1

Sund madglædeFødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil

August 2012

2

ForordVores liv påvirkes – på godt og ondt – af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og livsglæde. Samtidig skal vi have fokus på, at sund mad og livsstil giver os de bedste betingelser for at forebygge sygdomme og at opnå en god livskvalitet.

Vi ved godt, hvad der er sundt for os: Mere grønt, frugt, fisk og fuldkorn – mindre sukker, salt og mættet fedt. Vi ved godt, at vi skal spise os mætte i god og sund mad, så vi bliver mindre fristet af det usunde i hverdagen.

Men mad er meget mere end kalorietabeller og kostråd. Mad er nydelse og velsmag, samvær og glæde. Vi spiser mad, ikke kost og ernæring.

Med Fødevareministeriets nye mad- og måltidspolitik ønsker vi at skabe en bedre balance mellem sundhed og madglæde. Vi vil sundhed gennem madglæde.

Få har lyst til at spise sundt, hvis maden ikke smager godt, og vi ved, at klassisk kostoplysning ikke bider på alle dele af befolkningen.

Derfor vil vi arbejde endnu mere med at inspirere og gøre det sunde valg til det letteste og mest tillokkende valg for alle, så flere får appetit på sund og velsmagende mad i hverdagen.

For regeringen er sund mad og sund livsstil ikke kun et personligt ansvar, selvom det selvfølgelig er og fortsat skal være op til os hver især at træffe de valg, vi ønsker. Ingen skal tvinges.

Men den enkelte skal ikke stå alene, når det gælder valg af livsstil. Samfundet og fællesskaberne skal understøtte den enkelte, så det bliver lettere at træffe de sundere valg.

Derfor skal vi fortsætte med det, vi kan se virker: Vi skal rykke danskernes madvaner gennem tætte og brede sam-arbejder på tværs af statslige institutioner, mellem stat og kommune, mellem erhverv, myndigheder og NGO’er og i helt nye samarbejder.

Fødevareministeriet er klar til at bidrage og inviterer alle til at byde ind med ideer og projekter, der kan fremme den sunde madglæde.

Vi skal se på hele kæden fra jord til bord og udbrede de bære-dygtige kvalitetsfødevarer, madglæden og den sundere mad.

Jeg vil i første omgang fokusere på tre indsatsområder, hvor jeg ser et særligt behov, og hvor der kan skabes resultater:

1. Sund mad til børnene2. Let at vælge sundere i hverdagen3. Styrket forbrugerdialog om sund mad og sund livsstil

Jeg inviterer alle til et stærkt og sundt samarbejde.

Mette GjerskovFødevareminister

3

1. Sund mad til børnene

Vores børn skal have en barndom, hvor de trives og har de bedste muligheder – det gælder også, når det handler om mad og måltider. Fra børnenes første dag i dagplejen til de forlader folkeskolen, skal vi arbejde for at give børnene kompetencer, mod, lyst og vilje til at leve sundt. Alle parter er nødt til at tage ansvar for også at løfte de børn, hvis forældre ikke formår at rumme en sund livsstil.

Kommunerne har ansvar for sundhedsfremme og fore-byggelse og dermed for at skabe sunde rammer for børn og unge. Opgaven er meget omfattende, og Fødevare-ministeriet ønsker at understøtte kommunernes indsats.

Det er vigtigt at tænke sund mad og gode madoplevelser sammen med arbejdet med børnenes udvikling. Vi skal nærederes nysgerrighed og interesse for madens oprindelse og smag. Herved kan vi skabe gode rammer for børn og unge, hvor der er fokus på deres trivsel og udvikling, så de får grundlagt madbevidsthed og sunde vaner for resten af livet.

’Alt om kost rejseholdet’

Rejseholdet giver kommunerne gratis hjælp til at skabe sundere rammer for mad, måltider og bevægelse, så børnenes hverdag afspejler kommunens overordnede politikker.

•Lyngby-Taarbækkommuneharfxsamarbejdetmed”Alt om kost rejseholdet” om at uddanne pædagoger til sundhedsambassadører i dagtilbud.

•Randerskommunesamarbejderfxmed”Altomkostrejseholdet” om at gøre maden i skolekantinerne

sundere.

Initiativer:

• Fødevareministeriets”Altomkostrejsehold”vilbiståkommunerne i processen med at skabe sunde rammer for børn og unge. Rejseholdet vil have skærpet fokus på en helhedstankegang mellem sundhed, gode madoplevelser og økologi.

• ”Altomkostrejseholdet”udvidestilogsåatråd- give om sunde rammer for mad og måltider i

SFOer og fritidsklubber, og der er igangsat et bredt samarbejdsprojekt med bl.a. DGI om sundere mad i idrætslivet. Målet er, at flere kommuner går i gang med at nytænke madkulturen i hallerne, så mindst 75 idrætsfaciliteter arbejder med sund mad i 2014.

• FødevareministerietetablereretsamarbejdemedMinisteriet for Børn og Undervisning med henblik på at tænke sund madglæde ind som en naturlig del af hverdagen i skole og i dagtilbud.

• FødevareministerietsselvejendeinstitutionMad-kulturen arbejder for ”bedre mad til næste gene-ration”. Blandt tiltagene er et årligt ”DM i Hjem-kundskab” og et helt nyt uddannelsesforløb om børnemad til erhvervs- og læreruddannelser.

• FødevarestyrelsenogMadkulturensamler,udviklerog formidler viden om mad og måltider, så kommunerne

har de bedste værktøjer til deres forebyggelsesindsats.

• Fødevareministerietvilstimulerebørnsmadglæde,nysgerrighed og forståelse af madens vej fra jord til bord via skolehaver. Som et første skridt etablerer Madkulturen et netværk, der vil komme med

anbefalinger om skolehaver.

• Fødevareministerietvilprioritereforskningsmidlertil at undersøge og dokumentere, hvilke initiativer der virker i forhold til at sikre sund mad til de nye generationer. Forskningen skal være løftestang for udbredelse af ”best practices”.

Madkulturen

Fødevareministeriets selvejende institution Madkulturen blev i 2011 sat i verden for at sikre bedre mad til alle uanset alder, indkomst, social baggrund, eller hvor man bor.

Madkulturen samarbejder med fødevareindustri, kokke, producenter, forbrugere og mange andre for at gøre bedre fødevarer, sunde måltider og gode smagsop-levelser tilgængelige for alle danskere.

Læs mere om Madkulturens arbejde på www.madkulturen.dk

Få inspiration og gode råd på

www.altomkost.dk www.madklassen.dkwww.maksenhalvliter.dkwww.legdigsund.dk

4

2. Let at vælge sundere i hverdagen

Det sunde valg skal være det lette valg for os alle. Det er en forudsætning for at knække overvægtskurven og sikre god livskvalitet for alle. Derfor skal der være et stort og let tilgængeligt udbud af sunde fødevarer og måltider, og de skal være nemme at finde både på hylderne i dag-ligvarehandlen, og når vi spiser uden for hjemmet. Her er Nøglehulsmærket og brede samarbejder løsningen.

En nøglehulsmærket burger, tak!Fødevareproducenterne og detailhandlen har taget godt imodNøglehulsmærket, der siden lanceringen i juni 2009 er blevet godt kendt af forbrugerne. Nøglehullet er Fødevareministe-riets pejlemærke, der gør det nemmere for forbrugerne at finde de sundere varer.

Nøglehulsmærket gør det også nemmere for industri og detailhandel at producere og sælge sundere produkter. Med Nøglehullet er der skabt en fælles standard for sundere mad, som forbrugerne har tillid til. Nøglehullet har på den måde vist stort potentiale ved at åbne nye muligheder for sundere innovation og produktudvikling.

For folk på farten skal der være sundere alternativer end en hapsdog og en sodavand. Flere forbrugere vil gerne have sundere fast food, og flere fast food-kæder vil gerne tilbyde sundere alternativer.

Også i kantinerne på arbejdspladserne efterspørger brugerne sundere mad. Fødevareministeriet vil derfor give spisesteder-ne en håndsrækning.

Hvad gemmer der sig bag Nøglehulsmærket?

Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre – derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere og bruge kostrådene i hverdagen.

•Sparpåfedt•Sparpåsukker•Sparpåsalt•Spisflerekostfibreogfuldkorn

Næsten 9 ud af 10 danskere kender Nøglehullet.

www.noeglehullet.dkwww.noeglehulletpaaspisesteder.dkwww.facebook.com/noeglehullet

Få opskrifter på mobilen påm.noeglehullet.dk

Initiativer:

• FødevareministerietviludbredeNøglehullettilnyeområder og gøre det lette valg sundere i de situati-oner, hvor man har travlt, og maven bestemmer ens indkøb.

• Fødevareministerietvilgåidialogmeddetailhandlen,

kantiner og restauranter om at promovere og frem-me tilgængeligheden af sund mad.

• Fra2012harspisestederfåetmulighedforatfåtildelt Nøglehullet. Det er målet, at 300 spisesteder årligt bliver nøglehulscertificeret.

• Fødevareministerietsegnekantinervilværenøgle- hulscertificerede senest i 2013.

Måltidet skal være i fokus!Vi skal fokusere på hele måltidet i stedet for måltidets enkelte dele. Kampagner som Fisk to gange om ugen, 6 om dagen og Fuldkornspartnerskabet virker. De har øget kendskabet til de enkelte kostråd og fødevaregrupper – frugt og grønt, fisk og fuldkorn. Nu er det tid til at fokusere på hele måltidet. Vi skal tænke mere helhedsorienteret.

5

Initiativer:

• Måltidspartnerskabet,somFødevareministerietind-går i, vil øge efterspørgslen efter sunde – og gerne økologiske – fødevarer og måltider.

• GennemetstørreinnovationssamarbejdemedDTU,Fødevarestyrelsen og en række fastfoodudbydere vil Madkulturen højne kvaliteten af den mad, vi spiser på farten og skabe nye ideer, normer og muligheder for god mad i en travl hverdag.

• Fødevareministerietvilprioritereforskningsmidlertil, hvordan man med ”kærlige puf” (nudging) kan fremme bedre måltidsvaner hos de grupper, som har sværest ved at vælge sundt.

Begræns det usunde – fokus på salt og sukkerVi kommer ikke udenom, at vi trods gode intentioner let lader os friste. Derfor er vores forbrug af søde, salte og fede madvarer stadig alt for højt. En markant nedsættelse af saltindtaget i Danmark vil have en stor betydning for vores sundhed. Ved at reducere indtaget af salt fra nu ca. 9 gram per dag til 5-6 gram kan vi undgå ca. 1000 dødsfald årligt, og 400.000 færre personer vil lide af forhøjet blodtryk. Det meste af saltet i maden får vi fra industrielt forarbejdede fødevarer, fra kantiner og fra fast food. Derfor har Fødevare-ministeriet sammen med føde vare branchen, interesseorgani-sationer og sundhedsorganisationer dannet et Saltpartnerskab,der skal gennemføre en koordineret indsats for at reducere sal tind taget. Fokus vil være i alle led fra producenter over køkkener til forbrugere. Mens det er vanskeligt for os selv at styre saltindtaget, er sukkerindtaget noget, vi selv kan gøre noget ved. 6 ud af 10 børn og hver fjerde voksen spiser mere sukker end anbefalet. Fødevareministeriet vil derfor fortsat have fokus på at rod-fæste budskabet om, at et højt indtag af sukkerholdige føde-varer øger risikoen for overvægt. Sundere velsmagende snacks og sundere mad på farten skal udvikles som alternativer.

Saltpartnerskabet

Saltpartnerskabet har defineret forskellige indsats-om råder, der kan være med til at skære 3 gram af det daglige saltforbrug, så danskerne kommer ned på 5-6 gram salt, som de officielle anbefalinger lyder.

Saltpartnerskabet består af:Hjerteforeningen, DI Fødevarer, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv, COOP, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæm-pelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Horesta og Fødevarestyrelsen.

Saltpartnerskabet vil styrke fokus på salt og sundhed i forhold til •detdanskefødevareerhverv•mad-ogsundhedsprofessionelle•danskerne

Måltidspartnerskabet

Måltidspartnerskabet vil arbejde for, at alle danskere har let ved og lyst til at spise sundere.

•Måltidspartnerskabetbeståraf:Landbrug&Fødevarer,DI Fødevarer, Horesta, De Samvirkende Købmænd, FDB, Hjerteforeningen, Kost og Ernæringsforbundet, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Danish Meat Research Institute, Fødevarestyrelsen og Sundheds-

styrelsen.

•Måltidspartnerskabetvilgennemfællesløsninger stimulere det sundere valg og fremme lighed i sundhed.

•Måltidspartnerskabetvilformidlekonsistentogtroværdig viden, fremme den enkeltes mulighed for at vælge sundere, skabe konkurrencedygtige sunde måltidsløsninger samt fremme vilkår og rammer, der øger tilgængeligheden af sundere måltider.

•Måltidspartnerskabetvilsamlekostrådenetilbud- skaber om hele, velsmagende måltider, så det bliver

nemt for alle at tilberede og spise sundere måltider hjemme.

Nudging – styring uden pisk og gulerod

”Nudging”betyderdirekteoversat”etletpuf”.Tanke-gangen kan illustreres med elefantmoderen, der kærligt puffer sin unge i en bestemt retning.

•Et”nudge”erendetaljeiellerindretningafvores omgivelser, der understøtter vores adfærd i en bestemt og forudsigelig retning uden at begrænse

eller besværliggøre andre valgmuligheder.

• Indretningafbuffetenikantineneretgodteksempelpå omgivelsernes betydning for vores valg. Brugerne spiserfxoptil50%meregrønt,hvisgrøntsagerne

og salaterne placeres før kødet.

Initiativer: • Saltpartnerskabetharfastsatambitiøsemålfordet maksimale indhold af salt i fødevarer, som ad fri-

villighedens vej bør nås ved udgangen af 2013. Føde- vareministeriet overvåger løbende, om målene nås. • Fødevareministerietindføreri2014skærpedekravtil

saltindholdet i fødevarer med Nøglehulsmærke. • Indenforfåårbliverdetobligatoriskatdeklarereføde- varers næringsindhold. Det vil gøre det nemmere at finde

de varer, der har det laveste indhold af salt og sukker. • Fødevareministerietvilgåidialogmeddetailhandlen

og industrien om mængderabatter og pakkestørrelser for slik, sodavand og salte snacks.

6

Initiativer:

• Fødevareministerietvilgennemdenyekostanbefa-linger gøre det let at forstå, hvordan man i praksis kan spise sundt.

• Fødevareministerietvili2013ståispidsenforenbred kommunikationsindsats i forbindelse med lanceringen af de nye kostanbefalinger. Indsatsen vil tage udgangspunkt i sammenhængen mellem sunde og velsmagende måltider og indeholde råd om bæredygtighed og madspild.

• Fødevareministerietvilstyrkedebattenimedierneom sund mad og livsstil samt styrke forbruger-

dialogengenneminvolveringpåfxsocialemedier.

• Fødevareministerietvilstyrkedanskernesengage- ment i hverdagsmaden og den daglige, sunde mad-

glæde. Derfor inviterer Fødevareministeriets selv-ejende institution Madkulturen alle til at deltage i et årligt tilbagevendende ”DM i Hverdags mad”, der første gang løber af stablen i efteråret 2012. Mad-kulturen har også taget initiativ til at udvikle vores fælles madsprog i en form for madens ”wikipedia”.

3. Styrket forbrugerdialog om sund mad og sund livsstilMad og sundhed er varme emner i medierne. Aviser, uge-bladeogTVerfyldtmedgoderådom,hvordanviskallevevores liv med sund mad og lange løbeture. Det viser, at ønsket om at leve sundere er meget nærværende for danskerne, og de mange holdninger skaber en god debat.

Bagsiden af medaljen er, at de mange – og ikke sjældent modsatrettede – budskaber kan gøre forbrugerne usikre på, hvad der er rigtigt og forkert.

Fødevareministeriet stiller den bedst mulige viden om ernæring og kostråd til rådighed for borgere, sundhedsprofessionelle og virksomheder på portalen www.altomkost.dk.

Men vi skal blive bedre til at kommunikere, så det er relevant for dem, der har sværest ved at omsætte råd og viden til sund madglæde. Derfor skal der fremover arbejdes endnu mere med velsmagen og madglæden som løftestang for en sundere livsstil. Den sunde mad skal være rig på smag og glæde, men fattig på kalorier, sukker og fedt.

Fødevareministeriet vil også øge forståelsen af fødevarens vej fra jord til bord, så forbrugerne får en større interesse for mad og en bedre forståelse af madens betydning for miljø, klima og natur.

Fødevareministeriet vil arbejde for at sikre opdaterede anbefalinger, der bygger på et videnskabeligt grundlag, som inddrager alle faktorer omkring maden. Anbefalingerne skal give mening for den enkelte og omsættes til gode råd om, hvordan vi i hverdagen kan sammensætte sunde og lækre måltider.

En ny gennemgang af det videnskabelige grundlag for anbefalingerne er begyndt, og de opdaterede kostråd offentliggøres i 2013.

6

7

Gode kostanbefalinger nu og fremover

De 8 kostråd er de officielle kostanbefalinger til dan-skerne. Der lægges vægt på, at kostrådene bygger på bedst tilgængelig viden og høj troværdighed.

• Rådenerevideresnuafenekspertgruppepågrundlag af den nyeste videnskab.

• Enformuleringsgruppeskalformuleredenyekost- anbefalinger, så de kan bruges af både borgere og sundhedsprofessionelle.

• Fødevarestyrelsenogformuleringsgruppenvililøbet af 2012 blandt andet gennem sociale medier lægge op til en åben dialog med alle danskere om formu- leringen af de nye kostanbefalinger.

7

8

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 121216 København K

Tlf.33923301fvm@fvm.dkwww.fvm.dk

ISBN: 978-87-7120-345-5 . Design: Clienti . August 2012Foto: Colourbox, Hanne Loop og Brian Berg/Københavns Madhus