sund

16
SUND NYT 2 August 2011

Upload: beni-maroc-mikkelsen

Post on 20-Mar-2016

220 views

Category:

Documents


4 download

DESCRIPTION

Nyhedsbrev fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet

TRANSCRIPT

SUND NYT 2August 2011

Med dette nummer af SUND NYT byder jeg vel-kommen til et nyt studie- og arbejdsår. Jeg håber alle har haft en god sommer og har fået batterierne ladet op.

Jeg glæder mig over, at vi har haft et rigtig godt stu-denteroptag til vores uddannelser. Dette er et resul-tat af en fælles indsats. Det gode ry skabes gennem det daglige arbejde med god undervisning, forsk-ning samt dygtige og hjælpsomme administrative og tekniske medarbejdere. Tak til alle for den store indsats.

Vi kan også fejre Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultets et års fødselsdag. Rygraden i fakultetet er

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, men det første år er også blevet anvendt til at udbygge samarbejdet med Institut for Læring og Filosofi, In-stitut for Økonomi og Ledelse og tværfaglige mil-jøer omkring etik og kommunikation. Der er blevet opbygget en velfungerende skole, og vi er kommet godt i vej med akademisk råd, samarbejdsudvalg og ph.d.-udvalg. Den fælles fakultetsadministra-tion med TEKNAT har vist sig at være den helt rig-tige konstruktion for et fakultet i opbygning. Alt i alt har vi nået rigtig meget det første år.

Egon Toft, dekan

SUND NYT 2

2

Egons ord

U d d a n n e l s e & U n d e r v i s n i n g 4 - 7

R e s s o u r c e r

8 - 1 1F o r s k n i n g

1 1 - 1 5

Nyhedsbrevet er først og fremmest til alle ansatte med tilknytning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, dvs. ansatte på institutterne og i fakul-tetsadministrationen. SUND NYT er dog tilgæn-geligt for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige ud-dannelser samt interne og eksterne samarbejds-partnere også vil finde SUND NYT relevant.

Ideer, forslag og kommentarer modtages gerne og sendes til Bodil Brander Christensen ([email protected])

Næste nummer af SUND NYT har deadline den 5. januar 2012.

Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sen-des til Ann Karina Schelde ([email protected])

Om SUND NYTSUND NYTMaj 2011

Indhold

3

Af Pia Elberg, studieleder

Auditoriet i Medicinerhuset på Aalborg Sygehus blev fyldt op, da SUND fakultetet afholdt sit første fælles dimissions-arrangement. De fleste af de 67 nye kandidater var mødt op sammen med deres nærmeste pårørende for at slutte uddannelserne festligt af og få overrakt deres eksamens-bevis.

Det var også i år, at de første 30 kandidater fra uddannel-sen i Medicin med industriel specialisering dimitterede, og det var blot anden gang, at vi dimitterede kandidater i Klinisk Videnskab og Teknologi. I år var der 8 kandidater. Til gengæld var det syvende gang, at vi dimitterede civilin-geniører i Sundhedsteknologi, hvor der i år var 29. Dekan Egon Toft sørgede for at give de mange nye kandidater et par gode råd med på vejen videre i deres karrierer, inden han overrakte eksamensbeviserne.

Overlæge og forskningschef Lars Hvilsted-Rasmussen holdt festtalen, som han illustrerede med kunstværker, der understregede hans budskaber til de nye kandidater. De kunne glæde sig over at være uddannet i et moderne uddannelsessystem og på et universitet, der formår at ud-vikle uddannelser, der er brug for, hvor fagligheder kom-bineres på nye måder, og som har fokus på innovation og på at gøre de studerende dygtige til at samarbejde.

De studerende sørgede for en festlig afslutning på taleræk-ken, inden snakken blev givet fri til den efterfølgende re-ception.

Dimission på SUND

Uddannelse & Undervisning

Migrænespeciale støttetOticon Fonden uddeler hvert år 100.000 kr. til støtte til gen-nemførelse af i alt fire specialer på TEKNAT og SUND. I år fik Jens Christian Yde Laursen fra Medicin med industriel spe-cialisering den flotte anerkendelse og støtte til gennemførelse af et speciale, som skal være med til at kortlægge årsagerne til migræne. Tillykke.

Anne Thilde Andersen og Mikkel Frank Andresen deltog som nyuddannede civilingeniører i Sundhedsteknologi ved receptionen i forbindelse med Det Sundhedsviden-skabelige Fakultets dimissionshøjtidelighed på Aalborg Sygehus d. 30. juni 2011.

4

Egons ord

Af Pia Elberg og Sebastian Bue Rakov, Uddannelsessekretariatet

Der har på SUNDs bacheloruddannelser i 2011 været en flot fremgang i det totale optag på cirka 25 procent (+84 stude-rende ift. 2010), hvilket især skyldes store stigninger i opta-get på Idræt og Medicin med industriel specialisering (hhv. 33 og 31 procent). Til sammenligning blev der på landsplan i 2011 optaget 2119 studerende på bacheloruddannelserne inden for sundhedsvidenskab. SUND har i 2011 således op-taget cirka 16 procent af de studerende, der er optaget på en sundhedsvidenskabelig uddannelse i Danmark.

Tabel 1: Optaget på SUND’s uddannelser i 2011 og 2010 pr. 5. juli

Ser man specifikt på lægeuddannelsen, blev der i alt optaget 56 studerende i 2011, hvoraf 49 (88 procent) var danskere, 2 (4 procent) var svenskere og 2 (4 procent) var nordmænd. Denne fordeling ligger tæt op ad fordelingen på landsplan, idet der på landets lægeuddannelser samlet set er optaget 1259 danskere (89 procent), 66 svenskere (5 procent) og 60 nordmænd (4 procent) ved årets KOT-optag. Andelen af op-tagne danskere er i forhold til 2010 steget med 4 procent-point (84 procent i 2010), andelen af optagne svenskere er faldet 8 procentpoint (12 procent i 2010), mens andelen af optagne nordmænd har været konstant på 4 procent.

Det kan desuden bemærkes, at Aalborg Universitets civilin-geniøruddannelse i sundhedsteknologi er blandt de danske civilingeniøruddannelser, der i år har en overvægt i andelen af kvindelige optagne (58 procent kvinder).

http://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/statistik/optag-1/Notat%207%20om%20konsfordeling.pdf

Der har efter 5. juli været runden med ja eller nej tak til plad-sen samt efteroptag. Tallet pr. 1. september forventes (bortset fra lægevidenskab) at være noget højere end 5. juli tallet.

Der sker løbende ændringer med antal optagne, og det kan følges på http://www.adm.aau.dk/budgetplan/ac-cess_auc/dwoptsv2r/svarram2.html

Klinisk Videnskab og Teknologi

Hvor de øvrige uddannelser både findes som bachelor- og kandidatuddannelser, er Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT) udelukkende en kandidatuddannelse.

Der er optaget 29 studerende på KVT. Godt 2/3 af de nye studerende på KVT har en professionsbacheloruddannelse i fysioterapi eller ergoterapi – resten har en uddannelsesbag-grund som sygeplejerske eller bioanalytiker.

Master i Sundhedsinformatik

Der er optaget 15 studerende på efteruddannelsen Master i Sund-hedsinformatik, som udbydes som fjernstudium. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor vi optog 12 studerende. Det er 18. årgang på uddan-nelsen, men kun anden årgang på den seneste studieordning, som har reduceret studietiden fra tre til to år.

Nye studerende på SUND

Uddannelse & Undervisning

5

Af Jeppe Emmersen, formand for Studienævn for medicin

Da vi startede Medicin med industriel specialisering (Me-dIS) i 2006, var målet at integrere den projektbaserede PBL-form, som er AAUs varemærke, med den casebasere-de PBL-form, der efterhånden har vundet indpas på man-ge progressive medicinuddannelser verden over. Denne kombination er stadig meget unik og sikrer, at vores me-dicinstuderende både er fagligt velfunderede og effektive problemløsere, der nemt kan indgå i samarbejdsprojekter. Vi har således opbygget en stor erfaring i forhold til at ud-danne medicinske bachelorer på det Sundhedsvidenska-belige fakultet. Som eksempel på uddannelsens kvalitet kan nævnes, at Anders Dejardin blev optaget på Hull-York Medical School som lægestuderende efter at have bestået sin bachelor i Medicin med industriel specialisering.

Med lægeuddannelsen i 2010 kom et større behov for at opdatere og monitorere den kliniske del af studiet. Såle-des er det kliniske kompendium blevet revideret i sam-arbejde med de kliniske undervisere på Sygehus Vend-syssel. Der vil i de kommende semestre være indlagt et klinisk seminar, hvor de studerende skal fremlægge ud-valgte patienter for deres medstuderende i plenum. Lige-ledes organiseres det således, at hver caseblok slutter med diskussion af klinikerfaringer i de enkelte casegrupper og på den måde styrkes integrationen mellem caseundervis-ningen og den kliniske. Deltagelse i disse aktiviteter er be-tingelsen for at bestå den kliniske del af pensum.

Kommunikationsfærdigheder er et meget vigtigt element i medicinuddannelsens fokus på den hele læge, men også for MedIS-studerende. Institut for Kommunikation har udviklet et nyt undervisningsforløb, der lægger det teo-retiske fundament for kommunikationsundervisningen. Der vil således være fokus på læge-patient kommunika-tion, men interprofessionel kommunikation vil også blive inddraget. Samtidig er det også hensigten at styrke forsk-ningen i patientkommunikation.

Lærernes pædagogiske kompetencer er vigtige for at kun-ne styre den kompleksitet, der karakteriserer medicin-uddannelsen. Ved MedIS-uddannelsens start i 2006 blev lærerstaben undervist i case-PBL af undervisere fra Hull-York, men de sidste to år har studienævnet for medicin selv udbudt denne undervisning for nye casevejledere. Som udbygning herpå vil studienævnet i det kommende år arrangere PBL-seminarer for erfarne casevejledere for at videreudvikle caseformen.

Til slut kan nævnes en række konkrete tiltag, der vil styr-ke undervisningen fremover. Der er indkøbt et avanceret ultralydsapparat, som studerende kan betjene med lidt instruktion. Dette vil indgå i både anatomi- og fysiologi-undervisningen. Vi har anskaffet et større antal anatomi-ske modeller, således at alle organsystemer er dækket ind i større detaljegrad. Desuden har vi udvidet mængden af laboratorieudstyr i E-laboratoriet for at kunne tilbyde de studerende mere avancerede muligheder i deres projek-ter.

Case-arbejdet i fuld igang

Pædagogik på medicin i udvikling

Uddannelse & Undervisning

6

Egons ord

Af Ditte Haulrich, studerende på Sundhedsteknologi

Denne sommer har jeg for andet år i træk tilbragt en stor del af sommeren som pilot på Universitarium. I år har temaet for Universitarium været sport. I de fleste sportsgrene spiller naturvidenskab nemlig en stor rolle, hvad enten man skal kæmpe med eller mod naturlo-vene. Et tema som sport er derfor med til både at skabe positiv opmærksomhed omkring naturvidenskab – men i år også sundhed og hvordan kroppen fungerer, når man dyrker sport.

Som studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fa-kultet er jeg vant til at skulle kunne de korrekte fagter-mer og forstå komplicerede fysiologiske processer. Som pilot på Universitarium er det derimod min vigtigste opgave at forklare om naturvidenskaben, sporten og

kroppen på en spændende og forståelig måde – uan-set om tilhøreren er 8 eller 80 år gammel. Tag nu vores cyklende skelet Skelotte: Når man spørger en 14-årig, kan han sagtens regne ud, at manglen på muskler er grunden til, at Skelotte ikke selv kan cykle. En 3.g’er vil måske vide, at en muskelkontraktion involverer protei-nerne aktin og myosin - hvorimod en 5-årig bedre kan forstå det, hvis man forklarer, at muskler egentlig er en slags elastikker under huden. Det er netop det, der gør det spændende at arbejde som pilot – at man kan tage sin viden fra forelæsningerne og forklare den videre, så tilhøreren forstår det uanset alder. Så gør det ikke noget, at muskler bliver sammenlignet med elastikker.

SUND pilot på Universitarium

Uddannelse & Undervisning

7

Egons ord

Af Kim Dremstrup, institutleder

Den 15. Nordic – Baltic Conference on Biomedical Engine-ering and Medical Physics – NBC15 fandt sted i Aalborg 14. – 17. juni i Aalborg Kongres og Kulturcenter.

NBC-konferencen holdes hvert tredje år i et af de nordiske eller baltiske lande i regi af IFMBE, International Federation for Medical and Biological Engineering.

Konferencen var organiseret efter ”Schweitzer-kniv”-kon-ceptet, idet der var en vifte af aktiviteter. Konferencen fandt sted sammen med det årlige møde (nr. 29) for Dansk Medi-coteknisk Selskab og udstillingen Windows of Opportunity, som samlede entreprenører, opfindere og investorer. Konfe-rencen havde også integreret en ”Studenterdag”, hvor unge fremtidige kollegaer kunne deltage i de faglige arrangemen-ter og besøge udstillingen. I øvrigt var det et vigtigt bidrag til konferencen, at 45 virksomheder havde en udstillingsstand, hvor det nyeste udstyr blev fremvist.

Papers fra konferencen er publiceret i IFMBE proceeding se-rien som volume 34 og er nu tilgængelig både i printet ud-gave og på internet fra Springer.

Der var arrangeret en Young Investigator Competition for unge forskere, som var sponseret af IFMBE. Priserne for de bedste mundtlige fremlæggelser gik til: MSc, ph.d.-studeren-de. S. Meijs fra Neurodan A/S Aalborg (førstepræmie), MSc., ph.d.. S.F. Eskilsen fra Institut for Medicin og Sundhedstek-nologi, AAU (andenpræmie) og MSc. Joachim Rasmussen fra Center for Fast Ultrasound Imaging, DTU (tredjepræmie).

Den anden konkurrence-kategori var poster-præsentationer. Vinderen var her ph.d.-studerende K. Pilt fra Tallinn Univer-sity of Technology, Department of Biomedical Engineering, Tallinn, Estland.

Der var 500 deltagere fra universiteter, hospitaler og indu-strien, som repræsenterende mere end 20 lande samlet i Aalborg. Der var mere end 60 mundtlige præsentationer – herunder 10 keynote speakers samt posterpræsentationer. Endelig var der stande fra 45 virksomheder. Formålet med konferencen var ”To bring together science, education and business in Cooperation for health”. Det må til fulde siges at være blevet opfyldt!

Forskning

MedTech-Week and 15th Nordic – Baltic Conference on Biomedical Engineering and Medical Physics in Aalborg

Den lokale konference komité fotograferet i konferencens udstillingsområde. Formand Kim Dremstrup er nr. 2 fra venstre, formand for den faglige komité Steve Rees er nr. 5 fra venstre og Per Overgaard Rasmussen, konferencens sekretær, står med bolden til højre.

8

Egons ord

Af Charlotte Pedersen,AAUs Fundraising og Projektledelseskontor

Det kan være et langt sejt træk at drage vejen til Bruxelles og råbe beslutningstagerne op, men på den lange bane beta-ler det sig, når ens forskningsområde får tildelt en stor pose Euro. Flere og flere danske og europæiske universiteter væl-ger at være tæt på EU-institutionerne i Bruxelles, hvor den europæiske forskningsdagsorden og et stigende budget for forskning og innovation besluttes. Der er stillet forslag om et samlet budget på godt 80 mia. Euro til det kommende pro-gram for forskning og innovation HORIZON 2020 for perio-den 2014 – 2020, så der er ikke tale om småpenge!

Jeg er ansat på AAUs Fundraising og Projektledelseskontor (F&P) – med arbejdssted i Bruxelles. Fra Bruxelles-satellitten handler min dagligdag meget om at opbygge en tæt dialog med EU-institutionerne og med udgangspunkt i god forbere-delse og kendskab til beslutningsprocessen at optimere mu-lighederne for EU-finansiering til AAUs forskning.

Fra Bruxelles kan jeg helt konkret hjælpe dig som forsker med rådgivning i forhold til en række aktiviteter for at frem-me dine muligheder for EU-finansiering. Det kunne eksem-pelvis være:

assistance med EU-interessevaretagelse for kommende forskningstemaer og ikke mindst konkrete projektforslag bidrage til projektudvikling og ansøgninger bidrage med at opbygge strategiske partnerskaber og del-tagelse i vigtige EU-netværk skabe synlighed gennem deltagelse i arrangementer i Bru-xelles assistance med planlægning og afholdelse af møder, studi-eture og ophold i Bruxelles.

Der er god grund til at søge mod Bruxelles for finansiering og videnssamarbejde. Alene her i sommer er der blevet udbudt et samlet beløb på 7 mia. Euro til forskning indenfor en ræk-ke temaer, hvor sundhedstemaet tilføres langt over 400 mio. Euro. Et godt råd er dog at være tidligt ude. For at sikre de bedste forudsætninger for at opnå midler må vi bruge nogle kræfter på at varetage vores interesser – projekterne opnås sjældent alene gennem skrivebordsarbejde. Vi skal gøre op-mærksom på os selv og ikke mindst etablere samarbejde med stærke europæiske partnere, som har gode referencer i EU-systemet.

Det er nødvendigt at sikre os, at vi er inde på radaren i Bru-xelles...

Målet med at være i Bruxelles er derfor at bidrage til videns-opbygning og til et effektivt og tidligt varslingssystem, som giver forudsætningerne for en aktiv og rettidig indsats for at

søge midler i EU-systemet. Dette sker netop ved at opbygge partnerskaber og netværk i Bruxelles og ikke mindst ved at være i tæt dialog med EU-Kommissionen om kommende programmer.

Jeg har mit daglige virke i Bruxelles, men arbejder tæt sam-men med kollegerne i F&P, hvor alle rådgiver om EU-medfi-nansiering, ansøgningsskrivning og projektledelse.

Jeg kan kontaktes på [email protected] eller telefon 5171 3850. Jeg er også af og til i Aalborg, hvis der er brug for et møde. Falder vejen forbi Bruxelles kan vi naturligvis også mødes der.

På F & P hjemmeside http://www.funding.aau.dk/ findes en række nyttige informationer

Forskning

Hjælp til EU-midler

Charlotte på sit kontor i ”House of North and Central Denmark”, Bruxelles.

9

Egons ord

Forskning

Af Stig Kjær Andersen, viceinstitutleder

Ekstern finansiering udgør cirka 1/3 af de indtægter, som institutterne har til rådighed og er således en vigtig del af grundlaget for at drive forskning.

Den eksterne finansiering udgør en bred vifte af tiltag. Det omfatter blandt andet private fonde, virksomhedssamar-bejder på mange niveauer, regionale og kommunale sam-arbejder, EU-projekter, internationale projekter, ministe-rielle programmidler og forskningsrådsmidler. Som basis for meget af den eksterne finansiering har Institut for Me-dicin og Sundhedsteknologi en lang og stærk tradition for samarbejde både med industrielle og offentlige partnere, og instituttet spiller en væsentlig rolle i at transformere forskningsresultater til klinikken.

Alle tiltag, store som små, betragtes af institutterne som eksterne projekter der, som juridisk arbejds- og ansvars-grundlag, har en bevillingsskrivelse eller en kontrakt der angiver, hvilke opgaver der skal løses, hvordan der skal samarbejdes, og hvordan det skal betales.

Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan en specifik op-gave aftales, hvor stort råderum der er, og hvor stor en del af et projekt, der har ekstern finansiering. Det rækker fra ”at beløbet kan bruges indenfor de forvaltningsmæssige rammer i forbindelse med forskning i xx” til 50 sider lange EU-kontrakter.

Spektret af emner er i sagens natur bredt, både hvad angår det faglige indhold, idet det afspejler den faglige diversi-tet, som findes på SUND, men også det forskningsmæssige sigte. Det omfatter lige fra grundforskning over anvendelsesforskning og patentering til produktudvikling. Praktisk kategoriseres projekter i FIK – forskning ikke kommerciel og IV – indtægtsdækket virksomhed.

Som eksempel på bevilget ekstern finansiering har med-arbejdere ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi i det sidste år hjemtaget fra følgende bevillingsgivere:

FP7 Rammeprogram Humour 2,65 mio. AMYO 2,65 mio. Better 1,45 mio.

Højteknologifonden 1,65 mio.

FTP 5,50 mio.

HST Business Park 19,00 mio.

Private fonde Det Obelske Familiefond 0,68 mio. Aase og Ejnar Danielsen 0,20 mio. Svend Andersen Fonden 0,70 mio. Juhls Mindelegat 0,20 mio. Gigtforeningen 0,20 mio. Spar Nord Fonden 0,27 mio. Anti Doping Danmark 0,10 mio.

Virksomheder Heartsafe 4,00 mio. Redcord A/S 0,31 mio. PRIS (Consortie) 2,80 mio. Proctor & Gamble 0,35 mio. Proof of Concept 3,20 mio.

Eksternt finansierede projekter på SUND

10

Egons ord

Forskning

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har i 2011 tildelt føl-gende ph.d.-grader.

Asbjørn Thalund Binderup, den 14. januar 2011. Pressure pain mappings - development and applications

Diana Lelic, den 25. februar 2011. Improvement of Brain Source Modeling based on Multichannel EEG Recordings after Pain Stimulation

Francesco Negro, den 10. marts 2011. Population coding of neural drive in human motor units during voluntary iso-metric movements

Simona Denisia Iftime, den 21. marts 2011. Development of methods for studying the physiology behind the reco-very of individuals after stroke

Mads Lause Mogensen, den 6. maj 2011. A Physiological Mathematical Model of the Respiratory System.

Kerstin Jung, den 10. maj 2011. Long-term depression of nociception and pain in man

José Biurrun Manresa, den 12. maj 2011. Human models of central sensitization assessed by nociceptive withdrawal reflexes and reflex receptive fields

Hector Alejandro Caltenco Arciniega, den 1. juni 2011. Ef-ficient tongue-computer interfacing for people with upper-limb impairments

Louise Pape-Haugaard, den 7. juni 2011. Transversal Inter-operability for Interdisciplinarity in e-Health.

Sara Finocchietti, den 8. juni 2011. Deep tissue biomecha-nics during pressure-induced pain.

Samuel Schmidt, den 17. juni 2011. Detection of coronary artery disease with an electronic stethoscope

Rogerio Pessoto Hirata, den 17. juni 2011. Postural control changes due to pain in the knee and leg muscles.

Anja Ernst, den 23. juni 2011. Genetic Risk Factors of In-flammatory Bowel Disease.

Yderligere information findes på fakultetets hjemmeside http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/Ph.d.-forsvar/

Ph.d.-forsvar

11

Egons ord

Af Egon Toft, dekan

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Sam-fundsvidenskabelige Fakultet har i samarbejde med Region Nordjylland besluttet at oprette et nyt center, nemlig Center for Improvement in Health Care.

Det er centrets formål via forskning, evalueringer, un-dersøgelser og studenterprojekter at bidrage til for-bedring af strukturer eller processer i klinisk praksis. Forbedringer er tiltag, som både giver øget patientsik-kerhed, bedre kvalitet og øget omkostningseffektivitet. Centret skal arbejde tværvidenskabeligt og kombinere metoder fra sundhedsvidenskab og samfundsviden-skab. Metoder fra flere fagdiscipliner vil således blive bragt i anvendelse - herunder sundhedsøkonomi, sund-hedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurde-ring (MTV).

Center for Improvement in Health Care

Forskning

VBN har udarbejdet opgørelse over antal registrerede publi-kationer i Web of Science (WOS) i perioden 2006 – 2010, AAU. Opgørelsen er opdelt pr. institut pr. år og i alt for perioden 2006 – 2010.

Forskere fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har i perioden 2006 – 2010 stået bag 876 videnskabelige publi-kationer registreret i WOS. Dette svarer til 22 procent af alle de publikationer, der er registreret fra AAU (3907). I 2010 er instituttets andel 24 procent (190 publikationer af i alt 784). I 2009 er der registreret 194 publikationer fra instituttet, så i absolutte tal er der fra 2009 til 2010 tale om et lille fald (4), men der var til gengæld fra 2008 til 2009 tale om en stigning i antal registrerede publikationer på 26.

Publikationer registreret i WOS

2006 2007 2008 2009 2010 Total

Institut for Medicin og Sundhedstek-nologi

166 258 168 194 190 876

AAU total 717 754 796 856 784 3907

Den gennemsnitlige produktion pr. VIP´er (inkl. ph.d.-stude-rende) er i 2010 for instituttet 1,32 og for AAU i alt 0,41.

Produktive forskere

12

Af Bente Gaarskjær, Økonomicentret, fakultetskontoret

SUND er inde i en eksplosiv udvikling. Både sidste års og dette års studenteroptag er en stor succes. Det betyder nye udfordringer og blandt andet øget pres på de eksisterende fysiske rammer.

De nuværende rammer på Fredrik Bajers Vej på Campus i Sdr. Tranders og på Nordkraft i Aalborg centrum er ikke længere tilstrækkelige. AAU har derfor været på udkig efter arealer, som matcher SUNDs behov. Det er lykkedes at finde nye arealer både i Sdr. Tranders og i centrum. I nærheden af Frederik Bajers Vej ligger Niels Jernes Vej 8a, og her har AAU lejet sig ind i en næsten helt ny bygning, som ligger som nabo til jura. Her kan etableres faciliteter til mange studerende og medarbejdere i spændende nye rammer. Vi ser i skrivende stund på indretningsmulighe-derne. Spisning må dog fortsat ske på Fredrik Bajers Vej 7. På læreruddannelsen (UCN), Mylius Erichsens Vej lånes der auditorium, hvor der er plads til ca. 180 personer to dage om ugen. Så her bliver lidt cykelafstand for at kom-me til undervisning.

For SUND i Aalborg centrum er AAU på vej med plads til grupperum og kontorer til idræt i Rendsburggade. Her kan idrætsstuderende få fine rammer tæt på faciliteterne på Nordkraft og tæt på det nye auditorium på Studenter-huset på Gammeltorv. I auditoriet i Studenterhuset er der plads til 200 personer to gange om ugen.

Samlet set vil disse udvidelser dække pladsbehovet for studieåret 2011/12. Vi kigger dog allerede nu på facilite-ter, som kan dække de kommende år. Her vil forventede udflytninger af blandt andre Medialogi til centrum skabe plads til yderligere vækst på Campus i Sdr. Tranders.

Vi arbejder konstant på forbedringer af faciliteterne, så vi kan skabe de bedste rammer til SUNDs studerende, med-arbejdere og samarbejdspartnere.

SUND og det nye universitetssygehusSom I sikkert ved, er Region Nordjylland i fuld gang med den indledende planlægning til det kommende sygehus-byggeri. Den uofficielle titel er NUSA (Nyt Universitets-sygehus Aalborg). Byggeriet kommer til at ligge på en stor grund sydøst for Campus Sdr. Tranders og vest for Hadsund Landevej. Første etape på cirka 135.000 kvadrat-meter ligger syd for Postgården

AAU undersøger muligheden for at etablere en undervis-ningsbygning i tæt tilknytning til sygehusets faciliteter. SUND udarbejder et materiale, som indeholder beskrivel-ser af SUND, ønsker til det kommende samarbejde med universitetssygehuset og ønsker til en kommende under-visningsbygning. I september udsendes konkurrencema-terialet til de prækvalificerede rådgivere, og Region Nord-jylland forventer, at vinderen af konkurrencen kan findes i sommeren 2012.

Det er opstarten på en spændende proces med at udvikle SUNDs fysiske rammer for fremtiden, og I vil som bru-gere på sigt blive en del af den planlægningsproces.

SUND og de fysiske rammer

Ressourcer

13

Egons ordStress

Af Lone Sarauw, HR-centeret, fakultetskontoret

Som bekendt er stress en sygdom, der rammer medar-bejdere på alle arbejdspladser. Også her hos os er det desværre et problem, og når en medarbejder bliver syge-meldt med stress, sker det ofte helt uventet både for den stressramte medarbejder og hans/hendes kolleger.

Man går måske og skranter lidt eller bliver mere irritabel end sædvanligt, uden at man selv synes, at man er stres-set. Som kollega kan man spørge sig selv, hvorfor man ikke fik øje på, hvor slemt det stod til, og man kan nemt være i tvivl om, hvordan man kan hjælpe.

De to samarbejdsudvalg (FSU) på Det Teknisk-Naturvi-denskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ønsket et redskab at gribe til, når vi møder stresstilfælde. Derfor har en arbejdsgruppe under de to FSU i samarbejde med Fakultetskontorets Kommunika-tionsafdeling lavet en lille informationskampagne bestå-ende af en plakat, der vil blive hængt op rundt omkring, samt en folder, der vil blive delt ud til alle medarbejdere først i september.

Målet med folderen er at øge opmærksomheden på de symptomer, man kan iagttage, før sygdommen får rig-tigt fat, at hjælpe os alle med at tackle situationen, når en medarbejder bliver ramt af stress, og at informere om de muligheder vi har for at få hjælp.

Vi håber, at I vil tage godt imod folderen.

Ressourcer

1

Guide til praktisk stresshåndtering

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Af Egon Toft, dekan

School of Medicin and Health skifter den 1. september 2011 studieleder. Funktionen har hidtil været varetaget af Pia Elberg, og nu træder Jesper Franch til.

Pia har med stor dygtighed, engagement og arbejdsom-hed varetaget funktionen og har opbygget en velfunge-rende skoleadministration. Tak for den store indsats til Pia.

Jesper har siden 2007 været ansat som lektor på Aalborg Universitet, hvor han forsker og underviser i arbejds- og træningsfysiologi, primært inden for idrætsuddannelser-ne. Velkommen til Jesper.

Skiftedag på studielederposten

14

Ressourcer

Akademisk råd (funktionsperiode 2011)

Formand:Dekan Egon Toft

VIP-repræsentanter:Professor Pascal MadeleineLektor Lasse Riis ØstergaardAdjunkt Diana StentoftProfessor Lars Arendt-NielsenProfessor Torben Moos

Studerende:Studerende Kasper Bendix JohnsenStuderende Ditte Johanne Haulrich

Observatører:Bibliotekar Else Ramsgaard (TAP)Sektionsleder Susanne Nielsen Lundis (TAP)Ph.d.-studerende Kirstine Rosenbeck Gøeg

Ph.d.-udvalg (funktionsperiode 2011)

Formand:Professor Ole Kæseler Andersen

VIP-repræsentanter:Professor Ulrik BaandrupLektor Stephen Edward ReesLektor Trine Fink

Repræsentanter for ph.d.-studerende:Ph.d.-studerende Jakob Lund DideriksenPh.d.-studerende Louiza Bohn Thomsen

Samarbejdsudvalg

Repræsentanter A-siden:Dekan Egon Toft (formand)Institutleder Kim DremstrupSekretariatschef Bodil Brander Christensen

Repræsentanter B-siden:Professor Svend Birkelund (Lægerne) (næstformand)Projektsekretær Karín Nesheim (HK/Kontor)Laborant Merete Fredsgaard (HK/LAB)Ingeniørassistent Per Knudsen (Dansk Metal)Lektor Meg Duroux (DM)Lektor Lars Andersen (IDA)

SUND repræsentanter i AAU udvalg

Ligestillingsudvalg: Institutleder Kim Dremstrup, Institut for Medicin og Sund-hedsteknologi

Miljøudvalg: Lektor Erika Geraldina Spaich, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Valgudvalg:Lektor Kirsten Mølgaard Nielsen, Institut for Elektroniske Systemer, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Kir-sten repræsenterer udover TEKNAT også SUND i Valgud-valget.

Open Access styregruppen: Bibliotekar Else Ramsgaard, Institut for Medicin og Sund-hedsteknologi

Råd og udvalg på Det Sundhedsvidenskabelige FakultetOpbygningen af et nyt fakultet er også et organisatorisk projekt. Herunder at etablere akademisk råd, ph.d.-udvalg og sam-arbejdsudvalg. Og råd og udvalg er i løbet af foråret kommet godt i gang med arbejdet. Nedenfor fremgår medlemmerne af akademisk råd, ph.d.-udvalg og samarbejdsudvalg.

På http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/R%C3%A5d+og+udvalg/ kan sammensætning af råd og udvalg samt dagsorden og referater findes

15

Egons ord

Ressourcer

Af Charlotte T. Bakmann, HR-centeret, fakultetskontoret

HR-centeret ved TEKNAT/SUND fakultetskontoret har de seneste år arbejdet målrettet på at yde en bedre håndtering af VIP-ansættelser. Derfor har vi i flere år og senest i foråret gennemført en brugertilfredsunder-søgelse, hvor vi spurgte institutterne om, hvordan de oplever vores service.

Svaret fra forårets undersøgelse var, at 100 procent af vores brugere er tilfredse eller meget tilfredse med sam-arbejdet og kommunikationen generelt og med vores serviceniveau. Vores 3 stærkeste sider er ifølge under-søgelsen service, ekspertise og imødekommenhed.

Vi er naturligvis særdeles glade for det pæne resultat, men vi vil også bruge undersøgelsen til at forbedre de steder, hvor vi kan, eksempelvis vores hjemmeside, hvor der er 10 procent, der er mindre tilfredse med ind-holdet og brugervenlighed. Vi vil desuden blive rigtigt glade for konstruktive forslag og ideer til, hvordan vi fortsat kan forbedre kvaliteten og tidsforbruget på an-sættelsessager.

Tilfredse brugere

Sæt kryds i kalenderen den 3. januar 2012 kl. 13.30: Nytårskur

Kort

16