studiy på iÆk samlet til undervisere

v. Stacey Marie Cozart & Rikke GottfredsenCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIY – IÆK

1. Kriterier for opgaver og skriveproces – UGE 38 (15., 16., 18., 19. 9)

1. Den akademiske opgavegenre2. Skrive- og idéudviklingsteknikker3. Konstruktiv feedback på tekster

2. Problemformulering og opbygning – UGE 40 (29., 30.9., 1..10.)

1. Problemformuleringstyper2. Pentagonmodellen

3. Argumentation – UGE 43 (20., 21., 23., 24.10)1. Toulmins argumentationsmodel2. Hele opgaven som ét argument

4. Akademisk sprog og stil – UGE 45 (3., 4., 5., 7.11)1. Klart og præcist sprog2. Kohæsion3. Tekstrevision

- Generisk Fagspecifik

• 4 x oplæg om god skriftlig akademisk praksis

• 4 x øvelser ved instruktorerne

Generisk

• 2 x korte opgaver med udgangspunkt i faget

• 2 x feedback på opgaver ved instruktorerne

På vej mod faglig

praksis• Kollektiv feedback

fra underviserne• Egen

opgaveskrivning

Faglig praksis

- Møde: Undervisere & instruktorer

Mål• At underviserne og instruktorerne får planlagt et

sammenhængende forløb om skriftlighed, der er integreret i den faglige undervisning

• At underviserne og instruktorerne får mulighed for at afklare roller i forhold til forløbet og diskutere, hvordan arbejdet med skriftlighed hænger sammen med deres faglighed.

• At deltagerne får overordnet indsigt i forskellige modeller for peer feedback og deres læringspotentiale og får mulighed for at diskutere deres anvendelighed i egne forløb.

Dato: 22. august?

- Workshop for instruktorer

Mål• At deltagerne får kendskab til konkrete øvelser og peer

feedbackredskaber og får mulighed for at reflektere over, hvordan disse kan anvendes i deres egne forløb.

• At deltagerne får indblik i, hvordan de selv kan give feedback på skriveøvelser på en konstruktiv og fremadrettet måde.

Dato: 8./9.september?

- Forberedelse til undervisere

• Den akademiske opgavegenre• -

• Problemformulering• 3 fagrelevante eksempler på problemformuleringer

• Akademisk argumentation• 1 fagrelevant eksempel på et resumé på højt niveau (max 1 side)

• Akademisk Sprog• 1 side fagrelevant tekst på højt akademisk niveau (ref slides

’Akademisk sprog’)

v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

StuDIY - IÆKLynoplæg – Kriterier for

opgaver og proces1. Den akademiske opgavegenre2. Skrive- og idéudviklingsteknikker3. Konstruktiv feedback på tekster

Dagens slides kan downloades fra:

TBA


StuDIY - IÆKLynoplæg - Problemformulering

1. Hvad er en god problemformulering?2. Problemformuleringstyper3. Pentagonmodellen

Dagens slides kan downloades fra:

StuDIY - akademisk argumentation handler bl.a. om:•Toulmins argumentmodel•Argumentet som den røde tråd i hele opgaven•Argumentet i det enkelte afsnitUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - akademisk sprog handler bl.a. om:•Genrekrav til akademiske opgaver•At skelne mellem teksttyper•Krav til teksten•MetakommunikationUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - problemformulering handler bl.a. om:•Hele opgaven i én problemformulering•Kom tættere på din problemformulering•Din helt færdige problemformulering•Opgavens konklusionUnderviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - analyse handler bl.a. om:• Anaysens enkeltdele• Fortolkning i analysen• Diskussion• Analysestrategi•Underviser: Rikke Gottfredsen

StuDIY - mundtlig akademisk fremstilling handler bl.a. om:•Applformer• Forskelle på mundtligt og skriftligt sprog•Fremførelse og manuskripthåndteringUnderviser: Helle Hvass

StuDIY - synopsis handler bl.a. om:• Pentagon-modellen• Mundtlig eksamen med synopsis• Synopsens dispositionUnderviser: Rikke Gottfredsen

Til- og framelding:Studerende.au.dk/arts/

studiy

StuDIYStudy + Do It Yourself

En problemformulering kan være en/et

- Hvad mangler?

• Handleforskrift

• Forslag til…

• Kvalificering af …

• Dokumentation for …

• Vurdering af …

• Fortolkning af …

• Kategorisering af …

• Forklaring på …

• Beskrivelse af …

• Opdatering af …

• ...

• har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• er fagligt relevant• bygger på:

- noget der ikke stemmer: “den gængse opfattelse er ... men i virkeligheden ...”

- relationen mellem x og y- undren

• er interessant for skriveren• angiver det centrale indhold i teksten• giver mulighed for argumentation• er til at konkludere på

- En god problemformulering (1/2)

• er instrumentaliserbar, dvs. kan undersøges med metoder og inden for den tid skriveren har til rådighed

• er i spørge- eller udsagnsform (eller også kan den omformuleres til en hypotese)

• har et åbent spørgsmål• spørger ofte med “hvordan" eller “hvorfor”• er sprogligt præcis• er ofte klart fremhævet, gerne ved hjælp af typografi• er kort, helst under 10 linjer! (!!!)

- En god problemformulering (2/2)

• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb kan opnå en processuel, en psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’

(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder

og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))

- Eksempel - Konfliktmægling

http://www.scribo.dk/

• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af

reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi

vil anvende det ny-institutionelle perspektive som

analyseredskab.

Denne opgave vil således søge at besvare følgende

styrespørgsmål:

1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement

foregået?

2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og

3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’ (Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om

omstrukturering af Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering,

universitet’))

- Eksempel – Statskundskab (BSS)

http://www.scribo.dk/

’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark, hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har være relativt uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.

Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i det danske religiøse landskab.’

(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-

_Niels_Nyegaard.pdf))

- Eksempel – Religionsvidenskab,

indlejret i indledningen

- 5 grundlæggende spørgsmål I Pentagonmodellen er problemformuleringen selve undersøgelsens spørgsmål, som du besvarer i din opgaves konklusion.

(Rienecker og Stray Jørgensen 2012 s. 30 og 105-140)

2. Undersøgelsens faglige formål: Hvorfor spørger du?

3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen: Hvad spørger du til?

1. Undersøgelsens spørgsmål

(problemformulering): Hvad spørger du om?

4. Undersøgelsens redskaber: teori, faglige metoder, begreber: Hvad spørger du med?

5. Undersøgelsens fremgangsmåde: Hvordan spørger du?

Mangel

Bidrag

Analyse

Videnskabelighed

Gennemførlighed

- Her fortsætter I på jeres instruktorhold...

- Problemformulering på 9 minutter!

• Læs skemaet på næste slide hurtigt igennem• Overvej hvilket punkt du har lettest ved at skrive noget.

Begynd her.• Udfyld hver rubrik, og altså ikke nødvendigvis i nummerisk

rækkefølge• Du får nu 1 minut til at udfylde hver rubrik, kort og i

punktform. Skriv hele tiden, og skriv også gerne hvad du er i tvivl om.

• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan vil du undersøge dem. Er de relevante for din opgave?

• Husk – en problemformulering kan justeres efter endt opgaveskrivning.

1. Hvad er dit overordnede emne – når du kun må vælge ét?

2. Hvad regner du med at komme frem til med din undersøgelse (hvad er svaret/påstanden)?

3. Hvad kunne spørgsmålet til det svar være?

4. Hvilket faglige problem eller mangel påpeger du (hvilken observation skal forklares, analyseres, diskuteres, argumenteres for, konstrueres)?

5. Hvad undersøger du (empiri, eks. case, teori, litteratur)?

6. Hvad undersøger du ved hjælp af (hvilken/hvilke metode/r)?

7. Hvilke termer i din problemformulering er faglige nok til at kunne fungere som søgeord i faglige elektroniske resurser?

8. Har du en ide om svar på nogle underordnede undersøgelsesspørgsmål?

9. Kan du gentage spørgsmålet fra pkt. 3, og inkludere de overvejelser/termer du har beskrevet herover (muligvis som ét hovedspørgsmål og nogle undersøgelsesspørgsmål)? Tillykke – så har du din foreløbige problemformulering!

- Fortsæt på Scribo: studiemetro.au.dk

(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre

hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...

http://studiemetro.au.dk/

- Læs, se og hør mere omproblemformulering

• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.

• Hansen, Thomas Holme; Lund, Marie; Nielsen, Henrik Kaare (2013): Vejledning i akademisk opgaveskrivning ved De Æstetiske Fag Kasernen, De Æstetiske Fag Kasernen, Aarhus Universitet. Se fx afsnit 2.2 om udvikling af problemformulering.

• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser.

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.


StuDIY - IÆKLynoplæg - Akademisk

argumentation• Toulmins argumentationsmodel

• Hele opgaven som ét argument

Dagens slides kan downloades fra:http://www.slideshare.net/StuDIY/studiy-ik-lynoplg-akademisk-argumentation-36377565








studiy


Hold fokus på det akademiske argument

- Akademisk argumentation

• Mangel på overordnet påstand• Udokumenterede påstande• Belæg hentet forkerte steder• Metoden ekspliciteres ikke• Mangel på kritisk stillingtagen til andres

argumentation

- Typiske argumentationsproblemer

- Toulmins argumentmodel

Problemformulering: ’Hvordan fungerer børns sociale fællesskaber i forbindelse med computerspil?’

(Toulmin, Stephen E. (2003[1958]): The Uses of Argument )

- Påstand

- Grundmodellen

PåstandDet standpunkt du argumenterer for:• BØRN HAR

SOCIALE FÆLLESSKABER, SOM FUNGERER [styrkemarkør] NÅR DE SPILLER COMPUTERSPIL

- Belæg

- Grundmodellen



BelægDen specifikke grund til at dit standpunkt bør godtages:

• OBSERVATIONER AF 3 DRENGE

• JOHNSONS FORSKNING (2003)

- Hjemmel

- Grundmodellen






HjemmelDen generelle regel der ligger til grund for at belægget må godtages:• OMHYGGELIGT

UDFØRTE FELTSTUDIER• ANERKENDT TEORI

- Gendrivelse

- Den udvidede model






GendrivelseDe forbehold man kan anføre mod hjemlens generelle gyldighed:• DER DELTAGER KUN

TRE DRENGE I FELTSTUDIET

• JOHNSON KRITISERES AF SMITH (2004), DAHLIN OG JENSEN (2006)



- Rygdækning









• JOHNSON KRITISERES AF SMITH (2004), DAHLIN OG JENSEN (2006)Rygdækning

Dokumentation der understøtter hjemlen:• FELTSTUDIET ER VURDERET

REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I EN SENERE UNDERSØGELSE

• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN (2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)



- Styrkemarkør









• JOHNSON KRITISERES AF SMITH (2004), DAHLIN OG JENSEN (2006)Rygdækning

Dokumentation der understøtter hjemlen:• FELTSTUDIET ER VURDERET

REPRÆSENTATIVT OG FORESLÅS UDVIDET I EN SENERE UNDERSØGELSE

• TEORIERNE ER UNDERSTØTTET AF HANSEN (2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN (2010)



StyrkemarkørStyrken af påstanden:

• I HØJ GRAD

- Anvendt som skitse til resumé

I denne opgave argumenteres der for, at BØRN HAR SOCIALE

FÆLLESSKABER SOM FUNGERER I HØJ GRAD NÅR DE SPILLER

COMPUTERSPIL. Denne påstand underbygges ved hjælp af

OMHYGGELIGT UDFØRTE FELTSTUDIER, nemlig OBSERVATIONER AF 3

DRENGE og den ANERKENDTE TEORI som JOHNSON i sin FORSKNING

fra 2003 argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’. På trods

af feltstudiets størrelse – DER DELTAGER nemlig KUN TRE DRENGE I

FELTSTUDIET – ER FELTSTUDIET VURDERET REPRÆSENTATIVT OG

FORESLÅS UDVIDET I EN SENERE UNDERSØGELSE, ligesom den kritik

SMITH (2004), DAHLIN OG JENSEN (2006) fremfører mod Johnsons teori,

senere er modbevist af HANSEN (2003), FELTWOOD (2006) OG BOYSEN

(2010).



COMPUTERSPIL.




OMHYGGELIGT UDFØRTE FELTSTUDIER,





DRENGE






fra 2003 argumenterer for i hovedværket ‘Børn i en digital tid’.








FELTSTUDIET –









FORESLÅS UDVIDET I EN SENERE UNDERSØGELSE,









FORESLÅS UDVIDET I EN SENERE UNDERSØGELSE, ligesom den kritik

SMITH (2004), DAHLIN OG JENSEN (2006) fremfører mod Johnsons teori,

- Anvendt i opgaven

• IndledningPåstand foregribes som hypotese eller problemformulering

• Metode- og teoriafsnitHjemmel

• Undersøgelsesafsnit (analyse)Belæg

• DiskussionsafsnitBelæg, Gendrivelse og Rygdækning

• KonklusionPåstand med Styrkemarkør

Overordnet optræder argumentet i dispositionen:

- Her fortsætter I på jeres instruktorhold...

- DIY – Akademisk argumentation

• Se de fire film (link på næste slide) (10 min)• Udfyld – så godt du kan – Toulmins argumentationsmodel på

næste-næste slide (10 min)• Begynd fx med påstanden. Vær ikke bange for, som udgangspunkt i din

egen arbejdsproces, at være meget kortfattet og tydelig. Når du skriver selve opgavens konklusion udfoldes påstanden omhyggeligt.

• Et punkt, der ofte giver problemer er ’hjemmelen’ – tænk på det som de videnskabelige metoder du anvender og det, at dine belæg og kilder er valide

• Præsenter 2 og 2 jeres argumenter for hinanden – 2 min til hvert argument, 2 minutter til løsningsforslag, hvor der kan være problemer (ialt 10 min)

• Saml op i plenum – hvilke var de sværeste punkter, hvor og hvordan vil du undersøge dem. Hvordan kan du anvende modellen i din opgave?

- Akademisk Argumentation

http://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga8dtD-4P


- Argumentmodel DIY

PåstandDet standpunkt du argumenterer for:

BelægDen specifikke grund til at dit standpunkt bør godtages: Gendrivelse

De forbehold man kan anføre mod hjemlens generelle gyldighed:

RygdækningDokumentation der understøtter hjemlen:

HjemmelDen generelle regel der ligger til grund for at belægget må godtages:

StyrkemarkørStyrken af påstanden:

- Argumentation på http://studiemetro.au.dk/


- Læs, se og hør mere omakademisk argumentation

• Gottfredsen, Rikke: Akademisk argumentation (2012). YouTube-film med udgangspunkt i Toulmins argumentmodel. Den sidste film viser hvordan argumentet anvendes som skitse for opgavens resuméhttp://www.youtube.com/playlist?list=PLzvaEQt1gS5jzhdIcza5Aik1ga8dtD-4P

• Hegelund, Signe (2000): Akademisk argumentation. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt grundhæfte hvor anvendelsen af akademisk argumentation demonstreres kort og godt.

• Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg (1999): Praktisk argumentation. Nyt Teknisk Forlag, Kbh V. Hvis du vil have en dybere udfoldning af de retoriske muligheder argumentation i forskellige situationer. Hertil mange gode niveau-delte øvelsesopgaver og kommenterede eksempler.





StuDIY - IÆKLynoplæg - Akademisk sprog

• Klart og præcist sprog• Kohæsion• Tekstrevision

Dagens slides kan downloades fra:http://www.slideshare.net/StuDIY/studiy-pa-ik-lynoplg-akademisk-sprog-36455149

http://www.slideshare.net/StuDIY/studiy-pa-ik-lynoplg-akademisk-sprog-36455149

http://www.slideshare.net/StuDIY/studiy-pa-ik-lynoplg-akademisk-sprog-36455149








studiy


Produkttekstsproget skal være

- 6 krav

1. Præcist, entydigt og efterfølgeligt

2. Objektivt

3. Sammenhængende

4. Økonomisk udtømmende

5. Klart

6. Korrekt

• Brug henvisninger, definitioner, samme ord for ting

• Hav belæg for dine påstande (fx faglige autoriteters udsagn, andres undersøgelser, egne undersøgelser)

• Brug videnskabelig metakommunikation

• Brug fagudtryk, fagterminologi

• Undgå generaliseringer, unødige abstraktioner, klicheer, billedsprog og talesprog.

• Brug akademiske fremstillingsformer (redegøre, analysere, diskutere, vurdere)

• (Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 1. Præcist, entydigt, efterfølgeligt sprog

• Undgå værdiladede udtryk, vurderende udtryk uden faglig dokumentation samt agiterende vendinger.

• Undgå uvidenskabelige fremstillingsformer (fx nedgøre, lovprise, popularisere)

• Undgå sproglig afsmitning fra dine kilder

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 324-325)

- 2. Objektivt sprog

• Skriv med et fokus, et tema, en ting ad gangen, skriv pointestyret

• Skriv med progression (kendt før ukendt, konkret før abstrakt, introducér nye temaer og begreber)

• Brug argumentationsord og strukturmarkører (derfor, fordi, også, herefter, dels, for det første)


- 3. Sammenhængende sprog

• Undgå irrelevant information (fyldord, gentagelser, breddeviden, opvarmningstekst)

• Præsentér al relevant information (undgå indforståethed, suspense eller at forholde informationer for at opbygge spænding)


- 4. Økonomisk udtømmende sprog

• Lad grundled og udsagnsled komme inden for de første 5-6 ord

• Undgå lange sætninger over 20-25 ord

• Brug ”jeg” og aktivformen af verberne når det er dig der gør noget i opgaverne

• Undgå unødige nominaliseringer (fx ”demonstration” i stedet for ”x demonstrerer y”

• Brug tekstlig metakommunikation i rimeligt omfang (hvordan din tekst er bygget op og hvorfor)


- 5. Klart sprog

• Overhold dansk retskrivning (tegnsætning, forkortelser, et eller flere ord) (Se, søg og træn på sproget.dk)


- 6. Korrekt sprog

- Mere om akademisk sprog på http://studiemetro.au.dk/



StuDIY - Akademisk sprog på

instruktorhold herfra

1. Undersøge et fagligt problem, ideelt set med det formål at skabe ny viden

2. Bruge fagets teorier, begreber og metoder til at analysere, forklare, fortolke, vurdere osv.

3. Dokumentere både informationer, kilder, undersøgelsesforløb, ræsonnement

4. Argumentere dvs. være entydig og præcis så fremstillingen er efterfølgelig for en læser

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 325)

Sproget støtter den videnskabelige tekst i at:

- Hvad gør sproget?

• Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.

• De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.

• De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.

(Kilde: Bearbejdet efter Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 326)

- 1. Undersøgeord

• Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.

• De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”

• De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes med Y”)


- 2. Vidensbrugeord

• Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan

• De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”

• De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”

• De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn


- 3. Dokumentereord

- DIY: Hvor i den udleverede tekst er:

Undersøgeord

(Understreg m en linje)

Viser at der foregår bearbejdelse og analyse af et materiale.

De viser skriveren som aktiv undersøger i teksten. Det kan være et eksplicit ”jeg” eller underforstået i fremstillingsformerne: vælge, afgrænse, konkludere.

De er de videnskabelige fremstillingsformer: analysere, fortolke, kombinere, karakterisere, kategorisere med flere.

Vidensbrugeord(Understreg m zig-zag)

Viser at fagets teorier og metoder bruges til at undersøge med, og hvordan de bruges.

De er begreber fra fagets teorier og metoder: ”redskabsord”

De er videnskabelig metakommunikation der viser hvordan skriveren vælger og bruger teorier og metoder målrettet. (”Jeg vil analysere X for at Y”, ”inddragelsen af X begrundes med Y”)

Dokumentereord

(Fremhæv m cirkel)

Viser entydigt hvad der undersøges, med hvad og hvordan

De definerer og præciserer, fx ”det vil sige”

De viser sammenhæng, ræsonnement og argumentation, fx ”således at”, ”derfor”, ”argumentet for det er…”

De fordeler ansvaret for udsagnene i teksten, fx med referencer der tydeligt markerer kildeudsagn

Argumentationen i akademiske opgave adskiller sig fra genrer som fx det personlige essay, der henter dokumentation for sine påstande i skriverens følelser og holdninger og lærebogen, der formidler faktuel viden og ikke behøver at argumentere for sine påstande.

Den akademiske opgave skal tænkes som ét sammenhængende argument, hvor man ved hjælp af fx belæg, hjemmel og gendrivelse kvalificerer de indsigter og praksisser, man tilbyder det faglige felt i sin konklusion.

Se evt. Screencast om ’Akademisk argumentation’, her:http://bit.ly/19nmGv2

- 4. Argumentation

http://bit.ly/19nmGv2

http://bit.ly/19nmGv2

• Subjektivt vurderende fremstillingsformer uden dokumentation og argumentation, fx ”jeg tror/mener/formoder/påstår” osv. uden ”fordi”

• Holdningsord, ord med vurderende bibetydninger uden dokumentation og argumentation, fx ”velgennemført”, ”glimrende”

• Billedlige ord og metaforer som ikke er definerede, fx ”vild med”, ”dansende stil”

• Tvetydige, fortolkelige ord og vendinger, fx ”lyst til at gå fremad”

• ”Pådutterord”, dvs. ord som tillægger læseren en holdning eller stillingtagen, fx ”naturligvis”, ”jo”

• Forskellige ord og begreber for det samme indhold

(Kilde: Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s.326-27)

Hvad der ikke hører hjemme i en videnskabelig opgave

- No-go-ord!

• Når personerne (skriveren eller aktørerne) i teksten gemmer sig bag passivkonstruktioner (”analyseres”), ”man”-formuleringer, flertalsformer (”alle”, ”børn”, ”nogle”), overbegreber (”mennesket”, ”klienten”)

• Når skriverens handlinger i teksten er vage: ”Jeg vil indkredse/belyse/berøre/komme ind på”

• Når der bruges store, brede begreber uden konkretiseringer, fx ”kommunikation”, ”diskurs”, ”litteraturforståelse”, ”pædagogisk”

• Når informationerne devalueres med gummiord, fx ”tilstrækkelig”, ”oftest”, ”i rimeligt omfang”

(Kilde: Bearbejdet fra Rienecker og Stray Jørgensen, 2012, s. 327)

...er:

- Manglende præcision

- Blooms taksonomi

Brug trappen i løbet af din opgave – og i din studietid

VIDE

Beskrive

Redegøre for

Tilegne sig

Identificere

Nævne

Definere

Gengive

Genkende

FORSTÅ

Forklare

Formulere

Illustrere/tegne

Fortolke

Beregne

Opstille

Beskrive med egne ord

ANVENDE

Anvende

Vælge

Løse

Skelne

Afprøve

Behandle

ANALYSERE

Sammenligne

Skelne

Sammenholde

Finde

Uddrage

Udvælge

Udlede

Analysere

Opdage

SYNTESE

Samle

Kombinere

Producere

Skabe/designe

Ændre

Planlægge

VURDERE

Afgøre

Kontrollere

Bedømme

Kritisere

Diskutere

Overveje

Forsvare

Kompleks

AbstraktSimpel

Konkret

- Læs mere om akademisk sprog

• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

• Skov, Signe (2007): Sprogtest I og II. http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/

• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur

studiy på iÆk samlet til undervisere

Documents