (MKS). Programmet til bearbejdning af arbejdsstykket baserer sig derimod på arbejdsstykkenulpunktet (W) fra arbejdsstykkekoordinatsystemet (AKS). Maskinens nulpunkt og arbejdsstykkenulpunktet skal ikke være det samme. Afhængigt af arten og opspændingen af arbejdsstykket kan afstanden mellem maskinens nulpunkt og arbejdsstykkenulpunktet variere. Der tages hensyn til denne nulpunktsforskydning under programbearbejdningen, som kan være sammensat af forskellige forskydninger.

Ved ShopMill baserer visningen af den målte værdi for positionerne sig på ENS-koordinatsystemet. Positionen for det aktive værktøj vises relativt i forhold til arbejdsstykkenulpunktet.

Forskydningerne adderes som følger:

Nulpunktsforskydninger

Hvis maskinens nulpunkt ikke er det samme som arbejdsstykkenulpunktet, findes der mindst en forskydning (basisforskydning eller en nulpunktsforskydning), i hvilken positionen for arbejdsstykkenulpunktet er gemt.

Basisforskydning Basisforskydningen er en nulpunktsforskydning, som altid er aktiv. Er der ikke defineret en basisforskydning, så er denne nul. Basisforskydningen fastlægges med "Nulpunkt arbejdsstykke" (se kap. "Mål arbejdsstykkenulpunkt") eller "Sæt NPF" (se kap. "Sæt ny positionsværdi").

2 01/2008 Betjening2.16 Nulpunktsforskydninger

2



Nulpunktsforskydninger (G54 til G57, G505 til G599) består hver især af en grov- og en finforskydning. Nulpunktsforskydningerne kan åbnes fra et vilkårligt arbejdsskridtprogram (grov- og finforskydning adderes i den forbindelse). I grovforskydningen kan f.eks. arbejdsstykkets nulpunkt gemmes. Og i finforskydningen kan der gemmes en forskydning, som der opstår under en opspænding af et nyt arbejdsstykke mellem det gamle og detnye arbejdsstykkenulpunkt.

Finforskydningerne skal indstilles af maskinfabrikanten.


Kapitlerne "Definition af nulpunktsforskydninger" og "Hent nulpunktsforskydninger" beskriver hvordan nulpunktforskydninger fastlægges og indlæses.

Koordinat- transformationer

Programmer altid kun koordinattransformationen for et bestemt arbejdsskridtprogram. Disse fastlægges af: • Forskydning • Rotation • Skalering • Spejling (se kap. "Definition af koordinattransformationer")

Samlet forskydning Den samlede forskydning ses af summen af alle forskydninger og koordinattransformationer.


2


2.16.1 Definition af nulpunktsforskydninger

Nulpunktsforskydningerne (grov og fin) indføres direkte i nulpunktsforskydningslisten.

Finforskydningerne skal indstilles af maskinfabrikanten. Antallet af mulige nulpunktsforskydninger er fastlagt med en

maskinparameter.


I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en "Nulp.forskyd.".

Nulpunktsforskydningslisten åbnes.

Placer cursoren på den grov- eller finforskydning, som skal defineres.

Indtast de ønskede koordinater for den pågældende akse. Med cursortasterne kan der skiftes mellem akserne.

-eller-

Sæt X ...

Sæt Z

Tryk på softkey'en "Sæt X", "Sæt Y" eller "Sæt Z", hvis positionsværdien for en akse skal overtages fra positionsvisningen for en grovforskydning.

-eller-

Sæt alle

Tryk på softkey'en "Sæt alle", hvis positionsværdierne for alle akser skal overtages fra positionsvisningen for en grovforskydning.

Den nye grovforskydning indstilles. I den forbindelse medtages også værdierne fra finforskydningen, som derefter slettes.

Slet NPF

Tryk på softkey'en "Slet NPF", hvis værdierne for grov- og finforskydningen skal slettes samtidigt.

Yderligere akser

Med softkey'en "Yderligere akser" kan der også vises to rundakser og disses forskydning fastlægges. Disse ekstra akser skal aktiveres via maskinparameteren.



2


2.16.2 Nulpunktsforskydningsliste

De enkelte nulpunktsforskydninger samt den samlede forskydning vises i nulpunktsforskydningslisten. Den netop aktive nulpunktsforskydning er vist med en grå baggrund. Derudover er de aktuelle aksepositioner i maskin- og arbejdsstykkekoordinatsystemet opstillet i nulpunktsforskydningslisten.

Nulpunktsforskydningsliste

Basisforskydning

Basisreference Koordinaterne for basisforskydningen vises. Disse kan ændres i denne liste.


NPF1 ... NPF3 Koordinaterne for de enkelte nulpunktsforskydninger (1. linie grovforskydning, 2. linie finforskydning) og vinklen vises, med hvilke koordinatsystemet evt. drejes om en akse. Disse data kan ændres i listen (se kap. "Definition af nulpunktsforskydninger").

Finforskydningerne skal indstilles af maskinfabrikanten.


Der kan vises yderligere nulpunktsforskydninger med tasten "Page Down".


2


Koordinat- transformationer

Program De aktive koordinater for transformationen "Forskydning" og den vinkel, der er indstillet i transformationen "Rotation", med hvilke koordinatsystemet drejes, vises. Værdierne kan ikke ændres her.

Målestok Den aktive målestoksfaktor for transformationen "Skalering" vises for den pågældende akse. Værdierne kan ikke ændres her.

Spejl Spejlaksen, som blev defineret via transformationen "Spejling", vises. Indstillingerne kan ikke ændres her.

Samlet forskydning

Samlet Den samlede forskydning fra basisforskydningen og alle aktive nulpunktsforskydninger og koordinattransformationer vises.

Yderligere akser

Med softkey'en "Yderligere akser" kan der også vises to rundakser og disses forskydning fastlægges. Disse ekstra akser skal aktiveres via maskinparameteren.


I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en "Nulp.forskyd.".



2


2.16.3 Vælg/fravælg nulpunktsforskydning i det manuelle felt

Jog


Vinduet "T,S,M" åbnes. Vælg nulpunktsforskydning

Placer cursoren på parameteren "Nulpkt." og tryk på softkey'en "Alternativ", indtil den ønskede nulpunktsforskydning ses.

Cycle Start


Den indstillede nulpunktsforskydning aktiveres. I vinduet "AKS" vises den aktive nulpunktsforskydning,

f. eks. De forskydningsværdier der er indtastet i menuen

"Nulpunktsforskydning" medtages i visningen af arbejdsstykkekoordinatsystemet AKS.

Deaktiver nulpunktsforskydning

Placer cursoren på parameteren "Nulpkt." og tryk på softkey'en "Alternativ", indtil "-" ses i feltet.

Cycle Start


Den aktive nulpunktsforskydning deaktiveres.

2 Betjening 01/2008 2.17 Skift til CNC-ISO-drift

2


2.17 Skift til CNC-ISO-drift

Når der trykkes på softkeys "CNC ISO" kan du skifte mellem ShopMill- og CNC-ISO-brugerfladen for SINUMERIK 840D/840Di/840 D sl.

Se maskinfabrikantens oplysninger.

Når softkey'en "CNC ISO" er aktiv, vises følgende grundbillede i CNC-ISO-brugerfladen:

CNC-ISO-brugerflade

ShopMill

Når der trykkes på softkey'en "ShopMill" vender programmet igen tilbage til ShopMill-brugerfladen.

Er du i CNC-ISO-brugerfladen, bedes du iagttage brugerdokumentationen for SINUMERIK 840D/840Di/840D sl.

2 01/2008 Betjening2.18 ShopMill Open (PCU 50.3)

2


2.18 ShopMill Open (PCU 50.3) Softwaren ShopMill findes til PCU 50.3 (HMI-Advanced) i eksemplet

ShopMill Open.

Ved ShopMill Open findes HMI-Advanced betjeningsområderne

"Service", "Diagnose", "Idriftsættelse" og "Parameter" (uden værktøjsstyring og nulpunktsforskydninger) direkte på den udvidede horisontale softkeyliste.

En mere nøjagtig beskrivelse af de integrerede HMI-Advanced betjeningsområder findes i: Litteratur: /BAD/, Manual HMI-Advanced SINUMERIK 840D/840Di/840D sl

Derudover kan nogle af de forskellige softkeys i grundmenulisten eller i den udvidede grundmenuliste være belagt med andre betjeningsområder af maskinfabrikanten.


2.19 Fjerndiagnose Styringen kan betjenes af en ekstern pc med en fjerndiagnose.

Forbindelsen mellem styringen og den eksterne pc kan f.eks. oprettes via et modem.

Fjern diagnose

Fjerndiagnosen aktiveres i CNC-ISO-brugerfladen i betjeningsområdet diagnose.

Funktionen fjerndiagnose er en software-option.

Yderligere informationer til temaet fjerndiagnose ses af: Litteratur: /FB/, Funktionsbeskrivelse Udvidelsesfunktioner, F3

2 Betjening 01/2008 2.19 Fjerndiagnose

2


Til notitser

3 01/2008 Programmering med ShopMill 3


Programmering med ShopMill 3.1 Programmeringens grundlag .................................................................................. 3-173

3.2 Programforløb ......................................................................................................... 3-176

3.3 Opret et arbejdsprogram......................................................................................... 3-177

3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne ....................................................................... 3-177 3.3.2 Programmering af nye blokke ................................................................................. 3-181 3.3.3 Ændring af programblokke...................................................................................... 3-183 3.3.4 Programeditor ......................................................................................................... 3-184 3.3.5 Indtast styktal .......................................................................................................... 3-187

3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed............................ 3-188

3.5 Fræsning af kontur.................................................................................................. 3-189 3.5.1 Visning af kontur ..................................................................................................... 3-192 3.5.2 Anlæg en ny kontur................................................................................................. 3-194 3.5.3 Opret konturelementer ............................................................................................ 3-196 3.5.4 Ændring af kontur ................................................................................................... 3-201 3.5.5 Eksempler på programmering i den frie konturprogrammering .............................. 3-203 3.5.6 Banefræsning.......................................................................................................... 3-207 3.5.7 Forboring af konturlomme....................................................................................... 3-210 3.5.8 Fræsning af konturlomme (skrubbearbejdning)...................................................... 3-213 3.5.9 Oprømning af restmateriale konturlomme .............................................................. 3-215 3.5.10 Sletbearbejdning af konturlomme ........................................................................... 3-217 3.5.11 Anfasning af konturlomme ...................................................................................... 3-219 3.5.12 Fræsning af konturtap (skrubbearbejdning)............................................................ 3-220 3.5.13 Oprømning af restmateriale konturtap .................................................................... 3-221 3.5.14 Sletbearbejdning af konturtap................................................................................. 3-223 3.5.15 Anfasning af konturtap ............................................................................................ 3-224

3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser............................................................... 3-225 3.6.1 Ret linie ................................................................................................................... 3-225 3.6.2 Cirkel med kendt midtpunkt .................................................................................... 3-227 3.6.3 Cirkel med kendt radius .......................................................................................... 3-228 3.6.4 Helix ........................................................................................................................ 3-229 3.6.5 Polære koordinater ................................................................................................. 3-230 3.6.6 Ret linie polær......................................................................................................... 3-231 3.6.7 Cirkel polær............................................................................................................. 3-232 3.6.8 Programmeringseksempler for polære koordinater ................................................ 3-233

3.7 Boring...................................................................................................................... 3-234 3.7.1 Centrering ............................................................................................................... 3-234 3.7.2 Boring og bearbejdning med rival ........................................................................... 3-235 3.7.3 Dybdeboring............................................................................................................ 3-236 3.7.4 Uddrejning............................................................................................................... 3-238 3.7.5 Gevindboring........................................................................................................... 3-239 3.7.6 Gevindfræsning....................................................................................................... 3-241 3.7.7 Boregevindfræsning................................................................................................ 3-245

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3


3.7.8 Positionering i vilkårlige positioner og med positionsmønster ................................3-247 3.7.9 Vilkårlige positioner .................................................................................................3-248 3.7.10 Positionsmønster linie .............................................................................................3-252 3.7.11 Positionsmønster gitter............................................................................................3-253 3.7.12 Positionsmønster ramme ........................................................................................3-254 3.7.13 Positionsmønster hel cirkel .....................................................................................3-256 3.7.14 Positionsmønster halvcirkel ....................................................................................3-258 3.7.15 Til- og udblænding af positioner..............................................................................3-260 3.7.16 Forhindring ..............................................................................................................3-261 3.7.17 Gentag positionerne................................................................................................3-263 3.7.18 Programmeringseksempler på boring.....................................................................3-264

3.8 Fræsning .................................................................................................................3-266 3.8.1 Planfræsning ...........................................................................................................3-266 3.8.2 Firkantlomme...........................................................................................................3-269 3.8.3 Cirkellomme ............................................................................................................3-273 3.8.4 Firkanttap ................................................................................................................3-276 3.8.5 Cirkeltap ..................................................................................................................3-279 3.8.6 Kilespor ...................................................................................................................3-281 3.8.7 Cirkelspor ................................................................................................................3-284 3.8.8 Åbent spor ...............................................................................................................3-287 3.8.9 Anvendelse af positionsmønster under fræsning....................................................3-292 3.8.10 Gravering.................................................................................................................3-295

3.9 Måling......................................................................................................................3-300 3.9.1 Mål arbejdsstykkenulpunkt......................................................................................3-300 3.9.2 Måling af værktøj.....................................................................................................3-302 3.9.3 Justering af måletaster ............................................................................................3-304

3.10 Forskellige funktioner ..............................................................................................3-305 3.10.1 Indlæs underprogram..............................................................................................3-305 3.10.2 Gentag programblokke............................................................................................3-307 3.10.3 Ændring i programindstillingerne ............................................................................3-309 3.10.4 Hent nulpunktsforskydninger...................................................................................3-309 3.10.5 Definition af koordinattransformationer ...................................................................3-311 3.10.6 Cylinderkappetransformation ..................................................................................3-314 3.10.7 Drejning ...................................................................................................................3-317 3.10.8 Ekstra funktioner .....................................................................................................3-323

3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet ...................................................................3-324

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.1 Programmeringens grundlag

3


3.1 Programmeringens grundlag Vigtigt ! Når der oprettes programmer til værktøjsmaskiner skal de

følgende forudsætninger overholdes ! Akser For fræsemaskiner betegnes de 3 hovedakser med X, Y og Z.

Som standard er akse Z værktøjsaksen. Målangivelse metrisk

eller inch Styringen kan bearbejde metriske og inch-målangivelser. Alt efter grundindstillingen fortolker styringen alle geometriske værdier som metriske eller inch-mål. Uafhængigt af grundindstillingen kan målangivelsen metrisk eller inch indstilles i programhovedet (definition af råemne). I dette kapitel er alle målangivelser metriske.

Absolutmålinput Ved absolutmålinput baserer målangivelsen sig på nulpunktet for

koordinatsystemet for den samlede forskydning. Inkrementalmålinput Ved inkrementalmålangivelsen svarer den programmerede talværdi til

bevægelsesinformationen for retningen. Fortegnet angiver bevægelsens retning.

Værktøj T Til enhver spåntagende bearbejdning skal der programmeres et

værktøj. Ved ShopMill-bearbejdningscykler er der allerede for hver parametermaske integreret et værktøjsvalg. Undtagen: Før programmeringen af enkle rette linier og cirkler skal der forinden vælges et værktøj. Værktøjsvalget er for en ret linie/en cirkel selvholdende (modal), dvs. følger der flere bearbejdningsskridt efter hinanden med det samme værktøj, skal der kun programmeres et værktøj for den 1. rette linie/cirkel.

Værktøjslængdekorrektur Værktøjslængdekorrekturer bliver aktive med det samme, så snart

værktøjet sættes i. Der kan tildeles forskellige værktøjsblokke til hvert værktøj med flere skær. Værktøjslængdekorrekturen for spindelværktøjet forbliver ligeledes aktivt også efter at programmet (RESET) startes.

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.1 Programmeringens grundlag

3


Værktøjsradiuskorrektur Værktøjsradiuskorrektur medregnes automatisk ved cykler, undtagen for banefræsning. For funktionerne "Banefræsning" og "Ret linie" kan der efter ønske bearbejdes med eller uden radiuskorrektur. For funktionen "Ret linie" er værktøjsradiuskorrekturen selvholdende (modal), dvs. den bliver ikke automatisk ophævet.

Radiuskorrektur til venstre for konturen

Radiuskorrektur til højre for konturen

Radiuskorrektur fra

Radiuskorrektur beholder indstillingen fra før Spindelhastighed Spindelhastigheden (S) angiver antallet af spindelomdrejninger i

minuttet. Indstillingen venstre-/højredrejende sker for ShopMill i værktøjslisten.

Programmering: I ShopMill skal spindelhastigheden indtastes, når der sættes et nyt værktøj i. Alternativt til spindelhastigheden kan også skærehastigheden (V) indtastes i m/min.

Spindelstart/spindelstop: Spindelstart sker direkte efter at værktøjet er sat i. Spindelstop sker under reset, programslut eller værktøjsskift.

Skærehastighed Periferihastigheden, med hvilken skæret bearbejder arbejdsstykket.

Skærehastigheden (V) angives i m/min.

Tilspænding

Skærehastighed

Skærehastighed

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.1 Programmeringens grundlag

3


Kørsel i ilgang Den programmerede bevægelse køres med den størst mulige hastighed til en ret linie uden at bearbejde arbejdsstykket. Ilgang er aktiv blokvis, dvs. skal den næste blok igen bevæges i ilgang, så skal der for tilspændingen (F) igen indtastes "Ilgang". Programmeres der ingen tilspænding og ingen ilgang, bevæges der automatisk med den sidst programmerede tilspændingsværdi (bearbejdningstilspænding).

Kørsel med tilspænding (bearbejdningsfremføring)

Værktøjet kører med den programmerede tilspænding F til en ret linie eller til en cirkel til det programmerede slutpunkt og bearbejder arbejdsstykket. Bearbejdningsfremføringen (F) indtastes i mm/min, mm/O eller i mm/tand. For fræsecykler omregnes tilspændingen automatisk både under et skift fra mm/min til mm/O og omvendt.

For fræsecykler baseres tilspændingen på fræsermidtpunktet under skrubbearbejdning. Det samme gælder under sletbearbejdningen, undtagen for konturer med indvendige kurver, der baserer tilspændingen sig på skæret (kontaktpunkt mellem fræser og arbejdsstykke).

Tilspænding i mm/tand Fræseren er et flerskærsværktøj; derfor skal der være en værdi, som

sikrer at hvert skær arbejder under de bedst mulige betingelser. Tilspændingen per tand svarer til den lineære bevægelse, som fræseren tilbagelægger under tandens indgreb. Tilspændingen per tand svarer også til bevægelsen for bordets tilspænding, som opstår under indgrebet af to skær, der følger efter hinanden.

Tilspænding/Tand

Tilspænding/Tand

Tilspænding

Tilspænding/Tand

8 Tænder

Fræserdiameter

Arbejdsstykkebredde

Tilspænding i mm/tand Bearbejdningsfremføringen er selvholdende (modal), dvs. skal der i en

ny bearbejdning igen være en bevægelse med den sidst programmerede tilspænding, skal der ikke foretages en ny tilspændingsindtastning. Det samme gælder også når der blev programmeret en ilgang ind imellem.

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.2 Programforløb

3


3.2 Programforløb Programmet er opdelt i 3 dele:

Programhoved, programblokke og programslut. Disse delområder danner sammen en arbejdsplan.

SHOPM ILL

KONTUR1

Oprømning T=1 2 F0 .1 / T S200m Z0 =0 Z1 =5 ink

Centrering T=centre. F20 0 / min S60 0O Ø3

Dybdeboring T=8 F200 / min S70m Z1 =10 ink

00 1 : Hul helcirkel Z0=0 X0=4 5 Y0=30 R32 NG

Firkantlomme T=4 F0 .2 / T S4 00O X0=6 0 Y0=8 0 Z0=0

Programslut

Kilespor T=9 F0 .1 / T S6 00O X0=3 0 Y0=8 0 Z0=0

Programhoved

Programblokke

Programslut

Programforløb

Programhoved Programhovedet indeholder dimensionerne for råemnet samt parameter, som virker for hele programmet, f.eks. • måleenhed i mm eller inch • værktøjsakse X, Y, eller Z • returplan, sikkerhedsafstand, bearbejdningsomdrejningsretning

Programblokke For at producere et emne, skal de forskellige bearbejdningstyper, bevægelser, maskinkommandoer osv. programmeres. Denne programmering foretages i programblokkene.

Firkantlomme T5 F2 00 / min S30 0O X0 =20 Y0=1 0 Z0 =-4

Teknologidata og positionsangivelser

Klartekst;Navnet på bearbejdningen

Recordnummer;genereres af styringen

Symbolviser, hvad der bearbejdes

Sammenkædede

bearbejdninger Styringen forbinder automatisk teknologiblokke og positionsblokke. Disse blokke er markeret med en rektangulær parentes, ved siden af bearbejdningssymbolet, fra sammenkædningens start til slutningen af kæden.

Centrering

Dybdeboring

Gevindskæring

0 01 : Hul helcirkel Blokkene N10 ... N25 er forbundet

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.3 Opret et arbejdsprogram

3


3.3 Opret et arbejdsprogram Til arbejdsprogrammer, som oprettes direkte på maskinen, kræves der

en software-option.

3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne Et nyt program oprettes i området "Program manager".


Pro-grammer

Ny >

ShopMill program

Programnavn indtastes

Indtast et programnavn. Programnavnet må maks. indeholde 24 tegn. Der må anvendes alle bogstaver (undtagen specialtegn), tal og understregninger (_). ShopMill erstatter automatisk små bogstaver med store bogstaver.

Tildelingen af "punkter" i programnavnet er ikke tilladt, da sådanne programmer ikke kan slettes igen.

Bekræft programnavnet med

softkey'en eller med tasten "Input"

Derefter åbnes masken til parametrering af "programhovedet".

Programhoved parametreres

Programhoved parametreres

De parameter, der er indtastet i programhovedet, gælder for hele programmet.

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne

3


Parameter til råemneindlæsning

• Nulpunktsforskydning (NPF), i hvilken nulpunktet for arbejdsstykket er gemt. Nulpunktsforskydningen kan vælges med softkey'en "Nulpunktforsk.." i værktøjslisten eller parameterens forindstilling slettes, hvis der ikke skal angives en nulpunktsforskydning.

• Fastlæggelse af programmets måleenhed [mm eller inch]. • Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 (X0, Y0, Z0):

Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 er referencepunktet for råemnets mål. Det skal indtastes absolut.

• Arbejdsstykkets hjørnepunkt 2 eller målafvigelser (X1, Y1, Z1 eller L, W, H): Arbejdsstykkets hjørnepunkt 2 ligger over for arbejdsstykkets hjørnepunkt 1. Den skal indtastes absolut. Målafvigelser er råemnets længde, bredde og højde.

Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 og 2 Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 og

målafvigelser

• Værktøjsakse: Værktøjslængden udlignes i den indstillede akse. • Returplan (RP) og sikkerhedsafstand (SC):

Planer over arbejdsstykket. Under bearbejdningen kører værktøjet i ilgang fra værktøjsskifte-punktet til returplanet og derefter til sikkerhedsafstanden. I denne højde skiftes der til bearbejdningsfremføringen. Når bearbejd-ningen er afsluttet, kører værktøjet i bearbejdningsfremføring fra arbejdsstykket til højden for sikkerhedsafstanden. Der køres i ilgang fra sikkerhedsafstanden til returplanet og videre til værktøjsskiftepunktet. Returplanet indtastes absolut. Sikkerhedsafstanden indtastes inkremental (uden fortegn).

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.3.1Anlæg nyt program; definer råemne

3


Returplan (RP) og sikkerhedsafstand (SC)

Sikkerhedsafstand ved forskellige højder for arbejdsstykket

• Bearbejdningsomdrejningsretning: Under bearbejdningen af en lomme, et kilespor eller en tap

kontrollerer ShopMill bearbejdningsomdrejningsretningen (medløb eller modløb) samt spindlens omdrejningsretning i værktøjslisten. Lommen bearbejdes derefter med uret eller mod uret.

medløb

modløb

Bearbejdning af lommer i medløb eller modløb under

spindlens omdrejningsretning mod højre

Under banefræsningen fastlægges bearbejdningsretningen af konturens programmerede retning.


3


• Returnering ved positionsmønstre: Under bearbejdningen med optimeret returnering bevæges værktøjet afhængigt af konturen med bearbejdningsfremføring med en sikkerhedsafstand (SC) over arbejdsstykket. Under returneringen til RP bevæges værktøjet efter bearbejdningen tilbage til returplanet og placeres ved den nye position. På denne måde forhindres en kollision med arbejdsstykkeforhindringerne under udtrækning og positionering af værktøjet, f.eks. under fremstillingen af boringer i lommer eller spor på forskellige niveauer og positioner.

Optimeret returnering Returnering til returplanet RP Gem parameter

Vælg med softkey'en De indtastede parameter gemmes. Derefter vises programmets

arbejdsplan.

Programslut ShopMill har automatisk defineret et programslut.


3


3.3.2 Programmering af nye blokke

Fremstil programblokke Blev der defineret et råemne, programmeres nu bearbejdning, tilspændinger og positioner i de enkelte programblokke. Hertil åbnes "Hjælpebilleder" til de enkelte arbejdsforløb.

Der er nok lagerplads til rådighed for et program.

Alt efter påkrævet lagerplads kan der dog kun programmeres et begrænset antal blokke.

• ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) Der kan maks. programmeres 1000 records med funktionen "Ret linie" eller maksimalt 600 records med funktionen "Lommefræsning".

• PCU 50.3 (HMI-Advanced) Der kan maks. programmeres 3500 records med funktionen "Ret linie" eller maksimalt 2100 records med funktionen "Lommefræsning".

Ved multiopspændinger kan et program nemt have flere

programblokke end det er tilladt. Afgives der en melding om at der er for mange blokke, sammenfattes bearbejdningerne med det samme værktøj i et underprogram. På den måde kan programmet åbnes og startes.

Henvisning Nye programmerede blokke indføjes altid efter den markerede blok. Før programhoved og efter programslut kan der ikke programmeres en blok.

Parameter-

indtastningsfelter

Tilspænding: Programmeres der ingen værdi (tomt felt) under tilspændingen (F), overtages den sidste, forinden programmerede tilspænding.

Tøm indtastningsfeltet: Med DEL-tasten (eller backspace-tasten) tømmes indtastningsfeltet, dvs. den programmerede værdi slettes.

Standardindstillede eller tomme parameterfelter: I allerede optagede felter skal der altid stå en post. Tømmes feltet, sessoftkey'en "Overtagelse" ikke længere!


3


Softkey'en "Alternativ" og toggle-tast: Står cursoren ved et indtastningsfelt med skiftemulighed, vises softkey'en "Alternativ" automatisk på den vertikale softkeyliste (se softkey'en "Alternativ" i kap. "Vigtige softkeys til betjening og programmering").

Skrubbearbejdning/sletbearbejdning: Hver cyklus kan programmeres med skrubbearbejdning eller sletbearbejdning. Skal der først skrubdrejes og derefter sletbearbejdes, skal cyklussen indlæses endnu en gang. De programmerede værdier forbliver i den forbindelse de samme. Ved nogle cykler tilbydes også skrubbearbejdning og sletbearbejdning som kompletbearbejdning, dvs. cyklussen skal kun indlæses én gang.

Tilkørsel til cyklus • Igangsætning af programmerede cykler med ShopMill − Værktøjet er over returplanet (RP): Positioneringen af værktøjet sker med ilgang i X/Y-planet og

derefter i Z-retning for returplanet (RP)

Tilkørsel til cyklus over returplanet − eller værktøjet er under returplanet (RP):


3


Positioneringen af værktøjet sker med ilgang først i Z-retningen for returplanet (RP) og derefter med ilgang i X/Y-planet

Tilkørsel til cyklus under returplanet • Værktøjsaksen kører med ilgang til sikkerhedsafstanden (SC)

• Derefter startes cyklusbearbejdningen med den programmerede bearbejdningsfremføring

• Efter bearbejdningen kører værktøjet med bearbejdningsfremføring til cyklusmidten i X/Y-plan og derefter med værktøjsaksen ud af arbejdsstykket indtil sikkerhedsafstanden er nået

• Derefter trækkes værktøjsaksen tilbage i ilgang til returplanet • Fra returplanet køres værktøjsskiftepunktet i ilgang

3.3.3 Ændring af programblokke

Parametrene i de programmerede ShopMill-blokke kan altid optimeres eller tilpasses nye situationer, f.eks. når tilspændingen skal forhøjes eller en position skal forskydes. I den forbindelse kan alle parameter ændres direkte i den pågældende parametermaske for samtlige programblokke.

Tryk på softkey'en "Program".


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal åbnes et program.

-eller-

Tryk på tasten "Cursor højre" eller "Input".

Nu vises alle programmer i dette bibliotek.

Vælg det program, som skal ændres.

-eller-

Tryk på tasten "Cursor højre" eller "Input".

Programmets arbejdsplan åbnes.

Placer cursoren på den ønskede programblok i arbejdsplanen.


3


Tryk på tasten "Cursor højre".

Parametermasken for den valgte programblok åbnes.

Indtast ændringerne.

-eller-

Tryk på softkey'en "Overtagelse" eller tasten "Cursor venstre".

Ændringerne overtages i programmet.

3.3.4 Programeditor

Hvis du ønsker at ændre rækkefølgen på programblokkene inden for et program, at slette programblokke eller kopiere programblokke fra et program til et andet, anvendes programeditoren.

Der er følgende funktioner i programeditoren:

• Markering Du kan markere flere programblokke samtidigt, for at f.eks. klippe disse ud eller kopiere dem senere.

• Kopiering/indføjning Programblokke kan kopieres og indføjes inden for et program eller mellem forskellige programmer.

• Klip Alle programblokke kan klippes ud og på den måde slettes. Programblokkene lagres dog i mellemlageret, så du kan indføje dem igen et andet sted.

• Søgning I et program kan der søges efter recordnumre eller en vilkårlig tegnfølge.

• Omdøbning I programeditoren kan en kontur omdøbes, f.eks. hvis konturen forinden er blevet kopieret.

• Nummerering Skal en ny eller kopieret programblok indføjes mellem to programblokke, tildeler ShopMill automatisk et nyt recordnummer. Dette recordnummer kan være højere end recordnummeret i den efterfølgende blok. Med funktionen "Nummerering" kan programblokkene gennemnummereres opstigende igen.


3


Åben programeditor Vælg et program.

Tryk på tasten "Udvidelse".

I den vertikale softkeyliste vises programeditorens softkeys.

Marker programblok

Placer cursoren i arbejdsplanen på den første eller sidste blok som skal markeres.

Markering

Tryk på softkey'en "Markering".

Med cursortasterne vælges alle yderligere programblokke, som skal markeres.

Programblokkene er markeret.

Kopier programblok

Marker den eller de ønskede programblokke i arbejdsplanen.

Kopiering

Tryk på softkey'en "Kopiering".

Programblokkene kopieres nu til mellemlageret.

Klip programblok ud

Marker den eller de ønskede programblokke i arbejdsplanen.

Klip

Tryk på softkey'en "Klip".

Programblokkene fjernes fra arbejdsplanen og gemmes i mellemlageret.

Indføj programblok

Kopier eller klip den eller de ønskede programblokke ud i arbejdsplanen.

Placer cursoren på den programblok, bag ved hvilken der skal indføjes en eller flere programblokke.

Indføjning

Tryk på softkey'en "Indføjning".

Programblokkene indføjes nu i programmets arbejdsplan.


3


Søgning

Søgning >


Indtast et recordnummer eller tekst.

Angiv om søgningen skal starte fra programmets start eller fra den aktuelle cursorposition.

Søgning


ShopMill gennemsøger programmet. Det fundne begreb markeres med cursoren.

Søg videre


Omdøb kontur

Placer cursoren på en kontur i arbejdsplanen.

Om- døb

Tryk på softkey'en "Omdøb".

Indtast det nye navn for konturen.


Konturens navn ændres og vises i arbejdsplanen.

Nummerer programblokke

Gennum- merering

Tryk på softkey'en "Gennummerering".

Programblokkene nummereres opstigen.

Luk programeditor

Tryk på softkey'en "Tilbage", for at lukke programeditoren.


3


3.3.5 Indtast styktal

Skal der fremstilles et bestemt antal af det samme arbejdsstykke, kan styktallet indtastes ved programslut. Skal programmet startes senere, gentages programmet så mange gange som det er programmeret til.

Åben recorden "Programslut", når der skal bearbejdes mere end

1 arbejdsstykke.

Indtast herefter antallet af arbejdsstykker, som der skal fremstilles.


Skal programmet startes senere, gentages programmet så mange gange som det er programmeret til.

uendelig

Skal programmet gentages uendeligt, trykkes der på softkey'en "uendelig". Med "Reset" kan programmet afbrydes igen.

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed

3


3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed Generelt Under programmeringen af cykler er værktøjet indeholdt i masken.

Under programmeringen af en ret linie eller en cirkelbue skal værktøjet udvælges forinden.

Vælg med softkey'en: Værktøj

Programmering

af et værktøj (T) Vælg parameterfeltet "T". ShopMill giver forskellige muligheder for at indtaste et værktøj:

1. Mulighed: Indtast navnet eller nummeret på værktøjet med tastaturet.

2. Mulighed: Tryk på områdetasten "Tool, Offset", vælg værktøjet med piltasterne og tryk på softkey'en I program .

Værktøjet overtages i parameterfeltet. Skær (D) For hvert programmeret værktøj kan det vælges eller angives med

hvilke skærkorrekturværdier D der skal bearbejdes. Korrekturerne er markeret i værktøjslisten. Ved forskelligt værktøj (tapsænker med styretap trinbor osv.) skal det rigtige skærnummer D programmeres, ellers er der risiko for kollision (se også kap. "Eksempler på programmering under boring" og "Værktøj og værktøjskorrekturer").

Spindelhastighed (S) eller

skærehastighed (V) I ShopMill kan enten spindelhastigheden (S) eller skærehastigheden (V) programmeres. Skift mellem disse sker med tasten "Alternativ". Ved fræsecyklerne omregnes automatisk spindelhastigheden til skærehastigheden og omvendt. • Spindelhastighed og skærehastighed er aktive indtil der

programmeres et nyt værktøj. • Spindelhastigheden programmeres i O/min. • Skærehastigheden programmeres i m/min • Et værktøjs omdrejningsretning kan indstilles i værktøjslisten.

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.5 Fræsning af kontur

3


Tillæg (DR) I dette parameter-indtastningsfelt kan der programmeres et tillæg for værktøjsradius. Under konturens bearbejdning forbliver der et slettillæg tilovers (se også kap. "Værktøj og værktøjskorrekturer"). Parameteren DR er aktiv indtil der programmeres en ShopMill-cyklus (boring, fræsning, konturfræsning).

Eksempel På en vilkårlig kontur bør der være 0.5 mm slettillæg tilbage. DR skal programmeres med 0.5 mm. Ved DR=0 fræses den programmerede kontur uden slettillæg.

3.5 Fræsning af kontur Skal der fræses en enkelt eller kompleks kontur, skal du anvende

funktionen "Konturfræsning". Du kan fastlægge åbnede konturer eller lukkede konturer (lommer, øer, tappe) og bearbejde disse med banefræsning eller fræsecykler.

En kontur er sammensat af enkelte konturelementer, hvorved mindst

to og maksimalt 250 elementer udgør en defineret kontur. Derudover kan du programmere faser, radier eller tangentiale overgange mellem konturelementerne.

Den integrerede konturberegning beregner skæringspunkterne for de enkelte konturelementer under hensyntagen til de geometriske sammenhænge og giver mulighed for en indtastning af ikke tilstrækkeligt udmålte elementer.

Under konturfræsningen skal konturens geometri programmeres først og derefter teknologien. Enten kan du arbejde med vilkårlige konturer med banefræsning, oprømme lommer med/uden øer eller frirømme tappe.

Vilkårlige konturer Bearbejdningen af vilkårlige åbne eller lukkede konturer programmeres normalt som følger:

1. Indtast kontur Konturen er sammensat af forskellige konturelementer, der følger efter hinanden.

2. Banefræsning (skrubbearbejdning) Konturen bearbejdes under hensyntagen til forskellige til- og frakørselsstrategier.

3. Banefræsning (sletbearbejdning) Er der programmeret et slettillæg til skrubbearbejdningen, bearbejdes konturen igen.

4. Banefræsning (anfasning) Skal der bearbejdes en kantbrydning, affases arbejdsstykket med et specielt værktøj.

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.5 Fræsning af kontur

3


Konturer til lommer eller øer

Konturer til lommer eller øer skal være lukkede, dvs. konturens start- og slutpunkt er det samme. Der kan også fræses lommer, som indeni indeholder en eller flere øer. Øerne må kun ligge delvist uden for lommen eller overlappe hinanden. Den først indtastede kontur fortolker ShopMill som lommekontur, alle yderligere som øer.

Bearbejdningen af konturlommer med øer programmeres f.eks. som følger:

1. Indtast lommens kontur Konturlommen er sammensat af forskellige konturelementer, der følger efter hinanden.

2. Indtast øens kontur Øens kontur indtastes efter konturlommen.

3. Centrer forboring af konturlomme Skal en konturlomme forbores, skal forboringen først centreres, for at forhindre at boret glider.

4. Forboring af konturlomme Skal der under oprømningen af konturlommer dykkes lodret ned og har du ingen fræser med endeskær, kan lommen forbores.

5. Oprømning af konturlomme med ø (skrubbearbejdning) Konturlomme med ø oprømmes under hensyntagen til forskellige neddykstrategier.

6. Oprømning af restmateriale (skrubbearbejdning) ShopMill registrerer automatisk restmateriale under oprømningen af lommen. Med et egnet værktøj kan dette oprømmes, uden at hele lommen skal bearbejdes igen.

7. Sletbearbejdning af konturlomme med ø (sletbearbejdning kant/bund) Er der for skrubbearbejdningen programmeret et slettillæg for kanten/bunden, bearbejdes lommekanten/-bunden én gang til.


3


Alle bearbejdningsskridt sammenfattes i arbejdsplanen med kantet parentes på konturfræsningen.

Eksempel: Oprømning af konturlomme

Konturer til tap

Konturer til tappene skal være lukkede, dvs. konturens start- og slutpunkt er det samme. Der kan defineres flere tappe, som også kan overlappe hinanden. Den først indtastede kontur fortolker ShopMill som råemnekontur, alle yderligere som tappe.

Bearbejdningen af konturtappe programmeres f.eks. som følger:

1. Indtast råemnets kontur Råemnekonturen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke er materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Mellem råemne- og tapkontur fjernes materialet.

2. Indtast tappens kontur Tappens kontur indtastes efter råemnekonturen.

3. Frirømning af konturtap (skrubbearbejdning) Konturtappen rømmes fri.

4. Oprømning af restmateriale (skrubbearbejdning) ShopMill registrerer under fræsning af en tap automatisk restmateriale. Med et egnet værktøj kan dette oprømmes, uden at hele tappen skal bearbejdes igen.

5. Sletbearbejdning af konturtap (sletbearbejdning kant/bund) Er der under skrubbearbejdningen programmeret et slettillæg, bearbejdes tapkanten/-bunden igen.


3


3.5.1 Visning af kontur

ShopMill viser en kontur i arbejdsplanen som en programblok. Åbnes denne blok, opstilles de enkelte konturelementer med symboler og som streggrafik.

Symbolvisning De enkelte konturelementer for konturen vises i den indtastede

rækkefølge med symboler ved siden af grafikvinduet.

Konturelement Symbol Betydning

Startpunkt Konturens startpunkt

Ret linie opefter Ret linie nedefter

Ret linie i 90°-raster Ret linie i 90°-raster

Ret linie mod venstre Ret linie mod højre

Ret linie i 90°-raster Ret linie i 90°-raster

Ret linie vilkårlig

Ret linie med vilkårlig stigning

Cirkelbue mod højre Cirkelbue mod venstre

Cirkel Cirkel

Pol

Ret linie diagonal eller cirkel i polære koordinater

Konturslut END Slut på konturbeskrivelsen


3


Symbolernes forskellige farver informerer om deres status:

Forgrund Baggrund Betydning - rød Cursor på nyt element sort rød Cursor på aktuelt element sort hvid Normalt element rød hvid Elementet medtages ikke for tiden

(elementet medtages først, når det vælges med cursoren)

Grafisk visning Synkront med fortløbende indtastning af konturelementer vises

forløbet i grafikvinduet for konturprogrammeringen i en streggrafik.

Grafisk visning af konturen under konturfræsning

Det oprettede konturelement kan have forskellige linier og farver: • sort: programmeret kontur • orange: aktuelt konturelement • grøn streget: alternativt emne • blå punkteret: delbestemt emne

Koordinatsystemets skalering tilpasser sig ændringerne i hele konturen.

Koordinatsystemets position vises i grafikvinduet.


3


3.5.2 Anlæg en ny kontur

For hver kontur, som skal fræses, skal der anlægges en selvstændig kontur.

Konturerne gemmes til sidst i programmet.

Skal der anlægges en ny kontur, begyndes der med et startpunkt. ShopMill definerer så automatisk konturslut.

Ændres værktøjsaksen, tilpasser ShopMill automatisk de tilhørende startpunktakser.

Til startpunktet kan der indtastes vilkårlige ekstra kommandoer (maks. 40 tegn) i form af en G-kode.

Ekstra kommandoer Med yderligere G-kode-kommandoer kan der f.eks. programmeres tilspændinger og M-kommandoer. Dog må de ekstra kommandoer ikke kollidere med konturens genererede G-kode. Anvend derfor ikke G-kode-kommandoer af gruppen 1 (G0, G1, G2, G3), ingen koordinater i planet og ingen G-kode-kommandoer, som kræver en egen blok.

Skal der anlægges en kontur, som ligner en allerede eksisterende, kan den gamle kontur kopieres eller omdøbes eller der foretages kun en ændring af udvalgte konturelementer. Hvis du derimod igen vil anvende en identisk kontur et andet sted i programmet, må kopien ikke omdøbes. Ændringer i den ene kontur overtages automatisk i andre konturer med samme navn.

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Ny kontur".

Ny kontur >

Indtast et navn for den nye kontur. Konturnavnet skal være entydigt.


Inputmasken til konturens startpunkt åbnes. Her kan koordinaterne angives kartesisk eller polær.

Startpunkt kartesisk Indtast konturens startpunkt.

Indtast evt. ekstra kommandoer i form af en G-kode.


Indtast de enkelte konturelementer (se kap. "Opret konturelementer").


3


Startpunkt polær Pol

Tryk på softkey'en "Pol".

Indtast polpositionen med kartesiske koordinater.

Indtast konturens startpunkt i polære koordinater.

Indtast evt. ekstra kommandoer i form af en G-kode.


Indtast de enkelte konturelementer (se kap. "Opret konturelementer").


Værktøjs-akse Vælges værktøjsakse som Z, er startpunktet/polen i X / Y Vælges værktøjsakse som X, er startpunktet/polen i Y / Z Vælges værktøjsakse som Y, er startpunktet/polen i X / Z Koordinaterne ændrer sig også ved konturelementerne

X Y

kartesisk: Startpunkt i X-retning (abs.) Startpunkt i Y-retning (abs.)

mm mm

X Y L1 ϕ1

polær: Position pol i X-retning (abs.) Position pol i Y-retning (abs.) Afstand mellem pol og startpunkt for konturen (abs) Polarvinkel mellem pol og startpunkt for konturen (abs)

mm mm mm Grader

Ekstra kommando

Ekstra G-kode-kommandoer; se ovenover.


3


3.5.3 Opret konturelementer

Efter at en ny kontur er anlagt og startpunktet er fastlagt, defineres de enkelte konturelementer, ud fra hvilke konturen er sammensat.

Følgende konturelementer er til rådighed til definitionen af en kontur:

• Ret linie horisontal

• Ret linie vertikal

• Ret linie diagonal

• Cirkel / cirkelbue

For hvert konturelement udfyldes en parametermaske. Koordinaterne for en horisontal eller vertikal ret linie indtastes kartesisk, ved konturelementerne ret linie diagonal og cirkel/cirkelbue kan der derimod vælges mellem kartesiske og polære koordinater. Indtastes polære koordinater, skal polen fastlægges forinden. Er der allerede defineret en pol for startpunktet, kan de polære koordinater også basere sig på denne pol. Dvs. i dette tilfælde skal der ikke defineres en yderligere pol.

Cylinderkappe-transformation

Ved konturer (f.eks. noter) på cylindre angives der ofte vinkeloplys-ninger for længderne. Hvis funktionen "Cylinderkappetransformation" er aktiveret med softkey'en "Alternativ", kan du også på en cylinder fastlægge længden på konturerne (på cylinderkappefladens omkreds) med vinkeloplysninger. Dvs. i stedet for X, Y og I, J indtastes Xα, Yα og Iα, Jα (se også kap. "Cylinderkappetransformation").


Parameterinput Ved indtastning af parameter hjælper forskellige hjælpebilleder med forklaring af disse parameter.

Indtastes der ingen værdier i nogle af felterne, går ShopMill ud fra at disse værdier ikke vides og forsøger at udregne disse ud fra andre parameter.

Ved konturer, ved hvilke der er indtastes flere parameter, end det er nødvendigt, kan der opstå modsigelser. I dette tilfælde bør der indtastes færre parameter og lade så mange parameter blive beregnet af ShopMill som muligt.


3


Bearbejdningsretning Ved banefræsning bearbejdes konturen altid i den programmerede retning. Du kan med programmeringen af konturen med uret eller mod uret fastlægge om konturen bearbejdes med medfræsning eller med modfræsning (se efterfølgende tabel).

Yderkontur Ønsket bearbejdnings-

omdrejningsretning Spindlens omdrejningsretning mod højre Spindlens omdrejningsretning mod

venstre Medløb Programmering med uret

Fræserradiuskorrektur venstre Programmering med uret, Fræserradiuskorrektur højre

Modløb Programmering med uret, Fræserradiuskorrektur højre

Programmering med uret Fræserradiuskorrektur venstre

Inderkontur Ønsket bearbejdnings-

omdrejningsretning Spindlens omdrejningsretning mod højre Spindlens omdrejningsretning mod

venstre Medløb Programmering med uret,

Fræserradiuskorrektur venstre Programmering med uret, Fræserradiuskorrektur højre

Modløb Programmering med uret, Fræserradiuskorrektur højre

Programmering med uret, Fræserradiuskorrektur venstre

Konturovergangs-

elementer

Mellem to konturelementer kan der vælges en radius eller en fas som overgangselement. Overgangselementet indføjes altid til sidst i et konturelement. Valget af et konturovergangselement sker i parametermasken for det pågældende konturelement.

Et konturovergangselement kan altid anvendes, når der er et skæringspunkt for de to nærtliggende elementer og dette kan beregnes af indgangsværdierne. I modsat fald anvendes konturelementerne ret linie/cirkel.

Dvs. ved en lukket kontur kan du også programmere et overgangselement fra sidste til første element for konturen. Startpunktet ligger efter programmeringen af overgangselementet uden for konturen.

Ekstra kommandoer

For hvert konturelement kan der indtastes ekstra kommandoer i form af en G-kode. De ekstra kommandoer (maks. 40 tegn) indtastes i den udvidede parametermaske (softkey'en "Alle parameter").


3


Med yderligere G-kode-kommandoer kan der f.eks. programmeres tilspændinger og M-kommandoer. Dog må de ekstra kommandoer ikke kollidere med konturens genererede G-kode. Anvend derfor ikke G-kode-kommandoer af gruppen 1 (G0, G1, G2, G3), ingen koordinater i planet og ingen G-kode-kommandoer, som kræver en egen blok.

Yderligere funktioner

Under programmeringen af en kontur er der yderligere funktioner til rådighed: • Tangenter på foregående element

Overgangen til det foregående element kan programmeres som tangent.

• Dialogvalg Er der ud fra de hidtil indtastede parameter to forskellige konturmuligheder, skal den ene vælges.

• Luk kontur Fra den aktuelle position kan du lukke konturen med en ret linie til startpunktet.

Indtast konturelementer

Vælg et konturelement med softkey'en.

I inputmasken angives alle data, som fremgår af tegningsskitsen (f.eks. den rette linies længde, slutposition, overgang til efterfølgende element, stigningsvinkel osv.).


Konturelementet tilføjes til konturen.

Gentag dette, indtil konturen er hel.


Den programmerede kontur overtages i arbejdsplanen.

Alle parameter

Skal yderligere parameter vises for de enkelte konturelementer, f.eks. for at indtaste ekstra kommandoer, trykkes der på softkey'en "Alle parameter".

Definer pol Skal konturelementerne ret linie diagonal og cirkel/cirkelbue indtastes ide polære koordinater, skal der først defineres en pol.

Yderligere

Pol

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Pol".

Indtast polens koordinater.


3



Polen er defineret. Nu kan du vælge mellem "kartesisk" og "polær" i inputmasken for konturelementerne ret linie diagonal og cirkel/cirkelbue.

Tangenter for foregående emne

Under indtastningen af et konturelement kan du programmere overgangen til det foregående element som tangent.

Tangent til foreg.

Tryk på softkey'en "Tangent til foreg.".

Vinklen til det foregående element α2 stilles til 0°. I parameterens indtastningsfelt ses optionen "tangential".

Dialogvalg Under indtastningen af et konturelement kan der dannes to forskellige konturmuligheder, hvoraf den ene skal vælges.

Dialog- valg

Tryk på softkey'en "Dialogvalg", for at skifte mellem de to forskellige konturmuligheder.

I grafikvinduet vises den valgte kontur som en gennemoptrukket sort linie, den alternative kontur som en stiplet grøn linie.

Dialog overtagelse

Tryk på softkey'en "Dialog overtagelse", for at overtage det valgte alternativ.

Luk konturen

En kontur skal altid lukkes. Ønsker du ikke selv at fremstille alle konturelementer fra startpunkt til startpunkt, kan du lukke en kontur fra den aktuelle position til startpunktet.

Yderligere

Luk kontur

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Luk kontur".

ShopMill opretter en ret linie fra den aktuelle position til startpunktet.

Parameter Beskrivelse af konturelementet "Ret linie" Enhed

X Y L α1 α2

kartesisk: Slutpunkt i X-retning (abs eller ink) Inkrementalmål: Fortegnet tages med. Slutpunkt i Y-retning (abs eller ink) Inkrementalmål: Fortegnet tages med. De rette liniers længde Startvinkel til X-akse Vinkel til foregående element tangential overgang: α2=0

mm mm mm Grader Grader


3


L1 ϕ1 L α1 α2

polær: abs: Afstand mellem pol og slutpunkt ink: Afstand mellem sidste punkt og slutpunkt Inkrementalmål: Fortegnet tages med. abs: Polarvinkel mellem pol og slutpunkt ink: Polarvinkel mellem sidste punkt og slutpunkt Inkrementalmål: Fortegnet tages med. De rette liniers længde Startvinkel til X-akse Vinkel til foregående element tangential overgang: α2=0

mm mm Grader Grader mm Grader Grader

Overgang til efterfølgende emne

FS: Fas som overgangselement til næste konturelement R: Radius som overgangselement til næste konturelement

mm mm

Ekstra kommando

Ekstra G-kode-kommandoer; se ovenover

Parameter Beskrivelse af konturelementet "Cirkel" Enhed

Omdrejnings-retning Drejning med uret

Drejning mod uret

R Cirklens radius mm

X Y I J α1 α2 β1 β2

kartesisk: Slutpunkt i X-retning (abs eller ink) Inkrementalmål: Fortegnet tages med. Slutpunkt i Y-retning (abs eller ink) Inkrementalmål: Fortegnet tages med. Cirkelmidtpunkt i X-retning (abs eller ink) Inkrementalmål: Fortegnet tages med. Cirkelmidtpunkt i Y-retning (abs eller ink) Inkrementalmål: Fortegnet tages med. Startvinkel til X-akse Vinkel til foregående element tangential overgang: α2=0 Slutvinkel til X-akse Cirklens åbningsvinkel

mm mm mm mm Grader Grader Grader Grader

L1 ϕ1 L2 ϕ2

polær: abs: Afstand mellem pol og slutpunkt ink: Afstand mellem sidste punkt og slutpunkt Inkrementalmål: Fortegnet tages med. abs: Polarvinkel mellem pol og slutpunkt ink: Polarvinkel mellem sidste punkt og slutpunkt Inkrementalmål: Fortegnet tages med. abs: Afstand mellem pol og cirkelmidtpunkt ink: Afstand mellem sidste punkt og cirkelmidtpunkt Inkrementalmål: Fortegnet tages med. abs: Polarvinkel mellem pol og cirkelmidtpunkt ink: Polarvinkel mellem sidste punkt og cirkelmidtpunkt Inkrementalmål: Fortegnet tages med.

mm mm Grader Grader mm mm Grader Grader


3


α1 α2 β1 β2

Startvinkel til X-akse Vinkel til foregående element tangential overgang: α2=0 Slutvinkel til X-akse Cirklens åbningsvinkel

Grader Grader Grader Grader

Overgang til efterfølgende emne

FS: Fas som overgangselement til næste konturelement R: Radius som overgangselement til næste konturelement

mm mm

Ekstra kommando

Ekstra G-kode-kommandoer; se ovenover

3.5.4 Ændring af kontur

En allerede oprettet kontur kan ændres på et senere tidspunkt. De enkelte konturelementer kan • vedhænges, • ændres, • tilføjes eller • slettes.

Er der i dit program defineret to konturer med samme navn, overtages

ændringerne i den ene kontur automatisk i den anden kontur med det samme navn.

Vedhæng konturelement

I arbejdsplanen vælges en kontur.


De enkelte konturelementer opstilles.

Placer cursoren på det sidste element før konturslut.

Vælg det ønskede konturelement med softkey'en.

Indtast parameteren i inputmasken.


Det ønskede konturelement vedhænges konturen.

Ændring af konturelement




Placer cursoren på det konturelement, som skal ændres.


3



Den tilhørende inputmaske åbnes og i programmeringsgrafikken vises det valgte element forstørret.

Indtast de ønskede ændringer.


Konturelementets aktuelle værdier overtages og ændringen ses med det samme i programmeringsgrafikken.

Ændring i dialogvalg

Er der under en indtastning af et konturelement to forskellige konturmuligheder og du har valgt det forkerte alternativ, kan valget ændres på et senere tidspunkt. Er der dannet en entydig kontur af andre parameter, ses dialogvalget ikke længere.

Åben konturelementets inputmaske.

Ændring af valg

Tryk på softkey'en "Ændring af valg".

De to konturmuligheder vises igen.

Dialog- valg

Tryk på softkey'en "Dialogvalg", for at skifte mellem de to forskellige konturmuligheder.

Overtag dialog

Tryk på softkey'en "Overtag dialog".

Det valgte alternativ overtages.

Indføj konturelement




Placer cursoren på det konturelement, bag ved hvilket der skal indføjes et nyt element.

...

Vælg et nyt konturelement med softkey'en.

Indtast parameteren i inputmasken.


Konturelementet overtages i konturen. De efterfølgende konturelementer opdateres automatisk iht. den nye konturtilstand.

Skal der indføjes et element i en kontur, tages der først hensyn til de resterende konturelementer, når du med cursoren klikker på symbolet for det første efterfølgende element ved siden af grafikvinduet.


3


Evt. passer slutpunktet for det indføjede element ikke til startpunktet for det efterfølgende element. I dette tilfælde afgiver ShopMill fejlmeldingen "Geometriværdier selvmodsigende". Skal selvmodsigelsen afhjælpes, indføjes en kant uden parameterværdier.

Slet konturkonturelementet




Placer cursoren på det konturelement, som skal slettes.

Slet element

Tryk på softkey'en "Slet element".

Tryk på softkey'en "Slet".

Det valgte konturelement slettes.

3.5.5 Eksempler på programmering i den frie konturprogrammering

Eksempel 1 Startpunkt: X=0 abs., Y=5.7 abs. Konturen programmeres med uret og med dialogvalg.

5

22 °

R2R3.2

R2

60 °

R2

R9.5

11.5

StartpunktX=0, Y=5.7 15

.214

.8

Y

X

4.65

4.65

Konturens arbejdstegning


3


Emne Indtastning Bemærkning

Omdrejningsretning venstre, R=9.5, I=0 abs., træf dialogvalg, overgang til efterfølgende emne: R=2

α1=−30 grader Bemærk vinklen i hjælpebilledet!

Omdrejningsretning højre, tangenter på forg., R=2, J=4.65 abs.

Omdrejningsretning venstre, tangenter på forg., R=3.2, I=11.5 abs., J=0 abs., træf dialogvalg, træf dialogvalg

Omdrejningsretning højre, tangenter på forg. R=2, J=−4.65 abs., træf dialogvalg

Tangenter på forg. Y=−14.8 abs., α1=−158 grader

Bemærk vinklen i hjælpebilledet!

Alle parameter, L=5, træf dialogvalg

Y=5.7 abs.

X=0 abs.


3


Eksempel 2 Startpunkt: X=0 abs., Y=0 abs. Konturen programmeres med uret og med dialogvalg. Ved denne kontur anbefales det at alle parameter vises med softkey'en "Alle parameter".

R5

30 °

6

R7.5

R25

Y

X

StartpunktX=0, Y=0

Konturens arbejdstegning


3


Emne Indtastning Bemærkning

Y=−104 abs.

Omdrejningsretning højre, R=79, I=0 abs., træf dialogvalg, alle parameter, β2=30 grader

Omdrejningsretning højre, tangenter på forg., R=7.5, alle parameter, β2=180 grader

Omdrejningsretning venstre, R=64, X=−6 abs., I=0 abs., træf dialogvalg, træf dialogvalg Overgang til efterfølgende emne: R=5

Alle parameter, α1=90 grader, Overgang til efterfølgende emne: R=5

Bemærk vinklen i hjælpebilledet!

Omdrejningsretning højre, R=25, X=0 abs., Y=0 abs. I=0 abs., træf dialogvalg, træf dialogvalg

Eksempel 3 Startpunkt: X=5.67 abs., Y=0 abs.

Konturen programmeres mod uret.

X= - 137.257 abs.

X=5.67 Y=0

43.972

R72

125 °

Startpunkt

X

Y

Konturens arbejdstegning Emne Indtastning Bemærkning

Alle parameter, α1=180 grader, Bemærk vinklen i hjælpebilledet!

X=−43.972 ink, alle parameter X=−137.257 abs, α1=−125 grader

Koordinater X i "abs" og i "ink" Bemærk vinklen i hjælpebilledet!

X=43.972 ink α1=−55 grader

Koordinater X i "abs" og i "ink" Bemærk vinklen i hjælpebilledet!

X=5.67 abs

Omdrejningsretning højre, R=72, X=5.67 abs., Y=0 abs., træf dialogvalg


3


3.5.6 Banefræsning

Med funktionen "Banefræsning" kan der fræses langs med en vilkårlig programmeret kontur. Funktionen arbejder med fræserradiuskorrektur. Bearbejdningen kan ske i vilkårlig retning, dvs. i eller mod den programmerede konturretning.

Konturen skal ikke nødvendigvis lukkes. Der er følgende bearbejdninger til rådighed: • Indv. eller udv. bearbejdning (til venstre eller til højre for konturen).• Bearbejdning på midtpunktsbanen

Til en bearbejdning i modsat retning må konturerne maksimalt bestå af 170 konturelementer (inkl. faser/radier). Specielle egenskaber (undtagen tilspændingsværdier) fra en fri G-kode-indtastning medtages ikke under en banefræsning mod konturretningen.

Bane-

fræsning > Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Banefræsning".

Banefræsning til venstre eller til højre for konturen

En programmeret kontur kan bearbejdes med fræserradius til højre eller til venstre. I den forbindelse kan operatøren vælge mellem forskellige tilkørsels- og frakørselsmodi samt forskellige tilkørsels- og frakørselsstrategier.

Tilkørsels-/

frakørselsmodus Konturen kan startes eller stoppes i kvadrant, halvcirkel eller i en ret linie. • Ved en kvart- eller halvcirkel skal fræsermidtpunktsbanens radius

indtastes. • Ved en ret linie skal afstanden angives fra fræserens yderkant til

konturstartpunktet eller konturslutpunktet. Det er også muligt at have en blandet programmering, f.eks. tilkørsel i kvadrant, frakørsel i halvcirkel.

L1/L2

R1/R2R1/R2

Konturens tilkørsel og frakørsel med en ret linie, i kvadrant og i halvcirkel;

(L1=tilkørselslængde, L2=frakørselslængde, R1=tilkørselsradius, R2=frakørselsradius)


3


Tilkørsels-/ frakørselsstrategi

Operatøren kan vælge mellem plan tilkørsel/frakørsel eller rumlig tilkørsel/frakørsel:

• Plan tilkørsel: der bevæges først i Z-retning i dybden

og derefter i XY-planet. • Rumlig tilkørsel: der bevæges samtidigt i dybde og plan.

• Frakørsel foregår i omvendt rækkefølge.

En blandet programmering er mulig, f.eks. tilkørsel i planet, frakørsel rumligt.

Banefræsning på midtpunktsbanen

En programmeret kontur kan også bearbejdes på midtpunktsbanen,

hvis (ingen radiuskorrektur) blev aktiveret under radiuskorrektur. Til- og frakørsel er herved mulig til en ret linie eller lodret linie. Den lodrette til-/frakørsel kan anvendes ved f.eks. lukkede konturer.


T, D, F, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".

Radius-korrektur

Bearbejdning til venstre for konturen Bearbejdning til højre for konturen Bearbejdning på midtpunktsbanen

Bearbejd-ningstype Skrubbearbejdning

Sletbearbejdning Anfasning

Bearbejd-ningsretning

fremad: Bearbejdningen sker i den programmerede konturretning bagud: Bearbejdningen sker mod den programmerede konturretning

Z0 Referenceniveau (abs. eller ink)

Z1 Slutdybde (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm

DZ Positionering dybde (ikke ved anfasning) mm

FS Fasbredde (kun ved anfasning); ink mm

ZFS Neddykdybde værktøjsspids (kun ved anfasning), abs. eller ink mm

UZ Slettillæg bund (ikke ved anfasning) mm


3


UXY Slettillæg kant (bortfalder ved bearbejdning på midtpunktsbanen) (ikke ved anfasning)

mm

Tilkørsels-modus

Kvadrant: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) Halvcirkel: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) Ret linie: Kant i rummet Lodret: Lodret til banen (kun ved banefræsning på midtpunktsbanen)

Tilkørsels-strategi lige

rumlig (ikke ved tilkørselsmodus lodret)

R1 eller L1 Tilkørselsradius (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen), tilkørselslængde

mm

Frakørsels-modus

Kvadrant: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) Halvcirkel: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) Ret linie: Kant i rummet Lodret: Lodret til banen (kun ved banefræsning på midtpunktsbanen)

Frakørsels-strategi lige

rumlig (ikke ved tilkørselsmodus lodret)

R2 eller L2 Frakørselsradius (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen), frakørselslængde

mm

Løftemodus Hvis der kræves flere dybdepositioneringer, indtastes returhøjden, på hvilken værktøjet trækker tilbage mellem de enkelte positioneringer (ved overgang fra konturens slut til start). Z0 + sikkerhedsafstand med sikkerhedsafstand på returplan ingen returnering

Under en cylinderkappetransformation med aktiveret notvægkorrektur og til- eller

frakørsel i kvadrant eller halvcirkel, skal til-/frakørselsradius være større end "forskydning til programmeret bane - værktøjsradius".


3


3.5.7 Forboring af konturlomme

Hvis en fræser under oprømningen af konturlommer ikke kan dykke ned i midten, er det nødvendigt at forbore. Antallet af og positionerne for de nødvendige forboringer afhænger af de særlige egenskaber, som f.eks. konturernes art, værktøj, positionering af plan, slettillæg.

Forborecyklussen består af en centreringscyklus og den egentlige forborecyklus. Borepositionerne i konturlommecyklussen fastlægges allerede under beregningen af konturlommen. På den måde fremstilles et særligt boreprogram, som indlæses i forborecyklerne (centrering og forboring).

Eksempel på en sammenkædning med forboring

(centrering og forboring) og oprømning

Skal der fræses flere lommer og unødvendige værktøjsskift skal undgås, betaler det sig at forbore alle lommer forinden og derefter oprømme. I dette tilfælde skal også parameter udfyldes under centrering/forboring, som vises ekstra, når der trykkes på softkey'en "Alle parameter". Disse skal svare til parametrene for de tilhørende oprømningstrin. Under programmeringen skal du gøre som følger:

1. Kontur lomme 1 2. Centrering 3. Kontur lomme 2 4. Centrering 5. Kontur lomme 1 6. Forboring 7. Kontur lomme 2 8. Forboring 9. Kontur lomme 1 10. Oprømning 11. Kontur lomme 2 12. Oprømning


3


Bearbejdes en lomme helt, dvs. centreres, forbores og oprømmes lige efter hinanden, og er de ekstra parameter ikke er udfyldt under centrering/forboring, overtager ShopMill disse parameterværdier fra bearbejdningsskridtet oprømning (skrubbearbejdning).

Centrering

Forboring >

Centrering

Tryk på softkeys "Konturfræsning", "Forboring" og "Centrering".

Indlæs hjælpebilledet med

tasten

Centrering konturlomme


T, F, S Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".

TR Referenceværktøj til centrering

Z0 Højt arbejdsstykke (abs.) mm

Z1 Dybde i forhold til Z0 (ink) mm

DXY Maks. positionering plan Alternativt kan positionering af planen også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %

UXY Slettillæg plan mm

Løftemodus Løftemodus før ny positionering Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, kan returneringshøjden programmeres: • på returplan • Z0 + sikkerhedsafstand Ved overgangen til det næste neddyksted trækker værktøjet tilbage til denne højde. Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, kan som løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand programmeres.

mm mm


3


Forboring

Forboring >

Forboring

Tryk på softkeys "Konturfræsning", "Forboring" og "Forboring".

Hjælpebilledet hentes frem

med tasten

Forboring konturlomme


T, F, S Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".

TR Referenceværktøj til forboring


Z1 Dybde i forhold til Z0 (ink) mm

DXY Maks. positionering plan Alternativt kan positionering af planen også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %


UZ Slettillæg dybde mm

Løftemodus Løftemodus før ny positionering Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, kan returneringshøjden programmeres: • på returplan • Z0 + sikkerhedsafstand Ved overgangen til det næste neddyksted trækker værktøjet tilbage til denne højde. Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, kan som løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand programmeres.

mm mm


3


3.5.8 Fræsning af konturlomme (skrubbearbejdning)

Før oprømningen af en lomme med øer skal lommens og øernes kontur indtastes (se kap. "Fri konturprogrammering"). Den først indtastede kontur fortolkes som lommekontur, alle yderligere som øer.

ShopMill fremstiller et program ud fra de programmerede konturer og

fra inputmasken til oprømning med hvilket lommen oprømmes konturparallelt med øer indefra og udefter. Retningen fastlægges af den bearbejdningsomdrejningsretning (mod- eller medløb) der er angivet i programhovedet.

Øerne må kun ligge delvist uden for lommen eller overlappe hinanden.

Under en pendlende neddykning ses meldingen "rampestrækning for kort", hvis værktøjet er ikke længere væk fra neddykningsstedet end fræserdiameteren på rampestrækningen. I dette tilfælde skal neddykningsvinklen reduceres.

Lomme fræsning >

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Lommefræsning".


med tasten

Hjælpebilleder oprømning


T, F, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".



Z1 Dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) mm

DXY Maks. positionering i X/Y-plan. Alternativt kan positioneringen af planet også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %

DZ Maks. positionering dybde (abs. eller ink) mm


3



ZU Slettillæg dybde mm

Startpunkt Startpunktet kan fastlægges automatisk eller indtastes manuelt.

X Y

Startpunkt X (abs.), kun ved manuel Startpunkt Y (abs.), kun ved manuel

mm mm

Neddykning Pendlende: Neddykningen sker pendlende med program. vinkel (NV). Helikal: Neddykningen sker spiralformet med den programmerede radius (NR) og den programmerede stigning (NP). Midte: Ved denne neddykstrategi kræves der en fræser, som skærer over midten. Der dykkes ned med programmeret tilspænding (FZ).

NV Neddykvinkel (kun ved pendlende) Grader

FZ Tilspænding FZ (kun ved midten) mm/min

NP Neddykstigning (kun ved helikal) Helix-stigningen kan på grund af de geometriske forhold være mindre.

mm/O

NR Neddykradius (kun ved helikal Radius må ikke være større end fræserradius, da der ellers forbliver materiale tilbage. Kontroller desuden at lommen ikke beskadiges.

mm

Løftemodus Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, skal returneringshøjden programmeres: • på returplan • Z0 + sikkerhedsafstand (SC) Ved overgangen til det næste neddyksted trækker værktøjet tilbage til denne højde. Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, programmeres som løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand (SC).

mm mm

Startpunktet kan under en manuel indtastning også ligge uden for lommen. Dette kan

f.eks. være hensigtsmæssigt under oprømningen af en lomme, der er åben på siden. Bearbejdningen begynder så uden neddykning med en lige bevægelse ind i den åbne side på lommen.


3


3.5.9 Oprømning af restmateriale konturlomme

Hvis du har oprømmet en lomme (med/uden øer) og der derved er restmateriale tilbage, registrerer ShopMill automatisk dette. Med et egnet værktøj kan det resterende materiale fjernes uden at hele lommen skal bearbejdes igen, dvs. du undgår unødvendige tomgangsbevægelser. Materialet, som bliver tilbage ved slettillægget, er intet restmateriale.

Beregningen af restmaterialet sker på grundlag af den fræser, der

anvendes under oprømningen.

Skal der fræses flere lommer og unødvendige værktøjsskift skal undgås, betaler det sig at oprømme alle lommer forinden og derefter fjerne restmaterialet. I dette tilfælde skal også parameteren referenceværktøj TR indtastes til oprømning af restmateriale; parameteren vises ekstra, når du trykker på softkey'en "Alle parameter". Under programmeringen skal du gøre som følger:

1. Kontur lomme 1 2. Oprømning 3. Kontur lomme 2 4. Oprømning 5. Kontur lomme 1 6. Oprømning af restmateriale 7. Kontur lomme 2 8. Oprømning af restmateriale

Funktionen "Restmateriale" er en software-option.


3


Lomme

restmat. >

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Lomme restmat.".


med tasten

Hjælpebillede restmateriale




TR Referenceværktøj til restmateriale



DXY Maks. positionering niveau Alternativt kan positioneringen af planet også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %

DZ Maks. positionering dybde mm



Løftemodus Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, kan returneringshøjden programmeres: • på returplan • Z0 + sikkerhedsafstand (SC) Ved overgangen til det næste neddyksted trækker værktøjet tilbage til denne højde. Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, programmeres som løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand (SC).

mm mm


3


3.5.10 Sletbearbejdning af konturlomme

Hvis du under oprømningen af lommen har programmeret et slettillæg for bunden eller kanten af lommen, skal lommen også sletbearbejdes.

Til sletbearbejdningen af bunden eller kanten skal der programmeres en separat blok. Hermed bearbejdes lommen kun en gang. ShopMill tager ligesom under skrubbearbejdningen hensyn til en evt. eksisterende ø under sletbearbejdningen.

Lomme

fræsning >


Vælg i bearbejdningstypen "Sletbearbejdning på bund" eller "Sletbearbejdning på kant".


med tasten

Hjælpebillede "Sletbearbejdning af lomme med øer"


3


Parameter Beskrivelse til sletbearbejdning af bund: Enhed


Bearbejd-ningstype

Sletbearbejdning bund



DXY Maks. positionering niveau Alternativt kan positioneringen af planet også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %



Startpunkt Startpunktet kan fastlægges automatisk eller indtastes manuelt. Under en manuel indtastning kan startpunktet også ligge uden for en lomme, hvorved der først sker en lige bearbejdning ind i lommen uden neddykning, f.eks. af en lomme, der er åben i siden.

X Y

Koordinater startpunkt (abs.), kun ved manuel Koordinater startpunkt (abs.), kun ved manuel

mm mm

Neddykning Pendlende: Neddykningen sker med den programmerede vinkel (NV). Helikal: Neddykningen sker spiralformet med den programmerede radius (NR) og den programmerede stigning (NP). Midte: Ved denne neddykstrategi kræves der en fræser, som skærer over midten. Der dykkes ned med programmeret tilspænding (FZ).

NV Neddykvinkel (kun ved pendlende) Grader

NP Neddykstigning (kun ved helikal) Helix-stigningen kan på grund af de geometriske forhold være mindre.

mm/O

NR Neddykradius (kun ved helikal) Radius må ikke være større end fræserradius, da der ellers forbliver materiale tilbage. Kontroller desuden at lommen ikke beskadiges.

mm

FZ Tilspænding FZ (kun ved midten) mm/min


mm mm


3


Parameter Beskrivelse til sletbearbejdning af kant: Enhed


Bearbejd-ningstype

Sletbearbejdning kant



DZ Maks. positionering dybde mm



mm mm

Henvisning: Alternativt til funktionen "Sletbearbejdning kant" kan du også anvende funktionen "Banefræsning" på grund af de bedre optimeringsmuligheder (tilkørsels- og frakørselsstrategier eller tilkørsels- og frakørselsmodi).

3.5.11 Anfasning af konturlomme

Er der planlagt et kantbrud, fræses der derefter en fas.

Lomme

fræsning >


I bearbejdningstype vælges "Anfasning".


med tasten

Hjælpebillede "Anfasning af lomme"

Hvis der skal fræses en fas og der er programmeret inderhjørner uden afrundinger under sletbearbejdningen, skal sletfræserens radius angives som afrunding i konturen ved anfasning.


3


Parameter Beskrivelse til anfasning: Enhed


Bearbejd-ningstype

Anfasning


FS Fasbredde (kun ved anfasning), ink mm

ZFS Neddykdybde værktøjsspids (kun ved anfasning), abs. eller ink mm

3.5.12 Fræsning af konturtap (skrubbearbejdning)

Skal der fræses en vilkårlig tap, skal du anvende funktionen "Fræsning af tap".

Før tappen fræses, skal der indtastes en råemnekontur og derefter en

eller flere tapkonturer. Råemnekonturen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke er materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Mellem råemne- og tapkontur fjernes materialet.

Under fræsningen kan du vælge bearbejdningstype (skrubbearbejdning, sletbearbejdning). Skal der skrubbearbejdes og derefter sletbearbejdes, skal bearbejdningscyklussen indlæses to gange (1. blok = skrubbearbejdning, 2. blok = sletbearbejdning). De programmerede parameter opretholdes ved anden indlæsning. Til sletbearbejdning bør kap. "Konturtap sletbearbejdning" læses.

Programmeres kun en råemnekontur og ikke en anden kontur til en tap, kan råemnekonturen planfræses.

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til startpunktet og positioneres med sikkerhedsafstanden. Startpunktet beregnes af ShopMill.

2. Værktøjet positioneres først til bearbejdningsdybden og kører derefter tapkonturen i kvadrant med bearbejdningsfremføring.

3. Tappen frirømmes konturparallelt udefra og indefter. Retningen fastlægges af bearbejdningsomdrejningsretningen (mod- eller medløb) (se kapitel "Anlæg nyt program; definer råemne").

4. Er tappen frirømmet i et plan, forlader værktøjet konturen i kvadrant og positioneringen sker til næste bearbejdningsdybde.

5. Tappen køres igen i kvadrant og frirømmes konturparallelt udefra og indefter.

6. Trin 4 og 5 gentages indtil den programmerede tapdybde er færdig.

7. Værktøjet trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden.


3


Fræsning af tap >

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Fræsning af tap".

Vælg bearbejdningstype "Skrubbearbejdning".

Parameter Beskrivelse til skrubbearbejdning Enhed

T, D, F, S, V Se kap. "Fremstil programblokke".


Z0 Z1 DXY DZ UXY UZ

Referencepunkt i Z-retning (abs.) Dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) Maksimal positionering i XY-plan Niveaupositionering i %: Forholdet mellem niveaupositionering (mm) og fræserens diameter (mm) Maksimal positionering i dybden (Z-retning) Slettillæg i planet Slettillæg i dybden

mm mm mm % mm mm mm

Løftemodus Kræves der flere tilkørselspunkter til bearbejdningen, angives returhøjden til hvilken værktøjet trækkes tilbage ved overgangen til næste tilkørselspunkt: • på returplan • Z0 + sikkerhedsafstand Er der i bearbejdningsområdet ingen tappe eller andre elementer større end Z0, kan som løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand programmeres.

3.5.13 Oprømning af restmateriale konturtap

Er der fræset en konturtap og er der stadig restmateriale, registrerer ShopMill dette automatisk. Med et egnet værktøj kan det resterende materiale fjernes uden at hele tappen skal bearbejdes igen, dvs. du undgår unødvendige tomgangsbevægelser. Materialet, som bliver tilbage ved slettillægget, er intet restmateriale.

Beregningen af restmaterialet sker på grundlag af den fræser, der

anvendes under frirømningen.

Skal der fræses flere tappe og unødvendige værktøjsskift skal undgås, betaler det sig at frirømme alle tappe forinden og derefter fjerne restmaterialet. I dette tilfælde skal også parameteren referenceværktøj TR indtastes til oprømning af restmateriale; parameteren vises ekstra, når du trykker på softkey'en "Alle parameter".


3


Under programmeringen skal du gøre som følger:

1. Kontur råemne 1 2. Kontur tap 1 3. Tap 1 frirømning 4. Kontur råemne 2 5. Kontur tap 2 6. Tap 2 frirømning 7. Kontur råemne 1 8. Kontur tap 1 9. Oprømning restmateriale tap 1 10. Kontur råemne 2 11. Kontur tap 2 12. Oprømning restmateriale tap 2

Funktionen "Restmateriale" er en software-option.

Tap

restmat. >

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Tap restmat.".

Alle parameter

Tryk på softkey'en "Alle parameter", hvis der skal indtastes yderligere parameter.




TR Referenceværktøj til restmateriale

D Referenceværktøjets skær (1 eller 2)

Z0 Z1 DXY DZ UXY UZ

Referencepunkt i Z-retning (abs.) Dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) Maksimal positionering i XY-plan Niveaupositionering i %: Forholdet mellem niveaupositionering (mm) og fræserens diameter (mm) Maksimal positionering i dybden (Z-retning) Slettillæg i planet Slettillæg i dybden

mm mm mm % mm mm mm



3


3.5.14 Sletbearbejdning af konturtap

Hvis du under fræsningen af en tap har programmeret et slettillæg for bunden eller kanten af tappen, skal tappen også sletbearbejdes.

Til sletbearbejdningen af bunden eller kanten skal der programmeres

en separat blok. Hermed bearbejdes tappen kun en gang.

Alternativt til "Sletbearbejdning kant" kan der også programmeres en "Banefræsning". Herved har du optimeringsmuligheder til rådighed for til-/frakørselsstrategien eller til-/frakørselsmodusen. Under programmeringen skal du gøre som følger: 1. Kontur råemne 2. Kontur tap 3. Fræsning af tap (skrubbearbejdning) 4. Kontur råemne 5. Banefræsning (sletbearbejdning) 6. Kontur tap 7. Banefræsning (sletbearbejdning)

Fræsning af tap >

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Fræsning af tap".

Vælg bearbejdningstypen "Sletbearbejdning på bund" eller "Sletbearbejdning på kant".



Bearbejd-ningstype

Sletbearbejdning på bund

Sletbearbejdning på kant

Z0 Z1 DXY DZ UXY UZ

Referencepunkt i Z-retning (abs.) Dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) Maksimal positionering i XY-plan (kun sletbearbejdning bund) Niveaupositionering i %: Forholdet mellem niveaupositionering (mm) og fræserens diameter (mm) Maksimal positionering i dybden (Z-retning) – (kun sletbearbejdning kant) Slettillæg i planet Slettillæg i dybden – (kun sletbearbejdning bund)

mm mm mm % mm mm mm



3


3.5.15 Anfasning af konturtap

Er der planlagt et kantbrud, fræses der derefter en fas.



Bearbejd-ningstype

Anfasning

Z0 FS ZF

Referencepunkt i Z-retning (abs.) Fasbredde; abs Neddykdybde værktøjsspids; abs eller ink

mm mm mm

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser

3


3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser Denne funktion er beregnet til enkle bearbejdninger som

banebevægelser. Omfattende bearbejdninger, f.eks. konturer med faser, radier, tilkørselsstrategier, tangentiale overgange osv. bør udføres med funktionen "Kontur fræsning" og "Banefræsning".

Programmeres enkle rette linier eller cirkler, skal værktøjet programmeres først. Valget af et værktøj med spindelhastighed foretages med softkeys "Ret linie/cirkel" og "Værktøj". En ilgang kan kun programmeres i forbindelse med lige bevægelser.

3.6.1 Ret linie

Værktøjet bevæger sig med den programmerede tilspænding eller med ilgang fra den aktuelle position til den programmerede slutposition.

Radiuskorrektur Du kan også efter ønske gennemføre en ret linie med radiuskorrektur. Radiuskorrekturen er selvholdende (modal), dvs. radiuskorrekturen skal deaktiveres igen, hvis der skal arbejdes videre uden denne. Dog må radiuskorrekturen også kun vælges i den første programblok ved flere efter hinanden følgende rette linier med radiuskorrektur.

Ved den første banebevægelse med radiuskorrektur bevæger værktøjet sig ved startpunktet uden og ved slutpunktet med radiuskorrektur. Dvs. ved en programmeret lodret bane køres en skrå flade. Først ved den anden programmerede banebevægelse med radiuskorrektur virker korrekturen for hele bevægelsen. Der opstår en omvendt effekt, når radiuskorrekturen deaktiveres.

programmeretbane

Vandring

programmeretbane

Vandring

Første banebevægelse med

radiuskorrektur Første banebevægelse med deaktiveret radiuskorrektur

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser

3


For at undgå en bevægelse, der afviger fra den programmerede bane, kan den første banebevægelse med radiuskorrektur eller med deaktiveret radiuskorrektur programmeres uden for arbejdsstykket. Det er ikke muligt at programmere uden koordinatangivelser.

Ret linie

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Ret linie".


med tasten

Hjælpebillede ret linie


X Y Z

Koordinater slutpunkt i X-retning (abs eller ink) Koordinater slutpunkt i Y-retning (abs eller ink) Koordinater slutpunkt i Z-retning (abs eller ink)

mm mm mm

Radius-korrektur

Angivelse af, på hvilken side af konturen fræseren kører i bevægelsens retning: Radiuskorrektur til venstre for konturenRadiuskorrektur til højre for konturen

Radiuskorrektur fra

indstillet radiuskorrektur forbliver den samme før


3


3.6.2 Cirkel med kendt midtpunkt

Værktøjet kører en cirkel fra den aktuelle position til det programmerede cirkelslutpunkt. Cirkelmidtpunktets position skal kendes. Radius for cirklen/cirkelbuen beregnes af styringen på baggrund af interpolationsparameter. Der kan kun køres i bearbejdningsfremføring. Før cirklen køres, skal der programmeres et værktøj.

Cirkel midtp.

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Cirkel midtp.".


med tasten

Hjælpebillede cirkel med kendt midtpunkt


Omdrejnings-retning

Fra cirklens startpunkt til cirklens slutpunkt køres der i den programmerede retning. Denne retning kan være programmeret med uret eller mod uret.

X Y

X-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink) Y-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink)

mm mm

I J

Afstand cirkelstartpunkt til cirkelmidtpunkt i X-retning (ink) Afstand cirkelstartpunkt til cirkelmidtpunkt i Y-retning (ink)

mm mm

Plan Cirklen køres i det indstillede niveau med de tilhørende interpolationsparameter: XYIJ: XY-plan med interpolationsparameter I og J XZIK: XZ-plan med interpolationsparameter I og K YZJK: ZY-plan med interpolationsparameter J og K

mm mm mm


3


3.6.3 Cirkel med kendt radius

Værktøjet kører en cirkelbane med den programmerede radius fra den aktuelle position til programmeret cirkelslutpunkt. Styringen udregner cirkelmidtpunktets position. Interpolationsparameter skal ikke programmeres. Der kan kun køres i bearbejdningsfremføring.

Cirkel radius

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Cirkel radius".


med tasten

Hjælpebillede cirkel med kendt radius


Omdrejnings-retning


X Y

X-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink) Y-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink)

mm mm

R Cirkelbuens radius; Valget af den ønskede cirkelbue sker med indtastning af et positiv eller negativ fortegn.

mm


3


3.6.4 Helix

Under en helikal interpolation overlappes en cirkelbevægelse i niveauet med en lineær bevægelse i værktøjsaksen, dvs. der dannes en spiral.

Helix

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Helix".


med tasten

Hjælpebillede helix


Omdrejnings-retning


I, J inkremental: Afstand helikalt startpunkt til midtpunkt i X- og Y-retning absolut: Helix midtpunkt i X- og Y-retning

mm

P Stigning af helix; Stigningen programmeres i mm per omdrejning. mm/360°

Z Z-position for helikalslutpunktet (abs. eller ink) mm


3


3.6.5 Polære koordinater

Er udmålingen af et arbejdsstykke foretaget fra et centralt punkt (pol) med radius og vinkelangivelse, kan den med fordel programmeres som polære koordinater. Der kan programmeres rette linier og cirkler som polære koordinater.

Definer pol Før en ret linie eller cirkel programmeres i polære koordinater skal polen defineres. Denne pol er referencepunktet for det polære koordinatsystem. Derefter skal vinklen for den første rette linie eller den første cirkel programmeres i absolutte koordinater. Vinklen for yderligere rette linier eller cirkelbuer kan programmeres absolut eller inkremental.

Polær

> Pol

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel", "Polær" og "Pol".


X X-position for polen (abs. eller ink) mm

Y Y-position for polen (abs. eller ink) mm


3


3.6.6 Ret linie polær

En ret linie i det polære koordinatsystem fastlægges af en radius (L) og en vinkel (α). Vinklen baserer sig på X-aksen. Værktøjet bevæger sig fra den aktuelle position med en ret linie til det programmerede slutpunkt i bearbejdningsfremføring eller i ilgang.

Den 1. rette linie i polære koordinater skal programmeres med absolut

vinkel efter polangivelsen. Alle yderligere rette linier eller cirkelbuer kan også programmeres inkrementalt.

Polær >

Ret linie polær

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel", "Polær" og "Ret linie polær".


med tasten

Hjælpebillede ret linie polær med vinkel absolut og inkremental


L Radius fra pol til den rette linies slutpunkt mm

α Polær vinkel (abs. eller ink, positiv eller negativ) Grader

Radius-korrektur

Angivelse af, på hvilken side af konturen fræseren kører i bevægelsens retning: Radiuskorrektur til venstre for konturenRadiuskorrektur til højre for konturen

Radiuskorrektur fra

indstillet radiuskorrektur forbliver den samme før


3


3.6.7 Cirkel polær

En cirkel i det polære koordinatsystem fastlægges med en vinkel (α). Vinklen baserer sig på X-aksen. Værktøjet bevæger sig fra den aktuelle position med en cirkelbane til det programmerede slutpunkt (vinkel) i bearbejdningsfremføring. Radius udregnes af den defineredes pols aktuelle position, dvs. cirkelstartposition og cirkelslutpunktposition har den samme afstand til den definerede pol.

Den 1. cirkelbue i polære koordinater skal programmeres med absolut

vinkel efter polangivelsen. Alle yderligere rette linier eller cirkelbuer kan også programmeres inkrementalt.

Polær >

Cirkel polær

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel", "Polær" og "Cirkel polær".


med tasten

Hjælpebillede cirkel polær med vinkel absolut og inkremental


Omdrejnings-retning

Fra cirklens startpunkt til cirklens slutpunkt køres der i den programmerede retning. Denne retning kan være programmeret med uret (højre) eller mod uret (venstre).

α Polær vinkel (abs. eller ink, positiv eller negativ) Grader


3


3.6.8 Programmeringseksempler for polære koordinater

Programmering af en femkant

Femkantens ydre kontur skal bearbejdes. Bemærk arbejdsstykkets dimensioner under indtastningen! Kør startpunktet med ilgang: X70, Y50, radiuskorrektur fra. Pol: X=50, Y=50 1. Ret linie polær: L=20, α= −72 absolut, radiuskorrektur højre 2. til 5. Ret linie polær: L=20, α= −72 grader inkremental, radiuskorrektur højre

Programmeringsgrafik og udsnit af arbejdsplan

Programmering af en cirkelbue på 225 grader

Cirkelbuens ydre kontur skal bearbejdes. Bemærk arbejdsstykkets dimensioner under indtastningen! Kør startpunktet med ilgang: X=80, Y=50, radiuskorrektur højre Pol: X=60, Y=50 Omdrejningsretning højre, α= 135 grader absolut

Programmeringsgrafik og udsnit af arbejdsplan

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.7 Boring

3


3.7 Boring Programmering af boringer

og gevind I ShopMill skal først de nødvendige teknologiblokke programmeres præcist i den rækkefølge, som der er nødvendig til bearbejdningen; f.eks. 1. centrering, med værktøj og indtastning af spindelhastighed og

bearbejdningsfremføring 2. dybdeboring, med værktøj og indtastning af spindelhastighed og

bearbejdningsfremføring 3. gevindboring, med værktøj og indtastning af spindelhastighed og

bearbejdningsfremføring Er teknologierne programmeret, foretages positionsangivelserne. Der er forskellige positionsmønster til rådighed (se kap. "Positioner"). Denne rækkefølge, først teknologi- og derefter positioneringsblok, skal altid overholdes ved borecykler.

3.7.1 Centrering

Værktøjet kører med ilgang til den position, som skal centreres, under hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Med den programmerede tilspænding (F) dykker værktøjet ned i arbejdsstykket, indtil Z1 er nået eller indtil diameteren er nået på overfladen. Efter en dvæletid trækker værktøjet tilbage til returplanet eller sikkerhedsafstanden med ilgang, alt efter indstillingen i parameteren "Returnering positionsmønster". Parameteren "Returnering positionsmønster" findes i programhovedet eller under "Indstillinger" i menuen "Forskelligt".

Centre- ring >

Tryk på softkeys "Boring" og "Centrering".


med tasten

Hjælpebillede centrering på dybde Hjælpebillede centrering på diameter

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.7 Boring

3




Diameter Spids

Værktøjet dykker så meget ned, indtil diameteren på arbejdsstykkets overflade er nået. I den forbindelse tages der hensyn til vinklen for centreringsboret, der er indtastet i værktøjslisten. Værktøj dykker så meget ned, indtil den programmerede neddykdybde er nået.

∅ Z1

Der dykkes så meget ned, indtil diameteren er nået. Der dykkes så meget ned, indtil Z1 er nået.

mm mm

Z0 Arbejdsstykkets højde; Z0 angives i positionsmønsteret (softkey "Positionering") mm

DT Dvæletid til friskæring s O

3.7.2 Boring og bearbejdning med rival

Værktøjet kører med ilgang til den programmerede position under hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Derefter dykkes der ned i arbejdsstykket med den tilspænding, der er programmeret under F, indtil dybden Z1 er nået.

Boring: Når værdien Z1 er nået og dvæletiden er udløbet, køres der

under boringen med ilgang tilbage til returplanet eller til sikkerhedsafstanden, alt efter indstillingen i parameteren "Returnering positionsmønster". Parameteren "Returnering positionsmønster" findes i programhovedet eller under "Indstillinger" i menuen "Forskelligt".

Bearbejdning med rival: Når værdien Z1 er nået og dvæletiden er

udløbet, køres der under bearbejdningen med en rival tilbage med den programmerede returneringstilspænding til sikkerhedsafstanden.

Boring rival-bearbejdning

Tryk på softkeys "Boring" og "Boring rivalbearbejdning".


med tasten

Hjælpebillede boring Hjælpebillede bearbejdning med rival


3




Skaft Spids

Der dykkes så meget ned, indtil boreskaftet har nået den programmerede værdi Z1. I den forbindelse tages der hensyn til den indtastede vinkel i værktøjslisten. Der dykkes så meget ned, indtil borespidsen har nået den programmerede værdi Z1 (findes ikke under bearbejdning med rival).

Z1 neddyksdybde for borespids eller boreskaft. mm


DT Dvæletid til friskæring. s O

FB Tilspænding til returnering (kun ved bearbejdning med rival)

3.7.3 Dybdeboring

Værktøjet kører med ilgang til den programmerede position under hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Derefter dykkes der ned i arbejdsstykket med den programmerede tilspænding.

Dybde- boring >

Tryk på softkeys "Boring" og "Dybdeboring".

Spåntagning

Værktøjet borer med den programmerede tilspænding (F) til 1. posi-tionsdybde. Når denne er nået, kører værktøjet til spåntagning i ilgang ud af arbejdsstykket og dykker igen ned til 1. positionsdybde, forringet med en modholdsafstand (V3). Den yderligere positionsdybde bliver boret og derefter kører værktøjet igen fri, indtil den programmerede slutboredybde (Z1) er nået. Efter dvæletidens (DT) udløb trækkes værktøjet tilbage til sikkerhedsafstanden i ilgang.

Spånbrydning

Værktøjet borer med den programmerede tilspænding (F) til 1. posi-tionsdybde. Er denne nået, kører værktøjet til spånbrydning tilbage med retursummen (V2) og dykker igen ned den til næste positionsdybde. Denne procedure gentages indtil slutboredybden (Z1) er nået. Retursummen kan enten fastlægges med en maskinparameter eller i parametermasken. Er parameteren fastlagt med en maskinparameter, ses den ikke i parametermasken.



3



med tasten

Hjælpebillede dybdeboring med

spånbrydning Hjælpebillede dybdeboring med spåntagning



Spåntagning Spånbrydning

Boret kører til spåntagning ud af arbejdsstykket. Boret trækker tilbage med retursummen V2 til spånbrydning.

Spids Skaft

Slutboredybden (Z1) afhænger af borespidsen Slutboredybden (Z1) afhænger af boreskaftet

Z1 Slutboredybde (ink) mm

D maks. positionering mm

DF Procentsats for hver yderligere positionering DF=100: Positioneringen forbliver den samme DF<100: Positioneringen nedsættes i retningen slutboredybde Eksempel: sidste positionering var 4 mm; DF er 80 næste positionering = 4 x 80% = 3.2 mm næste positionering = 3.2 x 80% = 2.56 mm osv.

%

V1 Minimal positionering Parameter V1 eksisterer kun, hvis DF<100 blev programmeret. Er positioneringen meget lille, kan der programmeres en minimums-positionering med parameter "V1". V1 < positionering: Der positioneres med positionering V1 > positionering: Der positioneres med værdien, der er programmeret under V1.

mm

V2 Retursum eller fastlagt med en maskinparameter – kun ved spånbrydning Sum, med hvilken boret trækkes tilbage til spånbrydning. V2=0: Værktøjet trækkes ikke tilbage, men forbliver stående til en omdrejning.

mm

V3 Modholdsafstand – kun ved spåntagning Afstanden til sidste positionsdybde, til hvilken boret kører i ilgang efter en spåntagning. Automatisk: Modholdsafstanden beregnes af ShopMill.

mm

DT Dvæletid til friskæring. s O


3


3.7.4 Uddrejning

Værktøjet kører med ilgang til den programmerede position under hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Derefter dykker værktøjet ned med den programmerede tilspænding (F) til den programmerede dybde (Z1). Der stopper spindlen i en bestemt position. Efter at dvæletiden er udløbet kan der programmeres "starte" eller "ikke starte".

Under starten kan startværdien D og værktøjsorienteringsvinklen α enten fastlægges med en maskinparameter eller i parametermasken. Er de to parameter fastlagt med maskinparameter, ses de ikke i parametermasken.


Ud-

drejning > Tryk på softkeys "Boring" og "Uddrejning".


med tasten

Hjælpebillede uddrejning



starte ikke starte

Skæret kører fri af borekanten og trækker sig tilbage til returplanet. Skæret kører ikke fri, men kører tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden.




3


DT Dvæletid til friskæring. S O

D Startværdi (eller fastlagt med maskinparameter) - kun ved start mm

α Værktøjsorienteringsvinkel (eller fastlagt med maskinparameter) - kun ved start Grader

3.7.5 Gevindboring

Hvis der skal bores et hungevind, skal du anvende funktionen "Gevindboring".

Under gevindboringen kan spindelhastigheden reguleres med spindeloverride. Tilspændingsoverride er ikke aktiv.

Du kan vælge om der skal bores i et trin, spånbrydes eller om der køres ud af arbejdsstykket til spåntagning.

Værktøjet kører med ilgang til den programmerede position under hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Værktøjet kører med stillestående spindel i ilgang til returplanet og derefter til sikkerhedsafstanden. Her begynder spindlen af rotere og spindelhastigheden og tilspændingen synkroniseres. Værktøjet kører videre i ilgang til den programmerede position.

1 snit 1. Værktøjet borer med den programmerede spindelhastighed S eller skærehastighed V til gevinddybden Z1.

2. Spindlens omdrejningsretning skifter og værktøjet kører ud med den programmerede spindelhastighed SR eller skærehastighed VR til sikkerhedsafstanden.

Spåntagning

1. Værktøjet borer med den programmerede spindelhastighed S eller tilspændingshastighed V til 1. positionsdybde (maksimal positionsdybde D).

2. Værktøjet kører ud af arbejdsstykket til spåntagning med en spindelhastighed SR eller skærehastighed VR til sikkerhedsafstanden.

3. Derefter dykker værktøjet med den programmerede spindelhastighed SR eller tilspændingshastighed VR igen til 1. positionsdybde med en ændringshastighed på 1 mm, spindelhastigheden skifter til S eller tilspændingshastigheden til V, og derefter borer værktøjet ned til næste positionsdybde.

4. Trin 2 og 3 gentages indtil den programmerede slutboredybde Z1 er nået.

5. Spindlens omdrejningsretning skifter og værktøjet kører ud med spindelhastighed SR eller skærehastighed VR til sikkerhedsafstanden.


3


Spånbrydning

1. Værktøjet borer med den programmerede spindelhastighed S eller tilspændingshastighed V til 1. positionsdybde (maksimal positionsdybde D).

2. Værktøjet kører tilbage til spånbrydning med retursummen V2. 3. Derefter borer værktøjet med den programmerede

spindelhastighed S eller tilspændingshastighed V til næste positionsdybde.

4. Trin 2 og 3 gentages indtil den programmerede slutboredybde Z1 er nået.

5. Spindlens omdrejningsretning skifter og værktøjet kører ud med spindelhastighed SR eller skærehastighed VR til sikkerhedsafstanden

Under gevindboringen med analog spindel kræves der en udligningspatron. Hermed kan der kun bores med en skæring.

Maskinfabrikanten kan fastlægge særlige indstillinger til gevindboringen i en maskinparameter.


Ud- drejning>

Gevind- boring

Tryk på softkeys "Boring", "Uddrejning" og "Gevindboring".


med tasten

Hjælpebillede gevindboring


T, D, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".

P Gevindstigning Gevindstigningen er afhængigt af det anvendte værktøj. MODUL: For eksempel gængs ved snekker, som griber ind i et tandhjul. Skruegange/": For eksempel gængs ved rørgevind. Under indtastningen i skruegange/'' indtastes heltallet ind i det første parameterfelt og i det andet og tredje felt decimalerne som brøker.

13,5 skruegange/'' kan indtastes som følger:

mm/O i/O MODUL Skrue-gange/"


3


SR Spindelhastighed til returnering (ikke ved gevindboring med udligningspatron) O/min

VR Skærehastighed til returnering (alternativ til SR) (ikke ved gevindboring med udligningspatron)

m/min

1 snit Spåntagning Spånbrydning

Gevindet bores i et snit uden afbrydelse. Boret kører til spåntagning ud af arbejdsstykket (ikke ved gevindboring med udligningspatron). Boret trækker tilbage med retursummen V2 til spånbrydning (ikke ved gevindboring med udligningspatron).

Z1 Gevindboredybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) Z0 angives i positionsmønsteret (softkey "Positionering")

mm

D Maksimal positionering (kun ved spåntagning eller spånbrydning) mm

V2 Retursum (kun ved spånbrydning) Sum, med hvilken boret trækkes tilbage til spånbrydning. V2=automatisk: Værktøjet trækker en omdrejning tilbage.

mm

3.7.6 Gevindfræsning

Med en profilfræser kan der dannes vilkårlige hun- eller hangevind. Gevindet kan fremstilles som et højre- eller venstregevind, bearbejdningen foretages oppefra og nedefter eller omvendt.

Ved metriske gevind (gevindstigning P i mm/O) anlægger ShopMill

parameteren gevindhøjde K med en værdi, der beregnes af gevindstigningen. Denne værdi kan ændres. Anlæggelsen skal aktiveres med en maskinparameter.


Den indlæste tilspænding er baseret på bearbejdningen. Dog vises tilspændingen for fræsermidtpunktet. Derfor vises der en ringere værdiend indtastet for hungevind og ved hangevind en større værdi.

Gevind >

Gevind fræsning

Tryk på softkeys "Boring", "Gevind" og "Gevindfræsning".

Hungevind Forløb:

• Positionering til gevindets midtpunkt til returplan med ilgang • Positionering til referenceniveau der er fremrykket med

sikkerhedsafstanden med ilgang • Tilkørsel til en styringsinternt udregnet indkøringscirkel i

programmeret tilspænding • Indkøringsbevægelse til gevinddiameter til en roterende bane • Gevindfræsning på en spiralbane med uret eller mod uret

(afhængigt af venstre-/højregevind)


3


• Udkøringsbevægelse på en roterende bane med den samme omdrejningsretning og programmeret tilspænding

• Returnering til gevindets midtpunkt og derefter til returplanet i ilgang

Du bedes være opmærksom på at værktøjet ikke må overskride den følgende værdi under fræsningen af et hungevind: Fræserdiameter < (nom. diameter Ø - 2 * gevindhøjde K)

Hangevind Forløb: • Positionering til gevindets startpunkt til returplan med ilgang • Positionering til referenceniveau der er fremrykket med

sikkerhedsafstanden med ilgang • Tilkørsel til en styringsinternt udregnet indkøringscirkel i

programmeret tilspænding • Indkøringsbevægelse til gevinddiameter til en roterende bane • Gevindfræsning på en spiralbane med uret eller mod uret

(afhængigt af venstre-/højregevind) • Udkøringsbevægelse på en roterende bane i modsat

omdrejningsretning med den programmerede tilspænding • Returnering til returplanet i ilgang


med tasten

Hjælpebilleder gevindfræsning


3




Gevindfræsning til programmeret slettillæg (U)

Sletbearbejdning

Retning Afhængigt af spindlens omdrejningsretning ændres også bearbejdningens omdrejningsretning under en retningsskift (medløb/modløb). Z0 efter Z1: Bearbejdningen starter ved arbejdsstykkets overflade Z0. Z1 efter Z0: Bearbejdningen starter i gevinddybden, i f.eks. et blindhulsgevind

Hungev. Hangev.

Der fræses et hungevind. Der fræses et hangevind.

Venstregev. Højregev.

Der fræses et venstregevind. Der fræses et højregevind.

NT Antal skæretænder på en fræseplatte. Der kan anvendes en eller flertandede fræseplatter. Indtastningen af skærantallet sker med parameteren NT. De nødvendige bevægelser udføres af cyklussen internt, således at når gevindslutpositionen nås svarer spidsen på fræseplattens nederste tand til den programmerede slutposition. Alt efter fræseplattens skærgeometri skal der medregnes en frikørselsbevægelse i bunden af arbejdsstykket.

Z1 Gevindlængde mm


∅ Gevindets yderdiameter, eksempel: Yderdiameter på M12 = 12 mm mm

P Gevindstigning Har en fræseplatte flere skærtænder, er gevindstigningen afhængigt af det anvendte værktøj. Under indtastningen af gevindstigningen i skruegange/'' indtastes heltallet ind i det første parameterfelt og i det andet og tredje felt decimalerne som brøker.


mm/O inch/O MODUL Skrue-gange/"

K Gevinddybde mm

DXY Positionering per snit Alternativt kan positioneringen af planet også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %

U Slettillæg mm

α0 Startvinkel Grader


3


Programmeringseksempel på gevindfræsning

Fræsning af en cirkellomme ud af det massive stykke, derefter gevindfræsning. Den anvendte fræser kan ikke skære over midten, derfor forbores cirkellommen med et bor Ø22 mm. Derefter kan fræseren dykke ned i midten.

Ved hjælp af positionsmønstrene programmeres positionerne for de ovenover anførte cykler (se kap. "Anvendelse af positionsmønster under fræsning").

X

Y

60 40 Z

YA A - B

B

50

56

Arbejdstegning af en cirkellomme med gevind Centrering

Cirkellomme

Hungevind

Positioner

BoringCentre.

Bor2 2mm

Gevind56

OO

O

O

Udsnit af arbejdsplanen; Fræsning af en cirkellomme med gevind


3


3.7.7 Boregevindfræsning

Med en boregevindfræser kan der fremstilles et hungevind med en bestemt dybde og stigning i en proces. Dvs. det samme værktøj anvendes til boring og gevindfræsning, det er ikke nødvendigt at skifte værktøj. Gevindet kan fremstilles som et højre- eller venstregevind.

Forløb: • Værktøjet kører med ilgang til sikkerhedsafstanden. • Ønskes der en forboring kører værktøjet med nedsat

boretilspænding til den forboredybde, der er fastlagt i en maskinparameter.


• Værktøjet borer med boretilspændingen F1 til den første boredybde D. Er slutboredybden Z1 endnu ikke nået, kører værktøjet tilbage til spåntagning med ilgang til arbejdsstykket overflade. Derefter positioneres værktøjet med ilgang til 1 mm over den hidtil opnåede boredybde, for at bore videre med boretilspænding F1 med den næste positionering.

• Ønskes der en anden tilspænding FR til gennemboringen, bores den resterende boredybde ZR med denne tilspænding.

• Hvis det ønskes, kører værktøjet med ilgang tilbage til arbejdsstykkets overflade før gevindfræsningen.

• Værktøjet kører til gevindfræsningens startposition. • Gevindfræsningen (medløb, modløb eller modløb + medløb)

udføres med fræsetilspænding F2. Fræserindtaget og -udtaget i gevindet sker med en halvcirkel med samtidig positionering i værktøjsaksen.

Gevind >

Boregev.- fræsning

Tryk på softkeys "Boring", "Gevind" og "Boregev.-fræsning".


med tasten

Hjælpebilleder boregevindfræsning


3



T, D, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".

F1 Boretilspænding mm/min mm/O

Z1 Boredybde mm

D Maksimal positionering mm

DF Procentsats for hver yderligere positionering DF=100: Positioneringen forbliver den samme DF<100: Positioneringen nedsættes i retningen slutboredybde Z1 Eksempel: sidste positionering 4 mm; DF 80% næste positionering = 4 x 80% = 3.2 mm næste positionering igen = 3.2 x 80% = 2.56 mm osv.

%

V1 Minimal positionering Parameter V1 eksisterer kun, hvis DF<100 blev programmeret. Er positioneringen meget lille, kan der programmeres en minimums-positionering med parameter "V1". V1 < positionering: Der positioneres med positionering V1 > positionering: Der positioneres med værdien, der er programmeret under V1.

mm

Forboring Under boringen arbejdes der i starten med nedsat tilspænding. Den nedsatte boretilspænding er som følger: Boretilspænding F1 < 0,15 mm/O: Forboretilspænding = 30% af F1 Boretilspænding F1 ≥ 0,15 mm/O: Forboretilspænding = 0,1 mm/O

Gennemboring Under boringen bores den resterende boredybde ZR med tilspænding FR.

ZR Resterende boredybde (kun ved gennemboring) mm

FR Tilspænding gennemboring (kun ved gennemboring) mm/min mm/O

Spåntagning Før gevindfræsningen køres tilbage til spåntagning til arbejdsstykkets overflade.

Gevind Højregevind Venstregevind

F2 Fræsetilspænding mm/min mm/tand

P Gevindstigning Under indtastningen af gevindstigningen i skruegange/'' indtastes heltallet ind i det første parameterfelt og i det andet og tredje felt decimalerne som brøk.


i/O Skrue-gange/"

Z2 Returnering før gevindfræsning Med Z2 fastlægges gevindets dybde i retningen af værktøjsaksen. Z2 baserer sig på værktøjsspidsen.

mm

∅ Yderdiameter mm

Bearbejdning-omdrejnings-retning

Medløb: Gevindet fræses i en omdrejning. Modløb: Gevindet fræses i en omdrejning. Modløb + medløb: Gevindet fræses i 2 omdrejninger, hvorved der foretages en grovfræsning i modløb med fastlagt tillæg og derefter en færdigfræsning med fræsetilspændingen FS i medløb.

FS Fræsetilspænding sletbearbejdning (kun ved modløb + medløb) mm/min mm/tand


3


3.7.8 Positionering i vilkårlige positioner og med positionsmønster

Efter at teknologierne er programmeret, skal positionerne programmeres. ShopMill har i den forbindelse forskellige positionsmønstre: • Vilkårlige positioner • Positionering på en linie, på et gitter eller en ramme • Positionering på en hel cirkel eller halvcirkel

Der kan programmeres flere positionsmønstre efter hinanden (i alt maks. 20 teknologier og positionsmønstrer). De gennemarbejdes i denprogrammerede rækkefølge. De forinden programmerede teknologier og de efterfølgende programmerede positioner sammenkædes automatisk.

Bearbejdningsrækkefølge og værktøjsbevægelsesretning

Værktøjet kører først gennem alle programmerede positioner med det første programmerede værktøj, f.eks. alle positioner centreres. Positionernes bearbejdning starter altid ved referencepunktet. Ved et gitter bearbejdes der først i retningen af den 1. akse og derefter videre slangeformet. Ramme og hulcirkel bearbejdes videre mod uret. Derefter bearbejdes alle programmerede positioner med et andet programmeret værktøj osv. Denne procedure gentages indtil hver programmeret boreteknologi er gennemarbejdet i alle programmerede positioner.

Inden for et positionsmønster samt under kørslen af et positionsmønster til det næste køres i forbindelse med optimeret returnering hen til sikkerhedsafstanden ellers til returplanet (se også kap. "Anlæg nyt program; definer råemne"). Derefter køres den nye position i ilgang.

Består positionsmønsteret kun af en position, køres der ud til returplanet efter bearbejdningen.

Positioner ind-/ udblænding

Du kan blænde vilkårlige positioner til eller ud (se kapitlet "Til- og udblænding af positioner").

Rundakse Er der indstillet en A- eller B-akse på maskinen, understøttes disse

under boringen (vilkårlige positionsmønstre, hel cirkel og halvcirkel). Se hertil maskinfabrikantens oplysninger.

Ved monteret A- eller B-akse kan det være nyttigt at definere en nulpunktsforskydning, med X = cylinderens endeflade Y = cylinderens midtpunkt Z = cylinderens midtpunkt "Cylinder" svarer her til en vilkårlig del, som er opspændt i A-/B-aksen.


3


Cylinderkappetrans- formation

Arbejdes der med cylinderkappetransformation skal der tages hensyn til at A-aksen eller B-aksen ikke altid understøttes. Programmeringen af en vilkårlig position i XYA-planet er ikke muligt ved aktiveret cylinderkappetransformation.

En nulpunktsforskydning i rundaksen A eller B gælder også ved en aktiveret cylinderkappetransformation.

Positio- ner >

Tryk på softkeys "Boring" og "Positioner".

3.7.9 Vilkårlige positioner

Hermed kan vilkårlige positioner udmåles retvinklet eller polært og programmeres i X/Y-, X/A- og XYA-planet. De enkelte positioner køres i den programmerede rækkefølge. Med softkey'en "Slet alt" slettes alle programmerede X/Y-positioner.

Rundakse • XA-plan

Der programmeres i XA, hvis Y-aksen ikke skal tilkøres under bearbejdningen. Skal hullerne vise mod "cylinderens" midtpunkt, skal Y-aksen placeres forinden midt over "cylinderen".

A

Y

Z

A

Hullerne peger mod midtpunktet


3


A

Y

ZΔY

A

Y-aksen står ikke midt over cylinderen (ΔY) • XYA-plan

Der programmeres i XYA, hvis Y-aksen også skal tilkøres. Der kan indtastes en værdi for hver position. Udover muligheden med XA kan f.eks. følgende også aktiveres.

A

Y

Z

A

Y0 Y1

A

Y-aksen tilkøres også (Y0, Y1)


3


Positio- ner >

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Vilkårlige positioner".


med tasten

Hjælpebillede "Vilkårlige positioner,

retvinklet" Hjælpebillede "Vilkårlige positioner, polær"

Parameter Beskrivelse XY

(uden A-/ eller B-akse-hjælp) Enhed

Retvinklet/ polær

Programmering ved retvinklet eller polær udmåling.

Z0 Arbejdsstykkets højde (abs. eller ink) mm

X0 Y0

1. Boringens position i X (abs. eller ink) 1. Boringens position i Y (abs. eller ink)

mm mm

retvinklet: X1 ... X8 Y1 ... Y8

Yderligere positioner i X-aksen (abs. eller ink) Yderligere positioner i Y-aksen (abs. eller ink)

Skal der programmeres yderligere positioner, skal de hidtil programmerede positioner gemmes og dernæst åbnes parameter-inputmasken igen med softkey'en "Vilkårlige positioner".

mm mm

polær: L1 ... L7 α1 ... α7

Positionens afstand (abs.) Liniens drejevinkel, i forhold til X-aksen. Positiv vinkel: Linien drejes mod uret. Negativ vinkel: Linien drejes med uret.


mm Grader


3


Parameter Beskrivelse (med A-/ eller B-akse-hjælp)

Enhed


XA: (I stedet for A kan der stå B; i stedet for X kan der også stå Y)

X0 A0

1. Boringens position i X (abs. eller ink) 1. Boringens position i A (abs.)

mm Grader

X1 ... X8 A1 ... A8

Yderligere positioner i X-aksen (abs. eller ink) Yderligere positioner i A-aksen (abs. eller ink)


mm Grader

XYA: (I stedet for A kan der stå B)

X0 Y0 A0

1. Boringens position i X (abs. eller ink) 1. Boringens position i Y (abs. eller ink) 1. Boringens position i A (abs.)

mm mm Grader

X1 ... X5 Y1 ... Y5 A1 ... A5

Yderligere positioner i X-aksen (abs. eller ink) Yderligere positioner i Y-aksen (abs. eller ink) Yderligere positioner i A-aksen (abs. eller ink)


mm mm Grader


3


3.7.10 Positionsmønster linie

Med denne funktion kan der programmeres et vilkårligt antal positioner med den samme afstand på en linie.

Positio- ner >

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Linie/gitter/ramme".

Placer cursoren i feltet "Linie/gitter/ramme". Med softkey'en "Alternativ" vælges positionsmønsteret "Linie".


med tasten

Hjælpebillede "Linie"


Z0 Arbejdsstykkets højde (abs. eller ink) Under 1. indlæsning skal denne position være programmeret absolut.

mm

X0 Referencepunkt (første position) Under 1. indlæsning skal denne position være programmeret absolut.

mm

Y0 Referencepunkt (første position) Under 1. indlæsning skal denne position være programmeret absolut.

mm

α0 Liniens drejevinkel, i forhold til X-aksen. Positiv vinkel: Linien drejes mod uret. Negativ vinkel: Linien drejes med uret.

Grader

L Positionernes afstand. mm

N Antal positioner.


3


3.7.11 Positionsmønster gitter

Med denne funktion kan der programmeres et vilkårligt antal positioner, hvis positionerne ligger med samme afstand på en eller flere parallelle rette linier.

Skal der programmeres et rombeformet gitter, indtastes vinklen αX eller αY.

Positio- ner >


Placer cursoren i feltet "Linie/gitter/ramme". Med softkey'en "Alternativ" vælges positionsmønsteret "Gitter".


med tasten

Hjælpebillede "Gitter"



mm


mm


mm

α0 Gitterets drejningsvinkel. Positiv vinkel: Gitteret drejes mod uret. Negativ vinkel: Gitteret drejes med uret.

Grader

αX Gitterets forskydningsvinkel, i forhold til X-aksen. Positiv vinkel: Gitteret forskydes mod uret. Negativ vinkel: Gitteret forskydes med uret.

Grader

αY Gitterets drejningsvinkel, i forhold til Y-aksen. Positiv vinkel: Gitteret drejes mod uret. Negativ vinkel: Gitteret drejes med uret.

Grader

L1 L2

Positionernes afstand i X-retning Positionernes afstand i Y-retning

mm

N1 N2

Antal positioner i X-retning Antal positioner i Y-retning


3


3.7.12 Positionsmønster ramme

Med denne funktion kan der programmeres et vilkårligt antal positioner, hvis positionerne ligger med samme afstand på en ramme. Afstanden kan være forskellig for akserne. Skal der programmeres en rombeformet ramme, indtastes vinklen αX eller αY.

Positio- ner >


Placer cursoren i feltet "Linie/gitter/ramme". Med softkey'en "Alternativ" vælges positionsmønsteret "Ramme".


med tasten

Hjælpebillede "Ramme"


3




mm


mm


mm

α0 Rammens drejningsvinkel Positiv vinkel: Rammen drejes mod uret. Negativ vinkel: Rammen drejes med uret.

Grader

αX Rammens forskydningsvinkel, i forhold til X-aksen. Positiv vinkel: Rammen forskydes mod uret. Negativ vinkel: Rammen forskydes med uret.

Grader

αY Rammens forskydningsvinkel, i forhold til Y-aksen. Positiv vinkel: Rammen forskydes mod uret. Negativ vinkel: Rammen drejes med uret.

Grader

L1 L2

Positionernes afstand i X-retning Positionernes afstand i Y-retning

mm

N1 N2

Antal positioner i X-retning Antal positioner i Y-retning


3


3.7.13 Positionsmønster hel cirkel

Med denne funktion kan der programmeres huller på en cirkel med en fastlagt radius. Den grundlæggende drejevinkel (α0) for 1. position baserer sig på X-aksen. Styringen kører alt efter antallet af boringer videre med en beregnet vinkel. Denne vinkel er den samme for alle positioner. Anvendes der en A- eller B-akse baserer vinklen sig på et fastlagt referencepunkt (A0).

XA kan anvendes hvis rundaksen skal anvendes på maskinen. Y-aksen tilkøres ikke, dvs. Y-aksen skal forinden placeres midt over cylinderen.

Værktøjet kan køre til den næste position med en ret linie eller en cirkelbane.

Værktøjet tilkører positionerne på en ret linie. Derfor kan der forekomme konturbrud under bearbejdningen af et cirkelspor.

Værktøjet tilkører positionerne på den programmerede cirkelbane. Der opstår ingen konturbrud i et cirkelspor.

Positionskørsel på en ret linie eller cirkelbane

Positio- ner >

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Helcirkel/halvcirkel".

Placer cursoren på feltet "Hel cirkel/halvcirkel" og vælg mellem halvcirkel og hel cirkel med softkey'en "Alternativ".


med tasten

Hjælpebillede "Hul helcirkel"


3


Parameter Beskrivelse XY (uden A-/B-akse)

Enhed


X0 X-position for helcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm

Y0 Y-position for helcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm

α0 Grundlæggende drejevinkel; Vinkel for 1. boring i forhold til X-aksen. Positiv vinkel: Helcirkel drejes mod uret. Negativ vinkel: Helcirkel drejes med uret.

Grader

R Helcirklens radius mm

N Antal positioner på en helcirkel

FP Tilspænding til positionering på en cirkelbane. mm/min

Positionering Ret linie: næste position køres i ilgang til en ret linie. Cirkel: næste position køres med den programmerede tilspænding (FP) til en cirkelbane.

Parameter Beskrivelse XA

(med A-/B-akse) Enhed

Z0 Arbejdsstykkeoverfladens højde (abs. eller ink) mm

X0 Referencepunkt (abs. eller ink) mm

A0 Startvinkel (abs.) Vinkel for 1. boring i forhold til X-aksen. Positiv vinkel: Helcirkel drejes mod uret. Negativ vinkel: Helcirkel drejes med uret.

Grader

N Antal positioner på en helcirkel


3


3.7.14 Positionsmønster halvcirkel

Med denne funktion kan der programmeres huller på en halvcirkel med en fastlagt radius. Værktøjet kan køre til næste position i en ret linie eller i en cirkelbane (kun ved valgt XY). (Gennemgående beskrivelse se "Helcirkel").

XA kan anvendes hvis rundaksen skal anvendes på maskinen. Y-aksen tilkøres ikke, dvs. Y-aksen skal forinden placeres midt over cylinderen.

Positio- ner >

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Hel cirkel/halvcirkel".

Placer cursoren i feltet "hel cirkel/halvcirkel". Med softkey'en "Alternativ" vælges positionsmønsteret "halvcirkel".


med tasten

Hjælpebillede "Halvcirkel"


3


Parameter Beskrivelse normal/XY (uden A-/B-akse)

Enhed


X0 X-position for halvcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm

Y0 Y-position for halvcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm

α0 Grundlæggende drejevinkel; Vinkel for 1. position i forhold til X-aksen. Grader

α1 Tilspændingsvinkel; når det første hul er færdigt, positioneres alle yderligere positioner med denne vinkel. Positiv vinkel: yderligere positioner drejes mod uret. Negativ vinkel: yderligere positioner drejes med uret.

Grader

R Halvcirklens radius mm

N Antal positioner (boringer) på halvcirklen

FP Tilspænding til positionering på en cirkelbane. mm/min

Positionering Ret linie: næste position køres i ilgang til en ret linie. Cirkel: næste position køres med den programmerede tilspænding (FP) til en cirkelbane.

Parameter Beskrivelse XA

(med A-/B-akse) Enhed

Z0 Arbejdsstykkeoverfladens højde (abs. eller ink) mm

X0 Referencepunkt (abs. eller ink) mm

A0 Startvinkel (abs.) Vinkel for 1. position i forhold til X-aksen.

Grader

A1 Koblingsvinkel (abs.) når det første hul er færdigt, positioneres med denne vinkel alle yderligere positioner om denne vinkel. Positiv vinkel: yderligere positioner drejes mod uret. Negativ vinkel: yderligere positioner drejes med uret.

Grader

N Antal positioner på en halvcirkel


3


3.7.15 Til- og udblænding af positioner

I de følgende positionsmønstre kan der udblændes så mange positioner som ønsket:

• Positionsmønster linie • Positionsmønster gitter • Positionsmønster ramme • Positionsmønster hel cirkel (kun XY) • Positionsmønster halvcirkel (kun XY) De udblændede positioner overspringes så under bearbejdningen.

Udblænding /

indblænding af vilkårlige positioner

Positio- ner >


eller

Tryk på softkeys "Linie/gitter/ramme" eller "Hel cirkel/halvcirkel".

Pos. ud- blænding >

Tryk på softkey'en "Pos. udblænding".

Med positionsmønsteret inputmaske åbnes vinduet "Positioner udblænding".

Nummeret for den aktuelle position samt tilstanden (til/fra) og dens koordinater (X, Y) vises. I grafikken vises de udblændede positioner stiplet. Den aktuelle position er fremhævet med en cirkel.

I feltet "Position" indtastes punktets nummer (svarende til bearbejdningsfølgen), som skal udblændes.

- ELLER - Position

+

Tryk på softkey'en "Position +", for at vælge den næste position (i bearbejdningsrækkefølgen).

- ELLER - Position

- Tryk på softkey'en "Position -", for at vælge den forrige position

(mod bearbejdningsrækkefølgen).

Tryk på softkey'en "Alternativ", for at ind- eller udblænde den aktuelle position.


3


Ind- eller udblænd alle positioner på en gang

Udblænd alle

Tryk på softkey'en "Udblænd alle", for at udblænde positionerne.

Indblænd alle

Tryk på softkey'en "Indblænd alle", for at indblænde positionerne.

3.7.16 Forhindring

Funktion

Er der mellem 2 positionsmønstre en forhindring, kan der køres uden om denne. Forhindringens højde kan programmeres absolut eller inkrementalt.

Er bearbejdningen af det 1. positionsmønster afsluttet, kører værktøjsaksen til den programmerede forhindringshøjde + sikkerhedsafstanden i ilgang. Fra denne højde køres den nye position i ilgang. Derefter kører værktøjsaksen i ilgang til Z0 for positionsmønsteret + sikkerhedsafstanden.

Positio- ner >

Forhindring

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Forhindring".

Henvisning Forhindringen har kun betydning mellem 2 positionsmønstre. Ligger værktøjsskiftepunktet og det programmerede returplan under forhindringen, kører værktøjet op til returplanet og uden hensyntagen til forhindringen til den nye position. Forhindringen må ikke være højere end returplanet.


3


Programmeringseksempel Boring af 4 positioner med forhindringer, der ligger inde imellem hinanden. Boringerne centreres først og bores derefter færdig. Efter at de første to positioner er programmeret til X=15, programmeres forhindringen. Derefter programmeres positionerne til X=100.

Z=-20

Z=20

30

15

100

46

X

Y

X

Z

Z=0

Sikkerhedsafstand (SC)

Arbejdstegning

Centrering

Positioner

Forhindring

Positioner

Boring Bor

O

O

Udsnit af en arbejdsplan til programmeringseksemplet "Forhindring"


3


3.7.17 Gentag positionerne

Funktion

Skal allerede programmerede positioner køres endnu en gang, kan dette hurtigt ske med funktionen "Gentag positioner".

Derudover skal positionsmønsterets nummer indtastes. Dette nummer

tildeler ShopMill automatisk. Disse positionsnumre ses i arbejdsplanenefter recordnummeret.

Kilespor T=1 2 F0 .2 / T S6 0 0 O

Hul helcirkel

Positionsmønsternummer

Udsnit af en arbejdsplan, positionsmønsternummer=001

Gentag posit. >

Tryk på softkeys "Boring" og "Gentag positioner".

Indtast positionsmønsternummeret, f.eks. 1 og tryk på softkey'en "Overtagelse". Det valgte positionsmønster køres derefter endnu en gang.

Kilespor

Hul helcirkel

Centrering

T=12 F0 .2 / T S6 0 0 O

Boring

Gentag positioner Hul helcirkel

O

O

Udsnit af arbejdsplanen; Gentag positioner i recordnr. 60.


3


3.7.18 Programmeringseksempler på boring

Boring med forskellige højder Opgave: Der er allerede blevet fræset et stykke af på et arbejdsstykke. På dette arbejdsstykke med forskellige høje bearbejdningsniveauer skal der bores blinde og gennemgående boringer på Ø 12 mm. Programmering: Centrering af de 4 boringer Dybdeboring af blinde huller med spåntagning Dybdeboring af gennemgående boringer med spånbrydning

X

Y

X

Z Z0

Z-36

Z-50

Z-14

1230

25

60

Sikkerheds-afstand for Z=0

Værktøj

Returniveau

Sikkerheds-afstand for Z= -36

4 boringer

diameter 12 mm

IlgangBearbejdningsfremføring

Arbejdstegning Centrering

Positioner

ner

Positioner

Gentag positio

Dybdeboring

Gentag positioner

Dybdeboring

centre.

bor12

bor12

Positioner

Positioner

O

O

O

Udsnit af en arbejdsplan


3


Boring med en tapsænker

Der skal udfærdiges gennemgående boringer med skruehoved-fordybninger over en halvcirkel på et arbejdsstykke. Under en programmering af en tapsænker skal korrekturværdien D2 være aktiveret (se kap. "Anlæg værktøjsblok til skær ½").

X

Y

X

Z

A

B

45

80

40

50

100

Snit A-B

308,

5

159

60

Arbejdstegning Ce

Hul halvcirkel

ntrering

Boring

Boring

centre.

bor9

tapsænker

O

OO

Udsnit af en arbejdsplan

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.8 Fræsning

3


3.8 Fræsning

3.8.1 Planfræsning

Med denne cyklus kan et vilkårligt arbejdsstykke fræses plant. I den forbindelse bearbejdes altid en firkantet flade. Firkanten ses af hjørnepunkterne 1 og 2, som er standardmæssigt indstillet i programhovedet med værdierne for råemnets dimensioner. Der kan fræses arbejdsstykker med og uden begrænsninger.

Til en bearbejdning af et arbejdsstykke med fire begrænsninger vælges en lommecyklus.

Cyklussen skelner mellem skrubbearbejdning og sletbearbejdning: Skrubbearbejdning: • Flere gange overfræsning af fladen • Værktøjet vender over arbejdsstykkets kant

Sletbearbejdning: • En enkelt overfræsning af fladen • Værktøjet vender ved sikkerhedsafstanden i X/Y-planet • Fræseren køres fri

Dybdepositioneringen foretages altid uden for arbejdsstykket.

Skal arbejdsstykket have kantbrud, vælges der en firkanttapcyklus.

Ved en planfræsning er den effektive fræserdiameter for et værktøj af typen "Fræser" gemt i en maskinparameter.


Startpunkt Startpunktet ved en lodret bearbejdning er altid oppe eller nede. Ved en vandret bearbejdning er det til højre eller til venstre. Bearbejdningen sker primært udefra. I hjælpebilledet ses startpunktet tydeligt.

Plan- fræsning >

Tryk på softkeys "Fræsning" og "Planfræsning".

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.8 Fræsning

3


Vælg bearbejdningsretning

I feltet "Retning" toggles der med softkey'en "Alternativ", indtil symbolet for den ønskede bearbejdningsretning kommer frem.

• Samme bearbejdningsretning

• Skiftende bearbejdningsretning

Vælg begrænsninger

...

For hver ønsket begrænsning trykkes der på den pågældende softkey.

De valgte grænser vises i hjælpebilledet og i streggrafikken.


Bearbejd-ningstype

Skrubbearbejdning: Planfræsning til programmeret slettillæg (UZ).

Sletbearbejdning: Fladen fræses en gang i planet. Efter hvert skridt kører værktøjet frit.

Bearbejd-ningsretning

Samme bearbejdningsretning

Skiftende bearbejdningsretning

X0, Y0 Z0

Hjørnepunkt 1 på fladen i X- eller Y-retning (abs. eller ink) Højde råemne (abs. eller ink)

mm

X1 Y1 Z1

Hjørnepunkt 2 på fladen i X-retning (abs. eller ink) Hjørnepunkt 2 på fladen i Y-retning (abs. eller ink) Højde færdigt emne (abs. eller ink)

mm

DXY Maks. positionering i XY-planet (afhængigt af fræserens diameter) Alternativt kan niveaupositioneringen også angives i %, som forholdet --> niveaupositionering (mm) til fræserdiameter (mm).

mm %

DZ Maks. positionering i Z-retning mm

UZ Slettillæg mm


3


Under sletbearbejdningen skal det samme slettillæg indtastes som for skrubbearbejdningen. Slettillægget anvendes under positioneringen til frikørslen af værktøjet.

Programmeringseksempel

planfræsning Der skal fræses 10 mm af på arbejdsstykkets overflade. Heraf skal først 8 mm skrubbearbejdes, derefter 2 mm sletbearbejdes. Fræserens diameter er 40 mm. Råemnets mål: X0=0, Y0=0, Z0=10, X1=100 abs., Y1=50 abs., Z1=0 abs

UZ=2Z1=0

100

X

Z

Z0=10

Z=-40

Skrubbearbejdning

Sletbearbejdning

Planfræsning: Skrubbearbejdning og sletbearbejdning

Planfræsning skrubbearbejdning Planfræsning sletbearbejdning

Udsnit af arbejdsplanen; Planfræsning skrubbearbejdning og sletbearbejdning


3


3.8.2 Firkantlomme

Hvis du vil fræse en vilkårlig firkantlomme, skal du anvende funktionen "Firkantlomme".

Hertil er der følgende bearbejdningsmåder til rådighed:

• Firkantlommen fræses ud af massivt materiale. • Forbor først firkantlommen i midten, hvis fræseren for eksempel

ikke skærer over midten (programmer programblokkene boring, firkantlomme og position efter hinanden).

• Bearbejd forarbejdet firkantlomme (se parameter "Oprømning").

Alt efter hvordan firkantlommen er udmålet i tegningsskitsen, kan du vælge et tilsvarende referencepunkt for firkantlommen.

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til lommens midte og positioneres med sikkerhedsafstanden.

2. Værktøjet dykker ned i materialet afhængigt af den valgte strategi.3. Lommens bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype

altid indefra og udefter. 4. Værktøjet trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden.

Bearbejdningstype Til fræsningen af en firkantlomme kan bearbejdningstypen frit vælges:• Skrubbearbejdning

Under skrubbearbejdningen bearbejdes lommens enkelte planer efter hinanden fra midten indtil dybden Z1 er nået.

• Sletbearbejdning Under sletbearbejdningen bearbejdes kanten først. I den forbindelse tilkøres lommens kant i kvadrant, som ender i hjørneradius. Ved den sidste positionering sletbearbejdes bunden ud fra midten.

• Sletbearbejdning kant Sletbearbejdningen af kanten sker som ved sletbearbejdningen, dog bortfalder den sidste positionering (sletbearbejdning af bunden).

• Anfasning Under anfasning brydes kanten på det øverste lommekant.


3


Lomme >

Firkant- lomme

Tryk på softkeys "Fræsning", "Lomme" og "Firkantlomme".


med tasten

Hjælpebillede fræsning af firkantlomme

Hvis der skal fræses en fas og hjørneradius var R = 0 under sletbearbejdningen, så skal sletfræserens radius angives i parameteren R under anfasningen.



Position reference-punkt

Der kan vælges 5 forskellige positioner for referencepunktet: • Lommens midte • Hjørne forneden til venstre • Hjørne forneden til højre • Hjørne foroven til venstre • Hjørne foroven til højre Referencepunktet (markeret med gult) vises i hjælpebilledet.


Sletbearbejdning

Sletbearbejdning kant Anfasning

Enkeltpos. Pos. mønster

Der fræses en firkantlomme for den programmerede position (X0, Y0, Z0). Der fræses flere firkantlommer for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, gitter osv.).

X0 Y0 Z0

Positionerne baserer på referencepunktet: Position i X-retning (kun ved enkeltposition), abs. eller ink Position i Y-retning (kun ved enkeltposition), abs. eller ink Højde arbejdsstykke (kun ved enkeltposition), abs. eller ink

mm mm mm


3


W Lommens bredde mm

L Lommens længde mm

R Radius ved lommehjørnerne mm

α0 Lommens drejevinkel, i forhold til X-aksen. Grader

Z1 Lommens dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm

DXY maks. positionering i planet (XY-retning) Alternativt kan niveaupositioneringen også angives i %, som forholdet --> niveaupositionering (mm) til fræserdiameter (mm). (ikke ved anfasning)

mm %

DZ maks. positionering i dybden (Z-retning) (ikke ved anfasning) mm

UXY Slettillæg i planet (lommekant) (ikke ved anfasning) mm

UZ Slettillæg i dybden (lommebund) (ikke ved anfasning) mm

Neddykning

Der kan vælges forskellige neddykstrategier: Helikal: Neddykning på spiralbane Fræserens midtpunkt bevæger sig på den spiralbane, der er fastlagt af radius og dybde per omdrejning. Er dybden for en positionering nået, udføres der en hel cirkel, for at fjerne neddykningens skrå bane. Pendlende: Neddykning pendlende på lommens midterakse Fræserens midtpunkt pendler på en ret linie, indtil den har nået dybdepositioneringen. Er dybden nået, udføres bevægelsen endnu en gang uden dybdepositionering, for at fjerne neddykningens skrå bane. Midte: Neddykning lodret på lommens midte Den opnåede positionsdybde udføres lodret i lommens midte. Henvisning: Ved denne indstilling skal fræseren skære over midten eller der skal forbores.

NP maks. neddykstigning (kun ved neddykning helikal) Helix-stigningen kan på grund af de geometriske forhold være mindre.

mm/O

NR Nedstiksradius (kun ved neddykning helikal Radius må ikke være større end fræserradius, da der ellers forbliver materiale tilbage. Kontroller desuden at lommen ikke beskadiges.

mm

NV Nedstiksvinkel (kun ved pendlende neddykning) Grader

FZ Positioneringstilspænding dybde (kun ved centrisk neddykning) mm/min mm/tand

Oprømning Kompletb.: Lommen skal fræses ud af massivt materiale (f.eks. støbeemne). Efterbearb.: Der eksisterer allerede en mindre lomme eller en boring, som skal forstørres i en eller flere akser. Parameter AZ, W1 og L1 skal programmeres.


ZFS Nedstiksdybde værktøjsspids (kun ved anfasning), abs. eller ink mm

AZ Dybden på den præfremstillede lomme (kun ved efterbearbejdning) mm

W1 Bredden på den præfremstillede lomme (kun ved efterbearbejdning) mm

L1 Længden på den præfremstillede lomme (kun ved efterbearbejdning) mm


3


Programmeringseksempel En firkantlomme skal skrubbearbejdes med en fræser og derefter sletbearbejdes. Da den anvendte fræser ikke skærer over midten, skal der først forbores med et bor Ø 20 mm.

Y

X

120

80

50 90

Sletovermål 1 mm

Forboretdiameter 20 mm

Firkantlommens referencepunkt

Firkantlommens arbejdstegning

Firkantlomme skrubbearbejdning Firkantlomme sletbearbejdning

Udsnit af arbejdsplanen; Forboring og fræsning af firkantlomme


3


3.8.3 Cirkellomme

Hvis du vil fræse en vilkårlig cirkellomme, skal du anvende funktionen "Cirkellomme".


• Cirkellommen fræses ud af massivt materiale. • Forbor først cirkellommen i midten, hvis fræseren for eksempel

ikke skærer over midten (programmer programblokkene boring, cirkellomme og position efter hinanden).

• Bearbejd forarbejdede cirkellomme (se parameter "Oprømning").

Der er to metoder til rådighed til en fræsning med funktionen "Cirkellomme"; den plane og den helikale fremgangsmåde:

Planvis bearbejdning Under en planvis oprømning af lommen spåntages materialet horisontalt "lag for lag".


2. Værktøjet dykker ned i materialet afhængigt af den valgte strategi.3. Lommens bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype


Bearbejdningstype Til fræsningen af en cirkellomme kan bearbejdningstypen frit vælges: • Skrubbearbejdning

Under skrubbearbejdningen bearbejdes lommens enkelte planer efter hinanden fra midten indtil dybden Z1 er nået.

• Sletbearbejdning Under sletbearbejdningen bearbejdes kanten først. I den forbindelse tilkøres lommens kant i kvadrant, som ender i lommeradius. Ved den sidste positionering sletbearbejdes bunden ud fra midten.


• Anfasning Under anfasning brydes kanten på det øverste lommekant.


3


Helikal bearbejdning Under en helikal oprømning spåntages materialet med en helixbevægelse indtil lommens dybde.


2. Positionering ved første bearbejdningsdiameter. 3. Lommens bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype til

lommens dybde eller til lommens dybde med slettillæg. 4. Værktøjet trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden.

Bearbejdningstype Til fræsningen af en cirkellomme kan bearbejdningstypen frit vælges: • Skrubbearbejdning

Under en skrubbearbejdning bearbejdes lommen med helikale bevægelser oppefra og nedefter. Der udføres en helcirkel til lommens dybde, for at fjerne restmaterialet. Værktøjet køres frit fra lommens kant og bund i kvadrant og trækkes så tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden. Dette forløb gentages lagvist indefra og udefter, indtil lommen er færdig bearbejdet.

• Sletbearbejdning Under en sletbearbejdning bearbejdes først kanten med en helikale bevægelse til bunden. Der udføres en helcirkel til lommens dybde, for at fjerne restmaterialet. Bunden fræses spiralformet udefra og indefter. Der trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden fra lommens midte.

• Sletbearbejdning kant Under en sletbearbejdning af kanten bearbejdes først kanten med en helikale bevægelse til bunden. Der udføres en helcirkel til lommens dybde, for at fjerne restmaterialet. Værktøjet køres frit fra lommens kant og bund i kvadrant og trækkes så tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden.

Lomme

> Cirkel- lomme

Tryk på softkeys "Fræsning", "Lomme" og "Cirkellomme".


3



med tasten

Hjælpebillede fræsning af cirkellomme



Planvis helikal

Lommen oprømmes planvist Lommen oprømmes helikalt


Sletbearbejdning

Sletbearbejdning kant Anfasning (kun planvist)


Der fræses en cirkellomme for den programmerede position (X0, Y0, Z0). Der fræses flere cirkellommer for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, gitter osv.).

X0 Y0 Z0

Positionerne baserer sig på cirkellommens midtpunkt: Position i X-retning (kun ved enkeltposition), abs. eller ink Position i Y-retning (kun ved enkeltposition), abs. eller ink Højde arbejdsstykke (kun ved enkeltposition), abs. eller ink

mm mm mm

∅ Lommens diameter mm

Z1 Lommens dybde i forhold til Z0, abs. eller ink (ikke ved anfasning) mm

DXY maks. positionering i planet (XY-retning) Alternativt kan positionering af planen også angives i %, som forhold --> positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm) (ikke ved anfasning).

mm %


UXY Slettillæg i planet (lommekant) (ikke ved anfasning) mm

UZ Slettillæg i dybden (lommebund) (ikke ved anfasning) mm

Neddykning:

Der kan vælges mellem forskellige neddykningsstrategier (kun ved bearbejdnings-typen "planvis"): Helikal: Neddykning på spiralbane Fræserens midtpunkt bevæger sig på den spiralbane, der er fastlagt af radius og dybde per omdrejning. Er dybden for en positionering nået, udføres der en hel cirkel, for at fjerne neddykningens skrå bane. Tilspænding: Bearbejdningsfremføring Midte: Neddykning lodret på lommens midte Den opnåede positionsdybde udføres lodret i lommens midte. Tilspænding: Positioneringstilspænding programmeret som under FZ Henvisning: Dykkes der lodret ned til lommens midte skal fræseren skære over midten eller der skal forbores.


3


NP maks. neddykstigning (kun ved neddykning helikal) Helix-stigningen kan på grund af de geometriske forhold være mindre.

mm/O

NR Nedstiksradius (kun ved neddykning helikal Radius må ikke være større end fræserradius, da der ellers forbliver materiale tilbage. Kontroller desuden at lommen ikke beskadiges.

mm


Oprømning Kompletb.: Lommen skal fræses ud af massivt materiale (f.eks. støbeemne). Efterbearb.: Der eksisterer allerede en cirkellomme eller en boring, som skal forstørres. Parameter AZ, og ∅1 skal programmeres.



AZ Dybden på den præfremstillede lomme eller boring (kun ved efterbearbejdning) mm

∅1 Diameteren på den præfremstillede lomme eller boring (kun ved efterbearbejdning) mm

3.8.4 Firkanttap

Hvis der skal fræses forskellige firkanttappe, skal du anvende funktionen "Firkanttap".

I den forbindelse er der følgende former med eller uden hjørneradius

til rådighed:

Firkanttap

Alt efter hvordan firkanttappen er udmålet i tegningsskitsen, kan du

vælge et tilsvarende referencepunkt for firkanttappen.

Udover de ønskede firkanttappe, skal du også definere en råemnetap. Råemnetappen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke er materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Råemnetappen må ikke overskære råemnetappe der er ved siden af og lægges automatisk i midten omkring emnets tap af ShopMill.

Tappen bearbejdes kun med en positionering. Ønsker du at udføre flere positioneringer under bearbejdningen, skal funktionen "Firkanttap" programmeres flere gange med til stadighed mindre slettillæg.


3


Tilkørsel/frakørsel af kontur 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til startpunktet og positioneres med sikkerhedsafstanden. Startpunktet ligger på den med α0 drejet positive X-akse.

2. Værktøjet tilkører tappens kontur på siden i halvcirkel med bearbejdningsfremføring. Først foretages positioneringen til bearbejdningsdybden, derefter bevægelsen i planet. Tappen bearbejdes afhængigt af programmeret bearbejdnings-omdrejningsretning (modløb/medløb) med uret eller mod uret.

3. Er tappen omkørt en gang, forlader værktøjet konturen i halvcirkel og positioneringen sker til næste bearbejdningsdybde.

4. Tappen tilkøres igen i halvcirkel og omkøres en gang. Denne procedure gentages indtil den programmerede tap er færdig.


Y

X

Konturens tilkørsel

Konturens frakørsel

Tilkørsel og frakørsel på kontur i halvcirkel ved højredrejende spindel og medfræsning

Bearbejdningstype Til fræsningen af en firkanttap kan bearbejdningstypen frit vælges:

• Skrubbearbejdning Ved skrubbearbejdning omkøres tappen, til det programmerede slettillæg er nået.

• Sletbearbejdning Er der programmeret et slettillæg, omkøres tappen, indtil dybden Z1 er nået.

• Anfasning Under anfasning brydes kanten på den øverste firkanttap.

Tap

> Firkant-

tap

Tryk på softkeys "Fræsning", "Tap" og "Firkanttap".


3



med tasten

Hjælpebillede fræsning af firkanttap


T, F, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed".

Reference-punkt

Der er 5 forskellige referencepunkter: • Tappens midte • Forneden til venstre • Forneden til højre • Foroven til venstre • Foroven til højre




Der fræses en firkanttap for den programmerede position (X0, Y0, Z0). Der fræses flere firkanttappe for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, gitter osv.).

X0 Y0 Z0


mm mm mm

W Tappens bredde efter bearbejdningen mm

L Tappens længde efter bearbejdningen mm

R Radius på tappens kanter (hjørneradius) mm

α0 Drejevinkel Grader

Z1 Tappens dybde (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm



ZFS Nedstiksdybde værktøjsspids (kun ved anfasning); abs eller ink mm

UXY Slettillæg i planet på tappens længde (L) og tappens bredde (W); Der kan opnås en mindre tapdimensionering, hvis cyklus hentes endnu en gang og programmeres med et reduceret slettillæg. (ikke ved anfasning)

mm

UZ Slettillæg i dybden (værktøjsakse) (ikke ved anfasning) mm

W1 Råemnetappens bredde (vigtigt til fastlæggelse af tilkørselspositionen) mm

L1 Råemnetappens længde (vigtigt til fastlæggelse af tilkørselspositionen) mm


3


3.8.5 Cirkeltap

Hvis der skal fræses en cirkeltap, skal du anvende funktionen "Cirkeltap".

Udover de ønskede cirkeltappe, skal du også definere en råemnetap.

Råemnetappen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke er materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Råemnetappen må ikke overskære råemnetappe der er ved siden af og lægges automatisk i midten omkring emnets tap af ShopMill.

Tappen bearbejdes kun med en positionering. Ønsker du at udføre flere positioneringer under bearbejdningen, skal funktionen "Cirkeltap" programmeres flere gange med til stadighed mindre slettillæg.

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til startpunktet og positioneres med sikkerhedsafstanden. Startpunktet ligger altid på den positive X-akse.

2. Værktøjet tilkører tappens kontur på siden i halvcirkel med bearbejdningsfremføring. Først foretages positioneringen til bearbejdningsdybden, derefter bevægelsen i planet. Tappen bearbejdes afhængigt af programmeret bearbejdningsomdrejningsretning (modløb/medløb) med uret eller mod uret.

3. Er tappen omkørt en gang, forlader værktøjet konturen i halvcirkel og positioneringen sker til næste bearbejdningsdybde.

4. Tappen tilkøres igen i halvcirkel og omkøres en gang. Denne procedure gentages indtil den programmerede tap er færdig.



3


Y

X

Konturens tilkørsel

Konturens frakørsel

Tilkørsel og frakørsel på kontur i halvcirkel ved højredrejende spindel og medfræsning Bearbejdningstype Til fræsningen af en cirkeltap kan bearbejdningstypen frit vælges:

• Skrubbearbejdning Ved skrubbearbejdning omkøres tappen, til det programmerede slettillæg er nået.

• Sletbearbejdning Er der programmeret et slettillæg, omkøres tappen, indtil dybden Z1 er nået.

• Anfasning Under anfasning brydes kanten på den øverste cirkeltap.

Tap

> Cirkel-

tap

Tryk på softkeys "Fræsning", "Tap" og "Cirkeltap".


med tasten

Hjælpebillede fræsning af cirkeltap


3







Der fræses en cirkeltap for den programmerede position (X0, Y0, Z0). Der fræses flere cirkeltappe for det programmerede positionsmønster (f.eks. halvcirkel, gitter, linie).

X0 Y0 Z0


mm mm mm

∅ Tappens diameter efter bearbejdningen mm

Z1 Tappens dybde (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm




UXY Slettillæg i planet (tapdiameter) (ikke ved anfasning) mm

ZU Slettillæg i dybden (tapbund) (ikke ved anfasning) mm

∅1 Råemnetappens diameter (Vigtigt til fastlæggelsen af tilkørselspositionen)

mm

3.8.6 Kilespor

Hvis du vil fræse et vilkårligt kilespor, skal du anvende funktionen "Kilespor".


• Kilesporet fræses ud af massivt materiale. • Forbor først kilesporet i midten, hvis fræseren for eksempel ikke

skærer over midten (programmer programblokkene boring, firkantlomme og position efter hinanden).

Alt efter, hvordan kilesporet er udmålet i tegningsskitsen, kan du vælge et tilsvarende referencepunkt for kilesporet.

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang til returplanet og standser så ved sikkerhedsafstanden.

2. Værktøjet dykker ned i materialet afhængigt af den valgte strategi.3. Kilesporets bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype



3


Bearbejdningstype Til fræsningen af et kilespor kan bearbejdningstypen frit vælges: • Skrubbearbejdning

Under skrubbearbejdningen bearbejdes sporets enkelte planer efter hinanden fra midten indtil dybden Z1 er nået.

• Sletbearbejdning Under sletbearbejdningen bearbejdes kanten først. I den forbindelse tilkøres sporkanten i kvadrant, som ender i hjørneradius. Ved den sidste positionering sletbearbejdes bunden ud fra midten.


• Anfasning Under anfasning brydes kanten på det øverste kilespor.

Spor

> Kilespor

Tryk på softkeys "Fræsning", "Spor" og "Kilespor".


med tasten

Hjælpebillede kilespor


3




Reference-punkt

Referencepunktets position skal fastlægges: • kilesporets midtpunkt, • til venstre indvendigt • til højre indvendigt • venstre kant • højre kant


Sletbearbejdning



Der fræses et kilespor for den programmerede position (X0, Y0, Z0). Der fræses flere kilespor for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, gitter osv.).

X0 Y0 Z0


mm mm mm

W Sporets bredde mm

L Sporets længde mm

α0 Drejevinkel Grader

Z1 Sporets dybde (ikke ved anfasning) mm

DXY maks. positionering i planet (XY-retning) Alternativt kan niveaupositioneringen også angives i %, som forholdet --> niveaupositionering (mm) til fræserdiameter (mm). (ikke ved anfasning)

mm %




UXY Slettillæg i planet (sporkant) (ikke ved anfasning) mm

ZU Slettillæg i dybden (sporbund) (ikke ved anfasning) mm

Neddykning Der kan dykkes ned i midten (Mi) eller pendlende (Pe): Midte = neddykning lodret på kilesporets midte: Der køres i lommens midte til positionsdybden. Henvisning: Ved denne indstilling skal fræseren skære over midten. Pendlende = neddykning pendlende på kilesporets midterakse: Fræserens midtpunkt pendler på en ret linie, indtil den har nået dybde-positioneringen. Er dybden nået, udføres bevægelsen endnu en gang uden dybdepositionering, for at fjerne neddykningens skrå bane.

mm


NV Nedstiksvinkel (kun ved pendlende) Grader


3


3.8.7 Cirkelspor

Skal der fræses en eller flere lige store cirkelspor på en hel- eller halvcirkel, skal du anvende funktionen "Cirkelspor".

Værktøjsstørrelse Du bedes være opmærksom på at fræseren ikke må underskride en

miminumsstørrelse under bearbejdningen af cirkelsporet: • Skrubbearbejdning:

½ sporbredde W – slettillæg UXY ≤ fræserdiameter • Sletbearbejdning:

½ sporbredde W ≤ fræserdiameter • Sletbearbejdning kant:

Slettillæg UXY ≤ fræserdiameter

Ringspor

Når der skal fremstilles et ringspor, skal der indtastes følgende værdier for parameter antal N og åbningsvinkel α1: N = 1 α1 = 360°

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til halvcirklens midte ved sporenden og positioneres med sikkerhedsafstanden.

2. Derefter dykker værktøjet ned med bearbejdningsfremføring i arbejdsstykket, hvorved der tages hensyn til den maks. positionering i Z-retning samt slettillægget. Cirkelsporet bearbejdes afhængigt af programmeret bearbejdningsomdrejningsretning (modløb eller medløb) med uret eller mod uret.

3. Er det første cirkelspor færdigt, kører værktøjet med ilgang til returplanet.

4. Det næste cirkelspor tilkøres på en ret linie eller cirkelbane og bearbejdes derefter.



3


Bearbejdningstype Til fræsningen af et cirkelspor kan bearbejdningstypen frit vælges: • Skrubbearbejdning

Under skrubbearbejdningen bearbejdes sporets enkelte planer efter hinanden fra halvcirklens midtpunkt ved sporenden indtil dybden Z1 er nået.

• Sletbearbejdning Under sletbearbejdningen bearbejdes kanten altid først indtil dybden Z1 er nået. I den forbindelse tilkøres sporkanten i kvadrant, som ender i radius. Med den sidste positionering sletbearbejdes der fra halvcirklens midtpunkt ved sporenden ud fra bunden.


• Anfasning Under anfasning brydes kanten på det øverste cirkelspor.

Spor

> Cirkelspor

Tryk på softkeys "Fræsning", "Spor" og "Cirkelspor".

Med softkey'en "Alternativ" kan der positioneres cirkelspor på en hel cirkel eller en halvcirkel.


med tasten

Hjælpebillede cirkelspor som hel cirkel eller halv cirkel


3




FZ Positioneringstilspænding dybde mm/min mm/tand


Sletbearbejdning


Hel cirkel Halvcirkel

Cirkelsporene positioneres på en hel cirkel. Afstanden fra et cirkelspor til det næste cirkelspor er altid den samme og beregnes af styringen. Cirkelsporene positioneres på en halv cirkel. Afstanden fra et cirkelspor til det næste cirkelspor kan fastlægges med vinklen α2.

X0 Y0 Z0

Positionerne baserer på midtpunktet: Position i X-retning, abs. eller ink Position i Y-retning, abs. eller ink Højde arbejdsstykke, abs. eller ink

mm mm mm

W Sporets bredde mm

R Cirkelsporets radius mm

α0 Drejevinkel i forhold til X-aksen Grader

α1 Et spors åbningsvinkel Grader

α2 Tilspændingsvinkel (kun ved halvcirkel) Grader

N Antal spor

Z1 Sporets dybde, i forhold til Z0 (ikke ved anfasning) mm




UXY Slettillæg i XY-planet (cirkelsporets kant) (ikke ved anfasning) mm

Positionering Ret linie: næste position køres i ilgang til en ret linie. Cirkel: næste position køres med den programmerede tilspænding FP til en cirkelbane.

FP Tilspænding til positionering på en cirkelbane mm/min


3


3.8.8 Åbent spor

Skal der oprømmes et åbent spor, skal du anvende funktionen

"Åbent spor".

Afhængigt af arbejdsstykkets- og maskinens egenskaber vælges der mellem følgende bearbejdningsstrategier: • Trochoidal fræsning • Sænkefræsning

Trochoidal fræsning

Isæt ved hærdede materialer anvendes denne metode til skrubbearbejdning og til konturforberedelse med belagte VHM-fræsere. Trochodial fræsning er den bedste strategi til HSC-skrubbearbejd-ningen, idet værktøjet ikke dykker helt ned. Derved overholdes den indstillede overlapning præcist.

Betingelser for trochoidal fræsning

• Skrubbearbejdning ½ sporbredde W – slettillæg UXY ≤ fræserdiameter

• Sletbearbejdning ½ sporbredde W ≤ fræserdiameter

• Sletbearbejdning kant slettillæg UXY ≤ fræserdiameter

• Sporbredde mindst 1,15 x fræserdiameter + slettillæg maks. 2 x fræserdiameter + 2 x slettillæg

• Radial positionering mindst 0,02 x fræserdiameter maks. 0,25 x fræserdiameter

• Maksimal positionsdybde ≤ fræserens skærehøjde

Du bedes være opmærksom på at fræserens skørehøjde ikke kan kontrolleres. Den maksimale radiale positionering afhænger af fræseren. Vælg en ringe positionering til hårdt materiale.


3


Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang til startpunktet før sporet og overholder også sikkerhedsafstanden.

2. Værktøjet positionerer ved skæredybden. 3. Bearbejdningen af det åbne spor sker over hele sporets længde

med den valgte bearbejdningstype. 4. Værktøjet trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden.

Bearbejdningstype Bearbejdningstypen kan vælges frit under en oprømning af åbne spor

• Skrubbearbejdning Skrubbearbejdningen sker med fræserens cirkelformede bevægelser. Under bevægelserne positioneres fræseren kontinuerlig i planet. Har fræseren bearbejdet hele sporet, kører fræseren ligeledes med cirkelformede bevægelser tilbage og spåntager så det næste lag (positionsdybde) i Z-retning. Dette gentages indtil den forindstillede spordybde plus slettillæg er nået.

• Sletbearbejdning Under sletbearbejdningen af væggene kører fræseren langs mod sporets væg, hvorved den delvis positioneres i Z-retning. Derved kører fræseren med sikkerhedsafstanden ud over sporets overkant og bund, for at sikre en jævn overflade på væggen over hele sporets længde.


• Sletbearbejdning bund Under en sletbearbejdning af bunden kører fræseren en gang frem og tilbage i det færdige spor.

• Forsletning Er der for meget restmateriale tilbage på væggene, spåntages overskydende hjørner til slettillægget.

• Anfasning Under anfasning brydes den øverste kant på sporet.

Sænkefræsning Sænkefræsningen er den bedste strategi til oprømning af lommer og spor for "ustabile" maskine- og arbejdsstykke- geometrier.

Ved denne strategi påvirker kun kræfter langs med værktøjsaksen, dvs. lodret i forhold til overfladen på den oprømmede lomme/spor (ved XY-plan i Z-retning).

Værktøjet er derfor næsten ikke udsat for bøjninger. Gennem værktøjets aksiale belastning er der principielt heller ikke risiko for vibrationer selv ved labile arbejdsstykker.

Spåndybden kan forhøjes meget. Med en såkaldt sænkefræser fås en højere standtid takket være færre vibrationer ved store udhæng.


3


Betingelser for sænkefræsning

• Maksimal radial positionering Den maksimale positionering afhænger af fræserens skærbredde.

• Skridtbredde Skridtbredden i siden fås af den ønskede sporbredde, fræserdiameteren og slettillægget.

• Returnering Returneringen sker med frakørsel efter neddykningen under en vinkel på 45°, hvis omslutningsvinklen er mindre end 180°. I modsat fald sker en lodret returnering som under boring.

• Frakørsel Frakørslen sker lodret til den omsluttede flade.

• Sikkerhedsafstand Kør med sikkerhedsafstanden ud over arbejdsstykket ende, for at undgå afrundinger på notvæggene ved enderne.

Du bedes være opmærksom på at fræserens skærbredde ikke kan kontrolleres for den maksimal radiale positionering.

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang med sikkerhedsafstanden til startpunktet før sporet.

2. Bearbejdningen af det åbne spor sker over hele sporets længde med den valgte bearbejdningstype.


Bearbejdningstype Bearbejdningstypen kan vælges frit under en oprømning af åbne spor:

• Skrubbearbejdning Skrubbearbejdningen af sporet sker sekventiel langs med sporet med fræserens lodrette neddykninger med arbejdstilspænding. Derefter returneres og positioneres den til næste neddykningssted. Skiftevist neddykkes der på den venstre og højre væg langs med sporet med den halve tilspændingssum. Den første neddykning sker på sporets kant med fræserens indgreb fra en halv positionering minus sikkerhedsafstanden. (er sikkerhedsafstanden større end positioneringen - i det fri.) Sporets maksimale bredde skal være mindre end fræserens dobbelte bredde + slettillæg til denne cyklus. Efter hver neddykning løfter fræseren med sikkerhedsafstanden i arbejdstilspændingen. Dette sker med en såkaldt retract-metode, dvs. omsluttes fræseren mindre end 180° løfter den fra bunden under 45° mod omslutningens skæringspunkt. Derefter kører fræseren med ilgang over materialet.


3


• Sletbearbejdning Under sletbearbejdningen af væggene kører fræseren langs mod sporets væg, hvorved den delvis positioneres i Z-retning. Derved kører fræseren med sikkerhedsafstanden ud over sporets overkant og bund, for at sikre en jævn overflade på væggen over hele sporets længde.

• Sletbearbejdning kant (forskel til sletbearbejdning bund) Sletbearbejdningen af kanten sker som sletbearbejdning, men sidste positionering (bund sletbearbejdning) bortfalder.

• Sletbearbejdning bund Under en sletbearbejdning af bunden kører fræseren en gang frem og tilbage i det færdige spor.

• Forsletning Er der for meget restmateriale tilbage på væggene, spåntages overskydende hjørner til slettillægget.

• Anfasning Under anfasning brydes den øverste kant på sporet.

Spor >

Åbent spor

Tryk på softkeys "Fræsning", "Spor" og "Åbent spor".



Reference-punkt

Referencepunktets position skal fastlægges: • Midte (sporets midtpunkt) • venstre kant • højre kant


Sletbearbejdning

Forsletning

Sletbearbejdning kant

Sletbearbejdning bund Anfasning

Bearbejd-ningsstrategi

Trochoidal fræsning: Cirkelformede bevægelser med fræseren gennem sporet og ud igen. Sænkefræsning: Sekventielle bevægelser med boringer langs med værktøjsaksen.


3


Fræseretning Medløb – trochoidal fræsning Modløb – trochoidal fræsning Mod. + medløb – trochoidal fræsning (kun skrubbearbejdning)

Enkeltposition Pos. mønster

Oprøm kilespor på programmeret position (X0, Y0, Z0). Oprøm flere kilespor på et positionsmønster (f.eks. hel cirkel eller gitter).

X0 Y0 Z0

Positionerne baserer på referencepunktet: Position i X-retning, abs. eller ink – kun ved enkeltposition Position i Y-retning, abs. eller ink – kun ved enkeltposition Position i Z-retning, abs. eller ink – kun ved enkeltposition

mm mm mm

Z1 Sporets dybde, i forhold til Z0, abs. eller ink – ikke ved anfasning mm

DXY maks. positionering i planet (XY-retning) Alternativt kan niveaupositioneringen også angives i %, som forholdet --> niveaupositionering (mm) til skærfræserdiameteren (mm) – kun ved skrubbearbejdning

mm %

DZ Maks. positionering i dybden (Z-retning) – ikke ved skrubbearbejdning (kun aksialboring), sletbearbejdning bund, anfasning

mm

UXY Slettillæg i planet (sporkant) – ikke ved sletbearbejdning, sletbearbejdning kant og anfasning

mm

UZ Slettillæg i dybden (sporbund) – ikke ved sletbearbejdning, sletbearbejdning bund og anfasning

mm

FS Fasbredde – kun anfasning mm

ZFS Nedstiksdybde værktøjsspids, abs. eller ink – kun ved anfasning mm

W Sporets bredde mm

L Sporets længde mm

α0 Sporets drejningsvinkel Grader


3


3.8.9 Anvendelse af positionsmønster under fræsning

Når du vil fræse en lomme, en tap eller et kilespor på flere positioner, skal der programmeres en selvstændig positioneringsblok. Når en fræsecyklus indlæses skal der i parameterfeltet "Enkeltposition" skiftes til "Pos.-mønster" med softkey'en "Alternativ". Herved udblændes parametrene til enkeltpositionen X0, Y0 og Z0.

Udsnit af en parametermaske for en firkantlomme med indtastningen af "Pos.-mønster"

Når fræsecyklussen er programmeret færdigt og er overtaget,

programmeres derefter positionsmønsteret.

Positio-ner >


ShopMill sammenkæder automatisk fræsecyklussen og det derefter programmerede positionsmønster.


3


Programmerings- eksempel 1

Der skal fræses 12 firkantlommer i en vinkel på 15 grader parallelt med hinanden. Placering på gitter: 4 spalter, 3 rækker. Råemnets mål: X=115 mm, Y=80 mm, Z=30 mm Mål firkantlomme: Længde 20 mm, bredde 10 mm, dybde 8 mm Hjørneradius 1.5 mm. Firkantlommens referencepunkt "forneden til venstre" blev valgt.

Parameter-indtastningsfelter til firkantlomme og positionsmønster

Programmeringsgrafik, firkantlomme på gitter med vinkel på 15 grader

Udsnit af arbejdsplanen; Fræsning af firkantlommer på gitter


3


Programmerings- eksempel 2

Der skal skrubbearbejdes 6 kilespor på en hel cirkel, Ø 32 mm. Kilesporene er drejet med 30 grader. Råemnets mål: X=100 mm, Y=100 mm, Z=20 mm Mål kilespor: Længde 28 mm, bredde 16 mm, dybde 5 mm Kilesporets referencepunkt "midte" blev valgt.

Parameter-indtastningsfelter til kilespor og positionsmønster

Programmeringsgrafik, kilespor i en vinkel på 30 grader på en hel cirkel

Udsnit af arbejdsplanen; Fræsning af kilespor på en hel cirkel


3


3.8.10 Gravering

Med funktionen "Gravering" kan der graveres en tekst langs med en linie eller en cirkelbue på et arbejdsstykke. Den ønskede tekst kan indtastes direkte som "fast tekst" i tekstfeltet eller tildeles som "variabel tekst" med et variabel.

Under graveringen anvender ShopMill en proportional skrift, dvs. de

enkelte tegn har forskellig bredde.

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til startpunktet og positioneres med sikkerhedsafstanden.

2. Værktøjet kører med positioneringstilspænding FZ til bearbejdningsdybden og fræser tegnet.

3. Værktøjet trækker tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden og kører i en lige linie til næste tegn.

4. Trin 2 og 3 gentages indtil hele teksten er fræset.

Variable tekster De variable tekster kan udformes på forskellige måder: • Dato og klokkeslæt

Arbejdsstykkerne kan for eksempel forsynes med produktionsdato og klokkeslæt. Værdierne for dato og klokkeslæt udlæses af NCK.

• Styktal Med en styktalsvariabel kan du forsyne arbejdsstykkerne med fortløbende serienumre. I den forbindelse fastlægges formatet (antal cifre, foranstillet nul). Variablet "Styktal" er defineret som brugervariabel (_E_PART[0]) i datamodulet GUD 7. Med jokers (#) formateres antallet af cifre, hvorfra det udlæste styktal skal starte.

Skal det første arbejdsstykke ikke starte med styktal 1, kan der tilføjes en additiv værdi (f.eks. (<#,_E_PART[0] + 100>). Det udlæste styktal forhøjes så med denne værdi (f.eks. 101, 102, 103,...).

• Tal Ved udlæsningen af tal (f.eks. måleresultater) kan du selv vælge udskriftformatet (heltal og decimaltal) for det tal, der skal graveres.

• Tekst I stedet for at indtaste en fast tekst i graveringstekstfeltet, kan den tekst, der skal graveres, også angives med en tekstvariabel (f.eks. _VAR_TEXT="ABC123").


3


Spejlskrift

Skal der graveres en spejlskrift, programmeres der først en spejling (se kapitel "Definition af koordinattransformationer") og derefter indtastes den ønskede tekst i funktionen "Gravering.

Hel cirkel Skal tegnene samtidigt fordeles på en hel cirkel, indtastes der en åbningsvinkel α2=360°. ShopMill fordeler så automatisk tegnene jævnt over hele helcirklen.

Gravering >

Tryk på softkeys "Fræsning" og "Gravering".

Små bogstaver Små

bogstaver Tryk på softkey'en "Små bogstaver", hvis der skal indtastes små

bogstaver. Trykkes der igen på den kan der indtastes blokbogstaver.

Specialtegn Special-

tegn > Tryk på softkey'en "Specialtegn", hvis der er brug for tegn, som

ikke findes på tastaturet.

Vinduet "Specialtegn" åbnes.

Placer cursoren på det ønskede tegn.


Det valgte tegn indføjes ved cursorens position i teksten.

Indtast dato Variabel >

Dato

Tryk på softkeys "Variabel" og "Dato", hvis den aktuelle dato skal

graveres.

Datoen indføjes med europæisk format (<DD>.<MM>.<YYYY>). For at få en anden skrivemåde, skal formatet i feltet tilpasses. Skal

datoen f.eks. graveres på amerikansk (måned/dag/år => 8/16/04), ændres formatet til <M>/<D>/<YY> .


3


Indtast klokkeslæt Variabel >

Klokkeslæt

Tryk på softkeys "Variabel" og "Klokkeslæt", hvis det aktuelle

klokkeslæt skal graveres.

Klokkeslættet indføjes med europæisk format (<TIME24>). Skal klokkeslættet skrives på amerikansk, ændres formatet til

<TIME12>.

Eksempel: Tekstindtastning: Tid: <TIME24> Udførelse: Tid: 16.35 Tid: <TIME12> Tid: 04.35 PM

Indtast styktal Variabel >

Styktal 000123

Tryk på softkeys "Variabel" og "Styktal 000123", hvis der skal graveres et styktal med et fast decimal og med foranstillede nuller.

Formatteksten <######,_E_PART[0]> indføjes og der vendes tilbage til graveringsfeltet med softkeylisten.

Fastlæg decimalet, til hvilket jokerens (#) antal tilpasses i graveringsfeltet.

Er det anførte decimaltal (f.eks. ## ) ikke nok til angivelsen af styktal, forhøjer ShopMill automatisk decimaltallet.

- ELLER - Variabel >

Styktal

123 Tryk på softkeys "Variabel" og "Styktal 123", hvis der skal

graveres et styktal uden foranstillede nuller.

Formatteksten <#,_E_PART[0]> indføjes og der vendes tilbage til graveringsfeltet med softkeylisten.

Fastlæg decimalet, til hvilket jokerens antal tilpasses i graveringsfeltet.

Er det anførte decimaltal ikke nok til angivelsen af styktal (f.eks. 123), forhøjer ShopMill automatisk decimaltallet.

Skal der f.eks. efter en afbrydelse fortsættes med produktionen af arbejdsstykker med fortløbende styktal, tilføjes en additiv værdi. Det udlæste styktal forhøjes så med denne værdi.

Indtast variabelt tal Variabel >

Tal

123.456 Tryk på softkeys "Variabel" og "Tal 123.456", hvis der skal

graveres vilkårlige tal i et bestemt format.

Formatteksten <#.###,_VAR_NUM> indføjes og der vendes tilbage til graveringsfeltet med softkeylisten.


3


Fastlæg med en joker #.### i hvilket format tallet, der er defineret under _VAR_NUM, skal graveres.

Er for eksempel 12.35 gemt under _VAR_NUM, har du følgende muligheder for at formatere variablet.

Indtastning Udgave Betydning <#,_VAR_NUM> 12 Heltal ikke formateret, ingen

decimaler <####,_VAR_NUM> 0012 4 heltal, foranstillede nuller,

ingen decimaler < #,_VAR_NUM> 12 4 heltal, foranstillede

blanktegn, ingen decimaler <#.,_VAR_NUM> 12.35 Heltal og decimaler ikke

formateret <#.#,_VAR_NUM> 12.4 Heltal ikke formateret, 1

decimal (afrundet) <#.##,_VAR_NUM> 12.35 Heltal ikke formateret, 2

decimaler (afrundet) <#.####,_VAR_NUM> 12.3500 Heltal ikke formateret, 4

decimaler (afrundet) Er pladsen foran kommaet ikke nok til visning af det indtastede tal,

udvides det automatisk. Er det indtastede decimal større end det tal, der skal graveres, udfyldes udskriftformatet automatisk med antallet af foranstillede og efterstillede nuller. Til formatering før decimalpunktet kan der også anvendes blanktegn.

I stedet for _VAR_NUM kan der også anvendes andre talvariabler (f.eks. R0).


3


Indtast en variabel tekst Variabel >

variabel

tekst Tryk på softkeys "Variabel" og "Variabel tekst", hvis teksten, der

skal graveres (maks. 200 tegn), skal overtages fra et variabel.

Formatteksten <Text, _VAR_TEXT> indføjes og der vendes tilbage til graveringsfeltet med softkeylisten.

I stedet for _VAR_TEXT kan der også anvendes et anden tekstvariabel.

Slet tekst Slet

tekst > Tryk på softkey'en "Slet tekst", hvis hele teksten skal slettes.

Formatteksten til variablet indføjes ved den aktuelle cursorposition.

Softkeys "Små bogstaver", "Specialtegn", "Variabel" og "Slet tekst"

ses kun hvis cursoren placeres i indtastningsfeltet for graveringsteksten.



Justering Juster tekst til linie

Juster tekst til cirkelbue

Juster tekst til cirkelbue

Reference-punkt

Referencepunktets position inden for en tekst

Graverings-tekst

maksimalt 91 tegn

X0 R Y0 α0 Z0 Z1 FZ W DX1 DX2 α1 α2 XM YM

Referencepunkt i X-retning (abs.) Referencepunkt længde polær (alternativt til X0) – (kun ved bøjet justering) Referencepunkt i Y-retning (abs.) Referencepunkt vinkel polær (alternativt til Y0) – (kun ved bøjet justering) Referencepunkt i Z-retning (abs.) Bearbejdningsdybde (abs eller ink) Positioneringstilspænding dybde Tegnhøjde Tegnafstand Samlet bredde (alternativt til DX1) – (kun ved lineær justering) Tekstretning (kun ved lineær justering) Åbningsvinkel (alternativt til DX1) – (kun ved bøjet justering) Midtpunkt cirkelbue (abs) – (kun ved bøjet justering) Midtpunkt cirkelbue (abs) – (kun ved bøjet justering)

mm mm mm Grader mm mm mm/min mm/tandmm mm mm Grader Grader mm mm

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.9 Måling

3


3.9 Måling

3.9.1 Mål arbejdsstykkenulpunkt

Skal nulpunktet for arbejdsstykket fastlægges inden for et program ved hjælp af en elektronisk måletaster, skal du anvende funktionen "Nulpunkt arbejdsstykke".

Skal der for eksempel fremstilles flere arbejdsstykker, kan der under opspændingen af det næste arbejdsstykke i skruestikken opstå en forskydning mellem det gamle og nye arbejdsstykkenulpunkt. Det nye nulpunkt kan fastlægges ved udmåling af arbejdsstykkekanter og gemmes i en nulpunktsforskydning eller i en GUD.

Arbejdsstykke

Y

X

Måletaster

Opspænding iskruestik

Forskydning

X0 nyX0 gammel

Arbejdsstykkets opspænding med forskydning til foregående opspænding

Også selv om der bearbejdes flere opspændte arbejdsstykker parallelt, kan nulpunktet for hvert arbejdsstykke bestemmes først.

Y

X

MåletasterArbejdsstykke

1

Arbejdsstykke 2

Arbejdsstykke 4

Arbejdsstykke 3

Flere arbejdsstykkeopspændinger

For at fastlægge nulpunktet for et arbejdsstykke inden for et program, kan der kun anvendes en elektronisk måletaster. Denne skal kalibreres forinden (se kapitel "Kalibrering af elektronisk måleværktøj"). I værktøjsstyringen skal måletasteren altid være af typen 3D-taster.

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.9 Måling

3


Ved en automatisk måling køres måletasteren først i ilgang til tilkørselspositionen og derefter med måletilspænding til arbejdsstykkets kant og tilbage igen. Måletilspændingen er fastlagt i en maskinparameter.


Arbejdsstykkenulpunktet beregnes under hensyntagen til værktøjsradius og gemmes i en nulpunktsforskydning.

Sæt en elektronisk måletaster i spindlen (se kapitel

"Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed").

Nulpunkt arbejdst. >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Nulpunkt arbejdsst.".

X ...

Z

Med softkey'en angives i hvilken akseretning arbejdsstykket først skal tilkøres.

Indtast værdierne for de enkelte parametre.


Gentag fremgangsmåden for de to andre akser.


T Værktøj af typen 3D-taster

X Y Z

Tilkørselsposition i X-retning (abs.) Tilkørselsposition i Y-retning (abs.) Tilkørselsposition i Z-retning (abs.)

mm mm mm

Nulpktf Nulpunktsforskydning, i hvilken nulpunktet for arbejdsstykket skal gemmes. • Basisnulpunktsforskydning • Nulpunktsforskydning (værdierne gemmes i grovforskydningen og eksisterende værdier slettes i finforskydningen.) • GUD-data (måleresultatet for f.eks. yderligere beregninger (tolerancekontrol, etc.) kan forespørges i GUD E_MEAS.)

Tilkørsels-retning

+: måletasteren kører i plusretning mod arbejdsstykket –: måletasteren kører i minusretning mod arbejdsstykket Ved tilkørselspositionen i Z-retningen bortfalder denne parameter, da der kun kan køres i negativ retning til arbejdsstykket.

X0, Y0, Z0 Sat position for arbejdsstykkets kant mm


3


3.9.2 Måling af værktøj

Skal værktøjets slid kontrolleres under bearbejdningen af et arbejdsstykke, skal du anvende funktionen "Måling værktøj".

I et program kan værktøjet kun udmåles med en elektronisk

måletaster, som skal kalibreres forinden.

Under målingen kan der tages hensyn til en tværgående forskydning eller længdeforskydningen V. Er værktøjets længste sted ikke helt ude på værktøjet eller den bredeste position ikke nederst på værktøjet, kan denne difference medtages i forskydningen.

Længdeforskydning

Tværgående forskydning

Ud fra de beregnede positioner på værktøjsholderreferencepunktet og måletasteren samt værktøjskorrekturdataene beregner ShopMill så værktøjssliddataene. Slidværdierne indføres automatisk i slidlisten og lægges til evt. allerede eksisterende værdier.

Er sliddet større end det maksimalt tilladte værktøjsslid ΔL eller ΔR, udskiftes og spærres værktøjet. Er der intet reserveværktøj, afbrydes bearbejdningen.

Under målingen kører værktøjet automatisk med måletilspænding til måletasteren. Derefter kører værktøjet først til returplanet og derefter tilbage til værktøjsskiftepunktet. Afhængigt af værktøjstypen og måletypen (radius/længdemåling) måler ShopMill automatisk med roterende eller stillestående spindel.

Radius udmåles altid i omvendt rækkefølge med roterende spindel.

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.9 Måling

3


Værktøjets længde måles med en stillestående spindel. Er diameteren for den fræser, der skal måles dog større end måletasterens diameter, måles der med roterende spindel i omvendt retning. Værktøjet køres så ikke midt hen over måletasteren, men med dets yderkant over måletasterens midtpunkt.

Kør værktøjet omtrent til midten af måletasterens måleflade

(se kapitel "Lige eller cirkelformede banebevægelser").

Måling værktøj >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Måling værktøj".

Måling af længde -eller-

Måling af radius

Vælg med softkey'en, om værktøjets radius eller længde skal måles.


T Værktøj, der skal måles

D Værktøjets skærnummer

V Tværgående forskydning (hvis nødvendig) – kun ved måling af længde Længdeforskydning (hvis nødvendig) – kun ved måling af radius

mm mm

ΔL Maks. tilladt slidværdi (se værktøjsproducentens værktøjsdatablad) – kun ved måling af længde

mm

ΔR Maks. tilladt slidværdi (se værktøjsproducentens værktøjsdatablad) – kun ved måling af radius

mm


3


3.9.3 Justering af måletaster

Skal værktøjet udmåles med en måletaster, skal måletasterens position først udregnes på planet i forhold til maskinens nulpunkt. Denne positionsbestemmelse kan du enten udføre i et program (se nedenfor) eller allerede under klargøringen (se kapitel "Betjening"

"Justering af måletaster").

Der skal anvendes et kalibreringsværktøj af typen fræser til justering af måletasteren. Værktøjets længde og radius/diameter skal forinden indtastes i værktøjslisten.

Kalibreringen sker automatisk med måletilspænding. Afstandene mellem maskinens nulpunkt og måletasteren beregnes og gemmes i et internt dataområde.

Sæt kalibreringsværktøjet i (se kapitel "Programmering af værktøj,

korrekturværdi og spindelhastighed").

Kør kalibreringsværktøjet omtrent til midten af måletasterens måleflade (se kapitel "Lige eller cirkelformede banebevægelser").

Måling værktøj >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Måling værktøj".

Justering taster >

Tryk på softkey'en "Justering taster".

Vælg om kun længden eller både længden og diameteren på tasteren skal justeres.

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.10 Forskellige funktioner

3


3.10 Forskellige funktioner

3.10.1 Indlæs underprogram

Skal der bruges de samme bearbejdningsskridt til programmeringen af forskellige arbejdsstykker, kan disse bearbejdningsskridt defineres som et selvstændigt underprogram. Dette underprogram kan derefter indlæses i alle programmer. På den måde bortfalder en hyppig programmering af de samme bearbejdningsskridt.

ShopMill skelner ikke mellem hoved- og underprogrammer. Dvs. der

indlæses et "normalt" arbejdsskridt- eller G-kode-program i et andet arbejdsskridtprogram som underprogram. I underprogrammet kan du ligeledes indlæse et underprogram. Den maksimale forgreningsdybde er 8 underprogrammer. Inden for de sammenkædede blokke kan du ikke indføje et underprogram.

Skal et arbejdsskridtprogram indlæses som underprogram, skal programmet forinden være beregnet (indlæs programmet i modus maskine auto eller udfør en simulering). Dette er ikke nødvendigt for G-kode-underprogrammer.

Underprogrammet skal altid gemmes i NCK-primærlageret (i et selvstændigt bibliotek "XYZ" eller i bibliotekerne "ShopMill", "Hovedprogrammer", "Underprogrammer").

Skal der indlæses et underprogram, som er gemt på et andet drev, kan G-kode-kommandoen "EXTCALL" anvendes.

Eksempel: Indlæs programmet "Form25_1.mpf" på CompactFlash Card til ShopMill-versionen på NCU (HMI Embedded): EXTCALL "C:\FORM25_1.MPF"

Du bedes være opmærksom på at ShopMill indlæser indstillingerne

fra underprogrammets programhoved når underprogrammet indlæses. Disse indstillinger er stadig aktive også når underprogrammet er afsluttet. Skal indstillingerne fra hovedprogrammets programhoved igen aktiveres, kan de ønskede indstillinger igen udføres i hovedprogrammet efter at underprogrammet er indlæst (se kap. "Ændring i programindstillingerne").

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.10 Forskellige funktioner

3


Du kan oprette et ShopMill- eller G-kode-program, som underprogram i et andet program.

Placer cursoren i hovedprogrammets arbejdsplan på den programblok, bag ved hvilken underprogrammet skal indlæses.

Under-

program >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Underprogram".

Angiv stien for underprogrammet, hvis det ønskede underprogram

ikke er gemt i det samme bibliotek som hovedprogrammet.

Bibliotek Sti, der skal vælges ShopMill ShopMill Selvstændigt bibliotek XYZ XYZ Hovedprogrammer MPF Underprogrammer SPF Indtast underprogrammets navn, som skal indføjes.

Filafslutningen (*.mpf eller *.spf) skal kun indtastes, hvis underprogrammet ikke har den filafslutning, som er forindstillet for biblioteket, i hvilket underprogrammet er gemt.

Bibliotek Forindstillet filafslutning ShopMill *.mpf Selvstændigt bibliotek XYZ *.mpf Hovedprogrammer *.mpf Underprogrammer *.spf Underprogrammet udføres så også på positionsmønsteret.


Åbningen af et underprogram indføjes i hovedprogrammet.


3


Hentunder-programmet"Lomme_b"

Program slut

Lom m e

Lom m e

Lom m e

Lom m e

P la n fræ s n in g

N u lp k t .fo r s k y d .

N u lp k t.fo r s k y d .

N u lp k t.fo r s k y d .

N u lp k t. fo r s k y d .

U d fø r e

U d fø re

U d fø re

U d fø re

P LA N FR Æ

Indlæs underprogram

3.10.2 Gentag programblokke

Skal bestemte skridt udføres flere gange under bearbejdningen af et arbejdsstykke, er det nok at programmere disse bearbejdningsskridt en gang. ShopMill giver nemlig mulighed for at gentage programblokke.

Programblokke, som skal gentages, skal markeres med et start- og

slutmærke. Disse programblokke kan så indlæses op til 9999 gange inden for et program. Mærkerne skal være entydige, dvs. have forskellige navne. Der må ikke anvendes navne der også anvendes i NCK.

Mærker og gentagelser kan også angives på et senere tidspunkt, dog ikke inden for sammenkædede programblokke.


3


Derudover har du mulighed for at anvende det samme mærke både som slutmærke for tidligere programblokke og som startmærke for de efterfølgende programblokke.

Gentag programblokke

Sæt

mærke >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Sæt mærke".

Indtast et navn.


Bag den aktuelle blok indføjes et startmærke.

Indtast programblokkene, som skal gentages på et senere tidspunkt.

Sæt

mærke >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Sæt mærke".

Indtast et navn.


Bag den aktuelle blok indføjes et slutmærke.

Fortsæt programmeringen fra det sted, hvor programblokkene skal gentages.

Genta-gelse >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Gentag".

Indtast navnet på start- og slutmærket samt antallet af gentagelserne.


De markerede programblokke bliver gentaget.


3


3.10.3 Ændring i programindstillingerne

Alle parameter, der er fastlagt i programhovedet, undtagen måleenheden, kan ændres på vilkårlige steder i programmet.

Indstillingerne i programhovedet er selvholdende, dvs. de gælder indtil

de ændres.

Definer et nyt råemne i f.eks. arbejdsskridtprogrammet, hvis det synlige udsnit skal ændres under simuleringen.

Dette er hensigtsmæssigt ved funktionerne nulpunktsforskydninger,

koordinattransformationer, cylinderkappetransformation og drejning. Programmer først de ovenstående funktioner og fastlæg derefter et nyt råemne.

Indstil-

linger >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Indstillinger".

Indtast de ønskede parameter. En beskrivelse af parameteren findes i kap. "Anlæg nyt program".


Programmets nye indstillinger overtages.

3.10.4 Hent nulpunktsforskydninger

Du kan hente nulpunktsforskydninger (G54 osv.) ind i ethvert program.Disse forskydninger kan evt. anvendes, hvis arbejdsstykker med forskellige råemnedimensioner skal bearbejdes med det samme program. Forskydningen tilpasser så arbejdsstykkenulpunktet for det nye råemne.


3


Y

X

Y

X

Y

X

Y

XNP1

NP2

NP3

M

M

Nulpunktsforskydning i X- og Y-retning

Nulpunktsforskydningerne fastlægges i nulpunktsforskydningslisten

(se kap. "Definition af nulpunktsforskydninger"). Der kan du også kontrollere koordinaterne for den valgte forskydning.

Transfor-

mationer > Nulpunkt forsk. >

Tryk på softkeys "Diverse", "Transformationer" og "Nulpunkt forsk.".

Vælg en af nulpunktsforskydningerne eller en basisforskydning.

-eller-

Indtast den ønskede forskydning direkte i indtastningsfeltet.

-eller-

Nulpunkt forsk.

Tryk på softkey'en "Nulpunkt forsk.".


-og-

Vælg en nulpunktsforskydning.

-og-

i program

Tryk på softkey'en "i program".

Nulpunktsforskydningen overtages i parametermasken.

Når nulpunktsforskydningerne skal deaktiveres, skal der vælges en basisforskydning eller indtastes et nul i feltet.


3


3.10.5 Definition af koordinattransformationer

For at forenkle programmeringen, kan du transformere koordinatsystemet. Du kan anvende denne mulighed til f.eks. at dreje koordinatsystemet.

Koordinattransformationer gælder kun for det aktive program.

Du kan definere en forskydning, rotation, skalering eller spejling. I den forbindelse kan du vælge mellem en ny eller en ekstra koordinattransformation. Ved en ny koordinattransformation deaktiveres alle tidligere definerede koordinattransformationer. En ekstra koordinattransformation gælder oven i den netop aktive koordinattransformation.

• Forskydning Der kan programmeres en forskydning af nulpunktet for hver akse.

Forskydning ny

Forskydning ekstra

• Rotation Hver akse kan drejes omkring en bestemt vinkel. En positiv vinkel svarer til en drejning mod uret.

Rotation ny

Rotation ekstra


3


• Skalering Der kan indtastes en målestoksfaktor for det aktive bearbejdningsniveau samt for værktøjsaksen. De programmerede koordinater multipliceres derefter med denne faktor.

Du bedes være opmærksom på at skaleringen altid er baseret på arbejdsstykkets nulpunkt. Hvis du ønsker at forstørre en lomme, hvis midtpunkt ikke svarer til nulpunktet, forskydes lommens midtpunkt under skaleringen.

Skalering ny

Skalering ekstra

Forskydning, rotation og skalering

• Spejling Du har også mulighed for at spejle alle akser. Angiv den akse, som skal spejles.

Du bedes være opmærksom på at fræserens bevægelsesretning

(modløb/medløb) spejlvendes.


3


Spejling ny

Spejling ekstra

X

Y

Spejling af X-aksen

Spejling af X-aksen

Transfor-

mationer >

Tryk på softkeys "Diverse" og "Transformationer".

Forskyd-ning > ...

Spejling >

Vælg koordinattransformationen med softkey'en.

Vælg om der skal programmeres en ny eller en ekstra koordinattransformation.

Indtast de ønskede koordinater.


3


3.10.6 Cylinderkappetransformation

Funktion

Cylinderkappetransformationen anvendes til bearbejdning af • kilespor på koniske emner, • tværspor på koniske emner, • vilkårligt løbende spor på koniske emner.

Funktionen cylinderkappetransformation er en software-option.

Sporenes forløb programmeres baseret på den udrettede, plane cylinderkappeflade. Programmeringen kan ske med ret linie/cirkel, bore- eller fræsecykler eller fræsning af kontur (fri konturprogram-mering).

X

Z

Y

Cylinderkappetransformationen findes i to eksempler: • Notvægkorrektur fra • Notvægkorrektur til (kun banefræsning)

Notvægkorrektur fra Når notvægkorrekturen er

deaktiveret, fremstilles vilkårligt løbende noter med parallelle vægge, når værktøjsdiameteren er den samme som sporets bredde.

Notvæggene er ikke parallelle, når sporets bredde er større end værktøjsdiameteren.

Kilespor Tværspor

Notvægkorrektur fra

Til bearbejdningen programmeres sporets kontur.


3


Notvægkorrektur til Når notvægkorrekturen er aktiveret, fremstilles vilkårligt løbende noter med parallelle vægge, også når sporets bredde er større end værktøjsdiameteren.

Paralle lt begrænset kilespor,Notvæ gkorrektur til

Notens kontur må ikke programmeres til bearbejdningen, men derimod den tænkte midtpunktsbane for en bolt, der føres i noten, hvorved bolten skal køre langs med hver væg. Sporets bredde fastlægges af parameteren D. (Se også kap. "Eksempel 5: Notvægkorrektur".)

Programmering Den grundlæggende procedure for programmeringen er som følger:

1. Vælg en nulpunktsforskydning til cylinderkappetransformationen (f.eks. nulpunktet forskydes på midtpunktet af cylinder-endefladen)

2. Positioner Y-aksen (Y-aksen skal positioneres før cylinderkappetransformationen, da den defineres anderledes efter transformationen)

3. Start cylinderkappetransformationen 4. Vælg nulpunktsforskydningen til bearbejdningen på den udrettede

cylinderkappe (f.eks. forskyd nulpunktet til tegningsskitsens nulpunkt)

5. Programmer bearbejdningen (f.eks. indtast kontur og banefræsning)

6. Slå cylinderkappetransformationen fra

Simuleringen af den programmerede cylinderkappetransformation vises som kappeudretning.

De nulpunktsforskydninger, der er aktive før cylinderkappetransformationen vælges, er ikke længere aktive når funktionen slås fra.

Transfor-

mationer > Cylinder-kappe >

Tryk på softkeys "Diverse", "Transformationer" og "Cylinderkappe".


3



Transfor-mation

Cylinderkappetransformation slås til/fra (se også nedenstående eksempel)

∅ Cylinderdiameter (kun tilsluttet under transformationen) mm

Notvægkorr. Notvægkorrektur slås til/fra (kun tilsluttet under transformationen)

D Forskydning til programmeret bane (kun tilsluttet under notvægkorrektur)

mm

Udvidelser af den frie konturprogrammering

Generelt Ved konturer (f.eks. noter) på en cylinder angives ofte vinkelangivelser for længderne i omkredsretningen for cylinderkappefladen (f.eks. Y-akse).

Hertil findes der nogle udvidede funktioner i den frie konturprogrammering under funktionen "Fræsning af kontur".

Alt efter valgt akse (valget sker via displayets maskinparameter) kan du indtaste længden som vinkelangivelse.

Startpunkt I masken med valget af startpunktet kan også funktionen cylinder-kappetransformation slås til eller fra med softkey'en "Alternativ". Når funktionen er tilsluttet tilbydes diameteren ∅ for cylinderen.

Konturelementer

Maskerne "Ret linie horisontal/vertikal/diagonal" og "Cirkelbue" udvides med vinkelparametrene Xα, Iα eller Yα, Jα når cylinderkappetransformationen er tilsluttet, afhængigt af aksen og det pågældende emne.

Henvisninger I grafikken angives udrettelsens mål i mm.


3


3.10.7 Drejning

Ved hjælp af H/V-hoveder eller drejeborde kan skrå planer fremstilles eller bearbejdes.

I den forbindelse skal maskinens drejeakser (A, B, C) ikke

programmeres, men drejningerne angives direkte om geometriakserne (X, Y, Z) for arbejdsstykkekoordinatsystemet, som beskrevet i den pågældende tegningsskitse. Arbejdsstykkekoordinatsystemets drejning omregnes så automatisk i programmet under bearbejdningen af arbejdsstykket til drejninger for maskinens pågældende drejeakser.

Maskinens drejeakser kan alternativt også programmeres direkte, hvormed der kan oprettes et tilsvarende koordinatsystem til disse drejeaksepositioner. Det dannede koordinatsystem afhænger af maskinens kinematik. Et program der genereres hertil kan generelt ikke anvendes på en anden maskine uden ændringer.

Drejeakserne drejes altid således at bearbejdningsniveauet for den efterfølgende bearbejdning ligger lodret i forhold til værktøjsaksen. Under bearbejdningen ligger bearbejdningsniveauerne så fast.

Når koordinatsystemet drejes omsættes den forinden fastlagte nulpunktsforskydning automatisk til den drejede tilstand.

Den grundlæggende procedure for programmeringen er som følger:

1. Drej koordinatsystemet i det niveau, i hvilket der skal bearbejdes. 2. Programmer bearbejdningen som sædvanligt i X-/Y-plan. 3. Drej koordinatsystemet tilbage igen.

Ved tilkørsel til den programmerede bearbejdning i det drejede plan kan softwaregrænseafbryderen under særlige omstændigheder ødelægges. Oven over returplanet kører ShopMill i et sådant tilfælde langs med softwaregrænseafbryderen. Ved en kollision under returplanet afbrydes programmet for en sikkerheds skyld med en alarm. For at forhindre dette, kan du før drejningen f.eks. køre værktøjet så tæt på bearbejdningens startpunkt i X/Y-planet eller definere returplanet tættere på arbejdsstykket.

I et drejet niveau er funktionen "Nulpunkt arbejdsstykke" aktiv, men ikke funktionen "Måling værktøj". I reset-tilstanden og efter power-on bibeholdes de drejede koordinater. Dvs. der kan f.eks. kun returneres i +Z-retning fra et skråt hul.



3


I det følgende forklares de vigtigste parameter til drejning:

Frikørsel Før akserne drejes kan værktøjet køres hen til en mere sikker frikørselsposition. Hvilke frikørsler der er til rådighed fastlægges under idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Frikørselsposition". Frikørselsmodus er modal. Ved et værktøjsskift eller efter en bloksøgning anvendes den sidst indstillede frikørselsmodus.


Advarsel

Frikørselspositionerne skal vælges således at der under en drejning ikke kan ske en kollision mellem værktøjet og arbejdsstykket.

Drejning Vælg om koordinatsystemet skal drejes, for f.eks. at udføre en yderligere drejning i det nye koordinatsystem, eller for at tilkøre drejeakserne. Hvis der skal udføres en bearbejdning i det drejede niveau, skal også drejeakserne køres.

Dreje-varianter Drejningen kan ske aksevist, over rumvinkel, over projektionsvinkel eller direkte. Hvilke dreje-varianter maskinen har til rådighed fastlægges af maskinfabrikanten under justeringen af funktionen "Drejning".


• Ved en aksevis drejning drejes koordinatsystemet omkring de enkelte akser, hvorved hver drejning starter fra den foregående. Aksernes rækkefølge kan frit vælges.

• Under drejning over rumvinkel drejes først om Z-aksen og derefter om Y-aksen. Den anden drejning startes fra den første.

• Under drejning over projektionsvinkel drejes der på samme tid om 2 akser, dvs. 2 vinkler kan betragtes på samme tid. Den tredje drejning starter så fra de to første. Akserne kan frit vælges. Denne måde anvendes for eksempel til skrå boringer, hvis vinkel er udmålt i arbejdsstykketegningens sidebilleder. Sidebillederne svarer så til det ikke drejede koordinatsystem.

• Under en direkte drejning angives rundaksernes ønskede positioner. ShopMill beregner heraf et egnet nyt koordinatsystem. Værktøjsaksen justeres i Z-retning. Den X- og Y-akse retning, der fremkommer heraf, kan udregnes med en forskydning af akserne.Drejes koordinatsystemet om Z-aksen kan retningen tilpasses.


3


Den pågældende positive omdrejningsretning ved de forskellige dreje-varianter kan ses af hjælpebillederne.

Retning Ved drejesystemer med 2 drejningsakser kan der nås et bestemt plan på to forskellige måder. I parameteren "Retning" kan der vælges mellem begge forskellige positioner. +/- svarer herved til en drejningsakses større eller mindre værdi. Dette kan påvirke arbejdsrummet. For hvilken drejningsakse de to positioner kan vælges, fastlægges under idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Retning".


Kan den ene af de to positioner ikke nås af mekaniske årsager, vælges automatisk den anden position, uafhængigt af indstillingen i parameteren "Retning".

Fasthold værktøjsspids For at undgå kollisioner kan du med 5-akse transformationen (software-option) opretholde værktøjsspidsens position under drejningen. Denne funktion skal være frigivet under justeringen af funktionen "Drejning" i parameteren "Sporing VT".


Transfor-

mationer > Drejning

>

Tryk på softkeys "Diverses", "Transformationer" og "Drejning".

Udgangs- tilling

Tryk på softkey'en "Udgangstilling", hvis udgangsstillingen skal genoprettes, dvs. værdierne skal nulstilles. Dette anvendes f.eks. til at dreje koordinatsystemet tilbage til udgangspositionen.


3



TC Drejerecordens navn 0: Fjern H/V-hoved, deaktiver drejerecord Ingen indtastning: Ingen ændring af indstillet drejerecord

T Værktøjsbetegnelse

Frikørsel nej: Værktøjet trækkes ikke tilbage før drejningen Z: Værktøjsaksen køres til frikørselspositionen før drejning Z, X, Y: Bearbejdningsakserne køres til frikørselspositionen før drejning Værkt. maks: Værktøjet trækkes tilbage til software-grænseafbryderen i værktøjsretningen Værkt. ink: Værktøjet trækkes tilbage i værktøjsretningen til den indlæste inkrementelle værdi

Drejning ja: beregning og drejning (drej koordinatsystem og kør drejningsakser) nej: kun beregning, ingen drejning (drej kun koordinatsystem, drejningsakserne køres ikke)

Transfor-mation

Drejning additiv eller ny

X0 Drejningens referencepunkt mm

Y0 Drejningens referencepunkt mm

Z0 Drejningens referencepunkt mm

Dreje- varianter

Aksevis: Drej koordinatsystemet aksevist Rumvinkel: Drejning over rumvinkel Projektionsvinkel: Drejning over projektionsvinkel Direkte: Positioner rundakserne direkte

X Aksevinkel (drejning aksevis) i aksernes rækkefølge Grader

Y Aksevinkel (drejning aksevis) kan ombyttes med "Alternativ" Grader

Z Aksevinkel (drejning aksevis) Grader

α Drejningsvinkel i XY-plan om Z-aksen (drejning over rumvinkel) Grader

β Drejningsvinkel i rummet om Y-aksen (drejning over rumvinkel) Grader

Xα Aksevinkel (drejning over projektionsvinkel) i aksernes rækkefølge Grader

Yα Aksevinkel (drejning over projektionsvinkel) kan ombyttes med "Alternativ" Grader

Zβ Aksevinkel (drejning over projektionsvinkel) Grader

B Vinkel rundakse 1 (direkte drejning) Grader

C Vinkel rundakse 2 (direkte drejning) Grader

WZ Koordinatsystemet drejes om værktøjsaksen (direkte drejning) Grader

X1 Nyt nulpunkt for den drejede flade mm

Y1 Nyt nulpunkt for den drejede flade mm

Z1 Nyt nulpunkt for den drejede flade mm

Retning Præference omdrejningsretning ved 2 alternativer +: større vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala -: mindre vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala

Fasthold værktøjsspids

Sporing: Værktøjsspidsens position fastholdes under drejningen. Ingen sporing: Værktøjsspidsens position ændrer sig under drejningen.


3


Forskydningerne før (X0, Y0, Z0) eller efter (X1, Y1, Z1) drejningen kan suppleres med yderligere ekstra transformationer (se kap. "Nulpunktsforskydninger").

Programmeringseksempel Et hjørne skal rejfes på en terning. Som bearbejdningsniveau

defineres en skrå flade som følger:

• Ved en aksevis drejning og drejning over rumvinkel drejes først koordinatkrydset i XY-planet, således at den øverste kant på terningens skrå flade løber parallelt med X-aksen (drejes 45° eller α=45° omkring Z-akse). Derefter vippes koordinatkrydset, så terningens skrå plan ligger i XY-planet (drejes -54,736° eller β=54,736° omkring Y-aksen).

• Under drejning over projektionsvinkel drejes X- og Y-aksen med 45°, så at terningens skrå flade ligger i XY-planet. Derefter drejes Z-aksen 30°, så X-aksen forløber gennem den skrå flades midtpunkt (nulpunktet på den drejede flade).

Arbejdsstykke-nulpunkt

Nulpunktet for den drejede flade

Reference-punktet for dejning

54,736°

Afbildning A

50

50

25

ASet ovenfra

50

25 2545°

Z

X

Y

45°

30°

45°

Set fra venstre

Arbejdsstykke, der er bearbejdet med et H/V-hoved


3


Drejning

Drejning:nej

ny

Frikørsel:

Projektionsvinkel

sporingRetning:

SupertischFRÆSER

Drejning (aksevis) Drejning (rumvinkel) Drejning (projektionsvinkel)


3


3.10.8 Ekstra funktioner

Du kan bl.a. positionere spindlen igen, tilslutte kølevæsken eller stoppe bearbejdningen mellem de enkelte bearbejdningsskridt.

Der er følgende funktioner til rådighed:

• Spindel Fastlæg spindlens omdrejningsretning eller spindelpositionen (se kap. "Start, stop og positioner spindlen manuelt")

• Geartrin Indstilling af geartrin, når maskinen er udstyret med gear


• Øvrige M-funktioner Maskinfunktioner, som f.eks. "Luk døren", som maskinfabrikanten stiller ekstra til rådighed


• Kølevæske Kølevæske 1/2 tilslutning/frakobling

• VT spec. fkt. 1 til 4 Vælg værktøjsspecifikke funktioner 1 til 4, som maskinfabrikanten stiller ekstra til rådighed


• Dvæletid Tidsrum, efter hvilket bearbejdningen på maskinen fortsættes

• Programmeret stop Stop bearbejdningen på maskinen, når softkey'en "Program. stop" er aktiv (se kap. "Programpåvirkning").

• Stop Stop bearbejdningen på maskinen

Maskin funkt.

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Maskinfunkt.".

Indtast de ønskede parameter.


3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet

3


3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet Der kan programmeres G-kode-blokke inden for et arbejdsprogram.

Derudover kan du tilføje kommentarer til programmets forklaring.

Under bearbejdningen af arbejdsskridt-programmer med indføjet G-kode-blokke, kontrolleres disse ikke. Er der f.eks. indføjet en G-kode-blok G18 til planvalget i et arbejdsskridt-program, tages der ikke hensyn hertil.

En mere præcis beskrivelse af G-kode-blokke i henhold til DIN 66025

findes i:

Litteratur: /PG/, Programmeringsmanual principper SINUMERIK 840D/840Di/840D sl /PGA/, Programmeringsmanual arbejdsforberedelse SINUMERIK 840D/840Di/840D sl

G-kode-blokke kan ikke oprettes før programhoved, efter programslut og inden for sammenkædede programblokke.

ShopMill viser ikke G-kode-blokke i programmeringsgrafikken.

Tilspænding Efter hver ShopMill-cyklus (boring, fræsning, konturfræsning) er tilspændingen G94 (mm/min) aktiv, uafhængigt af hvilke tilspændinger der blev programmeret i ShopMill-cyklussen. Tilspændingsværdien F er kun aktiv efter en ShopMill-cyklus, hvis G94 blev programmeret i en ShopMill-cyklus.

Der bør dog altid programmeres en tilspænding (G94 eller G95) og en tilspændingsværdi (F) i den første G-kode-blok efter en ShopMill-cyklus, så der ikke opstår uventede bevægelser.

FOR-løkke

Skal der i et arbejdsprogram programmeres en FOR-løkke, kan der anvendes globale bruger-variabler (GUD7) _E_COUNTER [0] til _E_COUNTER [9] af typen INT.

3 01/2008 Programmering med ShopMill3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet

3


Eksempel på en løkkeprogrammering (sinus-bane)

Programmeret sinus-bane vist grafisk

Placer cursoren i arbejdsprogrammets arbejdsplan på

programblokken, efter hvilken der skal indføjes en G-kode-blok.

Tryk på tasten "Input".

Indtast de ønskede G-kode-kommandoer eller kommentarer. Kommentaren skal altid begynde med et semikolon (;).

3 Programmering med ShopMill 01/2008 3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet

3


Den ny oprettede G-kode-blok markeres i arbejdsplanen med et "G" før recordnummeret.

Programslut

;Program med G-kode

G-kode i arbejdsprogram

4 01/2008 Programmering med G-kode 4


Programmering med G-kode 4.1 Opret et G-kode-program........................................................................................ 4-328

4.2 Start G-kode-program ............................................................................................. 4-331

4.3 G-kode-editor .......................................................................................................... 4-333

4.4 Regneparameter ..................................................................................................... 4-337

4.5 ISO-sprog................................................................................................................ 4-338

4 Programmering med G-kode 01/2008 4.1 Opret et G-kode-program

4


4.1 Opret et G-kode-program Skal et program ikke programmeres med ShopMill-funktionerne, kan

der oprettes et G-kode-program med G-kode-kommandoer inden for ShopMill-brugerfladen.

Du kan programmere en G-kode-kommando i henhold til DIN 66025.

Derudover giver parametermaskerne hjælp til målingen og til programmeringen af konturer, bore- og fræsecykler. Der dannes en G-kode ud fra de enkelte masker, som du også kan tilbageoversætte til maskerne. Målecyklusunderstøtningen skal være indstillet af maskinfabrikanten.


En mere nøjagtig beskrivelse af G-kode-kommandoer iht. DIN 66025, af cykler og målecykler findes i: Litteratur: /PG/, Programmeringsmanual principper SINUMERIK 840D/840Di/840D sl /PGA/, Programmeringsmanual arbejdsforberedelse SINUMERIK 840D/840Di/840D sl /PGZ/, Programmeringsmanual cykler SINUMERIK 840D/840Di/840D sl /BNM/, Programmeringsmanual målecykler SINUMERIK 840D/840Di/840D sl

Ønsker du yderligere informationer vedrørende særlige G-kode-kommandoer eller cyklus-parameter i PCU 50.3 (HMI Advanced), kan du åbne en kontekstsensitiv online-hjælp.

En mere gennemgående beskrivelse af online-hjælpen finder du i: Litteratur: /BAD/, Manual HMI-Advanced SINUMERIK 840D/840Di/840D sl

Anlæg et G-kode-

program


Vælg det bibliotek, i hvilket det nye program skal oprettes.

Ny >

G-kode-program

Tryk på softkeys "Ny" og "G-kode-program".

Indtast et programnavn. Programnavnet må maks. indeholde 24 tegn. Der må anvendes alle bogstaver (undtagen specialtegn), tal og understregninger (_). ShopMill erstatter automatisk små bogstaver med store bogstaver.

4 01/2008 Programmering med G-kode4.1 Opret et G-kode-program

4


-eller-

Tryk på softkey'en "OK" eller tasten "Input".

G-kode-editoren åbnes.

Indtast de ønskede G-kode-kommandoer.

Hent værktøj Yderligere

> Værktøj

Tryk på softkey'en "Yderligere" og "Værktøj", hvis du vil vælge et

værktøj fra værktøjslisten.

-og-

Placer cursoren på det værktøj, som skal anvendes til bearbejdningen.

-og-

i program

Tryk på softkey'en "i program".

Det valgte værktøj overtages i G-kode-editoren. På den aktuelle cursorposition i G-kode-editoren ses f.eks. følgende tekst: T="FRÆSER30"

I modsætning til en arbejdsskridt-programmering aktiveres de gemte indstillinger i værktøjsstyringen ikke automatisk når et værktøj indlæses. Dvs. ud over værktøjet programmeres også værktøjsskift (M6), spindlens omdrejningsretning (M3/M4), spindelhastighed (S...), kølevæske (M7/M8) og evt. yderligere værktøjsafhængige funktioner.

Eksempel: ...

T="FRÆSER30" ;hent værktøj M6 ;skift værktøj M7 M3 S2000 ;tilslut kølevæske og spindel ...

Cyklusunderstøtning Kontur

... Fræsning

Vælg med softkey'en om du vil have hjælp til programmeringen af

konturer, bore- eller fræsecykler.

Opret kontur ...

Vælg den ønskede cyklus med softkey'en.

Indtast parameteren.

OK


Cyklussen overtages som G-kode i editoren.

4 Programmering med G-kode 01/2008 4.1 Opret et G-kode-program

4


Placer cursoren i G-kode-editoren på en cyklus, når den tilhørende parametermaske igen skal åbnes.

Tilbage-oversæt.

Tryk på softkey'en "Tilbageoversættelse".

Parametermasken for den valgte cyklus åbnes.

Ønsker du at skifte tilbage fra en parametermaske direkte til G-kode-editoren, skal du trykke på softkey'en "Edit".

Målecyklusunder-

støtning

Skift til den udvidede horisontale softkeyliste.

Måling fræsning

Tryk på softkey'en "Måling fræsning".

Måletast. kalibr. ...

Vælg den ønskede målecyklus med softkey'en.

Indtast parameteren.

OK


Målecyklussen overtages som G-kode i editoren.

Placer cursoren i G-kode-editoren på en målecyklus, når den tilhørende parametermaske igen skal åbnes.

Tilbage-oversæt.

Tryk på softkey'en "Tilbageoversættelse".

Parametermasken for den valgte målecyklus åbnes.

Ønsker du at skifte tilbage fra en parametermaske direkte til G-kode-editoren, skal du trykke på softkey'en "Edit".

Onlinehjælp (PCU 50.3,

HMI Advanced)

Placer cursoren i G-kode-editoren på en G-kode-kommando eller i en cyklusunderstøtnings parametermaske på et indtastningsfelt.

Tryk på tasten "Help".

Den tilhørende hjælpefunktion hentes frem.

4 01/2008 Programmering med G-kode4.2 Start G-kode-program

4


4.2 Start G-kode-program Når et program startes bearbejdes arbejdsstykket på maskinen som

angivet under programmeringen. Efter programstart i automatisk drift udføres bearbejdningen af arbejdsstykkerne så automatisk. Programmet kan dog stoppes til enhver tid og bearbejdningen kan startes igen efter ønske.

For nemt at kunne kontrollere resultatet af programmeringen uden at køre maskinakserne, kan starten af programmet simuleres grafisk på skærmen. Yderligere informationer om simulering findes i kapitlet "Simulering".

Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at et program kan

startes på maskinen: • Styringens målesystem er synkroniseret med maskinen. • Der foreligger et program i G-kode. • De nødvendige værktøjskorrekturer og nulpunktsforskydninger er

indtastet. • De nødvendige sikkerhedslåse er aktiveret af maskinfabrikanten.

Når et G-kode-program startes har du de samme funktioner til rådighed som ved starten af et arbejdsskridtprogram (se kap. "Bearbejd arbejdsstykke").

Simuler et G-kode-

program

-eller-


Placer cursoren på det ønskede G-kode-program.

-eller-


Programmet åbnes i G-kode-editoren.

Tryk på softkey'en "Simulering".

Programmets fulde bearbejdning vises grafisk på skærmen.

Ønsker du at skifte tilbage fra simuleringen direkte til G-kode-editoren, skal du trykke på softkey'en "Edit".

4 Programmering med G-kode 01/2008 4.2 Start G-kode-program

4


Start G-kode-program

-eller-


-og-

Placer cursoren på det ønskede G-kode-program.

-og-

Start


-eller-

Tryk på softkey'en "Start", når du befinder dig i betjeningsområdet "Program".

ShopMill skifter automatisk til modus "Maskine auto" og henter G-kode-programmet ind.

Cycle Start


G-kode-programmets bearbejdning startes på maskinen.

4 01/2008 Programmering med G-kode4.3 G-kode-editor

4


4.3 G-kode-editor Hvis du ønsker at ændre rækkefølgen på programblokke inden for et

G-kode-program, at slette G-koder eller kopiere fra et program til et andet, anvendes G-kode-editoren.

Skal en G-kode ændres i et program, som netop bearbejdes, kan kun

de G-kode-blokke ændres, som endnu ikke er blevet bearbejdet. Disse blokke fremhæves separat.

Du har følgende funktioner til rådighed i G-kode-editoren: • Markering

Du kan markere en vilkårlig G-kode. • Kopiering/indføjning

G-koder kan kopieres og indføjes inden for et program eller mellem forskellige programmer.

• Klip Alle G-koder kan klippes ud og på den måde slettes. G-koden forbliver dog i mellemlageret, så G-koden igen kan indføjes et andet sted.

• Søg/Erstat I et G-kode-program kan du søge efter en vilkårlig tegnfølge og erstatte denne med en anden.

• Til start/slut I G-kode-programmet kan du nemt springe til starten eller til slutningen.

• Nummerering Skal en ny eller kopieret G-kode blok indføjes mellem to G-kode-blokke, tildeler ShopMill den automatisk et nyt recordnummer. Dette recordnummer kan være højere end recordnummeret i den efterfølgende blok. Med funktionen "Gennummerering" kan G-kode-blokkene gennemnummereres opstigende igen.

4 Programmering med G-kode 01/2008 4.3 G-kode-editor

4


Hvis der skal oprettes eller åbnes et G-kode-program, skifter apparatet automatisk til G-kode-editoren.

Marker G-kode

Placer cursoren på det sted i programmet, hvor markeringen skal begynde.

Markering


Placer cursoren på det sted i programmet, hvor markeringen skal slutte.

G-koden markeres. Kopier G-kode

Marker den G-kode, som du vil kopiere.

Kopiering


G-koden kopieres til mellemlageret og forbliver der selv om der skiftes til et andet program.

Indføj G-kode

Kopier den G-kode, som du vil indføje.

Indføjning


Den kopierede G-kode indføjes fra mellemlageret i teksten før cursorposition.

Klip G-kode ud

Marker den G-kode, som du vil klippe ud.

Klip

Tryk på softkey'en "Klip".

Den markerede G-kode fjernes og gemmes i mellemlageret.

4 01/2008 Programmering med G-kode4.3 G-kode-editor

4


Søg G-kode

Søgning >


Der åbnes en ny vertikal softkeyliste.

Indtast den tegnfølge, som skal søges.


G-kode-programmet gennemsøges fremefter efter tegnfølgen. Den fundne tegnfølge markeres med cursoren i editoren.

Søg videre


Den næste fundne tegnfølge vises.

Søg og erstat G-kode

Søgning >


Der åbnes en ny vertikal softkeyliste.

Søg/ erstat

Tryk på softkey'en "Søg/erstat".

Indtast den tegnfølge, som skal søges og de tegn, som skal sættes ind i stedet for de andre.


G-kode-programmet gennemsøges fremefter efter tegnfølgen. Den fundne tegnfølge markeres med cursoren i editoren.

Erstat alt

Tryk på softkey'en "Erstat alt", hvis den søgte tegnfølge skal erstattes i hele G-kode-programmet.

-eller-

Søg videre

Tryk på softkey'en "Søg videre", hvis søgningen skal fortsættes uden at den søgte tegnfølge erstattes.

-eller-

Erstat

Tryk på softkey'en "Erstat", hvis den søgte tegnfølge skal erstattes på dette sted i G-kode-programmet.

4 Programmering med G-kode 01/2008 4.3 G-kode-editor

4


Spring til start/slut

Yderligere >

til start

til slut

Tryk på softkeys "Videre" og "til start" eller "til slut".

Starten eller slutningen af G-kode-programmet åbnes.

Gennummerer G-kode-blokke

Yderligere >

Gennum- merering >

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Gennummerering".

Indtast nummeret på den første blok og recordnummerets skridtbredde (f.eks. 1, 5, 10).


Blokke gennummereres. Nummereringen kan afbrydes, hvis recordnummer eller skridtbredde 0 indtastes.

4 01/2008 Programmering med G-kode4.4 Regneparameter

4


4.4 Regneparameter Regneparameter (R-parameter) er variabler, som du kan anvende

inden for et G-kode-program. R-parameter kan læses eller skrives af G-kode-programmer. R-parameter, som læses, kan tildeles en værdi i R-parameterlisten.

Indtastning og sletning af R-parameter kan spærres med nøgleafbryderen.

Vis R-parameter

-eller-

Tryk på softkey'en "Værk. nulp." eller tasten "Offset".

Tryk på softkey'en "R-parameter".

R-parameterlisten åbnes.

Søg R-parameter

Søgning >


Indtast det søgte parameter-nummer.


Den søgte parameter vises.

Ændring af R-parameter

Placer cursoren på parameterens indtastningsfelt, som skal ændres.

Indtast den nye værdi.

Parameterens nye værdi overtages med det samme.

Slet R-parameter

Placer cursoren på parameterens indtastningsfelt, hvis værdien skal slettes.

Tryk på tasten "Backspace".

Parameterens værdi slettes.

4 Programmering med G-kode 01/2008 4.5 ISO-sprog

4


4.5 ISO-sprog Er der i ShopMill indstillet ISO-sprog, kan du også oprette og starte

ISO-sprog-programmer.


Ved ISO-sprog-programmerne drejer det sig ikke om programmer, som oprettes med Siemens G-koden. Se også kapitel "Opret G-kode-program".

5 01/2008 Simulering 5


Simulering 5.1 Generelt .................................................................................................................. 5-340

5.2 Start/afbryd program i standardsimulering.............................................................. 5-341

5.3 Opstilling set fra oven ............................................................................................. 5-343

5.4 Opstilling set i 3 planer............................................................................................ 5-344

5.5 Forstør udsnit .......................................................................................................... 5-345

5.6 Tredimensional visning ........................................................................................... 5-346 5.6.1 Ændring af udsnittets position................................................................................. 5-347 5.6.2 Opdel arbejdsstykket .............................................................................................. 5-348

5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion ....................................................... 5-349

5.8 Gengivelser i hurtig visning..................................................................................... 5-349

5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik..................................................................... 5-351

5.10 Afstandsmåling........................................................................................................ 5-352

5.11 Søgefunktion........................................................................................................... 5-353

5.12 Bearbejd hovedprogramblokke............................................................................... 5-354 5.12.1 Vælg G-blokke ........................................................................................................ 5-354 5.12.2 Bearbejd G-kode-program ...................................................................................... 5-355

5 Simulering 01/2008 5.1 Generelt

5


5.1 Generelt ShopMill giver mulighed for forskellige omfattende og detaljerede

simuleringer til visning af bearbejdningsbanerne.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Standardsimulering

I simuleringen vises det aktuelle program komplet beregnet og resultat opstilles grafisk.

Der kan vælges mellem følgende opstillinger i simuleringen:

• Set ovenfra • 3 planer • Volumenmodel

Simuleringen anvender hertil de rigtige proportioner for værktøjet og arbejdsstykkekonturerne. Cylindriske sænkefræsere, keglestubfræsere, keglestubfræsere med hjørneafrunding og koniske sænkefræsere vises i den forbindelse som skaftfræsere.

Værktøjets vandringer vises i farve: Rød linie = værktøj kører i ilgang Grøn linie = værktøjet kører med bearbejdningsfremføring

I alle visninger vises den grafiske bearbejdning med tid. Den viste bearbejdningstid (i timer/minutter/sekunder) svarer tilnærmelsesvist til den tid, som programmet kræver til bearbejdningen på maskinen (inkl. værktøjsskift). Uret stopper ved interrupts under opstillingen.

Derudover vises de aktuelle aksekoordinater, override og den programblok, der netop bearbejdes. Ved en simulering indblændes derudover også det aktive værktøj med skærnummer og tilspænding.

Transformationer Transformationer vises under en simulering eller under en opstilling på forskellig vis: • Koordinattransformationer (forskydning, skalering, ...) vises iht.

programmeringen. • Cylinderkappetransformationer vises som en afsluttet flade. • Efter transformationen drejning slettes de hidtidige bearbejdninger

i grafikken og derefter vises kun bearbejdningerne i det drejede plan (synsretning lodret på det drejede plan).

• Nulpunktsforskydninger (G54, ...) medfører ingen ændring af nulpunktet på grafikken. Dvs. ved multiopspændinger vises bearbejdningerne af de enkelte arbejdsstykker over hinanden.

5 01/2008 Simulering5.2 Start/afbryd program i standardsimulering

5


Skal der vises et andet udsnit af arbejdsstykket end det ShopMill angiver, kan der defineres et nyt råemne i programmet (se kap. "Ændring i programindstillingerne").

Hurtig visning til formkonstruktion

Det er muligt at få vist hovedprogrammernes baner hurtigt. Med dennehurtige streggrafik vises alle programmerede positioner (også fra nulpunktsforskydninger) som aksebaner fra G1.

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. Den hurtige visning til formkonstruktion er kun til rådighed for

PCU 50.3 (HMI Advanced).

5.2 Start/afbryd program i standardsimulering Start simulering

Forudsætning Det ønskede program • Arbejdsprogram eller • G-kode-program er valgt og er i programeditoren.

Standard

Tryk på softkeys "Simulering" og "Standard".

Detaljer

Enkelt- record

Tryk på softkeys "Detaljer" og "Enkeltrecord", hvis programmet skal bearbejdes blokvist.

Programmets bearbejdning vises grafisk på skærmen. Maskinakserne bevæger sig ikke her.

Ved arbejdsprogrammerne indlæses dimensionerne for råemnet til simuleringen fra programhovedet.

Hentes der et underprogram ind i et program, fortolker ShopMill underprogrammets programhoved og dermed anvendes også det råemne, der er defineret heri, under den grafiske opstilling. Også når et underprogram er afsluttet forbliver indstillingerne i underprogrammets programhoved aktive. Skal et hovedprograms råemne bibeholdes, skal oplysningerne vedrørende råemnet slettes i underprogrammets programhoved.

For G-kode-programmer skal råemnets dimensioner eller det ønskede udsnit selv angives.

5 Simulering 01/2008 5.2 Start/afbryd program i standardsimulering

5


Detaljer

Indstil- linger

Ved G-kode-programmerne trykkes der på softkeys "Detaljer" og "Indstillinger" og de ønskede dimensioner indtastes (se også kap. "Anlæg nyt program; definer råemne").

Dimensionerne gemmes til simuleringen af det næste G-kode-program. Stilles parameteren råemne på "fra", slettes oplysningerne.

Under simuleringen er tilspændingsoverride aktiveret. 0%: Simuleringen stopper. ≥ 100%: Programmet bearbejdes så hurtigt som muligt. Tilspændingsoverride til simuleringen skal aktiveres med en maskinparameter.


Stop simuleringen

Tryk på softkey'en "Stop".

Simuleringen stoppes.

Afbryd simuleringen

Tryk på softkey'en "Reset".

Simuleringen afbrydes og arbejdsstykkets ufærdige råform indblændes igen.

Start simuleringen igen


Simuleringen genstartes.

Stop simuleringen Slut

Tryk på softkey'en "Slut".

Arbejdsplanen eller programmeringsgrafikken for programmet indblændes igen.

5 01/2008 Simulering5.3 Opstilling set fra oven

5


5.3 Opstilling set fra oven Med denne softkey vises arbejdsstykket set ovenfra.

En dybdeopstilling afspejler det aktuelle dybdeniveau i hvilken bearbejdningen nu befinder sig i. Til en dybdevisning af denne grafik gælder: "jo dybere, desto mørkere".

Visning ovenfra

Set ovenfra

Tryk på softkey'en "Set ovenfra".

Arbejdsstykket ses ovenfra. Eksempel på et arbejdsstykke set ovenfra:

5 Simulering 01/2008 5.4 Opstilling set i 3 planer

5


5.4 Opstilling set i 3 planer

Opstillingen set ovenfra foretages med 2 skridt, ligesom for en teknisk tegning. Ved opstillingen i 3 planer er der funktioner til udsnit-forstørrelse til rådighed.

3-plansvisning

Tryk på softkey'en "3-plansvisning".

3-plansvisningen for det aktuelle arbejdsstykke ses ovenfra. Eksempel på et arbejdsstykke i 3-plansvisning:

Forskyd snitniveauer Med trådkorsets position i billedet set ovenfra fås snitniveauet i det pågældende sidebillede.

Snitniveauerne kan forskydes efter behov i 3 plan-opstillingen. På den måde kan skjulte konturer gøres synlige.

Tryk på en cursortast, hvis snitniveauet skal forskydes i y-planet.

- ELLER -

Tryk på en cursortast, hvis snitniveauet skal forskydes i X-aksen.

- ELLER -

Tryk på tasten "Page Down" eller "Page Up", hvis snitniveauet skal forskydes i z-planet.

5 01/2008 Simulering5.5 Forstør udsnit

5


5.5 Forstør udsnit Funktionerne for en detaljeret visning af arbejdsstykket tilbydes

• set ovenfra og • i 3 planer

Detaljer

Tryk på softkey'en "Detaljer".

-og- Zoom

+ -eller-

+

Tryk på softkey'en "Zoom +", eller tryk på tasten "+", hvis udsnittet skal forstørres.

- ELLER - Zoom

- -eller-

Tryk på softkey'en "Zoom -", eller tryk på tasten "-", hvis udsnittet skal formindskes.

- ELLER - Auto

Zoom Tryk på softkey'en "Auto Zoom", hvis udsnittet automatisk skal

forstørres til skærmstørrelse.

- ELLER - Til

udgangspkt Tryk på softkey'en "Til udgangspunkt", hvis udsnittets oprindelige

størrelse skal genoprettes.

- ELLER -

Tryk på en cursortast, hvis udsnittet skal forskydes mod højre, mod venstre, op eller ned.

5 Simulering 01/2008 5.6 Tredimensional visning

5


5.6 Tredimensional visning Arbejdsstykket vises rumligt som en volumenmodel. Simuleringen

udlæser den aktuelle bearbejdningssituation. På volumenmodellen kan du se skjulte konturer og afbildninger, idet • du ændrer positionen for den vertikale akse • du skærer volumenmodellen op det ønskede sted.

Volumenmodel

Tryk på softkey'en "Volumenmodel".

Volumenmodellen for det aktuelle arbejdsstykke vises. Eksempel på en volumenmodel:

5 01/2008 Simulering5.6 Tredimensional visning

5


5.6.1 Ændring af udsnittets position

Volumenmodellen kan betragtes fra forskellige sider.

Detaljer

Tryk på softkey'en "Detaljer".

-og-

Tryk på denne softkey, hvis den venstre side af arbejdsstykket skal ses forfra.

- ELLER -

Tryk på denne softkey, hvis den højre side af arbejdsstykket skal ses forfra.

- ELLER -

Tryk på denne softkey, hvis den højre side af arbejdsstykket skal ses bagfra.

- ELLER -

Tryk på denne softkey, hvis den venstre side af arbejdsstykket skal ses bagfra.

5 Simulering 01/2008 5.6 Tredimensional visning

5


5.6.2 Opdel arbejdsstykket

Volumenmodellen kan deles og på den måde vises fra forskellige vinkler.

Forudsætning: Den ønskede side på arbejdsstykket er aktiveret.

Tryk på softkey'en "Opdel".

Forskyd snitniveauer For at kunne se skjulte konturer, forskydes snitniveauerne til den ønskede position med cursor- og "bladren"-tasterne (se også kap. "Opstilling set i 3 planer").

Den nye indstilling vises efter et øjeblik. Eksempel på en opdelt volumenmodel:

5 01/2008 Simulering5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion

5


5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion Start simulering

Forudsætning Der er valgt et hovedprogram i programmanageren.

...

Formkonst. G1-blokke

Tryk på softkey'en "Simulering" og "Formkonstruktion G1-blokke".

Øverst i arbejdsvinduet ses programmet i et 2-delt udsnit. Den første programblok er markeret. Fremstillingen af grafikken starter.

Forløbsvisning I en meddelelseslinie under det viste arbejdsstykke vises %-satsen for

hele hovedprogrammet, som er vist i grafikken. Stop simuleringen Afslut

Tryk på softkey'en "Afslut".

Der vendes tilbage til programmanageren. Skiftes der betjeningsområde afbrydes grafikkens opstilling. Vendes

der tilbage til betjeningsområdet programmanager fortsættes den.

5.8 Gengivelser i hurtig visning Der kan skiftes mellem 2D- og 3D-visning til enhver tid. I den valgte

visning kan arbejdsstykket drejes i alle retninger.

Vælg 3D-visning

Tryk på softkey'en "3D-View".

Vælg 2D-visning

Tryk på softkey'en "X/Y-View".

- ELLER - Tryk på softkey'en "X/Z-View".

- ELLER - Tryk på softkey'en "Y/Z-View".

Arbejdsstykket fremstilles til visningen.

5 Simulering 01/2008 5.8 Gengivelser i hurtig visning

5


Ændring af position i 3D Grafikken kan roteres både i X, Y eller Z-akseretning.

Detaljer

Drejning

Tryk på softkeys "Detaljer" og "Drejning".

opefter

Tryk på softkey'en "opefter".

- ELLER - nedefter

Tryk på softkey'en "nedefter".

- ELLER -

mod venstre

Tryk på softkey'en "mod venstre".

- ELLER -

mod højre

Tryk på softkey'en "mod højre".

- ELLER -

Tryk på en af cursortasterne.

I det venstre nederste hjørne kan du se drejningerne ved hjælp af et koordinatsystem.


Anvisningerne aktiveres og det viste arbejdsstykke vises med den ønskede akse-drejning.

5 01/2008 Simulering5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik

5


5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik Størrelsen på den viste grafik kan tilpasses efter dine ønsker.

Forstør visning

Detaljer

Forstørrelse formindskelse

Tryk på softkey'en "Detaljer" og "Forstørrelse formindskelse".

Forstørrelse

-eller- +

Tryk på softkey'en "Forstørrelse" eller tryk på tasten "+".

Grafikudsnittet forstørres. Formindsk visning Detaljer



Der tilføjes ekstra softkeys i den vertikale softkeyliste.

Formindskelse -eller-

Tryk på softkey'en "Formindskelse" eller tryk på tasten "-".

Grafikudsnittet formindskes. Automatisk

billedstørrelse

Detaljer



Automat. billedstørrelse

Tryk på softkey'en "Automat. billedstørrelse".

Grafikudsnittet tilpasses skærmen. Ved den automatiske tilpasning tages der hensyn til de største udvidelser på arbejdsstykket i de enkelte akser.

5 Simulering 01/2008 5.10 Afstandsmåling

5


Forskyd grafikposition Detaljer

For-skydning

Tryk på softkey'en "Detaljer" og "Forskydning".

opefter ...

mod højre

Tryk på softkey'en "opefter", "nedefter", "mod venstre" eller "mod højre".

- ELLER -


- ELLER - Centrering

Tryk på softkey'en "Centrering".

Grafikudsnittet forskydes så opefter, nedefter, mod venstre eller mod højre eller justeres i skærmens midte.

5.10 Afstandsmåling Med to markeringer i grafikken kan den direkte vandring

(rumdiagonalen) mellem to punkter på arbejdsstykket måles og vises.

Mål afstand

Detaljer

Afstand

Tryk på softkey'en "Detaljer" og "Afstand".

Kør aksekrydset til den ønskede position.

Marker punkt A

Tryk på softkey'en "Marker punkt A", for at bestemme det første punkt.

Marker punkt B

Positioner markøren på det andet ønskede punkt og tryk på softkey'en "Marker punkt B".

De valgte punkter markeres grafisk. Afstanden mellem de to punkter beregnes og kan aflæses i meddelelseslinien under grafikken.

Gentag fremgangsmåden hvis der skal måles yderligere afstande.

5 01/2008 Simulering5.11 Søgefunktion

5


5.11 Søgefunktion Med funktionen søgning har du mulighed for at springe til en blok for

en markeret position i arbejdsstykkevisningen.

Vælg blok i en grafik

Detaljer

Søgning

Tryk på softkeys "Detaljer" og "Søgning".

Musen skifter til et trådkors.

opefter ...

mod højre

-og-

Tryk på softkey'en "opefter", "nedefter", "mod venstre" eller "mod højre", for at placere trådkorset på den ønskede position og bekræft punktet med tasten "Input".

- ELLER -

-og-

Tryk på en af cursortasterne, for at placere trådkorset og bekræft punktet med tasten "Input".

- ELLER - Søg

blok Positioner trådkorset direkte ved den ønskede position og tryk på

softkey'en "Søg blok".

Det valgte punkt bliver farvet. Den blok, der hører til det valgte punkt, søges og vises med farve i

programudsnittet på grafikken. Undermenuen Editering giver yderligere mulighed for at søge efter

bestemte blokke.

5 Simulering 01/2008 5.12 Bearbejd hovedprogramblokke

5


5.12 Bearbejd hovedprogramblokke Under den hurtige visning står du automatisk i G-kode-editoren.

Det viste program er åbnet. Du har nu forskellige muligheder for at bearbejde hovedprogrammet.

5.12.1 Vælg G-blokke

I det åbnede hovedprogram kan du på forskellige måder komme til den blok, der skal bearbejdes direkte eller via søgefunktionen.

Søg blok via string

Editering

Søgning

Tryk på softkeys "Editering" og "Søgning".

Vinduet "Søg fra cursorposition" åbnes.

I indtastningsfeltet "Søgning:" indtastes den ønskede tegnfølge.

Søgning


Søgningen startes. Blev der fundet en blok, vises den i programudsnittet med farve.

Søg blok via

recordnummer

Editering

Gå til

Tryk på softkeys "Editering" og "Gå til".

Vinduet "Gå til ...." åbnes.

Ok

I indtastningsfeltet "Recordnummer ..." indtastes den ønskede G-blok, og derefter trykkes der på softkey'en "OK".

Søgningen startes. Blev der fundet en blok, vises den markeret i programudsnittet.

Spring til start/slut Editering

Program- start

Program- slut

Tryk på softkeys "Editering" og "Programstart" eller "Programslut".

I programudsnittet vises den første eller den sidste blok i det åbnede hovedprogram med farve.

5 01/2008 Simulering5.12 Bearbejd hovedprogramblokke

5


Scroll gennem program Positioner cursoren i programudsnittet.


De bevæges opefter, nedefter, mod venstre eller mod højre inden for hovedprogrammet.

Afbryd søgning Søgningen kan afbrydes til enhver tid. Afbrydelse

Tryk på softkey'en "Afbryd".

5.12.2 Bearbejd G-kode-program

Ændre og gemme G-blokke

Den valgte blok kan redigeres og derefter gemmes.

Editering

Tryk på softkey'en "Editering".

Bearbejd den markerede blok i programudsnittet.

Overskrivningsmodus er automatisk aktiveret. - ELLER - Over-

skriv

Tryk på softkey'en "Overskriv".

Indføj

Softkey'en ændrer sig til "Indføj". Nu kan enkelte blokke indføjes.

Gem fil

Tryk på softkey'en "Gem fil".

Ændringerne gemmes i filen. Arbejdsstykkegrafikken genoprettes.

5 Simulering 01/2008 5.12 Bearbejd hovedprogramblokke

5


Til notitser

6 01/2008 Filhåndtering 6


Filhåndtering 6.1 Programstyring med ShopMill................................................................................. 6-358

6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) .................................. 6-359 6.2.1 Åben program ......................................................................................................... 6-361 6.2.2 Start program .......................................................................................................... 6-362 6.2.3 Multiopspænding..................................................................................................... 6-362 6.2.4 Start G-kode-program fra netværksdrev................................................................. 6-365 6.2.5 Anlæg nyt bibliotek/program ................................................................................... 6-366 6.2.6 Marker flere programmer ........................................................................................ 6-367 6.2.7 Kopier/omdøb bibliotek/program............................................................................. 6-368 6.2.8 Slet bibliotek/program ............................................................................................. 6-369 6.2.9 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata....................................................................... 6-370

6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced).................................................... 6-373 6.3.1 Åben program ......................................................................................................... 6-375 6.3.2 Start program .......................................................................................................... 6-376 6.3.3 Multiopspænding..................................................................................................... 6-376 6.3.4 Indlæs/udlæs program............................................................................................ 6-379 6.3.5 Start G-kode-program fra harddisk eller diskette-/netværksdrev............................ 6-380 6.3.6 Anlæg nyt bibliotek/program ................................................................................... 6-381 6.3.7 Marker flere programmer ........................................................................................ 6-382 6.3.8 Kopier/omdøb/forskyd bibliotek/program................................................................ 6-383 6.3.9 Slet bibliotek/program ............................................................................................. 6-385 6.3.10 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata....................................................................... 6-385

6 Filhåndtering 01/2008 6.1 Programstyring med ShopMill

6


6.1 Programstyring med ShopMill Alle programmer til bearbejdning af arbejdsstykker, som dannes i

ShopMill, gemmes i et NCK-primærlager. Med programmanageren kan du til enhver tid få adgang til disse programmer, for at starte dem, ændre dem eller kopiere og omdøbe dem. Programmer, som der ikke er brug for, kan slettes for at give mere lagerplads til andre programmer.

Til udveksling af programmer og data med andre arbejdsstationer har ShopMill forskellige muligheder:

• Egen harddisk (kun PCU 50.3) • CompactFlash Card • Diskettedrev (kun PCU 50.3) • USB/netværksforbindelse

De følgende kapitler forklarer også programstyringen for ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) eller PCU 50.3 (HMI-Advanced). Undersøg hvilken ShopMill version du har og læs så enten kapitlet "Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl)" eller kapitlet "Programstyring med PCU 50.3 (HMI-Advanced)".

6 01/2008 Filhåndtering6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl)

6


6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) Med ShopMill-versionen på NCU (HMI-Embedded sl) gemmes

samtlige programmer og data altid i NCK-primærlageret. Derudover vises biblioteksstyringen for et USB-/net værksdrev- eller et CF-Card-drev.

Funktionerne "256 MB brugerlager" til CompactFlash Card samt "Styring af netværkdrev" er en software-option.

Back-up med ShopMill på NCU (HMI Embedded sl)

I programmanageren findes der en oversigt over alle biblioteker og programmer.

Programmanager ShopMill på NCU (HMI Embedded sl)

Brugerflade ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl)

NC-primærlager

editering

editering

ShopMill-prog.ShopMill-underprog. G-kode-prog.

ShopMill-prog.ShopMill-underprog.G-kode-prog.

USB-/ netværkdrev

6 Filhåndtering 01/2008 6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl)

6


I den horisontale softkeyliste kan det lagermedium vælges, hvis biblioteker og programmer skal kontrolleres. Udover softkey'en "NC", med hvilken dataene kan vises i NCK-primærlageret, kan der anvendes 8 yderligere softkeys. Her vises biblioteker og programmer fra diskette- og netværksdrev:

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. I oversigten har symbolerne i den venstre spalte følgende betydning:

Bibliotek

Program

Nulpunkts-/værktøjsdata

Biblioteker og programmer er altid opstillet med følgende informationer: • Navn

Navnet må højst være på 24 tegn. Når data overføres til de eksterne systemer afkortes navnet efter det 8. tegn.

• Type Bibliotek: WPD Program: MPF Nulpunkts-/værktøjsdata: INI

• Størrelse (i bytes) • Dato/klokkeslæt (oprettelse eller seneste ændring)

I biblioteket "TEMP" gemmer ShopMill programmer, som dannes internt til beregning af spåntagningsprocesserne.

Over den horisontale softkeyliste er der oplysninger vedrørende lagerindholdet i NCK.

Yderligere informationer om filhåndtering, programmets valg og bearbejdning findes i:

Litteratur: /BEMsl/, Manual HMI-Embedded sl SINUMERIK 840D sl


6


Åben bibliotek

-eller-



...

Vælg lagermediet med softkey'en.

Placer cursoren på det bibliotek, som skal åbnes.

-eller-



Tilbage til overordnet biblioteksniveau

Tryk på tasten "Cursor venstre", hvis cursoren står på en vilkårlig linie.

-eller-

Placer cursoren på returlinien.

-og-

-eller-

Tryk på tasten "Input" eller "Cursor venstre".

Det overordnede biblioteksniveau åbnes.

6.2.1 Åben program

Ønsker du at se nærmere på et program eller foretage ændringer i dette, kan du få vist programmets arbejdsplan.



Placer cursoren på det program, som skal åbnes.

-eller-




6


6.2.2 Start program

Alle programmer, som gemmes i systemet, kan udvælges til enhver tid for at bearbejde arbejdsstykkerne automatisk.

Åben programmanageren.

Placer cursoren på det program, som skal startes.

Start


ShopMill skifter nu automatisk til modus "Maskine auto" og indlæser programmet.

Cycle Start

Tryk derefter på tasten "Cycle Start".

Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift".)

Er programmet allerede åbnet i betjeningsområdet "Program", trykkes der på softkey'en "Start", for at indlæse programmet i modus "Maskine auto". Her startes bearbejdningen af arbejdsstykket ligeledes med tasten "Cycle Start".

6.2.3 Multiopspænding

Funktionen "Multiopspænding" medfører en optimering af et værktøjsskift over flere arbejdsstykkeopspændinger. Derved forkortes hjælpetiderne, da først alle bearbejdninger for et værktøj skal gennemføres på alle opspændinger, før det næste værktøjsskift skal påbegyndes.

Ud over dækkende opspændinger kan funktionen "Multiopspænding"

også anvendes til roterende opspændingsbroer. Maskinen skal dog have en ekstra rundakse (f.eks. A-akse) eller et deleapparat.


Med denne funktion kan ikke kun ens men også forskellige arbejdsstykker bearbejdes.

Funktionen "Multiopspænding til forskellige programmer" er en software-option.


6


ShopMill genererer ud fra flere programmer automatisk et eneste. Værktøjets rækkefølge inden for et program forbliver den samme. Cykler og underprogrammer afbrydes ikke, positionsmønstrene bearbejdes lukket.

De enkelte programmer skal overholde følgende krav:

• Kun arbejdsprogrammer (ingen G-kode-programmer) • Programmerne skal fungere • Program for 1. opspænding skal være indlæst • Ingen mærker/gentagelser, dvs. ingen spring i programmet • Intet inch/metrisk-skift • Ingen nulpunktsforskydninger • Ingen koordinattransformationer (forskydning, skalering osv.) • Konturer skal have entydige navne, dvs. det samme konturnavn

må ikke anvendes i flere programmer • I oprømningscyklussen (konturfræsning) må parameteren

"Startpunkt" ikke sættes til "manuel". • Ingen selvholdende indstillinger, dvs. indstillinger, som påvirker alle

følgende programblokke (kun ved multiopspændinger til forskellige programmer)

• Maks. 50 konturer per opspænding • Maks. 49 opspændinger

Mærker eller gentagelser, som ikke kan anvendes i programmerne til multiopspændingen, kan undgås ved at anvende underprogrammer.


Yderligere >

Multiopsp.

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Multiopsp.".

Indtast antallet af opspændinger og nummeret på den første nulpunktsforskydning, som skal anvendes. Opspændingerne bearbejdes i opstigende rækkefølge fra starten af nulpunktsforskydningen. Nulpunktsfor skydningerne fastlægges i menuen "Værktøj/nulpunktsforskydninger" (se kap. "Nulpunktsforskydninger").

Indtast et navn for det nye program (XYZ.MPF).


6


OK


En liste åbnes, i hvilken nulpunktsforskydningerne tildeles de forskellige programmer. Ikke alle nulpunktsforskydninger, dvs. opspændinger, skal tildeles programmer, men dog mindst to.

Program valg

Tryk på softkey'en "Programvalg".



OK


Programmet overtages i tildelingslisten.

Gentag denne procedure, indtil de ønskede nulpunktsforskydninger er tildelt et program.

På alle opsp.

Tryk på softkey'en "På alle opsp.", hvis det samme program skal starte på alle opspændinger. Der er også mulighed for først at tildele nogle nulpunkts-forskydninger til forskellige programmer og derefter allokere resten af nulpunktsforskydningerne til det samme program med softkey'en "På alle opsp.".

Slet valg

Slet alt

Tryk på softkey'en "Slet valg" eller "Slet alt", hvis der igen skal fjernes enkelte eller alle programmer fra tildelingslisten.

Beregn program

Tryk på softkey'en "Beregn program", hvis tildelingslisten er fyldt.

Der sker en optimering af værktøjsskiftet. Hele programmet gennemnummeres derefter igen og ved skift mellem de forskellige opspændinger angives nummeret for den aktuelle opspænding. Udover det samlede program (XYZ.MPF) oprettes filen XYZ_MCD.INI, i hvilken tilordningen mellem nulpunktsforskydningerne og programmerne lagres. Begge programmer gemmes i det bibliotek, som var valgt i programmanageren.

Skiftes der fra tildelingslisten (uden "Afbrydelse" eller "Opret et program") til en anden funktion og aktiveres funktionen "Multiopspænding" igen på et senere tidspunkt, åbnes den samme tildelingsliste igen.


6


6.2.4 Start G-kode-program fra netværksdrev

Er NCK primærlagerets kapacitet allerede meget udnyttet, kan G-kode-programmerne også startes fra netværksdrevene. Her indlæses så ikke hele G-kode-programmet i NCK-lageret før starten, men kun den første del heraf. Yderligere programrecords indlæses kontinuerligt under bearbejdningen af den første del.

G-kode-programmet forbliver under bearbejdningen på dette.

Arbejdsprogrammer kan ikke startes fra et netværksdrev.


…

Vælg diskette-/netværksdrevet med softkey'en.

Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket et G-kode program skal startes.

-eller-


Biblioteket åbnes.

Placer cursoren på det G-kode-program, som skal startes.

Yderligere >

Start fra harddisk

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Start fra harddisk"

ShopMill skifter nu automatisk til modus "Maskine auto" og indlæser G-kode-programmet.

Cycle Start


Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift"). Programindholdet indlæses kontinuerligt i NCK-primærlageret under bearbejdningens forløb.


6


6.2.5 Anlæg nyt bibliotek/program

Biblioteksstrukturer hjælper med til at opstille programmer og data på en overskuelig måde. Hertil kan der oprettes underbiblioteker i hvert bibliotek. Der kan oprettes programmer i et underbibliotek/bibliotek og derefter oprette programblokke hertil (se kap. "Programmering med ShopMill").Det nye program lagres automatisk i NCK-primærlageret.

Anlæg bibliotek


Ny >

Bibliotek

Tryk på softkeys "Ny" og "Bibliotek".

Indtast et nyt biblioteksnavn.


Det ønskede bibliotek oprettes.

Anlæg program


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal oprettes et nyt program.

-eller-


Ny >

Tryk på softkey'en "Ny".

ShopMill program

Tryk derefter på softkey'en "ShopMill program", hvis der skal oprettes et arbejdsprogram. (Se kap. "Programmering med ShopMill")

-eller-

G-kode-program

Tryk på softkey'en "G-kode program", hvis der skal oprettes et G-kode-program. (Se kap. "Programmering med G-kode")


6


6.2.6 Marker flere programmer

For at kunne kopiere, slette osv. flere programmer samtidigt, kan du markere flere programmer blokvist eller enkeltvist på en gang.

Marker flere programmer

blokvist


Placer cursoren på det første program, som skal markeres.

Markering


Udvid derefter programvalget med cursortasterne opefter eller nedefter.

Hele programblokken markeres.

Marker flere programmer enkeltvist



Tryk på tasten "Select"

Bevæg cursoren til det næste program, som skal vælges.

Tryk igen på tasten "Select"

De enkeltvist valgte programmer markeres.


6


6.2.7 Kopier/omdøb bibliotek/program

Skal der oprettes et nyt bibliotek eller program, som ligner et allerede eksisterende, kan du spare tid, hvis du kopierer det gamle bibliotek eller program og derefter kun ændrer udvalgte programmer eller programblokke. Muligheden for at kopiere biblioteker og programmer og sætte dem ind et andet sted kan også anvendes til at udveksle data med andre ShopMill-anlæg via et netværksdrev. Derudover kan du omdøbe biblioteker eller programmer.

Et program kan ikke omdøbes, hvis det samtidigt er åbnet i modus

"Maskine auto".

Kopier bibliotek/program


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal kopieres.

Kopiering


Vælg det biblioteksniveau, i hvilket det kopierede bibliotek/program skal indføjes.

Indføjning


Det kopierede bibliotek/program indføjes i det valgte biblioteksniveau. Eksisterer der i dette niveau allerede et bibliotek/program med det samme navn, bliver der spurgt om biblioteket/programmet skal overskrives eller om det skal gemmes under et andet navn.

Tryk på softkey'en "OK", hvis biblioteket/programmet skal overskrives.

-eller-

Indtast et andet navn, hvis biblioteket/programmet skal gemmes under et andet navn.

-og-



6


Omdøb bibliotek/program


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal omdøbes.

Omdøb


Indtast i feltet "Efter:" det nye biblioteks- eller programnavn. Navnet skal være entydigt, dvs. to biblioteker eller programmer må ikke have det samme navn.


Biblioteket/programmet omdøbes.

6.2.8 Slet bibliotek/program

Du bør af og til slette programmer eller biblioteker, som ikke længere anvendes, for at gøre datastyringen mere overskueligt og skaffe plads i NCK-primærlageret. Gem disse data forinden på et eksternt datamedium (f.eks. USB-FlashDrive) eller via et netværksdrev.

USB-FlashDrives er ikke egnede som persistent lagermedium.

Du bedes være opmærksom på at når et bibliotek slettes, slettes også samtlige programmer, alle værktøj- og nulpunktsdata samt underbiblioteker, der er i dette bibliotek.

Skal der frigives plads i NCK-lageret, skal indholdet af biblioteket "TEMP" slettes. Her gemmer ShopMill programmer, som dannes internt til beregning af oprømningsprocesserne.


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal slettes.

Slet

Tryk på softkeys "Slet" og "OK".

Det valgte bibliotek eller program slettes.


6


6.2.9 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata

Ud over programmerne kan der også gemmes værktøjsdata og nulpunktsindstillinger. Denne mulighed kan f.eks. anvendes til at gemme værktøjs- og nulpunktsdata for et bestemt arbejdsprogram. Hvis der igen på et senere tidspunkt skulle være brug for dette program, kan indstillingerne indlæses hurtigt igen.

Også værktøjsdata, som er beregnet ved hjælp af et eksternt værktøjsforindstillingsapparat, kan nemt indlæses i værktøjsstyringen. Se også: Litteratur: /FBSPsl/, Idriftsættelse CNC: ShopMill, SINUMERIK 840D sl

Du kan vælge, hvilke data der skal gemmes:

• Værktøjsdata • Magasinbelægning • Nulpunkter • Basisnulpunkt

Derudover kan du fastlægge omfanget af datasikringen: • Komplet værktøjsliste eller alle nulpunkter • Alle i programmet anvendte værktøjsdata eller nulpunkter

Det er kun muligt at udlæse magasinbelægningen, hvis dit system er udstyret til isætning og udtagning af værktøjsdata til eller fra magasinet (se kap. "Værktøj isættes/udtages").


6


Gem data


Placer cursoren på det program, hvis værktøjs- og nulpunktdata skal gemmes.

Yderligere >

Gem data

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Gem data".

Vælg de data, som skal gemmes.

Det navn, der foreslås, kan ændres. Som navn på værktøjs- og nulpunktsfilen foreslås navnet for det oprindeligt valgte program med tillægget "..._TMZ".


Værktøjs-/nulpunktdata oprettes i samme bibliotek, i hvilket det valgte program er gemt. Eksisterer der allerede en værktøjs- og nulpunktsfil for det angivne navn, overskrives denne med de nye data.

Indlæs data


Placer cursoren på de gemte værktøjs-/nulpunktsdata, som igen skal indlæses.

Start -eller-

Tryk på softkey'en "Start" eller tasten "Input".

Vinduet "Indlæs gemte data" åbnes.

Vælg derefter de data (værktøjskorrekturdata, magasinbelægning, nulpunktdata, basisnulpunktsforskydning) der skal indlæses.


Dataene indlæses. Alt efter hvilke data du har valgt, reagerer ShopMill som følger:

Alle værktøjskorrekturdata Først slettes alle data i værktøjsstyringen og derefter indlæses alle gemte data.

Alle anvendte værktøjskorrekturdata i programmet Eksisterer mindst et af de værktøjer, der skal indlæses, allerede i værktøjsstyringen, kan der vælges mellem de følgende muligheder.


6


Erstat alle

Tryk på softkey'en "Erstat alle", hvis alle værktøjsdata skal indlæses. Yderligere allerede eksisterende værktøjer overskrives nu uden yderligere forespørgsel.

-eller-

Erstat ingen

Tryk på softkey'en "Erstat ingen", hvis indlæsningen af data skal afsluttes.

-eller-

Tryk på softkey'en "Nej", hvis det gamle værktøj skal bibeholdes.Er det gamle værktøj ikke på den gemte magasinplads, sættes det derhen.

-eller-

Tryk på softkey'en "Ja", hvis det gamle værktøj skal overskrives.

Ved en værktøjsstyring uden isætning/udtagning slettes det gamle værktøj, ved typer med isætning/udtagning udlæses det gamle værktøj forinden. Ændres værktøjsnavnet før overtagelsen med "Ja", indføres værktøjet også i værktøjslisten.

Nulpunktsforskydninger Eksisterende nulpunktsforskydninger overskrives altid under indlæsningen.

Magasinbelægning Indlæses magasinbelægningen ikke, indføres værktøjet i værktøjslisten uden pladsnummer.

6 01/2008 Filhåndtering6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced)

6


6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced) For ShopMill-typen med PCU 50.3 (HMI Advanced) er der ud over

NCK-primærlageret også en harddisk. På den måde er det muligt at gemme alle programmer på harddisken, som ikke anvendes i NCK for øjeblikket. Desuden kan der vises en biblioteksstyring for diskette-, USB-, diskette- eller netværksdrevet.

Funktionen "Styring af netværksdrev" er en softwareoption.

Backup med PCU 50.3 (HMI Advanced)

I programmanageren findes der en oversigt over alle biblioteker og programmer.

Programmanager PCU 50.3 (HMI-Advanced)

ShopMill-brugerflade PCU 50.3

NCK-primærlager

editering

Back-up-Bibliotek på harddisk

ShopMill-prog.ShopMill-underprog.G-kode-prog.editering

editering

indlæses udlæsning lagring

Diskettemedium

editering

USB-/ netværkdrev

ShopMill-prog. ShopMill-underprog. G-kode-prog.

ShopMill-prog.ShopMill-underprog.G-kode-prog.

6 Filhåndtering 01/2008 6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced)

6


I den horisontale softkeyliste kan det lagermedium vælges, hvis biblioteker og programmer skal kontrolleres. Udover softkey'en "NC", med hvilken dataene kan vises i NCK-primærlageret og på harddiskens back-up bibliotek, kan der anvendes 8 yderligere softkeys. Her vises biblioteker og programmer fra følgende lagermedier: • USB-/netværksdrev (netkort kræves) • Diskettedrev • Lokal USB frontinterface • Lagerbibliotek på harddisken

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. I oversigten har symbolerne i den venstre spalte følgende betydning:

Bibliotek

Program

Nulpunkts-/værktøjsdata

Biblioteker og programmer er altid opstillet med følgende informationer: • Navn

Navnet må højst være på 24 tegn. Når data overføres til de eksterne systemer afkortes navnet efter det 8. tegn.

• Type Bibliotek: WPD Program: MPF Nulpunkts-/værktøjsdata: INI

• Hentet Med et kryds i spalten "Hentet" kan du se, om programmet stadig er i NCK-primærlageret (X), eller om det er gemt på harddisken ( ).

• Størrelse (i bytes) • Dato/klokkeslæt (oprettelse eller seneste ændring)

Yderligere informationer om filhåndtering, programmets valg og bearbejdning findes i:

Litteratur: /BAD/, Manual HMI-Advanced SINUMERIK 840D/840Di/840D sl

I biblioteket "TEMP" gemmer ShopMill programmer, som dannes internt til beregning af spåntagningsprocesserne.

Oven over den horisontale softkeyliste er der oplysninger vedrørende lagerbelægningen på harddisken og i NCK.


6


Åben bibliotek

-eller-



...

Vælg lagermediet med softkey'en.

Placer cursoren på det bibliotek, som skal åbnes.

-eller-



Tilbage til overordnet biblioteksniveau

Tryk på tasten "Cursor venstre", hvis cursoren står på en vilkårlig linie.

-eller-

Placer cursoren på returlinien.

-og-

-eller-

Tryk på tasten "Input" eller "Cursor venstre".

Det overordnede biblioteksniveau åbnes.

6.3.1 Åben program

Ønsker du at se nærmere på et program eller foretage ændringer i dette, kan du få vist programmets arbejdsplan.



Placer cursoren på det program, som skal åbnes.

-eller-




6


6.3.2 Start program

Alle programmer, som gemmes i systemet, kan udvælges til enhver tid for at bearbejde arbejdsstykkerne automatisk.


Placer cursoren på det program, som skal startes.

Start


ShopMill skifter nu automatisk til modus "Maskine auto" og indlæser programmet.

Cycle Start

Tryk derefter på tasten "Cycle Start".

Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift".)

Er programmet allerede åbnet i betjeningsområdet "Program", trykkes der på softkey'en "Start", for at indlæse programmet i modus "Maskine auto". Her startes bearbejdningen af arbejdsstykket ligeledes med tasten "Cycle Start".

6.3.3 Multiopspænding

Funktionen "Multiopspænding" medfører en optimering af et værktøjsskift over flere arbejdsstykkeopspændinger. Derved forkortes hjælpetiderne, da først alle bearbejdninger for et værktøj skal gennemføres på alle opspændinger, før det næste værktøjsskift skal påbegyndes.

Ud over dækkende opspændinger kan funktionen "Multiopspænding"

også anvendes til roterende opspændingsbroer. Maskinen skal dog have en ekstra rundakse (f.eks. A-akse) eller et deleapparat.


Med denne funktion kan ikke kun ens men også forskellige arbejdsstykker bearbejdes.

Funktionen "Multiopspænding til forskellige programmer" er en software-option.


6


ShopMill genererer ud fra flere programmer automatisk et eneste. Værktøjets rækkefølge inden for et program forbliver den samme. Cykler og underprogrammer afbrydes ikke, positionsmønstrene bearbejdes lukket.

De enkelte programmer skal overholde følgende krav:

• Kun arbejdsprogrammer (ingen G-kode-programmer) • Programmerne skal fungere • Program for 1. opspænding skal være indlæst • Ingen mærker/gentagelser, dvs. ingen spring i programmet • Intet inch/metrisk-skift • Ingen nulpunktsforskydninger • Ingen koordinattransformationer (forskydning, skalering osv.) • Konturerne skal have entydige navne, dvs. det samme konturnavn

må ikke anvendes i flere programmer. • I oprømningscyklussen (konturfræsning) må parameteren

"Startpunkt" ikke sættes til "manuel". • Ingen selvholdende indstillinger, dvs. indstillinger, som påvirker alle

følgende programblokke (kun ved multiopspændinger til forskellige programmer)

• Før der oprettes programmer til multiopspændinger må der ikke være anført forskellige sikkerhedsafstande via "Indstillinger".

• Maks. 50 konturer per opspænding • Maks. 99 opspændinger

Mærker eller gentagelser, som ikke kan anvendes i programmerne til

multiopspændingen, kan undgås ved at anvende underprogrammer.


Yderligere >

Multiopsp.

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Multiopsp.".

Indtast antallet af opspændinger og nummeret på den første nulpunktsforskydning, som skal anvendes. Opspændingerne bearbejdes i opstigende rækkefølge fra starten af nulpunktsforskydningen. Nulpunktsforskydningerne fastlægges i menuen "Værktøj/nulpunktsforskydninger" (se kap. "Nulpunktsforskydninger").

Indtast et navn for det nye program (XYZ.MPF).


6


OK


En liste åbnes, i hvilken nulpunktsforskydningerne tildeles de forskellige programmer. Ikke alle nulpunktsforskydninger, dvs. opspændinger, skal tildeles programmer, men dog mindst to.

Program valg

Tryk på softkey'en "Programvalg".



OK


Programmet overtages i tildelingslisten.

Gentag denne procedure, indtil de ønskede nulpunktsforskydninger er tildelt et program.

På alle opsp.

Tryk på softkey'en "På alle opsp.", hvis det samme program skal starte på alle opspændinger. Der er også mulighed for først at tildele nogle nulpunktsforskydninger til forskellige programmer og derefter allokere resten af nulpunktsforskydningerne til det samme program med softkey'en "På alle opsp.".

Slet valg

Slet alt

Tryk på softkey'en "Slet valg" eller "Slet alt", hvis der igen skal fjernes enkelte eller alle programmer fra tildelingslisten.

Beregn program

Tryk på softkey'en "Beregn program", hvis tildelingslisten er fyldt.

Der sker en optimering af værktøjsskiftet. Hele programmet gennemnummeres derefter igen og ved skift mellem de forskellige opspændinger angives nummeret for den aktuelle opspænding. Udover det samlede program (XYZ.MPF) oprettes filen XYZ_MCD.INI, i hvilken tilordningen mellem nulpunktsforskydningerne og programmerne lagres. Begge programmer gemmes i det bibliotek, som var valgt i programmanageren.

Skiftes der fra tildelingslisten (uden "Afbrydelse" eller "Opret et program") til en anden funktion og aktiveres funktionen "Multiopspænding" igen på et senere tidspunkt, åbnes den samme tildelingsliste igen.


6


6.3.4 Indlæs/udlæs program

Skal du ikke bruge et eller flere programmer i den nærmeste tid, kan disse udlæses fra NCK-primærlageret. Programmerne gemmes så på harddisken og NCK-primærlageret bliver igen frit.

Så snart der bliver brug for et program, som er gemt på harddisken,

bliver det automatisk indlæst i NCK-primærlageret igen. Et eller flere arbejdsskridtprogrammer kan dog manuelt indlæses igen i NCK-primærlageret, uden at de skal startes med det samme.

Programmer, som er i modus "Maskine auto", kan ikke udlæses fra NCK-primærlageret til harddisken.

Udlæs program


Placer cursoren på det program, som skal udlæses fra NCK-primærlageret.

Yderligere >

Manuel udlæsning

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Manuel udlæsning".

Det valgte program er ikke længere markeret med et "X" i spalten "Hentet". I linien, som viser den lagerplads der er til rådighed, ses at NCK-primærlageret igen blev frigivet.

Indlæs program


Placer cursoren på det program, som skal indlæses i NCK-primærlageret.

Yderligere >

Manuel indlæsning

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Manuel indlæsning".

Det valgte program markeres med et "X" i spalten "Hentet".


6


6.3.5 Start G-kode-program fra harddisk eller diskette-/netværksdrev

Er dit NCK-primærlager allerede kraftig belastet, kan G-kode-programmer også startes fra harddisken eller netværksdrevet. Her indlæses så ikke hele G-kode-programmet i NCK-lageret før starten, men kun den første del heraf. Yderligere programrecords indlæses kontinuerligt under bearbejdningen af den første del.

G-kode-programmet forbliver lagret der under bearbejdningen fra harddisken eller fra diskette-/netværksdrev.

Arbejdsprogrammer kan ikke startes fra harddisken eller fra diskette-/netværksdrev.

Start G-kode-program fra

harddisk


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket et G-kode program skal startes på harddisken.

-eller-



Placer cursoren på det G-kode program, som skal startes fra harddisken (uden "X").

Yderligere >

Start fra harddisk



Start G-kode-program fra diskette-/netværksdrev


...

Vælg diskette-/ eller USB-/netværksdrevet med softkey'en.

Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket et G-kode program skal startes.

-eller-


Biblioteket åbnes.


6


Placer cursoren på det G-kode-program, som skal startes.

Yderligere >

Start fra harddisk



Cycle Start


Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift"). Programindholdet indlæses kontinuerligt i NCK-primærlageret under bearbejdningens forløb.

6.3.6 Anlæg nyt bibliotek/program

Biblioteksstrukturer hjælper med til at opstille programmer og data på en overskuelig måde. Hertil kan der oprettes underbiblioteker i hvert bibliotek. Der kan oprettes programmer i et underbibliotek/bibliotek og derefter oprette programblokke hertil (se kap. "Programmering med ShopMill").Det nye program lagres automatisk i NCK-primærlageret.

Anlæg bibliotek


Ny >

Bibliotek

Tryk på softkeys "Ny" og "Bibliotek".

Indtast et nyt biblioteksnavn.


Det ønskede bibliotek oprettes.

Anlæg program


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal oprettes et nyt program.

-eller-


Ny >

Tryk på softkey'en "Ny".

ShopMill program

Tryk derefter på softkey'en "ShopMill program", hvis der skal oprettes et arbejdsprogram. (Se kap. "Programmering med ShopMill")

-eller-


6


G-kode-program

Tryk på softkey'en "G-kode program", hvis der skal oprettes et G-kode-program. (Se kap. "Programmering med G-kode")

6.3.7 Marker flere programmer

For at kunne kopiere, slette osv. flere programmer samtidigt, kan du markere flere programmer blokvist eller enkeltvist på en gang.

Marker flere programmer

blokvist



Markering


Udvid derefter programvalget med cursortasterne opefter eller nedefter.

Hele programblokken markeres.

Marker flere programmer enkeltvist



Tryk på tasten "Select"

Bevæg cursoren til det næste program, som skal vælges.

Tryk igen på tasten "Select"

De enkeltvist valgte programmer markeres.


6


6.3.8 Kopier/omdøb/forskyd bibliotek/program

Skal der oprettes et nyt bibliotek eller program, som ligner et allerede eksisterende, kan du spare tid, hvis du kopierer det gamle bibliotek eller program og derefter kun ændrer udvalgte programmer eller programblokke. Derudover kan biblioteker eller programmer forskydes eller omdøbes. Muligheden for at kopiere og klippe biblioteker og programmer og sætte dem ind et andet sted kan også anvendes til at udveksle data med andre ShopMill-anlæg via et diskette- eller netværksdrev.

Et program kan ikke omdøbes, hvis det samtidigt er åbnet i modus

"Maskine auto".

Kopier bibliotek/program


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal kopieres.

Kopiering


Vælg det biblioteksniveau, i hvilket det kopierede bibliotek/program skal indføjes.

Indføjning


Det kopierede bibliotek/program indføjes i det valgte biblioteksniveau. Eksisterer der i dette niveau allerede et bibliotek/program med det samme navn, bliver der spurgt om biblioteket/programmet skal overskrives eller om det skal gemmes under et andet navn.


-eller-


-og-



6


Omdøb bibliotek/program


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal omdøbes.

Omdøb


Indtast i feltet "Efter:" det nye biblioteks- eller programnavn. Navnet skal være entydigt, dvs. to biblioteker eller programmer må ikke have det samme navn.


Biblioteket/programmet omdøbes.

Forskyd bibliotek/program


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal forskydes.

Klip

Tryk på softkey'en "Klip" og tryk på softkey'en "OK".

Det valgte bibliotek/program klippes ud her og gemmes i et mellemlager.

Vælg det biblioteksniveau, i hvilket biblioteket/programmet skal indføjes.

Indføjning


Biblioteket/programmet forskydes til det valgte niveau. Eksisterer der i dette biblioteksniveau allerede et bibliotek/program med det samme navn, bliver der spurgt om biblioteket/programmet skal overskrives eller om det skal gemmes under et andet navn.


-eller-


-og-



6


6.3.9 Slet bibliotek/program

Slet af og til igen de programmer eller biblioteker, som du ikke længere har brug for, for at gøre datastyringen mere overskuelig. Gem disse data forinden på et eksternt datamedium (f.eks. USB-FlashDrive) eller på et USB-/netværksdrev.

USB-FlashDrives er ikke egnede som persistent lagermedium.

Du bedes være opmærksom på at når et bibliotek slettes, slettes også

samtlige programmer, alle værktøj- og nulpunktsdata samt underbiblioteker, der er i dette bibliotek.

Skal der frigives plads i NCK-lageret, skal indholdet af biblioteket "TEMP" slettes. Her gemmer ShopMill programmer, som dannes internt til beregning af oprømningsprocesserne.


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal slettes.

Klip

Tryk på softkeys "Klip" og "OK".

Det valgte bibliotek eller program slettes.

6.3.10 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata

Ud over programmerne kan der også gemmes værktøjsdata og nulpunktsindstillinger. Denne mulighed kan f.eks. anvendes til at gemme værktøjs- og nulpunktsdata for et bestemt arbejdsprogram. Hvis der igen på et senere tidspunkt skulle være brug for dette program, kan indstillingerne indlæses hurtigt igen.

Også værktøjsdata, som er beregnet ved hjælp af et eksternt værktøjsforindstillingsapparat, kan nemt indlæses i værktøjsstyringen. Se også: Litteratur: /FBSPsl/, Idriftsættelse CNC: ShopMill SINUMERIK 840D sl


6


Du kan vælge, hvilke data der skal gemmes: • Værktøjsdata • Magasinbelægning • Nulpunkter • Basisnulpunkt

Derudover kan du fastlægge omfanget af datasikringen: • Komplet værktøjsliste eller alle nulpunkter • Alle i programmet anvendte værktøjsdata eller nulpunkter

Det er kun muligt at udlæse magasinbelægningen, hvis dit system er udstyret til isætning og udtagning af værktøjsdata til eller fra magasinet (se kap. "Værktøj isættes/udtages").

Gem data


Placer cursoren på det program, hvis værktøjs- og nulpunktdata skal gemmes.

Yderligere >

Gem data

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Gem data".

Vælg de data, som skal gemmes.

Det navn, der foreslås, kan ændres. Som navn på værktøjs- og nulpunktsfilen foreslås navnet for det oprindeligt valgte program med tillægget "..._TMZ".


Værktøjs-/nulpunktdata oprettes i samme bibliotek, i hvilket det valgte program er gemt. Eksisterer der allerede en værktøjs- og nulpunktsfil for det angivne navn, overskrives denne med de nye data.

Er der et MPF-program samt en INI-fil med det samme navn i biblioteket, så startes INI-filen automatisk når MPF-programmet vælges. Derved kan der forekomme uønskede ændringer i værktøjsdataene.

Indlæs data


Placer cursoren på de gemte værktøjs-/nulpunktsdata, som igen skal indlæses.

Start -eller-

Tryk på softkey'en "Start" eller tasten "Input".

Vinduet "Indlæs gemte data" åbnes.


6


Vælg derefter de data (værktøjskorrekturdata, magasinbelægning, nulpunktdata, basisnulpunktsforskydning) der skal indlæses.


Dataene indlæses.

Alt efter hvilke data du har valgt, reagerer ShopMill som følger:

Alle værktøjskorrekturdata Først slettes alle data i værktøjsstyringen og derefter indlæses alle gemte data.

Alle anvendte værktøjskorrekturdata i programmet Eksisterer mindst et af de værktøjer, der skal indlæses, allerede i værktøjsstyringen, kan der vælges mellem de følgende muligheder.

Erstat alle

Tryk på softkey'en "Erstat alle", hvis alle værktøjsdata skal indlæses. Yderligere allerede eksisterende værktøjer overskrives nu uden yderligere forespørgsel.

-eller-

Erstat ingen

Tryk på softkey'en "Erstat ingen", hvis indlæsningen af data skal afsluttes.

-eller-

Tryk på softkey'en "Nej", hvis det gamle værktøj skal bibeholdes.Er det gamle værktøj ikke på den gemte magasinplads, sættes det derhen.

-eller-

Tryk på softkey'en "Ja", hvis det gamle værktøj skal overskrives.

Ved en værktøjsstyring uden isætning/udtagning slettes det gamle værktøj, ved typer med isætning/udtagning udlæses det gamle værktøj forinden. Ændres værktøjsnavnet før overtagelsen med "Ja", indføres værktøjet også i værktøjslisten.

Nulpunktsforskydninger Eksisterende nulpunktsforskydninger overskrives altid under indlæsningen.

Magasinbelægning Indlæses magasinbelægningen ikke, indføres værktøjet i værktøjslisten uden pladsnummer.


6


7 01/2008 Formkonstruktion 7


Formkonstruktion 7.1 Forudsætninger....................................................................................................... 7-390

7.2 Justering af maskinen ............................................................................................. 7-392 7.2.1 Måling af værktøj..................................................................................................... 7-392

7.3 Opret et program..................................................................................................... 7-393 7.3.1 Anlæg et program ................................................................................................... 7-393 7.3.2 Programmer værktøj ............................................................................................... 7-393 7.3.3 Programmer cyklus "High Speed Settings" ............................................................ 7-393 7.3.4 Indlæs underprogram.............................................................................................. 7-394

7.4 Start program .......................................................................................................... 7-397 7.4.1 Vælg program til bearbejdning................................................................................ 7-397 7.4.2 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt .................................................... 7-398

7.5 Eksempel ................................................................................................................ 7-399

7 Formkonstruktion 01/2008 7.1 Forudsætninger

7


7.1 Forudsætninger I dette kapitel beskrives kun specielle temaer vedrørende

formkonstruktionen med ShopMill. En mere detaljeret beskrivelse af ShopMill-funktionerne ses i de foregående kapitler.

ShopMill kan også bearbejde G-kode-formkonstruktionsprogrammer ud over arbejdsprogrammer. En forudsætning herfor er en optimering af drevene.


Alt efter maskintypen kan der udover 3-akset formkonstruktions-applikationer også udføres dynamiske 5-aksebearbejdninger. De funktioner, der er integreret i ShopMill til indstilling af maskinen, såsom fastlæggelse af arbejdsstykkets nulpunkt eller udmåling af værktøj, kan også anvendes til formkonstruktionsprogrammerne.

Programstruktur og -lagerplads

For at få den bedste hastighedsstyring til dine formkonstruktions-programmer, bør du opdele formkonstruktionsprogrammet i et centralt teknologiprogram og separate geometriprogrammer og ikke oprette et samlet program.

• Teknologiprogram Teknologiprogrammet indeholder grundlæggende indstillinger såsom nulpunktsforskydning, isætning af værktøj, fremføringsværdier, spindelhastighed og styrekommandoer til hastighedsstyringen. Derudover indlæses geometriprogrammerne som underprogrammer af teknologiprogrammet. Teknologiprogrammet kan oprettes i G-kode-editoren af ShopMill.

• Geometriprogram Geometriprogrammerne for de enkelte bearbejdningstyper (skrubbearbejdning, forsletbearbejdning og sletbearbejdning) indeholder udelukkende geometriværdierne for de friflader, der skal bearbejdes. Oprettelsen af geometriprogrammer sker med et eksternt CAM-system i form af G01-blokke. Alt efter anvendelsen har geometriprogrammerne en størrelse på 500 KB til 100 MB. Programmer af denne størrelse kan ikke længere startes direkte i NCK-primærlageret, men skal startes ekstern via EXTCALL. Dvs. geometriprogrammerne skal enten lagres på harddisken på PCU 50.3 (HMI Advanced) eller på et Compact Flash Card ved ShopMill på NCU (HMI Embedded). På ShopMill med PCU 50.3 (HMI Advanced) kan du også lagre geometriprogrammerne på et netværksdrev.

7 01/2008 Formkonstruktion7.1 Forudsætninger

7


USB-FlashDrives anbefales ikke til "start fra ekstern". De kan falde ud eller der kan opstå kontaktproblemer under driften. Afbrydelser i bearbejdningen er følgen.

USB-FlashDrives kan derudover også brække af og ødelægge operatørpanelet.

Funktionerne "256 MB brugerlager" til CompactFlash Card samt "Styring af netværksdrev" er en softwareoption.

Programstruktur teknologiprogram med geometriprogrammer

• Kompletprogram Komplette programmer indeholder både de grundlæggende indstillinger såsom nulpunktsforskydning, isætning af værktøj osv. og geometriværdierne for den friflade, der skal bearbejdes. Programmeringen af den bedste hastighedsstyring kræver dog megen kapacitet for et kompletprogram. Kompletprogrammerne oprettes også på eksterne CAM-systemer. På grund af deres størrelse er kompletprogrammerne på harddisken på PCU 50.3 (HMI Advanced) eller på CompactFlash Card til ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl). På ShopMill med PCU 50.3 (HMI Advanced) kan du også lagre komplette programmer på et netværksdrev.

7 Formkonstruktion 01/2008 7.2 Justering af maskinen

7


Start fra harddisk

Harddisk ellerCompact Flash Card(udlæst)

KompletprogramNulpunktVærktøjTilspændingSpindelhastighedHigh Speed SettingsX Y ZX Y ZTilspændingX Y ZX Y Z...

Programstruktur kompletprogram

Datatransmission Formkonstruktionsprogrammet kan kopieres direkte til styringen ved hjælp af et netværksdrev eller et USB-drev.

• ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) Programmerne kopieres til brugerlageret på CompactFlash Card.

• PCU 50.3 (HMI Advanced) Programmerne kopieres på harddisken.

7.2 Justering af maskinen

7.2.1 Måling af værktøj

Når der oprettes geometriprogrammer tager CAM-systemet hensyn til værktøjets geometri. Den udregnede værktøjsbane baserer sig i den forbindelse enten på værktøjets spids eller midtpunktet. Dvs. når du fastlægger dit værktøjs længde, skal du anvende det samme referencepunkt (værktøjsspids eller midtpunkt) som CAM-systemet.

Anvendes en ShopMill-funktion til udmåling af dit værktøj, så baserer værktøjets længde sig på spidsen. Blev der derimod i CAM-systemet taget hensyn til værktøjets midtpunkt ved udregningen af værktøjsbanen, skal du trække værktøjets radius fra værktøjets længde i værktøjslisten.

Til bearbejdningen af formkonstruktionsprogrammer er indtastningen af værktøjsdiameteren i værktøjslisten ikke relevant. Men for at få den bedste oversigt bør værktøjsdiameteren dog alligevel indtastes i værktøjslisten.

7 01/2008 Formkonstruktion7.3 Opret et program

7


7.3 Opret et program

7.3.1 Anlæg et program

Til teknologiprogrammet oprettes et nyt G-kode-program i programmanageren og derefter bearbejdes det i G-kode-editoren. Et arbejdsprogram egner sig ikke som teknologiprogram.

Geometriprogrammet eller kompletprogrammet oprettes med et eksternt CAM-system. Skal der derefter tilføjes f.eks. kommentarer til geometriprogrammet eller skal værktøjets navn ændres i kompletprogrammet, kan du også anvende G-kode-editoren i ShopMill.

7.3.2 Programmer værktøj

Skal der programmeres et værktøj i teknologiprogrammet, skal der tages hensyn til følgende: Det programmerede værktøjs geometrier skal svare til værktøjets geometrier, som der lægges til grund for af CAM-system under oprettelsen af geometriprogrammet.

7.3.3 Programmer cyklus "High Speed Settings"

Under bearbejdningen af frie formflader er der store krav både til hastigheden og nøjagtigheden og overfladekvaliteten. Den bedste hastighedsstyring kan meget nemt fås med cyklussen "High Speed Settings" afhængigt af bearbejdningstypen (skrubbearbejdning, forsletning, sletbearbejdning).

Cyklussen kan indlæses med cyklusstøtten i G-kode-editoren. I parameteren "Tolerance" indtastes som regel postprocessorens udgangstolerance fra CAM-systemet.

Programmer cyklussen i teknologiprogrammet før geometriprogrammet indlæses. Yderligere informationer om cyklussen findes i: Litteratur: /PGZ/, Programmeringsmanual cykler SINUMERIK 840D sl/840D/840Di

7 Formkonstruktion 01/2008 7.3 Opret et program

7


7.3.4 Indlæs underprogram

Geometriprogrammet indlæses som underprogram fra teknologi-programmet. Da geometriprogrammerne ikke lagres i NCK-primærlageret, men derimod på harddisken på PCU 50.3 (HMI Advanced) eller på CompactFlash Card ved ShopMill på NCU (HMI Embedded sl), skal underprogrammet åbnes med kommandoen "EXTCALL".

For at starte programmerne på HMI-brugerlageret på CF-Card skal der vælges en option.

PCU 50.3 (HMI-Advanced)

Teknologiprogrammet og geometriprogrammerne ligger i det samme bibliotek på harddisken. Åben programmet med EXTCALL "MYGEOPROG". Yderligere informationer findes i: Litteratur: /BAD/, Manual HMI-Advanced SINUMERIK 840D sl/840D/840Di

ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl)

Teknologiprogrammet er lagret i NCK-primærlageret. Geometriprogrammer kan lagres på HMI-brugerlageret på CompactFlash Card på NCU'en.

Anvendes kommandoen EXTCALL i et teknologiprogram for at åbne et geometriunderprogram, gennemsøger styringen dette for at finde mulige placeringer i en bestemt rækkefølge. Findes det kaldte program ikke et sted, gennemsøges det næste sted iht. rækkefølgen.

Følgende rækkefølge overholdes under søgningen og afsluttes, når det kaldte program er fundet.

1. Søgning i det sted der er angivet med SD 42700 SC_EXT_PROG_PATH, hvis der er angivet en sti.

2. Søgning i HMI-brugerlageret på CF-Card.

7 01/2008 Formkonstruktion7.3 Opret et program

7


EXTCALL under anvendelse af settingparameter

Med den kanalspecifikke settingparameter 42700 kan der fastlægges en placering for indlæsning via EXTCALL. Er dette tilfældet, søges det program der skal indlæses med EXTCALL-kommandoen direkte i det fastlagte sted. For at programmet så også findes, skal der eksistere en fil med det samme navn på stedet. Eksisterer den ikke, fortsættes søgningen på næste sted.

Se maskinfabrikantens oplysninger

42700 SC_EXT_PROG_PATH = "/user/sinumerik/data/prog/kanal1"...EXTCALL "geoprog.spf". Der søges efter filen "/user/sinumerik/data/prog/kanal1/ geoprog.spf".

Når der anvendes en settingparameter styres søgningen efter programmet mere målrettet.

EXTCALL under anvendelse af HMI-brugerlager

Følgende forudsætninger skal være opfyldte:

• Teknologiprogrammet er aktiveret til bearbejdning i NCK-primærlageret.

• Den kanalspecifikke SD 42700 SC_EXT_PROG_PATH er ikke aktiveret med en bibliotekssti eller søgningen på det sted, der er fastlagt med settingparameteren, førte ikke til et resultat.

• Optionen HMI-brugerlager er aktiveret. Dermed er der i betjeningsområderne PROGRAM og YDELSER en softkey "Lokalt drev" til rådighed, med hvilken indholdet af HMI-brugerlageret kan vises og styres.

HMI-brugerlageret er underinddelt i

- hovedprogrammer (mpf.dir),

- underprogrammer (spf.dir) og

- arbejdsstykker (wks.dir) med de pågældende arbejdsstykke-biblioteker (.wpd).

Når geometriprogrammet indlæses med en EXTCALL-kommando gennemsøger systemet HMI-brugerlagerets område i en bestemt rækkefølge, for at åbne det anførte program. Der anvendes følgende søgeskema i HMI-brugerlageret:

7 Formkonstruktion 01/2008 7.3 Opret et program

7


HMI-brugerlager: Stien på CF-Card til HMI-brugerlageret (/user/sinumerik/data/ prog)

Arbejdsmappe: Biblioteket, i hvilket teknologiprogrammet er (MPF.DIR, WKS.DIR/xxx.WPD). Findes programmet ikke i mappen, søges der i spf.dir. Til sidst gennemsøges der i HMI-brugerlagerets rodbibliotek.

EXTCALL-kommandoer: EXTCALL "geoprog" EXTCALL "geoprog.spf" EXTCALL "wks.dir/xxx.wpd/ geoprog.spf" EXTCALL "spf.dir/ geoprog.spf" EXTCALL "mydir.dir/ geoprog.spf"

Blev programmet angivet uden endelse (spf/mpf) i EXTCALL, søges der først efter .spf, derefter .mpf.

Gå frem som følger:

Gem geometriprogrammet i HMI-brugerlageret som et underprogram i biblioteket /spf.dir. Anvend i den forbindelse entydige programnavne, dvs. gem de forskellige geometriprogrammer i styringen med forskellige navne.

Indlæs programmet fra teknologiprogrammet med følgende kommandoer:

• EXTCALL ("geoprog"), • EXTCALL ("geoprog.spf"), eller • EXTCALL ("_N_GEOPROG_SPF")

Programmet "geoprog.spf" fra biblioteket /spf.dir udføres i HMI-brugerlageret.

De følgende tre kald er ens:

• Programnavne uden endelse (spf/mpf) får automatisk endelsen "spf’" (evt. også "mpf").

• Programnavne i NCK-notation ("_N_GEOPROG_SPF") ændres automatisk til notationen "geoprog.spf" under søgningen.

7 01/2008 Formkonstruktion7.4 Start program

7


EXTCALL med målrettet kald

Ud over anvendelsen af den ovenover anførte søgemekanisme kan du målrettet åbne et underprogram med EXTCALL-kommandoen, idet underprogrammets sti også anføres i EXTCALL-kommandoen.

Eksempler HMI-brugerlager: EXTCALL ("/user/sinumerik/data/prog/spf.dir /myextsub.spf")

Programmet "myextsub.spf" der er lagret i biblioteket /spf.dir i HMI-brugerlageret kaldes. EXTCALL ("/user/sinumerik/data/prog/wpd.dir/ mywpd.dir/myextsub.spf")

Programmet "myextsub.spf" der er lagret i arbejdsstykke-biblioteket /wks.dir i arbejdsstykket "mywpd.dir" på HMI-brugerlageret kaldes. EXTCALL ("/user/sinumerik/data/prog/mydir.dir/ myextsub.spf")

Programmet "myextsub.spf" der er oprettet i HMI-brugerlageret i biblioteket /mydir.dir kaldes.

7.4 Start program

7.4.1 Vælg program til bearbejdning

Teknologiprogrammet, som er lagret i NCK-primærlageret, vælges lige som et normalt G-kode-program til bearbejdningen. Valget af geometriprogrammet sker derefter automatisk med kommandoen "EXTCALL".

For at vælge et kompletprogram, som enten er på PCU 50.3 (HMI Advanced) harddisken eller på Compact Flash Card til ShopMill på NCU (HMI Embedded sl) eller på et USB-/netværksdrev, sker dette med softkey'en "Start fra harddisk" i programmanageren.

7 Formkonstruktion 01/2008 7.4 Start program

7


7.4.2 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt

Teknologiprogram med geometriprogrammer

For at starte bearbejdningen af et bestemt programafsnit i et geometriprogram, indtastes målet i søgeindekset. Niveau 1 (teknologiprogram): Programlinie med indlæsning af et ønsket geometriprogram Niveau 2 (geometriprogram): Programlinie til bearbejdningens start

Ligger geometriprogrammet på Compact Flash Card, så skal der i niveau 2 i indtastningsfeltet "Program" ikke kun indtastes programnavnet, men derimod også stien.

Vælg den hurtige beregningstype "Ekstern – uden beregning". Bloksøgningen i teknologiprogrammet sker med en beregning. I den forbindelse springes alle EXTCALL-kommandoer over før det valgte geometriprogram. Bloksøgningen i det valgte geometriprogram sker uden beregning.

Denne beregningstype forudsætter dog at alle maskinfunktioner såsom isætning af værktøj, bearbejdningsfremføring, spindelhastighedosv. er gemt i teknologiprogrammet. Geometriprogrammet må kun indeholde geometriværdier til frifladen.

Kompletprogram For at starte bearbejdningen af et bestemt programafsnit i et kompletprogram, placeres cursoren direkte på den ønskede målblok (evt. ved "Søgning").

Vær under valget af beregningstypen opmærksom på følgende: Typen "Ekstern uden beregning" udfører en søgning uden hensyntagen til maskinens funktioner. Derfor kan programmets bearbejdning kun startes på steder, hvor alle relevante maskinfunktioner kan udløses som f.eks. tilspænding, spindelhastighed osv. Af hensyn til sikkerheden bør du også vælge typerne "Til kontur" eller "Til slutpunkt". Disse beregninger kræver dog mere tid.

7 01/2008 Formkonstruktion7.5 Eksempel

7


7.5 Eksempel Arbejdsstykke Der skal udformes en mobiltelefonholder på en 3-akse-maskine.

Arbejdsstykke, der skal udføres

Programstruktur Formkonstruktionsprogrammet er opdelt i et teknologiprogram og et geometriprogram.

Teknologiprogram til bearbejdningsskridtet sletbearbejdning

7 Formkonstruktion 01/2008 7.5 Eksempel

7


I teknologiprogrammet indlæses cyklussen "High Speed Settings" for at sikre den bedste hastighedsstyring.

High Speed Settings

Bearbejdning

Tolerance

Tilpasning

MukautusKompressionBanestyring

Forstyring

Sletbearbejdning

ja

Afbrydelse

Tolerance bearbejdningsakser

Cyklus "High Speed Settings" (CYCLE832)

SLETBEARB_G1

Markering

Kopiering

Indføjning

Klip

Søgning

Tilbageover-sættelse

Bear-bejdning

Simu-lering

BoringKonturEdit Fræsning Drejning

Yderligere

Geometriprogram til bearbejdningsskridtet sletbearbejdning

7 01/2008 Formkonstruktion7.5 Eksempel

7


Opstilling Under bearbejdningen af formkonstruktionsprogrammet kan bearbejdningen følges på skærmen.

Prog.påvirk.

Blok-søgning

Tilbage

Sletbillede

Detaljer

Set ovenfra

Program-oversigt

IndstillingerA2_FORSLET_CIP

Opstil.

Samlet tid0:08:01

3 planer

Prog.korr.

Grafisk opstilling af arbejdsstykket

7 Formkonstruktion 01/2008 7.5 Eksempel

7


Til notitser

8 01/2008 Alarmer og meldinger 8


Alarmer og meldinger 8.1 Meldinger ................................................................................................................ 8-404

8.2 Alarmer.................................................................................................................... 8-404

8.3 Brugerdata .............................................................................................................. 8-405

8.4 Versionsvisning....................................................................................................... 8-407

8 Alarmer og meldinger 01/2008 8.1 Meldinger

8


8.1 Meldinger ShopMill afgiver meldinger i dialoglinien, som giver brugeren

henvisninger eller informerer brugeren om bearbejdningsfremskridt. De viste meldinger afbryder ikke bearbejdningen.

8.2 Alarmer Registreres der fejl i ShopMill, afgives der en alarm og bearbejdningen

afbrydes evt. Fejlteksten, som vises samtidig med alarmnummeret, giver yderligere oplysninger om årsagen til fejlen.

Advarsel

Ignoreres en afgivet alarm og kan årsagen til alarmen ikke afhjælpes, kan der opstå fare for maskinen, arbejdsstykket, de lagrede indstillinger og under særlige omstændigheder også for din sundhed.

De forskellige alarmnumre er tilordnet følgende områder:

61000-62999 Cykler 100000-100999 Basissystem 101000-101999 Diagnose 102000-102999 Service 103000-103999 Maskine 104000-104999 Parameter 105000-105999 Programmering 106000-106999 Reserve 107000-107999 OEM 110000-110999 reserveret 111000-112999 ShopMill 120000-120999 reserveret Der findes en beskrivelse af samtlige alarmer i

Litteratur: /DAsl/, Diagnosemanual SINUMERIK 840D sl/840Di

8 01/2008 Alarmer og meldinger8.3 Brugerdata

8


Tryk på softkey'en "Alarmliste".

Der åbnes en liste med de aktive meldinger og alarmer.

Kontroller omhyggeligt maskinen ved hjælp af alarmens beskrivelse.

Fjern årsagen til alarmen.

Reset Cycle Start

Tryk på tasten, som vises som symbol ved siden af alarmen, hvis alarmen skal slettes.

-eller-

Sluk for maskinen eller styringen og tænd dem igen, hvis symbolet på hovedafbryderen (POWER ON) vises ved siden af alarmen.

8.3 Brugerdata Brugerdata er variabler, som anvendes internt både af ShopMill- og af

G-kode-programmerne. Disse brugerdata kan opstilles i en liste.

Der er fastlagt følgende forskellige variabler:

• Global brugerdata (GUD) GUDs er aktive i alle programmer. Visningen af GUDs kan spærres med nøgleafbryderen eller et password.

• Lokal brugerdata (LUD)

LUDs anvendes kun i det program eller underprogram, i hvilket de blev oprettet. ShopMill viser LUDs under bearbejdningen af et program, som findes mellem den aktuelle blok og programslut. Når der trykkes på tasten "Cycle-stop", opdateres LUD-listen. Værdierne opdateres derimod hele tiden.

• Programglobale brugerdata (PUD) PUDs oprettes af de lokale variabler (LUD) der er fastlagt i hovedprogrammet. Dvs. PUD anvendes i alle underprogrammer og kan også skrives og læses der. De lokale brugerdata vises sammen med de programglobale.

• Kanalspecifikke brugerdata De kanalspecifikke brugerdata gælder kun for en kanal.

8 Alarmer og meldinger 01/2008 8.3 Brugerdata

8


ShopMill viser ikke brugerdata af typen AXIS og FRAME.

Hvilke variabler ShopMill viser, ses af maskinfabrikantens oplysninger.

Vis brugerdata

-eller-

Tryk på softkey'en "Værk. nulp." eller tasten "Offset".

Tryk på tasten "Udvidelse".

Tryk på softkey'en "Brugerdata".

Globale brugerdata ...

Program. brugerdata

Med softkey'en vælges hvilke brugerdata der skal vises.

GUD + -eller-

GUD -

Tryk på softkeys "GUD +" eller "GUD -", hvis GUD 1 til GUD 9 for de globale og kanalspecifikke brugerdata skal vises.

Søg brugerdata

Søgning


Indtast den tekst, som skal søges. Du kan søge efter en vilkårlig tegnfølge.


De søgte brugerdata vises.

Søg videre


De næste brugerdata vises med den søgte tegnfølge.

8 01/2008 Alarmer og meldinger8.4 Versionsvisning

8


8.4 Versionsvisning I opstartsbilledet ses ShopMill-versionen.

ShopMill- og NCU-versionen aflæses også på CNC-ISO-brugerfladen.

Tryk på tasten "Udvidelse", for at åbne den udvidede grundmenuliste.

Diagnose

Service visninger

Tryk på softkeys "Diagnose" og "Servicevisninger".

Version

NCU version

Tryk på softkey'en "Version" og "NCU version".

NCU-versionen ses i det åbne vindue: xx.yy.zz.nn.

8 Alarmer og meldinger 01/2008 8.4 Versionsvisning

8


Til notitser

9 01/2008 Eksempler 9


Eksempler 9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor ........................ 9-410

9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur ................................................. 9-418

9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation ............................................................. 9-421

9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur ................................................................................ 9-425

9.5 Eksempel 5: Drejning.............................................................................................. 9-429

9 Eksempler 01/2008 9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor

9


9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor Tegningsskitse

R10

R10

R5

20

3570

40

15o

Startpunkt

30

R10

15

20o

R28

30 o

R40

R25

15

R20

Tiefe -3

R15

10

42016

10

0

95

180

0+X

+Y15

25

60

115

135

155

850

- 4-10

0-6

015 25 90 155 165

180

Program del_4

1. Programhoved • Fastlæg råemne: X0 0 abs Y0 0 abs Z0 0 abs X1 180 abs Y1 180 abs Z1 -20 abs

• Tryk på softkey'en

2. Planfræsning • Tryk på softkey'en

Plan- fræsning > og vælg

bearbejdningsstrategien • Teknologiske data som for eksempel:

T PLANFRÆSER F 0.1 mm/tand V 1200 m/min Bearbejdning Skrubbearbejdning X0 0 abs Y0 0 abs Z0 1 abs X1 180 abs Y1 180 abs

9 01/2008 Eksempler9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor

9


Z1 0 abs DXY 80 % DZ 0,5 UZ 0

• Tryk på softkey'en .

3. Arbejdsstykkets ydre kontur

Den ydre kontur kan defineres som en firkanttap som vist her. Principielt er der dog naturligvis også mulighed for at anvende funktionen konturfræsning.

• Tryk på softkey'en Tap >

Firkant- tap

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S og indtast følgende parameter:

Position ref.-punkt Forneden til venstre Bearbejdning Positionstype Enkeltposition X0 0 abs Y0 0 abs Z0 0 abs W 180 abs L 180 abs R 10 abs α0 0 grader Z1 20 ink DZ 20 UXY 0 UZ 0 W1 185 (fiktivt mål for råemnet) L1 185 (fiktivt mål for råemnet)


4. Ydre kontur ø For nemt at kunne udspåne hele fladen uden for øen, skal der fastlægges en konturlomme uden om øen og derefter programmeres øen. Hermed spåntages hele fladen og der bliver intet restmateriale tilovers.

a) Lommens ydre kontur

• Tryk på softkey'en Ny- kontur >

• Indtast konturnavnet (her: Del_4_lomme) og bekræft indtastningen

• Udfyld konturens startmaske Værktøjsakse Z X -20 abs Y 0 abs

og tryk på .


9


• Indtast følgende konturelementer og bekræft hver især med

softkey'en :

1. X 200 abs

2. Y 200 abs

3. X -20 abs

4.

Luk kontur


b) Øens ydre kontur


• Indtast konturnavnet (her: Del_4_ø) og bekræft indtastningen

• Udfyld konturens startmaske Værktøjsakse Z X 90 abs Y 25 abs

og tryk på .


softkey'en :

1. X 25 abs FS 15

2. Y 115 abs R 20

3. X 15 abs Y 135 abs

4. Y 155 abs R 10

5. X 60 abs R 15

6. Y 135 abs R 20

7.

Tangenter på forg. Omdrejningsretning

R 25 X 110 abs

8. Tangenter på forg.

Y 155 abs R 15

9. R 0

10. X 165 abs Y 95 abs α1 290 grader R 0

11. X 155 abs α1 240 grader R 28

12. FS 0


9


13. X 140 abs Y 25 abs α1 225 grader R 0

14.

Luk kontur

c) Konturfræsning/oprømning

• Tryk på softkey'en Oprømning >

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S (f.eks. fræserdiameter 10) og indtast følgende parameter:

Bearbejdning

Z0 0 abs Z1 10 ink DXY 4.5 mm DZ 10 UXY 0 mm UZ 0 Startpunkt auto Nedstik i midten FZ 0.1 mm/tand Løftemodus vælges, f.eks. på returplanet

•

Henvisninger: • Når der vælges en fræser, skal værktøjsdiameterens størrelse

tillade oprømningen af den tænkte lomme. I tilfælde af fejl afgives der en melding.

• Skal der sletbearbejdes, skal parameter UXY og UZ udfyldes og der skal tilføjes en anden oprømningscyklus til sletbearbejdningen.

5. Fræsning af firkantlomme

(stor) • Tryk på softkey'en Lomme >

Firkant- lomme

• Teknologiske data som for eksempel: T FRÆSER10 F 0.1 mm/tand V 200 m/min

Position ref.-punkt Midte Bearbejdning Positionstype Enkeltposition X0 90 abs Y0 60 abs Z0 0 abs W 40 L 70 R 10 α0 15 Z1 4 ink DXY 4.5 mm


9


DZ 4 UXY 0 UZ 0 Nedstik helikal NP 2 NR 2 Oprømning Kompletbearbejdning

•

6. Fræsning af firkantlomme (lille) • Tryk på softkey'en

Lomme >

Firkant- lomme

• Indtast parameter:

X0 90 abs Y0 60 abs Z0 -4 abs W 20 L 35 R 5 α0 15 Z1 4 ink DXY 4.5 mm DZ 2 UXY 0 UZ 0 Nedstik pendlende NV 10 grader Oprømning Kompletbearbejdning

•

7. Fræsning af et cirkelspor

• Tryk på softkey'en Spor >

Cirkelspor

• Teknologiske data som for eksempel:

T FRÆSER8 F 0.5 mm/tand FZ 0.02mm/tand V 150m/min

Bearbejdning Hel-/halvcirkel Halvcirkel X0 85 abs Y0 135 abs Z0 0 abs W 10 R 40 α0 180 grader α1 180 grader α2 0 grader


9


N 1 Z1 3 ink DZ 3 UXY 0 mm

•

8. Boring/centrering

• Tryk på softkey'en Centrering >

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S og indtast følgende parameter:

Diameter/spids Diameter ∅ 16

•

9. Boring/bearbejdning med rival • Tryk på softkey'en

Boring bearb. med rival >

Boring

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S (f.eks. BOR10) og indtast følgende parameter:

Diameter/spids Spids Z1 -25 abs DT 0

•

10. Positioner

• Tryk på softkey'en Positio- ner >


retvinklet Z0 -10 abs X0 15 abs Y0 15 abs X1 165 abs Y1 15 abs

•

11. Forhindring


Forhindring


Z 2 abs

•


9


Henvisning: Indføjes denne forhindringscyklus ikke, så ødelægges det højre hjørnepå øens kontur med boret. En anden mulighed er en forøgelse af sikkerhedsafstanden.

12. Positioner



retvinklet Z0 -10 abs X2 165 abs Y2 165 abs X3 15 abs Y3 165 abs

•

13. Fræsning af cirkellomme • Tryk på softkey'en

Lomme >

Cirkel- lomme


T FRÆSER8 F 0.15 mm/tand V 300 m/min


Bearbejdning Positionstype Enkeltposition X0 85 abs Y0 135 abs Z0 -6 abs Diameter 30 Z1 15 ink DXY 4 DZ 5 UXY 0 mm UZ 0 Nedstik i midten FZ 0.1 mm/tand Oprømning Kompletbearbejdning

•


9


Resultat • Programmeringsgrafik

• ShopMill-programvisning

9 Eksempler 01/2008 9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur

9


9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur Arbejdstegning

X+

Y+

Z+

Y+

12030

5010

6040

10

R3

10

I dette eksempel forekommer de viste former flere gange i et program. Der skal foretages en spejling ud over forskydningen. Formerne bearbejdes med en oprømningscyklus.

Program del_1

1. Programhoved • Fastlæg råemne: Hjørnepunkt: X0 0 abs Y0 0 abs Z0 2 abs Målafvigelser: L 120 W 60 H -30


2. Sæt startmærke til gentagelsen af konturen • Tryk på softkey'en

Sæt mærke >

• Sæt en startmarkering med "Mærke1"

•

3. Definer kontur


• Indtast konturnavnet (her: Del_1_3HJØRNE) og bekræft indtastningen

• Udfyld konturens startmaske Værktøjsakse Z X 10 abs Y 10 abs

og tryk på .


softkey'en :

9 01/2008 Eksempler9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur

9


1. X 60 abs R 3

2. X 10 abs Y 40 abs R 3

3. X 10 abs Y 10 abs R 3


4. Oprømning

• Tryk på softkey'en Oprømning >

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S (f.eks. fræserdiameter 3) og indtast følgende parameter:

Bearbejdning Z0 0 abs Z1 10 ink DXY 1.5 mm DZ 2 UXY 0.5 UZ 0.5 Startpunkt auto Nedstik i midten FZ 0.1 mm/tand Løftemodus vælges, f.eks. på returplanet

•

5. Sæt slutmærke til gentagelsen af konturen • Tryk på softkey'en

Sæt mærke >

• Sæt slutmarkering med "Mærke2"

•

6. Forskydning

• Tryk på softkey'en Transfor- mationer >

Forskyd-ning >

• Indstil følgende parameter:

ny/ekstra ny X 120 Y 60 Z 0

•

7. Spejling


Spejling >

• Indstil følgende parameter:

9 Eksempler 01/2008 9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur

9


ny/ekstra Add X til Y til Z fra

•

8. Gentag kontur

• Tryk på softkey'en Gentagelse >

• Sæt følgende markeringer:

Startmærke Mærke1 Slutmærke Mærke2 Antal gentagelser 1

•

Resultat • Programmeringsgrafik


9 01/2008 Eksempler9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation

9


9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation

Z

Y

X

90°

10°30° o80mm

360o

90o

30o

10o

0o

0-45-60-100

Y

X

Forudsætninger • Der eksisterer en rundakse, f.eks. akse A, og transformationen er konfigureret med maskinparameter.

• Referencepunkterne er fastlagte på cylinderen. Referencepunkterne X0, Y0, Z0 og den ønskede nulpunktsforskydning fastlægges f.eks. under "Maskine manuel", "Nulpunkt arbejdsstykke" og "Kant". Den nulpunktsforskydning, som udregnes hermed, indføjes i nulpunktsforskydningslisten.

Program

1. Programhoved • Råemnets dimensioner svarer til cylinderkappefladens udrettelse (L= ∅ x π). Fastlæg råemne:

X0 0 abs Y0 0 abs Z0 40 abs X1 -100 abs Y1 251.327 abs Z1 20 abs RP 50

OBS: Y1 beregnes ud fra diameteren 80 ganget med π (3,14...)


2. Aktiver nulpunktsforskyd-ningen i programmet

Vælg en nulpunktsforskydning til cylinderkappetransformationen (f.eks. nulpunktet forskydes på midtpunktet af cylinder-endefladen).


Nulpunkt forskyd. >

• Vælg den ønskede nulpunktsforskydning og tryk på softkey'en

.

3. Positioner Y-aksen Positioner værktøjet i Y-aksen over cylinderens midte, da Y-aksen ikke længere kan køres når der vælges en cylinderkappetransformation.

• Tryk på softkey'en Lige

9 Eksempler 01/2008 9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation

9


• Indtast parameter: X 10 abs Y 0 abs Z 50 abs A 0 abs F *Ilgang* mm/min Radiuskorrektur fra


4. Tilslut cylinderkappe-transformationen • Tryk på softkey'en

Transfor- mationer >

Cylinder-kappe >

• Indtast parameter: Transformation til ∅ 80 Notvægkorr. fra



Fastlæg nulpunktsforskydningen til bearbejdningen på den udrettede cylinderkappe.


Nulpunkt forskyd. >


. 6. Konturindtastning med

konturberegning • Tryk på softkey'en Ny kontur >

• Indtast konturnavnet (her: cylinder) og bekræft valget

• Udfyld konturens startmaske Værktøjsakse Z Cylinderkappe ja ∅ 80 X 0 Yα 10abs Henvisning: Slet Y-værdien, derefter indtastes Yα-værdien (her 10°).


softkey'en :

1. X -60 abs

2. Yα 90 abs

3. X -45 abs

4. Yα 30 abs

5. X 0 abs


9 01/2008 Eksempler9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation

9


7. Banefræsning

• Tryk på softkey'en Bane- fræsning

• Indtast parameter T FRAESER8 F 0.2 mm/tand S 5000 O/min

Radiuskorrektur Bearbejdning fremefter Z0 40 abs Z1 10 ink DZ 10 UZ 0 UXY 0 Tilkørsel ret linie Dybdepositionering L1 2 FZ 0.1 mm/tand Frakørsel ret linie Frakørselsstrategi L2 2 Løftemodus til returplan


8. Slå cylinderkappetrans-formationen fra • Tryk på softkey'en


Cylinder-kappe >

• Indtast parameter: Transformation fra


9. Resultat • Programmeringsgrafik

9 Eksempler 01/2008 9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation

9



9 01/2008 Eksempler9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur

9


9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur I et rør fræses der en not med parallelle notvægge. I den forbindelse

skal notens kontur ikke programmeres, men derimod en bolts tænkte midtpunktsbane, der føres gennem noten.

50

35o

3

12

50

y

x

100

25 1515

45 o

35o

Forudsætninger • Der eksisterer en rundakse, f.eks. akse A, og transformationen er konfigureret med maskinparameter.

• Referencepunkterne er fastlagte på cylinderen. Referencepunkterne X0, Y0, Z0 og den ønskede nulpunktsforskydning fastlægges f.eks. under "Maskine manuel",

9 Eksempler 01/2008 9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur

9


"Nulpunkt arbejdsstykke" og "Kant". Den nulpunktsforskydning, som udregnes hermed, indføjes i nulpunktsforskydningslisten.

Program

1. Programhoved • Råemnets dimensioner svarer til cylinderkappefladens udrettelse. X0 -150 abs Y0 -150 abs Z0 25 abs X1 150 abs Y1 157.08 abs Z1 22 abs

RP 50 SC 1 Henvisning: Y1 beregnes efter formlen: Y1 = ∅ • π her: Diameter 50 ganget med 3,14...


2. Aktiver nulpunktsforskydningen i programmet

Vælg en nulpunktsforskydning til cylinderkappetransformationen (f.eks. nulpunktet forskydes på midtpunktet af cylinder-endefladen).


Nulpunkt forskyd. >


.

3. Positioner Y-aksen Positioner værktøjet i Y-aksen over cylinderens midte, da Y-aksen ikke længere kan køres når der vælges en cylinderkappetrans-formation.

• Tryk på softkey'en Lige

• Indtast parameter: X 10 abs Y 0 abs Z 40 abs F *Ilgang* mm/min radiuskorrektur fra


4. Tilslut cylinderkappe-transformationen • Tryk på softkey'en


Cylinder-kappe >

• Indtast parameter: Transformation til ∅ 50 Notvægkorr. til D 6 Henvisning: D er afstanden fra den tænkte midtpunktsbane til notens væg.


9 01/2008 Eksempler9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur

9



Fastlæg nulpunktsforskydningen for bearbejdningen på den udrettede cylinderkappe (nulpunktet forskydes til tegningsskitsens nulpunkt).


Nulpunkt forskyd. >


. 6. Konturindtastning med

konturberegning • Tryk på softkey'en Ny kontur >

• Indtast konturnavnet (her: cylinder) og bekræft valget

• Udfyld konturens startmaske Værktøjsakse Z Cylinderkappe ja ∅ 50 X -25 abs Yα 0 abs Henvisning: Slet Y-værdien, derefter indtastes Yα - værdien (her 0°).


• Indtast følgende konturelementer og bekræft med softkey'en

:

1. X -44 abs

2. X -25 abs

3.

Alle parameter Yα -35 abs I 0 ink

Dialog valg (α2 tang.)

Dialog overtagelse β2 180

4. X -94 abs

5.

6. X -6 abs Yα 0 abs α1 45°

7. X -25 abs

• Overtag konturen med softkey'en .

7. Banefræsning

• Tryk på softkey'en Bane- fræsning

• Indtast parameter T FRAESER_8 F 0.2 mm/tand S 5000 O/min

Radiuskorrektur Bearbejdning fremefter Z0 25 abs Z1 3 ink DZ 2 UZ 0 UXY 0

9 Eksempler 01/2008 9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur

9


Tilkørsel kvadrant R1 2.5 FZ 0.1 mm/tand

Frakørsel kvadrant R2 2.5 Løftemodus på returplan


8. Slå cylinderkappetrans-formationen fra • Tryk på softkey'en


Cylinder-kappe >

• Indtast parameter: Transformation fra


9. Resultat • Programmeringsgrafik NOTVÆG


9 01/2008 Eksempler9.5 Eksempel 5: Drejning

9


9.5 Eksempel 5: Drejning

54,736°

Afbildning A

14,434

Forside

50

25

25

2010

45°

10 tief

Set fra venstre side

10 tief

25

25

10 20

45°

ZXY

17,678

20,4

1310

,206

R5

10 dyb

90°

A

Set ovenfra

10 dyb

25

25

10 20

45°

50

50

R2

R2

R2

9 Eksempler 01/2008 9.5 Eksempel 5: Drejning

9


I dette eksempel drejes bearbejdningsniveauet flere gange.

Program eksempel4

1. Programhoved • Fastlæg råemne: X0 0 abs Y0 0 abs Z0 0 abs X1 -50 abs Y1 -50 abs Z1 -50 abs


2. Firkantlomme

• Tryk på softkey'en Lomme >

Firkant- lomme

• Teknologiske data som for eksempel: T FRÆSER_4 D 1 F 0.1 mm/tand V 200 m/min

• Indtast følgende parameter:

Position ref.-punkt Midte Bearbejdningstype Skrubbearbejdning Positionstype Enkeltposition X0 -25 abs Y0 -25 abs Z0 0 abs W 10 L 20 R 2 α0 -45° Z1 5 ink DXY 3 mm DZ 2.5 UXY 0 mm UZ 0 Nedstik i midten FZ 0.05 mm/tand Oprømning Kompletb.

•


9


3. Drejning

• Tryk på softkey'en Transfor- mationer

Drejning >

• Teknologiske data som for eksempel: T FRÆSER_4 D 1


Returnering ja Drejning ja Transformation ny X0 0 Y0 -50 Z0 0 Drejning aksevis X 90° Y 0° Z 0° X1 0 Y1 0 Z1 0 Retning -

•

4. Firkantlomme


Firkant- lomme



Position ref.-punkt Midte Bearbejdningstype Skrubbearbejdning Positionstype Enkeltposition X0 -25 abs Y0 -25 abs Z0 0 abs W 10 L 20 R 2 α0 45° Z1 5 ink DXY 3 mm DZ 2.5 UXY 0 mm UZ 0 Nedstik i midten FZ 0.05 mm/tand Oprømning Kompletb.


9


•

5. Drejning


Drejning >

• Teknologiske data som for eksempel: T FRÆSER_4 D 1


Returnering ja Drejning ja Transformation ny X0 -50 Y0 -50 Z0 0 Drejning aksevis Z -90° X 90° Y 0° X1 0 Y1 0 Z1 0 Retning -

•

6. Firkantlomme


Firkant- lomme



Position ref.-punkt Midte Bearbejdningstype Skrubbearbejdning Positionstype Enkeltposition X0 -25 abs Y0 -25 abs Z0 0 abs W 10 L 20 R 2 α0 -45° Z1 5 ink DXY 3 mm DZ 2.5 UXY 0 mm UZ 0 Nedstik i midten FZ 0.05 mm/tand


9


Oprømning Kompletb.

•

7. Indstilling Fastlæg et andet råemne, således at bearbejdningen af det skrå plan vises i det synlige udsnit under simuleringen:

• Tryk på softkey'en Indstil- linger

• Fastlæg råemne: X0 -17.678 abs Y0 10.206 abs Z0 0 abs X1 17.678 abs Y1 -20.413 abs Z1 -10 abs


•

8. Drejning


Drejning >

• Teknologiske data som for eksempel: T PLANFRÆSER D 1


Returnering ja Drejning ja Transformation ny X0 -50 Y0 -50 Z0 -25 Drejning aksevis Z -45° X 54.736° Y 0° X1 0 Y1 20.413 Z1 0 Retning -

•

9. Planfræsning

• Tryk på softkey'en Plan- fræsning > og vælg

bearbejdningsstrategi • Teknologiske data som for eksempel:

T PLANFRÆSER D 1 F 0.1 mm/tand V 200 m/min


Bearbejdningstype Skrubbearbejdning X0 -17.678 abs


9


Y0 -20.413 abs Z0 14.434 abs X1 17.678 abs Y1 10.206 abs Z1 0 abs DXY 80 % DZ 2.5 UZ 0

•

10. Boring

• Tryk på softkey'en Boring Bearb.rival >

Boring

• Teknologiske data som for eksempel: T BOR_3 D 1 F 0.1 mm/O S 2000 O/min


Skaft/spids Skaft Z1 5 ink DT 0 s

•

11. Positionsmønster



Hel cirkel/halvcirkel Hel cirkel Z0 0 abs X0 0 abs Y0 0 abs α0 -90° R 5 N 3 positionering Lige

•

12. Drejning H/V-hoved eller drejebord drejes igen tilbage til udgangspositionen:


Drejning >


T 0 D 1


Returnering ja Drejning ja Transformation ny X0 0


9


Y0 0 Z0 0 Drejning aksevis X 0° Y 0° Z 0° X1 0 Y1 0 Z1 0 Retning -

•

Resultat • ShopMill-programvisning


9


Til notitser

A 01/2008 Tillæg A

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 A-437

Tillæg A Forkortelser .............................................................................................................A-438

B Indeks....................................................................................................................... I-441

A Tillæg 01/2008 A Forkortelser

A

© Siemens AG 2008 All rights reserved. A-438 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

A Forkortelser ABS Absolutmål

COM Communication: Kommunikation NC-styringens komponenter, som udfører og koordinerer kommunikationen.

CNC Computerized Numerical Control: Datamatstyret numerisk kontrol

D Skær

DIN Deutsche Industrie Norm, tysk norm

DRF Differential Resolver Function: Differential resolver funktion Funktionen danner sammen med et elektrisk håndhjul en inkremental nulpunktsforskydning under den automatiske drift.

DRY Dry Run: Testkørseltilspænding

F Tilspænding

GUD Global User Data: Globale brugerdata

HW Hardware

INC Increment: Inkrement

INI Initializing Data: Initialiseringsdata

INK Inkrementalmål

LED Light Emitting Diode: Lysdiode

M01 M-funktion: Programmeret stop

M17 M-funktion: Underprogramstop

MCS Machine Coordinate System

MD Maskindata

MDA Manual Data Automatic

MKS Maskinkoordinatsystem

MLFB Maskinlæsbar fabrikatbetegnelse

A 01/2008 TillægA Forkortelser

A

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 A-439

MPF Main Program File: Hovedprogram

NC Numerical Control: Numerisk styring NC-styringen omfatter komponenterne NCK, PLC, PCU og COM.

NCK Numerical Control Kernel: Numerisk kerne NC-styringens komponenter, som starter programmerne og i det væsentlige koordinerer bevægelserne til værktøjsmaskinen.

NPF Nulpunktsforskydning

OP Operator Panel: Operatørpanel

PC Personal Computer

PCU Personal Computer Unit NC-styringens komponent, som muliggør kommunikationen mellem operatøren og maskinen.

PLC Programmable Logic Control: Tilpasningsstyring Komponenter i NC-styringen til bearbejdning af kontrollogikken for værktøjsmaskinen

PRT Program Test

REF Kør referencepunkt

REPOS Repositionering

ROV Rapid Override: Ilgangskorrektur

S Spindelhastighed

SBL Single Block: Enkeltrecord

SI Safety Integrated

SK Softkey

SKP Skip: Udblænding af record

SPF Sub Program File: Underprogram

SW Software

T Værktøj

TMZ Tool Magazine Zero

A Tillæg 01/2008 A Forkortelser

A

© Siemens AG 2008 All rights reserved. A-440 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

V Skærehastighed

WCS Work Piece Coordinate System

EKS Arbejdsstykke koordinatsystem

WPD Work Piece Directory: Arbejdsstykkebibliotek

VT Værktøj

I 01/2008 TillægIndeks

I

© Siemens AG 2008 All rights reserved. SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 I-441

B Indeks

3 3 planer 5-344 3D-værktøj 2-144 3D-visning 5-346 A Absolutmål 1-45 Absolutmålinput 3-173 Adgangsrettigheder 1-28 Ækvidistant 2-149 Ændring af værktøjstype 2-155 Afbildning

ændres 5-347 AKS/MKS 2-55 Akse

positioneres 2-103 Akser 3-173

Forskydning 2-101 Aksetast 1-26 Alarmer 8-404 Alternativ 3-182 Antal arbejdsstykker 3-187 Antal tænder 2-150 Arbejdsplads 1-20 Arbejdsplan 1-39 Arbejdsskridtprogram 3-177 Arbejdsstykke koordinatsystem 2-55 Arbejdsstykkenulpunkt 1-21

automatisk måling 2-58 Måling 2-58, 3-300 manuel måling 2-58

Arbejdsstykker, antal 3-187 Arbejdsstykketæller

G-kode programmer 2-135 Automatisk drift 2-53, 2-112 B Banefræsning 3-207 Basisblokvisning 2-130 Basisforskydning 2-56 Bearbejdning

afbrydes 2-115 startes 2-115 stoppes 2-115

Bearbejdning med rival 3-235 Bearbejdningsfremføring 3-175 Bearbejdningslinier 5-340 Bearbejdningsomdrejningsretning 3-179

Bearbejdningstid 5-340 Beskyttelsestrin 1-28 Betjening 1-34 Betjeningspaneler 1-25 Bibliotek

åbnes 6-361, 6-375 forskydes 6-384 kopieres 6-368, 6-383 omdøbes 6-369, 6-384 oprettes 6-366, 6-381 slettes 6-369, 6-385 vælges 6-361, 6-375

Bor 2-137, 2-138 Boregevindfræsning 3-245 Boring 3-234, 3-235 Brugerdata 8-405 Brugerflade 1-31 Brugergodkendelse 2-51 C CAM-system 7-390 Centrering 3-210, 3-211, 3-234 Cirkel

med kendt midtpunkt 3-227 med kendt radius 3-228 polær 3-232

Cirkelspor 3-284 Cirkeltap 3-279 CNC-ISO-drift 2-168 Cyklus 0-7 Cyklus tilkøres 3-182 Cyklusunderstøtning 4-328 Cylinderkappetransformation 3-196, 3-314 D D 3-188 Dialoglinie 1-31 Dialogvalg 3-198

ændres 3-202 Diskettedrev 6-380 DR 3-189 Drejning

manuelt 2-103 under automatik 3-317

DRF-forskydning 2-123 Duplonummer 2-140 Dybdeboring 3-236

I Tillæg 01/2008 Indeks

I

© Siemens AG 2008 All rights reserved. I-442 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008

E E_COUNTER 3-324 Eksempel

Boring 3-264 Cylinderkappetransformation 9-421 Drejning 3-321, 9-429 Firkantlomme 3-272 Fri konturprogrammering 3-203 Gevindfræsning 3-244 Notvægkorrektur 9-425 Planfræsning 3-268 Polære koordinater 3-233 Positionsmønster fræsning 3-293

Eksempler 9-410, 9-418 Ekstra funktioner 3-323

Værktøj 2-150 Ekstra kommando 3-194, 3-197 Ekstra værktøj 2-146 Enkeltrecord 2-129

deaktiveres 2-129 fin 2-129

F Fast punkt

justering 2-92 Finforskydning 2-163 Firkanttap 3-276 Fjerndiagnose 2-169 FOR 3-324 Forboring 3-210, 3-212 Forhindring 3-261 Forindstillinger

ændres 2-110 Formkonstruktion 7-390 Forskydning 3-311 Fræser 2-137, 2-138 Fræserradiuskorrektur 3-174 Fræsning 3-266 Fræsning af kontur 3-189 Frakobling 2-49 Frakørselsmodus 3-207 Frakørselsstrategi 3-208 Frikørsel fra kontur 2-116 G Geartrin 3-323 Gem nulpunktdata 6-370, 6-385 Gem værktøjsdata 6-370, 6-385 gentages 3-307

Geometriprogram 7-390 Gevindboring 3-239 Gevindfræsning 3-241 G-funktioner 2-113 G-kode

i arbejdsskridt-program 3-324 indføjes 4-334 klippes ud 4-334 kopieres 4-334 markeres 4-334 søges 4-335 Udblænding 2-123

G-kode-blok nummerering 4-336

G-kode-editor 4-333 G-kode-program

oprettes 4-328 simuleres 4-331 startes 4-331, 6-365, 6-380

Gravering 3-295 Grovforskydning 2-163 Grundlæggende drejevinkel 3-256 H Hangevind 3-242 Harddisk 6-380 H-funktioner 2-113 High Speed Settings 7-393 Hjælpebillede 1-41 Hjælpe-funktion 2-113 Hjørnepunkt 3-178 H-nummer 2-140 Højre hånd regel 1-21 Hovedprogram 3-305 Hungevind 3-241 Hurtig visning

Ændring af position i 3D 5-350 Afstandsmåling 5-352 Bearbejd hovedprogram 5-354 Forskyd grafik 5-351 Gengivelser 5-349 Søg G-blokke 5-354 Søgefunktioner 5-353 startes 5-349 Tilpasning af størrelse 5-351 Vælg 2D 5-349 Vælg 3D 5-349


I


I Ilgang 2-103, 3-175 Ilgangoverride 1-27 inch/metrisk 3-173 Inch/metrisk-skift 2-54 Inderkontur 3-197 Indlæs nulpunktdata 6-370, 6-385 Indlæs værktøjsdata 6-370, 6-385 Indsætningstilstand 1-43 Indstillinger

ændres 3-309 Automatisk drift 2-134 Manuel drift 2-108

Indstillingstilspænding 2-102 Indtastningsfelt 1-42 Inkrementalmål 1-45 Inkrementalmålinput 3-173 ISO-sprog 2-140, 4-338 J Jog 1-25 Juster planet automatisk 2-84 Juster planet manuelt 2-83 Justering af plan 2-83 K Kædemål 1-45 Kalibrering af måletaster 2-86 Kalibrering måleværktøj 2-86 Kanaldriftsmeldinger 1-32 Kanaltilstand 1-32 Kilespor 3-281 Kølevæske 2-150, 3-323 Kompletbearbejdning 3-182 Kompletprogram 7-391 Kontur 0-7

ændres 3-201 anlægges 3-194 kopieres 3-185 Lomme 3-190 lukkes 3-199 Ø 3-190 omdøbes 3-186 Tap 3-191 Visning 3-192

Konturberegning 3-189 Konturelement

ændres 3-201 indføjes 3-202

oprettes 3-196 slettes 3-203 vedhænges 3-201

Konturlomme Anfasning 3-219 Centrering 3-210 Forboring 3-210 Fræsning 3-213 Restmateriale 3-215 Skrubbearbejdning 3-213 sletbearbejdes 3-217

Konturovergangselement 3-197 Konturslut 3-194 Konturstart 3-194 Konturtap

Anfasning 3-224 Restmateriale 3-221 Skrubbearbejdning 3-220 sletbearbejdes 3-223

Koordinatsystem 1-21 Koordinattransformation 2-162

defineres 3-311 Kør igen til kontur 2-116 Korrekturværdier 2-149 L Længdeforskydning 2-93, 3-302 Lille håndholdt betjeningsmodul 1-29 M Mærke 3-307 Magasin 2-154 Magasinliste 2-154 Magasinplads

positioneres 2-160 spærres 2-155

Mål cirkeltap automatisk Mål 1 cirkeltap 2-78 Mål 2 cirkeltappe 2-79 Mål 3 cirkeltappe 2-80 Mål 4 cirkeltappe 2-81

Mål en cirkeltap manuelt Mål 1 cirkeltap 2-78

Mål et hul automatisk Mål 1 hul 2-71 Mål 2 huller 2-72 Mål 3 huller 2-73 Mål 4 huller 2-74

Mål hjørne 2-67


I


Mål hjørne automatisk Mål retvinklet/vilkårligt hjørne 2-68

Mål hjørne manuelt Mål retvinklet/vilkårligt hjørne 2-67

Mål kant automatisk Mål afstand 2 kanter 2-66 mål et punkt 2-64 mål to punkter 2-65

Mål kant manuelt Mål afstand 2 kanter 2-65 mål et punkt 2-63 mål to punkter 2-64

Mål lomme Mål firkantlomme manuelt 2-70

Mål lomme automatisk Mål firkantlomme 2-70

Mål tap 2-76 Mål tap automatisk

Mål firkanttap 2-77 Mål tap manuelt

Mål firkanttap 2-77 Målecyklusunderstøtning 4-328 Måledåse 2-89 Måleenhed 3-178 Målestok 2-166 Måletaster 2-93

justering 2-96, 3-304 Måling

Arbejdsstykkenulpunkt 2-58, 3-300 Værktøj 2-88

Måling af kant 2-62 Måling af lomme/hul 2-69 Manuel drift 2-53

Forindstillinger 2-110 Forskydning af akser 2-101 Geartrin 2-108 Måleenhed 2-109 M-funktioner 2-108 Værktøjsakse 2-109

Manuelt værktøj 2-146 Maskinens nulpunkt 1-21 Maskinkoordinatsystem 2-55 Maskinsdriftstider 2-132 MDA 2-53 MDA-drift 2-111 Meldinger 8-404 metrisk/inch 3-173

Metrisk/inch-skift 2-54 M-funktioner 2-113, 3-323 Midtpunktsbane 3-208 MKS/AKS 2-55 Multiopspænding 6-362, 6-376 N Neddykning 3-271 Netværksdrev 6-365, 6-380 Niveaubetegnelser 1-44 Nød-stop 1-25 Nøgleafbryder 1-28 Notvægkorrektur 3-314 Nulpunktsforskydning 2-162, 2-167

Basis- 2-162 deaktiveres 2-167 defineres 2-164 Koordinattransformation 2-162 Samlet 2-162 vælges 2-167

Nulpunktsforskydninger hentes 3-309

Nulpunktsforskydningsliste 2-165 Ny kontur

Fræsning 3-194 O Online-hjælp 4-328 Operatørpanel 1-22

OP 010 1-22 Taster 1-23

Opstilling før bearbejdning 2-126 under bearbejdningen 2-128

P Parameter

ændres 1-43 indtastes 1-42 overtages 1-43 slettes 1-43 udregning 1-43 vælges 1-42

Parametermaske 1-40 Password 0-4, 1-28 Pladsbelægning 2-141 Pladsnummer 2-139 Planfræsning 2-107, 3-220 Plunging 3-288 Pol 3-230


I


Polære koordinater 1-44, 3-230 Position

vilkårlig 3-248 Position

gentages 3-263 Positioner 3-247 Positionsmønster

Gitter 3-253 Halvcirkel 3-258 Hel cirkel 3-256 Linie 3-252 Ramme 3-254 Rombe 3-253

Positionsværdi 2-56 POWER ON 8-405 Program 0-7

åbnes 6-361, 6-375 afbrydes 2-115, 2-116 forskydes 6-384 indkøres 2-129 indlæses 6-379 kopieres 6-368, 6-383 marker flere 6-367, 6-382 nyt 3-177 omdøbes 6-369, 6-384 Opdatering 2-124 oprettes 6-366, 6-381 redigeres 2-131 slettes 6-369, 6-385 startes 2-115, 6-362, 6-376 stoppes 2-115 testes 2-125 udlæsning 6-379 vælges til bearbejdning 2-114

Programblok 3-176 ændres 3-183 gentages 3-307 indføjes 3-185 klippes ud 3-185 kopieres 3-185 markeres 3-185 nummerering 3-186 ny 3-181 søges 3-186 visning 2-130

Programeditor 3-184 Programforløb 3-176

Programhoved 3-176, 3-177 Programmanager 6-359, 6-373 Programmeret stop 2-122, 3-323 Programmeringsgrafik 1-39 Programnavn 3-177 Programpåvirkning 1-32

Testkørseltilspænding 2-134 Programslut 3-187 Programstyring

PCU 50.3 (HMI Advanced) 6-373 ShopMill på NCU (HMI Embedded) 6-359

R Råemne 3-178 Råemne-dimensioner 5-342 Referencepunkt 2-49 Regneparameter 4-337 Reset 1-25 Restmateriale

Konturlomme 3-215 Konturtap 3-221

Ret linie 3-225 polær 3-231 Radiuskorrektur 3-225

Returnering ved positionsmønstre 3-180 Returplan 3-178 Ringspor 3-284 Rotation 3-311 R-parameter 4-337 Rundingsradius 2-144 S S 3-188 S1 1-31 S2 1-31 S3 1-31 Sænkefræsning 3-288 Safety Integrated 2-51 Samlet forskydning 2-162 Sammenkædning 3-176 Sekundært modus 1-32 Sekvensstyringsprogram 3-173 Set ovenfra 5-343 ShopMill 1-18

vælges 2-168 ShopMill Open 2-169 Sikkerhedsafstand 3-178 Simulering 5-340

Hurtig visning 5-341


I


Standardsimulering 5-340 startes 5-341

Skær 3-188 Skærehastighed 3-174, 3-188 Skærmtaster 1-33 Skalering 3-312 Skridtbredde 2-101 Skrubbearbejdning 2-97, 2-98, 3-182 Sletbearbejdning 2-97, 2-98, 3-182 Slid 2-152 Slut 4-336 Små bogstaver 3-296 Snitniveau 5-348 Softkey

Afbrydelse 1-37 Betjening 1-34 OK 1-37 Overtagelse 1-37 Retur 1-37

Søg efter en tom plads 2-157, 2-159 Søgning af

record 2-119 tekst 2-121

Spån 3-236 Spånbrydning 3-240 Spåntagning 3-236, 3-239 Specialtegn 3-296 Spejling 3-312 Spejlskrift 3-296 Spindel

positioneres 2-100 startes 2-100 stoppes 2-100

Spindelhastighed 2-101, 3-174, 3-188 Spindeloverride 1-27 Spindelposition 3-323 Spindeltilstand 1-33 Spindlens omdrejningsretning 2-150, 3-323 Standtid 2-152 Start 2-112, 4-336 Stop 3-323 Streggrafik 1-39 Styktal 2-152, 3-187 T T 3-188 Tangenter 3-198 Taster 1-23

Betjening 1-34 Teknologiprogram 7-390 TEMP 6-369, 6-385 Tilbageoversættelse 4-330 Tilkørsel til cyklus 3-182 Tilkørselsmodus 3-207 Tilkørselsstrategi 3-208 Tillæg 3-189 Tilslutning 2-49 Tilspænding 3-175, 3-181 Tilspændingsoverride 1-27 Tilspændingstilstand 1-32 Tredimensional visning 5-346 Trochoidal fræsning 3-287 Tværgående forskydning 2-93, 3-302 U Udblænding 2-123 Uddrejning 3-238 Udsnit ændres 5-347 V V 3-188 Vælg en enhed 1-43 Værktøj 2-136

flere skær 2-145 indlæses 2-156 Måling 2-88, 2-93, 3-302 nyt 2-143 omsættes 2-158 programmeres 3-173, 3-188 slettes 2-155 sorteres 2-160 udlæses 2-158

Værktøjskorrektur 2-147 Værktøjskorrekturer 2-136 Værktøjslængdekorrektur 2-148, 3-173 Værktøjsliste 2-136 Værktøjsmagasin 2-141 Værktøjsnavn 2-146 Værktøjsovervågning 2-152 Værktøjsradiuskorrektur 2-149, 3-174 Værktøjssliddata 2-151 Værktøjsslidliste 2-141 Værktøjstilstand 2-155 Værktøjstype 2-140 Variabler 8-405 Varslingsgrænse 2-152 Versionsvisning 8-407


I


Vinkel til konisk fræseværktøj 2-144 Volumenmodel 5-346 Y Yderkontur 3-197

Z Zoom 5-345


I


Til SIEMENS AG

Forslag Korrekturer

A&D MC MS1 Postfach 3180 D-91050 Erlangen, Tyskland Tlf.: +49 (0) 180 5050 – 222 [Hotline] Fax: +49 (0) 9131 98 – 63315 [Dokumentation] E-mail:mailto:[email protected]

til vejledningen:

SINUMERIK 840D sl ShopMill

Operatør-dokumentation

Afsender Navn Firmaets/afdelingens adresse

Gade:

Postnummer: By:

Telefon: /

Telefax: /

Betjening/programmering Bestillings-nr.: 6FC5398-4AP10-2GA0

Udgave 01/2008 Har du fundet trykfejl under læsningen af denne vejledning, bedes du angive disse på et stykke papir. Vi er også glade for ris og ros.

Forslag og/eller korrekturer

shopmill programmering med g-kode

Documents