Danmarks

HelteF!"ml#n f!" $re%&i'i(#t - E)r#ka m!m#*t#tE = IQ2Eureka-løsninger (E) får vi, når vi indsamler fakta (I), der fører til relevante spørgsmål (Q), som ophøjes til underbevidstheden (2). Børre E. Werner

A2013

Et g+)k !m k)*,t#n %t få #n idé

“Kunsten er ikkeat få en idé.

Enhver kan med lethedfå to -

Kunsten er den

mellem to eller fler

ganske almind’lige

hverdagsideerat se

hvilken ender er go’.”

Piet Hein

RedaktionMichael Thagaard

FotoMads Ogstrup NielsenElever og medarbejdere på Faaborgegnens Efterskole

Grafisk DesignBERENS BUREAU

TakTak til alle skribenter og kunstnere for lysten til at bidrage

Danmarks

Helte

Lad !, -ylde D%*m%"$, hel(eAf Niels Brunse og Michael Thagaard, forstandere for Faaborgegnens Efterskole

Vi har ingen helte længere i det her land, hvor mærkværdige mediestjerner hyldes som forbilleder, mens mennesker, der tør for andres skyld end egen, i bedste fald ignoreres og ellers behandles som kuriøse levn fra en primitiv fortid. Vi har glemt glæden ved at træde ud på den tynde is uden at vide, om den bærer, fordi vi har haft for travlt med at beundre manden, der skrev “Isen er usikker” på fine små røde skilte. Vi er blevet kømænd i stedet for sømænd, vi er blevet chimpanser i stedet for astronauter.

Vi skal have helte i Danmark igen. Atter skal børn vende blikket mod deres fædre og mødre og spørge, om de måske også kan blive ligesom disse helte, når de bliver store? Og atter skal de samme fædre og mødre se ned på deres børn og håbe, at denne drøm måske en dag virkelig kan gå i opfyldelse. Muligheden for storhed findes, og vi skal igen have noget at se op til. Noget at stræbe imod. Glæde sig til og håbe på. Danmark skal atter ranke ryggen og blive andet og mere end køtilbud, kaospiloter, kassevogne og kongelige bryllupper.

Vi skal derfor noget andet.

På Faaborgegnens Efterskole tror vi på, at kreativitet er en del af vejen, og vi skal søge at genfinde den evne, som mange af os har mistet. Her kunne vi passende fortælle historien om drengen i børnehaven, der i lang tid gik rundt med lange vuggende skridt, imens han rytmisk blinkede med øjnene. Hvad han lavede? Han legede giraf, og da han blev spurgt, hvorfor han blinkede med øjnene, svarede han, at det var giraffens pletter. Kreativitet drejer sig om pletterne - vi skal samle på dem og dyrke evnen til at se ting og opleve.

Kreativitet har altid - for den enkelte som for små og store fællesskaber – haft af-gørende betydning for overlevelse, trivsel og udvikling. Undersøgelser peger på, at børn møder i skolen med store kreative evner - men forlader den med mindre kreativitet. Det kræver derfor, at vi har et uddannelsessystem, der tør, kan og vil lade kreativiteten være et naturligt element i al undervisning. På Faaborgegnens Efterskole tør vi, og vi ved, at muligheden for storhed findes i det små.

Vi vil derfor hylde de personer, der tør tænke kreativt - alle dem, der kan se pletterne. Vi skal ville kreativitet, og når vi er kreative, så skal vi turde. Når vi har genskabt den krea-tive evne, så skal vi i fællesskab turde rejse 200 meter høje statuer af alle de danskere, der tør, og de skal stå lige ved indflyvningen til lufthavene i både Billund og Kastrup. Med stolthed i stemmen kan vi så fortælle de måbende turister: Se, det er de kreative danskere, der tør - hverdagens helte!

Efter statuerne af heltene i lufthavnene, kan vi passende fortsætte med at bygge monumenter, der hylder dem, som også udviser verdensnærvær. Kæmpe monumenter af de helte, der tager ansvar og taler ordentligt og respektfuldt til andre. Den allerstørste statue skal stå i parken på Faaborgegnens Efterskole - 500 meter høj, i kobber fra top til tå, og der skal være laserlys i øjnene, der kan ses helt til Stockholm. Hvem den fores-tiller? Det er umuligt at overdrive vigtigheden af, hvem det bliver. Luk øjnene, tænk dig om, kig indad og åben så øjnene igen. Og se! Valget burde sådan set træffe sig selv.

Vi skal have helte i Danmark igen - skal det mon være dig?

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

J,-

r

”Skulle jeg ønske mig noget, da ville jeg ikke ønske mig rigdom eller magt, men mulighedernes lidenskab. Det øje som overalt, evigt ungt, evigt brændende ser muligheder.” Søren Kirkegaard, filosof

Danmark har brug for kreativitet og gode idéer, for i fremtiden at kunne fastholde det velfærdssamfund, som vi alle sætter pris på. Det har været mantraet for skiftende statsministre gennem de sidste 10 år. Det er bare løgn. Eller i hvert tilfælde en sandhed med kraftige modifikationer.

Kreativitet og gode idéer har i sig selv nemlig ingen værdi. For at idéerne kan blive til innovation – og derved skabe værdi – kræves fokus på 3 vigtige faktorer: viden, handlekraft og vedholdenhed.

Radikale idéer opstår sjældent på baggrund af tilfældige lynnedslag i hjernen. De bygger på en dyb fagviden indenfor et specifikt område. Så vil du optimere dine chancer for at få en idé som både er radikal, og som kan skabe grobund for værdi, så sørg for at du bliver endnu bedre til det, som du i forvejen er god til.

Og når du så har fået idéen, så skal der tilsættes handlekraft. Gennem de sidste 10 år har jeg faciliteret utallige idégenererings-workshops, som tilsammen har skabt 1000-vis af geniale idéer til løsningsforslag indenfor kulturforrandring, organisationsudvikling, produktudvikling mm. Og når jeg så efterfølgende har fulgt op på mine workshops, så har jeg med beklagelse utrolig ofte mødt svaret: Vi har ikke fået implementeret idéerne.

Mange mennesker synes, at det at brainstorme er så utroligt sjovt, for vi mennesker elsker at få idéer og finde løsningsforslag til problemstillinger. Men når kreativiteten skal omsættes til innovation, så fejler mange.

Men lad os nu forudsætte at du har fået en genial idé, og har modet til at kaste dig ud i implementeringsfasen. Og gør det. Så skal du vide, at det desværre heller ikke er nok. Langt de fleste har nemlig ikke gjort sig forestillinger om, hvor svært det kan være at udvikle et produkt fra idé til faktura. Det lange seje træk kan være så langt og sejt, at du bliver kvalt i processen. Eller at du, efter den første prototype og testforsøg, finder ud af at produktet eller markedet opfører sig helt anderledes, end du havde forventet. Tør du spørge både din bank og din partner, om det er OK at hive endnu et år ud af kalenderen, og fordoble kassekreditten? For nogle gange er det det, som skal til.

Og til sidst, så er der en ubekendt i ligningen, som kan være utrolig svær at kontrollere – svineheld. Selv om du både har fået den geniale idé, har tid, overskud og motivation til at tage det lange seje træk, så er der bare nogle, som er mere svineheldige end andre. De får den rigtige idé på det rigtige tidspunkt, kommer ind i det rigtige netværk, og får ansat de rigtige personer eller andet.

Så helt og lykke med innovationen. Både til dig som læser og til Danmark. Det bliver ikke nemt. Men der er ingen vej udenom.

D#n gode idé #" .ng#*&.ng væ+dAf Niels Krøjgaard, innovationsmedarbejder hos Instituttet for Fremtidsforskning

Jeg har ingenting at sigeJeg har ingen ord der kan fange den pigeHvis jeg bare kunne få hende til at bli’Men hende her,Hun er umulig – umuligHold fast, hvad jeg ikke ville giveFor at hun var min i det uendelige Giv mig lidt mere, giv mig lidt mereGiv mig et til stikGiv mig lidt mere, giv mig lidt mereDu må ikke gi’ slip Du er den jeg drømmer omDet eneste jeg kan seDen jeg venter påJeg ved godt at det ikke må skeDen jeg fanges iMen jeg kan ik’ gøre vedat jeg falder for, at jeg falder for dig Du er den jeg drømmer omDet eneste jeg kan seDen jeg venter påJeg ved godt at det ikke må skeDen jeg fanges iMen jeg kan ik’ gøre vedat jeg falder for, at jeg falder for dig

Tænder i et flash - du tænker shitDet her show er fast – et sikkert hitHun er vild, hun er fri, hun er hastigHun er umulig for mig at holde fast iMærker lyset, mærker varmenMærker ham der prøver at charme hend’Hører om de stakler, der ikke kunne få nokGik om kuld, gik amok, fuckede alting opTroede at de havde den,Gik i chokDa hun ikke gad dem,Og bare fik nokFuck….. Giv mig lidt mere, giv mig lidt mereGiv mig et til stikGiv mig lidt mere, giv mig lidt mereDu må ikke gi’ slipDu er den jeg drømmer om – Det eneste jeg kan seDen jeg venter på – Jeg ved godt , det ik’ må skeDen jeg fanges i – Men jeg kan ik’ gøre vedat jeg falder for, at jeg falder for dig Du er den jeg drømmer om – Det eneste jeg kan seDen jeg venter på – Jeg ved godt , det ik’ må skeDen jeg fanges i – Men jeg kan ik’ gøre vedat jeg falder for, at jeg falder for dig

Du er så uopnåeligDu er den jeg tænker påDu er så uundgåeligDu er den jeg falder for Du er så uopnåeligDu er den jeg tænker påDu er så uundgåeligDu er den jeg falder for Det eneste jeg ka’ sigeDen jeg venter påJeg ved godt, det ikke må skeDen jeg fanges iMen jeg kan ik’ gøre vedat jeg falder for, at jeg falder for dig Du er den jeg drømmer omOg alt hvad jeg ka’ seDen jeg venter påJeg ved godt, det ikke må skeDen jeg fanges i Men jeg kan ik’ gøre vedat jeg falder for, at jeg falder for dig

“Uopnåelig” er en længselsfuld og inciterende kærlighedssang, som handler om den form for forelskelse, hvor man fanges af en person, der giver en nok til, at man drømmer og længes, men aldrig nok til, at man føler sig sikker. ________________________________________________

Kunst, dans og musik er kommunikation. Supplerende former for kommunikation, der kan formidle budskaber sanseligt. Kommunikation, der bevæger og berører. Med eller uden ord. Kommunikation, der kan åbne, være nysgerrig, være legefuld, se nye perspektiver. Kommunikation, der lægger mere vægt på spørgsmål end på svar. Hvor alt er muligt. Hvor der ingen standarder er.

Hv!rf!" m),.kUOPNÅELIG

Af Marie Key, sanger og sangskriver

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

“At gøre det simple kompliceret er hverdagskost, men at gøre det komplicerede enkelt - helt enkelt - det er kreativitet.”Charles Mingus, jazzmusiker ./

-r

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

M01

“Der findes malere, der forvandler solen til en gul klat, men der findes andre, som takket være deres kunst og forstand, forvandler en gul klat til solen.”Pablo Picasso, kunstner

Jeg holder meget af følgende citat af Václav Havel: ”Der er god grund til at sige, at den moderne tidsalder er slut”. I dag er der meget, der tyder på, at vi er i en overgangsperiode, hvor noget er på vej ud, og en ny smertefuld fødsel er dat i gang. Det synes som om, noget er ved at forgå og har udtømt sig selv, mens noget andet, stadig udefinerligt, er ved at opstå fra ruinerne”. En vidunderlig, næsten poetisk og stemningsfuld, alvorlig og klog sætning.

En sådan fødselssituation kræver kreativitet og nytænkning. For hvad er dette udefinerlige, eller hvad skal dette udefinerlige eller denne gråzone blive til? Hvad skal den smertefulde og meget intense fødselsproces føre til? Ja, det bestemmer vi selv i ét eller andet omfang. Hvad er det nye; hvad er det for en periode, måske en Tredje industriel revolution, som vi er på vej ind i? Gamle identiteter dekonstrueres, og nye er endnu for skrøbelige til at være særlig klare. Der er behov for det, som den tysk-amerikanske forsker C. Otto Scharmer kalder skabende nærvær, dvs. et nærvær og en bevidsthed, der er rettet mod nu’et og mod fremtidens muligheder - og ikke rettet downloadende tilbage mod fortidens antagelser, løsninger og svar. Jeg kunne også sige det sådan: Der er behov for, at jeg både tager ansvar for mig selv, og at jeg tager et medansvar for den eller de helheder, som jeg er en del af.

Den tredje industrielle revolution, som fremtidsforskeren J. Rifkin kalder udviklingen ind i det 21’ende århundrede, kræver nytænkning, kræver tillid, kræver mod. Og vi véd faktisk meget om dette. Vi véd meget om, hvad der sker. Evolutionsbiologer, neurokognitive forskere, psykologer, antropologer, sociologer og politologer er begyndt at skimte, hvad nogen af dem kalder en ”usynlig hånd” i den menneskelige civilisations udviklingshistorie. Spørgsmålet er måske, hvor usynlig denne hånd er, når det kommer til stykket, eller om denne nye udvikling i virkeligheden skal ses og forstås med helt nye begreber og betragtningsmåder, end vi er vant til at benytte os af og i det hele taget vil vide af? En strøm af videnskabelige resultater peger på, at mennesket hjernemæssigt er præget til empati, dvs. at vi fysiologisk har evnen til at opleve et andet menneskes situation eller sindstilstand, som var den vor egen. Vi har i virkeligheden stor indsigt også

om disse mere usynlige fænomener, usynlige i den gamle naturvidenskabelige betydning af synlig og usynlig. Tillad mig i den forbindelse at henvise til en bog, jeg har været med til at skrive, nemlig bogen: Empati – det der binder verden sammen. I bogen forsøger vi at redegøre for, hvad det bedste er, vi kan gøre for børn nu: Empati er evnen til indføling, til at sanse og forstå andres følelser og er et fundament for at binde menneskelige fællesskaber sammen.

En af vore udfordringer er netop at acceptere det såkaldt usynliges realitet samtidig med, at vi står på tærsklen til endnu et historisk møde mellem revolutioner inden for energi- og kommunikationssystemer – revolutioner, der netop i kraft af disse elementer kan udvide den empatiske følsomhed til hele menneskeheden og biosfæren.

Processen frem mod et sådant følelsesmæssige spring, springet i den globale empati, er i gang, selv om det ikke er let at se det midt i mængder af mistillid, angst og krig. Udfordringen er at skabe social tillid på globalt plan, hvis menneskeheden skal kunne udvikle en ny bæredygtighedstænkning. Store ord, men måske ikke så store, hvis vi tænker dem fremført og tage konkret form i klasseværelser, der er fyldt med uskyldige børn, der ikke er hæmmet af fortidens mistillids- og tankemønstre, men som allerede før de kommer ind i klasseværelset befinder sig i, hvad man kunne kalde blogosfærens sociale netværk. Børnene er i stadig stigende grad globalt orienterede i deres bevidsthed og kommunikation. Klasseværelser kan blive laboratorier til forberedelse af biosfærebevidsthed for opvoksende generationer. Børn må oplæres i den indsigt, at alt, hvad de gør, deres hele livsform, har et økologisk aftryk, som påvirker livet for alle medskabninger og for den biosfære, hvor vi sammen lever. Børnene skal forstå, at vi er lige så tæt forbundne med hinanden i biosfærens økosystemer, som vi er i blogosfærens sociale netværk. På den måde kan børnene overføre deres empatiske følelser til biosfæren og skabe social tillid på globalt plan. Lad dette være et ikke bare lovende, men også et muligt fremtidsperspektiv. Det vigtigste?

Kl%/evæ+e0s#t og d#t 1o2iale n#tvæ3kAf Steen Hildebrandt, professor, ph.d., Aarhus Universitet

Er kreative mennesker anderledes end andre?

I de fleste sammenhænge tænker man på kreative personer som kunstneriske personer.

I denne sammenhæng er kreativitet måske et lidt utydeligt begreb, som henviser til for eksempel det at kunne lide at skabe ting, at male og formgive.

Men kreativitet er også et begreb som har fandtes hos filosoffer, psykologer og efterhånden indenfor hjerneforskningen.

I denne sammenhæng har man været nødt til at gøre begrebet mere tydeligt og konkret.I disse kredse betyder ’kreativitet’ i højere grad en proces, hvor man opdager nye idéer og koncepter. Sagt lidt anderledes er en kreativ person en, som er bedre til at se sammenhænge mellem forskellige ting.

Er paranoia kreativt?På denne måde siger man, at noget er kreativt, hvis det er originalt (det kobler noget sammen på en ny måde) og hvis det er ’passende’ eller ’anvendeligt’. Det sidste kan forklares på denne måde: En psykotisk person, som har vrangforestillinger om verden, kan godt se sammenhænge (og konspirationer), hvor der ingen er. En hallucination er også en art ’nytænking’, men en som ikke har nogen anvendelse. Så for at noget skal være kreativt, skal det både være nyt OG anvendeligt.

En diskussion, som har stået på helt siden man begyndte at diskutere kreativitet, er, om det er noget man er født med, eller noget man kan lære. Er kreative mennesker anderledes fra barnsben af, eller skyldes deres kreativitet, at de har været udsat for nogle afgørende hændelser i deres livsforløb?

I dag vil vi normalt antage, at sandheden ligger et sted midt imellem. Men det er i denne sammenhæng, at vi skal forstå en ny undersøgelse, som er udgivet i tidsskriftet Human Brain Mapping.

Kreativitets-testsForskerne Rex Jung og hans kollegaer ved Mind Research Network og universitetet i New Mexico undersøgte, om personer med forskelligt kreativitetsniveau også havde strukturelle forskelle i hjernen. Med andre ord: er der områder i hjernen, som ser anderledes ud hos kreative mennesker?

Forskerne skannede 65 personer med Strukturel Magnetisk Ræsonnans Billeddannelse; en metode hvor man på forskellige måder kan studere hjernens struktur. Personerne blev også udsat for forskellige tests for kreativitet, specielt en test for ’divergent tænkning’.

Det er en test for, hvor god man er til at komme i tanke om løsninger på et problem eller antallet associationer man har, når man får et ord at tænke over. Et par eksempler er: 1) Sig navnet på så mange dyr du kan i 1 minut, og 2) Fortæl, hvor mange måder man kan bruge et æble på.

Tykkere og tyndere hjernedeleForskerne sammenlignede således, hvor kreative personerne var, med resultaterne for deres hjerneskanning. Specielt fokuserede forskerne på et mål af tykkelsen af hjerneområder. Her fandt de, at der både var områder, som var tykkere og områder, som var tyndere hos kreative mennesker.

Specielt fandt man, at områderne posterior cungulate gyrus og angular gyrus i højre hjernehalvdel var tykkere hos kreative, mens områder som frontallapperne, lingual, cuneus, angular og fusiform gyrus, samt isselappen i venstre hemisfære, var tyndere hos kreative mennesker.

Hjernen specialiserer sigResultaterne er de første af sin slags, til at påvise en sammenhæng mellem kreativitet og strukturelle hjerneforskelle. Det skal siges, at det stadig er uvist, hvad der skal forstås med, at områder er tykkere og tyndere.

Det har været foreslået, at områder som specialiserer sig, også udvikler sig til at blive tyndere. Hjernens udvikling skal derfor ikke sammenlignes med en muskel som vokser, snarere tværtimod. Et område som er specialiseret, behøver færre ressourcer til at udføre et givent arbejde.

Vi kan derfor hævde, at den klassiske misforståelse i populærkulturen med forskelle i venstre og højre venstrehalvdel og kreativitet er forkert. Denne opfattelse har været, at personer som er kreative, har en mere veludviklet højre hjernehalvdel. De nye resultater foreslår tværtimod, at om noget, så er kreativitet et komplekst samspil mellem strukturelle forandringer i begge hjernehalvdele.

K+e%&ive m#*n#,k#", hj#"n#" #" %nd#rled#sAf Thomas Zoëga Ramsøy, neuropsykolog

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

“En ide, som ikke er risikabel, er ikke værd at kalde en ide.”Oscar Wilde, forfatter 2

3l

Af Tejn, gadekunstner

Begrebet Lock On stammer fra gadekunstkulturen. En Lock On er kunst som typisk er sat fast til en lygtepæl eller lignende, med en form for lås.

Kunstneren Tejn samler jern i gaderne, som han bearbejder og svejser sammen til skulpturer, som så får lov at genopstå i gadebilledet som kunst, låst fast med en brugt cykellås.

Det var oprindeligt Tejn der introducerede begrebet, da han begyndte at låse sine svejsede jernskulpturer fast med cykellåse i København og Berlin.

Pæredansk er gadekunst med holdning, for hvad vil det i grunden sige at være pæredansk i 2012?

I erhvervslivet er det rationelle helten. Det faktuelle, det lineære, det målbare - det kontrollerbare. Hvad kan vi opnå, hvis kreativiteten også får en helterolle? Hvis vi går åbne, nysgerrige og begejstrede til værks? Hvis vi tillader os selv at følge de idéer, der opstår – ligegyldigt hvor tåbelige de virker? Hvis vi tænker udogmatisk? Hvis vi arbejder målbevidst frem for målrettet? Hvis vi følger energien i det, vi arbejder med – og har mod til at følge efter og se, hvor det kan føre os hen?

Hv!rf!" k)*,t LOCK ON

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+"

1 2 3 4 5

6 7 8 9 10 11 12

13 14 15 16 17 18 19

20 21 22 23 24 25 26

27 28 29 30 31

M4

“Mine bedste ideer får jeg under

morgenbarberingen. Jeg konkluderer heraf,

at folk med skæg ikke har mange ideer.”

Dennis Gabor, fysiker og filosof

Menneskets egentlige bestemmelse er at gå fra at være skabning til at være skabende, at gå fra natur til kultur. Derfor skal mennesket dannes, formes. Det begynder i barndommen. Man skal være grebet, før man kan begribe. Barnet griber ud mod verden for at gribe den, for så senere at kunne begribe den og gribe ind i den. Barnet vil fatte om tingene, før det vil fatte rent intellektuelt. Det betyder, at man skal lege, før man skal lære, og man kan kun senere lære i samme grad, som man evner at lege i forhold til. Så ej sikke leg, sikke leg, leg, leg, og lorelei og ballaleika! Vær derfor altid på opdagerfærd. Det giver livet mening, betydning og værd.

Skolens egentlige formål er ikke det faglige, men kreativitet. Det faglige er et middel til kreativitet, men ikke et mål i sig selv. Man kan aldrig blive lykkelig uden at være kreativ. Som en graffitti lyder: ”Gør dit barn til en skaber. Snyd fanden for en taber!” Du kan være lige så fagligt dygtigt som muligt, men hvis ikke du har det menneskelige med, det personlige, så nytter det ikke noget, fordi det altid er det menneskelige, der sætter det faglige i spil.

Derfor: Grib dine drømme, før de forsvinder. Bevar dem altid i dine minder. Dine drømme er dagsordenen hver eneste dag. Din dybeste drivkraft er kærligheden

bag. Lev dit liv på opdagerfærd. Det giver livet mening, betydning og værd. Giv dig selv et lille skub. Bliv medlem af eventyrernes klub. Det bedste råd, hvis du dig keder: Brug nysgerrighed som drivfjeder. Giver du for meget slip, bliver du slap. I vort ansigt står det skrevet: Det vi tilbad, er vi blevet.

Fremtiden tilhører de kreative, legende, eksperimenterende og nysgerrigt undersøgende. Børn og unge får identitet gennem værdier, holdninger og selvdannelse. Nu skal vi til at skrive nye rollehæfter til alle jordens børn og unge. Det faglige er selvfølgelig nødvendigt. Skaf dig nogle færdigheder, der gør, at du kan indfri dine forventninger. Men et menneske bringer det aldrig højere, videre eller længere, end hvad det har drømt, troet på, længtes mod, håbet efter og inderligt elsket. Derfor spørg de unge: Hvad drømmer I om? Spørg dem: ”To what nation do you belong?” Og lad dem svare: ”Imagination!” Skolen er et skib ladet med talenter. Husk det gamle sejler-ord : ”Det er ikke blæsten, der bestemmer din sejlads, men måden du sætter dine sejl på.”

God vind!

KREATIVITETENS KILDEVÆLD...h%" 4.t u5,p3.ng i 5ig 1elvAf John Engelbrecht, filosof

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 J5

i

“Det er et mirakel, at nysgerrigheden overlever uddannelsessystemet.”Albert Einstein, fysiker og nobelprismodtager

1 FRA

FA

STE

PLA

NER

TI

L DY

NA

MIS

KE

AKT

IVIT

ETER

Org

anis

erin

gen

af

unde

rvis

ning

en g

øres

m

ere

dyna

mis

k og

grib

er

de m

ulig

hede

r, de

r op

står

und

erve

js. S

tyrk

Im

prov

isat

ione

n.

2FRA VIDEN HENTET I KLASSE-VÆRELSET TIL VIDEN HENTET UDEN FOR KLASSEVÆRELSETLæring sker overalt - både i klassen og verden omkring os. I dag, hvor børn og unge får deres informationer mange forskellige steder fra, spiller virkeligheden udenfor en større rolle i undervisningen.

3 FRA TEORETISK VIDEN TIL VIDEN ANVENDT I PRAKSIS

Eleverne bruger den teoretiske viden som udgangspunkt for at udtænke og udvikle praktiske løsninger på aktuelle, konkrete problemstillinger.

Af Dorrit Sørensen - rektor og master i projekt- og forandringsledelseNicolai Seest - iværksætter og forretningsudvikler

På Fa%b!rgegn#*, E6#",k7e 'il 'i g#"ne -ylde $re%&i'i(#t#n i hv#rdag#n og i alle fag:

Vi ser kreativitet som en kompetence

Vi definer kreativitet som en fornyelse, der formår at bevæge andre

Vi håber, at kreativiteten kan være med at at give eleverne mulighed for at bryde med vanetænkning

Vi tror på, at det at være opfindsom ikke længere er en luksus for de få, men en opgave for de mange

Derfor ønsker vi, at al vores undervisning og samvær med hinanden skal være båret af leg, humor og den risikovillighed, der skaber ideer.

VI TROR PÅ; 10 BEVÆGELSER MOD MERE KREATIVITET I SKOLEN

4 FRA FIKTIVE PROBLEMER TIL VIRKELIGE UDFORDRINGER

I stedet for kun at opfinde problemstillinger, der skal løses, så motivér eleverne til at udforske virkeligheden.

5 FRA

RIG

TIGE

SVA

R T

IL Å

BNE

SPØ

RGS

MÅ

L

Elev

erne

opm

untr

es ik

ke k

un ti

l at s

vare

rig

tigt

, men

ogs

å ti

l at v

ære

nys

gerr

ige

antr

opol

oger

og

jour

nalis

ter,

der s

kaff

er n

y,

værd

iful

d vi

den,

som

bru

ges

til a

t sti

lle n

ye

spør

gsm

ål.

7 FRA LÆRING MED HOVEDET TIL LÆRING MED HELE KROPPEN

Undervisningen inspirerer eleverne til også at røre, lugte og føle, frem for kun at læse i en bog eller kigge på en skærm - det skaber billeder på nethinden.

8 FRA INDIVIDUELT ELEVARBEJDE TIL FÆLLES OPGAVELØSNING

I stedet for at prioritere, at eleven skal præstere alene, så sæt også en gang imellem opgaven i centrum og lad alle elever smide viden ind for at løse opgaven i fællesskab.

6 FRA PASSIV UNDERVISNING TIL AKTIV INVOLVERING

En bevægelse fra den passive, modtagende elev til den aktive, skabende. Eleverne involveres i at producere ny viden og nye løsninger.

9 FRA LÆREREN SOM ALVIDENDE

EKSPERT TIL LÆREREN SOM

FACILIATOR

Læreren er fødselshjælper for produktion

af ny viden i stedet for alene at genfortælle

gammelkendt viden. Læreren er

metodeansvarlig og bruger mange forskellige

teknikker og værktøjer i undervisngen.

10 FRA KLASSEVÆRELSE TIL EKSPERIMENTERENDE ARBEJDSRUM

Klasseværelset er et laboratorium, hvor der eksperimenteres, og hvor der er plads til at fejle.

Kreativitet er per definition mystisk. Man er godt nok enige om at definere kreativitet som en idé, der på en gang er ny og relevant, men den proces der fører frem til denne kreative idé forbliver mystisk. Det er simpelthen svært at forklare, hvordan barnet får idéen til sin leg, kunstneren skaber sit værk og forskeren finder på sin opfindelse. I både den hverdagslige og verdenshistoriske kreativitet kommer den nye kreative idé ofte pludseligt og uventet – som et lyn fra en klar himmel eller som et lys, der går op for en. Af samme grund er den kreative proces blevet betegnet som den proces, hvori man skaber ud af intet. Creatio ex nihilo hedder på det på latin, og den første der historisk set blev betegnet kreativ, var den Kristne Gud, der som bekendt skabte jorden og dag og nat ud af intet. Senere blev også mennesket betragtet som et kreativt væsen i romantikkens forestilling om det kunstneriske geni og frem til vore dages idé om, at alle potentielt er kreative i kraft af deres menneskelighed. I disse forskellige forestillinger beskrives den kreative proces som et resultat af enten guddommelig inspiration, geniets intuition eller ubevidste processer, hvilket er andre ord for at man ikke ved, hvad der foregår.

Inden for kreativitetsforskningen har man forsøgt at forklare dette mystiske element som en særlig fase i den kreative proces, nemlig inkubationsfasen, som er den fase, der ligger imellem den fase, hvori man arbejder bevidst og koncentreret med et problem, og den fase hvor man pludselig får den nye ide. I inkubationsfasen arbejder man ikke bevidst med problemet, men der foregår alligevel noget. Ved virussygdomme som influenza betegner inkubationsperioden den tid der går fra man smittes med vira og til sygdommen bryder ud. Ligeledes er inkubationsfasen den fase i den kreative

proces, hvor bruddet med eksisterende tænkemåder og afgørelsen af hvilke kombinationer er relevante synes at forberedes. Det er processer, der er sanselige og som fornemmes som en rumlen i baghovedet og ofte opleves som en foruroligende stemning af at noget ikke helt stemmer. At der er tale om sanselige processer bekræftes umiddelbart af, at det ofte er ganske bestemte steder, man får sin kreative idé. Det er som regel enten i badet om morgenen, i sengen om aftenen lige inden man falder i søvn, eller når man er på rejse eller ude og vandre. Det er med andre ord i semi-bevidste tilstande, at kreative idéer opstår. Pointen er, at sanselige processer foregår uhindret her, og at følelser og stemninger ikke meningsløse ledsagefænomener, men afgørende både for tænkning og handling, hvilket især er tydeligt i tilfældet kreativitet. Det synes således at være stemninger, der fremmer bruddet med den eksisterende tænkning, og følelser, der orienterer processen mod det relevante1. I de mest forskellige kreative processer – når kunstneren skaber, videnskabsmanden opfinder, selskabet joker, virksomhedsteamet er innovative, etc. – handler det altså om at have fornemmelse for disse stemninger og følelser og få dem til at spille sammen i den kreative proces. Kreativitet er med andre ord ikke en mystisk, men sanselig proces.

1 I bogen Kreativitet – et spørgsmål om dannelse der udkom på Hans Reitzels Forlag i 2012 beskriver jeg kreativitet som sanselige proces og som bevirket af et samspil mellem sanselige kræfter.

K+e%&i'i(#t 1!m 1%*se0ig p+oc#sAf Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved Institut or Uddannelse og Pædagogik, AU

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 J6

i

“Modige ideer er som bønder i et spil skak: De kan blive slået, men de kan også starteet helt nyt spil.”Johann Wolfgang Von Goethe, forfatter

Der synes ikke at være tvivl om, at morgendagens skole er til debat. Skolen har på mange måder altid været et spejl af sin tid, et aftryk af sin tids idealer. Derfor er det naturligvis vigtigt at debattere og reflektere over hvilken pædagogik og hvilket dannelsesideal, der kan fungere som platform for morgendagens skole i det 21. århundrede. Et af de temaer, der kommer op igen og igen i denne debat er, at vi skal være kreative og innovative. Det skal vi være for at kunne svare klogt på de forandringer og udfordringer, vi møder i vores liv og vores fælles verden. Jeg har selv bidraget til denne diskussion gennem flere års studier i kreative læreprocesser. Det er studier af læreprocesser, som man ikke ved, hvor bevæger sig hen. Hvor man aldrig helt kan vide. Men lad mig bare være klar i spyttet. For mig at se handler kreativitet og innovation ikke om at suspendere alt det, som vi kender, men om at udvide alt det, som mennesker allerede ved, kan og gør. Om at udvide fagligheden og sætte den i spil på nye måder. Bæredygtig innovation og fornyelse i skolen sker med al sandsynlighed bedst på kanten af og i sprækkerne mellem den eksisterende praksis i skolens kultur. De senere år er der udkommet en del litteratur på feltet, men denne litteratur er koncentreret om didaktiske metoder og tools, der stimulerer kreative, innovative og entreprenante læreprocesser. Det er fint nok, men det allervigtigste er, at vi dagligt befinder os på kanten. Overvejer hvad der er værd at bevare, og hvor vi kan hente ny inspiration. En skole, der er kreativ og innovativ er derfor ikke nødvendigvis en skole, der vender alt på hovedet. Den er snarere genopfindende, åben og opsøgende. Den lytter til sine elever, sine lærere, sine forældre og sine omgivelser, men den tør også godt stå ved det, den kan og allerede gør godt. Den har så at sige en kerne af identitet, der gør den stærk, og en åben side, der gør den lærende. Et sådant sted er godt at være. En sådan skole udfordrer, beriger, frustrerer, rummer, står ved sig selv og er nysgerrig på sine omgivelser. Den er med til at åbne skolen op mod omverdenen – og omverdenen mod skolen - og vil tager udfordringer op med at skabe nye partnerskaber og alliancer.

En af mine pointer er således, at der ikke er en modsætning mellem faglighed og kreativitet, at kreativiteten er nødvendig for at udvikle vores praksisser og at denne udvikling er mest bæredygtig, hvis den foregår på kanten af det allerede eksisterende. Således gør min forskning op med dogmet om, at vi skal tænke ud af boksen. Vi skal snarere tænke på kanten af boksen, på kanten af egen og andres faglighed og måske endda også på kanten af brancher. Det er her, at kreativitet kan gøre en forskel i hverdagen. Hvis du bliver nysgerrig, så kan du læse min bog ”Fornyelsen kunst – at skabe kreativitet i skolen” på Akademisk forlag eller bogen ”I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ”, som jeg har skrevet i samarbejde med virksomhedsejer Christian Stadil på forlaget Gyldendal.

M!rg#ndag#*, 4k7e – #n +#p0.kAf Lene Tanggaard. Cand. Psych., Ph.d., professor i pædagogisk psykologi. Leder af Center for Kvalitative Studier (m. S. Brinkmann) og vidensgruppeleder ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

789

“Kreativitet er evnen til at løse problemer, som ikke kan beskrives før de er løst.” Piet Hein, forfatter og opfinder

Af smokeandmirrorsstudio.com

Den originale fiskeren er ikke - som mange tror - malet af Skagens-maleren Michael Ancher. Han er ikke engang dansker - og han er i øvrigt ikke fisker. Den oprindelige model er en hollandsk redningsmand ved navn Dorus Rijkers, som blev fotograferet i slutningen af 1800-tallet. Fotografiet inspirerede tyskeren Harry Haerendel til engang i 1920’erne at male det billedet Alte Seebär. Harry Haerendel var på den tid en kendt marinemaler og har lavet ganske mange billeder af skibe, fiskere, der arbejder på stranden, portrætter af søens folk etc.

Hans billeder er kopieret i stor stil, og der findes mange lokale udgaver af Dorus Rijkers både fra Norge, Danmark og Tyskland.

Smoke and Mirrors kreative version af den berømte piberygende danske sømand er inspireret af præsident Obamas to rejser til København i slutningen af 2009, og med et kærligt blik til Shepard Fairey selvfølgelig.

Vores udfordring som mennesker er, at vi ikke altid har ordene, at vi ikke altid har sproget, og at vi ikke altid evner at tænke uden for de rammer, som vi normalt agerer efter. Og så er det hurtigere og nemmere at gøre, som vi plejer. Vi kan alle bevæge og berøre hinanden, og det er ikke nok blot at læse om kreativitet. Det skal prøves. Kunstnere træner i praksis med at udvikle deres udtryk, samarbejder med andre, øver og øver. Og så opstår der pludselig noget nyt, noget der berører.

Hv!rf!" k)*,tPIPE

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+"

1

2 3 4 5 6 7 8

9 10 11 12 13 14 15

16 17 18 19 20 21 22

23 24 25 26 27 28 29

30

:;<

=r

“Det er ikke hvad du ser på, der betyder

noget, det er hvad du ser.”

Henry David Thoreau, poet og filosof

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

Ok>=

r

“Alle videnskabers begyndelse er forbavselse over, at tingene er som de er.”Aristoteles, filosof

Hele reklamebranchens eksistensberettigelse ligger i den kreative proces. Det er her udviklingen af kommunikationen tilføres størst værdi.

Den klogeste strategi, den flotteste produktion eller den mest begavede medieplanlægning er meget lidt værd, hvis ikke den indeholder en kreativ kommunikationsløsning.Reklamebranchen er i en sådan grad klar over kreativitetens vigtighed, at de personer, der udvikler de kreative løsninger – art directors og tekstforfattere – bare omtales som de kreative. Og når der skal sættes ekstra streg under for betydningen – Kreativ Direktør.

For udenforstående fremstår den kreative proces ofte mystisk og fremmed. På nogen kan den ligefrem virke direkte angstprovokerende – at skulle være kreativ og kunne ’finde på’ på kommando. Denne opfattelse er dog helt fejlagtig – for der ingen grund til angst. Kreativitet er et håndværk, som alle andre håndværk, og kan læres af de fleste, ligesom andre håndværk også kan læres. Men det kræver en ret sammensat proces – grænsende til det skizofrene. På den ene side skal der tænkes nyt og anderledes, hvilket fordrer, at man smider normer og traditioner over bord og tænker kaotisk. Dette kræver en vis grad af virkelighedsflugt. På den anden side skal ’det nye’ ikke være så nyt og anderledes, at andre har svært ved at forstå det. Dette kræver en stor grad af virkelighedsforståelse.

Da den kreative proces er sammensat af både kaotisk og lineær tænkning, findes der ikke noget entydigt svar på, hvordan en proces bør tilrettelægges. I stedet søges at skabe rammer og forløb, der bedst muligt fordrer kreativ tænkning.Nogle foretrækker at arbejde i åbne miljøer, med kunst på væggene, bordfodbold, sjove fredagsbarer og skæve arbejdstider. Andre arbejder, som man gør på advokatkontorer, hvor der analytisk – næsten matematisk - regnes frem til den kreative tanke. Hver enkelt udvikler sine egne metoder, i forhold til, hvad der virker bedst. Derfor er det heller ikke muligt at give et entydigt svar på, hvordan en kreativ proces foregår. Men det er muligt at fremhæve de forhold, som har afgørende betydning for, at der kan skabes en kreativ proces og udvikles et godt kreativt resultat

Væsentlige forhold for kreativitet

Briefing’What goes in – goes out’. Med en god briefing, er det muligt at lave et godt resultat. Hvis briefingen er dårlig, bliver processen og resultatet også dårligt. Hvis

briefingen fyldes med al for mange mål og udfordringer, er det ikke muligt at finde frem til en løsning, som er præcis, og som adskiller sig fra det konventionelle. Der skabes i stedet grundlag for en kommunikation, der bliver mudret og uklar. En god briefing kræver fravalg og fokusering - og ikke mindst mod.

Viden omformet til indsigtEn væsentlig del af den kreative proces drejer sig om at tilegne sig viden. Sætte sig ind i virksomheden, målgrupper, produktet, markedsforhold, konkurrenter – al relevant viden skal skaffes og gennemtygges grundigt. Men viden er ubrugelig, hvis ikke den aktiveres. Den skal omformes til en indsigt for at være noget værd. En form for væsentligste konklusion på al den viden man har tilegnet sig. En konklusion, der gør, at løsningen, som udvikles, bliver relevant og vedkommende for målgruppen. Dette arbejde er vanskeligt. For det kræver en masse fravalg – og ultimativt kun ét tilvalg. En stærk indsigt er nok en konklusion, på al den nye viden, man har indsamlet. Men det er i lige så høj grad en begyndelse på noget nyt. En inspirerende konklusion, der giver de bedste rammer for, at der bliver skabt en kreativ løsning, som bryder med konventionerne.

Ét klart budskab og én klar eksekveringPå et tidspunkt i den kreative proces bliver processen konkretiseret i en idé. Den kreative proces taber fart og man taler mere og mere om den konkrete idé, der er kommet frem. Det kræver dygtighed, stædighed og salgstalent at holde fast i en tanke, som ingen, ret beset, ved holder. At slå ned i den kreative proces på den gode idé, at holde fast på den og ikke mindst sælge den videre og overbevise næste led, som skal beslutte den og sætte den i sving. Alle skal med på ideen – ellers dør den. Det er her, det største ansvar ligger – både hos dem, som udvikler ideerne og hos dem, som beslutter at føre dem ud i livet. Hvis det er en god idé – er alt andet ligegyldigt. Hvis det ikke er en god idé – er alt andet ligegyldigt.

Problemet er, at der ikke findes nogen facitliste, man kan vurdere ideerne ud fra og afgøre, om de er gode. Men ét er dog sikkert – og det er sagt tusinde gange i forbindelse med briefinger, kreative processer og i præsentationer – ét budskab! Når man har fundet frem til den væsentligste indsigt, er det afgørende, at kommunikationen baseres på ét fokuseret budskab og én klar eksekvering. Det er meget simpelt – hvis dette princip brydes, kan man droppe alt om en stærk idé – en stærk kreativ løsning.

K+e%&i'i(#t i k!8m)*.k%&i!*sud'.k0.ngAf Sune Bang, adm. direktør i kommunikationsbureauet København

Af Michael Kvium, kunstner

Michael Kvium er en af Danmarks mest markante malere. Han havde sit gennembrud i midten af 1980’erne, hvor han med det samme demonstrerede sit personlige figurative maleri, men hvor han også, med kollegaen Christian Lemmerz, lavede performance og film i performancegruppen Værst.

Michael Kvium er et godt eksempel på en moderne eksperimenterende kunstner. Malerierne tager ofte udgangspunkt i mennesket og dets grundvilkår i livet.

Michael Kviums værker er ofte præget af så vel sammenhæng som fornyelse. Kvium maler de utilpassede og de udstødte, han maler det perverterede og det skræmmende, og som få andre har han diagnosticeret de mørke sider af tilværelsen Han forholder sig til det, vi i reglen helst vil glemme, og resultaterne er – og her passer klicheen for alvor – uafrystelige.

„Dét, jeg ønsker at vise, er menneskelivets drifter, dér hvor alle hensyn, forbehold og undskyldninger er skrællet væk. Dér, hvor du glor direkte ind i sandheden, fordi du har kvalt løgnen undervejs“, Michael Kvium.

Vi kan opleve den kunst, kunstnere skaber – maleriet, teaterstykket, dansen – og vi kan læse digtet. Så vil vi opdage, at det er muligt at blive følelsesmæssig berørt – at vi kan opleve, at der opstår en åben og direkte kontakt mellem værket og os selv. Nogle af kunstens budskaber forstår vi med hjernen, andre med hjertet, nogle med huden, og måske er der nogle, som vi slet ikke kan forstå, men som lagrer sig i vores sind som en tavs viden, vi pludselig en dag kan få brug for.

Hv!rf!" K)*,tLITTLE CULTURE TALE II

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+"

1 2 3

4 5 6 7 8 9 10

11 12 13 14 15 16 17

18 19 20 21 22 23 24

25 26 27 28 29 30

N?<=r

“Ideer er som kaniner: Først får du et par

stykker. Så lærer du at tage dig af dem, og så

har du snart en hel flok.”

John Steinbeck, forfatter

M!" T#$" O%&g T'$" ()" Lø*" Sø+" 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31

D@<=r

”Jeg laver flere fejl end nogen anden jeg kender, og før eller senere, tager jeg patent på de fleste af dem.”Thomas Edison, opfinder

”Ofte er shopping faktisk ret uinteressant”, sagde en af modedesignerne pludselig til mig. ”Ja, faktisk er det indimellem direkte kedeligt”, fortsatte hun. I foråret og sommeren 2007 udførte jeg et antropologisk feltarbejde om kreativitet blandt modedesignere og produktudviklere hos modevirksomheden HUGO BOSS. Og dette var alligevel nok noget af det sidste, som jeg havde forventet at høre – at en modedesigner skulle finde shopping uinteressant og sågar decideret kedeligt. Hele min krop lignede sikkert et stort, forundret spørgsmålstegn, for Carla, som hun hed, forklarede selv videre. ”Jo altså, som modedesigner må man altid være foran markedet. Vi er jo i gang med at skabe det, som kommer i butikkerne om et år. Derfor er butikkernes udbud lige nu temmelig ’old news’. I hvert fald for os”.

På sin egen måde peger Carla her på en central pointe om kreativitet. For det kreative handler i en vis forstand om at skabe fremtiden. Designere, produktudviklere og andre er lige nu og her i færd med at kreere det, som endnu ikke er set og endnu ikke er gjort. Kort sagt: Det, som endnu ikke er. I hvert fald hvis man med begrebet kreativitet forstår en eller anden form for nyskabelse, sådan som vel nok de fleste fagfolk og lægfolk gør. En betydelig del af det kreative arbejde er derfor forskudt fra nutiden og handler om at træde ind i fremtiden. Om at tage et skridt væk fra det velkendte og ind i det ukendte.

Men hvis det dog bare var så simpelt. Modedesignere som Carla fortæller imidlertid, at den sande udfordring faktisk ikke så meget er at være foran markedet, men derimod ikke at være for langt foran. Udfordringen er at skabe en modekollektion, der på den ene side er ny og anderledes, men som på den anden side ikke er så ny og anderledes, at forbrugerne på markedet ikke vil synes om den. Mere overordnet illustrerer dette en generel pointe om kreativitet – nemlig at det kreative altid må give mening i en bredere social sammenhæng for ikke blot at være skørt eller tosset. Og netop derfor må designere og produktudviklere aldrig være for langt foran markedet, men derimod altid have en fod solidt plantet i nutiden. For den næste modekollektion skulle helst ikke blot være skør, men give mening for de konkrete forbrugere, der i deres higen efter ”det nyeste nye” skal betale for den. Som en ansat i reklamebranchen har sagt i et andet studie: Man skal ikke være ét skridt, men kun et halvt skridt foran markedet.

Det kreative rum kiler sig på denne vis ind mellem nutid og fremtid. Hvor vi måske er tilbøjelige til at forstå kreativitet som nyskabelse i en hvilken som helst form, er det en afgørende pointe, at kreativitet rummer såvel nyskabelse som kontinuitet, såvel det ukendte som det kendte. I forskellige former for kreativt arbejde ligger den centrale udfordring derfor i at træde ind i et rum, hvor det ene ben peger mod nutiden, mens det andet ben peger mod fremtiden. Det er i dette rum mellem nutid og fremtid, at kreativitet udfolder sig. Eller sagt en anelse mere snørklet: Kreativitet omhandler det, som endnu ikke er, men heller ikke ikke er. Hvis man nu ellers kan formulere det så kreativt…!

D#t $re%&ive +)m: Mell#m n)&id og f+#8&idAf Kasper Tang Vangkilde, antropolog, Ph.d. Institut for Kultur og Samfund, Århus Universitet

E3 DU $re%&iv?Forskning viser, at dedikerede kreative mennesker:

Er nysgerrige. De stiller mange spørgsmål og holder aldrig op med at ville lære nye ting.

Kan lide udfordringer. Kreative mennesker ser en forhindring som en mulighed for at prøve at udføre en velkendt handling på en ny måde.

Elsker at eksperimentere. De kan godt køre sig træt i rutiner og vokser ved at få nye ideer, nytænke og forandre.

Gør sig umage. De er dedikerede, brænder for sagen og går ind i det med hud og hår. Hjertet er med i det, de laver.

Er gode til at modtage konstruktiv kritik, selvom det svier. De opgiver ikke et projekt ved modstand, men bruger det som brændstof.

Tænk sig, hvis skolen kan være med til at understøtte eleverne, så alle får mulighed for at være nysgerrige, se udfordringer som muligheder, at kunne eksperimentere, være i stand til at modtage konstruktiv kritik og vide at det er umagen værd at gøre sig umage.

Lemone MeyerAnne Kirstine NielsenIda Blomstrøm NielsenLisbeth F. BønløkkeSabrina RygaardKasper Weber-HansenChristian HolmLeo O. BjerregaardMarie L. RasmussenIda F. AndersenFrederikke KeferJosefine HertzLine KrabekMaria Thorborg HansenJens Frøslev ChristensenKim I. OlsenNiels LyngsøCarsten RasmussenNajaaraq PetersenMartine MøllerStine D. AndreasenPeter JacobsenJim L. Larsen Morten GestelevNiklas MollerupHeidi JunglandLine NielsenCarina HindkærDitte L. HansenKenni TufvessonJonas G. ThomsenSteffen PedersenLykke SørensenLouise Poffler HansenLea KristensenThomas Berg PetersenAnker HenriksenSøren Juhl NielsenHeidi H. SkrøderNina PetersenLine A. HansenEsben DalagerTroels ChristensenKlaus SimonsenRasmus K. LaursenJeanette VibækTina K. JensenNatascha SørensenRune HansenRene Roos PetersenThomas ChristensenAnders JensenSigne AkinTrine JørgensenNaya JuelPeter SyrikMikkel RugeHenrik HindkærRene J. PedersenRasmus Dam SørensenPernille FrederiksenStephanie JørgensenRose LaursenDaniel H. SørensenMetin ClausenFrederik K. NielsenEmil MomsenDaniel BagterpCliff KristensenSarah B. HansenSabine B. Rasmussen

Maria SørensenAnders B. DavidsenMorten Grue SørensenBrian E. PedersenAsbjørn Sloth TønnesenBelinda BruunDavid IsagerAnne Blomgren JepsenPernille LjørringAnnemarie FredriksenMartin GuldhammerPeter CallesenTroels ChristensenMartin HansenSandie Kiss LarsenTrine H. JakobsenSidsel WestergaardKit MadsenKenneth KlintøTobias KraghChristian Vienberg-LarsenBjørn Riber JensenMartin HedegaardJohannes BuusJarle Vølund ListAndreas KjerulffKim LaybournMathias PerssonJonas ThomsenTobias Bonde JensenAndreas F. JohansenCicilie DamNanna JelleAnne Mette V. RasmussenMajken FredriksenLisa LarsenJulie SturessonMarie OttemoMartin Romme HenriksenMikkel ChristensenOliver Fogh SøndergaardFrederik S. MøllerMalene Rønne OlsenCecilie Scoppa MouritsenNikoline HovmandRasmus LumbyeNicholai M. DahlerupAndreas Rexbye HansenThor RasmussenKasper GrøftehaugeAnna LarsenAnne Dorthe FeldtLine S. JohansenMaria D. GalsgaardIben Juul HansenNicolaj RasmussenMorten JustesenPatrick I. MøllerSimon DongRune T. KristensenLasse ThalundMark TholanderKamilla NødvigAnita HansenIda Ærboe AndersenMaria F. JørgensenLaura Skov Line ClemmensenAnna Havskov JensenPernille LarsenAnnette Hansen

Louise JensenLea Stigel NielsenMorten DonsJens Hjort SchweeChristian Bekker AndersenThorbjørn ChakravartyKristian OlsenPatrick JensenDiana PedersenMie HansenAstrid DyrehaveBitten FynskKathrine KristensenRandi Sjælland JensenMette HansenAnne-Sofie HansenMads Blach MadsenMagnus LyngMaria IbsenJoachim K. NielsenZila PossoMia Lærke PetersenLucas ReinhardtMathilde Sander SørensenSofie KraghLouise GalsgaardHelle PoulsenBjørn Riber JensenRasmus Olsen Mads Falch HansenBjarke Ramsgaard JensenMark EriksenSebastian Lawaetz Sara LybechMaiken Bjerg Madsen Katrine E. Damgaard Sarah Michelle JensenBjarke Sloth TønnesenMads Blach MadsenNick K. PoulsenHenriette BangLonnie MortensenMalene JensenTrine M. MøllerSteffen RasmussenSilas PofflerAsk BetakAnders GierløffEmil SylvestAlexander BirkeChristina Krusborg AndersenSøs Jensen Maja GørschelNanna BergholdtAnders P. DreyerNikolaj DueSebastian Berg SchmidtKasper Baagø JensenChristian Vienberg-LarsenNicolaj SædderAnnemette HemmingsenPernille Møller JensenSigne Skovhøi HansenMalene HansenSigurd SteffensenMikkel SvanborgAlexander Gam ØstergaardNiels Riborg KobberrødNina EgCharlotte Klæsøe JørgensenJarle Vølund List

Emil NissenTobias KraghNikolaj Due Bendtsen Inge SkovKamilla H. PriisBelinda JørgensenSarah K. LarsenLasse NørgaardNikolaj Brandt JensenRichard NissenAnders Gehring HansenRasmus Rhode HansenCasper WeileMarie Israelsson Kristine L. JensenMarie KrogNatasja FrederiksenCasper RasmussenHenrik JørgensenMartin MadsenMikkel RudRosa BangDaniella JensenIda Benkjer-OlsenSigne von der Maase Theresia TorenholtKatrine Bremer LaursenSøren Junker MøllerMikkel Kofod ChristensenThomas Krogh OrmstrupNicolas Lerche VindingKatrine Bo LundtofteAnn Sofie Lindebjerg LarsenBelind Adler DonnerupLine Dam SøndergaardNathalie DolmerSarah Bonde JensenMads Q. GrothBrian FrændeMaria TerkildsenAstrid MalmbergSigrid NettebergNana Bendix HansenFrederik Stahlfest MøllerSøren StandbyBenjamin Bech AndersenMads IpsenSabrina SchmidtJessica BoviénStine GalsgaardLisbeth S. SimonsenRosa BangMarta KnudsenPia M. PetersenSara Kristensen Asbjørn Bjerre Tim HeuschelRasmus SindbergSebastian Borup KristiansenAxel LorenzenJulius Winckelmann JensenCecilie Pihl Andersen Emilie LemcheKristina PorsDorthe T. A. FriisBetina Creutz SørensenChristina H. MadsenAstrid Tønning KampFreia Hvidkær TankCamilla M. RothmannHenriette Bang

Marianne PristedNanna PedersenLotte Ruegaard PetersenThomas S. NielsenHarry Motor Jr.Mads MathiasenDaniel JørgensenJakob Møllenberg Jensen Stine Schmidt NielsenTrine Søsborg MikkelsenEmilie StærkærHelena Munk-AndersenFreja PedersenKatrine Bjerg TerkildsenAnna Liv RasmussenKathrine Marie TøftingSigne DonsTrine LarsenHenriette Bang NissenDitte ThomsenMaria JørstadEmilie M. LorentzenKathrine BargholtMaria Dam HedegaardJulie DanielsenMathilde NederlundFrida C. JensenStine HøffnerAnna Catharina K. LarsenCindie RygaardLine M. Christiansen Martin Jørgensen Nicki ØrnebjergMarc Holst HansenZakaria NaserBjørn Christian Skov JensenChris Ø. Nielsen Mikkel IsaksenNicolai ClemmensenMorten Cajus NielsenAsger ThomsenMads RosborgDaniel T. KristensenNicolai SædderSteffen Storm JørgensenMark WarrenTobias Bang BendixAndreas BarlingVictor Tønder MoltrupAnders Gehring HansenSøren S. MøllerhøjChristian DerlienOliver NissenMads Br. Lund HansenChris S. NielsenLasse Brix LindqvistMark Saxdorf LarsenRasmus HarmsenMorten Ærboe AndersenDaniel Wie KrogJonas PallisborgLærke YssingZenia LarsenBolette Lund IversenHeidi Kyhn NielsenLise E. BerendtAnja FrederiksenLina S. NielsenLennart Grønnegaard BankeAlexander ChristensenNiklas Koch

Daniel TingleffNikolai Røjsmose HansenKristian RasmussenFrederik MotorAnne Møllegård RasmussenSarah LysterKatrine Vendelboe JensenKatrine HesseldahlIna MogensenLeah MartinLine P. GrønKatrine Rahn Freja PedersenKristine Dupont KlintCecilie Tornhøj KroghMickey Bagenkop JensenNiklas VindelevSigurd Myrthu AndersenMalte Hauge JensenMathias Chris PetersenMartin GrothMarianne F. AndersenCaroline MejlbjergLærke AndersenElise PedersenMia Cecilie MøllerMaja D. HansenIda ChristensenSabine M. NielsenSidsel E. EskesenLasse R. BruntseSander S. GlahnJakob Buus FrantzenAnders Lefevre NielsenJonas GrøftehaugeDaniel Vognstrup KroghAmalie G. HenningsenLouise SvendsenStefanie NielsenMette DueLena AnkersøSally SørensenCamilla W. BirketoftMelanie SieburgJulie HvidtAgnes DolmerMie Prip HenriksenSofie Kirk Henriksen Lea MunckDorthe Tønder FriisHeidi Kyhn NielsenTherese Buhl HansenFreia H. TankMatilde Lund SøbrinkAnna Olivia PedersenLea BechJosephine Lindblad RolfSigne D. JensenSarah M. OlsenLiv Ø. NielsenNicolai Lau HaldCharlie HindsgavlFrederik MotorNicolai H. KristiansenSune DamsgaardTimur S. Allisstone Nikolaj Moll LundSimon Hye OlsenPeter Wind JensenTim Pedersen Victor Tønder Moltrup

Mads EgNiels Sæderup HalagerZakaria NaserJonathan Lyng K. PetersenNikolaj JørgensenMads Saaby JørgensenIda L. ToghøjCamilla TønningSissel HøffnerTina Egebjerg FogLine Lolk FrændeJonas Barsballe PetersenJannik W. GotthardsenJonas Legaard AndersenMikkel KoldAndreas Damsgaard-SørensenJonathan Bech SanderhoffMikkel HertzNicolaj G. SørensenJohannes AndersenTanya RingbergMette SchwartzKirsten H. HyrlovFanny A. DegneJosefine PallisborgBrian JørgensenKasper Lerche VindingLaurits SøndergaardEmil Holm MadsenJohan ThyboNicolai Tornhøj Pedersen Baldrian HamelleNiels Petter ThomsenAsbjørn RasmussenMikkel Søder JørgensenAnders Lyø PedersenPeter LorenzenMattias JørgensenJacob Beyer MadsenSandra SørensenMia Honoré PedersenLine DanielsenEllen Marie Rørbæk KruseMie HenriksenBirgitte Watson HansenMathias Vienberg-LarsenMartin EibyeRasmus RasmussenChristian JensenMikkel Feldt PoulsenMartin H. SteffensenPernille Nyrnberg DinesenSabine Rasmussen Cecilie Ewald JørgensenJulie Marie HansenMarie T. JacobsenMarlene NielsenRegitze ZeuchCamilla Elkjær NielsenMathias BøgedalSimon B. MoshavKian Berg Hansen Christopher Allard MøllerLotte HansenLouise Bruun PlougmandLise Kilde NielsenAnna HeselSigne Møllenberg JensenDitte Marie L. H. Lynge Tanya RingbergMargit Leth Petersen

Sille Sund Thilde Kraft AndersenKatrine Abild LindholmMette Munch JakobsenAnna R. Schmidt-NielsenSigne RønfeldtClara Holm AndersenKristoffer OlesenChristian A. HansenThomas SkjoldborgPeter BirkelundEmil Eide HansenNanna Vinther KureMaria Braad FrederiksenMatilde Lund SøbrinkAnna HolmFrancisca RudeSusan ErbenLene Riborg KobberødLisa Ruegaard Petersen Karina HansenSara MadsenSissel JelstrupIda ChristensenTrine FromMathilde Rav DegenkolvRonja MelanderNatashia VollbrechtMathilde H. KraghKarina-Amanda BjerreMichael SkovgaardSimon Boye ChristiansenRasmus LykkeKasper BuhlChristian AstnerJonas LarsenRune GalsgaardChristian G. ThomsenJohan HoulbergVictor B. Roug PedersenSigurd Bollerup WindChristian Asker NielsenJohan NissenMorten KroghNiels Hjorth JensenKasper Sand OlsenGustav Kallan LauritsenAsta KongsgaardRachel Qvist-RichardsTanja Trier SørensenJulie E. KristensenKristian Falslund HansenCasper ChristensenMichael ChristiansenBastian BergholdtMathias TøftingAske Vejstrup MadsenElias KamppMartin MosumgaardLone DamsboDina FiskerFreja VermehrenHeidi Matzen BergBenedikte C.H. HansenMartin BelkovLaurits SøndergaardOliver Carlsen MøllerThomas Bo HvidtAlbert HunsdahlJakob Hjorth PiilMartin K. Andersen

Alfred Ask OlsenAnders LeiBastian H. KristiansenJonathan B. SanderhoffJoar NielsenOle SegnerJonas StormLaust MikkelsenMads VintherAnna Bjerg TerkildsenSigne Baagø Jensen Josefine SønderupSofie Marie Bojer FinkKatja VonsildChristian G. ThomsenPer Keller SøegaardTor Gerhard JørgensenNanna D. ClausenMaria B. FrederiksenLine Brøchner NielsenNanna S. AndreassenLine Morgen RothmannAnne Sophie L. JespersenNanna Berndt OlsenChristine MunkLene Bjerg MadsenClara Qvist- RichardsLouise PlougheldSimon Boye ChristiansenMikkel OlsenNiclas AndersenLars Brandt NielsenEstrid S. FaltumLotte HansenRikke BaltzerNanna S. FløytrupCecilie Sofie TroldborgEva DreesenEva B. RasmussenKathrine Pahuus GreveCecilie Gosbøll SimonsenRikke L. Bech PedersenBetina Vestergård JepsenMaria BlowersMorten S. PedersenChristian KolmosEmil AndersenNanna Pil StrandbergEmilie Harken JensenSisse L. ThomsenJosephine H. KronborgKatja Trøjborg BüchertMette JeppesenSidse Emilie BaecherBettina AndersenSille BuchwaldHelena Theider MarkerLise HansenNanna UlmerStine Emilie TingleffJeanette E. ChristensenLouise HensenMichael SkovgaardThor Frost JohansenMartin HindsgavlMagnus B. HasbergVictor TorstenssonEmil AnderssonMartin A. Hansen

Jacob NielsenMads Juul DamgaardMathias GrundtvigNicklas LisbyMichelle SørensenSif Emilie LauritsenMarie D. ChristensenThomas EberhardtAske S. ChristoffersenRasmus P. Hansen Jens BjergLasse SøndergaardEmil Kjær KnudsenEmil A. Reedtz PoulsenAnne-Sofie E. NielsenCamilla Uhrup HassigClara Emilie Devasher Fie Flint PedersenMarkus RosenMikkel K. RasmussenThomas E. PedersenMark Hjorth SørensenKasper BjerregaardSøren LyngsøAbishake ChandrakumaranNicklas FrydenlundSøren OgstrupMatthias JohansenSøren Lange NielsenMikkel GrothMads H. PetersenTom TholanderMartin OlsenAndreas L.JakobsenHenrik T. Aabjerg FriisMagnus Traun AndersenStefan SørensenLars JensenLine Jepsen BjergMathilde Friis HøjbergMichael AndersenLasse Lund IversenChristine Lykke HansenSarah GeneveyMaja SøgaardNikolaj ChristensenAnders van Tol JørgensenMorten Jørgensen Nicolaj KofoedBent Lyngvig HansenWiliam MortensenMie K. MouritsenNynne OverlundMalene S. JensenBjørg H. TankMaiken KildegaardSigne W. MikkelsenTrine M. Formann Marie ChristensenJonas LambrechtsenMathias D. PedersenMikael B. Madsen Lasse S. LarssonFrederik N. Thomsen Simon K. MadsenMads D. OddersborgEdith WallinSigne T. MortensenSigne L. Andersen

Cecilie MadsenJulie PahnsenSofie OlesenAlberte WulffLinnea D. VilainLine LarsenAmalie H.S . Larsen Ninna NielsenSofia T. KristensenCamilla BankeOscar AhlerMads K. JepsenLuie Aa. RasmussenLasse H. Bo Alexander A. FickBjørn B. CilleborgKaroline L.H. JørgensenMathilde VintherRikke A. HansenFreja F. PedersenMette RedstedVera JensenMathilde Lempert Cecilie S. SparreKarina BressendorffAlberte RadoorJulie K. JørgensenLærke S. ChristensenHeidi V. FrederiksenMaria W. LippertKatrine Cecilie RasmussenKatrine HolmbergLine ChristiansenSofie M. NørulfSofie H. HansenMathilde LyhneEmma OrmstonMartin HindsgavlAnders S. PedersenJakob L. JakobsenTobias D. NielsenJon KoldAlfred B. JespersenNick B. HansenOliver G. NielsenAlexander NielsenJakob K. SkelmoseCasper A. F. Iuul Anders O. W. NielsenRasmus VilhelmsenFlemming S. ViulmZelda von Wieding LidinAugusta JuhlTrine PedersenCharlotte N. ErbeNikita T. BüchertStine E. AndreasenSabina L. PedersenKatrine LundeAmalie B. WindAnne S. TøftingDaniel FransKenney TønnerKristian H. HyrlovJoakim HyldebrandtSvend H. JensenJens Christian R. KruseNiklas SørensenLars Christian H.

GraversenJonas R. GadeEmil B. JensenKasper NielsenAske FuglsangTroels Bregendahl-RafnKennet SimonsenAnders HjelholtRené B. JensenMathias S. Petersen Rasmus R. Schmidt-NielsenDan ClausenAnders Moeslund Anna AndersenMathilde J. ØstergaardEmma Krab-JohansenIngrid MögerElisabeth Sørensen Marianne V. Rasmussen Jacob Ø. HoulbergJonas D. OhrtChristoffer VestergaardLasse SvithJacob H. HansenMads. B. K. TønnesTeis ZachoNiels D. MortensenMads L. JensenAlex D. LarsenNick F. AndersenSofie SejerLouise Trier BomanSidsel Vie KaysenMagnus PetersenChristian Held HansenKasper HyldborgJeanet Juhl HeinKaren FløytrupMaria JacobsenLine JørgensenNicoline Skov HedegaardHelene K. PedersenLea Lynggaard LarsenJohanne PanduroOscar Skou RolighedChristopher F. HellSøren S. PedersenMick AndreasenSigne Vidkær MouridsenMette L. Lagoni PetersenRikke Hornung MaansenKamilla PedersenEva Hertzum FausingCamilla DiedrichAndrea KaaberSandra Bruhn EspensenTine Lilhav Drelsdorf Shanne La CourIda Mølgaard HolstSofie Frost HansenMartin AndersenFrederik K.GulstadMalte NielsenLinea LippertKatrine IsaksenStine FlensburgAnne Sofie Langer JordtAnna Høi Justesen

Suvi Cecilie DammeyerNikoline SkovMalene Sillas JensenSahra Juhl HeinMatilde Dahl PedersenFreja ZeuchSille Granberg Hansen Maria Skov RasmussenTina SørensenAnne HougaardPatricia MadsenSissel Elm AmsenCamilla MortensenInger Bjerre BjønildAmalie Berenbak LarsenJulie Bendix HansenKlara Relster LarsenChristoffer KlitgaardJacob Skjærup NielsenKristoffer Bo RandrupChristian Ragn-HansenKirstine MichaelsenAmalie M. JørgensenLouise K. Lyder HansenKatjanna CordesIda Mathilde Ø. Stef-fensenMalte KeiserNikolaj SvendsenJacob Mott EllegaardAsbjørn W. ThesbjergJoachim HelsingKristian L. W. NielsenAndreas M. SøndergaardSimon Atle Loft JensenNikolaj SchønnemannJakob SkelmoseAnders Karlby AndersenMads S. PoulsenEmil G. AndersenJannik Skjærup EriksenRasmus Buus NielsenTobias BorgstrømBenjamin E. EnggaardCeline Busch MarinussenKamilla D. NielsenNina Vikkelsøe-PedersenTenna Tige V. Hansen Ida ChristoffersenEmil Nørskou RickersJakob LarsenDaniel LennonBenjamin PreeceAnders F. JørgensenMads Peter O. NielsenGustav Hjarnø PetersenAlberte WulffChristina PlougheldIsabella FuhrmannAnders RugeAnton StockmarrFrederik ThomsenMalte Marling HansenCasper ClemmensenPhilip Lindberg DanielsenAlexander de Place Rimmen Frederik Tornhøj KroghAnders Rosborg

Sebastian Berg SørensenJakob Munch JakobsenThomas H. FrankCarl Nørby MouridsenRasmus R. KristensenMathias F. AndreassenJon SchønbechFrederik Vester BakMartin Vinther BavngaardMarkus RaadalMike D. MadsenKatrine PlagborgSimone R. Christiansen Cecilia Thingvad OlsenAstrid Komal LausdahlFrederikke NielsenMalene Mose HolmClaudia Grønvall Barbara Elberg AndreasenKristian JørgensenAnton Bjørn LundSimon MarkerSebastian R. Petersen Jacob BorgAndreas Dvinge EllegaardKennet ThorsenIsabella HaurholmLærke Kyed R. AndersenRigmor LommerRikke Maria ChristiansenAlexander ErlundJesper Fladeland FuttrupAndreas PetersenFrederik Lai AndersenNikolaj Friis HøjbjergCamilla DueLaura Løntoft AndersenLouise RasmussenEmma Iskov PedersenSine Nørreby B. HansenNaja PoulsenNaja YssingMaria Buhl PedersenSanne Grau AndersenCamilla Bjerkholt RingiveLasse HolmgaardAsger LorenzenAnders Møller NielsenKeld SimonsenKathrine ClausenIda Sonne SchythCecilie Vogn RasmussenAnne Sophie Kristensen Cæcilie Bøje PedersenGitte Ørum EdlefsenKristine Louise JensenJulie Marie HansenTenna BangMarianne Skalshøi AndreasenBolette W. Thesbjerg Lea Lacroix Benedicte Gro KofodNanna Bech SøndergaardClara SørensenAnja Nezlo Olsen Rikke T. KristiansenJulie Landboe-ChristensenSofie Rasmussen

Jannie Voldgaard MøllerFrederikke TougaardLaura Sass-NielsenNanna WiumKit Lindholm SeholtLine Sofie BaecherKatrine Marie Nielsen Jessica Trang NguyenMorten Z. RasmussenAlexander Crone NielsenSebastian BehrendVictor Bebe LarsenNicolai ChristensenJoachim M. Andersen Markus JensenAnders BuurFrederik DahlKristoffer Grum JakobsenJonathan ThyboOskar Uhrskov MikkelsenThor Lykkegaard NyholmRasmus S. EgedesøJohanne Holm MadsenIda Kiær PetersenRikke BondePernille Krog NielsenEline BondeFjolla HalimiJonas KamppSteffen MadsenJacob VingeOliver Staginnus PetersenWilliam BensimonFrederik LundJon FriedrichsenLaura Jessen RubækRikke B. RasmussenMarie Caiyun S. NielsenSille Hjorth SulsbrückLouise Guldfeldt MadsenFrederik Libak DanquartMathias Koch-HoumannEmil Appel LarsenJonas Fuglsang HansenMagnus T. LenskjoldPatrick Trøjborg BüchertSebastian LassenBjarke von Buchwald Vincent Møller PedersenFrederik Middelhede Lei Anders L. Ebdrup NielsenChristoffer B. BjerregaardJohan Kjeldal HansenMathias Høyrup NielsenMarco Engelbreht HansenJeppe HjelholtLasse Møller-NielsenJonatan Straarup HaghMagnus Skov ChristesenSimon Busk LarsenMalthe Strøm PedersenEmil Vedel LundEjgil Lind Poulsen

Fortsættes ...

Faaborgegnens Efterskole | Kirkevej 13 | 5600 Faaborg Tlf. 62 61 26 62 | Fax 62 61 26 64 | www.faae.dk