20 aars forsknings i verdensklasse

20

1819

1716

DanmarksGrundforskningsfond

årsforskning iverdensklasse

Danmarks Grundforskningsfond har tre overordnede kerneværdier:

Excellence er et begreb, der skal gennemstrømme hele organisationen.

Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor er det fondens filosofi, at centerlederne skal have betydelig frihed til at forvalte de storeog fleksible bevillinger, de har til deres rådighed.

Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren. Det er helt afgørende, at forskningsmiljøerne har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender.

exc

elle

nc

eti

llid

g

enn

emsi

gti

gh

ed


20 årsforskning iverdensklasse

Forord ved Klaus Bock og Thomas Sinkjær

De første skridt af Peder Olesen Larsen

En ny tid indvarsles af Jens Oddershede

Tillykke til Danmark og til fonden af Lars B. Goldschmidt

Forskning för vetenskapliga genombrott af Gunnar Öquist

Fondens formue og finansieringsgrundlag

Centers of Excellence – plads til visioner

Forskning der gør en forskel

De har løftet biokemien ind i en ny epoke

Centers of Excellence - for og på tværs af alle

Respekt og ydmyghed

Selvet i centrum

Brændende engagement i indlandsis og klima

Forskeruddannelse – en investering i fremtiden

Muskeltroldmanden og hans mange lærlinge

Kommercialisering og anvendelse

Nyskabelser kommer af faglig frihed og vovemod

Internationalisering giver udsyn og adgang

Samarbejde på tværs af landegrænser

Internationalisering er et ”must”

6

10

12

14

16

20

22

30

32

34

36

40

44

46

48

50

52

54

56

58

indhold

forord

I år er det 20 år siden, at et fremsynet Folketing og regering oprettede Danmarks Grundforsknings-fond og dermed gav dansk forskning en fantastisk gave, der indtil nu har ført til støtte af fremragen-de forskning for over fem milliarder kroner.

Ved denne lejlighed ser vi tilbage på, hvilken forskel 20 år med Danmarks Grundforskningsfond har gjort, hvilke værdier fonden hviler på og nogle af de resultater, den har været med til at skabe.

Vi har bedt en række personer om at levere et bidrag til publikationen, hvor de enten giver udtryk for deres syn på fonden, eller som Peder Olesen Larsen, fondens første formand og direktør, fortæller historien om fondens tilblivelse og de grundlæggende principper, en visionær bestyrelse lagde alle-rede fra starten. Jens Oddershede, der fra universitetsverden har haft lejlighed til at følge fondens virke gennem alle årene, giver sit syn på, hvilken forskel fonden har gjort. Lars Goldschmidt fra Dansk Industri reflekterer over den rolle, han ser, fonden spiller i det forskningsfinansierende land-skab. Endelig har vi også bedt en af ’vore egne’, bestyrelsesmedlem Gunnar Öquist, om at vurdere hvordan man bedst støtter gennembrudsforskning.

Som nuværende direktør og bestyrelsesformand er vi imponerede, når vi kigger tilbage på fondens resultater. Vi står på skuldrene af tidligere be-styrelsers kloge valg, både hvad angår den forskning, de har støttet og i forhold til de spor, de har lagt fra begyndelsen. Det gælder de helt over-ordnede principper og værdier om at støtte fremragende forskning med store, langsigtede og fleksible bevillinger. Om at skabe optimale rammer og forskningsmiljøer på tværs af fag og generationer i samspil med forskere i og fra hele verden. Men først og fremmest handler det om at turde støtte også den uforudsigelige forskning, der er med til at levere morgendagens gennembrud.

SIDE 6–7

Vi er stolte af de principper om tillid, gennemsigtighed og excellence, der kendetegner fondens an-søgningsbehandling. En bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond kan have en enorm indflydelse både på den enkeltes karriere, men også på et helt forskningsområdes udvikling. Derfor er det afgø-rende, at der kan fæstes lid til fondens procedurer. Vi har valgt en model, der bygger på en meget høj grad af transparens og åbenhed. I en international sammenhæng er det enestående, og vi håber, at fonden med tiden også vil blive en international rollemodel på dette område.

Det kræver visioner og mod at forfølge nyskabende ideer, der kan føre til videnskabelige gennem-brud. Det kræver stort mod af de forskere, der skal gå ad nye veje, og det kræver en høj grad af tillid fra de fonde, der skal turde finansiere den uforudsigelige forskning. Men det er helt afgørende at kunne udvise et sådant mod. Det er de store visioner og nye gennembrud, der bringer videnskaben og verden videre og leverer det grundlag, som fremtidige opdagelser og teknologier skal tage afsæt i. Det er imidlertid ikke alene for at kunne høste langt ude i fremtiden, at der skal investeres. Allere-de inden for centrenes bevillingsperioder ser fonden resultater, der gør en forskel både for viden-skaben og for måden, vi lever og tænker på.På siderne 32-59 er der med historier fra en række forskellige centre givet eksempler herpå. I det hele taget er det tydeligt, at centrene sætter nogle solide spor og er med til at synligøre dansk forskning. Således stammer hele 20 pct. af alle danske bidrag i tidsskrifterne Science og Nature fra DG-centre, og der stod også DG-centre bag hver sjette patentansøgning i 2010. Det er udtryk for, at Danmarks Grundforskningsfond med sin Centers of Excellence strategi har udviklet et virkemid-del, der virker og gør en forskel. Det er vores håb, at fonden kan blive ved med at spille en afgørende rolle i det danske forskningsfinansierende system også de næste 20 år.

det kræver både visioner og mod at forfølge den uforudsigelige forskning. det kræver det af forskerne, af fonden og af de politikere, der skaber rammerne for fondens virke.

Thomas SinkjærDirektør i Danmarks Grundforskningsfond siden 2007Professor og tidl. leder af grundforskningscentret Center for Sansemotorisk Interaktion (SMI), Aalborg Universitet.Thomas Sinkjær bestrider en lang række tillidserhverv både i danske og udenlandske forskningsorganisationer mv. og har modtaget en række anerkendende priser for sin forskning.

Klaus BockBestyrelsesformand i Danmarks Grundforskningsfond siden 2004Professor og tidl. forskningsdirektør for Carlsberg A/S Klaus Bock spiller en nøglerolle i en lang række danske og internationale forskningsorganisationer og er bl.a. næstformand i Højteknologifonden og medlem af the Standing Selection Committee for den canadiske regerings Network of Centers of Excellence program.

fremragende forskning– et fundament for fremtiden

Fra venstre ses: Gunnar Öquist (Sverige), Birte Svensson (Danmark), Bo Ernø Honoré (USA), Klaus Bock (Danmark), Eivind Hiis Hauge (Norge), Kirsten Hastrup (Danmark), Mogens Nielsen (Danmark), Pirjo Nuutila (Finland), Jörn Thiede (Tyskland)

Klimaforandringer, energi- og fødevarekriser, store sygdomme og nye epidemier er bare nogle af de udfordringer, verden står over for i dag. Og fremtiden byder givetvis både på flere udfordringer, men også på nye svar og muligheder. Mange af disse svar og muligheder vil komme fra grundforskningen og sikkert også fra forskningsområder, man ikke kan forestille sig i dag. For at forberede sig bedst muligt på fremtidige behov, er det afgørende at have en markant finansieringsstreng, der muliggør grundlagsskabende forskning, og som vover at finansiere også den uforudsigelige forskning og de store ideer.

Det er fondens opfattelse, at samfundet kommer længst – også i forhold til de store udfordringer – hvis vi tør tro på, at gode forskere ikke har noget ønske om at spilde deres tid eller talent på noget ligegyldigt, men at de har et ønske om at bidrage med ny viden, der kan bringe verden videre.

forskningsideer skal være ambitiøse, originale og dristige. man skal have modet til at gå ad uprøvede veje også selv om nogle af disse viser sig at være blindgyder.

de førsteskridtAf Peder Olesen Larsen,Direktør og bestyrelsesformand for Danmarks Grundforskningsfond 1991-1998

den 6. juni 1991 blev loven om danmarks grundforskningsfond vedtaget i folketinget.

En lørdag eftermiddag i oktober 1990 blev jeg ringet op af Inge Thygesen, departementschef i Undervisnings-ministeriet og min foresatte. Inge Thygesen startede med at spørge, om jeg sad ned. Det gjorde jeg så ikke, men selvom jeg ikke fik en direkte ordre, tænkte jeg, at det nok var bedst at jeg satte mig ned.

Jeg fik så at vide, at der med Finansministeriets velsig-nelse skulle udarbejdes et lovforslag for en forsknings-fond med en kapital på 2 milliarder, og at lovforslaget passende kunne være færdigt i næste uge. Min første tanke var, at hvis der kom så mange penge til forsknin-gen, skulle de bruges fornuftigt. Min anden tanke var, at der var tale om en mistillidserklæring til universiteterne og forskningsrådene.

Finansministeriet frygtede, at hvis universiteterne fik pengene, ville de forsvinde uden spor, og at hvis forskningsrådene fik pengene, ville de blive smurt for tyndt ud.

Den 6. juni 1991 blev loven om Danmarks Grund- forskningsfond vedtaget i Folketinget med stemmer fra alle partier undtagen Fremskridtspartiet. Bestyrelsen blev udpeget en af de første dage i september 1991 De to milliarder blev overført til den nye fond den 15. oktober 1991. Søndag den 20. oktober blev det første bestyrelsesmøde holdt på Schæffergården i Gentofte, og en af de første dage i 1992 blev der indkaldt forslag fra forskningsverdenen.

Inden fristens udløb en af de første dage i maj modtog vi 350 5-siders forslag. Vi valgte at gå videre med ca. 60 forslag og bad om egentlige ansøgninger på op til 25 sider. Disse forslag blev sendt til fagfællebedømmelse hos forskere fra hele verden. Den faglige bedømmelse blev adskilt fra beslutningerne, som bestyrelsen alene havde ansvaret for, men bedømmelserne gjorde det muligt for alle bestyrelsesmedlemmer at deltage i diskussionen af alle forslag og tage selvstændig stilling.

SIDE 10–11

Peder Olesen Larsen

Tidl. professor i organisk kemi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Leder af Undervisningsministeriets forskningsdirektorat fra 1988-1991.

Danmarks Grundforskningsfonds første direktør og bestyrelsesformand i perioden 1991-98.

I maj 1993 valgte vi at gå videre med 23 forslag, og det første forskningscenter startede den 1. september 2003. Vi lagde fra starten vægt på aktiv opfølgning af bevillingerne og på forskeruddannelse og formidling.

Vi prøvede at holde bureaukratiet nede. Det fortæller de 5 og 25 sider om. Telefonen i fonden skulle tages senest anden gang, den ringede. Vi holdt administrationsudgif-terne langt under 3 pct., og deri var medtaget udgifterne til administrationen af fondens økonomi.

Hvis det er gået godt (og det skal jeg ikke bestemme), er der fire grunde dertil:• Enuafhængigbestyrelseudenandre”kasketter”.

Heraf to udlandsdanskere i bestyrelsen.• Bestyrelsesmedlemmer,somallehavdeintegritet,

engagement og viden om dansk forskning.• Ingenkvotetænkning.Ingenfagområdereller

institutioner skulle have en bestemt del af kagen.• Førstogfremmest:Enlangrækkefremragende

danske forskere.

VOrE GrunDLæGGEnDE PrinciPPEr Var:

• atdersketenogetidanskforskning,somikkeellersvilleværesket• atderskullegivesstorebevillinger• atmodtagerneafbevillingernebådeskulleværegodeforskereoggodeforskningsledere• atviskullebetaledetnødvendigebeløbtilatgennemføredenforskningsplan,sommodtagerne

forpligtede sig på• atderikkemåtteværedelfinansiering(nårtoellerfleregiverbevillingertildetsamme,erderen

tendens til, at ingen af parterne føler det nødvendigt at følge med i, hvordan det går)• atderskullegivesrammebevillingermedstordispositionsfrihed.

en ny tidindvarslesAf Jens Oddershede,Rektor ved Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet

Med dannelsen af Danmarks Grundforskningsfond for 20 år siden blev der indvarslet en ny tid i dansk forskningsfinansiering. Store bevillinger, fokus på forskningslederens merit, international bedømmelse af alle ansøgninger i sidste runde, forhandlinger med værtsinstitutionen og op til 10 års bevillingshorisont, hvis man slap igennem nåleøjet. Hver for sig kunne man godt finde enkelte af disse elementer i andre forskningsfinansieringsprogrammer for 20 år siden, men intet andet program, havde dem alle. Det ser anderledes ud i dag, takket være bl.a. den lære, vi har draget af de gode erfaringer med Danmarks Grundforskningsfond.

Også finansieringen af Danmarks Grundforsknings-fond var enestående. Salget af et statsligt selskab – Livsanstalten for Livsforsikring – gav det provenu, som i ubeskåret form gik til at fremme enestående grundforskning i Danmark. Det var en meget fremsynet handling, som man godt kunne gentage igen.

fagligt har danmarks grundforskningsfond betydet et løft til dansk forskning. det har væ-ret en gulerod for de bedste danske forskere, og det har også medvirket til at tiltrække gode udenlandske forskere til danmark, alt sam-men noget der har bidraget til det faktum, at dansk forskning målt på citationer per artikel hører til blandt de tre bedste i verden.

Indledningsvist var universitetsledelserne nok lidt afventende i forhold til dette nye instrument i forsk-ningsfinansieringen. Ville de store bevillinger skæv-vride institutionernes egne prioriteringer? Hvordan vil-le forskningslederne med en grundforskningsbevilling i ryggen agere i forhold til kolleger, som rådede over væsentlig færre midler? Efter en indledende proces, hvor vi alle skulle lære at agere i den nye virkelighed, er det min opfattelse, at disse bekymringer ikke længere eksisterer. I stedet har universiteterne kunnet drage fordel af at inddrage eksistensen af Danmarks Grund-forskningsfond i vores egen prioritering, og medarbej-derneharsandetdetgamleordsprogom,at”nårdetregnerpåpræsten,sådrypperdetpådegnen”.

SIDE 12–13

Jens Oddershede

Har i hele fondens levetid været en central aktør fra universitetsverdenen. Han har siden 2001 været rektor for Syddansk Universitet, og var i perioden 1992-2001 dekan for det Naturvidenskabelige fakultet ved samme universitet. Siden 2005 har han været for-mand for Rektorkollegiet, som han også var næstformand for fra 2002-2005.

danmarks grundforskningsfond var en kærkommen fornyelse, som efterfølgende har vist sin berettigelse.

Danmarks Grundforskningsfond var en kærkommen fornyelse, som efterfølgende har vist sin berettigelse. Det er mig en stor glæde at kunne ønske Fonden tillykke på 20 års dagen. Jeg har personligt haft den glæde at kunne følge dens udvikling i alle 20 år, først som dekan og efterfølgende som rektor. Forskning skal være elitær, og Danmarks Grundforskningsfond har været et vigtigt bidrag til, at dette også gælder dansk grundforskning.

Jeg håber, at de, der fremover har ansvaret for dansk forskningsfinansiering, også vil forstå værdien for dansk forskning af Danmarks Grundforskningsfonds fortsatte eksistens og derfor vil sikre, at fonden i mange år fremover fortsat vil være en vigtig del af det danske forskningsfinansieringssystem.

tillykke til danmarkog til fonden

Det var et fremsynet Folketing, der tilbage i 1991 traf beslutningen om etablering af Danmarks Grundforsk-ningsfond. Om tinget allerede den gang havde forestillet sig, at vi i dag kan se tilbage på en fond, der har skabt så banebrydende resultater til gavn for det danske sam-fund, er naturligvis svært at vide.

men i dag står det klart, at folketinget med beslutningen skabte en institution i det danske forskningssystem, som vedblivende har medvir-ket til at løfte dansk forskning til højeste internationale niveau. og som her 20 år senere vel står stærkere end nogensinde.

Særligt centralt for fondens virke står den imponerende liste over Centers of Excellence og ikke mindst de forskningsledere, der har tegnet centrene. Rækken af centerledere viser med al tydelighed, at fonden med sine evner til at spotte de excellente forskere og ved at sætte barren højt for forskningen har været og er en meget vigtig trædesten for en lang række af de forskere, der i dag udmærker sig ved at være globalt førende på sit forskningsområde.

Når det gælder tiltrækning af private forsknings- investeringer til Danmark, er stærke offentlige forsk-ningsmiljøer på områder med relevans for erhvervslivet blandt de mest centrale faktorer. Her spiller Grundforskningsfondens centre med det høje forskningsniveau også en væsentlig rolle.

Centers of Excellence har tillige med det høje ambiti-onsniveau haft en stærk afsmittende effekt på dansk forskning i øvrigt – ikke mindst ved, at det i Danmark ses som noget nær det ultimative ridderslag at få bevilliget et grundforskningscenter. Et Grundforsk-ningscenter er en klar personlig anerkendelse for den forskningsleder, der sættes i spidsen for det, men også for det forskningsmiljø forskeren er en del af.

DI ser således Danmarks Grundforskningsfond som en af grundpillerne i det forskningsfinansierende system i Danmark.

Af Lars B. GoldschmidtDirektør, DI – Organisation for erhvervslivet

SIDE 14–15

Med det klare fokus på den langsigtede frontforskning udgør Danmarks Grundforskningsfond sammen med indsatsen i regi af Højteknologifonden, Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation et samlet system med den rette balance mellem støtte til forskning, hvor den forventede tid til anvendelse i dansk erhvervsliv har et længere hen-holdsvis kortere perspektiv. Og som samlet set skaber de forskningsmæssige nybrud og den innovation, vi i Danmark skal bygge fremtidens velstand og velfærd på.

Det er derfor helt på sin plads med et stort tillykke med de første 20 år.

Bliv ved med at hæve ambitionen for den forskning, der støttes, bliv ved med at spotte de største danske talen-ter og forskningsledere, bliv endnu bedre til at tiltrække internationale topforskere til Danmark, og fortsæt med at udvikle de fælles internationale forskningscentre, som de dansk-kinesiske centre er gode eksempler på.

Danmark og dansk erhvervsliv får om muligt endnu mere brug for det i de kommende 20 år, hvis vi skal klare os i den stærkt stigende internationale konkurrence om topforskerne og naturligvis de resultater, de skaber og de forskere og kandidater, de uddanner.

Lars Goldschmidt

Lars B. Goldschmidt er direktør i DI. Han er herudover adj. Professor ved Copenhagen Business School og Danmarks Tekniske Uni-versitet. Som formand og medlem af en række råd har han gennem en årrække markeret sig som en central aktør på forskningsområdet.

di ser således danmarks grundforskningsfond som en af grundpillerne i det forskningsfinansierende system i danmark.

forskning förvetenskapliga genombrott

Internationellt sett styrs forskningen alltmera mot mål som bedöms som strategiska sett i ljuset av nationers intressen. Dessa så kallade strategiska områden visar stora likheter världen över, de rekryterar stora grupper av forskare, konkurrensen är hög och miljöerna måste löpande uppvisa en hög produktivitet för att inte finan-sieringen till forskargrupperna skall upphöra. Detta resulterar i en bra men inte alltför riskfylld forskning inom ramen för dagens vetenskapliga paradigm. Dessa forskningsmiljöer, även om de är produktiva, står därför vanligtvis inte för den förnyelse som ligger i vad vi kallar vetenskapliga genombrott och som öppnar för de oför-utsedda möjligheterna, ofta med stor konsekvensrike-dom och stort internationellt genomslag. Med andra ord, sådana forskningsgenombrott som belönas med bety-dande internationella priser, exempelvis Nobelpriset.

För att med rationella metoder möta dagens globala utmaningar behöver vi mera av genombrottsforskning.

Därför är det så glädjande att DG särskilt uppmärk-sammar de villkor som krävs för att öka forskningens potential att leda till verkliga genombrott. Uppgiften för styrelsen är att identifiera de mest kompetenta forskarna med de mest nyskapande idéerna oavsett område. Förnyelse genom mobilitet och interaktion över disciplingränser är centrala element och därför uppmuntras centerledarna att rekrytera komplemen-tära kompetenser både nationellt och internationellt. Utbyte med de mest framgångsrika veten-skapsmiljö-erna i världen uppmuntras på olika sätt. Till detta kan läggas att eftersom finansieringen också är relativt långsiktig så blir det möjligt för centra att anta större vetenskapliga utmaningar med risk att misslyckas men med potential att resultera i vetenskapliga genombrott.

Af Gunnar ÖquistBestyrelsesmedlem Danmarks Grundforskningsfond

SIDE 16–17

Jag vill i detta sammanhang också lyfta fram betydelsen av samverkan mellan DG och värduniversiteten. Samarbetet gör det möjligt för universiteten att kraftfullt satsa på sina starkaste forskare med potential att erhålla ett långsiktigt anslag från DG. Därigenom blir DG en viktig aktör som uni-versiteten kan använda för att utveckla sina profilområden. I dag kan vi se en positiv utveckling av dansk forskning på nivån genombrottsforskning som i bibliometriska analyser klassificerassom”highimpactresearch”.Detskulleförvånamig om inte denna positiva utveckling till en betydande del kan tillskrivas resultatet av DG s 20-åriga arbete. Frågan borde analyseras närmare.

Gunnar Öquist

Gunnar Öquist er professor emeritus i vækstfysiologi ved Umeå Universitet med fotosyntese somsitforskningsområde.Hanerklassificeretsom“HighlyCitedResearcher”(ISI)iWOS.

Professor Öquist har været generalsekretær for Sveriges Naturvetenskapliga Forskningsråd, og har siddet i bestyrelsen for en række europæiske forskningsorgani-sationer. I perioden 2003-2010 bestred han posten som generalsekretær for Kung. Vetenskapsakademien i Stockholm og fik i den forbindelse et dybt indblik i arbejdet med at udvælge Nobelprismod-tagere. Han har stor indsigt i de kvalitetskriterier, der karakteriserer banebrydende forskning.

Gunnar Öquist var medlem af det internationale panel, der evaluerede Danmarks Grundforskningsfond i 2003. Han har siden 2005 været medlem af fondens bestyrelse.

arbetet i styrelsen är bland de mest positiva erfarenheter som jag har gjort i mitt professionella arbete, nationellt och internationellt, med forskningsfrågor i allmänhet och med forskningsfinansiering i synnerhet.

folkene bag fonden

Danmarks Grundforskningsfonds succes hviler i meget stor grad på de kræfter, der skabte fonden og sikrede, at den kom godt fra start. Uden et fremsynet Folketing og regering samt en visionær bestyrelse med mod til at skabe en fond, der kunne uddele store bevillinger uden at skele til andet end videnskabelig excellence, havde dansk forskning næppe klaret sig så godt internationalt i dag, som tilfældet er.

Her er listet nogle af de personer, der har været med til at forme og udvikle Danmarks Grundforskningsfond de sidste 20 år.

Centerledere, tidligere og nuværende bestyrelsesmedlemmer og sekretariatsmedarbejdere er listet på modsatte side. Bestyrelsesmedlemmer og direktører er fremhævet.

Peder Olesen Larsen /Jørgen Pagh / Finn Borgen / Edith Christensen / Henriette Giese / Marianne Holm / Flemming Besenbacher / Nils Brünner / Jens Stougaard / Eva Lessèl / Lene Rasmussen / Frans Gregersen / Karen Jespersen / Jörn Thiede / Troels Halck Pedersen / Inga-Lill Bjerre-Nielsen / Jens rehfeld / Peter Falck / Jesper Grodal / Kirsten Hastrup / Jessie Tvillinggaard / Torkild Vinther / Mogens Klostergaard Jensen / Kell Mortensen / Connie Hansen / Trine Danø / Nikolaj Borg Burmeister / Bodil norrild / Andreas Boe Sjøholm / Rasmus Borum Rydahl / Mogens nielsen / Lars Arge / Niels Haldrup / Laura Hammershøy / Metha Nielsen / Klaus Bock / Thomas Sinkjær /GeeskedeWitteVestergaard/ Jeanne Meinholt / niels chr. nielsen / Marianne Gauffriau / Pirjo nuutila / Niels Lagergaard Pedersen / Niels Jørgen Cappelørn / JørnOlsen /NielsWestergaardNielsen /Gretty Mirdal / Ulrik Andersen / Mogens Nielsen / Eivind Hiis Hauge / Per Madsen / Søren Nørvang Madsen / Gudmund Hernes / Hans Christian Larsen / K. Darwin Murrell / Lauritz Holm-nielsen / Søren Brunak / Peter E. Nielsen / Erik nilsson / Bengt Saltin / Jørgen S. Nielsen / John Couchman / Peter Bro Miltersen / Thomas Sinkjær / Axel Michelsen / Sine Larsen / Kaj Frank Jensen / Lars-Inge Larsson / Per Aage Brandt / Mogens Herman Hansen / Søren H. Andersen / Peter Birch Sørensen / Else Marie Bukdahl / Morten Meldal / Henrik Tvarnø / Karl Anker Jørgensen / Leena Peltonen / Henriette Giese / Gunnar Öquist / Hans Chr. Johansen / Gary Shaffer / Ole E. Barndorff-Nielsen / Birger Lindberg Møller / Vibeke Schrøder / Matthias Mann / Annelise Mark Pejtersen / Henning FriisPoulsen/JesperWengel/Elsebeth Budolfsen / Martin Browning / Ole Fejerskov / Ole G. Mouritsen / Torben M. andersen / Eugene S. Polzik / Søren Nielsen / Henrik Bohr / Leif Østergaard / Igor Novikov / Niels Tommerup / Nils Holger Petersen / Pia Bilde Guldager / Dan Zahavi / Don Canfield / Bo Ernø Honoré / Ib Chorkendorff / Bente Klarlund Pedersen / Ole Hansen / Jiri Lukas / Karsten Laursen / Jacobus J. Boomsma / Birte Svensson / Torben Heick Jensen / Niels Chr. Nielsen / Birgit Løgstrup / Peter R. Ogilby / Jens Kehlet Nørskov / Jeppe Dyre / Jens Hjorth / Karin Hammer / Marie-Louise Nosch / Kim Sneppen / Søren-Peter Olesen / Birte Svensson / Claus Hviid Christensen / Martin Meedom Nielsen / Gisela Sjøgaard / Rasmus Nielsen / aage Bødker / Kurt Vesterager Gothelf / Klaus Robert Svendsen / Kristian Helin / Dorthe Dahl-Jensen / Poul Nissen / Dorthe Berntsen / Peter Hansen / Bo Brummerstedt Iversen / Else Marie Friis / Eske Willerslev/ulrik V. Lassen / Jørgen Ellegaard Andersen / Carsten Rahbek / Elsebeth Lynge / Martin Bizzarro / David E. Arnot / Dale T. Mortensen / Nicolai Reshetikhin / Christopher Frith / Catherine Martin / Hassan Aref / Francesco Sannino / Marie-Louise Munch / Steen Rasmussen / Kim Guldstrand Larsen / Tom Høholdt / Frederik C. Krebs / Niels J. Bjerrum / Dorte Juul Jensen / Thomas Bjørnholm / Peter A. Andreasen / Bo Barker Jørgensen / Lars Arendt-Nielsen

fondens formue ogfinansieringsgrundlag

For fem mia. kr. fremragende forskningDanmarks Grundforskningsfond modtog ved sin opret-telse i 1991 en startkapital på 2 mia. kroner. Med en lovrevision i 2008 fik fonden tilført yderligere 3 mia. kr., og der blev i samme forbindelse sigtet mod et årligt, gennemsnitligt uddelingsniveau på 400 mio. kr. fra 2010, hvilket svarer til ca. 2 pct. af de samlede offentlige forskningsbevillinger.

siden sin etablering har fonden i alt støttet danske forskningsmiljøer med 5 mia. kr.

Lovændringen og den store kapitaltilførsel har gjort det muligt for fonden at opretholde aktivitetsniveauet med det øgede overhead på 44 % i bevillingerne. Samtidig har kapitaltilførslen forlænget fondens levetid frem til 2026.

Figuren viser fondens uddelinger og overheadets andel af bevillingerne sammenholdt med det uddelingsniveau, som de tilhørende love har tilsigtet. Kapitalindsprøjtningen på 3 mia. kr., som fonden modtog i 2008 forlængede fondens levetid frem til 2026. Med 10-årige bevillingshorisonter vil fonden i 2017 have igangsat de sidste 10-årige centre.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

1994

284 mio.271 mio.

251 mio.

400 mio.

1996 1998 202620162008 202420142006 202220122004 202020102002 20182000

HErEFTEr Kun aFLøB

OVErHEaD

SIDE 20–21

To uddelingsrunder tilbageMed en formue i dag på fire mia. kr. kan danske forsk-ningsmiljøer fortsat se frem til at nyde godt af bevillinger fra fonden. Med 10-årige bevillingshorisonter vil fonden allerede i 2017 igangsætte de centre, der skal løbe til og med 2026. Potentielle ansøgere om nye centre skal der-for være opmærksomme på, at det næste centeropslag forventes annonceret i sommeren 2013, mens det sidste opslag om nye Centers of Excellence vil blive offentlig-gjort midt i 2015.

Frihed til selv at disponere formuen Fondskonstruktionen - hvor Danmarks Grundforsknings-fond selv råder over sin formue inden for de rammer, der er fastsat i lov og bekendtgørelse – har vist sig at være den helt rigtige model. Det er en model, hvor fonden ikke har været afhængig af årlige finanslove eller skiftende politisk fokus. Netop formuen og uafhængigheden sik-rer, at fonden kan uddele store og langsigtede center-bevillinger og dermed skabe optimale rammer for fremragende frontforskning.

med de nuværende økonomiske rammer vil det sidste opslag om nye centers of excellence blive offentliggjort midt i 2015.

Fonden har siden 1998 målt sit afkast mod et markedsbestemt benchmark. Afkastet har i hele perioden fulgt eller oversteget benchmark.

BenchmarkFondens afkast

19

98

20

01

20

04

20

07

20

10

19

99

20

02

20

05

20

08

20

11

20

00

20

03

20

06

20

09

aFKaST aF FOnDEnS KaPiTaL 1998-2011SaMMEnHOLDT MED BEncHMarK (AKKUMULERET AFKASTINDEKS, 1.1.1998=100)

DanMarKS GrunDFOrSKninGSFOnDS PrOcEnTViSEanDEL aF DE OFFEnTLiGE FOrSKninGSMiDLEr

110

130

150

170

190

120

140

160

180

200

19

98

20

01

19

97

20

04

20

07

20

10

19

99

19

95

20

02

20

05

20

08

20

00

19

96

20

03

20

06

20

09

2,5

1,5

centers of excellence– plads til visioner

Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på.

Fremragende frontforskningSom det fremgår af navnet, yder Danmarks Grundforskningsfond støtte til grundforskning. Men efterhånden er grænserne mellem grundforskning og anvendt forskning så udviskede, at det ikke altid giver mening at fastholde distinktionen. I stedet kan termen frontforskning anvendes som betegnelse for den type forskning, som er banebrydende og ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder.

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finan-siere enestående forskning på internationalt niveau. Fonden støtter forskning inden for alle fagområder.

Støtten kommer først og fremmest til udtryk gennem oprettelse af Centers of Excellence, men herudover er der også søsat en række aktiviteter med det særlige formål at øge internationaliseringen af dansk forskning.

DanMarKS GrunDFOrSKninGSFOnDi KOrTE TræK

SIDE 22–23

Fondens strategi hviler på tre overordnede kerneværdier:

• Excellence er et begreb, der skal gennemstrømme hele organisationen.

• Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor skal centerlederne have betydelig frihed tilat forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed.

• Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren.Det er helt afgørende, at de omgivende forskningsmiljøer har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender.

Fonden har foreløbig oprettet 77 Centers of Excellence og indledt kontraktforhandlinger om yderligere 11 centre, der forventes at starte den 1. januar 2012. En oversigt, derviser alle fondens bevillinger, er trykt bagerst i denne publikation.

Centers of Excellence 322 83,2Professorprogrammer 33 8,5Samfinansieringsaktiviteter 32 8,3

det er fondens filosofi, at man med store, fleksible og langsigtede bevillinger til fremragende forskere skaber kreative og stærke forskningsmiljøer og dermed afsættet for fremragende forskning og forhåbentlig nye gennembrud.

uDDELinGEr i 2010 FOrDELT På PrOGraMMEr i MiO. Kr./PcT.

Der holdes opfølgningsmøder en gang årligt

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

centerstartStor, fleksible bevillinger (6+4 år)Max. 2 bevillingsperioder

MidtvejsevalueringBestyrelsen tager efter 5 år stilling til om centrene kan forlænges

SlutevalueringEfter 9 år

indlejring

1. PEriODE 2. PEriODE

cEnTErS OF ExcELLEncE – FOnDEnS FLaGSKiBE

Et Center of Excellence er et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer og fag. Centrene varierer i størrelse og organiseringsform og kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af komplekse forskningsspørgsmål. Nogle centre har mere end 60 medlemmer, mens andre har 15 eller færre.

Det afgørende er, at centret deler en overordnet idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning, hvor helheden udgør mere, end summen af de enkelte elementer ellers ville gøre, og hvor de nødvendige og komplementære kompetencer bringes i spil.

Et center kan opnå støtte i op til 10 år fordelt på to bevillingsperioder af henholdsvis seks og fire år. Efter 5 år foretages en midtvejsevaluering, og der tages stilling til, hvorvidt centret skal fortsætte i en 2. bevillingsperi-ode. Fonden følger de enkelte centres udvikling med stor interesse og tager på årlige opfølgningsmøder ved hvert center.

Den tætte kontakt gør det muligt at følge centrenes resultater og give gode råd eller gribe tidligt ind, hvis noget går skævt. Samtidig giver opfølgningsmøderne god indsigt i selve centervirkemidlets fleksibilitet ogmuligheder.

OPByGninG OG FOrLøB

SIDE 24–25

rugekasse for fremtidens top-forskereCentrene er dynamiske, kreative og internationalt orien-terede forskningsmiljøer og udgør dermed optimale ram-mer for uddannelse af fremtidens førsteklasses forskere. Fonden lægger stor vægt på, at forskeruddannelse og inddragelse af ‘vækstlaget’ spiller en stor rolle i centrene. I det hele taget ser fonden gerne, at der er en stærk afsmitning fra centrene og ind i uddannelsesmiljøerne. Læs mere om forskeruddannelse på side 46-49.

international profilCentrene leverer forskning i verdensklasse og er natur-lige samarbejdspartnere for forskere i udlandet, ligesom de også i vidt omfang formår at tiltrække topforskere og talenter fra udlandet til Danmark. Læs mere om centre-nes og fondens internationaliseringstiltag på side 54-59.

centerledere skal både være fremragende forskere og visionære ledereEn centerleder skal ikke blot være en fremragende forsker, men også en visionær leder, der formår at skabe rammerne for et kreativt og dynamisk forskningsmiljø, og som kan sætte det rigtige hold og inspirere andre til at levere deres bedste.

Centrene er placerede ved forskningsinstitutioner – som oftest et universitet. Det er fondens erfaring, at de bedste resultater nås, hvis centret overvejende deler en fælles fysisk forankring. Den umiddelbare nærhed og tilgængelig-hed gør, at viden bliver delt og anvendt på tværs i centret – ofte i uformelle sammenhænge.

Foto: Mikal Schlosser

Bedømmelse og udvælgelse Fonden indkalder ansøgninger om nye centre ca. hvert andet år. Næste ansøgningsrunde vil blive annonceret i 2013. Ansøgningsfasen er to-faset og består af 1) interessetilkendegivelser, der alene behandles af bestyrelsen og 2) fulde ansøgninger, der sendes til ekstern bedømmelse (peer review) hos en række udenlandske eksperter.

Den forskningsmæssige kvalitet er det overordnede og helt afgørende kriterium ved vurdering af ansøgninger om nye Centers of Excellence. Ansøgninger skal præ-sentere ideer om ambitiøs og nyskabende forskning med potentiale for at nå nye gennembrud. Relevans og umiddelbar nytteværdi er ikke et afgørende kriterium – alligevel udspringer der overraskende mange anvendel-sesorienterede resultater fra centrene. Se mere herom på side 50-54.

Sammensætning af bedømmelsespanelerFonden indhenter rådgivning i forbindelse med identifi-kation af potentielle bedømmere fra en række eksterne kilder, heriblandt:• Det Frie Forskningsråd (DFF)• The European Science Foundation (ESF)• The National Science Foundation (NSF)• Ansøger

Ansøgere må indsende forslag på tre eksperter, hvoraf én vil kunne indgå i det bedømmelsespanel, der vurderer ansøgningen.

Bedømmerne bliver hverken anmodet om at give karak-terer eller rangordne ansøgninger. Som hovedregel er der intet overlap mellem bedømmere, der bruges inden for den samme ansøgningsrunde.

Konkurrencen om et Center of Excellence er benhård. Succesraten fra indsendelse af interessetilkendegivelse til centerstart er på omkring 6 procent. Ved de seneste ansøgningsrunder er ca. 15-20 procent af ansøgerne gået videre til den egentlige ansøgningsfase. Og af de fulde ansøgninger er ca. 30-40 procent resulteret i nye centre.

uDVæLGELSE- OG BEDøMMELSESPrOcES

BestyrelsesbehandlingBestyrelsesbehandling

Frist for interessetilkendegivelser

Frist for fulde ansøgninger

Bedømmelses-paneler

Bedømmelser og partshøring

Kontrakt- forhandling

Opslag

Interview med ansøger

Bedømmelse og udvælgelse centerstart

SIDE 26–27

åben og gennemsigtig procesFulde ansøgninger sendes til ekstern bedømmelse (peer review) hos internationale eksperter inden for ansøgnin-gens fagområde(r). Bedømmerne skal være egentlige ’peers’ og altså som minimum nyde samme internationale anseelse som ansøger.

Fonden anvender en meget åben og gennemsigtig proces, hvor både ansøger og bedømmer er bekendt med hinandens identitet. Ansøger har både lejlighed til at kom-mentere på det foreslåede bedømmelsespanels sammen-sætning, og til at kommentere bedømmelsesrapporterne forud for bestyrelsens endelige stillingtagen.

interviewInden der træffes endelig afgørelse afholder bestyrel-sen et interview med den foreslåede centerleder, som præsenterer den overordnede forskningsidé og udfolder den strategi, der er lagt for at realisere forskningsideen.

Kontrakt og indvielseNår bestyrelsen har truffet afgørelse om hvilke ansøg-ninger, der kan imødekommes, indledes kontraktfor-handlinger med værtsinstitutionen. Der afholdes en officiel indvielse, når kontrakten er på plads, og centret så småt er kommet i gang.

grundighed og gennemsigtighed er nøgleord i ansøgningsbehandlingen. fonden lægger stor vægt på at skabe en proces, som både ansøgere og omverdenen i øvrigt kan have stærk tillid til.

FOnDEn LæGGEr SærLiG VæGT På FøLGEnDE DiMEnSiOnEr:

• atforskningsideenerambitiøsognyskabendeogharpotentialetilatføretilegentlige banebrydende resultater

• atcenterlederennyderinternationalanerkendelseindenforsitfeltogbesidderlederevner• atcentretomfatterdenrettepersonkredsmedkompetencerpåethøjtvidenskabeligtniveau,

der vil gøre det muligt at skabe et kreativt og dynamisk internationalt forskningsmiljø, der vil fungere som en optimal ramme for forskeruddannelse og yngre forskere

• atcentretssigte,strukturog/ellerstørrelsemuliggørforskning,derkunvanskeligtladersiggennemføre inden for andre bevillingsmodeller.

prisregn over centerledere

Centerlederne, og den forskning de repræsenterer, nyder stor anerkendelse både i Danmark og i udlandet. En lang række centerledere har modtaget EliteForsk-prisen, der gives til fremragende yngre forskere af international særklasse. Siden 2007 er prisen tildelt 27 personer, hvoraf 14 er ledere af et DG-center, mens tre er kernemedarbejdere i et af centrene.

I 2010 var fire ud af fem modtagere af EliteForsk-prisen leder af et DG-center. På billedet ses Lars Arge, Adrian Favell, kronprinsesse Mary, Kurt Vesterager Gothelf, Carsten Rahbek, Francesco Sannino og daværende videnskabsminister Helge Sander til prisoverrækkelsen.

centrene har succes med at hente bevillinger fra det europæiske forskningsråd (erc). centerledere eller nøglepersoner i centrene står bag 9 af de 12 advanced grants, som foreløbig er gået til danske forskningsmiljøer.

17 af 27 eliteforsk-priser er gået tilnøglepersoner i dg-centre.

Det er Grundforskningsfondens ambition at støtte og fremme forskning, der er potentielt banebrydende. Forskning, der forandrer og fornyr videnskaben. Og forskning, der ender med at gøre en forskel for måden, vi lever og tænker på. Det er forskning, der kræver, at man vover at tænke nyt og stort. Det er ikke nogen beskeden ambition – tværtimod! Men kigger man ned over listen af centre, som fonden har støttet gennem tiden, vil man se, at ambitionen slet ikke så sjældent indfries.

Danmarks Grundforskningsfond er stolt over at have været med til at støtte nogle af de fremmeste forsk-ningsmiljøer, der ikke blot er blandt de bedste i Dan-mark, men som også nyder international anerkendelse som nogle af de bedste inden for deres område. Det er Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI), der blev

forskning der gør en forskel

ledet af professor Matthias Mann, et rigtig godt eksem-pel på. Da centret blev slutevalueret blev det fremhæ-vet som verdensførende inden for proteinforskningen, og Matthias Mann er uden tvivl en af de forskere, der gennem de seneste 15-20 år har påvirket dette område mest. På siderne 32-33 kan man læse mere om CEBI, og hvad det har betydet for Matthias Mann at have en Center of Excellence-bevilling.

Hvert 4. center har verdensklasseMen CEBI er ikke et enestående eksempel. Da et inter-nationalt panel evaluerede fonden i 2003, var en af konklusionerne:

…omkring en fjerdedel af centrene har opnået status som verdensførende inden for deres forskningsområder.

Figuren viser, at andelen af de danske bidrag til tidsskrifterne Nature og Science (pct.), som DG centerledere er medforfattere af, er steget fra ca. 5 pct. i midten af 90’erne til ca. 20 pct. i slutningen af 00’erne. I samme perio-de er det samlede antal af publikatio-ner i Nature og Science fra danske forskningsinstitutioner godt og vel fordoblet.

SciEncE OG naTurE

19

95

19

98

20

01

20

04

20

07

19

96

19

99

20

02

20

05

20

08

19

97

20

00

20

03

20

06

20

09

20

10

5

10

15

20

25

30

Pct

SIDE 30–31

Centrene publicerer hyppigt i Science og Nature. De to Nature-forsider stammer fra historier fra henholdsvis Center for Geogenetik og Pumpkin. Kilde: Nature Publishing Group

danmarks grundforskningsfond råder alene over 2 pct. af de offentlige forskningsmidler, men dg-bevillinger står bag 20 pct. af alle danske bidrag i science og nature.

Efterfølgende midtvejs- og slutevalueringer har bekræf-tet dette tal. I forlængelse af midtvejsevalueringen af 14 centre i 2009, blev bedømmerne bedt om at vurdere, om det center de havde bedømt, på verdensplan placerede sig i top 5, 10, 20 eller derunder. Fem af centrene blev vurderet til at være i top 5 på verdensplan, mens de øvrige alle blev placeret i top 10. Det synes vi er flot.

Fylder godt i Science og natureTidsskrifterne Science og Nature er nogle af de mest prestigefyldte tidsskrifter, forskere kan publicere i. Artikler her skaber respekt og giver genlyd i andre medier. Begge tidsskrifter dækker bredt og på tværs af mange fag, dog dækkes samfundsvidenskabelig

og humanistisk forskning kun i meget begrænset omfang, ligesom klinisk og teknisk forskning også kun er repræsenteret i mindre grad. Danmarks Grundforsk-ningsfond har oprettet centre inden for alle områder og til trods for, at mange af centrene arbejder med forsk-ning, der ikke lader sig publicere i Science og Nature, står DG-centre bag mere end 20 pct. af alle bidrag i disse tidsskrifter med danske forfattere.

13 December 2007 | www.nature.com/nature | £10 THE INTERNATIONAL WEEKLY JOURNAL OF SCIENCE

NATURE INSIGHT PROTEINS TO PROTEOMES

450

, 921–1126 13 Decem

ber 200

7w

ww

.nature.com/nature

no.7172

BIPEDALISMWomen pay the price

FREAK OCEAN WAVESA light touch

THE MILKY WAYIn two minds about the halo

PUMPING IONS

Insight: Proteins to proteomes

Beating the transmembrane concentration gradient

TECH FEATURESmall RNAs

det er i høj grad takket være den store og langsigtede bevilling, vi har modtaget fra danmarks grundforskningsfond, at vi på cebi har opnået de resultater, der har gjort os til verdensføren-de inden for vores forskningsområde. den ro og stabilitet en centerbevilling giver, har betydet, at vi har kunnet koncentrere os om forskningen, som er det, vi er bedst til. vi har ikke til stadighed været nødt til at lede efter finansiering fra anden side.

center Center for Eksperimentel Bioinformatik

Vært Syddansk Universitet

Periode 1997-2007

Bevilling 70,3 mio. kr.

Læs mere www.cebi.sdu.dk

MATTHIAS MANN

de har løftet biokemien ind i en ny epoke

Med en banebrydende kombination af biologi, fysik og databehandling har Matthias Mann og center for Expe-rimentel Bioinformatik, cEBi, pustet nyt liv i biokemien. resultatet er bl.a. nye metoder, som både hurtigere og mere præcist kan give et billede af, hvilke proteiner der er aktive i både syge og raske celler, og hvordan de spil-ler sammen. Disse proteinprofiler kan blive nøglen til mere effektiv medicin og diagnosticering.

For at forstå kompleksiteten i CEBIs forskning, kan musikkens univers levere inspiration. Hvis man sammen-ligner partituret for en symfoni med de koder, der er i det menneskelige genom, så svarer alle instrumenterne til de proteiner, som bliver lavet ud fra genomets koder. Ienhuman”protein-symfoni”erderbaretusindvisafproteiner, der skal spille sammen.

Matthias Mann har leveret revolutionerende forskning på flere trin i denne proces. Hans kobling af protein-

forskningsområdet”proteomics”medmassespektrometriog avanceret databehandling inden for systembiologi har ført til en helt ny metode inden for biokemien. I stedet for at analysere proteinerne ét for ét kan man nu få et samlet øjebliksbillede af alle de tusindvis af proteiner, der er ak-tive i en celle på én gang. Og en afgørende nuancering af, hvordan cellen optræder i rollen som dirigent og svinger taktstokken for at styre proteinernes samspil, kan også tilskrives Matthias Mann og CEBI’s forskning.

Det er resultater, der kan få stor betydning for fremti-dens medicin og diagnosticering.

Placerede Danmark inden for verdenselitenDet var kombinationen af et ph.d. studie på Yale Univer-sitet i USA og mødet med en dansk kvinde, der oprinde-lig førte den tyske forsker til Danmark og Syddansk Uni-versitet. Men det lå egentlig ikke i kortene, at han skulle blive, da Danmark på det tidspunkt ikke havde de mest

SIDE 32–33

optimale rammer at tilbyde en topforsker, der frit kunne vælge og vrage, hvor i verden han ville fortsætte sin karriere. Muligheden for at opbygge et grundforsknings-center på Syddansk Universitet gjorde imidlertid, at Danmark ikke blot af familiemæssige årsager blev attraktivt, men også blev det rent fagligt. Og som leder af CEBI i årene 1998-2005 var han med til at placere CEBI i den absolutte verdenselite inden for proteinforsk-ning kun overgået af Max Planck Instituttet i München.

Forskningsleder i både Tyskland og DanmarkOg det er som leder af Max-Planck-Institut für Bioche-mie, Proteomics und Signaltransduktion i München, Matthias Mann i dag slår sine folder, men den tyske top-forsker har heldigvis ikke sluppet dansk forskning helt. Efter CEBI succesen ønskede Matthias Mann at fort-

sætte sin forskningstilknytning til Danmark. Og da Københavns Universitet med en stor donation fra Novo Nordisk Fonden i 2007 åbnede metabolismecentret, var det med Professor Matthias Mann som direktør for proteomicsdelen – en stilling han nu passer parallelt med lederstillingen på Max Planck instituttet.

Matthias Mann er en af verdens absolut førende og mest citerede forskere inden for proteinforskning. Figuren viser hans årlige antal citationer i videnskabelige tidsskrifter. De grå søjler angiver perioden, hvor Danmarks Grund-forskningsfond finansierede Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI)

19

92

1,000

2,000

3,000

4,000

5,000

6,000

7,000

8,000

19

95

19

98

20

01

20

04

20

07

19

93

19

96

19

99

20

02

20

05

20

08

19

94

19

97

20

00

20

03

20

06

20

09

20

10

20

11

årLiGE anTaL ciTaTiOnEr (MaTHiaS Mann)

Kilde:WebofScience

centers of excellence for- og på tværs af alle fag

88 cEnTErS OF ExcELLEncE FOrDELT På FEM OVErOrDnEDE FaGOMråDEr

Der kan oprettes Centers of Excellence inden for og på tværs af alle fagområder. Der er ingen fast opskrift på, hvordan et Center of Excellence skal se ud. Centrene kan variere i størrelse og organiseringsform afhængig af fagområde og problemfelt.

77 centre og 11 nye på vejForeløbig er der oprettet 77 centre, og som resultat af den 7. ansøgningsrunde er der indledt kontraktforhan-dlinger med yderligere 11 nye centre med henblik på centerstart den 1. januar 2012. En oversigt over

samtlige centre, fonden har oprettet siden 1993 er listet bagest i denne publikation.

Kun for natur- og biovidenskab?Som det fremgår af lagkagen, ligger hovedparten af de centre, fonden har oprettet indtil nu inden for fagom-råderne biovidenskab og naturvidenskab. Det er et møn-ster, som sikkert har flere forklaringer. En af dem er nok,

Figuren viser, hvordan de 77 centre, fonden har oprettet siden 1993 samt de 11 nye centre, der forventes igangsat 1. januar 2012, fordeler sig på fem overordnede fagområder. Fordelingen skal tages med det forbehold, at mange centre ikke entydigt lader sig placere under et enkelt af disse fagområder.

Samfundsvidenskab (8 centre)

Humaniora (10 centre)

Teknisk videnskab (6 centre)

Biovidenskab (31 centre)

Naturvidenskab (33 centre)

7%

38%

35%

11%

9%

SIDE 34–35

et center of excellence kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af komplekse forskningsspørgsmål.

at der inden for disse fagområder er en lang tradition og et stort behov for at arbejde i større enheder. Det skal også nævnes, at centrenes fordeling på fagområder varierer meget fra uddelingsrunde til uddelingsrunde.

Også for humaniora og samfundsvidenskabInden for humaniora og samfundsvidenskab synes der i stigende grad at være interesse for at skabe større sammenhængende forskningsmiljøer med mulighed for dialog og kritisk sparring. Center for Subjektivitets-forskning, som artiklen på side 40-41 handler om, er et eksempel på, at centerideen med fordel også kan anvendes inden for humaniora.

De fleste er tværvidenskabeligeDet hører med til historien, at langt de fleste centre er tværvidenskabelige. Nogle er tværvidenskabelige i en sådan grad, at de spænder over alle fem overordnede fagområder. Det er tilfældet for Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, som artiklen på side 36-37 handler om. For mange af de andre centre, er der tale om, at de inddrager kompetencer fra flere forskellige fag fra samme eller på tværs af flere af de overordnede fagområder.

Marie Louise Nosch, der er leder af Center for Tekstilforskning taler ved fondens årsmøde i 2010.

med den tiltagende specialisering og fragmentering af forskning og undervisning er der en voksende fare for at overse vigtige sammenhænge og muligheder, hvis vi ikke holder os opdateret om de erkendelsesmæssige og metodologiske gennembrud, som opstår inden for andre discipliner. organisationen af forskningsgrupper og vidensinstitutioner skal løbende tilpasse sig denne udfordring.

center Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN)

Vært Aarhus Universitet

Periode 2001-2011

Bevilling 76 mio. kr.

Læs mere www.cfin.au.dk

respekt og ydmyghed

Pluk de ypperste faglige fyrtårne. Tag højde for, at de nyskabende ideer kan komme fra en uventet kant. Tilsæt så en cocktail af respekt, ydmyghed, nysger-righed og tålmodighed. Det er den opskrift center for Funktionelt integrativ neurovidenskab har fulgt siden 2001. Og den har været mere end vellykket.

I en tid, hvor de enkelte fagområder i stigende grad opsplittes i underdiscipliner, og hvor nye fag opstår i sprækkerne mellem de mere klassiske, har Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) hævet blikket og valgt en markant tværvidenskabelig eller inte-grativ tilgang. På centret samles så forskellige fag som medicin, fysik, musik, antropologi, psykologi, lingvistik, teologi, filosofi og datalogi i en fælles ambition om at blive klogere på, hvad der sker i hjernen – det grå organ, som på den ene side kan tænke Nobelpristanker og alligevel har så svært ved at forstå sig selv.

Ved fordomsfrit at inddrage kompetencer og indsigt fra forskellige fagområder har centret blandt andet bidra-get med ny viden om, hvilke signalstoffer, der er på spil, når bestemte stemninger regerer i vores indre, og i hvordan musik kan bruges i smertelindring.

Tværvidenskab kræver høj faglighedFor Leif Østergaard står og falder vellykket tværviden-skab med de enkelte forskeres vilje og evne til at møde hinanden med åbent sind og gensidig respekt. Kun med udgangspunkt i ligeværdighed, kan man skabe et miljø, hvor 1+1 kan blive 5, fastslår Leif Østergaard og frem-hæver nødvendigheden af, at det er fyrtårne inden for de respektive fagområder, der mødes. For i videnskabe-lige kredse er der er kun én ting, der afføder respekt og resultater – og det er dygtighed.

LEIF ØSTERGAARD

SIDE 36–37

Brobyggere med dobbeltfaglighederDet har også været afgørende for CFIN’s succes, at flere af centrets kerneforskere selv har mestret mere end ét fag og således har formået at bygge bro og ’over-sætte’ mellem fagene. Leif Østergaard er selv uddannet inden for matematik, fysik og medicin, mens andre cen-termedlemmer spænder fra matematik til musik og fra biologi til antropologi. Disse personer har været helt nødvendige for, at der på CFIN er skabt et sammenhæn-gende og mangfoldigt fagmiljø, hvor en ny generation af hjerneforskere er flasket op med udsyn og indsigt på tværs af fag og tradition.

Tid og tålmodighedCFINs tværvidenskabelige forskning har ikke kun kræ-vet fyrtårne og brobyggere. Tid og tålmodighed har været lige så vigtige forudsætninger for at opnå succes. For det tager tid at opbygge tilstrækkelig forståelse og fælles sprog, når ambitionen er tværvidenskabelig

forskning, der bygger på et reelt samarbejde og ikke kun ’er til pynt’. Til gengæld kan resultaterne blive både vidtrækkende og overraskende.

På vej mod epokegørende resultaterSom et resultat af CFINs tværfaglige vinkel er Leif Østergaard kommet på sporet af et fænomen i kroppens mindste blodårer – kapillærerne - som kan vende op og ned på vores forståelse af, hvordan sygdomme som diabetes, Alzheimers, kræft og blodpropper opstår og udvikler sig. Leif Østergaard kalder selv opdagelsen for ”enerkendelsesmæssigbombe”,hvisdetlykkesatbevi-se teorien. Og det kan centret nu arbejde videre med, fordi perioden som grundforskningscenter har sikret tilstrækkelig kritisk masse til at angribe et problem af denne kompleksitet.

Dele af forskningen i CFIN retter sig mod de mekanismer, som sikrer ilt til hjerneceller-nes arbejde. Billedet illustrerer en mulig forklaring, nemlig at hjernecellernes signalstoffer transporteres til hjernens mindste blodkar (kapillærerne) via ‘støtteceller’ (astrocytter) . Her omfordeler en hidtil over-set celletype, pericytten, hjernens blodgennemstrøm-ning, så den lokale ilt-mængde til hjernecellernes arbejde øges.

fokus på forskningsledelse

God ledelse er en forudsætning for at opnå gode resultater i et Center of Excellence, men ledelse af et center er samtidig en udfordring for de fleste forskere. Siden 2007 har fonden afviklet kurser i forskningsledelse særligt rettet mod ledere af fondens centre. Kurserne giver råd og inspiration til, hvordan vanskelige situationer bedst håndteres, og samtidig udgør de et forum, hvor centerlederne kan erfaringsudveksle og inspirere hinanden.

centerledere skal både være fremragende forskere og visionære ledere.

Forskningsledelseskurserne er tillige med øvrige centerleder-arrangementer med til at skabe et forum for erfaringsudveksling og et stærkt netværk blandt gruppen af centerledere.

forskningslederne skal tegne visionen og retningen. der skal være højt til loftet, og man skal kunne lede folk, der har en anden tilgang end en selv.

god forskning bedrives og trives bedst i et miljø med dialog og kritisk sparring. derfor er centerkonstruktionen så værdifuld.

center Center for Subjektivitetsforskning

Vært Københavns Universitet

Periode 2002-2012


Læs mere www.cfs.ku.dk

DAN ZAHAVI

På humaniora er det ikke så almindeligt at organisere forskningen i større centre. Men på center for Subjektivitetsforskning har Dan Zahavi skabt et mil-jø, hvor der er plads til forskning, der udfordrer tradi-tionelle skel inden for filosofi. centret integrerer også filosofiske angrebsvinkler med psykologi og psykiatri i en stræben efter at forstå bevidsthedens kompleksitet og indkredse selveste selvet.

Udover kritisk masse og en mangfoldighed af fagligheder er der er en anden vigtig ingrediens i centrets succes. Det er prioriteringen af åbne døre.– Man kan jo godt maile og ringe til forskerkolleger i ind- og udland. Men det er langt mere inspirerende, intenst og produktivt, når man rent fysisk er omgivet af kolleger, der arbejder sammen, siger Dan Zahavi. Og det er ikke mindst de yngre forskere og ph.d.-studerende, der er

glade for det miljø og den adgang til kolleger, der er i et center. Inden for mange fag på humaniora har der været en tendens til, at man isolerer sig omkring sin egen forskning, men muligheden for daglige diskussioner både med kolleger og gæster, der besøger centret, er virkelig værdsat.

international gennemslagskraft og synlighedDer har åbnet sig mange nye muligheder i kraft af cen-trets volumen, mangfoldighed og status som et Center of Excellence. Centrets nyskabende tilgang og mange aktiviteter har vakt genklang i udlandet og trukket tal- rige gæster til København. Det har ført til øget samarbejde og gjort det muligt at søge internationale midler – eksempelvis fra EU’s rammeprogrammer – man som enkeltperson er udelukket fra at søge.

selvet i centrum

SIDE 40–41

Systematisk blik på bevidsthedenEt centralt omdrejningspunkt i centrets forskning er en systematisk undersøgelse af, hvad det vil sige at være bevidst. Hvilken sammenhæng er der f.eks. mellem vores bevidsthedogvores”selv”-det”selv”,somvierallermestforbundet med - men som alligevel kan synes så uhånd-gribeligt? Er selvet overhovedet virkeligt eller blot en il-lusion? Hvad er forholdet mellem selvet, vores følelsesliv og de værdier, vi tilslutter os? Svarene er ikke ligetil, og her udforsker centret de mulige samspil, man kan etab-lere mellem de humanistiske fagtraditioner, som bl.a. filosofi, og den naturvidenskabeligt orienterede kognitionsforskning, neurovidenskab og psykiatri.

nyt værktøj i psykiatrienDen utraditionelle kobling mellem psykiatri og filosofi har bl.a. resulteret i et nyt diagnostisk værktøj for psykiatere. Værktøjet hedder EASE – Examination of Anomalous Self-Experience. Det er en interview- manual, der meget detaljeret spørger ind til forskellige dimensioner og aspekter ved patienternes oplevelses-liv. Den præcise beskrivelse og kortlægning af de subjektive forstyrrelser kan gavne diagnosen og på længere sigt behandlingen af bl.a. patienter med skizofreni.– Det var været utroligt spændende at være med til at udvikle dette diagnostiske redskab, som kan gøre en konkret og praktisk forskel for en lang række mennesker. Uden koblingen til filosofi havde det nok ikke set dagens lys, fortæller Dan Zahavi.

det er ikke mindst de yngre forskere og ph.d.-studerende, der er glade for det miljø og den adgang til kolleger, der er i et center.

Center for Subjektivitetsforskning arbejder med spørgsmål om, hvad selvet er, og hvilken betydning det har. Forskningen bygger på en række forskellige filosofiske traditioner og bygger bro til empirisk forskning – særligt inden for psykiatri og kognitionsforskning.

Fascinerende fortællingerNogle centre arbejder inden for områder, der alle dage har fascineret mennesket – eksempelvis astronomi og universet. Og selv om videnskaben er vanskelig, formår centrene at dele deres fascination og viden med samfundet omkring sig.

Forskning der forandrerAndre centres forskning fører til resultater, der umiddelbart kan gøre en forskel for vores hverdag og livskvalitet. Det er Center for Muskelforskning et godt eksempel på, som det fremgår af artiklen på side 48-49. Centrale dele af sundhedspolitikken både herhjemme og i udlandet hviler på resultater fra dette center.

Viden frem for tro og myterDer er også centre, der besidder viden, og som forsker i områder, der berører os alle. Det gælder eksempelvis for Center for Is og Klima, der forsker i, hvordan og hvor hurtigt klimaet tidligere har udviklet sig. Det er viden, som det er vigtigt at få bragt i spil, så vi som samfund er bedst muligt rustede til at møde fremtidens udfordringer. Dorthe Dahl-Jensen, der leder Center for Is og Klima, er et lysende eksempel på en forsker, der meget aktivt deler ud af sin viden til såvel politikere i ind- og udland som til samfundet i det hele taget. Læs mere herom i artiklen på de følgende sider.

forskning i samfundet

Francesco Sannino, der leder CP3 Origins centret, lægger stor vægt på at dele sin viden og gøre fysikken interessant. Cen-termedarbejdere besøger for eksempel børnehaver og skoler, hvor de fortæller om sol-systemet, ligesom de turnerer rundt til gymnasier med et foredrag om fysikken i filmen Angels and Demons

dg-centrene rager som fyrtårne op i forskningslandskabet og viser vejen frem. centrene er drevet af folk, der har en lyst til at gøre en forskel, og et ønske om at bringe videnskaben og verden videre. her er ikke tale om elfenbenstårne uden kontakt til virkeligheden, tværtimod er centrene en del af det omgivende samfund og bidrager til det på forskellig vis.

klimaforskning er et godt eksempel på viden, som må formidles videre til det omgivende samfund, så vi i hele verden kan lægge fælles strategier, der er baseret på viden og ikke kun på tro og myter.

center Center for Is og Klima


Periode 2007-2017

Bevilling 116 mio. kr.

Læs mere www.iceandclimate.nbi.ku.dk

DORTHE DAHL-JENSEN

brændende engagement i indlandsis og klima

center for is og Klima har i mange år boret i Grønland for at finkæmme indlandsisens skatkammer af klima-historie, som er dannet lag for lag gennem mere end 100.000 år. De enorme mængder data fortæller ikke kun om det forhistoriske klima. De rummer også møn-stre, som kan bruges til at forudsige, hvad vi kan ven-te os af fremtidens klima – hvis vi vil og tør lytte.

Under COP 15 sad Dorthe Dahl-Jensen på scenen i Bellacentret i panel sammen med USA’s tidligere vicepræsident og bagmand til filmen: ’Den ubekvemme sandhed’, Al Gore. Hun var vært, da den tyske for-bundskansler Angela Merkel besøgte Grønlands ind-landsis i 2007, og hun er en flittigt citeret ekspert i kli-maforandringer i Arktis og deres konsekvenser for verden. Hun ved, hvad hun taler om – og hun er ikke bange for at dele ud af sin viden. Og nødvendigheden af at formidle den kølige indsigt i isens hemmeligheder bliver mere og mere påtrængende.

Kølig guldgrube af videnDe mere end 2,5 kilometer iskerner, som Center for Is og Klima har boret op af Grønlands indlandsis rummer en guldgrube af informationer om fortidens klima. Isen viser, at vi før har haft en varmeperiode med 3-5 grader over middeltemperaturen i dag. Det var i den såkaldte Eem-mellemistid 130.000 – 115. 000 år før vores tids-regning. Dengang stod verdenshavene langt højere, og en tilsvarende udvikling kan være et realistisk fremtids-scenarium, hvis den globale opvarmning fortsætter som nu. Det er der noget, der tyder på, at den gør. Måske endda langt hurtigere end hidtil antaget.

Hurtigere opvarmningI stedet for udsigten til, at den globale gennemsnitstem-peratur vil stige 2 grader mod slutningen af dette år-hundrede, skal vi indstille os på en stigning på 3-4 gra-der. Og forandringerne vil ikke nødvendigvis ske i rolige glidende forløb, for klimasystemet har evnen til at lave

SIDE 44–45

både radikale og pludselige ændringer, som kan ske fra år til år. Det er viden og indsigt, som kan få betydning for hele jorden og ikke kun for de arktiske egne. Og det er viden, som det er magtpåliggende for Dorthe Dahl-Jen-sen at kommunikere – også uden for forskernes egne fagkredse.

ingen skrækscenarier – men sund fornuft og handlingMen hvad skal vi stille op med den foruroligende indsigt i fremtidens klimaændringer? Dorthe Dahl-Jensen ønsker ikke at mane skrækscenarier frem. Men hun understreger, at vi bliver nødt til at ændre adfærd og bl.a. begrænse vores afhængighed af de fossile brænd-sler – ikke blot i enkelte lande, men over hele Jorden. Samtidig må vi indstille os på at tilpasse os de ændrin-ger, vi ikke kan nå at afværge. Byer som New York, Amsterdam og Shanghai vil være udsat for oversvøm-melser, hvis der ikke meget snart lægges strategier for, hvordan disse og mange andre byer skal beskyttes mod

de havstigninger, vi ved vil komme. Og disse strategier bør være tungt forankret i den viden, som bl.a. Center for Is og Klima har arbejdet – og stadig – arbejder så intenst for at tilvejebringe.

Borekerner fra den grønlandske indlandsis kan give indsigt i såvel fortidens som fremtidens klima.

rugekasser for fremtidens top-forskereCentrene udgør optimale rammer for uddannelse af fremtidens førsteklasses forskere. I en dynamisk og international atmosfære med kolleger på tværs af fag, nationalitet og generationer, får unge forskere rig mulighed for at lære af hinanden og udforske fagområdet.

Fonden lægger vægt på, at forskeruddannelse spiller en stor rolle i centrene. Det er vigtigt, at der er en stærk grad af afsmitning fra den nye forskning, der genereres i centrene og ind i uddannelses-miljøerne.

Fonden har tidligere oprettet to selvstændige forskerskoler ved henholdsvis Aalborg Universitet og Aarhus Universitet som rolle-modeller for, hvordan internationale forskerskoler kan drives. I dag er forskeruddannelse en stor og integreret del af alle centre.

forskeruddannelse- en investering ifremtiden

inT.naT. STuDErEnDE På HEL PH.D.-uDDannELSE i DanMarK

2010

Danmark, antal i alt 1871DG andel, antal 254DG andel, procent 14 %

BESTanD aF PH.D.-STuDErEnDE

2010

Danmark, antal i alt 8764DG andel, antal 754DG andel, procent 9 %

SIDE 46–47

Ph.d.-studerende fra Center for CP3-Origins. Foto: Jens Svalgaard Kohrt

centerbevillingerne skal jf. lovgrundlaget indeholde et væsentligt element af forskeruddannelse.

udenlandske talenterUdenlandske ph.d.-studerende er en stor gevinst for centrene. Deres engagement og lyst til at være netop dér er en stor inspiration for centrets øvrige medarbejdere.

hvis man vil have et stort center til at lykkes, må man kunne glædes over hinandens succeser – også selv om man ikke selv har leveret de konkrete resultater.

center Center for Muskelforskning (CMRC)


Periode 1993-2003


BENGT SALTIN

muskeltroldmanden og hans mange lærlinge

Da center for Muskelforskning blev etableret i 1993, var Bengt Saltin den eneste professor. Siden er 15 af centrets forskere blevet professorer ved Køben-havns universitet. Tallene taler deres eget tydelige sprog om centrets succes. En succes, som løfter ar-ven fra den danske nobelpristager og fysiolog august Krogh, og som rækker langt ud over universi-tetets egne mure og dybt ind i det enkelte menne-skes bestræbelse på at holde sig sund hele livet.

Forklaringen på succesen for Center for Muskelforsk-ning skal findes flere steder. Dels i centrets brain-power – dels i det visionære og inkluderende miljø, Bengt Saltin har stået i spidsen for. Centret har fra første dag været præget af et fælles mål; at forstå skeletmuskulaturens betydning for menneskets funktion og sundhed. Målret-tet har man arbejdet hen imod dette med en åben ledel-sesstil og tæt dialog mellem forskerne, og med plads til både visioner og passioner.

Plads til engagement og driveBengt Saltin valgte at rekruttere bredt, da han skulle finde den store gruppe af højt kvalificerede forskere in-den for biologi, biokemi og medicin, som siden både har udnyttet fagenes slægtskab, men også deres særegne forskelle til at belyse fysisk aktivitet fra flere vinkler. Og Bengt Saltin gik ikke kun efter etablerede forskere, som allerede havde vist deres værd – men også efter talenter fra ind- og udland, der udviste engagement og drive. På den måde fik flere en chance for at vise, at de duede til noget, og det har været med til at give centret dets sær-lige mangefacetterede profil.

– Centret blev formet af alle de stærke forskere, der havde været med til at søge bevillingen fra Danmarks Grundforskningsfond. Vi var en samlet gruppe på vej frem. Vi kendte hinanden godt, og der var respekt og lydhørhed for hinandens arbejde og bidrag til helheden, fortæller Bengt Saltin.

SIDE 48–49

nybrud på flere fronterEn anden forklaring på succesen kan findes i en række ydre omstændigheder. Da centret blev etableret, var fy-siologien inde i en usædvanlig dynamisk periode. Biopsi-teknikken blev videreudviklet, så man kunne undersøge muskelcellernes energiomsætning i vævsprøver på blot 5-10 mg – svarende til mindre end svovlet på en tænd-stik. Og dyr som græshopper kunne pludselig lægge lår til muskelbiopsier. Samtidig tog dataanalyseteknikkerne nogle kvantespring, som gjorde det muligt at analysere og finde mønstre i langt større datamængder end tidli-gere. Det var nybrud, der gav centret en unik mulighed for at udvikle de metoder, der i dag anvendes til at un-dersøge muskelvæv fra både syge og raske mennesker.

Fysisk aktivitet i et sundhedspolitisk perspektivCentret valgte tidligt at anlægge et helhedssyn på krop-pen, hvor fysiologien og biokemien blev undersøgt lige fra gen- og proteinniveau – over organniveau og videre

til, hvordan kroppens kredsløb og stofskifte interagerer. Det meget komplekse og nuancerede syn på kroppen har leveret dokumentation for, at fysisk inaktivitet er en af de helt store dræbere, og at motion er altafgørende for vores sundhed. Det gælder ikke kun i forebyggelsen af f.eks. diabetes og kredsløbssygdomme, det gælder også for vores helt generelle sundhedstilstand. Derfor udgør centrets resultater en af de helt centrale grund-piller i sundhedspolitikken både herhjemme og i lande som USA.

Her ses et lille udvalg af alle de forskere, der har haft CMRC som platform for deres forskerkarriere. På øverste række ses fire generationer af professorer, der nu har deres virke på KU. CMRC tiltrak mange unge forskere fra forskellige lande. De fire siddende har forskellig nationalitet og er nu enten adjunkt, lektor eller professor på KU.

Bengt Saltins forskning og indsats er anerkendt fra mange sider, og han har i sin karriere modtaget mange prestigefulde priser. Her skal blot nævnes Novo Nordisk prisen, som han fik i 1999 og den olympiske hæderspris, IOC Olympic Prize on Sport Sciences, som han fik i 2002, og som anses for at være den mest ærefulde inden for forskning i motion, sundhed og sygdomsforebyggelse.

Da CMRC blev etableret i 1993 var Bengt Saltin den eneste professor. Siden er 15 af centrets forskere blevet professorer alene ved Københavns Universitet

kommercialiseringog anvendelse

Anvendelse og kommercialiseringsperspektiver fylder ikke meget, når fondens bestyrelse behandler ansøgninger om støtte til nye centre. Her er det den videnskabelige kvalitet og potentialet til at kunne forny videnskaben og nå nye gennembrud, der er afgørende. Alligevel fører forskningen i centrene i overraskende høj grad til samarbejde med virksomheder, spin outs, patenter mm. I 2009 kom 9 pct. af alle patentansøgninger fra offentlige forskningsinstitutioner fra DG-centrene, mens tallet i 2010 var steget til 16 pct.

Gennembrud i grundforskningen kan have stor samfundsmæssig nytteværdi

SIDE 50–51

Kombinationen af udvælgelseskriterier, der fokuserer på evnen og modet til at tænke nyt og stort, og den frihed og fleksibilitet en centerbevilling rummer, fører til resultater, der gør en forskel. På de næste sider fortæller Jesper WengelfraNukleinsyrecentret(NAC)om,hvordandetkræver tillid fra omgivelserne og stor faglig frihed at be-træde de uprøvede veje, der kan føre til nye gennembrud.

SaMSPiL MELLEM GrunDFOrSKninG OG anVEnDELSE – ET EKSEMPEL Fra SMi

Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) er et eksempel på, hvordan anvendelses- og kommer-cialiseringsaktiviteter udspringer fra grundforskningssatsninger. Udover forskningssamarbejder med danske og udenlandske biomedico virksomheder er der udsprunget en række patenter og licenserfracentretsamtotteaktie-ogApSselskaber.EtafdisseselskabererNeurodanA/S,derudvikler neuro-implantater, der kan hjælpe personer med gangbesvær efter skader i hjernen til at genvinde førligheden. Firmaet har ca. 50 ansatte i dag.

hver 6. patentansøgning der blev indgivet af en offentlig forskningsinstitution i 2010 kom fra et dg-center.

Jeg er drevet af en nysgerrighed, der handler om at forstå, hvordan naturen hænger sammen, så jeg kan udvikle nogle helt basale kemiske værktøjer, der kan spille sammen med naturen. og det er så utrolig bekræftende, når andre griber bolden og bruger værktøjerne til at udvikle bedre medicin eller diagnostiske metoder.

center Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyrecenter (NAC)

Vært SDU

Periode 2001-2011


Læs mere www.nac.sdu.dk

JESPERWENGEl

nyskabelser kommer af faglig frihed og vovemod

Store gennembrud i forskningen kommer sjældent, når man på forhånd har bestemt sig for, hvilken vej man vil gå, mener kemiker Jesper Wengel, centerle-der for nukleinsyrecentret (nac) på SDu. Hvis man drømmer om at opfinde noget nyt, må man også have modet til at gå ad uprøvede veje. Det kræver stor fag-lig frihed og tillid fra omgivelserne.

IfølgeJesperWengelkanetsnævertfokuspåanvendel-se være direkte kvælende i en forsknings- og udviklings-proces. Derfor skal man passe på med at involvere for mange virksomheder fra starten, fordi man risikerer at bremse både de nyskabende ideer og overraskende vinkler.

Til gengæld er det helt afgørende, at der står virksom-heder, som er parate til at gribe bolden, når man kan se konturerne af en ny opfindelse. Desværre kan det være svært at finde virksomheder med matchende interesser

iDanmark,menerJesperWengel,sombl.a.derfor efterlyser større mod i innovationsmiljøerne, således at opstart af nye virksomheder gøres lettere. Dette sam-men med fokus på støtte til modning af innovationsidéer ville kunne føre til nye arbejdspladser og øget nyttig- gørelse af grundforskningen.

ingen afgrund mellem grundforskning og anvendt forskningNår det gælder bioteknologi er det ofte vanskeligt at skelne mellem anvendt forskning og grundforskning. De firmaer, der er i front på området, er nødt til at vali-dere deres resultater i samarbejde med forskere. Så de seriøse bioteknologiske firmaer forsker og publicerer også selv – og det er både investorer og kunder glade for, fordi det er med til at blåstemple virksomhedernes resultater og produkter. En sådan validering sker ikke ”overnight”,sådetkantagelangtidatdribleetnytbio-teknologisk fænomen til erhvervslivets målstreg.

SIDE 52–53

Og derfor må man heller ikke forfalde til at forvente, at en forskningsinvestering giver omgående afkast. Men når processen lykkes, kommer investeringerne typisk tilbage på den lange bane – f.eks. i form af flere jobs eller nye muligheder til behandling af sygdomme.

Opfandt helt nyt kemisk stofJesperWengelstårselvbagenepokegørendeopfindelse,som har udstukket helt nye veje inden for såvel udvikling af medicin, diagnostik og bioteknologiske værktøjer. Han har sammen med sin daværende ph.d.-studerende Poul Nielsen designet og opbygget stoffet LNA, Locked Nu-cleic Acid, som kan bruges til at slukke for gener og der-vedændresygdomsforløb.JesperWengelvartætpåatsælge ideen til udlandet, men allierede sig i stedet med et mindre dansk firma Exiqon, og sammen tog de patent på lNAi1998.SomcenterlederforNAC,harJesperWengelsiden været drivkraften i for alvor at udfolde LNA’s poten-tiale. Det har givet resultater, og i dag er Exiqon børsnote-ret og beskæftiger mere end 100 personer. Samtidig arbejder firmaet Santaris Pharma A/S, der beskæftiger ca. 70 personer, på at udvikle medicin baseret på LNA.

Drevet af nysgerrighedEgentligvarJesperWengelsudgangspunktikkeetønskeom at udvikle ny medicin. Han var og er snarere drevet af en grundlæggende nysgerrighed og interesse i at kunne forstå og udnytte nogle af naturens dybeste sammen-hænge. – Det er selve kemien, og det at kunne kreere helt nye bioteknologiske værktøjer, som fascinerer mig, fortæller JesperWengel.–Mendeterdaogsåenpersonligtilfreds-stillelse for mig, at LNA har så stort et potentiale inden for sygdomsbehandling, og at opfindelsen har været med til at skabe arbejdspladser ikke bare i Danmark, men også i udlandet.

Succeser åbner døreJesperWengelsegetaktuellefokuseratvidereudviklegrundidéen i LNA til at skabe næste generation af nye stoffer, såkaldte aptamerer. Det er forskning, der efter grundforskningsfondsbevillingens ophør videreføres inden for rammerne af et ERC Advanced Grant, som JesperWengeli2011harmodtagetfraDetEuropæiskeForskningsråd.

STOFFET, DEr Kan SLuKKE GEnEr

Locked Nucleic Acid –LNA, har både potentiale inden for diagnostik og sygdomsbehandling. Stoffetkan”konstrueres”,sådetkoblersigtilbe-stemte enkeltstrengede sekvenser af DNA eller RNA. Som medicin vil det kunne nedregulere eller slukke for sygdomsfremkaldende gener og stoppe udviklingen af f.eks. cancer og leverbetændelse. Og i diagnostik kan det påvise tilstedeværelsen af bestemte sekvenser af DNA eller RNA, som kan være tegn på en given genetisk betinget sygdom.

OprindeligtogJesperWengelpatentpålNAsam-men med firmaet Exiqon A/S. I dag er selskabet Santaris Pharma A/S også dybt involveret i at udvikle lNA-medicin.Ogi2006varJesperWengelmedstif-ter af den bioteknologiske virksomhed, RiboTask ApS, derproducererheltbasalebioteknologiske”Ingredi-enser”,somudnyttesafandrevirksomhederibådemedicin, diagnostik og forskning.

Højteknologifonden har desuden finansieret et så-kaldt platformsprojekt omkring LNA, hvor partnerne udover NAC er BRIC ved Københavns Universitet, Santaris Pharma, RiboTask og Lundbeck.

Miravirsen (SPC 3649) er Santaris Pharmas LNA-holdige lægemiddelkandidat mod smitsom lever-betændelse (hepatitis C).

Kilde: Santaris Pharma A/S

internationalisering– giver udsyn og adgang

Øget internationalisering er en mærkesag for Danmarks Grundforskningsfond. Selv om dansk forskning på mange punkter gør det rigtig godt, er det utænkeligt, at Danmark kan være selvforsynende som vidensnation. Det er nødvendigt at samarbejde med forskere fra mange steder i verden – både for at nå de bedste resultater, og for at holde sig orienteret om, hvor forskningsfronten rykker og at være parat til at modtage og omsætte ny viden, der skabes andre steder.

SIDE 54–55

internationalt udsyn og samarbejde er afgørende for at kunne tiltrække de bedste folk og sikre en konstant tilstrømning af ideer og perspektiver.

Temaet for fondens årsmøde i 2010 var: Internationalisering – hvorfor og hvordan

Elitesatsninger fører til internationaliseringAndre forskere inden for et forskningsområde er de før-ste og bedste til at vurdere et forskningscenters resul-tater og potentiale. Og folk, der er parate til at flytte sig over store afstande for at få lov til at være med, er i sig selv udtryk for den interesse, centret genererer i verden omkring sig. De udenlandske medarbejdere er værdiful-de – både for centret, hvor deres kompetencer, engage-ment og tilgang ofte er smittende - men også for dansk forskning i det hele taget. Forudsat at de har en god op-levelse i Danmark, vedbliver de – også efter de evt. væl-ger at forfølge deres videre karriere et andet sted – med at være ambassadører for dansk forskning og indgange til nye udenlandske miljøer.

Behov for en særlig indsatsDer er imidlertid også brug for særlige, målretted tiltag for at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer eller for at styrke og opdyrke samar-bejdsmuligheder inden for særlige områder. Nogle af de særtiltag, fonden har sat i verden for at øge internatio-naliseringen, er omtalt på de næste sider.

Det er Danmarks Grundforskningsfonds erfa-ring, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer. Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der som magneter i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for områ-det. Men også unge talenter – ph.d.-studerende og postdocs – tiltrækkes fra hele verden til cen-trene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement.

DG-aKTiViTETEr uDLænDinGES anDEL i 2010

antal ProcentProfessor/lektor 124/416 30Postdoc 294/489 60Ph.d.-studerende 254/754 34Gæsteforsker 125/163 77

samarbeJde på tværs af landegrænser

dg-professoratet har været ‘an opportunity of a lifetime’. det har sikret økonomisk støtte og akademisk frihed i et fremragende, internationalt forskningsmiljø.

Med en vision om, at Danmark skal være et forsk-ningsland, der kan gøre sig gældende i den globale konkurrence, og som kan skabe grobund for fremti-dig vækst og velstand, er det helt afgørende med forskningsmiljøer, som kan tiltrække topforskere og forskertalenter fra både ind- og udland. Det er karak-teristisk for hovedparten af fondens centre, at de rummer mange medarbejdere, der er rekrutteret fra udlandet, og som meget dynamisk bidrager til at ska-be internationale forskningsmiljøer. udover center of Excellence programmet har fonden iværksat en række andre initiativer for yderligere at øge samar-bejdet og vekselvirkningen med kreative forsknings-miljøer i verden omkring os.

niels Bohr professorater til internationale topforskereMed professor-programmerne Niels Bohr Visiting Pro-fessorships og DG-professorer har fonden ønsket at til-knytte topforskere fra udlandet til berigelse af danske forskningsmiljøer – enten i form af gentagne gæste- ophold eller i faste stillinger på attraktive vilkår. De to programmer blev søsat i henholdsvis 2005 og 2007 for femårige perioder. I 2011 er endnu et professorpro-gram: Niels Bohr professorer blevet annonceret. Og pr. 1. august 2012 tænkes 6-8 nye Niels Bohr professorer igangsat. Fonden har i alt afsat 200 mio. kr. til dette program, der skal løbe i en femårig periode.

Erfaringen fra de tidligere professor-programmer viser, at en særlig indsats på topforskerniveau også trækker en rivende strøm af yngre udenlandske talenter med sig.

JOHN COUCHMAN, DG PROFESSOR

SIDE 56–57

Kampen om de bedste hjernerI erkendelse af, at kampen om de bedste udlændinge er hård, blev et særligt talentrekrutteringsinitiativ sat i verden i 2007-08 med det formål at give centrene mu-lighed for at udvikle og afprøve nye, originale rekrutte-ringstiltag. Flere spændende initiativer udsprang herfra, men især to programmer kan fremhæves som nye og ori-ginale forsøg på at gøre et ophold i Danmark attraktivt for udenlandske forskere. I Aarhus er fem centre gået sammen om at tiltrække særligt talentfulde studerende inden for området ’molekylære og kemiske biovidenska-ber’ til en forskeruddannelse ved et af centrene, og på Center for Dark Cosmology (DARK) har man skabt et prestigiøst Brahe-fellowship. Det fortæller Jens Hjorth, der er centerleder på DARK, om på de følgende sider.

Finansiering af forskning i fællesskab med førende udenlandske fondeFonden har indgået samfinansieringsaftaler med en række store fonde fra flere forskningstunge nationer. Det gælder bl.a. det tyske Max Planck Selskab, som fon-den i 2007 oprettede Center for Geomikrobiologi, ved Aarhus Universitet, sammen med. Herudover har fon-den også aktuelle samarbejdsaftaler med fonde og forskningsinstitutioner i Frankrig, USA og Kina.

Dansk-fransk samarbejdeFonden indgik i 2008 en særlig samarbejds- aftale med Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS), der bl.a. muliggør at forskere, der er knyttet til henholdsvis CNRS laboratorier/institutter eller til et af Danmarks Grundforskningsfonds centre, kan opnå supplerende støtte til en række samarbejdsaktiviteter.

Samarbejde med uSaI 2009 startede fonden et samarbejde med National Science Foundation (NSF). Aftalen giver amerikanske forskerstuderende, der har et af de eftertragtede NSF Graduate Research Fellowships, mulighed for at ophol-de sig ved et af fondens centre i op til 12 måneder.

Samarbejde med KinaSammen med den kinesiske forskningsfond National Natural Science Foundation of China (NSFC) har Dan-marks Grundforskningsfond etableret 10 dansk-kinesi-ske forskningscentre inden for områderne: Kræftforsk-ning (2), nanoteknologi (3), vedvarende energi (2) og IKT (3). De dansk-kinesiske centre løber over en treårig pe-riode med mulighed for forlængelse i yderligere tre år.

nye samarbejder på vej?Det er højst sandsynligt, at fremtiden vil byde på nye samarbejdsaftaler med fonde og forskningsinstitutioner fra andre lande, som der ses et særligt potentiale i at udvikle samarbejdet med.

forskning og ny viden skabes i samspil og samarbejde. det er nødvendigt og naturligt, at der kigges ud over landegrænserne for at finde inspiration og nye ideer. sådan udvikles forskningen i dag, hvor verden forekommer mindre og mere tilgængelig, men sådan var det også allerede på gallileo, newton og ørsteds tid.

internationalisering betyder ikke kun bedre forskningsresultater, men også øget konkurrenceevne – på alle områder. mødet med forskellige kulturer tvinger folk til at reflektere over tingene på nye måder – og i sidste ende til at forstå hinanden bedre.

center Dark Cosmology Centre


Periode 2005-2015


Læs mere www.dark-cosmology.dk

JENS HJORTH

internationalisering er et “must”

De er i færd med at forme intet mindre end fysikkens skabelsesberetning. Om hvordan universet blev dan-net, og hvad alt det mystiske mørke stof, som udgør hovedparten af universet, er for noget. De har for længst erkendt, at det ikke er noget, de kan klare ale-ne. Derfor arbejder Dark cosmology centre i en evig vekselvirkning med nogle af de bedste forskere fra både ind- og udland.

Det er alt for let at lulle sig ind i sin egen selvtilfredshed, hvis man ikke sigter højere end til positionen som konge af andedammen. Dark Cosmology Centre – eller bare DARK – ser derfor ikke kun internationalisering som en mulighed,mensomet”must”,derbådeførertilbedreforskningsresultater, og er med til at øge arbejdsgnisten i centret. – Når man færdes i et miljø med en stor diversitet af dygtige personer, der brænder for deres fag, så bliver

man også selv inspireret og motiveret til at yde sit bedste, siger Jens Hjorth.

rækker efter stjernerne i mere end én forstandI de seneste fem år har DARK manifesteret sig som et af verdens toneangivende forskningscentre inden for astronomi. Og forskere fra hele verden er blevet tiltruk-ket af centrets mentale tyngdekraft. Denne udvikling er resultatet af en bevidst strategi med det mål at skabe et attraktivt og anerkendt internationalt miljø, hvor uden-landske forskere løbende inviteres til workshops i cen-tret, hvor de både tager del i og forholder sig til den forskning, der foregår.

Tiltrækker de bedste fra udlandetEt andet led i strategien er The Sofie and Tycho Brahe Prize Fellowship in Astrophysics, som centret har sat i søen i samarbejde med en række amerikanske universi-

SIDE 58–59

Forskere på DARK bruger kunstnerisk gen-givelse til at forklare fysiske fænomener. Billedet viser en stjerne, der er kommet for tæt på et supertungt sort hul, som trækker i stjernen. Tyngdepåvirkningen fordrejer stjernens form, indtil den til sidst bliverrevet i stykker.

teter, heriblandt Yale, Berkeley og Santa Cruz. Stipen-diet er rettet mod postdocs, der tilbydes to års ophold ved DARK, og yderligere et til to år ved det amerikan-ske universitet.– Det er vores indtryk, at samarbejdet med de ameri-kanske universiteter har stor betydning for, hvor attraktivt fellowship’et opfattes. Med denne model, hvor forskningsopholdet både finder sted i Danmark og USA, kombinerer vi det bedste fra to verdener, fortæller Jens Hjorth.

ringe i vandetLigesom DARK tiltrækker forskere fra udlandet, så søger nogle forskere også væk fra centret. Sådan skal det være, mener Jens Hjorth. – I virkeligheden giver det en enestående mulighed for at udbyggedeinternationalerelationer.Nårenaf”vores”forskere etablerer sig et nyt sted, får vi samtidig en

uvurderlig og mere direkte adgang til at knytte bånd til forskerens nye base. Det styrker den internationale sammenhængskraft inden for vores forskningsmiljø, og skaber rige muligheder for fremtidige forskere og stude-rende siger Jens Hjorth.

Fordelene opvejer ulemperneInternationalisering er dog ikke uden udfordringer. De udenlandske studerende kommer med vidt forskellige baggrunde og traditioner. I nogle lande lærer man tradi-tioneltudenadog”adlyder”sinprofessor.– Det skal vi have skrællet af dem, så de kan indgå i etcenter som vores, hvor vi forventer og værdsætter, at folk arbejder selvstændigt og tager ansvar. Men i det store perspektiv er der ingen tvivl om, at fordelene ved interna-tionaliseringen opvejer ulemperne, siger Jens Hjorth.

Dale Mortensen, der siden 2006 har været Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet, modtog i 2010 ’Nobelprisen’ i økonomi.AUFoto/LarsKruse

bevillingen fra danmarks grundforskningsfond har hjulpet mig til at fortsætte min forskning på en måde, som ærlig talt ikke ville kunne have ladet sig gøre ved mit amerikanske universitet. Jeg håber, jeg har haft en positiv påvirkning, på forskningsmiljøet ved aarhus universitet – og i så fald er det en påvirkning, der er gået begge veje.

DALE MORTENSEN

‘the star of excellence’ er et billede på det unikke, der skiller sig ud. samtidig symboliserer den fokus, netværk og retning. præcis ligesom fondens centre.

SIDE 62–63

Thomas Sinkjær Direktør, professor, dr. med. et [email protected]

Mogens Klostergaard JensenVicedirektør, cand. scient. pol. et [email protected]

Vibeke SchrøderSeniorkonsulent, cand. scient. [email protected]

Marianne GauffriauForskningskonsulent, cand. scient. [email protected]

Jeanne MeinholtForskningskonsulent, cand. scient.pol. [email protected]

sekretariatet

Marie-Louise MunchForskningskonsulent, cand. mag. [email protected]

niels Lagergaard PedersenForskningskonsulent, cand. scient. [email protected]

Metha nielsenØkonomimedarbejder, civilø[email protected]

connie Hansen Sekretær, [email protected]

det er vores håb, at fonden kan blive ved med at spille en afgørende rolle i det danske forskningsfinansierende system også de næste 20 år.

222120

nye centre på vej (forventes oprettet 2012) centerleder Placering

Center for non-specific effects of health interventions (CENSEI) Christine Stabell Benn Statens Seruminstitut

Research on the Sun, stars and extra-solar planets (SAC) Jørgen Christensen-Dalsgaard Aarhus Universitet

Copenhagen Center for Glycomics (CCG) Henrik Clausen Københavns Universitet

Center for Permafrost Dynamics in Greenland (CENPERM) Bo Elberling Københavns Universitet

Center for Dynamic Molecular Interactions Barbara Halkier Københavns Universitet

Center for Nanostructured Graphene (Holey Graphene) Antti-Pekka Jauho Danmarks Tekniske Universitet

Center for Geomicrobiology (CfG) Bo Barker Jørgensen Aarhus Universitet

Friction-finance Research Initiative Copenhagen (FRIC) David Lando Copenhagen Business School

Center for International Courts (CIC) Mikael Rask Madsen Københavns Universitet

Center for Quantum Devices (QDev) Charles Marcus Københavns Universitet

Literary Interfaces of Medieval European Societies (LIMES) Lars Boje Mortensen Syddansk Universitet

centre oprettet i 2009/2010

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (Con Amore) Dorthe Berntsen Aarhus Universitet

Center for Particle Physics Phenomenology & Origin Mass, CP Origins Francesco Sannino Syddansk Universitet

Center for Particle Physics (DISCOVERY) Peter Hansen Københavns Universitet

Center for Symmetri og Deformation (SYM) Jesper Grodal Københavns Universitet

Center for Materialekrystallografi (CMC) Bo Brummerstedt Iversen Aarhus Universitet

CenterforGeogenetik(AGE) EskeWillerslev KøbenhavnsUniversitet

Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM) Jørgen Ellegaard Andersen Aarhus Universitet

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Carsten Rahbek Københavns Universitet

Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN) Martin Bizzarro Københavns Universitet

centre oprettet i 2007

Center for Tidsrækkeøkonometri (CREATES) Niels Haldrup Aarhus Universitet

Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB) Jens Stougaard Aarhus Universitet

Center for Komparativ Genomforskning Rasmus Nielsen Københavns Universitet

Center for DNA Nanoteknologi (CDNA) Kurt Vesterager Gothelf Aarhus Universitet

Center for Epigenetik Kristian Helin Københavns Universitet

Center for Is og Klima Dorthe Dahl-Jensen Aarhus Universitet

Center for Massive Data Algorithmics (MADALGO) Lars Arge Aarhus Universitet

Center for Membranpumper i Celler og Sygdom Center (PUMPKIN) Poul Nissen Aarhus Universitet


Nordiske Center for Jordens Udvikling (NordCEE) Don Canfield Syddansk Universitet

Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF) Ib Chorkendorff Danmarks Tekniske Universitet

Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet

Center for Genotoksisk Stress (GENOTOXIC) Jiri Lukas Kræftens Bekæmpelse

Center for Social Evolution (CSE) Jacobus J. Boomsma Københavns Universitet

Center for mRNP Biogenese og Metabolisme Torben Heick Jensen Aarhus Universitet

Center for Uopløselige Proteinstrukturer (inSPIN) Niels Chr. Nielsen Aarhus Universitet

centers of excellence

bevillingsoversigt

3

centre oprettet i 2005 centerleder Placering

Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI) Peter R. Ogilby Aarhus Universitet

Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid) Jeppe Dyre Roskilde Universitet

Center for Kosmologi (DARK) Jens Hjorth Københavns Universitet

Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (LANCHART) Frans Gregersen Københavns Universitet

Center for Tekstil Forskning (CTR) Marie-Louise Nosch Københavns Universitet

Center for Modeller af Liv (CMOL) Kim Sneppen Københavns Universitet

Center for Hjertearytmi (DARC) Søren-Peter Olesen Københavns Universitet

Center for Bæredygtig og Grøn Kemi (CSG) Claus Hviid Christensen Danmarks Tekniske Universitet

Centre for Molecular Movies (CMM) Martin Meedom Nielsen Københavns Universitet


Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer Nils Holger Petersen Københavns Universitet

Center for Sortehavsstudier (PONTOS) Pia Guldager Bilde Aarhus Universitet

Center for Subjektivitetsforskning (CfS) Dan Zahavi Københavns Universitet

centre oprettet i 2001Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner (M4D) Henning Friis Poulsen Danmarks Tekniske Universitet Nukleinsyrecentret(NAC) JesperWengel SyddanskUniversitet Center for Anvendt Mikroøkonometri (CAM) Martin Browning Københavns Universitet Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS) Ole G. Mouritsen Syddansk Universitet Center for Kvanteoptik (QUANTOP) Eugene S. Polzik Københavns Universitet Vand og Salt Center (V&S) Søren Nielsen Aarhus Universitet Center for Kvanteprotein (QuP) Henrik Bohr Danmarks Tekniske Universitet Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN) Leif Østergaard Aarhus Universitet WilhelmJohannsenCenterforFunktionelGenomforskning(WJC) NielsTommerup KøbenhavnsUniversitet

centre oprettet i 1997/1998Demografisk Forskningscenter Hans Chr. Johansen Syddansk Universitet Center for Fastfase Organisk Kombinatorisk Kemi (SPOCC) Morten Meldal Carlsberg Laboratorierne Center for Katalyse Karl Anker Jørgensen Aarhus Universitet Center for Plantemikrobe Symbiose Henriette Giese RISØ Center for Jordens Klima og Biokemiske Kredsløb (DCESS) Gary Schaffer Københavns Universitet Center for Matematik, Fysik og Stokastik (MaPhySto) Ole E. Barndorff-Nielsen Aarhus Universitet Center for Molekylær Plantefysiologi (PlaCe) Birger Lindberg Møller Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Center for Eksperimentel Bioinformatik (CEBI) Matthias Mann Syddansk Universitet Center for Menneske-Maskine Interaktion Annelise Mark Pejtersen RISØ

centre oprettet i 1993/1994 Søren Kierkegaard Forskningscenteret (SKC) Niels Jørgen Cappelørn Københavns Universitet Center for Epidemiologisk Grundforskning (DESC) Jørn Olsen Statens Serum Institut CenterforArbejdsmarkeds-ogSocialeAnalyser(ClS) NielsWestergaardNielsen AarhusUniversitet Teoretisk Astrofysik Center (TAC) Igor Novikov Københavns Universitet Center for Atomfysik (ACAP) Jens Ulrik Andersen Aarhus Universitet Center for Materialefysik på Atomart Niveau (CAMP) Jens Kehlet Nørskov Danmarks Tekniske Universitet CenterforTeoretiskDatalogi(BRICS) GlynnWinskel AarhusUniversitet Internationalt Center for Numerisk Hydrodynamik (ICCH) Per Madsen Danmarks Tekniske Universitet Dansk Center for Telemåling (DCRS) Søren Nørvang Christensen Danmarks Tekniske Universitet Dansk Lithosfærecenter (DLC) Hans Christian Larsen Nat. Geo. Undersøgelser for DK/Grønl. Center for Eksperimentel Parasitologi (CEP) K. Darwin Murrell Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Center for Biologisk Sekvensanalyse (CBS) Søren Brunak Danmarks Tekniske Universitet Center for Biomolekylær Genkendelse Peter E. Nielsen Københavns Universitet Center for Muskelforskning (CMRC) Bengt Saltin Rigshospitalet Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) Thomas Sinkjær Aalborg Universitet Center for Lydkommunikation (CfL) Axel Michelsen Syddansk Universitet

centre oprettet i 1993/1994 centerleder PlaceringCenter for Krystallografiske Undersøgelser (CCS) Sine Larsen Københavns Universitet Center for Enzymforskning Kaj Frank Jensen Københavns Universitet Center for Genregulation og Plasticitet i det Neuroendokrine Netværk Lars-Inge Larsson Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Center for Semiotisk Forskning Per Aage Brandt Aarhus Universitet Polis Centeret (CPC) Mogens Herman Hansen Københavns Universitet Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter Søren H. Andersen Nationalmuseet Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

niels Bohr professorer oprettet 2006-2007 Dansk kontakt Placering

David E. Arnot Thor Theader Københavns Universitet

Dale T. Mortensen Svend Hylleberg Aarhus Universitet

Nicolai Reshetikhin Jørgen Ellegaard Andersen Aarhus Universitet

Christopher Frith Andreas Roepstorff Aarhus Universitet

Catherine Martin Birger Lindberg Københavns Universitet

Hassan Aref Tomas Bohr Danmarks Tekniske Universitet

DG professorer oprettet 2007 Placering

Steen Rasmussen Syddansk Universitet

Jørgen S. Nielsen Københavns Universitet

John Couchman Københavns Universitet

Dansk-Kinesiske forskningscentre Dansk leder Dansk værtsinstitution

Center for The Theory of Interactive Computation Peter Bro Miltersen Aarhus Universitet

Center for IDEA4CPS: Foundations for Cyber-Physical Systems Kim Guldstrand Larsen Aalborg Universitet

Center for anv. af algebraisk geometri i kodningsteori og kryptografi Tom Høholdt Danmarks Tekniske Universitet

Center for Organic-based photovoltaic cells with morphology control Frederik C. Krebs Danmarks Tekniske Universitet

Center for Intermediate Temperature Proton Conducting Systems Niels J. Bjerrum Danmarks Tekniske Universitet

Center for Nanometaller Dorte Juul Jensen Danmarks Tekniske Universitet

Center for Molekylær Nano-Elektronik Thomas Bjørnholm Københavns Universitet

Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader Flemming Besenbacher Aarhus Universitet

Center for Brystkræftforskning Nils Brünner Københavns Universitet

Center for Proteaser og Cancer Peter A. Andreasen Aarhus Universitet

Max Planck Society centerleder Placering

Center for Geomikrobiologi Bo Barker Jørgensen Aarhus Universitet

Leder Placering

Registerforskningsinitiativ

Forskerskolen Aarhus Mogens Nielsen Aarhus Universitet

Forskerskolen Aalborg Lars Arendt-Nielsen Aalborg Universitet

Fødselskohorten Jørn Olsen Statens Seruminstitut

National Platform for Infrastruktur til Systembiologi Søren Brunak Danmarks Tekniske Universitet

professorinitiativer

samfinansieringsinitiativer

andre initiativer

UdGivELSESår:2011/OPLAG:1.200StK./rEdAKtiON:vibEKESchrødEr/tEKSt:idAtOLdbOd/tryK:wEPrOdUcE/dESiGN:iNEOdESiGNLAb

det er de store visioner og nye gennembrud, der bringer videnskaben og verden videre og leverer det grundlag, som fremtidige opdagelser og teknologier skal tage afsæt i.

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk forskning inden for alle fagområder. Fonden blev oprettet i 1991 med en start kapital på 2 mia. kr. og har senest i 2008 fået tilført 3 mia. kr. Fondens primære virkemiddel er støtte tiloprettelseaf”CentersofExcellence”påhøjesteinternationale niveau i op til 10 år.

Siden den første uddeling i 1993 har fonden støttet dansk forskning med5mia.kr.ogoprettet88”CentersofExcellence”.

Danmarks GrundforskningsfondHolbergsgade 14, 1DK-1057 København K

T +45 3318 1950F +45 3315 0626E [email protected]

www.dg.dk

20 aars forsknings i verdensklasse

Documents