VEST

JYSK

GYMNASIUM TA

RM · S T X - H F - V U C

·

VGT tættere på VGTNr. 14. September 2013

nyt skoleår

Udkant & kulturVGT’s nye rektor trives med begge dele. Læs side 4-5

Sport og STXNi VGT’ere går også på sportsakademi. Læs side 6-7

Jonglør for sjovDe gør det, fordi de ka’ li’ det. Læs side 2

Matematik for alle1.HF knækker de matematik-koden på tre niveauer. Læs side 12

godt i gangForfatterspirerEt drivhus for dem, der vil vokse som skribenter. Læs side 9-10

Fælles bedsteMere elevdemokrati med Fælles Forum. Læs side 8

Tættere på VGTudgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF.

Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal.mh@vgt.dk

Tekst og layout:Informationsmedarb. Dorte Sig Leergaard.dl@vgt.dk

Vestjysk Gymnasium Tarm, VGTSkolegade 156880 Tarm Tlf.: 9737 1833E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent(på skoledage)Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00Fredag kl. 7.30 - 14.00

VGT tilbyder u tre kompetence-givende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag

u almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område

u inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau

de tager kegler

De er højt oppe nede i kælderen. I hvert fald når jonglørklub-ben mødes hver torsdag. Mest for sjov.

Det går super godt! Rasmus Lindved fra 2.z kaster, griber, kaster. I en rolig rytme. Uden fejl. Længe. Ind til...

Han ærgrer sig højlydt. Gri-ner og går til den igen.

Hvor længe har du øvet for at kunne jonglere på den måde?

”Jeg har øvet hele den sidste uge!” lyder det overraskende svar.

”Men jeg har altid været fascineret af at jonglere. Jeg har jongleret meget med diaboler,” fortæller Rasmus Lindved og viser, at det er en timeglas-formet plastikting, som skal håndteres på en snor mellem to pinde.

Man forstår, at det var oplagt for Rasmus Lindved at melde sig, da lektor Peter Roesgaard satte skub i VGT’s

jonglørklub efter sommerfe-rien. Nu mødes Rasmus og en god håndfuld VGT’ere hver torsdag ved middagstid og jonglerer i kælderen.

Men kan de bruge det til noget?

”Jeg ved ikke, om jeg kan bruge det til noget. Jeg synes faktisk bare, det er sjovt,” siger Rasmus Lindved.

Han og Peter Roesgaard be-gynder at træne kegle-kast til hinanden. Efter et par småkiks finder de hurtigt ind i rytmen

med maksimal koncentration om keglerne.

Peter Roesgaard er idræts- og historielærer, men han har en fortid som jonglør.

”Jeg lærte det på højskole en gang i 1980’erne, og efter-følgende var jeg med i en trup, hvor vi lavede akrobatik og jonglerede.

Nu har jeg en del udstyr til at ligge, og jeg synes, det kunne være sjovt at få det brugt. På den måde får jeg også selv trænet,” fortæller Peter Roesgaard.

Rasmus Lindved og Peter Rosgaard i gang i VGT’stræningsrum. Jong-lørklubben på VGT er åben for alle, der har lyst at være med.

i jonglørklubben

I gang med et bragKanon fysikshow skød naturviden-skab i gang for VGT’s nye 1.g’ere. Fysikstuderende fra Aarhus Uni-versitet leverede et både impone-rende og lærerigt show. Blandt an-det fik 1. g’erne demonstreret, at lyd er bølger ved hjælp af gas, ild og musik. På billedet sidder eleverne i dampen fra kvælstof med en tempe-ratur på minus 190 grader!

Ud i landskabet for at se og læreMandag den 9. september tog 1.p og 1.q på tur for at se nærmere på landskabet, som det former sig i det midt- og vestjyske.

Hele holdet og deres naturfags-lærere Bodil Erik-sen, Joan Hege-lund, Pernille Kviesgaard og Susanne Ellemose tog af sted og fik blandt andet set vandreklitten Grene Sande, Skjern Å’s udspring tillige med Gudenåens udspring. I tiltagende regn fulgte HF’erne fra VGT åen videre gennem landet til Pumpestation Nord og Lønborg Banke.

rektors KLUMME

De seneste to måneder har været blandt de mest begivenhedsrige i mit voksne liv. Med kort varsel pakkede jeg mit hjem på Færøerne, solgte mit hus, sagde farvel til mit gamle job og rykkede teltpælene til Vestjylland for at sætte mig i rektorstolen her på VGT.

Jeg har naturligvis en del erfaring med i bagagen i forhold til gymnasiearbejdet, men den dag jeg trådte ind ad døren første gang, havde jeg endnu ikke et klart billede af, hvad jeg havde givet mig ind på. Men mødet med først lærerne og derefter skolens elever har været overvældende positivt. Og Malene, min samlever, og jeg er utroligt glade for den varme og venlige modtagelse, vi har fået her.

På arbejdsfronten har der været meget nyt at sætte mig ind i og mange nye mennesker at lære at kende. Nu hvor vi er seks-syv uger inde i skoleåret, be-gynder jeg at finde mig til rette og at have tid og overskud til at handle og tænke langsigtet i forhold til skolens behov og strategi.

Gymnasiets og HF’s formål er at give jer elever og kursister et solidt fagligt fundament og samtidig give jer et rum, hvor I kan udvikle jer som mennesker og blive parate til at studere.

Det kan gymnasiet og HF blandt andet gøre ved at udfordre jer og give jer gode arbejdsvaner, som I kan bruge i jeres videre uddannelse. Elevernes læring og udvikling er centrum og målet for det arbejde, vi udfører på skolen.

Det skal vi have os for øje, når vi i de næste måneder sætter skolens visioner og strategi på dagsordenen. I det forløb skal hele skolen på banen – både lærere, ledelse og elever.

Som en naturlig forlængelse af disse tanker, har jeg også taget initiativ til, at der kommer en mere direkte elevindflydelse i vores hverdag ved at oprette Fælles Forum, hvor elever, lærere og ledelse sammen kan diskutere emner, der har indflydelse på elever-nes og lærernes hverdag og arbejde. Et vigtigt emne, som jeg håber, at Fælles Forum kan komme med et konstruktivt udspil til, er at sikre god trivsel blandt jer elever, heriblandt at finde nye måder at modtage vores nye elever og få dem til at føle sig velkomne.

Mikkjal HelmsdalRektor

Gensyn med VGT og SpringpeterFredag den 23. august mødtes ikke færre end 41 VGT-studenter anno 1963. 50-års jubilarerne begyndte jubilæet på VGT og fik en rundvisning, et glas og mange glade gensyn.

Blandt jubila-rerne var også Finn Birkholm-Clausen (i spraglet skjorte), der havde medbragt et skilt med ordlyden: ”Her badede jeg”. Skiltet referede til, at han i sin VGT-tid havde fulgt sin indskydelse til at bade sammen med ’Springpeter’ i skolegårdens springvand. Med forfølgelsen af indskydelsen fulgte dog også en hjemsendelse til overvejelse af passende opførsel. Badegæsten blev dog taget til nåde og kunne afslutte sin eksamen sammen med kammeraterne i som-meren 1963.

VGT modtager hvert år mange jubilarer efter 25, 30, 40 eller 50 år. Jubilarerne vil gerne gense hinanden, men også skolen, der for mange var rammen om to eller tre betydningsfulde ung-domsår.

Og mens 50-års jubilarerne faldt i snak i skolegården, faldt nye VGT-elever i staver over synet: ”Er det os om godt 50 år...?”

VGT’s nye rektor Mikkjal Helmsdal lytter. Taler roligt. Tager sig tid.

Ind imellem åbner ansigtet sig i rare smil. Som havet i magsvejr spejler solen i små krusninger.

Han er færing. Eller som han siger:

”Min mor er færing. Min far var 3. generations dansker. Min oldefar kom til Færøerne fra Danmark.”

Oldefaderen oprettede Fær-øernes første mejeri, som siden Mikkjal Helmsdals bedstefar, far og bror blev direktør for.

Selv skulle han ikke den vej.”Det lå aldrig i kortene.” kon-

staterer Mikkjal Helmsdal.Det gjorde litteraturen og

teatret derimod.”Min far var meget inte-

resseret i litteratur. Han var altlæsende. Så jeg er vokset op i et hjem med bøger. Mange bøger.

Jeg har også altid været fascineret af teater. Der var ikke noget professionelt teater på Færøerne, da jeg var dreng, men der var et meget ambi-tiøst amatørteater, som spil-lede moderne drama.”

Og så var der naturen. ”På Færøerne er naturen me-

get tæt på. I realskolen havde vi klasselokale lige ud til

fjorden og det åbne Atlanter-hav. Vi kunne altid se, hvordan havet teede sig og forandrede sig. Især om vinteren. Vi var også en flok drenge, der var spejdere og tog på teltlejre og vandreture op i de færø-ske fjelde,” fortæller Mikkjal Helmsdal.

Teater begyndte Mikkjal Helmsdal selv at prøve kræfter med, da han var 11-12 år. Interessen fulgte med da han tog til USA som udvekslings-student og til sin egen over-raskelse fik tildelt en hoved-rolle i en klassisk amerikansk dramakommedie på sin meget teaterambitiøse highschool. Da han blev opfordret til at gå skuespillervejen, forfulgte han både den og lysten og uddan-nede sig i Sverige og Danmark og spillede efterfølgende tea-ter professionelt på Færøerne.

”Men jeg måtte erkende, at mit samlede register ikke var bredt nok til en karriere som skuespiller,” siger han uden synlig fortrydelse.

I stedet læste han dramatur-gi og nordisk sprog og littera-tur ved Aarhus Universitet. Og i stedet for en rolle på scenen tog han efter endt uddannelse rollen som administrator og producent for den professio-nelle teatergruppe Gríma, der

i 1980’erne og 90’erne var det eneste professionelle teater på Færøerne.

Derfra gik det til Ålands-øerne som chef for Nordens Institut, der skabte og formid-lede kultur mellem Åland og det øvrige Norden.

Efter Ålandsøerne blev Mikkjal Helsmdal direktør for Færøernes TV, inden han kom til Færøernes Gymnasium i Torshavn, hvor han har været rektor de seneste seks år.

Udkant og kultur har været med hele vejen.

Hvad er det kunsten kan?”Jeg har for det meste boet

i områder, som man kan betegne som udkant. Og det er utrolig berigende at få ind-draget kulturen i hverdagen. Det lidt særlige løfter.

Et områdes synlighed bliver også meget større gennem kulturen.”

Vil du også engagere dig her i det lokale kulturliv?

”Ja, det kunne jeg godt tænke mig. Når jeg lærer området lidt bedre at kende, vil jeg gerne engagere mig i at få noget op at stå. Malene, min kæreste, og jeg synes f.eks. det kunne være spændende at få gang i en læseklub, hvor man

læser månedens bog, og f.eks. fik læst nogle af litteraturens klassikere i løbet af en vinter.

Nu glæder jeg mig til, at vi her på VGT i oktober skal læg-ge rammer til Benny Andersen og Poul Dissings jubilæums-koncert med Svantes Viser.”

Nu har du været på VGT en god måneds tid. Hvad ser du?

”Jeg ser en skole med meget gode ressourcer. Både økono-misk og personalemæssigt. Der er mange ting, der kan lade sig gøre her for at hjælpe eleverne igennem, f.eks. studieværkste-det.

Jeg ser også en organisation, som måske har været lidt i en venteposition. Der er meget latent positiv energi. Det, synes jeg, er interessant og inspire-rende.

Det er også meget brugbart i forhold til den opgave, vi har, hvor vi i den kommende tid skal forny skolens visioner.

Det er en proces, vi skal i gang med, og jeg forventer - trods faren for at det lyder som en floskel – at vi udvikler en vision og en strategi, hvor eleven er i centrum.

Jeg ser også, at der er et potentiale til at ombygge lokalerne, så det daglige miljø

Rektor Mikkjal Helmsdal sætter stor pris på kunst, og han glæder sig over at færdes på VGT, hvor kunsten har en stor plads. Her er han foran et af Ane Henriksens billedtæpper i festsalen.

Fjeld og fjorde, litteratur og teater. VGT’s nye rektor Mikkjal Helmsdal har levet et liv tæt på natur og præget af kultur. Nu er han klar til at arbejde for VGT og Vestjylland.

4

udkant& kultur

5

bliver endnu bedre. Vi skal have hele skolens indretning tænkt i en sammenhæng.”

Når du ser frem, ser du så nogle pejlemærker for VGT?

”Nu vil jeg ikke foregribe den proces, vi skal i gang med. Men jeg har nogle tanker om, hvad der kan styrke VGT.

F.eks. kan jeg forestille mig et større internationalt samarbejde. Vi vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal konkretisere, hvordan vi skal gribe det an.

Det er i høj grad en øjen-åbner med et internationalt fagligt samarbejde. Både elever og lærere kan få nye vinkler på et område på en anden måde end ved blot at læse om det.

Og man behøver ikke nødvendigvis at rejse til den anden side af kloden for at se noget, der er anderledes end vores eget. Hvis man rejser til Sydeuropa eller bare til Norge eller Sverige, så vil man også opleve en markant forskel i den faglige og pædagogiske kultur, som gør, at man kan få noget frugtbart ud af at mødes.

Det nordiske samarbejde har altid fascineret mig. Jeg har mange gange set, at delta-gere i et nordisk samarbejde oplever, at både lighederne og forskellene er meget større end man troede, og at der er meget at gå på opdagelse i i hinandens kulturer.

Jeg vil også gerne støtte og måske styrke VGT’s tradition for musicals. Der hvor jeg kommer fra, producerede vi musicals, hvor elever arbejdede sammen med professionelle instruktører og koreografer. Det gjorde det attraktivt at være med, og der var altid 150 til audition. Stykkerne var en stor begivenhed i hele lokal-samfundet og blev spillet for 5000-6000 tilskuere. ”

Har du nogle mål for VGT?”VGT er en skole med et

godt renomme. Det vil jeg selvfølgelig gerne bevare. Og sammen med personalet vil jeg sætte gang i en udvikling, så skolen kan tiltrække både elever og lærere. De to ting hænger nøje sammen. Hvis VGT skal være en god skole, som de unge i lokalområdet vil

vælge at gå på, skal det også være en spændende arbejds-plads, som kan tiltrække gode lærerkræfter.

Du virker så rolig og lytten-de. Er det din ledelsesstil?

”Det er min ledelsesstil først at samle oplysninger og få et billede af, hvilke ressourcer vi har at gøre med. Det kan sam-menlignes med at være fod-boldtræner. Man skal udvikle sin egen spillestil, men man må gøre det ud fra de spillere man har.”

Har du også det, der skal til, når den endelige kurs skal lægges?

”Ja, det synes jeg helt klart! Jeg er ikke bange for at pege i en bestemt retning, når det kommer dertil.

Men jeg er heldigvis kommet så langt i min lederkarriere, at jeg ikke længere løber langt foran for så at vende mig om og opdage, at organisationen er langt bag mig og slet ikke er kommet med ,” siger han og smiler afvæbnende. Igen.

om mikkjal helmsdal

Alder: 49 år

Familie: Bor sammen med sin forlovede Malene Teilmann Aalund. Han har to døtre på 15 og 20 år fra et tidligere ægteskab.

Indtil august 2013 rektor på Færøernes Gymnasium og HF i Torshavn.

Har tidligere været direktør for Færøernes TV og direktør for Nordens Institut på Åland.

Har undervist i gymnasiet i dramatik og erhvervsøkonomi.

Har på universitetsniveau undervist i dramapædagogik og i litterær analyse af dramatiske tekster

Løber gerne et til to maraton om året, ”og jeg holder meget af at gå i naturen her omkring.”

Læser netop nu: Don Quixote af Cervantes. ”Den er fra 1605 og 1615. Den er meget morsom. Og nu forstår jeg pludselig alle de spanske romaner, jeg hidtil har læst. Det er alle spanske romaners moder.” Læser også Christopher Mar-low’s drama Tamburlain the Great (1588).

6

D E K A’ PÅ IKAIKA Ringkøbing/Skjern

Er en selvejende institution med en afdeling i Kolding

og en i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Har 26 elever. 11 af eleverne bor fast i akademiets nybyggede hus i tilknytning til Skjern Kulturcenter,

mens syv elever overnatter fra tirsdag til onsdag for at være klar til morgentræning kl. 7.

Eleverne betaler for at gå på IKA. Desuden yder Ringkøbing-Skjern Kommune, lokale virksomheder

og uddannelsesinstitutioner økonomisk støtte.

Samarbejder med Vestjysk Gymnasium Tarm, Ringkøbing Handelsskole & Handelsgymnasium,

Vestjydsk Handelsskole og Handelsgymnasium, Skjern, Ringkøbing Gymnasium og Det Kristne Gymnasium.

Tilbyder to linjer: Håndbold og ballet.

Slogan: IKA er stedet for dem, der har viljen til at ville lykkes.

Elever optages efter ansøgning og visitation.

Daglig leder er Flemming Pedersen.

IKA VGT’ereFra VGT går følgende elever også

på IKA Ringkøbing/Skjern:Christina Tønder, Loke Brasen,

Flemming S. Jensen, Line S. Hindhede, Sofie Høi, Maja Hindhede,

Marie S. Pedersen, Maria Opstrup og Oliver Ostersen

Derfor er VGT med”Vi har valgt at samarbejde med IKA, fordi det er en unik mulighed for unge sportstalenter. På VGT

og IKA kan de forfølge deres sportsambitioner samtidig med, at de sikrer sig en god ungdoms-

uddannelse. Vi mener, at det er et meget positivt tiltag, som også er med til at løfte vores område.

Det vil vi gerne støtte,” siger John Frederiksen, vicerektor på VGT.

John Frederiksen sidder desuden i IKA Ringkøbing/Skjerns bestyrelse.

7

Klokken er 8.30 onsdag morgen, og 1.x er i gang med at bøje latinske verber på VGT.

Næh, hov! Seks 1.x’ere bøjer i stedet knæene, løfter vægtstænger og træner håndboldfinter i Skjern Kulturcenter.

I alt ni VGT-elever er begyndt på det nye Idræts- og Kulturakademi, IKA, hvor de kan kombinere intensiv håndboldre-lateret træning med deres ungdomsud-dannelse.

Maria Opstrup og Oliver Ostersen er blandt IKA-VGT’erne. De spiller begge håndbold. De er gode til det. Og de vil gerne være endnu bedre.

Hvorfor har I valgt IKA?Oliver: ”På IKA handler det om per-

sonlig udvikling. Det er ikke træning for et elitehold, og da jeg blev opfordret til det, sagde jeg ja.”

Maria: ”Jeg kunne også have valgt Ringkøbing Elite, men valgte IKA, netop fordi IKA har meget fokus på den per-sonlige udvikling.”

Oliver: ”Det handler om, at det er mig,

der skal blive bedre. Og på IKA optager de også elever, som man tror på, har mulighed for at udvikle sig.”

Skole over sportenTræningen på IKA er både fysisk, men-

tal og teknisk. Onsdag er der træning både morgen

og eftermiddag. Fredag er der træning om eftermiddagen. Det betyder, at IKA-eleverne lovligt er fraværende i en del undervisningstimer på gymnasiet.

”I de fleste fag skal vi selv sørge for at følge med. Men i latin f.eks. får vi nogle ekstra timer på et andet tidspunkt, fordi vi bare selv kan kaste os over et nyt sprog,” siger Maria og Oliver.

De to IKA-VGT’ere fortæller, at deres trænere på IKA understreger, at skolear-bejdet altid går foran sporten.”Hvis vi har for meget fravær eller ikke får afleveret vores opgaver, så er det træningen, der bliver skåret i!”

UdfordringerMaria og Oliver er begge kommet

godt i gang med skole og sport. For-uden træningen på IKA spiller de også i klub, Oliver i Skjern Håndbold og Maria i Tarm/Foersom.

De træner seks dage om ugen! Og om føje tid begynder håndboldturneringen og lægger beslag på endnu flere af ugens timer.

Man aner, at de begge er spændt på de kommende måneder.

”Vi har ikke så mange lektier endnu, og jeg tror, det bliver en udfordring at få det til at fungere. Men vi arbejder jo også med mentaltræning, og det er en del af IKA at lære at tackle det,” siger Maria, mens Oliver konstaterer:

”Jeg kan godt blive lidt stresset. Man kan ikke bare komme hjem og slappe af efter skole. Der er jo altid lige en træ-ning lidt senere.”

Drømmer I om at spille håndbold på højeste niveau?

Oliver: ”Det gør man vel. Men nu må vi se…”

Maria: ”Det kunne jo være sjovt...”

D E K A’ PÅ IKA

Det begyndte med en livlig fantasi og en kinabog. Nu er Stine Thyge-sen med i Projekt Forfatterspirer, et drivhus for dem, der vil vokse som skribenter.

VGT og gymnasierne i Ring-købing og Lemvig har netop plantet projekt Forfatterspirer, hvor en håndfuld elever i lø-bet af et halvt år skal arbejde med deres tekster og talent.

Alt sammen bliver det til en fælles udgivelse i januar.

Forfatterspirerne får under-vejs besøg af elever fra Forfat-terskolen, de får besøg af forfatter Christian Jungersen, de får konstruktiv kritik - og så skal de naturligvis skrive, skrive og skrive.

Skrivetalenterne mødtes første gang i Lemvig og tog til Bovbjerg Fyr blandt andet til

”walk & talk”.

Stine Thygesen er én af spirerne fra VGT, og hun er foreløbig rigtig godt tilfreds.

”Der var bare fokus hele ti-den. Og det var overraskende hyggeligt. Faktisk er jeg noget genert, og jeg var spændt på om vi ville åbne os om vores tekster. Men folk ville det bare. Det var meget inspire-rende,” siger Stine Thygesen.

Hvorfor søgte du om at komme med i projektet?

”Først tænkte jeg, at det vist ikke var noget for mig. Jeg og en veninde snakkede om det, og så blev jeg ret bidt af det.

Jeg har altid elsket at skrive. Og jeg har altid fået at vide, til forældremøder og den slags, at jeg havde en livlig fantasi, og at jeg skulle se at blive forfatter.

Jeg vil rigtig gerne være journalist, så jeg så nogle fordele ved at være med.”

Hvilke fordele er der?”Træning, f.eks. Nu hvor

jeg går i gymnasiet, får jeg ikke skrevet så meget, fordi

tiden ofte går med dét, der skal afleveres,” svarer Stine Thygesen.

Hun har tidligere skrevet meget. Og selv om hun har en livlig fantasi, skriver hun realistisk.

”Jeg har haft en kinabog, hvor jeg har skrevet små historier. Jeg kan godt lide at skrive noveller. Jeg bruger det jeg selv oplever og sætter det ind i en fiktiv ramme. Men personerne er realistiske,” fortæller Stine Thygesen.

Drømmer du om at blive forfatter?

”Ja, men det må gerne være i forbindelse med journalist-faget.”

I oplægget til projekt For-fatterspirer står der, at man skal have noget på hjerte. Har du det?

”Ja, jeg har noget på hjerte. Det var meget specielt, da vi skulle skrive den første tekst. Jeg havde virkelig noget på hjerte, men jeg havde ikke en ide til, hvordan det skulle skrives. Men pludselig, mens

jeg hørte noget musik, viste billedet sig af, hvordan det skulle være.

Jeg har oplevet nogle svære ting, og jeg vil gerne ud med noget af det ved at skrive,” siger Stine Thygesen.

Direkte kilde til skriveglædeDansklærer Tonie Ravn er VGT’s tovholder på projektet, og hun er ikke i tvivl om pro-jektets værdi.

”Det er rigtig godt at styrke en humanistisk talentudvik-ling. Vi har jo talenterne,” siger hun og fortsætter:

”Forfatterspire-projektet er en direkte kilde til skriveglæ-den. I den daglige under-visning bliver mange måske hæmmet af, at de skal skrive i en bestemt genre og af, at vi sidder med vores røde ret-tepen.

Her kan de bare skrive løs. Og de får masser af konstruk-tiv kritik fra hinanden, fra lærerne, men også fra både nye og kendte forfattere og litteraturkritikere.” siger Tonie Ravn.

kinabog og en livlig fantasi

forfatterspire voksede ud af

Stine Thygesen har altid skrevet og fået at vide, at hun havde en livlig fantasi. Nu satser hun på at træne talentet i Projekt Forfatterspirer.

8

’ Forfatterspire-projektet er en direkte kilde til skriveglæde [...] Her kan de bare skrive løs. Tonie Ravn, dansklærer

PROJEKTETForfatterspirer er et talentudviklingsprojekt, et samarbejde mel-lem VGT, Ringkøbing Gymnasium og Lemvig gymnasiium.

Projektet er for dem:

l Der skriver digte, noveller eller har en ide til en roman.

l Der skriver, fordi de ikke kan lade være.

l Der har noget at fortælle.

l Der har noget på hjerte.

Deltagerne har søgt om at være med.

I alt deltager 15 i pro-jektet. Fem af dem er fra VGT.

9

De gik ind i majsmarken, der lå ved siden af grusstien. Planterne var høje og mange det perfekte gem-mested. Det var fugtigt derinde. Dråberne fra den faldne regn, der tidligere var faldet, fyldte hulen med en fugtig og tæt luft. De hvide klitro-ser dækkede den fugtige jordbund, de var åbne og udfoldede som en fugls vinger, der breder sig ud.

De stoppede midt inde i marken. De grønne majsplanter omringede dem. De stod tæt og så på hin-anden. Kunne mærke hinandens åndedræt.

Han så på hende. Hun havde en hvid kjole på, der gik hende til knæerne. Hendes lange, mørke hår var sat op. Han lagde for første gang mærke til hendes blå øjne, der stirrede på hans. Det var som at se ind i en an-den verden. De blå øjne lignede en

strøm, der samlede sig og snurrede rundt og rundt, som en hvirvelstrøm i havet. Der var en vis dybde i dem, og han forsikrede sig selv i sit stille sind, at man ville blive ved at kunne opdage nye ting derinde. Han så på hende med nye øjne, havde aldrig set en pige sådan før.

”Du er smuk”, sagde han pludselig og brød tavsheden. Han reflektere-de kort over, hvad han netop havde sagt smuk. .. Det havde han aldrig prøvet at sige før og blev nervøs over, hvordan hendes reaktion ville være. Hun smilede et forsigtigt smil tilbage til ham. Det var ikke længere det barnlige smil, han plejede at se, når de legede - det var helt nyt.

Uddrag af novelle skrevet af Stine Thygesen

Svante, Poul og Benny fejrer 40 års vise-jubilæum på VGT”Det er da noget særligt,” siger Poul Dissing.

Den allerførste gang, Benny Andersen og Poul Dissing præsenterede Svantes viser, var på Tarm Bibliotek i 1973.

Nu 40 år efter vender Svante, Poul og Benny samt to musikere tilbage til Tarm og giver jubilæumskoncert på VGT torsdag den 24. oktober kl. 20.

Men Poul Dissing, hvordan er det at vende tilbage til Tarm med Svantes viser.

”Det er da ganske særligt, og det er da meget skægt, at Tarm Bibliotek var det første sted, hvor vi forsøgte at synge Svantes viser. Men vi har jo været her i mellemtiden, både på gymnasiet, på biblioteket og til festivaler,” svarer Poul Dissing med venlig og omhyg-gelig diktion over mobilen.

Troubadouren fortæller, at han og Benny Andersen ingen planer havde om at udgive en plade, det kom først en lille tid senere.

Forud var gået flere år, hvor Poul Dissing havde bedt Benny Andersen om at skrive nogle sange, som han kunne synge.

”Jeg fik mange invitationer, men jeg manglede et reper-toire, så jeg plagede ham lidt. Det ville han gerne, men så skulle han noget andet. Så en

dag i 1971 eller 1972 fik jeg tilsendt Svantes Viser. Og det var jo fantastisk med alle disse sange. Men det kom ikke så belejligt.

Jeg havde lavet en plade med Laust Bengtson i 1969, og nu var jeg ved at arbejde på Mor Danmark. Det var jo lige før, vi skulle stemme om at være med i Fællesmarkedet. Så jeg sagde faktisk nej til Benny. Jeg sagde, at det var nogle fantastiske viser, og jeg foreslog ham, at han skulle finde en anden til at synge dem.

Men Benny sagde: ’Så lad os vente’.

Der gik et halvt års tid mere. Benny fik en del invitationer til at kommer rundt på bibliote-ker, og han ringede igen og

spurgte, om jeg ville med til Tarm.

I mellemtiden var vi blevet meldt ind i Fællesmarkedet, for mine sange havde ikke virket.

Så jeg sagde OK, og da vi kom hjem fra den første tur, fortsatte samarbejdet.”

Hvordan har det været at rejse med Svante i 40 år?

”Det har vi jo heller ikke! De første år rejste vi med Svante, men vi har også lavet Oven visse vande, Hymner og ukrudt, Over adskillige græn-ser og I al slags vejr. Vi har også sunget Rosalina.

Vi har lavet en masse både som duo og kvartet. Bassist Jens Jefsen har været med i mange år, han kommer også

med til Tarm sammen med Morten Lund på trommer.

Det har været skønt, og vi har altid haft et par Svantevi-ser med. Én af dem er Svantes lykkelige dag.

Kan du huske den første gang i Tarm?

”Ja, jeg kan godt svagt erindre det. Jeg kendte ikke sangene så godt. Men Benny spillede. Og han spiller jo fremragende,” siger Poul Dis-sing.

Giv Svante en skulpturJens Allan Mose, musiklærer

på VGT, er glad for, at VGT er medarrangør af jubilæums-koncerten.

”Ja, jeg er meget glad for, at det er blevet til noget. Det er så specielt, og Tarm kan være stolt af, at det var her, det begyndte.

Mange af Svantes viser har fundet plads i Højskolesang-bogen - og er blevet dér.

Jeg synes, Tarm skulle have en statue af Svante. Det skal være en i kobber. En der er langtidsholdbar. Lige som Svantes viser,” siger Jens Allan Mose med lige dele munter-hed og alvor.

Billetter kan købes på Ring-købing-Skjern Bibliotekerne.

Benny Andersen og Poul Dis-sing. ”Da jeg i sin tid begyndte at synge, var der nogle, der blev glade. Andre blev vanvittige,” siger Poul Dissing.

’ Jeg synes, Tarm skulle have en statue af Svante. Det skal være en i kobber. En der er langtidsholdbar. Lige som Svantes viser.

Jens Allan Mose, musiklærer

juhuuu - så opfører VGT igen en musical Så er chancen her igen. Alle der har lyst til at være del af et udfordrende, sjovt og musikalsk projekt og fedt fællesskab, får muligheden, når VGT igen kaster sig ud i en musical.

Denne gang er det ”Glee - the musical”, der er baseret på TV-serien af samme navn. Musicalen består af fantastisk musik med solister, kor og band, enestående skuespil, og fremragende dans.

Det hele foregår på tværs at klasser og årgange.

”Vi håber virkelig at få gang i alle de store dramatiske og musi-kalske talenter på skolen. Der vil blive dannet hold til varetagelse af forskellige dele af projektet: solister, kor, band, skuespil, dans, teknik, scene,” siger musiklærer Jens Allan Mose

Musicalen skal opføres med offentlige forestillinger og sko-leforestillinger i uge 5 eller 6. Musiklærerne vil orientere om projektet ved førstkommende fællessamling.10

Nyt forum for elever, lærere og ledelse skal sikre, at det er godt at gå på VGT. Elevtrivsel, undervisning, fester, studievejledning, gode ideer eller nye aktiviteter. Emnerne for VGT’s nye Fælles Forum kan være mange og variere efter behov.

”Fælles Forum skal være med til at sikre, at elever og kursister trives fagligt og so-cialt på VGT. Det kræver, at vi til stadighed skaber nyt eller justerer på de ting, der udgør vores hverdag.

I Fælles Forum kan elever/kursister, lærere og ledelse i fællesskab netop finde de områder, som vi skal have fo-kus på for at gøre VGT endnu bedre,” siger rektor Mikkjal Helmsdal.

Det er tanken, at Fælles Forum skal være bindeled mellem VGT’s elever/kursister, lærerne og ledelsen. Det nye forum skal mødes fast en gang om måneden. Elevråds-formanden er født medlem, mens elevrådet vælger yder-ligere tre elevrådsmedlem-mer, som skal deltage i Fælles Forum.

”Nu da der opstod et behov for at tage en diskussion om, hvordan vi behandler hinan-den, så alle trives, også dem, der lige er begyndt på skolen, så savnede jeg et forum, hvor

det var naturligt at tage den diskussion op.

På mit tidligere gymnasium havde vi et vel fungerende fælles forum for elever, lærere og ledelse, som vi som skole havde meget stor nytte af,” siger Mikkjal Helmsdal.

Ja tak fra elevrådetDet nye tiltag bliver positivt

modtaget af VGT’s elevråds-

formand Søren Stubkjær Pedersen.

”Det er en god måde at skabe mere direkte kontakt mellem elever/kursister og ledelsen. Indtil nu har jeg som elevrådsformand talt med rektor og været med i bestyrelsen, men i Fælles Fo-rum bliver kontakten meget bredere og bedre,” siger elev-rådsformanden og tilføjer:

”Vi hilser det altid velkom-ment, når vi får en mulighed for mere indflydelse.”

Nye traditionerBaggrunden for det nye

Fælles Forum er blandt andet, at nogle traditioner slides og trænger til fornyelse.

”Vi vil f.eks. gerne arbejde med vores fødselsdags-fest, så det virkelig bliver en fornøjelse for alle. Vi har desværre oplevet, at nogle har følt sig gået for nær af det traditionelle show, som afgangseleverne står bag på VGT’s fødselsdag. Det tager vi hånd om, og vi vil sammen med eleverne finde nye må-der, hvor særlige dage som fødselsdag og sidste skoledag bliver positive højdepunkter,” siger Mikkjal Helmsdal.

Elevdemokrati i praksisDe pædagogiske ledere

Anne-Mette Thorøe og Hen-rik Fogde får også plads i det fælles forum, og de har store forventninger til det, fordi ledelse og lærere skal mødes med elever og kursister om helt konkrete opgaver.

”Jeg er overbevist om, at vi også i endnu højere grad får et reelt billede af, hvad der rører sig blandt elever og kur-sister. Det er elevdemokrati i praksis.

Og i sidste ende handler det om, at vi sammen skal sikre, at det er godt at gå på VGT,” siger Henrik Fogde.

fælles forumtil fælles bedste

Rektor Mikkjal Helmsdal tror på, at et fælles forum mellem elever/kur-sister, lærere og elever styrker trivslen på VGT, fordi der hele tiden vil være fokus på, hvor der er behov for nye tiltag eller justeringer. Elevrådformand Søren Stubkjær Pedersen er glad for initiativet. ”Vi hilser det altid velkomment, når vi får en mulighed for mere indfly-delse,” siger han.

’ I sidste ende handler det om, at vi sammen skal sikre, at det er godt at gå på VGT. Henrik Fogde, pædagogisk leder

’ Fælles Forum skal være med til at sikre, at elever og kursister trives fagligt og socialt på VGT.

Mikkjal Helmsdal, rektor

11

MateMatikpå flere

niveauerAlle 1. HF.’ere skal til samme eksamen. Men derfor kan man godt under-vise på forskellige niveauer. Til stor glæde for alle.

”Matematik er umuligt.””Ligninger er lukket land.””Hvis det bare var tal, men når der også begynder at være bogstaver, så står jeg af.”

En del kursister på HF står af matematikken, inden de overhovedet er kommet godt ombord i den.

Det har VGT taget konse-kvensen af. Nu bliver alle 1.

HF’ere delt i tre niveauer, og får matematikundervisning, der matcher deres kunnen.

”Når vi har niveaudelt undervisningen, betyder det, at vi meget bedre kan tilpasse den. Alle kursisterne har ma-tematik på C-niveau, og til sommer skal de til den samme

eksamen. Men der er forskel på, om man satser på at bestå, få et 4-tal eller går efter 10 eller 12,” siger matematiklærer Mette Lundegaard.

Flere tør være medMette Lundegaard under-

viser det mellemste hold, og hun oplever, at det er en stor styrke, at kuristerne ligger på samme niveau.

”Det betyder, at de, der

aldrig turde sige noget før, nu kommer frem og deltager i undervisningen. Det betyder også, at der ikke er nogen, der kommer til at kede sig, når der er behov for at gentage eller gå frem i et roligt tempo,” siger hun.

Test, karakter og ønskeKursisterne blev inddelt ved

skoleårets start. ”Der var tre ting, som

afgjorde, hvilket niveau en kursist skulle på. De skulle gennem en test, de skulle selv vurdere, hvor de hører hjemme, og endelig kiggede vi også på deres karakterer fra folkeskolen, inden vi foretog den endelige niveaudeling,” fortæller Mette Lundegaard.

Matematiklærer Mette Lundegaard har det selv sådan, at ”matema-tik er en fest!” Men hun har stor forståelse for, at nogle oplever det som en lukket fest. Derfor er hun glad for at give kursister en mu-lighed for at få en ny matematisk oplevelse.

Nu glæder jeg mig Sara Nielsen har Inger Christensen på niveau 1.

”Jeg valgte selv niveau 1, for matematik har aldrig været mig. Men nu glæder jeg mig faktisk til, at jeg skal have matematik.

Vi er mange i klassen, der har meget nemt ved at glemme det, vi lærer, så nu laver vi f.eks. nogle hukommelses-øvelser. Det er rigtig godt.

I dag begyndte vi timen med at tage nogle dybe indåndinger, så vi var helt fokuserede, da vi gik i gang.

Vi lærer det samme som på niveau 2, men vi går nok lidt langsommere frem.

Nu er mit mål, at jeg i hvert fald vil have 4.”

Alle er medSabrina Krogshede har Mette Lundegaard på niveau 2.

”Det gode er, at vi tager det stille og roligt, og når vi arbejder i grupper er vi mere lige. Det betyder, at man også selv kommer frem.

Jeg tror, at nogle bare er rigtig gode til ma-tematik, og så er der sådan nogle som mig. Jeg kan nemt blive forvirret, men når jeg får en god introduktion, kan jeg godt.

Og jeg vælger i hvert fald matematik til næste år. Det er vigtigt at holde det ved lige.”

Helt vildt godtFrida Kirstine Pedersen har Jens Axel Søgaard på niveau 3.

”Jeg tænkte, at jeg lå på middel, men testen viste, at jeg ligger i den gode ende.

Jeg synes, det er helt vildt godt, at vi er delt i niveauer. Det giver meget, og vi lærer noget mere. Og når vi arbejder i grupper, bidrager vi alle. Hvis én ikke ved noget, så kan en anden.

Det er også en udfordring at være med på det høje niveau. Men jeg synes, Jens Axel er god til at lægge det på på et niveau, så vi kan forstå det, selv om det er svært.”