Årskalender 2007

Redaktion.

Bitten Lau

Rune Peitersen

Michael Thagaard

Foto.

Fotograf Lars Skaaning

Elever og medarbejdere

på Faaborgegnens Efterskole.

Tak.

Tak til alle skribenterne

for lysten til at bidrage.

Årskalender 2007

At holde skole handler også om at lære eleverne om det bedste i deres liv. At lære dem at leve i nuet

med nysgerrighed efter morgendagen, og at det er umagen værd at gøre sig umage med sit liv. Vi skal

tro på en sansende skole, en samværende skole, en samtalende skole, en skabende skole og dermed

lærende skole, hvor eleverne har lyst til at være med, og hvor de ansatte ikke kan lade være med at

være med.

Derfor må Faaborgegnens Efterskoles årskalender gerne signalere holdninger til livet, til det at være

menneske og til det at holde skole. Alle teksterne i Årskalender 2007 tager udgangspunkt i årets

tema:

Prisen

…… for at kæmpe for det, man tror på.

For ikke at kunne holde sin mund.

For at tro på det bedste. For at tage ansvar.

For at turde at lade sig påvirke. For at tage chancen.

For at lytte med hjertet. For ikke at kunne lade være.

Prisen for at være den man er.

Det er vort beskedne håb, at du fi nder glæde ved at bruge kalenderen, nyde billederne, og så skal du

vide, at vi har en drøm om at forstyrre dig som læser og give dig lyst til at refl ektere.

Må vi med Årskalender 2007 ønske alle med relation til Faaborgegnens Efterskole et lykkebringende

nytår med en varm tak for det gamle år.

Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere.

”Du kan leve til du bliver 100, hvis du opgiver alle de ting,

som får dig til at ønske at blive 100.”

Woody Allen

______________________ Onsdag 17

______________________ Torsdag 18

______________________ Fredag 19

______________________ Lørdag 20

______________________ Søndag 21

______________________ Mandag 22

______________________ Tirsdag 23

______________________ Onsdag 24

______________________ Torsdag 25

______________________ Fredag 26

______________________ Lørdag 27

______________________ Søndag 28

______________________ Mandag 29

______________________ Tirsdag 30

______________________ Onsdag 31

______________________ Torsdag 1

______________________Mandag 1 Nytår

______________________ Tirsdag 2

______________________ Onsdag 3Skolestart ______________________ Torsdag 4

______________________Fredag 5

______________________ Lørdag 6Hellig 3 konger

______________________ Søndag 7

______________________ Mandag 8

______________________ Tirsdag 9

______________________ Onsdag 10

______________________ Torsdag 11

______________________ Fredag 12

______________________ Lørdag 13

______________________ Søndag 14

______________________ Mandag 15

______________________ Tirsdag 16

Prisen for at kæmpe for det, man tror på. For ikke at kunne holde sin mund. For at tro på det bedste. For at tage ansvar. For at turde at lade sig påvirke. For at tage chancen. For at lytte med hjertet. For ikke at kunne lade være. Prisen for at være den man er.

Hvis du oplever at blive lyttet til med hjertet, vil du slet ikke kunne lade være med at lytte til andre med dit hjerte.Sara

Oh, at være en blomst!

Hvis man arbejder i en blomsterbutik, ser man hver dag på mange smukke blomster. Der er en vidunderlig duft og mange farver og faconer, der inspirerer til dekorationer til ethvert formål.

Blomster er følelser. Sig det med blomster. De taler til hjertet.

For at blomsterne kan holde sig friske og fantastiske, må de have kulde. Så snart de får for meget varme, falder de sammen og bliver kedelige og slatne. Det er deres pasningskrav, og personalet klæder sig gerne varmt på for at give det bedste til blomsternes livsglød.

Mens blomsterne er i vækst, kræver de varme. De vokser op i væksthuse og har brug for stabile temperaturer. De bliver passet og plejet og får det nøjagtigt, som de forlanger det, og de betaler tilbage med grønne sunde blade og blomsterknopper. Det er let at sammenligne børn med blomster, og det sker ofte. Børn har brug for kærlighed og varme. De har brug for følelser, og får de rigeligt af dette, bliver de smukke og harmoniske.

Når vi så alle er vokset op og er blevet voksne, har vi så også brug for kulde for at holde os friske og smukke? Nej, det har vi ikke, for det er ikke vores rette pasning, og alligevel er det ofte den pasning vi giver til hinanden.

Hvis man kigger rundt ser det ud til, at vores voksen-styrede samfund bygger på andet end varme. Her har kulden sneget sig godt og grundigt ind. Her vedtages love som bestemt ikke taler til hjertet. Her tales et sprog, som mest går til hjernen og de kolde følelser.Ord som krig, vold, mord, voldtægt, effektivitet, kontrol, overvågning, kompetencer, forbud, regler er alle hyppige ord i medier og folkelig tale.

Ligesom blomsterne har vi mennesker dybest set altid brug for den rette pasning. Det er det, der er bedst for vores liv, uanset alder. Det er vores pasningskrav, og vi burde klæde os i positive ord og handlinger. At det mislykkes gang på gang er svært at erkende og forstå, og der er mange der betaler en høj pris for den forkerte temperatur.

Det er viden og lang erfaring om blomster, der har ført til de optimale vækstvilkår for blomsterne. Hvis vi havde den samme viden om menneskene, kunne vi så optimere vilkårene der også? Og har vi egentlig ikke stor viden om menneskets udvikling og pasning?

Vi har stor viden om mennesket, og vi har stor erfaring med menneskelivet, men til forskel fra blomsterne har vi fået en hjerne, og den arbejder sammen med vores følelser. Så får vi meninger og tanker, og det har blomsterne ikke.

Vores meninger dannes på baggrund af vores opvækstvilkår og hvis vores opvækst er præget af kulde og uføl-somhed, så bliver hele historien ved at gentage sig.

Vi kunne have et bedre vækstmiljø, især fordi vi selv har indfl ydelse på dette, så det er om at komme i gang, eller skulle man ønske sig bare at være en blomst?

Af Birthe Krabek, leder af Friskolen City Odense

JA

NU

AR

Prisen for at kæmpe for det,

man tror på. For ikke at kunne

holde sin mund. For at tro på

det bedste. For at tage ansvar.

For at turde at lade sig påvirke.

For at tage chancen. For at lytte

med hjertet. For ikke at kunne

lade være. Prisen for at være

den man er.

Verden bliver plettet og ikke ensfarvet.Mathilde

______________________ Lørdag 17

______________________ Søndag 18Fastelavn ______________________ Mandag 19

______________________ Tirsdag 20

______________________ Onsdag 21

______________________ Torsdag 22

______________________ Fredag 23

______________________ Lørdag 24

______________________ Søndag 25

______________________ Mandag 26

______________________ Tirsdag 27

______________________ Onsdag 28

______________________ Torsdag 1

______________________ Fredag 2

______________________ Torsdag 1

______________________Fredag 2

______________________ Lørdag 3

______________________ Søndag 4

______________________ Mandag 5

______________________ Tirsdag 6

______________________ Onsdag 7

______________________ Torsdag 8

______________________ Fredag 9

______________________ Lørdag 10

______________________ Søndag 11

______________________ Mandag 12

______________________ Tirsdag 13

______________________ Onsdag 14

______________________ Torsdag 15

______________________ Fredag 16

FE

BR

UA

R

Smil terrorturist – du er på.

Mm, turisme. Kender vi noget bedre end at tage på sightseeing i et varmere og ikke mindst mere spændende land end Danmark, du ved, dér hvor det sker, dér hvor det sner? Kender vi noget bedre end at glo os mætte i byens såkaldte ”turistattraktioner”, for bagefter at konstatere, at vi endnu ikke er mættede, derefter slentrende fort-sætte vores evige kamp efter mere kræs for vore kære øjne? Men smil, du dejlige terrorturist – ja, jeg mener dig bag avisen – du er på!

Terrorturister i New York.Klik. De står og ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre af sig selv. Klik. Støvet virker så blødt og virkeligt under san-dalerne, men om det behager eller skræmmer dem, ved de heller ikke – dog gør det noget ved dem som mennesker, det må du da også forstå. Twin Towers var et tragisk tab; ikke nok med at vi mistede en minimal del af jordens bedste folkefærd, nemlig de evigt skræmte amerikanere, der pga. af deres frygt nu også er begyndt at skyde på hinanden, men samtidig mistede vi også to af verdens mægtigste fallossymboler (og disse endda placeret i det mægtige USA) – misforstå mig ej, jeg var selv rørt af denne tragedie, dog på et ligeså højt plan, som over så mange andre tragedier, der ej at forglemme indtræffer hver dag på vores dejlige, fælles planet… dog uden mediernes tilstedeværelse, men hvad gør det også? Men lad det nu ligge et kort øjeblik. For denne dejlige verden var altså i chok, præcis ligesom disse turister nu også er lidt i chok over endelig at komme til at se, hvor disse to mægtige fallossymboler engang så stolte stod, og indleve sig i hvordan ofrene selvheroisk sprang ud af bygningerne og med dræbende fart blev forenet med jorden med en ubehagelig knasende lyd. Nu er der ikke andet end støv, og en masse sørgmodige arbejdsmænd, der tuller rundt, nærmest ”sparker bildæk”, altså vurderer situationen som den var, og som den er og mumler om, hvor forfærdeligt dette terror-angreb dog var. Klik.

Åh, disse medier, åh, denne forargelse.Klik. Men hvad gør mediernes dækning og indblanding ved os mennesker. Jeg ser det som det moderne menneskes bibel, vi sluger alt med hud og hår, vurderer en smule selv, skaber lidt vores egen mening, men dog holder vi os til den som vores religion, dét det holder os oppe – og glædeligt lader os forarge af. Forargelse er nu en lækker lille sag, vi elsker at forarge og elsker at forarges. Denne følelse stimuleres derfor til fi ngerspidserne, når vi tager til TTT, tidligere terrorramte tilholdssteder og forarges, og siger ”ih”, ”næ” og ”åh”. Klik.

Dér hvor det sner.Klik. Hvor er vi? Vi er europæere (og danskere, bare rolig Pia), der engang imellem har behov for at opleve adrena-linen pumpe, i det mindste bare en lille smule, bare lidt, men hvor og hvordan gør man dette, når man er en lille lydig borger i en lille lydig by i et lille lydigt land? Dette sker til dels om natten, ude på gaderne, når der males hagekors på betonvægge, drønes rundt på motorcykler, dér hvor man ikke må, går over for rødt på trafi keret vej eller måske vælger at forkæle sig selv lidt med en luder i ny og næ. Men husk denne gyldne regel, og skriv dig dét bag øret min ven, jeg siger det kun én gang; det er for ungdommen, fy, forbudt område! Så… hvis man ikke engang kan mande sig op til at smutte over til Kærlige Kamilla i frokost pausen, må man ligesom fi nde på noget andet. Tænder du efterfølgende for tv’et og dermed nyhederne, dukker svaret op på dit søgende spørgsmål, din redning, op, nemlig tragedier og terror. Dette giver dig et forfærdelses-, medfølelses-, men dog også adrenalin-spark, som gør at du spændt og opslugt bliver siddende med sylespidse ører. Ringer der ikke en klokke? Endelig sker der noget i dit jakkesæt-dominerede eller kedsommelige liv. Dér må du hen, dér hvor det sner! Klik.

Fortsættes….

Af Maiken Bjerg Madsen, elev 2005-06. Artiklen tager udgangspunkt i et stiloplæg for FS10, 2006.

”Mennesker dyrker tusind roser uden at fi nde det de søger,

selvom de kunne fi nde det i en enkelt.”

Antoine de Saint-Exupery

”Man ved aldrig hvad der er nok, før man ved,

hvad der er mere end nok.”

William Blake

______________________ Lørdag 17

______________________ Søndag 18

______________________ Mandag 19

______________________ Tirsdag 20

______________________ Onsdag 21

______________________ Torsdag 22

______________________ Fredag 23

______________________ Lørdag 24

______________________ Søndag 25Sommertid begynder ______________________ Mandag 26

______________________ Tirsdag 27

______________________ Onsdag 28

______________________ Torsdag 29

______________________ Fredag 30

______________________ Lørdag 31

______________________ Søndag 1

______________________ Torsdag 1

______________________Fredag 2

______________________ Lørdag 3

______________________ Søndag 4

______________________ Mandag 5

______________________ Tirsdag 6

______________________ Onsdag 7

______________________ Torsdag 8

______________________ Fredag 9

______________________ Lørdag 10

______________________ Søndag 11

______________________ Mandag 12

______________________ Tirsdag 13

______________________ Onsdag 14

______________________ Torsdag 15

______________________ Fredag 16


Prisen for at være den man er; er alt det man oplever, både på godt og ondt. Alle stød livet giver og alle de smil du ser. For at fi nde og være den man er, er prisen kamp til det sidste.Lærke

MA

RT

S

Smil terrorturist – du er på - fortsat.

Den Magiske Medfølende Tåre.Nå, jeg glemte for resten at fortælle, at jeg da selv udgjorde en sjettedel af denne turistgruppe, der stod og ikke vidste om de skulle smile eller græde ved Twin Towers. For ja, det var (og er) da forfærdeligt med al denne terror, åh, hvor der ikke skal herske tvivl om dette, ja, vi danskere er endda så opsatte på, at der ikke skal herske nogen tvivl om vores medfølelse omkring dette emne, at vi med glæde smider et par danske soldater i hovedet på Irak, så vi kan komme i gang med at hjælpe disse stakkels…. amerikanere. Og så er det, at du ikke helt ved, om du skal fælde en lille medfølende tåre, som samtidig vil ophøje dig selv som menneske; den Magiske Medfølende Tåre, MMT, der fl uks vil ændre verdens syn på dig – om verden så kigger, er sjældent tilfældet, men sig det ikke til dig selv, du vil kun blive frustreret over dette. Dét, der tiltrækker verdens terrorturister, er forfærdeligheden, grusomh-eden, det efterladte efter det tragiske. Men pst, her er et godt råd; smil altid, det klæder dig bedst! Klik.

Sé den virkelige virkelighed.Som i en tekst Tomas Østergaard skriver omkring dette emne, er en oplevelse først virkelig, når den er blevet foregivet. Vel omkring 99 procent af det der styrer os er følelser, og disse skal stimuleres. Mennesker har derfor behov for at se, se den virkelighed vores elskede medie, fjernsynet, fortæller os; se, om virkeligheden virkelig er så grusom, som den alvorlige nyhedsreporter fortæller os – heldigvis har vi også en hungrende trang til at be- eller afkræfte disse fordomme, og én af mine teorier lyder også på, at det er dét der gør, at vi bliver nødt til selv at se disse TTT, tidligere terror-ramte tilholdssteder, med egne øjne, nemlig for at be- eller afkræfte vores fordomme.Men er vi overhovedet klar over dette, klar over hvad der sker i virkeligheden? Tænker vi overhovedet over det, når vi storsmilende (klik!) slentrer op og ned af fattige gader i rige byer, og nærmest smiler ned til fattige tiggende børn? Hvor er vores fordom der? Vi er da udmærket klar over, at der rent faktisk fi ndes børneludere, såvel som der fi ndes børnearbejdere, børnemishandling og børnelegetøj, men hvor er det mon placeret i vores bevidsthed, hvor langt fremme er det mon, og hvor meget tænker vi over det?

Vi tiltrækkes af tragedier.Klik. Som sagt, tiltrækkes vi af tragedier. Det gør en forskel i vores hverdag, og det sender forargelse og adrenalin rundt i vores blodårer. Vi blærer os gerne til vores venner, når vi har rørt ved den bygning, der næsten blev revet fra hinanden, da orkanen rasede over USA. Storsmilende står vi foran huset, og den gamle sorte mand, der stadig bor der efter at have mistet samtlige familiemedlemmer og venner, sidder og kigger håbløst på kameramanden. Dét tiltrækker os. Dét forarger os, og det gør, at vi tænker på, hvor heldige vi selv er.

Terrorister, terrorturister.Så er spørgsmålet, om dette er rigtigt eller forkert? Er det ikke forkert, nærmest at udnytte andre, der har mistet alt og intet har, bare for at ophøje os selv? Eller er det rigtigt at hjælpe sig selv til et bedre liv ved at give en smule opmærksomhed til en stakkels ensom mand, og forsikre ham om, at vi i det mindste ikke vil glemme ham? Hvad nu, hvis folk strømmede til Danmark for at tage billeder af noget så uophidsende som Alexandra og Joachims skilsmisse? Hvilken forargelse ville det ikke bringe hos det danske folk – ja, ikke? Men hvad vil du så sige til, at vi blev angrebet af terrorister (hov, sæt dig ned igen, de er her ikke nu, bare rolig!), for derefter at blive angrebet af terrorturister? En ting er sikker, og det er at dette billede på os, terrorturister, er ganske uklædeligt, og dog bliver vi ved. Vi er blevet afhængige og burde afvænnes. Klik.

Af Maiken Bjerg Madsen, elev 2005-06. Artiklen tager udgangspunkt i et stiloplæg for FS10, 2006.

”Den, der kæmper, taber aldrig helt”.

Ovenstående citat stammer fra den unge digter Morten Nielsen og er skrevet kort før hans død som modstands-mand under 2. verdenskrig. Det beror på den opfattelse, at livet er al kamp værd, og at kamp må der til, for at livet kan gro.

Forandring – virkelig forandring er foruroligende. Prisen for at noget forandres, kan skabe den slags frygt, der giver forvirring, tøven, vrede, ængstelse og fortvivlelse. Frygten kan få tag i selv den mest tillidsfulde; frygten for forandring, for at løbe en risiko, frygt for latterliggørelse eller for, at nogen vil misbillige dine mål og drømme. Men pointen er, at når vi erkender frygten, kan vi bekæmpe den og samtidig bevare troen på, at ethvert monu-ment begynder med en storslået plan – således også med resten af vores liv.

Alt for mange venter på lige det rette øjeblik og lige det rette sted til at handle. Al erfaring viser dog, at hvis der er noget, der er mangel på, så er det de rette øjeblikke. At fortryde er at ønske noget, man har gjort, ugjort. Således er der logik i, at sproget lader fortrydelse rime på forbrydelse.

Når vi bliver voksne, bruger vi vores tankevirksomhed mere målrettet – til uddannelse og derefter arbejde, og så bliver al anderledes tænkning pludselig forstyrrende. Reklamebureauet Propaganda MacCann beskriver det bl.a. i en række annoncer; man beslutter sig for, at man har ret. At verden hænger sammen på en bestemt måde, og at alle, der mener noget andet, er mindre oplyste. Til sidst omgås man så kun mennesker, der deler ens synspunk-ter, men problemet er, at man ikke kan tænke, hvis man er sikker på, at man har ret.Derfor bør vi til stadighed turde leve mellem drama, hverdag og forvandling og så bære rundt på den forvirrede tillid til, at i alle modsætninger skabes der liv. For at mestre denne balance er det vigtigt, at lade en dør stå åben i vores sind og lade den være åben for tanker, som vi ikke selv har tænkt. Hvis vi fortsat vil bevæge os, så må vi lade os påvirke.

Hvis livet kun bestod af tindrende smukke solopgange og evig forelskelse, ville vi givetvis dø af kedsomhed. Altså er det vigtigt også at lære eleverne på en efterskole om den magi i tilværelsen, som vi overser, fordi vi har så travlt med at stræbe efter noget andet. Den kedelige normale hverdagslykke, som ikke gør sig så godt på TV, men som alligevel kan fylde en hel verden. Lad os fortælle dem, at det netop er imens vi stræber efter noget andet, at magien opstår, og vi måske får lov til at opleve en fl ig af livet.

Derfor – kære håbefulde unge menneske - vil vi ønske dig et liv, hvor du elsker, hvad du gør, og gør, hvad du elsker. Og for at gøre det, må du også træffe valg, selvom du ved, at for at opleve underværker er det nødvendigt at løbe en risiko, fordi risikoen forvandler muligheden til virkelighed. Til slut skal der lyde en opfordring: Gå ad en sti, hvor du ikke har været før, kør en station for langt med toget, smid brugsanvisningen ud og lav fejl. Som mennesker vil vi gerne opnå det perfekte, og som mennesker fejler vi, og netop der opstår livet.

Og lad os da slutte, som vi startede; med et uddrag fra et digt. At lade Halfdan Rasmussen få ordet, men lade dig have det sidste, for i sidste ende er det dit liv og dine valg.

”At leve er at famle, i mørke blind og stum, at sprænge eller samle, et eget verdensrum, at vække det, der sover, og gøre tanken fri, at se himlen over, hver drøm man lever i.”

Af Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere for Faaborgegnens Efterskole









den man er.

Prisen for at tage ansvar,

opdager du, når du gør det!

Henriette

______________________ Tirsdag 17

______________________ Onsdag 18

______________________ Torsdag 19

______________________ Fredag 20

______________________ Lørdag 21

______________________ Søndag 22

______________________ Mandag 23

______________________ Tirsdag 24

______________________ Onsdag 25

______________________ Torsdag 26

______________________ Fredag 27

______________________ Lørdag 28

______________________ Søndag 29

______________________ Mandag 30

______________________ Tirsdag 1

______________________ Søndag 1Palmesøndag ______________________ Mandag 2

______________________ Tirsdag 3

______________________ Onsdag 4

______________________ Torsdag 5 Skærtorsdag

______________________ Fredag 6Langfredag ______________________ Lørdag 7

______________________ Søndag 8Påskedag

______________________ Mandag 92. påskedagDanmarks besættelse 1940 ______________________ Tirsdag 10

______________________ Onsdag 11

______________________ Torsdag 12

______________________ Fredag 13

______________________ Lørdag 14Frame07 ______________________ Søndag 15

______________________ Mandag 16

AP

RIL

”Jeg har ikke noget imod at dø. Bare ikke i morgen.

Jeg har en del, jeg skal nå først.”

Astrid Lindgren

”Alle vil udvikling – ingen vil forandring.”

Søren Kierkegaard

MA

J

Forandring.

Forestillingen om, at jeg en skønne dag skulle stå på egne ben, og befærde mig som en selvstændig ung pige, af-hængig af mine omgivelser på Faaborgegnens Efterskole, var så fjern en tanke for mig et par dage inden starten på mit efterskoleophold. Dengang var jeg ikke bevidst omkring, hvad året ville bringe, og om efterskolelivet overhovedet var noget for mig.Men jeg sprang ud i det ukendte, og havde tiltro til mine omgivelser på stedet, og nu hvor jeg står midt i det, er jeg ovenud lykkelig for mit valg. Jeg føler mig som en del af dette herlige fællesskab, og det giver mig selvtillid og styrke, til at kæmpe for det jeg tror på, og til at kunne tro på det bedste.

Stedet her bruser af en ganske særlig stemning, der får en til at føle sig hundrede procent på lige fod med alle andre. Jeg føler, at jeg har ladet mig påvirke af dette sted, af de mennesker der lever omkring mig, og står i præcis samme situation som jeg. Vi har ladet stedet få vores tiltro, og det har givet os mulighed, for at fi nde den person vi i virkeligheden gerne vil være. Men at fi nde sit virkelige ’jeg’ er ikke just en dans på roser. At fi nde den person, der i virkeligheden ligger be-gravet dybt i os alle, er livets spil. Du forandrer dig i takt med, at du modnes, og denne proces kan vare resten af dit liv. Men vi unge, der vælger at tilbringe et værdifuldt år på en efterskole, har en bedre mulighed for at lade os fi nde dette ’jeg’ vi inderst inde søger efter.

At turde være sig selv, er en udfordring for os alle. Det der holder os tilbage er prisen, der betales. For når man vælger noget til, vælges der også noget fra. Der vil altid forekomme nogle hindringer i livet, der kan gøre en tilbøjelig til at lade sig lokke, og på den måde kan beslutningen om at være sig selv krakelere. Man må stå fast og følge sit hjerte. Sådan er det også, når man beslutter sig for at gå på efterskole. Det at vi får så mange oplevelser og erfaringer ved at tage dette valg, betyder også, at vi må give afkald på utrolig mange ting. Alt det, der før gjorde os så trygge, tages der nu afstand fra. Vennerne og familien har pludselig ikke så stor en del i ens dagligdag som tidligere. Her lever vi et dobbeltliv, der er svært at fl ygte fra. Pludselig har vi skabt os mere end én tryg base, hvor begge steder har en enorm indfl ydelse på vores liv. Vi betaler en høj pris, der giver os anledning til at erfare livets intriger i og med, at vi får så meget til gengæld. Men for mig er denne pris værd at betale, da man fi nder ud af, hvad der virkelig betyder noget for ens liv. Samti-dig gør man sig dybere bevidst om, hvad livet indebærer og i det hele taget, hvad livet betyder for en. På Faaborgegnens Efterskole har man lov til at udfordre sig selv, ved at tage ansvar, ved at være en del af et forpligtende fællesskab, som er en af de vigtigste faktorer i efterskoleopholdet. Hver især har vi også ansvaret for, hvordan vi vil lade vores hverdag forme, og hvordan vi vil lade dagen komme til os, såvel som vi har ansvar for hinanden. Her deler vi både sorger og glæder, hvilket er med til at gøre dette år ganske unikt.Her kan man ligeså komme ud for at præstere noget, der rækker ud over ens grænser. Eller muligvis bare noget, man ikke havde i sinde at gøre, hvis det ikke var fordi, man fi k chancen for det. På Faaborgegnens Efterskole har du mulighederne, og her bliver der sat fokus på at blive hørt på og lyttet til.

Af Pia Petersen, elev på Faaborgegnens Efterskole 2006/07

______________________ Torsdag 17Kristihimmelfartsdag ______________________ Fredag 18

______________________ Lørdag 19

______________________ Søndag 20

______________________ Mandag 21

______________________ Tirsdag 22

______________________ Onsdag 23

______________________ Torsdag 24Lejrskole til Spanien ______________________ Fredag 25Lejrskole til Spanien ______________________ Lørdag 26Lejrskole til Spanien ______________________ Søndag 27Lejrskole til SpanienPinsedag ______________________ Mandag 28Lejrskole til Spanien2. pinsedag ______________________ Tirsdag 29Lejrskole til Spanien

______________________ Onsdag 30Lejrskole til Spanien

______________________ Torsdag 31Lejrskole til Spanien

______________________ Fredag 1

______________________ Tirsdag 1

______________________ Onsdag 2

______________________ Torsdag 3

______________________Fredag 4St. Bededag ______________________ Lørdag 5Danmarks befrielse 1945

______________________ Søndag 6

______________________ Mandag 7

______________________ Tirsdag 8

______________________ Onsdag 9Europadag

______________________ Torsdag 10

______________________ Fredag 11

______________________ Lørdag 12

______________________ Søndag 13

______________________ Mandag 14

______________________ Tirsdag 15

______________________ Onsdag 16








lade være. Prisen for at være den

man er.

Vær dig selv, ingen kan være det lige så godt som du.Maria

”Ingen bør gå i skole eller på arbejde eller i hundene,

uden at der er nogen til at kysse farvel.”

Søren Brun

JUN

I ______________________ Søndag 17

______________________ Mandag 18

______________________ Tirsdag 19

______________________ Onsdag 20

______________________ Torsdag 21

______________________ Fredag 22

______________________ Lørdag 23

______________________ Søndag 24Skt. Hans dag ______________________ Mandag 25

______________________ Tirsdag 26

______________________ Onsdag 27

______________________ Torsdag 28

______________________ Fredag 29Skoleafslutning

______________________ Lørdag 30

______________________ Søndag 1

______________________Fredag 1

______________________ Lørdag 2

______________________ Søndag 3

______________________ Mandag 4

______________________ Tirsdag 5Grundlovsdag ______________________ Onsdag 6

______________________ Torsdag 7

______________________ Fredag 8

______________________ Lørdag 9

______________________ Søndag 10

______________________ Mandag 11

______________________ Tirsdag 12

______________________ Onsdag 13

______________________ Torsdag 14

______________________ Fredag 15

______________________ Lørdag 16


At føle sig så tryg, at man

tør sige lyden, der lige nu er i

hovedet, også selvom den er

meningsløs.

Trine

Kærlighedens pris.

”Kærligheden kan hverken købes eller sælges – selv om den kan koste dyrt og forhåbentlig være alle omkostnin-gerne værd.” (Bent Falk)

Det har sin pris at elske. Det tror jeg, at enhver efterskoleelev har måttet sande, når skoleåret gik på hæld, og de sidste dage, ja, måske de sidste timer var ved at rinde ud. Der skal snart siges farvel til alle vennerne, til alle dem man har delt viskelæder, morgenhår og livserfaringer med. Det var så godt, og nu er det snart slut. Men sådan er det. Sorg er et af kærlighedens mange ansigter. Men trods sorgens smerte, så vil jeg æde min gamle hat på, at alle elever vil mene, at glæden ved at have turdet satse sig selv og elske efterskolelivet med liv og sjæl, hud og hår, marv og ben er større end sorgen ved afskeden. Kærligheden har sin pris, men det betaler sig alligevel at investere i den.

Hvis jeg med et enkelt ord skal sige, hvad jeg ser som det centrale i efterskolernes dannelsesarbejde, så er det dette: Livsduelighed. Med livet er det sådan, at det kun vokser, hvis man tør investere sig selv i det, og dermed turde satse på, at kærligheden er prisen værd. Med kærlighed er det som med en fl amme. Den er smuk, når den jager mørket på fl ugt. Den varmer, når frysende hænder smyger sig om den. Dens indre glød bringer håb til bange hjerter. Men den er også farlig. Kommer man for tæt på, så brænder man fi ngrene, og risikoen er, at man gør, som det brændte barn: skyr ilden og dermed frygter at nærme sig både kærligheden og livet. At gå på efterskole er at vinde fortrolighed med livets fl amme og dermed vinde livsduelighed.

Kærligheden har mange ansigter. Et af dem er sorgen, når der skal siges farvel til den elskede. Et andet er frygten. Det, man elsker, frygter man at miste. Kun det man ikke elsker, frygter man ikke at miste.Et tredje ansigt er vreden. Når den, man holder af, ikke tager kærligheden alvorligt, så bliver man vred. Eller dvs. det er også muligt at vende vreden indad og ændre den til skuffelse eller frustration. I sidste ende kan det ende med depression, som er indadvendt og indesluttet vrede. Jeg vil hævde, at rigtig mange efterskoleelever lærer at udtrykke vreden konstruktivt og dermed undgår en fremtidig depression.Det sidste af kærlighedens ansigter er naturligvis glæden. Dette ansigt har det forunderlige ved sig, at glæden er størst, når kærligheden lever imellem os og retter sig mod den anden.

Kærligheden har sin pris. Det koster livsglæde ikke at have den. Det koster arbejde at have den. Og så er det al-ligevel kun, når kærligheden pulser i vore blodårer, at vi for alvor er frie.

Tillykke til alle, som i løbet af året har vundet erfaringer med kærlighedens mange ansigter. Tillykke til alle, som har vundet livsduelighed. Tillykke til alle, som – om ikke andet, så i glimt – har turdet satse sig selv og derefter har vundet livets hæderspris: kærlighed. Og endelig: Tillykke til dig, der beslutter dig for at række din fl amme frem mod den, du møder om lidt.

Af Lars Højland, sognepræst i Brenderup og Indslev – og selv far til en efterskoleknægt.









den man er.

Tror man på det bedste i

folk, bliver livet ofte så lyst,

at man bliver blændet.

Sebastian

______________________ Tirsdag 17

______________________ Onsdag 18

______________________ Torsdag 19

______________________ Fredag 20

______________________ Lørdag 21

______________________ Søndag 22

______________________ Mandag 23

______________________ Tirsdag 24

______________________ Onsdag 25

______________________ Torsdag 26

______________________ Fredag 27

______________________ Lørdag 28

______________________ Søndag 29

______________________ Mandag 30

______________________ Tirsdag 31

______________________ Onsdag 1

______________________ Søndag 1

______________________ Mandag 2

______________________ Tirsdag 3

______________________ Onsdag 4

______________________ Torsdag 5

______________________ Fredag 6

______________________ Lørdag 7

______________________ Søndag 8

______________________ Mandag 9

______________________ Tirsdag 10

______________________ Onsdag 11

______________________ Torsdag 12

______________________ Fredag 13

______________________ Lørdag 14

______________________ Søndag 15

______________________ Mandag 16

JUL

I Lytte til hjertet, vælge med hovedet.

Sommeren varsler fremtidsvalg for de cirka 55.000 elever, der forlader folkeskolen. Ved de, hvad de vil? Hvad spiller ind, når de skal vælge en ungdomsuddannelse? Hvorfor vælger de, som de gør?Blomsterbørnenes børnebørn ønsker først og fremmest afklaring – i modsætning til fortidens positive aura omkring at være åben og søgende. I dag er der status i at have et mål og en klar plan. De unge har således taget tidens strømlinede værdier til sig, og de vil hurtigt igennem uddannelsessystemet. Det fortæller forskningsleder Noemi Katnelson fra Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun er sammen med forskningsassistent Mette Pless i færd med at undersøge, hvordan skoleelever håndterer overgangen fra folkeskole til et videre uddannelsesforløb i det tre-årige forskningsprojekt ”Forsøg med brobygning i folkeskolen”, der følger op mod 1.200 skoleelever, fra de går i 8. klasse og 3 år frem.

Et altafgørende valg.Ifølge Noemi Katnelson opfatter unge uddannelse som en adgangsbillet til karrieren og det gode liv. Og det gør valget af uddannelse til en nærmest skæbnesvanger affære. Som en pige i 9. klasse udtrykker det i en stil om fremtiden: ”En uddannelse for mig er meget vigtig, da det er den, jeg skal leve af resten af livet. Det er min ud-dannelse, der skal gøre, at jeg får et dejligt liv.” Noemi Katnelson formulerer det sådan: ”Uddannelse opfattes som afgørende for livsbanen og valget som uigenkaldeligt. Endnu værre: Vælger man ikke, bliver man taber. Det værste unge kan forestille sig, er at blive hægtet af udviklingen.”

Interesse skal matche muligheder.Unges målrettethed kommer til udtryk i, at unge ikke blot vælger uddannelse efter personlig interesse og lyst, men ud fra et større billede: ”Nok er de ambitiøse, men også velovervejede. Interesse er kun et blandt fl ere valg-parametre. En elev udtrykker det i et interview som ”noget, der interesser mig. Helt inde fra hjertet.” Men hvor det tidligere var værst at lave noget, man ikke ”brændte for”, afstemmer unge nu ambitionerne med mulighedernes verden og kernefamilie-formlen. Interessen skal matche deres bedste mulighed for at tjene penge, have familie, venner og fritid, indhente succes, signalværdi og synlighed i offentligheden. Balance-arbejdet er centralt i ung-domskulturen side om side med selvrealiseringen.”

Inspiration fra medierne.Elevernes erhvervsdrømme præges af klassiske kønsfortegn: Hvor drengene tiltrækkes af mandefag med fysisk aktivitet, søger pigerne at ”gøre noget godt for andre.” Men to nye tendenser slår igennem: For det første orien-terer såvel piger som drenge sig mod mediernes eksponeringer af succesfi gurer i jagten på rollemodeller. For det andet er pigerne i stigende grad tiltrukket af læsetunge fag, så tidligere ønsker om at blive sygeplejerske og ad-vokatsekretær nu til dels erstattes af mål om at blive læger og advokater. I det hele taget rangerer den boglige vej højest i unges uddannelseshierarki. Og generelt er pigerne mere orienterede mod uddannelse end drengene. Der er eksempelvis fl ere piger, der ønsker job, der kræver en mellemlang eller videregående uddannelse. Og dobbelt så mange drenge, der gerne vil have et job, der kræver en faglig uddannelse. ”Unge anser ikke-boglige uddannelser for at være for de mindre kloge, selv om der er brug for faglærte. Men de politiske signaler om værdien af lange og korte uddannelser og mesterlære er modsatrettede. Vores undersøgelser viser, at mange elever er uoplyste om ungdomsuddannelsesmulighederne. Hvad angår den værdige ufaglærte med både job og familie, vil den tanke-fi gur gå over i historien, i takt med at vi udvikler et 2/3-dels samfund med retorikken om uddannelse som svar på fremtiden, og hvor selv servicejob efterhånden kræver komplekse kompetencer”.

Hver femte dropper ud.Noemi Katnelson tilføjer, at hver femte unge er ved at blive marginaliseret som restgruppe, da 17-20 procent drop-per ud af ungdomsuddannelserne. De tal skal i 2015 være bragt ned til 5 procent. ”Med det store fokus på uddan-nelse som løsning på restgruppe-problematikken skal det huskes, at vinderne og taberne ikke kun produceres i uddannelsessystemet. Det handler i lige så høj grad om boligpolitik, socialpolitik, sundhedspolitik og integration-spolitik, vedrørende unges sociale rum, netværk og opbakning fra baglandet, for blot at nævne nogle af fronterne på spil i ungdomsarbejdet,” siger Noemi Katnelson.

Af Marta Karolina Olsen – bragt i Universitetsmagasinet Asterisk, juni-juli 2006.

”Hvorfor nøjes med lidt, når man kan miste alt?”

Steffen Brandt

Vreden er over os.

Samtiden er på vej ind i en æra domineret af vrede, siger rektor Lars-Henrik Schmidt, der er aktuel med bogen ”Om vreden”. Forklaringen er, at den basale tryghed er rystet, og det giver sig udslag i urolige elever, cyklister, der giver fuck-fi nger, og i værste fald terrorister.

I de første linier i ”Om vreden” skriver du: ”Vreden har tag i os for tiden. Et røre er over os, og en uro tager til, og verden synes af lave.” Hvad er det for en uro?”Vi møder hele tiden vreden. Cyklisterne sparker til bilerne. Ungerne i skolerne opfører sig uforskammet overfor lærerne, og børn i 2. klasse opfører sig uforskammet overfor eleverne i 8. klasse. Jeg mener, der er en vredesspi-ral, der gør sig gældende. Det har bekymret mig, at vrede avler vrede. Et eksempel er cyklisterne, der har erobret verden. De tillader sig at være vrede på bilerne, som jo ellers er dem, der hersker på vejen. Men sådan som det udvikler sig, er det cyklisterne, der vil herske på vejene og tillader sig at være vrede og give fuck-fi ngeren. Derfor har vi et problem.”

Hvad er problemet?”Problemet er, at man patologiserer vrede, ikke mindst i uddannelsessystemet. Man diagnosticerer vrede blandt eleverne, som om de er bindegale, dårligt opdragne eller formodentligt er DAMP-børn eller en anden af de diag-noser, der er populære i øjeblikket. Min pointe er, at måske er eleverne bare urolige, fordi de er vrede. Og måske har de en anledning til at være vrede.”

Hvorfor er de vrede?”Det skyldes en mangel på tryghed. Den danske skole er baseret på tryghed. I formålsbeskrivelsen for den dan-ske folkeskole står der, at vi skal skabe ”trygge rammer for en tryg udvikling af tryghed” – for nu at karikere det. Men vi oplever nu, at den tryghed er borte. Det nye mål er ikke tryghed, men at leve med uro.Det tegner til, at vrede er en god indgangsvinkel til at forstå den uro, der har grebet os. Hvor vi tidligere gik efter en bestemt form for tryghed, er den tryghed forsvundet i dag. Det kan føre til en farlighed, som vi må prøve at forstå. Eksistensen er farlig. I mange år har man haft som mål at minimere faren. Det er hele socialhygiejnen, som har forsøgt at skabe tryghed i folks tilværelse, for eksempel med ligkister, der gemmer den dødes krop væk, og sygesikring. Men den basale tryghed er blevet rystet, og det giver sig udslag i vrede.”

Hvad skal skolen og uddannelsessystemet stille op med de vrede unge?”Man er nødt til at forstå og anerkende deres vrede. Pædagoger og lærere kan også blive forbandet vrede, for eksempel over at eleverne ikke udnytter de potentialer og chancer, de har. Så er det vilje mod vilje, vrede mod vrede. Men selv om man er vred over, at den anden opfører sig tåbeligt, må man anerkende den andens tilst-edeværelse.

Har du et bud på, hvad den enkelte pædagog, lærer eller menneske kan gøre for at undgå, at vreden slår over i raseri?”Som praktisk pædagog er det ikke lidt at forholde sig til, men man må respektere at der i vreden er et element af besindelse. Den må man appellere til for at undgå at vreden slår over i raseriet. Vi må respektere, at det er vrede mod vrede. Vi skal ikke forsøge at forstå hinandens vrede. Vi skal forsøge at appellere til den besindighed, der ligger i vreden. En dygtig pædagog ved som regel, hvad det er, der gør eleven vred. Så konfrontér eleven med det, og referér til det regelsystem, der skal overholdes. Køen er et godt eksempel på, at vi alle har vreden i os. Hvem af os er ikke ved at gå op i spåner, når vi står i køen. Min opfordring vil være at være beredt.”

Af Camilla Mehlsen, uddrag af et interview med rektor Lars-Henrik Schmidt - bragt i Universitetsmagasinet Asterisk, juni-juli 2006.

______________________ Fredag 17

______________________ Lørdag 18

______________________ Søndag 19

______________________ Mandag 20

______________________ Tirsdag 21

______________________ Onsdag 22

______________________ Torsdag 23

______________________ Fredag 24

______________________ Lørdag 25

______________________ Søndag 26

______________________ Mandag 27

______________________ Tirsdag 28

______________________ Onsdag 29

______________________ Torsdag 30

______________________ Fredag 31

______________________ Lørdag 1

______________________ Onsdag 1

______________________ Torsdag 2

______________________ Fredag 3

______________________ Lørdag 4

______________________ Søndag 5

______________________ Mandag 6

______________________ Tirsdag 7

______________________ Onsdag 8

______________________ Torsdag 9

______________________ Fredag 10

______________________ Lørdag 11

______________________ Søndag 12Skolestart for årgang 2007/08 ______________________ Mandag 13

______________________ Tirsdag 14

______________________ Onsdag 15

______________________ Torsdag 16

AUGUST


Kom ud på dybt vand – om du drukner eller overlever, er afhængig af om du tør stå ved.Pia

”Mest af alt holder jeg af hverdagen.”

Dan Turéll

”En lille mand kan kaste stor skygge.”

Storm P.

SE

PT

EM

BE

R


Vi er alle omvandrende hjerter.

Emilie

______________________ Mandag 1 7

______________________ Tirsdag 18

______________________ Onsdag 19

______________________ Torsdag 20

______________________ Fredag 21

______________________ Lørdag 22

______________________ Søndag 23

______________________ Mandag 24

______________________ Tirsdag 25

______________________ Onsdag 26

______________________ Torsdag 27

______________________ Fredag 28

______________________ Lørdag 29

______________________ Søndag 30Efterskolernes Dag

______________________ Mandag 1

______________________ Lørdag 1

______________________ Søndag 2

______________________ Mandag 3

______________________ Tirsdag 4

______________________ Onsdag 5

______________________ Torsdag 6

______________________ Fredag 7

______________________ Lørdag 8

______________________ Søndag 9

______________________ Mandag 10

______________________ Tirsdag 11

______________________ Onsdag 12

______________________ Torsdag 13

______________________ Fredag 14

______________________ Lørdag 15

______________________ Søndag 16

Jeg var rigtig bange for, om hun nu også kunne rumme mig.

De er begge teenagere på 16 år og elever i 10. klasse på Faaborgegnens Efterskole. De har begge to begravet sig dybt i bøgerne om Hulebjørnens Klan igen og igen. Og nu deler de værelse på Faaborgegnens Efterskole. Der er bare én lille forskel: Sigrid Stilling Netteberg er spastiker. Og det er Nana Bendix Hansen ikke. Sigrid greb chancen for at gøre det, som tusindvis af unge uden et fysisk handicap gør hvert år – nemlig at tage på efterskole. ”For mig har det betydet, at jeg skulle give slip på alle sikkerhedsnet”, fortæller Sigrid, der ind imellem godt kan være alvorlig – selv om der mest bliver pjattet, grinet og skrevet lister over yndlingsmusikken på hendes og Nanas værelse på første sal.

Det var første gang, at Sigrid skulle ud i verden og stå på egne ben. Men det med at skulle hjemmefra blev en biting i forhold til uvisheden om, hvordan de små ting i hverdagen skulle fungere. Det var skræmmende tanker for Sigrid. ”Jeg var nervøs for selv at skulle have styr på hverdagen. Nervøs for hvem, der skulle hjælpe mig med at få sko og strømper på om morgenen eller pakke skoletasken”, forklarer hun. Sigrid kan nemlig ikke bukke sig så langt ned – og slet ikke holde balancen samtidig. Og det var kun det praktiske. Hendes tanker kredsede også om det faktum, at hun skulle dele værelse med en pige uden handicap. ”Jeg var rigtig bange for, om hun nu også kunne rumme mig”, forklarer Sigrid, der hele tiden har hånden på sin rollator. Den er sammen med hendes minicrosser et af de vigtigste hjælpemidler, når hun skal rundt på skolen eller med på tur i lokalområdet. Derfor kontaktede hun Nana allerede inden, de skulle begynde på skolen. ”Vi mailede sammen i sommerferien, og jeg fi k fortalt hende, at jeg er spastiker. Så kunne hun jo kun blive positivt overrasket”, siger Sigrid og griner til Nana, der sidder ved siden af i sengen med knæene trukket godt op under den strikkede, lyserøde nederdel – og griner med.

Genert møde.Nana tænkte egentlig ikke nærmere over Sigrids handicap, inden de mødtes den første dag. For hun vidste godt, at skolen var indrettet med plads til handicappede elever. Alligevel var de to piger meget generte, da de mødte hinanden den første dag. ”Det var mærkeligt i begyndelsen. Der var også et par gange, hvor Sigrid væltede. Det var lidt ubehageligt, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre”, forklarer Nana og skæver lidt forsigtigt til Sigrid. Men hurtigt blev Nana den, der hjalp Sigrid med strømperne og skoene om morgenen. Og det føltes rigtigt. ”Det faldt mig egentligt meget naturligt”, forklarer Nana, og Sigrid skynder sig at supplere: ”Jeg var meget overrasket over, hvor ukompliceret det hele var, da vi først var landet. Og hvor nemt Nana har taget det hele.” I folkeskolen i Birk-erød oplevede Sigrid af og til, at klassekammeraterne syntes, at hun var lidt besværlig. ”De sagde det ikke. Men jeg kunne se det i deres øjne: Skal vi nu vente på Sigrid igen?” Og selv om Sigrid aldrig direkte har været udsat for mobning, har hun tit haft fornemmelsen af at være hende, de andre gik uden om. Derfor endte hun tit med at blive lidt usynlig og aldrig rigtigt få sagt, hvad hun mente. ”Men her har jeg fået en ny chance. Og jeg har fået lov til at være mig selv”, siger Sigrid. For på efterskolen har hun ikke mødt de samme fordomme som ude i den civile verden. ”Der er på en eller måde en aura af accept her på skolen”, siger Sigrid og slår ud med armene.

Fordommene faldt.Nana pakkede hurtigt alle sine fordomme væk og blev Sigrids bedste veninde. ”Man behøves jo ikke at være en savlende grønsag, fordi man er spastiker. At være handicappet betyder jo ikke, at man er ….” Sigrids fi nger ryger op til tindingen, Det karakteristiske symbol for at være skør. ”Altså lidt skøre er vi jo – Nana og jeg. Men det er vel kun meget normalt”, skynder hun sig at tilføje. Og så griner de igen – som alle andre teenagere i fnisealderen. Sigrid og Nana er kommet rigtigt tæt på hinanden i det halve år, der er gået. Så tæt, at de to enkeltmandssenge på værelset, nu er sat sammen til en dobbeltseng. ”Det kan godt være, at det er Sigrids handicap, der har bragt os tættere sam-men”, funderer Nana. Det faktum, at Sigrid er spastiker har også givet de to piger perspektiv på livet. ”Jeg har fået afkræftet alle fordomme – og ikke kun over for handicappede, men over for alle mennesker”, siger Nana, der føler, hun allerede er blevet mere moden efter det første halve år på efterskolen. Sigrid er også overbevist om, at hun tager en masse med sig hjem, den dag skoleåret er til ende. En dag de to piger i øvrigt slet ikke vil høre tale om. ”Jeg kommer herfra med et kanon overskud. Og en selvtillid, jeg aldrig har haft før”, slår Sigrid fast.

Af Kristina Lund Jørgensen – bragt i Fyens Stiftstidende 5. februar 2006.

”Dette er mine principper. Hvis du ikke

kan lide dem, så har jeg andre.”

Groucho Marx

Blomsten er rød.

På den allerførste skoledagfi k de farver og papirDen lille dreng farved’ arket fuldt.Han ku’ bare ikk’ la’ vær’.Og lærerinden sagde: Hvad er dét unge mand?Det er blomster, sagde han.Hun sagde: Nu ikke noget med kunst, unge mand?I øvrigt er blomster røde og grøn’.Hver ting til sin tid, unge mand.Det her er ikke leg.Du må lære at tage lidt hensyn.Der er jo andre i klassen end dig.

Hun sagde:Blomsten er rød, unge mand.Stilken er grøn.Sådan maler man en blomst, og det har man altid gjort.Så sådan skal man også blive ved med at gøre!

Men den lille dreng sagde:Hvad så med farverne i regnbuen?Hvad så med farverne når solen går ned?Hvad med alle de andre farver? Må de så ikk’ være med?

Jeg skal lære dig og være fræk! Sagde hun.Du skal vide, hvad der er rigtigt og forkert.Og nu maler du blomster, som blomster skal se ud.Og så siger du efter mig:Blomsten er rød, unge mand.Stilken er grøn.Sådan maler man en blomst, og det har man altid gjort.Så sådan skal man også blive ved med at gøre!

Men den lille dreng sagde:Hvad så med farverne i regnbuen?Hvad så med farverne når solen går ned?Hvad med alle de andre farver? Må de så ikk’ være med?

Da blev lærerinden virkelig vred.Hun smed drengen udenfor døren.Nu står du her, og kommer ikke indFør du kan opføre dig som andre børn.Den lille dreng følte sig ensom.Tårerne begyndte at trille.Til sidst gik han ind til lærerindenog sagde lige så stille. Han sagde:

Blomsten er rød, stilken er grøn.Sådan maler man en blomst, og det har man altid gjort.Så sådan skal man også blive ved med at gøre!

Tiden gik, som tiden gør.Drengens far og mor sku’ fl yt’.Så han måtte begynde i en anden skole.Hvor alting var fuldstændig nyt.Lærerinden smilede venligt.Hun sagde, det skal være sjovt at male.Der er så mange farver i blomsterne.Kom, lad os male dem alle!

Men drengens blomster var røde og grønne.De stod i række og geled.Da lærerinden spurgte ham hvorfor,sagde han og kigged’ ned. Han sagde:

Blomsten er rød, stilken er grøn.Sådan maler man en blomst, og det har man altid gjort.Så sådan skal man også blive ved med at gøre!

Af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard.


At være den man er, er at være!Victor

OK

TO

BE

R

______________________ Onsdag 17

______________________ Torsdag 18

______________________ Fredag 19

______________________ Lørdag 20

______________________ Søndag 21

______________________ Mandag 22

______________________ Tirsdag 23

______________________ Onsdag 24

______________________ Torsdag 25

______________________ Fredag 26

______________________ Lørdag 27Gensynsdag forgamle elever ______________________ Søndag 28

______________________ Mandag 29

______________________ Tirsdag 30

______________________ Onsdag 31

______________________ Mandag 1

______________________ Mandag 1

______________________ Tirsdag 2

______________________ Onsdag 3

______________________ Torsdag 4

______________________ Fredag 5

______________________ Lørdag 6

______________________ Søndag 7

______________________ Mandag 8

______________________ Tirsdag 9

______________________ Onsdag 10

______________________ Torsdag 11

______________________ Fredag 12

______________________ Lørdag 13

______________________ Søndag 14

______________________ Mandag 15

______________________ Tirsdag 16

Kreativitet kræver god plads til øglehjernerne.

Steffan Herrik har ikke haft en god skolegang. Lærerne kunne ikke lide børn. Men måske var det godt, mener han, for ellers var han ikke blevet kunstner.Med drageånde, klaprende gebis og frikadeller i hårnet ved ørerne står den tussegamle lærerinde Martha Petersen over knægten Steffan. Hun læsper ordene frem og spytter jævnligt på det grå karduspapir, hvor han har tegnet en cylinder. Energisk retter hun på tegningen, hun vil noget, hun roser ham – og så kan hun lide børn. Knap 50 år senere er det dét, Steffan husker. For der skilte tegnelæreren sig ud fra skolens andre lærere. ”Hun var sød. Hun havde kønne øjne – de var blå. Hun var god til børn. Hun har fået vinger”, fortæller kunstneren Stef-fan Herrik fra terrassen i sin vildtvoksende fynske idyl. Her skaber han fabelfugle med øglehjerner – gumozoer – i skrot, bronze og andre materiale. Han har arbejdet med gumozoer i 35 år og regner med at fortsætte. Gumozoer har så mange udtryk. Faktisk har de mange ligheder med mennesker, og måske er der lidt Martha Petersen i fl ere af dem? De ser sympatiske ud. Ellers har han ingen gode minder fra sin skoletid. Når man spørger, får man sjældent direkte svar, men det første, han nævner, er de to fi lm ”Drømmen” og ”Det forsømte forår”. Men var lærerne da ligefrem onde? ”Ja”, svarer han og ser direkte på os. ”Det tror jeg. De var mærkelige. Afstumpede. De kunne ikke lide børn. Vi fi k faktisk tæsk”. Han holder en kunstpause. Smiler og siger: ”Men jeg foretrækker tæsk frem for test”.

Tiden er vigtig.Hvis skolen skal fremme kreativiteten hos børnene, kræver det tid, mener Steffan Herrik. ”Jeg synes, børn er stressede. De skal gå til alt muligt. Men god tid er det vigtigste. Tid til ikke at nå noget”. For ham og hans tvil-lingbror var naturen redningen. ”Vi fi k et vidnesbyrd af skolen, hvor der stod: ”De har været her så sjældent, at det er umuligt at bedømme dem”. Der lå en skov imellem vores hjem og skolen, så det var ikke altid, vi nåede frem”. I skoven var der plads til undren, fortabelse og leg. ”Hvis jeg havde været mere boglig, hvis jeg havde fortsat i skolen, så ville jeg være blevet ornitolog – eller journalist”, siger han med et skævt smil og fi nder en fl uesmækker på bordet at fi ngerere ved. Han fl ytter sig uroligt frem og tilbage, mens han taler, og hænderne er aldrig i ro. Grundlæggende mener han, at skolen er bedre i dag, end den var, da han selv gik der, men han er bekymret over, at alting skal måles og vejes. ”Det hele handler om at læse og regne i øjeblikket – det er en pølsefabrik. Der er ikke levnet meget plads til de alternative begavede. Kreativitet kræver plads til ufærdighederne og øglehjernerne”.Steffan Herrik har arbejdet med skolebørns kreativitet i fl ere sammenhænge. Han har blandt andet lavet et land- art projekt med fi nske børn i et meteorkrater. Selv om der var 77 børn, var der plads, tid og overskud. ”Der stod en himmelseng i skolestuen. Og midt i det hele sagde den rødhårede, fyrige lærer; ”Lille Mikko, du er træt. Du får ikke noget ud af det. Gå over og læg dig”. Der var sgu plads til at vegetere”.

Støtte uden at styre.At kreativiteten er nødvendig i folkeskolen, er Steffan Herrik ikke i tvivl om. Han taler med slet skjult foragt om folk, der ”maler om torsdagen”, og understreger, at det at kunne udtrykke sig i billeder aldrig har været vigtigere end nu. Det, Martha Petersen gjorde mellem spyttene, var at rose og fremhæve det, Steffan kunne, samtidig med at hun gav ham redskaber til at komme videre med sine talenter. En stor fejl, som lærere ofte begår, når de skal ”gøre børn kreative”, er, at de ikke bare hjælper, men styrer. Det hele skal være så pænt, og så ender det som havenisser, forklarer han og skærer en grimasse.”Der skal være smerte og lidelse for, at det bliver til kunst. Du skal have noget at fortælle, og det skal ikke bare være godt. Tænk, hvis jeg ikke kunne få mine oplevelser ud i kunsten, så skulle jeg sikkert være på små lyserøde piller – eller tofarvede”.

Af Pernille Persson Aisinger og Helle Lauritsen – bragt i Folkeskolen 10. november 2006.









den man er.

Vær stolt af, hvem du er, for

der er ingen som dig.

Harry

NOVEMBER______________________

Fredag 16

______________________ Lørdag 17

______________________ Søndag 18

______________________ Mandag 19

______________________ Tirsdag 20

______________________ Onsdag 21

______________________ Torsdag 22

______________________ Fredag 23

______________________ Lørdag 24

______________________ Søndag 25

______________________ Mandag 26

______________________ Tirsdag 27

______________________ Onsdag 28

______________________ Torsdag 29

______________________ Fredag 30

______________________ Torsdag 1

______________________ Fredag 2

______________________ Lørdag 3

______________________ Søndag 4

______________________ Mandag 5

______________________ Tirsdag 6

______________________ Onsdag 7

______________________ Torsdag 8

______________________ Fredag 9

______________________ Lørdag 10

______________________ Søndag 11

______________________ Mandag 12

______________________ Tirsdag 13

______________________ Onsdag 14

______________________ Torsdag 15

”Den, der ønsker at leve livet om,

har overhovedet ikke levet livet.”

Karen Blixen

”Det er godt, at vi har fået det bedre,

men det ville være bedre, hvis vi havde

fået det godt.”

Villy Sørensen


Chancen eller ambulancen – mod med måde.Anna Liv

Tænk selv

Et af tidens modeord er ”udvikling”. Alting skal udvikle sig hele tiden. Intet må være som det var. Den moderne folkeskole skal være “en rullende projektorganisation”, hørte jeg forleden en såkaldt projektkonsulent udtale. Tag og tyg på den! Ingen tvivl om, at projektkonsulenten føler sig utroligt moderne og med på noderne. Men er det i grunden særlig klogt sagt? Er det rigtigt? Er det det, vi vil? Er det den udvikling, vi ønsker? Er tankegangen rigtig, bare fordi den er moderne?

I forhold til denne benovelse over alt nyt - ligegyldigt hvad - repræsenterer vor egen Søren Kierkegaard et forfriskende alternativ. ”Det bedste i verden er vel at udvikle sig til fuldkommenhed”, siger han et sted. ”Nu har jeg netop fået ligtorne, mon ikke det er et stykke på vejen?”, tilføjer han ironisk. Ikke enhver udvikling er et fremskridt. Over for alle dem, der hele tiden er opsat på at være med på moden, lyder Kierkegaards kommentar: ”Det mest betydningsfulde er i vore dage at være tro mod sin tid - men hvad med at være tro mod sig selv?”. Sagt med andre ord: ”Tænk selv!” For himlens skyld begynd dog at tænke selv i stedet for papegøjeagtigt at efterplapre hvad der lige aktuelt præsenterer sig som de mere eller mindre tilfældige meninger og holdninger, der er oppe i tiden. Hvad med at besinde sig på det liv, man lever, og selvstændigt og modent tænke over det, man ser og hører? Hvad med at være sig selv - i stedet for at optræde som en fremmed gæst i sin egen virkelighed og føle sig forpligtet på at afl ire tidens ”salmevers”, der i modsætning til de gamle ikke engang rimer? Hvad med at se sig lidt omkring? Der fi ndes nok af folk, der lever et uforløst liv i skyggen af sig selv, og som har glemt at sige “jeg” før man siger “vi”.

Man behøver ikke være en af dem. Man bør ikke være en af dem. Man bør sørge for at tage sit eget liv i besid-delse, så der er nogen hjemme, når andre banker på for at spørge om éns mening. Man skylder vel i grunden at gøre sig nogle tanker om, hvad man holder af, hvad man håber på, hvad man frygter, hvad man tror på eller ikke tror på. Kun på den måde kan man være til gavn og glæde ikke bare for sig selv, men også for andre. Er det for resten ikke den stiltiende forudsætning for det demokrati, vi ynder at rose os af, at hver person på egne vegne gør sig nogle tanker om dette og hint? Hører det strengt taget ikke med til almindelig personlig dannelse at gøre dette? Er man ikke i stand at melde ud med sine egne meninger, så spilder man jo egentlig tiden - både ens egen og andre folks tid. De kunne lige så godt konversere et fugleskræmsel eller en støvsuger, for der foregår ikke rigtig noget. Der lader ikke rigtig til at være nogen hjemme - om man så må sige. Grundtvig ville sammen med Kierkegaard bestemme en sådan eksistensform som “åndløshed”. Åndløshed har ikke noget med intellektuelle evner i snæver forstand at gøre. Man kan udmærket være en kapacitet på sit fagområde og utroligt vidende om bestemte ting. Man kan faktisk være ekspert på et videnskabeligt område og alligevel være åndløs. Vi kender alle betegnelsen “fagidiot”, ikke sandt? Åndløs er man, hvis man ikke kan gennembryde sine egne lukkede cirkler, hvis livet ikke rigtig kommer én ved. Hvis det hele er ligegyldigt, hvis man ikke har nogen fornemmelse af, hvad der er rigtigt eller forkert, godt eller ondt, smukt eller grimt, stort eller småt, betydningsfuldt og vedkommende eller ligegyldigt. Åndløs er man, hvis man ikke ejer en elementær proportionssans i det liv, man lever med sig selv og andre. Åndløs er man, hvis man mangler evnen til at være taknemmelig og glæde sig over noget. Åndløs er man, hvis man kort sagt ikke er til stede i sit eget liv. Åndløsheden er den totale mangel på personlig dannelse - en sjælelig fantomtilstand, et indre ophørsudsalg, hvor der er tomt på alle hylder, og man er totalt ligeglad med det hele.

Af Jørgen Carlsen, forstander for Testrup Højskole

DE

CE

MB

ER ______________________

Mandag 17

______________________ Tirsdag 18

______________________ Onsdag 19

______________________ Torsdag 20

______________________ Fredag 21

______________________ Lørdag 22

______________________ Søndag 23

______________________ Mandag 24

______________________ Tirsdag 25Juledag ______________________ Onsdag 262. juledag

______________________ Torsdag 27

______________________ Fredag 28

______________________ Lørdag 29

______________________ Søndag 30

______________________ Mandag 31

______________________ Tirsdag 1

______________________ Lørdag 1

______________________ Søndag 2

______________________ Mandag 3

______________________ Tirsdag 4

______________________ Onsdag 5

______________________ Torsdag 6

______________________ Fredag 7

______________________ Lørdag 8

______________________ Søndag 9

______________________ Mandag 10

______________________ Tirsdag 11

______________________ Onsdag 12

______________________ Torsdag 13

______________________ Fredag 14

______________________ Lørdag 15

______________________ Søndag 16

Prisen for at vælge efterskolelivet.

Prisen for at vælge efterskolelivet er at vælge livet er at lære livet at kende - sig selv at kende lære hvad man er hvor man skal hen lære at fl yve på de sommerfugle man får i maven fl yve hen over nogle, hen til andreudvikle sig på alle måder - til alle sider fællesskab og social udvikling, det kan man ikke lære mange stederprisen? prisen er lille i forholdet til det man får ud af detprisen er lille for et års fl yvetimer.

Af Lasse Brix Lindquist, elev på Faaborgegnens Efterskole 2006/07.

Lemone MeyerAnne Kirstine NielsenIda Blomstrøm NielsenLisbeth F. BønløkkeSabrina RygaardKasper Weber-HansenChristian HolmLeo O. BjerregaardMarie L. RasmussenIda F. AndersenFrederikke KeferJosefi ne HertzLine KrabekMaria Thorborg HansenJens Frøslev ChristensenKim I. OlsenNiels LyngsøCarsten RasmussenNajaaraq PetersenMartine MøllerStine D. AndreasenPeter JacobsenJim L. Larsen Morten GestelevNiklas MollerupHeidi JunglandLine NielsenCarina HindkærDitte L. HansenKenni TufvessonJonas G. ThomsenSteffen PedersenLykke SørensenLouise Poffl er HansenLea KristensenThomas Berg PetersenAnker HenriksenSøren Juhl NielsenHeidi H. SkrøderNina PetersenLine A. HansenEsben DalagerTroels ChristensenKlaus SimonsenRasmus K. LaursenJeanette VibækTina K. JensenNatascha SørensenRune HansenRene Roos PetersenThomas ChristensenAnders Jensen

Signe AkinTrine JørgensenNaya JuelPeter SyrikMikkel RugeHenrik HindkærRene J. PedersenRasmus Dam SørensenPernille FrederiksenStephanie JørgensenRose LaursenDaniel H. SørensenMetin ClausenFrederik K. NielsenEmil MomsenDaniel BagterpCliff KristensenSarah B. HansenSabine B. RasmussenMaria SørensenAnders B. DavidsenMorten Grue SørensenBrian E. PedersenAsbjørn Sloth TønnesenBelinda BruunDavid IsagerAnne Blomgren JepsenPernille LjørringAnnemarie FredriksenMartin GuldhammerPeter CallesenTroels ChristensenMartin HansenSandie Kiss LarsenTrine H. JakobsenSidsel WestergaardKit MadsenKenneth KlintøTobias KraghChristian Vienberg-LarsenBjørn Riber JensenMartin HedegaardJohannes BuusJarle Vølund ListAndreas KjerulffKim LaybournMathias PerssonJonas ThomsenTobias Bonde JensenAndreas F. JohansenCicilie DamNanna Jelle

Anne Mette V. RasmussenMajken FredriksenLisa LarsenJulie SturessonMarie OttemoMartin Romme HenriksenMikkel ChristensenOliver Fogh SøndergaardFrederik S. MøllerMalene Rønne OlsenCecilie Scoppa MouritsenNikoline HovmandRasmus LumbyeNicholai M. DahlerupAndreas Rexbye HansenThor RasmussenKasper GrøftehaugeAnna LarsenAnne Dorthe FeldtLine S. JohansenMaria D. GalsgaardIben Juul HansenNicolaj RasmussenMorten JustesenPatrick I. MøllerSimon DongRune T. KristensenLasse ThalundMark TholanderKamilla NødvigAnita HansenIda Ærboe AndersenMaria F. JørgensenLaura Skov Line ClemmensenAnna Havskov JensenPernille LarsenAnnette HansenLouise JensenLea Stigel NielsenMorten DonsJens Hjort SchweeChristian Bekker AndersenThorbjørn ChakravartyKristian OlsenPatrick JensenDiana PedersenMie HansenAstrid DyrehaveBitten FynskKathrine KristensenRandi Sjælland Jensen

Mette HansenAnne-Sofi e HansenMads Blach MadsenMagnus LyngMaria IbsenJoachim K. NielsenZila PossoMia Lærke PetersenLucas ReinhardtMathilde Sander SørensenSofi e KraghLouise GalsgaardHelle PoulsenBjørn Riber JensenRasmus Olsen Mads Falch HansenBjarke Ramsgaard JensenMark EriksenSebastian Lawaetz Sara LybechMaiken Bjerg Madsen Katrine E. Damgaard Sarah Michelle JensenBjarke Sloth TønnesenMads Blach MadsenNick K. PoulsenHenriette BangLonnie MortensenMalene JensenTrine M. MøllerSteffen RasmussenSilas Poffl erAsk BetakAnders GierløffEmil SylvestAlexander BirkeChristina Krusborg AndersenSøs Jensen Maja GørschelNanna BergholdtAnders P. DreyerNikolaj DueSebastian Berg SchmidtKasper Baagø JensenChristian Vienberg-LarsenNicolaj SædderAnnemette HemmingsenPernille Møller JensenSigne Skovhøi HansenMalene HansenSigurd SteffensenMikkel Svanborg

Alexander Gam ØstergaardNiels Riborg KobberrødNina EgCharlotte Klæsøe JørgensenJarle Vølund ListEmil NissenTobias KraghNikolaj Due Bendtsen Inge SkovKamilla H. PriisBelinda JørgensenSarah K. LarsenLasse NørgaardNikolaj Brandt JensenRichard NissenAnders Gehring HansenRasmus Rhode HansenCasper WeileMarie Israelsson Kristine L. JensenMarie KrogNatasja FrederiksenCasper RasmussenHenrik JørgensenMartin MadsenMikkel RudRosa BangDaniella JensenIda Benkjer-OlsenSigne von der Maase Theresia TorenholtKatrine Bremer LaursenSøren Junker MøllerMikkel Kofod ChristensenThomas Krogh OrmstrupNicolas Lerche VindingKatrine Bo LundtofteAnn Sofi e Lindebjerg LarsenBelind Adler DonnerupLine Dam SøndergaardNathalie DolmerSarah Bonde JensenMads Q. GrothBrian FrændeMaria TerkildsenAstrid MalmbergSigrid NettebergNana Bendix HansenFrederik Stahlfest MøllerSøren StandbyBenjamin Bech AndersenMads Ipsen

Sabrina SchmidtJessica BoviénStine GalsgaardLisbeth Skovgaard SimonsenRosa BangMarta KnudsenPia M. PetersenSara Kristensen Asbjørn Bjerre Tim HeuschelRasmus SindbergSebastian Borup KristiansenAxel LorenzenJulius Winckelmann JensenCecilie Pihl Andersen Emilie LemcheKristina PorsDorthe T. A. FriisBetina Creutz SørensenChristina H. MadsenAstrid Tønning KampFreia Hvidkær TankCamilla M. RothmannHenriette BangMarianne PristedNanna PedersenLotte Ruegaard PetersenThomas S. NielsenHarry Motor Jr.Mads MathiasenDaniel JørgensenJakob Møllenberg Jensen Stine Schmidt NielsenTrine Søsborg MikkelsenEmilie StærkærHelena Munk-AndersenFreja PedersenKatrine Bjerg TerkildsenAnna Liv RasmussenKathrine Marie TøftingSigne DonsTrine LarsenHenriette Bang NissenDitte ThomsenMaria JørstadEmilie M. LorentzenKathrine BargholtMaria Dam HedegaardJulie DanielsenMathilde NederlundFrida C. JensenStine Høffner

Anna Catharina K. LarsenCindie RygaardLine M. Christiansen Martin Jørgensen Nicki ØrnebjergMarc Holst HansenZakaria NaserBjørn Christian Skov JensenChris Ø. Nielsen Mikkel IsaksenNicolai ClemmensenMorten Cajus NielsenAsger ThomsenMads RosborgDaniel Toftegaard KristensenNicolai SædderSteffen Storm JørgensenMark WarrenTobias Bang BendixAndreas BarlingVictor Tønder MoltrupAnders Gehring HansenSøren S. MøllerhøjChristian DerlienOliver NissenMads Br. Lund HansenChris S. NielsenLasse Brix LindqvistMark Saxdorf LarsenRasmus HarmsenMorten Ærboe AndersenDaniel Wie KrogJonas PallisborgLærke YssingZenia LarsenBolette Lund IversenHeidi Kyhn NielsenLise E. BerendtAnja FrederiksenLina S. NielsenLennart Grønnegaard BankeAlexander ChristensenNiklas KochDaniel TingleffNikolai Røjsmose HansenKristian RasmussenFrederik Motor

Fortsættes……….

Årskalender 2007

Documents