Årsrapport kulturkontakt nord 2012

1

Årsrapport 2012

Projekt: Water. Foto: Markku Henneken

2

Indholdsfortegnelse

Resumé

1. Indledning 4

2. Virksomhedsområder 4

a. Nordisk Mødeplads

b. Programadministration

c. Information og kommunikation

3. Udviklingen af Kulturkontakt Nords virksomhed 6

a. Etablering og konsolidering

b. Bestyrelse og ledelse

c. Administration

d. Økonomi

4. Personale- og organisationsudvikling 7

Bilag:

A. Rapport for basisvirksomheden 12

1. Mødepladsen

2. Kommunikationen og information

B. Programrapport 22

C. Statistikrapport 29

D. Økonomi 50

3

Resumé

Kulturkontakt Nord blev oprettet pr. 1. januar 2012. Året har derfor i høj grad været præget af udvikling. I forhold til den nye samlede organisation, har der selvsagt været mange praktiske og andre udfordringer. Men her er det gennem året – trods store arbejdsopgaver på virksomhedsområderne – lykkedes at skabe et godt fundament: Der er formuleret en mission, en vision og en strategi, der både gælder virksomhedsområderne og udviklingen af orga-nisationen. 2012 bragte Kulturkontakt Nord et godt stykke fremad. Men der er fortsat arbejde at gøre. Kulturkontakt Nord har gennem 2012 styrket nordisk sprogligt og kulturelt nærvær i Finland og i det øvrige Norden. Styrkelsen er sket både gennem aktiviteterne på den fysiske mødeplads, gennem programaktiviteterne og gennem kommunikationsvirksomheden. Kulturkontakt Nords resultater har været gode. Målene i mål- og resultatkontrakten for 2012 er opfyldt.

I tillæg har det endog været muligt at gøre ekstra indsatser, bl.a. i form af kulturfestivalen TING, som Kulturkontakt Nord gennemførte i Helsingfors i oktober.

Kulturkontakt Nord har ansvaret for administrationen af Nordisk Ministerråds Kultur- og kunstprogram og for det Nordisk-baltiske mobilitetsprogram. Administrationen er overordnet set meget effektiv og velfungerende. Aktivite-terne i 2012 viser tydeligt, at programmerne er eftertragtede og modsvarer en efterspørgsel på kultur- og kunstom-rådet i Norden og i de baltiske lande.

Årsrapporten er opdelt i en hoveddel, der er Kulturkontakt Nords årsrapport. Dertil er føjet fire bilag, der giver en mere detaljeret oversigt over aktiviteter og resultater i 2012. Bilag A indeholder en mere deltaljeret gennemgang af mødepladsen og informationsvirksomheden. Bilag B indeholder årsrapporten for de to programmer: Nordisk Ministerråds kultur- og kunstprogram og Det nordisk-baltiske mobilitetsprogram. Bilag C er statistikrapporten for de to programmer og endelig Bilag D, der indeholder regnskabet for basisvirksomheden og programmerne.

4

IndledningAt skabe rum for kulturmødet. At skabe muligheder for mødet mellem forskellige kulturer og forskellige sprog. At sikre et grundlag for, at mennesker, idéer og projekter i Norden kan mødes og udvikles. Det er egentlig selve kernen i det nordiske kultursamarbejde og en stor del af grundlaget for, at Norden som begreb og som håndgribeligt fællesskab fortsat er aktuelt og vedkommende. 2012 har været anvendt til en udviklingsproces, hvor Kulturkontakt Nords mission, vision og strategi er opstillet. Kulturkontakt Nords mission er:

”Vi skaber rum for kulturmøder i Norden og omverdenen”.

At skabe rum for kulturmødet er Kulturkontakt Nords kerneopgave. Både på den nordiske mødeplads i Finland, gennem administrationen af Nordisk Ministerråds kulturprogrammer og endelig gennem kommunikationsvirksom-heden. Visionen formuleret:

”- vi er en eftertragtet og uomgængelig partner hos vores målgrupper og hos andre kerneaktører i det nordiske kultursamarbejde

- vi bidrager fortsat til høj kvalitet i kultursektoren og i den fællesnordiske kulturpolitik gennem fokus på udvikling og nye samarbejdsmuligheder.”

Den er et udtryk for, at Kulturkontakt Nord vil spille en uomgængelig rolle som partner. Visionen er samtidig udtryk for ønsket om at bidrage til høj kvalitet gennem et stadigt fokus på udvikling og på samarbejdsmuligheder. Visionen markerer også dedikationen til nordisk nytte og til den overordnede effekt af arbejdet.

Kulturkontakt Nord blev etableret den 1. januar 2012. Denne årsrapport er derfor både en status for årets resultater. Men i høj grad også for, hvordan den nye organisation har etableret og udviklet sig.

I korthed kan det siges, at årets resultater har været gode. I forhold til mål- og resultatkontrakten for 2012, er ak-tiviteterne gennemført. I tillæg har det endog været muligt at gøre ekstra indsatser, bl.a. i form af kulturfestivalen TING, som Kulturkontakt Nord gennemførte i Helsingfors i oktober. I forhold til udviklingen af den samlede orga-nisation, har der selvsagt været mange praktiske og andre udfordringer. Men også her er det gennem året – trods store arbejdsopgaver på virksomhedsområderne – lykkedes at skabe et nyt fundament. 2012 bragte Kulturkontakt Nord et godt stykke fremad. Men der er fortsat arbejde at gøre. Både på virksomhedsområderne og med udviklin-gen af organisationen.

Virksomhedsområder Som nævnt er det Kulturkontakt Nords kerneopgave at skabe rum for kulturmødet. I 2012 har Kulturkontakt Nord løftet den opgave ved en række markante satsninger på virksomhedsområderne.

Nordisk mødepladsHovedformålet med aktiviteterne på mødepladsen er at styrke nordisk sprogligt og kulturelt nærvær i Finland og i det øvrige Norden.

Biblioteket og kulturcentret i HelsingforsBiblioteket, som er et nordisk specialbibliotek, er og vil fortsat være et af Kulturkontakt Nords væsentligste tilbud til det finske publikum. Biblioteket er stedet, hvor publikum både fysisk og digitalt kan møde nordiske sprog og nordi-ske kulturer. Biblioteket har allerede i 2012 udviklet sin virksomhed, så det i stigende omfang er et kulturcenter. Men den synergi, der er mellem litteratur, viden, sprog, kultur og arrangementer skal fortsat udvikles, så konceptet om et nordisk kulturcenter tydeliggøres.

Et væsentligt skridt er taget i 2012, hvor Kulturkontakt Nord udvidede lokalerne i Helsingfors, så arrangementer, seminarer, møder og udstillinger kan afvikles under langt bedre vilkår end tidligere. Lokalerne er også en arena for bredere nordiske arrangementer, hvor nordiske samfundsforhold sættes på dagsordenen. Fx gennem årets arrange-ment med modtageren af Nordisk Råds miljøpris.

Biblioteket (og kulturcentret) på Kulturkontakt Nord øgede antallet af besøgende i 2012. Der blev bl.a. afholdt forfat-teraftener, seminarer og sprogcaféer. I programmet indgik også en aften med temaet Nordisk Råds Litteraturpris, markering af Nordens dag, Nordisk filmaften og udstillingen Drop by Drop.

1.

2.

2.a.

5

Bogmessen i Gøteborg og Norden i FokusÅrets største enkeltstående indsats for at styrke nordisk sprog og kulturelt nærvær i resten af Norden, blev ydet gennem en markant deltagelse i Bogmessen i Göteborg. Kulturkontakt Nord arrangerede to seminarer, en udstilling og var stærkt repræsenteret i den fællesnordiske stand på messen. På bogmessen arrangerede Kulturkontakt Nord også, i samarbejde med FILI (Finnish Literature Exchange) og Hanaholmen, et seminar for nordiske oversættere af finsksproget litteratur.

Deltagelsen i bogmessen var også et led i arbejdet med Norden i Fokus. Årets øvrige temaer for Norden i Fokus var bl.a. nordisk samarbejde generelt, grænsehindringer, miljøspørgsmål samt Nordisk Råds priser.

TINGKulturkontakt Nords største enkeltsatsning i 2012 var TING-festivalen 25.10.-4.11. Festivalen blev arrangeret i anled-ning af Nordisk Råds årlige session, der i 2012 fandt sted i Helsingfors. Kulturkontakt Nord koordinerede planlæg-ningen og gennemførelsen af festivalen. Målet var at vise bredden af nordisk kunst, kultur og design. Arrange-menterne inkluderede en lang række kulturtilbud inden for litteratur, musik, film og tv, scenekunst, design, mad, seminarer og konferencer samt andre emner. Såvel Norden, det nordiske kultursamarbejde og Kulturkontakt Nord fik stor opmærksomhed i festivalugen.

Overordnet set var det en stor og krævende opgave at gennemføre TING. Arbejdet involverede – i forskelligt om-fang – hele personalet. TING-festivalen i Helsingfors gav imidlertid en enestående mulighed for at fremvise nordisk kultur og sprog, og Norden blev synliggjort på en langt større arena end normalt. Totalt var der ca. 11.500 besøgen-de ved arrangementerne samt ca. 50.000 børn, der deltog i den nordiske skolemadsuge. Samarbejdet med finsk tv – YLE – bidrog desuden til at synliggore Norden i hele Finland.

SprogI 2012 blev der arrangeret en række aktiviteter for at fremme sprogforståelsen i Norden. Både gennem undervis-ning, kulturelle og andre arrangementer og gennem arbejdet med netbaserede aktiviteter.

I forhold til sprog er det en særlig udfordring at nå det finsksprogede publikum på de skandinaviske sprog. Et af Kulturkontakts Nords mest succesfulde koncepter i den sammenhæng er at sende unge nordboere ud på finskspro-gede skoler, hvor de overfor jævnaldrende kan berette om livet i andre dele af Norden. Arrangementerne foregår vel at mærke på et af de skandinaviske sprog. Konceptet er enkelt og velfungerende. ”Lån en nordbo” ordningen gennemførte i 2012 119 besøg på 46 skoler. I alt fik 2406 elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne et nordisk besøg. Projektet er nået ud til alle dele af Finland. Alle ”Lån en nordbo” besøg evalueres efterfølgende af læreren og evalueringerne i 2012 har været meget positive. Projektet skaber direkte møder mellem de finsksproge-de elever og personer, som taler skandinavisk og tilføjer en nordisk dimension til undervisningen, som ofte er svær for lærerne selv at etablere.

Arbejdet med sprog vil fortsætte i 2013. Dels med fortsat udvikling af de mest succesfulde koncepter. Men også ved at forsøge at nå bredere ud, ved at fokusere mere på netbaseret materiale frem for direkte klasseundervisning.

I forhold til at engagere det finsktalende publikum, vil der i 2013 blive arbejdet med særlige initiativer for at inklu-dere dem mere i arbejdet.

Programadministration Kulturkontakt Nord har ansvaret for administrationen af Nordisk Ministerråds Kunst- og Kulturprogram og for det Nordisk-baltiske Mobilitetsprogram. Administrationen er overordnet set meget effektiv og velfungerende. I overen-stemmelse med Nordisk Ministerråds anvisninger afrapporteres der for programmerne i en særlig årsrapport. (Som er bilag B til den samlede årsrapport fra Kulturkontakt Nord).

Aktiviteterne i 2012 viser tydeligt, at programmerne er eftertragtede og modsvarer en efterspørgsel på kultur- og kunstområdet i Norden og i de baltiske lande. Kulturkontakt Nord modtog i 2012 således i alt 1 463 ansøgninger fordelt på 13 ansøgningsomgange. Af disse blev 491 bevilget støtte. Det ansøgte beløb var i alt på 21 714 945 euro. Heraf blev der bevilget 3 924 898 euro. Det bevilgede beløb svarer til, at 18% af det ansøgte er bevilget.

Som det fremgår af den særskilte programrapport, er der indsamlet en betydelig mængde data og viden om støt-ten. Vigtigheden af at sammenfatte og analysere de eksisterende data fra programmerne er blevet mere og mere påtrængende.

Debatten på det fællesmøde, der blev afholdt i november 2012, og hvor en række centrale aktører deltog, kan betragtes som et startskud for mere omfattende analyser, som kan sættes igang i 2013. Disse analyser kan være med til at forbedre kundskaben om effekten af støtten til det nordiske kultursamarbejde og svare på nogle cen-trale spørgsmål om udbyttet af indsatsen. Kulturkontakt Nord vil i 2013, såfremt ressourcesituationen tillader det, arbejde med at udvikle sine analyser, så bl.a. effekten af støtten træder tydeligere frem.

2.b.

6

Information og KommunikationDet overordnede formål for virksomhedsområdet er øget bevidsthed om Norden og det nordiske kultursamarbejde.

Ifølge Mål- og resultatkontrakten for 2012 er formålet med Kulturkontakt Nords kommunikationsarbejde mere specifikt at gøre “det nordiske kultursamarbejde mere synligt og tilgængeligt for nordiske, finske og internationale målgrupper”. Desuden er det opgaven at a) øge målgruppernes indsigt i det nordiske samarbejde og de nordiske kulturprogrammer og at b) gøre institutionen til en naturlig mødeplads for personer med interesse for Norden. Blandt aktiviteter som understøtter de formål er blandt andet websiden, nyhedsbreve, sociale medier, informations-møder og pressearbejde. Målemetoden er blandt andet tilslutningen til de ovennævnte medier.

I 2012 har en væsentlig opgave for kommunikationsarbejdet desuden været at skabe en fælles identitet for organi-sationen på alle kommunikationskanaler.

Sammenfattende om Kulturkontakt Nords kommunikation kan det fremhæves, at antallet af besøgende på websi-den er steget kraftigt med 27 pct. i løbet af 2012; fremgangen på de sociale medier har også været markant, hvor Kulturkontakt Nord nu har 3374 ‘likes’ på Facebook, hvilket er en stigning på 32 pct. i forhold til 2011. Endelig er antallet af deltagere på informationsmøderne og modtagere af nyhedsbrevene fortsat øget.

I 2012 er det således lykkedes at øge såvel volumen som kvalitet. Det sidstnævnte bl.a. gennem en ny visuel identi-tet på alle kommunikationsplatforme og på lokalerne i Helsingfors by. I de kommende år vil kommunikationsarbej-det ligeledes have høj prioritet i Kulturkontakt Nords arbejde.

Udviklingen af Kulturkontakt Nords virksomhed

Etablering og konsolidering Året har i høj grad været anvendt til at etablere Kulturkontakt Nord som en sammenhængende og veldrevet organi-sation. Den første del af året skete det især ved at løse de mange praktiske opgaver, som sammenlægningen havde affødt.

Fra september 2012 har arbejdet været mere fokuseret på at udvikle organisationens strategiske grundlag. Først og fremmest ved at medarbejdere, ledelse og bestyrelse i en konstruktiv proces har udarbejdet en mission, en vision (se indledningen) og formuleret en strategi for perioden 2013-2016. Siden ved – på det fundament – at udarbejde en ny mål- og resultatkontrakt med Nordisk Ministerråd.

Et af de strategiske mål er, at Kulturkontakt Nord skal være en god og udviklende arbejdsplads. Parallelt med det strategiske arbejde har der derfor været fokus på at udvikle interne arbejdsrutiner og samarbejdsformer. Internt har det bl.a. betydet, at medarbejderne nu arbejder i 4 team, der modsvarer Kulturkontakt Nords virksomhedsområder. Teamorganiseringen betyder, at ansvaret for et opgaveområdes mål er placeret hos teamet frem for hos en enkelt medarbejder.

Et andet strategisk mål handler om Kulturkontakt Nord som samarbejdspartner. For at nå målsætningen bedst og mest kosteffektivt, skal samarbejdet med andre organisationer, foreninger, myndigheder osv. udvikles.

Der er således lagt gode spor for Kulturkontakt Nords udvikling i 2012. Men det vil også i 2013 og de kommende år være nødvendigt at fastholde et ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på målene.

Bestyrelse og ledelseBestyrelsen er udnævnt af Nordisk Ministerråd for perioden 2012-2013. Ved etableringen af institutionen blev besty-relsen sammensat af:

Kontorchef Marianne Kruckow, Danmark (formand)

Kulturråd Anna-Maija Marttinen, Finland (næstformand)

Kontorchef Manasse Berthelsen, Grønland

Kanslichef Ann Larsson, Sverige

Jurist Kim Hansson, Åland

Kontorchef Auður B. Árnadóttir, Island (1. suppleant)

Avdelingsdirektør Steinar Lien, Norge (2.suppleant)

Chef Sølvi Reinert Hansen, Færøerne (3. suppleant)

Bestyrelsen har afholdt 3 møder i 2012.

Ved etableringen den 1. januar 2012 var Gun Oker-Blom direktør. Fra den 1. september 2012 har Per Voetmann været direktør.

2.c.

3.3.a.

7

AdministrationAdministrationen har været en væsentlig drivkraft i forhold til løsningen af de mange praktiske gøremål ved etable-ringen. Administrationen er også en drivkraft for væsentlige dele af Kulturkontakt Nords organisatoriske udvikling. Det er som nævnt målet, at Kulturkontakt Nord skal være en god og udviklende arbejdsplads. Administrationen har i 2012 bidraget til målopfyldelsen ved at sikre gode rutiner og processer for de almindelige opgaver. Bl.a. gennem en formuleret personalepolitik, en personalehåndbog og gennem retningslinjer for modtagelsen af nye medarbejdere.

Økonomi Overordnet har Kulturkontakt Nord haft en god økonomi i 2012. Det budgetterede underskud er ændret til et lille overskud. Det skyldes primært fokus på at begrænse udgifterne, så de allerede nu tilnærmes den normale drifts-situation, som forventes at indtræde, når fusionsmidlerne er brugt op. Der vil også i 2013 være behov for løbende at tage stilling til, hvordan ressourcerne optimeres, udnyttes og strækkes bedst muligt i forhold til at nå de opstillede mål. Fokus for 2013 er derfor stadig en fornuftig (konservativ) udgiftsstyring samt udvikling af de økonomiske rap-porteringsredskaber, så styringsgrundlaget og ledelsesværktøjerne fortsat forbedres.

Personale og organisationsudvikling Af nedenstående tabel fremgår personalets sammansætning i 2012.

Namn Nationalitet Anställningstid

Dorrit Långström FI 1.12.04 – 30.11.2012

Sanna Pitkänen FI 1.9.2006 –

Tarja Terävä FI 1.1.2007 –

Jonas Lång FI 1.12.2007 – 15.2.2012

Annika Söderlund FI 7.1.2008 – 31.12.2012

Annu Kevarinmäki FI 1.10.2008 –

Gun Oker-Blom FI 1.9.2008 – 31.8.2012

Antonia Ramsay FI 1.5.2009 –

René Semberlund Jensen DK 31.1.2010 –

Jakob Aahauge DK 9.8.2010 –

Bjørn Olstad NO 15.8.2011 –

Camilla Cedercreutz-Bäck FI 1.1.2011 –

Patrik Edman FI 1.2.2011 – 30.11.2012

Johan Theman FI 1.8.2012 –

Per Voetmann DK 1.9.2012 –

Aslaug Hersteinsdottir IS projektansat MADD-projektet

Katja Koskinen FI praktikant ved Kulturkontakt Nord

Frode Wøjcik-Jonasson DK praktikant ved Kulturkontakt Nord

Evelina Rex FI praktikant ved Kulturkontakt Nord

Sofia Hägglund FI bibliotekshjælp, timeansat

Maria Andersson FI bibliotekshjælp, timeansat

Linda Mellner FI bibliotekshjælp, timeansat

Willy Lindberg FI vagtmester, timeansat

3.c.

3.d.

4.

8

Udover dette har Kulturkontakt Nord engageret sproglærere og Lån en nordbo forelæsere i skoler rundt om i Fin-land.

I 2012 var der en del forandringer i personalets sammansætning. Fem af de ansatte stoppede i løbet af året og ny-ansættelser blev iværksat. Institutionen fik en ny direktør i september og ansatte også en administrativ chef. To nye medarbejdere, indenfor kommunikation og programrådgivning, blev ansat fra og med januar 2013.

9

Total antal årsværk per 31.12. 2012. Nordiske vilkår, projektansatte (inkl. Vikarer) og fastansatte (1)

Total for institutionenAntal total

Kvinder (k) Mænd (m)

7 5 12

Tabell 1: Rapportering – Personal og organisasjonsutvikling, 2012Forklaring til de enkelte felter i tabellen følger under.

Nordiske vilkår (8-Års Reglen)

Nationalitet og kønsfordeling (2*)

Dk Fin Is No Sve Ax, Fo, Gl AndetTotal

K M K M K M K M K M K M K M

3 6 1 1 11

Procentfordeling (Pr. Nation):

Dk Fin Is No Sve Ax, Fo, Gl Andet Total

27% 64 0% 9% 0% 0% 0% 100%

Aldersfordeling

20–30 År 31-40 År 41-50 År 51-60 År 61+ År Total Total Nordiske VilkårK M K M K M K M K M K M

3 3 1 1 2 1 6 5 11 Projektansatte og vikarer

Nationalitet og kønsfordeling (2**)



1 1

Procentfordeling (pr. nation):

Dk Fi Is No Sv Ax, Fo, Gl Andet Total

0% 0% 100% 0% 0% 0% 0% 100%

Aldersfordeling

20–30 År 31-40 År 41-50 År 51-60 År 61+ År Total Total projekt-ansatte og vikarerK M K M K M K M K M K M

1 1 0 1

Forklaringer til Tabel 1:1: AnsatteOplysningene skal baseres på institutionens ansatte (årsværk) pr. 31/12 i rapporteringsåret. Dette gælder NATIO- NALITETSFORDELING, KØNSFORDELING OG ALDERSFORDELING.2: Aldersfordelinger ansatte og ansettelsesvilkår* Nordiske vilkår: Ansatte på nordiske kontrakter dvs. normalt 4 år + eventuelle forlængelse (inkl. Institutionsleder).** Projektansatte: Ansatte på midlertidige, tidsbegrænsede kontrakter i henhold til domcillandets regler.*** Fastansatte: Ansatte på ordinære ansættelsesvilkår i henhold til domicillandets regler (indtil videre ansatte).3: Studenter og praktikanter skal IKKE indgå i denne oversigt

Fastansatte

Nationalitet og kønsfordeling (2***)



0

Procentfordeling (Pr. Nation):

Dk Fi Is No Sv Ax, Fo, Gl Andet Total

0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0%

Aldersfordeling

20–30 År 31-40 År 41-50 År 51-60 År 61+ År Total Total fastansatteK M K M K M K M K M K M

0 0 0

10

Spørgsmål i relation til personalefordeling og organisering, 2012

Rekruttering af nye medarbejdere Beskriv venligst i detaljer de tiltag som institutionen tager i forbindelse med besættelse af ledige stillinger. Besvar venligst følgende spørgsmål:

Hvordan sikrer institutionen så nordisk en personalesammensætning som muligt? Hvad er de hyppigst årsager til at det ofte er svært at rekruttere uden for domicillandet?

I samband med rekrytering av nya medarbetare tar Kulturkontakt Nord i beaktande personalens nordiska sammansättning. Med tanke på den verksamhet som riktar sig mot Finland är det önskvärt att en del av de anställda behärskar finska åtminstone hjälpligt. Kulturkontakt Nord har flera danska medarbetare, men det har visat sig vara rätt svårt att rekrytera kompetenta medarbetare från Sverige, Norge och Island. En av orsakerna är lönekraven som ställs av de sökande.

Bliver der annonceret over hele Norden og evt. fagspecifikt, hvis der er behov for det? Skriv venligst hvilke webmedier eller trykte medier der bruges

Kulturkontakt Nord annonserar efter nya medarbetare på nätet via arbetskraftsbyråerna i de olika nordiska länderna samt på www.norden.org.

Sørger institutionen for at bruge sit netværk samt annoncere på www.norden.org i forbindelse med at stillinger skal besættes?

Ja

Har institutionen konstant overblik over alle medarbejdere der ansættes på nordiske kontrakt, således at man i god tid inden de 8 år på nordisk kontrakt udløber er påbegyndt den nødvendige rekrutteringsproces, hvis specifikke stillinger enten er svære at besætte eller hvis et kort overlap er nødvendigt?

Institutionen följer fortlöpande med de anställdas kontrakt för att kunna förutse kommande förändringar i personalsammansättningen.

PersonalepolitikHar institutionen en personalepolitik og en personalehåndbog som medarbejderne er bekendt med, og som sikrer retningslinjer indenfor ligestilling, seksuel chikane, alkoholpolitik, etik mv.?

Ja

Hvis nej: Hvornår forventer man at denne bliver gjort tilgængelig for medarbejderne?

Hvis ja: Er medarbejderne bekendt med den og hvor ofte opdateres denne? Sørg venligt for at vedhæfte den sammen med årsrapporteringen.

Personalen har bekantat sig med personalhandboken och denna uppdateras minst en gång per år eller vid behov.

Kompetence/organisationsudviklingHvordan tænker institutionen kompetenceudvikling ind i hverdagen? Er det en del af den overordnede organistionsudvikling og noget der sikres forankret i de øvrige faglige mål som institutionen arbejder med jf. resultatkontrakten med NMR? Eller er kompetenceudvikling hovedsagelig personlig kompetenceudvikling man arbejder ud fra?

Hur man tar emot nyanställda och introducerar dem till sina uppgifter är en del av personalpolitiken. Under 2012 genomförde Kulturkontakt Nord dessutom en omorganisering i team. Detta innebär bl.a. att kompetensutveckling ingår i teamarbetet. Organisationen satsar även på att säkra kompetensutvecklingen via gemensamma aktiviteter för hela personalen. Specifika fortbildningsbehov för enskilda anställda utvärderas skilt.

11

SygefraværSygefravær i % = Antal fraværsdage på grund af sygdom i forhold til det antal dage de ansatte normalt skulle have været på arbejde.

Historisk udvikling. Sygefraværet de tre sidste år.

Sygefravær (1)Hvor højt sygefravær i % (ansattes fravær pga egen sygdom) har institutionen?

År Kvinner Menn Totalt

2012 0.6 1.2 1

2011 (Nifin: 0.38%, Kulturkontakt Nord: 0.7%)

(Nifin: 0%, Kulturkontakt Nord: 1.4%)

(Nifin: 0.38%, Kulturkontakt Nord: 1.1%)

2010 (Nifin: 2.11%, Kulturkontakt Nord: 2.5%)

(Nifin: 0%, Kulturkontakt Nord: 1,5%)

(Nifin: 1.76%, Kulturkontakt Nord:2.2%)

Alment sygefravær eller langtidssygdom.

Under 2012 har ingen medarbetare varit sjuk längre perioder.

Noterer i sygefravær generelt for medarbejdere? Hvordan?

Sjukfrånvaron inom institutionen kan anses låg.

12

Bilag A. Rapport for basisvirksomheden - 2012

TING (Improvisationsgruppen Stjärnfall på TING-festivalen. Torsdag 1. november 2012. Foto: Seppo Samuli)

13

MødepladsIfølge mål- og resultatkontrakten for Kulturkontakt Nord er formålet med organisationens mødepladsaktiviteter i Finland blandt andet at synliggøre sprog, kultur og samfundsliv fra andre nordiske lande. Derudover skal Kulturkon-takt Nord, i overensstemmelse med NMR’s uddannelses- og sprogstrategi, desuden bidrage til at videreudvikle det værdifællesskab, der ligger i den nordiske sprog- og kulturidentitet. Disse mål opnås blandt andet ved at drive et nordisk bibliotek, der er åbent for alle, samt arrangere en række seminarer, arrangementer, forelæsninger etc.

BiblioteketBiblioteket bliver besøgt af individuelle brugere, som anvender computerfaciliteter, læser aviser og låner materialer. Derudover har biblioteket modtaget grupper af skole- og gymnasieelever samt universitetsstuderende. Besøgene har givet personalet en god mulighed for at sprede information om Norden og det nordiske samarbejde. I løbet af året er der registreret en generel øgning af antallet af brugere på biblioteket.

Webservice og lokalerBibliotekets webservice er moderniseret i årets løb gennem en opdatering af PrettyLibkataloget. Desuden kan brugeren nu selv logge ind i systemet og reservere materiale. Denne tekniske forbedring har frigjort ressourcer, der er anvendt på bedre brugerbetjening.

Desuden er bibliotekets indretning fornyet og forbedret med blandt andet nye internetstationer og nye møbler i børne- og ungdomsafdelingen.

Materialesamlingen er på sammenlagt 15 614 eksemplarer:

Nyindkøb i løbet af 2012 var på sammenlagt 852 titler. Afskrivningen af forældet eller slidt materiale var på 1 235 eksemplarer. Antallet af lånere er opgjort til 9 683 personer, hvilket er en stigning på 500 personer sammenlignet med 2011. Udlåningen af materiale er opgjort til 13 218 enheder, hvilket er et fald på 778. Det høje besøgstal skal ses i sammenhæng med flere succesfulde arrangementer med et højt besøgsantal. Faldet i antallet af udlånt materiale er udtryk for en generel tendens indenfor biblioteksverdenen, og kan forklares med, at lånere i højere grad end tidligere får information gennem internettet via egen computer, tablets etc.

Bøger

CD’er

Video/DVD

ADB-materiale

Kort

Talbøger

Dias

Multimedia

Nordiske aviser

Tidskrifter

0 2000 4000 6000 8000 10000 1200 1400

13 036

936

1050

16

32

342

110

6

10

76

A.1.

A. Rapport for basisvirksomheden

14

ArrangementerKulturkontakt Nord arrangerede i løbet af 2012 34 kultur- og diskussionsarrangementer i lokalerne på Kajsaniemi. Derudover deltog Kulturkontakt Nord i tre arrangementer som samarbejdspartner: Markeringen af Europa-dagen, Hanaholmens vinterdag, Helsinki Welcome Weeks Hidden City Race. Fem arrangementer var en del af TING-festiva-len og tre var Norden i Fokus-arrangementer.

Kulturarrangementerne bestod af forfatteraftenener, filmaftener og udstillinger. Seminarer og diskussionsarran-gementer fokuserede på Nordisk Råds priser, satsninger som nordisk madprogram, miljøprisen og nordisk samar-bejde. Desuden var der arrangementer for og med børn og unge; forfatterbesøg, udstillinger, teater og sprogcafé og –værksted. Totalt deltog ca. 1700 personer i Mødepladsens aktiviteter.

Foruden egentlige arrangementer modtager Kulturkontakt Nord også både større og mindre grupper, der hører om Nordisk kultur og om Kulturkontakt Nords virksomhed. I 2012 har Kulturkontakt Nord bl.a. været vært for EK-K, kulturudvalget i Helsingør kommune og Ungdommens Nordiske Råd.

Arrangementer på Kaisaniemi

Tema Antal BesøgsantalForfatteraftner 5 380Udstillinger 4 - Filmaftener 5 300Musikaftener 2 150Sprog-, fortællecafé 4 100Forelæsninger, seminarer (samfunds-, aktuel tema): 5 265Julemarked 4 500

Norden i FokusNorden i Fokus på Kulturkontakt Nord fokuserede i 2012 på kommunikation. Temaerne var blandt andet nordisk samarbejde generelt, grænsehindringer, miljøspørgsmål og Nordisk Råds priser. Under bogmessen i Göteborg arrangerede Kulturkontakt Nord to seminarer. Desuden blev der afholdt en grænsehindringsstand i Rigsdagen. De resterende arrangementer blev holdt på Kulturkontakt Nords mødeplads; Nordisk Råds litteraturprisaften, Nordens dag, Miljøprisaften, Filmaften og udstillingen Drop by Drop. Sammenlagt var der 865 besøgende under Norden i Fokus-arrangementer.

TINGEn af Kulturkontakt Nords helt store satsninger i 2012 var TING-festivalen 25.10.-4.11. Festivalen blev arrangeret i anledning af Nordisk Råds årlige session i Helsinki. Kulturkontakt Nord koordinerede planlægningen og gennem-førelsen af festivalen. Hele Kulturkontakt Nord’s personale deltog i større eller mindre grad i gennemførelsen af programmet. Målet var at vise bredden af nordisk kunst, kultur og design. Arrangementerne inkluderede en række kulturtilbud indenfor litteratur, musik, film, tv, scenekunst, design, mad, seminarer og konferencer samt andre kultu-relle tiltag.

Festivalen bidrog til, at Norden fik meget opmærksomhed. TING-festivalen var desuden en fremragende mulighed for at synliggøre ikke bare Kulturkontakt Nord, men det nordiske samarbejde generelt i Finland. Sammenlagt deltog ca. 11500 besøgende på arrangementerne plus ca. 50 000 børn, som deltog i den nordiske skolemaduge.

ValhallaDer blev udarbejdet en plan for ny nordisk webside for børne- og ungdomskultur, som blev præsenteret for Nordisk embedsmandskomité for kulturelt samarbejde i marts. Den nye webside skulle erstatte den eksisterende portal. Da fremtiden for portalen ikke blev afgjort entydigt fra NMR’s side, blev aktivitetsniveauet efter sommeren nedsat til et minimum. I løbet af det første halvår af 2012 blev der månedligt udgivet nyheder og information derefter publicere-de hovedredaktøren information om de vigtigste nordiske programmer. De nationale redaktører afsluttede arbejdet for Valhalla efter sommeren 2012. I løbet af 2013 vil børne- og ungdomssiderne indgå som en del af Kulturkontakt Nords nye websportal.

A.1.1.

A.1.2.

A.1.3.

15

Sprogområdet

Lån en nordboI 2012 blev der arrangeret 119 Lån en nordbo-besøg på 46 skoler. I alt fik 2406 elever i grundskolen og på ungdoms-uddannelser et nordisk besøg. En del skoler bestilte flere besøg. Der blev arrangeret to turnéer med intensive be-søg i Midtfinland (Mikkeli – Lahtis) og Østfinland (Joensuu). Udover hovedstadsområdet blev der arrangeret besøg i områderne omkring Rovaniemi, Uleåborg, Jyväskylä, Åbo og Tammerfors. Projektet er således nået ud til alle dele af Finland.

Alle Lån en nordbo-besøg evalueres efterfølgende af læreren og evalueringerne i 2012 har været meget positive. Projektet roses og værdsættes for at skabe direkte møder med personer som taler skandinavisk og for at tilføje en nordisk dimension til undervisningen, som ofte er svær for lærerne selv at få med.

SprogkurserI samarbejde med Arbis blev der i 2012 arrangeret syv kurser i dansk og ni kurser i norsk. I alt blev der afholdt 178 lektioner i dansk med 98 elever og 260 lektioner i norsk med 89 elever.

I samarbejde med Hanaholmen blev der arrangeret tre intensive finskkurser for nordboere (varighed: en uge) med i alt 37 deltagere.

I samarbejde med Finlands journalistforbund og Nordisk Journalistcenter arrangerede Kulturkontakt Nord et dansk-kursus på Kaisaniemi for finske journalister (fem deltagere).

Kulturkontakt Nord arrangerede i foråret 2012 et fortsættelseskursus i islandsk med otte deltagere.

I efteråret 2012 blev der arrangeret et kursus i nordsamisk for begyndere med syv deltagere.

Derudover arrangerede Kulturkontakt Nord tre danskkurser på henholdsvis det finske Indenrigsministerium (8 delta-gere), på Skattestyrelsen (seks deltagere) og for personalet på Hanaholmens kulturcenter (12 deltagere).

Efterspørgslen på kurser i særligt islandsk har været meget stor. Kulturkontakt Nord har traditionelt været eneste udbyder af islandskkurser i Helsingfors og Kulturkontakt Nord har haft svært ved at efterkomme efterspørgslen. Publikum udtrykker ønske om dels flere og dels længere kurser. Også mere skræddersyede kurser i dansk (for sær-lige målgrupper) har i 2012 været mere efterspurgte end normalt.

Arrangementer under sprogområdetDer blev arrangeret to sprogcaféer i 2012 (én pr. halvår) med samlet 65 deltagere. Deltagerne oplevede sprogca-féerne som en kærkommen mulighed for at træne deres sprogkompetencer under uformelle og hyggelige for-hold.

Kulturkontakt Nord arrangerede i samarbejde med FILI – Finnish Literature Exchange og Hanaholmen et seminar på Göteborg bogmesse for nordiske oversættere af finsksproget litteratur med ni deltagere.

Kulturkontakt Nord havde program og egen stand på Helsingfors bogmesse 2012, hvor Kulturkontakt Nords publika-tioner blev delt ud til publikum. Bogmessen havde ca. 71500 besøgende og kendskabet til Kulturkontakt Nord som ny organisation er derved potentielt øget kraftigt blandt et finsk og finlandssvensk publikum.

Kulturkontakt Nord deltog på Educa-uddannelsesmessen 2012. Messen er primært for lærere og havde ca. 13182 besøgende. Derudover blev der arrangeret 13 andre arrangementer på Kulturkontakt Nord med samlet 862 besø-gende med berøring til sprogområdet.

Gruppebesøg inden for sprogområdetI 2012 fik Kulturkontakt Nord besøg af fem dansk-hold fra Arbis (i alt 72 deltagere). De blev præsenteret for Kultur-kontakt Nords virksomhed, biblioteket, Nordisk samarbejde og Danmark. Grupperne er vigtige målgrupper især for biblioteket, men også præsentationen om Danmark var meget populær og blev af kursisterne og underviseren ople-vet som et godt supplement til undervisningen.

Kulturkontakt Nord fik besøg to gange af deltagerne på finsk-kurserne sommeren 2012 (på Sveaborg og Kajsaniemi-gatan). En dansk gruppe fra Syddansk Universitet gæstede Kulturkontakt Nord efteråret 2012 og blev præsenteret for Kulturkontakt Nord, Nordisk samarbejde og hørte om finsk sprog og Finland (16 deltagere). Kulturkontakt Nord får på denne måde også udbredt kendskabet til finsk sprog og kultur for en nordisk målgruppe.

Derudover modtog Kulturkontakt Nord seks andre grupper (i alt 97 personer), som ud over biblioteket og Kulturkon-takt Nords virksomhed også hørte om Nordisk samarbejde og Nordens sprog.

A.1.4.

16

Webmateriale og publikationerProjektet med udarbejdelse af en webbaseret ’Nordisk Netparlør’ i samarbejde med Pohjola-Norden blev afsluttet i 2012. Webparløren ligger p.t. kun på Pohjola-Nordens hjemmeside. Kulturkontakt Nords 9 sprog-postkort blev genoptrykt i 2012. Kulturkontakt Nords sprogkort (og andre publikationer) er særligt på messer, infotorve og ved seminarer uhyre populære og er derved en god mulighed for Kulturkontakt Nord at skabe opmærksomhed om Nor-den, Nordens sprog og Kulturkontakt Nord som organisation.

Deltagelse på arrangementer arrangeret af andre aktørerKulturkontakt Nord gæstede i 2012 Helsingfors og Tammerfors Universiteter samt handelsskolen Haaga-Helia med præsentation om Kulturkontakt Nords virksomhed, nordisk samarbejde og Danmark. I alt 44 deltagere. Derudover præsenterede Kulturkontakt Nord sin virksomhed på to seminarer for unge arrangeret af Pohjola-Norden. I alt 90 deltagere.

Kulturkontakt Nord deltog på tre infotorve i forbindelse med seminarer for medielærere, sproglærere og i forbindel-se med Nordisk Råds session i Helsinki 2012. Kulturkontakt Nords materiale og publikationer blev delt ud til samlet ca. 200 personer.

Kulturkontakt Nord deltog i samarbejde med de nordiske ambassader på Europa Dagen på Kampintori, 9. maj. Ud-deling af Kulturkontakt Nords materiale.

Kommunikation og informationIfølge Mål- og resultatkontrakten for 2012 er formålet med Kulturkontakt Nords kommunikationsarbejde at gøre “det nordiske kultursamarbejde mere synligt og tilgængeligt for nordiske, finske og internationale målgrupper”, desuden er det opgaven at a) øge målgruppernes indsigt i det nordiske samarbejde og de nordiske kulturprogrammer og at b) gøre institutionen til en naturlig mødeplads for personer med interesse for Norden. Blandt aktiviteter som under-støtter de formål er blandt andet websiden, nyhedsbreve, sociale medier, informationsmøder og pressearbejde. Målemetoden er blandt andet tilslutningen til de ovennævnte medier.

Som følge af sammenlægningen mellem det tidligere Kulturkontakt Nord og NIFIN 1. januar 2012 har en væsentlig opgave for kommunikationsarbejdet desuden været at skabe en fælles identitet for organisationen på alle kommu-nikationskanaler.

Sammenfattende om Kulturkontakt Nord’s kommunikation kan det fremhæves, at udover implementeringen af en ny visuel identitet på alle kommunikationsplatforme, er antallet af besøgende på websiden steget kraftigt med 27 pct. i løbet af 2012; fremgangen på de sociale medier har været markant, hvor Kulturkontakt Nord nu har 3374 ‘likes’ på Facebook, hvilket er en stigning på 32 pct. i forhold til 2011. Endelig er antallet af deltagere på Kulturkontakt Nord’s informationsmøder og modtagerne af nyhedsbrevene fortsat øget.

Visuel identitetKulturkontakt Nord valgte ved årsskiftet at samle de to tidligere organisationers forskellige udtryk i én fælles visuel identitet. Efter tilbud fra forskellige designbureauer valgte Kulturkontakt Nord at samarbejde med det finske bureau tsto. Målet var, at Kulturkontakt Nord også eksternt opleves som én organisation, og at de forskellige virksomheds-områder blev bundet sammen i en fælles profil.

Den visuelle identitet er valgt, så den kan favne en organisation med meget forskelligartede opgaver og målgrup-per, der spænder fra elitære kunstprojekter til folkelige projekter for børn og unge. Identiteten er i årets løb blevet implementeret i kommunikationen som nyt design på websiderne, i trykt materiale, nyhedsbreve, visitkort etc.

WebkommunikationWebsiden – www.kulturkontaktnord.org - er fortsat organisationens vigtigste kommunikationskanal. Implementerin-gen af den nye designprofil i foråret 2012 havde til formål at forene de to tidligere organisationers udtryk og skabe et fælles ansigt eksternt.

Websiden består af to sektioner, der koncentrerer sig om henholdsvis nordisk kultursamarbejde i bred forstand med fokus på kulturprogrammerne. Denne sektion findes på både skandinavisk, islandsk, finsk og engelsk. Den anden sektion fokuserer på den nordiske mødeplads med fokus på Kulturkontakt Nords kulturcenter i Kajsaniemi-gatan – sproget her er primært skandinavisk og finsk. Kulturkontakt Nord satser dermed på at opbygge en online-kommunikation, der så præcist som muligt, rammer de enkelte målgruppers behov både lingvistisk, geografisk og interessemæssigt.

A.2.

A.2.1

A.2.2

17

Nordisk Ministerråds støtteprogrammer samt MødepladsenKulturkontakt Nord kommunikerer Nordisk Ministerråds to støtteprogrammer Kultur- og kunstprogrammet og Nor-disk-baltisk mobilitetsprogrammet for kultur på hjemmesiden i flere forskellige former. Det gælder både showcases, projektvideoer på KKN TV, blogs fra projekter, nyheder samt ’ugens projekt’.

Nyheder og artikler

Projektshowcases

Kulturkontakt Nord- producerede videoer

Blogs

0 8040 12020 10060

2011 2012

Produktion af inhold på www.kulturkontaktnord.org

71

22

31

31

111

23

12

16

18

Besøgsstatistik for websidenKulturkontakt Nords hjemmeside www.kulturkontaktnord.org har haft en markant stigning på 27 pct. i antallet af besøg.

Ifølge Google Analytics skyldes stigningen primært, at flere mennesker har søgt efter Kulturkontakt Nord via Google, men også øget Facebookaktivitet samt webfusionen mellem de to tidligere organisationers websider har bidraget til populariteten.

De fem vigtigste trafikkilder i 2012.

Kilde Besøg

Google 54.653 link

Direkte 33.201 URL

Facebook 6.675 link

norden.org 5.912 link

nifin.helsinki.fi 1.274 redirect

De fem vigtigste trafikkilder i 2011.

Kilde Besøg

Google 37.165 link

Direkte 26.321 URL

Facebook 4.308 link

kknord.org 3.961 redirect

norden.org 3.946 link

Antal besøg på www.kulturkontaktnord.org

0 100000 15000050000

2011 2012 (Kilde: Google Analytics)

103 899

132 395

19

Kulturkontakt Nords nyhedsbreveKulturkontakt Nord udsender tre forskellige nyhedsbreve; Nordisk Kulturnyt, Nordisk Mødeplads og NORDBUK. Alle nyhedsbrevene anvender Campaign Monitor, der giver mulighed for at analysere blandt andet åbningsprocenter og geografi.

Nyhedsbrevet Nordisk Kulturnyt retter sig mod hele den nordiske region og internationalt. Nyhedsbrevet informerer om det nordiske kultursamarbejde generelt og mere specifikt om Nordisk Ministerråds to støtteprogrammer for kultur. Nyhedsbrevet sendes ud i tre separate sprogversioner; skandinavisk, finsk og engelsk. I 2012 er nyhedsbre-vet udkommet 10 gange. De tre versioner når ud til mere end 6 800 modtagere, hvilket er en stigning på ca. 300 sammenlignet med 2011. Åbningsprocenten ligger på mellem 30 og 40 afhængig af om der kun sendes ud til abon-nenter eller om presselister tages med.

Nyhedsbrevet Nordisk Mødeplads fokuserer på Kulturkontakt Nords mødepladsaktiviteter, specifikt Kulturkontakt Nords eget kulturcenter på Kajsaniemigatan i Helsingfors. Nyhedsbrevet er tosprogligt og har udkommet ni gange. Nyhedsbrevet sendes ud til cirka 1200 modtagere og har en åbningsprocent på cirka 20.

Kulturkontakt Nord har desuden oprettet et selvstændigt nyhedsbrev rettet mod NORDBUKs støtteprogram. Ny-hedsbrevet har 1 746 modtagere, som blev overført fra programmets forrige administrator. Åbningsprocenten er på 27 procent.

Nordisk kulturnyt

Nordisk mødeplads

NORDBUK

0 800040002000 6000

2011 2012

Antallet af abonnenter på Kulturkontakt Nords nyhedsbreve

6500

7130

1254

1746

A.2.3.

20

Sociale medierKulturkontakt Nord har haft stor succes på de sociale medier, specielt Facebook, hvor antallet af brugere er højt sammenlignet med andre nordiske organisationer. I 2012 er antallet af ‘likes’ steget med 32 pct. Profilen benyttes fortsat blandt andet til at annoncere ansøgningsfrister og nyt indhold på hjemmesiden.

For bedre at kunne målrette kommunikationen har Kulturkontakt Nord i foråret desuden oprettet en selvstændig Facebookprofil, der henvender sig til målgruppen for Mødepladsen i Helsingfors. Kulturkontakt Nord er desuden fortsat med at bruge Twitter, der bliver vigtigere og vigtigere med et stadigt voksende antal brugere på globalt plan.

Kulturkontakt Nord i pressenKulturkontakt Nord udsender pressemeddelelser ved større tildelinger, arrangementer og andre relevante begiven-heder. De væsentligste historier i 2012 for Kulturkontakt Nord var sammenlægningen af Nordens Institut i Finland (NIFIN) og det tidligere Kulturkontakt Nord og udnævnelsen af Per Voetmann til ny direktør. Begge historier blev omtalt bredt i flere lande som følge af pressemeddelelser udsendt af Kulturkontakt Nord. Som eksempel kan næv-nes ‘Fremtrædende kulturorganisation får ny leder’ om direktørskiftet i Politiken (29.08.2012).

Især de svensksprogede finske medier fulgte sammenlægningen og udnævnelsen tæt, ikke mindst Hufvudstads-bladet, der blandt andet bragte et interview med viceordførende Anna-Maija Marttinen. Finlands stats-tv Yle 5 interviewede desuden direktør Per Voetmann i september måned om sammenlægningen og fremtidsplanerne for Kulturkontakt Nord.

Trykt materialeKulturkontakt Nord har i 2012 produceret flere publikationer for at markedsføre organisationens aktiviteter og kulturprogrammerne. Hver sæson udkommer et program for arrangementerne på kulturcentret i Kajsaniemigatan. Kulturkontakt Nord har desuden udarbejdet en folder på fem nordiske sprog og på engelsk om organisationen.

Informationsmøder og rådgivning

Kulturkontakt Nord giver fortsat feltet mulighed for fysiske præsentationer og rådgivning gennem de informations-møder organisationen afholder hvert år i samarbejde med relevante institutioner i hele Norden. Præsentationerne afholdes såvidt muligt de steder, hvor ansøgningsstatikken viser, at behovet for information er størst.

Kulturkontakt Nord har som tabellen viser afholdt præsentationer med rådgivning for sammenlagt 1202 mennesker i hele Norden. Antallet i 2011 var 1025.

Antal brugere af Kulturkontakt Nords profiler på de sociale medier

Facebook viser en stigning på 32 pct.i løbet

af 2012

Twitter

0 400020001000 3000

2011 2012

2290

3374

105

479

A.2.4.

A.2.5.

A.2.6.

A.2.7.

21

InformationsnetværkKulturkontakt Nord har et samarbejde med de Nordiske Huse & Institutter samt Nordisk Ministerråds kontorer i de baltiske lande. Samarbejdspartnerne har til opgave at informere om kulturprogrammerne i lokalområdet både digitalt og gennem mundtlige præsentationer. Desuden har Kulturkontakt Nord et tæt samarbejde med Nordisk Kulturfond, der fortsat bliver udbygget. Samarbejdet betyder blandt andet, at de to organisationer gør opmærksom på hinandens programmer både ved informationsmøder og i elektroniske medier.

I 2012 har samarbejdsparterne afholdt følgende informationsmøder:

Land, by Dato Arrangement/sam.partnere Antal deltagere

Norge, Bergen 02.02.2012 Bergen kommune, Byrådsafdeling for kultur 90

Norge, Trondheim 09.03.2012 Sør-Trøndelag fylkeskommune 60

Sverige, Stockholm 15.03.2012 International støtte / Kulturrådet 480

Finland, Rovaniemi 19.03.2012 EU’s kulturpunkt og Rovaniemi kommune 35

Finland, Helsinki 23.03.2012 Nordens Dag i Kajsaniemi 50

Sverige, Lund 27.03.2012 Mejeriet i Lund 120

Sverige, Göteborg 20.04.2012 Västra Götalandsregionens kultursekretariat, Statens kulturråd 100

Grønland, Nuuk 25-26.06.2012 I samarbejde med NAPA 23

Grønland, Ilulissat 28.06.2012 Infomøde og personlig rådgivning 6

Sverige, Stockholm 23.08.2012 Fringe Festival StoffNet, Nordisk mobilitet 10

Danmark, København 10.09.2012 Scenekunst i Norden, Nordisk Kulturfond 53

Sverige, Sundsvall 12.10.2012 EU’s kontaktpunkt, ’Kulturens finansieringskilder’ 70

Estland, Tallin 12.10.2012 Nordmatch 2012, facilitating Nordic and Baltic culture 50

Danmark, Aalborg 06.11.2012 Samarbejde med Nordisk Kulturfond 35

Finland, Helsinki 13.12.2012 Metropolia yrkeshögskola, kulturproducentstuderende 20

Total 1202

Land Antal informationsmøder Antal deltagere

Estland 5 350

Færøerne 1 25

Grønland 5 114

Island 1 220

Letland 3 180

Litauen 2 300

Åland 2 24

Total 19 1 213

A.2.8.

22

Bilag B. Programrapport - 2012

Projekt: Womoon. Foto: Heltoft/Jensen

23

Nøgletal fra programmerneKulturkontakt Nord modtog i 2012 i alt 1 463 ansøgninger fordelt på 13 ansøgningsomgange. Af disse blev 491 bevilget støtte.

Det ansøgte beløb var i alt på 21 714 945 euro. I alt blev der bevilget 3 924 898 euro i løbet af året.

I 2012 modtog Kultur- og kunstprogrammet 459 ansøgninger (antallet af ansøgninger i 2011 var 452) og bevilgede støtte til 114 ansøgninger. Kultur- og kunstprogrammet bevilgede støtte for 2 122 786 euro og de administrative udgifter var 63 709 euro. I alt var programmets udgifter hermed på 2 186 495 euro.

I 2012 modtog Mobilitetsprogrammet 1 004 ansøgninger (antallet af ansøgninger i 2011 var 1 020) og bevilgede støtte til 377 ansøgninger. Mobilitetsprogrammet bevilgede støtte for 1 802 112 euro. Herudover var der i alt udgif-ter på 13 276 euro for det årlige residensmøde, som arrangeres for de kunstnerresidencies som modtager støtte gennem programmet. De administrative udgifter var i alt 109 194 euro. I alt var programmets udgifter dermed på 1 924 582 euro.

Årets resultat og effekten af støtten gennem programmerne – sekretariatets sammenfatningAntallet ansøgninger har i de seneste år været på et stabilt niveau. Det er derimod gradvist lykkedes at øge antallet af bevillinger. Dermed er det lykkedes at hæve andelen af støttede projekter. Men da den økonomiske ramme er stabil, er det sket gennem et relativt fald i midlerne til de enkelte projekter. Bevægelsen kan naturligvis altid disku-teres. Men da det er udtryk for, at der er modtaget relativt flere gode ansøgninger, har programmernes sagkyndige valgt den prioritering. Særligt for Kulturkontakt Nord, som administrator og rådgiver, er det værd at notere, at det ikke mindst skyldes, at der er flere ansøgninger som opfylder kriterierne og færre ansøgninger, som ikke opfylder kriterierne. Kulturkontakt Nord vil i de kommende år arbejde for at sikre, at ansøgningerne fortsat har høj kvalitet.

Statistikken for 2012 viser også, at langt de fleste af alle støttede projekter, indenfor alle moduler, kategoriserer sig selv som tværkunstneriske (dette betyder at ansøgeren har valgt mere end et kunstfelt er valgt som projektets kunstfelt). Det kan helt enkelt skyldes, at projektet både indholder fx musik og dans, eller at der er tale om et omfat-tende projekt, hvori der deltager kunstnere fra mange forskellige kunstneriske udtryksformer.

De mest støttede enkeltområder har været billedkunst, musik, teater og dans (både i Kultur- og kunstprogrammet og i mobilitetsprogrammet). Desuden er tegneserier og nye medier (digital kunst og digital distribution) meget fremtrædende, især i modulet for støtte til netværk.

Det er interessant, at indenfor Kultur- og kunstprogrammet er kulturarv et af de områder som mest fremkommer i tværkunstneriske projekter (s. 33-37 i statistikrapporten). Dette kan på den ene side skyldes, at Ministerrådets priori-teringer er velkendte, og at projekter som indeholder et element af kulturarv har fundet frem til programmet Men det kan på den anden side også skyldes, at mange har inkluderet dette element i deres projekt for eventuelt bedre at kunne kvalificere sig til at opnå støtte. Ifølge sekretariatets gennemgang af de bevilgede projekter, fremkommer de andre prioriterede områder: kultur for børn og unge, kulturel mangfoldighed og kulturarv i henholdsvis 12-17,5% af alle støttede projekter (s. 46).

På det årlige fællesmøde den 20. november, som Kulturkontakt Nord arrangerede på Sveaborg for alle modulernes sagkyndige, deltog repræsentanter for EK-K (Åse Vøllo fra Norge), de baltiske embedsmænd, NMR-S, repræsentan-ter for de nordiske huse og institutter samt Nordisk Ministerråds baltiske kontorer. Her blev spørgsmålet om pro-grammernes effektivitet taget op til debat. Debatten knytter an til lignende diskussioner i UNESCO og i de enkelte nordiske lande. Derfor blev mødet holdt under overskriften «How to measure the effectiveness of the program-mes?» Mødet blev af deltagere betragtet som en vigtig øjenåbner og som en vigtig informations- og inspirations-kilde for Kulturkontakt Nord.

Kulturkontakt Nord besidder i det hele taget et enestående materiale om det nordiske kunst- og kulturliv. I de ansøgninger, som Kulturkontakt Nord har modtaget siden 2007, kan man blandt andet aflæse nogle af de seneste trends indenfor det nordiske kunst- og kulturfelt samt dannelsen af nye samarbejdsformer og forbindelser mellem aktørerne i Norden.Vigtigheden af at sammenfatte og analysere de eksisterende data fra programmerne er blevet mere og mere påtrængende. Kulturkontakt Nord ønsker at bearbejde materialet yderligere, når resourcesituationen tillader det. Debatten på fællesmødet i 2012 kan betragtes som et startskud for mere omfattende analyser som kan sættes igang i 2013. En analyse kan samtidig være med til at forbedre kundskaben om effekten af støtten til det nor-diske kultursamarbejde og svare på nogle af de centrale spørgsmål. På hvilke områder er samarbejde mest aktivt? Hvilke tendenser er fremtrædende indenfor kultursamarbejdet? Svarer programmernes rammer til de behov der findes indenfor kulturfeltet? Er programmerne defineret optimalt for at sikre størst mulig effekt af kulturmidlerne?

Diskussionerne på fællesmødet samt statistikrapporten herefter peger i øvrigt tydeligt på, at de kulturmidler, der di-stribueres igennem programmerne, er eftertragtede og fylder et hul, som ikke er dækket af de nationale eller andre regionale fonde. Kulturfeltet søger aktivt midler igennem programmerne, og et øget antal nordiske samarbejdspro-jekter er sat igang.

Sekretariatet har i det følgende skrevet en kort faktuel sammenfatning af virksomheden i de forskellige moduler under punkterne for de enkelte moduler. Formændene for de enkelte sagkyndiggrupper har ligeledes udarbejdet

B.1.

B.2.

B. Programrapport

24

korte rapporter. I rapporterne er de blevet bedt om at reflektere over hvilken effekt og betydning støtten har i og for det nordiske kunst- og kulturliv indgår også i sammenfatningen. Disse rapporter indgår i materialet herunder.

Virksomhedsberetning for modulet for MobilitetsstøtteFra starten af 2012 blev der justeret i modulets bedømningskriterier, således at det nu er muligt at søge mobilitets-støtte både individuelt eller for en gruppe på 2-6 personer. Opholdsstøtte kan bevilges op til 10 dage. At antallet af ansøninger indenfor modulen er mindsket en anelse, peger dermed ikke på mindre interesse for midlerne, da flere af ansøgningerne dækker for mere end én persons rejse (disse har tidligere været individuelle ansøgnigner).

I modulet for Mobilitetsstøtte afholdtes der fire ansøgningsrunder i 2012.

Modulet fik nye sagkyndige i 2012 og der afholdtes introduktionsmøder for de nye sagkyndige i Mobilitetsprogram-met i tre omgange, da alle ikke kunne deltage de samme dage. Møderne afholdtes 7.-8.2. og 13.-14.2. på Sveaborg, Finland og 22.2. i København. Der blev afholdt ét gruppemøde for hele sagkyndiggruppen. Mødet afholdtes den 22.3 i København. Herudover deltog gruppens forrige formand, Ágúst Gudmunsson, i modulets årsrapporterings-møde den 26. marts. Tre af gruppens medlemmer deltog i fællesmødet arrangeret på Sveaborg, Finland den 20. november.

Sagkyndiggruppen for modulet for Mobilitetsstøtte 2012-2014

Niels Lyngsø (formand) Danmark

Katarina Siltavuori Finland

Sonja Helen Wiik Norge

Bengt Olof Johansson Sverige

Jakup Zachariassen Færøerne

Baiba Tjarve Letland

Niels Lyngsøe, formand for sagkyndiggruppen:1. Reflections on the group’s funding decisions and priorities

We have tried to focus on funding projects that look as if they are establishing or developing professional contacts and projects where artists travel to do art, e.g. a visual artist traveling to do a site specific exhibi-tion or a musician traveling to do a concert. Reversely we have tried to not support projects that look more like “cultural tourism” or like a longer residency (and/or) research stay. It has, as I see it, been surprisingly easy to come to agreement.

2. Reflections on the impact of the support granted from the module

Since the experts generally do not access the feedback from the applicants that receive funding, it is hard to reflect on the impact of the support.

Virksomhedsberetning for modulet for Støtte til netværkI modulet for støtte til netværk afholdtes der tre ansøgningsfrister i 2012: to for kortvarig netværksstøtte og én for langvarig netværksstøtte. Der skete ingen ændringer i modulets bedømningskriterier.

Modulen fik nye sagkyndige i 2012 og der afholdtes introduktionsmøde for de nye sagkyndige i Mobilitetspro-grammet i tre omgange, da alle ikke kunne deltage under de samme dage. Møderne afholdtes 7.-8.2. og 13.-14.2. i Sveaborg, Finland og 22.2. i København. Der blev afholdt to gruppemøder for sagkyndiggruppen: 11.4. og 21.-22.11. begge to i København. Herudover deltog gruppens forrige formand Virve Sutinen i modulets årsrapporteringsmøde den 26. marts. Tre af gruppens medlemmer deltog i fællesmødet arrangeret på Sveaborg, Finland den 20. novem-ber.

Sagkyndiggruppen for modulet for Støtte til netværk 2012-2014

Marjatta Levanto Finland

Ulrika Lind Åland

Saulius Valius (formand) Litauen

Svenn Syrin Grønland

B.3.

B.4.

25

Saulius Valius, formand for sagkyndiggruppen:1. Reflections on the group’s funding decisions and priorities

All experts-members of module have been highly motivated to select most valuable projects for the fund-ing. It took a lot of time and energy, because approved total amount for the module in fact is much too small, comparably to the number of very serious and good prepared projects.

Very many interesting and promising projects, unfortunately, have been skipped only because of lack of money. When competition is too high, duties of experts become enormous difficult. Our group of experts was trying to keep some priorities – innovative, artistically promising, more countries involved.


Unfortunately, we do not have real monitoring of supported projects (this would be very much recom-mended, but funding for it is missing). Still, we have discussed the situations in each country, as we know it from private experience. Most comments from experts have been especially positive – impact on culture development generally and on new ties between Nordic/Baltic countries is very deep and serious.

In the name of our expert group, I would like to express our deep concern about future development of Nordic-Baltic Mobility Programme for Culture as the contract period is coming to an end in 2014.

We see strength and actuality of strategy in supporting Nordic/Baltic culture activities and ties, when the world is facing globalization processes – both positive and negative. Culture identity, originality and artistic strength become absolutely necessary in developing new perspectives for our countries and region gener-ally.

Strong Nordic-Baltic Mobility Programme for Culture is one of perfect and necessary tools for the future. And we highly recommend the further funding of Nordic-Baltic Mobility Programme for Culture.

Virksomhedsberetning for modulet for Støtte til kunstnerresidenciesModulet fik nye sagkyndige i 2012, men der skete ikke yderligere ændringer i modulets bedømningskriterier.

I modulet for støtte til kunstnerresidencies afholdtes der to ansøgningsfrister i 2012. I forårets ansøgningsrunde blev der bevilget støtte til en to-årig periode 2012-2013. I efterårets runde tildeltes støtte for årene 2013-2014. Disse var hermed de sidste ansøgningsfrister i modulets kontraktperiode, som udløber i 2014. Der vil ikke blive åbnet for nye ansøgninger i 2013 eller 2014.

Der afholdtes introduktionsmøde for de nye sagkyndige i Mobilitetsprogrammet i tre omgange, da alle ikke kunne deltage de samme dage. Møderne afholdtes 7.-8.2. og 13.-14.2. på Sveaborg, Finland og 22.2. i København. Der blev afholdt tre gruppemøder for sagkyndiggruppen: 14-15.3. i Reykjavik (ansøgningsbehandling), 31.5.-1.6. I København (planlægning af residensmødet) og 19.11. i Sveaborg, Finland (ansøgningsbehandling). Herudover deltog gruppens forrige formand Johan Pousette i modulets årsrapporteringsmøde den 26. marts. Tre af gruppens medlemmer del-tog i fællesmødet arrangeret på Sveaborg, Finland den 20. november.

Sagkyndiggruppen for modulen for Støtte til kunstnerresidencies

Stine Hebert (formand) Danmark

Gunnar Gunnsteinsson Island

Arnfinn Bjerkestrand Norge

Anu Kivilo Estland

Stine Hebert, formand for sagkyndiggruppen:1. Reflections on the group’s funding decisions and priorities

When assessing the applications we have been looking to support the development of the field and have therefore funded activities seeking to try out new ideas, to test the current boundaries, and which pursue the freedom involved in the programme to the fullest. It is apparent that the different artistic disciplines perceive the notion of a residency in their own distinct way, and they seem to operate with different formats and needs. Flexibility is therefore a keyword to successfully fund residency activities. If the parameters for ‘a residency’ are too fixed we will not be able to support the best and most interesting projects.


It is our impression that the support provided through the residency programme has a great impact, and is incredibly important for the development of the artistic fields in the Nordic countries. A residency often

B.5.

26

delivers a support structure for the aspects of an artistic practice, which are otherwise difficult to secure funding for but nonetheless vital to encourage; such as artistic research detached from a specific goal of production.

A residency entails engaging with the unknown by relocating to a specific place for a temporary period of time. This can be rewarding both in relation to developing new projects in conversation with a certain con-text, but also to conduct research and make new contacts. Going on a residency can entail the possibility to experience an exceptional freedom, as the situation is not pre-determined nor are the intentions with the stay prescribed, and this can lead to influential new discoveries and inspiration. It is paramount for an artist and a cultural practitioner to put yourself in a situation where you are subject to new input and inspiration, and a residency can provide the much desired time to indulge in a specific research topic, which can other-wise be hard to achieve in your everyday work life. You make yourself familiar with a new artistic landscape and gain knowledge about different approaches and institutional structures that can be productive for your future work.

The residency module is unique as part of its importance is to support the space for doubt that is integral to the field of art. Giving room for the unpredictable is of great value and allowing this space for doubt does not equal a situation that supports non-productivity. The outcome of a residency may show itself 10 years after it has taken place, which makes is hard to evaluate the impact of the programme in a conventional and more direct way. Since the residency module does not support the artists directly but instead support organisations with residency activities (both artist-run and more established, professional institutions), it is a matter of trust to ensure the right selection of artists and project is being made. Trusting that something will manifest and have impact both on an individual level and in a reciprocating relationship with the context and hosting institution.

It is therefore a great benefit of the programme to organise the annual Residency Circle Meeting, as it gives the expert group a chance to meet the people behind the funding applications. It is a valuable and unique chance to follow the discussions in the field and to engage with the desires and needs of the practitioners. Moreover, it is an exceptional opportunity for knowledge sharing among the practitioners and hence leads to a development of the field.

Virksomhedsberetning for Kultur- og kunstprogrammetDer afholdtes fire ansøgningsrunder i Kultur- og kunstprogrammet i 2012. To i modulet for støtte til produktionsret-tet virksomhed og to i modulet for støtte til kompetenceudvikling. Der var ingen ændringer i programmets kriterier.

Der blev afholdt to gruppemøder for sagkyndiggruppen: 18.-19.4. og 7.-8.11. begge to i København. Herudover del-tog programmets formand Peter Christensen i programmets årsrapporteringsmøde den 26. marts. Fire af gruppens medlemmer deltog i fællesmødet arrangeret på Sveaborg, Finland den 20. november.

Eleonora Jakobsen blev udpeget som ny repræsentant for Grønland i programmets sagkyndiggruppe istedet for den grønlandske sagkyndig Juaaka Lyberth, som fratrådte i 2011 pga. andre opgaver. Introduktionsmøde for Eleo-nora Jakobsen blev holdt den 22. februar i København. Mandatperioden for sagkyndiggruppen udløber efter 2012.

Sagkyndiggruppen for Kultur- og kunstprogrammet 2010-2012

Peter Christensen Teilmann (formand) Danmark

Timo Valjakka Finland

Greipur Gislason Island

Lars Petter Hagen Norge

Bella Lawson Sverige

Jenny Pedersen Færøerne

Eleonora Jakobsen Grønland

Grete Sneldtved Åland

B.6.

27

Peter Christensen Teilmann, formand for sagkyndiggruppen:1. Reflections on the Group’s funding decisions and priorities


The impact and the effectiveness of the programme – including the group’s decisions and priorities – has been subject of constant discussion by our group throughout the three years we have been working.

We have discussed the effectiveness of the support quantitatively as outcome and qualitatively as best practice. However, we have also discussed the effectiveness of the support both in relation to the overall mandate of the group and in relation to the individual experiences of group members from direct and indi-rect meetings and dialogues with projects and actors that has received support. The group agrees that it is necessary with research of effects, impact as well as outcome. Statistics and other quantitative statements are insufficient; more and other data is required.

The group supports and has itself attempted to highlight the necessity of classic empirical research of for example:

the relationship or interaction between the individual project and the local cultural life and/or the artistic environment of which the project is a part;

The outcome of the individual project, not just as measurable values, but also as more indirect and initiating cultural and artistic impact or development of for example new cooperation between institutions and actors created by their relationship with the individual project.

How to reflect the link between the group’s funding priorities and decisions with the impact and outcome of the granted projects?

An important issue in this perspective is how the individual project is connected to its participants and the local cultural life – and this is very difficult to point out and to characterize. It is easier to point out projects that at least intentionally involve civil society.

During the group’s three-year working session the possibility of supporting amateurs and the voluntary society, as it has been called, was launched.

The experience of the group has generally been the following: the opening up of applications from amateur groups and local associations did not appear to be of much significance in respect of the number of appli-cations received let alone the kind of applications.

This is the reason why the group entirely supports the repeal of the amateur concept as a sort of contradic-tion to the professional applications.

If you wish to have a support system, which as far as possible is in line with the practice that is prevailing in the cultural and artistic life and really goes along also with the cultural, political declarations of intent then you need an application concept as dynamic and open as possible. It may sound paradoxical: but the repeal of the difference between professionals and amateurs as a candidate criterion increases the possibility of the incoming projects being in closer contact with the cultural development as well as the civil society “out-side” the world of the projects so to speak.

There is one thing which is often relevant in a context like this: it is the fact that the project which satisfies the demands and criteria applicable in order to get support, in no way is a guarantee for success when it comes to impact and outcome (beyond a formal level).

What works as a success criteria for one project does not necessarily work for another.

A project, which has submitted a rather unsatisfactory application with a partially bad budget, may contain essential cultural and artistic potential, which can only be picked up in the actual evaluation work of the group, and hardly fits into a form. A project, which in every organizational and formal way appears to be a good project is not necessarily a success in any other respect.

Sagsbehandlingssystemet I 2012 har sagsbehandlingssystemet været under fortsat udvikling for at lette rådgivernes og de sagkyndiges ar-bejde med behandling af ansøgninger samt for at sikre bedre betjening af ansøgerne.

De følgende forbedringer er gennemført i samarbejde med Mederra Group Oy:

- Ansøgeren modtager automatisk brev når slutregnskab og rapport er godkendt.

- Sekretariatet modtager en påmindelse når en ansøgning har nået sin regnskabsfrist.

- Modulerne er arrangeret mere brugervenligt under færre overskrifter og forældede funktioner er fjernet (nyheds-

B.7.

28

brev og webside).

- De sagyndige har ikke længere adgang til hele det historsiek arkiv, da dette viste sig problematisk i forhold til de tidligere sagkyndiges kommentarer.

- Modulernes forsider er redigeret, således at det er lettere at sortere disse efter centrale søgekriterier.

29

Bilag C. Statistikrapport - 2012

Kristian Nørhave 12/2010. Del af nordisk møbeludstilling på Göteborg bogmesse.

30

C. Statistikrapport

Støttefordeling i 2012

Antal ansøgninger og bevillinger samt de bevilgede beløb

Begge programmer

Begge programmer i alt

I alt 1 463 ansøgninger.

Bevilget: € 3 924 898 (18%)

Afslag: € 17 790 047 (82%)

Ansøgt: € 21 714 945

Bevilget € Ansøgt €

Produktionsrettet virksomhed

Kompetenceudvikling

Mobilitetsstøtte

Netværksstøtte

Residensstøtte

Ansøgte og bevilgede beløb i begge programmer

1 599 793

522 993

2 476 476

570 920

709 260

521 932

1 824 770

5 378 450

1 724 689

10 310 560

Bevillinger 491 / 34%

Afslag 972 / 66%

C.1.1C.1.

31

Kultur- og Kunstprogrammet

Kultur - og Kunstprogrammet I alt 459 ansøgninger.

Bevilget: € 2 122 786 (17%)

Afslag: € 10 664 250 (83%)

Ansøgt: € 12 787 036

Produktionsrettet virksomhed

I alt 349 ansøgninger.

Bevilget: € 1 599 793 (16%)

Afslag: € 8 710 767 (84%)

Ansøgt: € 10 310 560

Kompetenceudvikling


Bevilget: € 522 993 (21%)

Afslag: € 1 953 483 (79%)

Ansøgt: € 2 476 476


Afslag 345 / 75%


Afslag 270 / 77%


Afslag 75 / 68%

32

Mobilitetsprogrammet

Mobilitetsprogrammet i alt


Bevilget: € 1 802 112 (20%)

Afslag: € 7 125 797 (80%)

Ansøgt: € 8 927 909

Mobilitetsstøtte


Bevilget: € 570 920 (31%)

Afslag: € 1 253 850 (69%)

Ansøgt: € 1 824 770

Netværksstøtte


Bevilget: € 709 260 (13%)

Afslag: € 4 669 190 (87%)

Ansøgt: € 5 378 450

Residensstøtte


Bevilget: € 521 932 (30%)

Afslag: € 1 202 757 (70%)

Ansøgt: € 1 724 689


Afslag 627 / 62%


Afslag 437 / 58%

Bevillinger 38 /38%

Afslag 61 / 62%


Afslag 129 / 82%

33

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

Produktionsrettet virksomhed - bevilgede

Produktionsrettet virksomhed - ansøgninger

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

0 5 10 15 20 25 30 35

Kunstfelt i bevilgede ansøgninger Kunstfelt som indgår i tværkunstneriske bevillinger

Kunstfelt i ansøgninger Kunstfelt i tværkunstneriske ansøgninger

Ansøgninger og bevillinger per kunstfelt og modul

2 4

11 14

5 16

1 4

0 2

0 11

3 7

1 9

12 22

8 18

50

310

2 28

57 92

14 60

1 36

1 28

3 70

10 36

6 60

42 92

32 62

210

1600

C.1.2.

34

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

Kompetenceudvikling - bevilgede

Kompetenceudvikling - ansøgninger

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

0 2 4 6 8 10



1 7

19 24

4 18

3 7

2 7

3 21

4 13

2 11

11 20

8 21

100

430

1 2

7 5

4 4

0 2

1 2

0 2

2 3

1 2

4 3

3 4

20

1000

35

0 50 100 150 200 250 300

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Film

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

0 20 40 60 80 100 120

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Film

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

Mobilitetsstøtte - bevilgede

Mobilitetsstøtte - ansøgninger



4 46

169 193

40 67

9 68

12 70

3 49

16 100

24 54

3 56

79 113

53 81

330

2980

2 17

73 71

19 31

3 20

3 27

3 20

3 31

7 23

0 24

36 46

33 34

150

1140

36

0 10 20 30 40 50 60

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Film

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

0 2 4 6 8 10

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Film

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

Netværksstøtte - bevilgede

Netværksstøtte - ansøgninger



3 12

26 38

6 23

3 19

4 24

0 14

6 23

6 23

22 28

12 31

10 28

210

510

1 3

6 10

3 6

0 5

0 7

0 3

0 3

2 5

0 8

2 7

2 6

30

100

37

0 10 20 30 40 50 60

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Film

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

Arkitektur

Billedkunst

Dans

Film

Design

Kunsthåndværk

Kulturarv

Litteratur

Media

Musik

Teater

Andre

Tværkunstneriske

Residensstøtte - bevilgede

Residensstøtte - ansøgninger



10 4030200

0 23

17 60

7 31

0 26

4 23

4 23

0 21

4 28

0 37

0 35

2 37

90 60

0

0 9

2 22

2 12

0 8

0 7

0 5

0 6

1 8

0 18

0 14

0 13

10

320

Se slutnote 1 for definition af ”Andre”.

38

Kultur- og kunstprogrammet


Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Færøerne

Grønland

Åland

Estland

Letland

Litauen

Øvrige

0 500,000 1,000,000 1,500,000 2,500,0002,000,000 3,000,000

0 750,000 1,500,000 2,250,000

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Færøerne

Grønland

Åland

Estland

Letland

Litauen

Øvrige



Ansøgte og bevilgede beløb år 2012 per land

133 580 1 069 829

239 660 1 505 148

126 660 472 003

140 451 981 098

474 700 2 112 438

21 500 43 120

2 800 36 700

0 23 840

276 637 823 565

204 480 1 242 228

190 680 559 230

0 58 730

381 191 2 569 967

161 800 1 509 521

277 027 1 212 869

485 245 2 481 916

515 885 2 971 136

21 69821 698

5 000 101 654

53 000 69 000

15 000 188 713

3 000 400 433

9 800 202 117

194 140 1 058 002

C.1.3.

39


Hvis man ser på antallet bevillinger i forhold til landenes befolkningstal, kan man få et anderledes syn på landenes relative succesrate.

Kultur- og kunstprogrammet

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Færøerne

Grønland

Åland

Estland

Letland

Litauen

-5 0 5 10 15 20

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Færøerne

Grønland

Åland

Estland

Letland

Litauen

-2 0 2 4 6 8

Bevillinger per capita

-0.07

-0.31

7.89

0.29

0.01

10.61

4

19.72

-0.79

-0.87

-0.91

-0.35

0.17

7.34

-0.32

-0.31

2.51

0.51

-1

1.76

0.79

-0.36

C.1.4.

40

Danmark Ansøgninger Bevillinger %

Kompetenceudvikling 12 3 25 %

Produktionsrettet virksomhed 73 15 21 %

Mobilitetsstøtte 81 36 44 %

Netværksstøtte 23 2 9 %

Residensstøtte 6 4 67 %

I alt 195 60 31 %

Finland






I alt 245 86 35 %

Island






I alt 105 41 39 %

Norge






I alt 174 60 34 %

Sverige






I alt 321 108 34 %

Færøerne

Kompetenceudvikling 0 0 -




Residensstøtte 0 0 -

I alt 6 4 67 %

Antal ansøgninger og bevillinger per land og modul C.1.5.

41

Grønland Ansøgninger Bevillinger %



Mobilitetsstøtte 0 0 -



I alt 8 2 25 %

Åland




Netværksstøtte 0 0 -


I alt 6 2 33 %

Estland






I alt 129 44 34 %

Letland






I alt 160 48 30 %

Litauen






I alt 74 26 35 %

Andre lande






I alt 40 10 25 %

I alt antal 1463 491 34 %

42

Danmark Ansøgt € Bevilget € %

Kompetenceudvikling 185,095 29,118 16 %

Produktionsrettet virksomhed 2 384 872 352 073 15 %

Mobilitetsstøtte 199 950 60 100 30 %

Netværksstøtte 720 381 19 480 3 %

Residensstøtte 149 498 54 000 36 %

I alt 3 639 796 514 771 14 %

Finland

Kompetenceudvikling 408 100 36 500 9 %





I alt 3 014 669 401 460 13 %

Island Ansøgt € Bevilget € %


Produktionsrettet virksomhed 915 219 222 027 24 %


Netværksstøtte 100 000 0 0 %


I alt 1 684 872 403 687 24 %

Norge






I alt 3 463 014 625 660 18 %

Sverige




Netværksstøtte 1 464 456 241 800 17 %


I alt 5 083 574 990 585 19 %

Færøerne






I alt 64 818 34 198 53 %

Ansøgte og bevilgede beløb per land og modul C.1.6.

43

Grønland Ansøgt € Bevilget € %





Residensstøtte 33 900 0 0 %

I alt 138 354 7 800 6 %

Åland

Kompetenceudvikling 19 000 3,000 16 %


Mobilitetsstøtte 23 840 0 0 %



I alt 92 840 53 000 57 %

Estland Ansøgt € Bevilget € %

Kompetenceudvikling 117 533 0 0 %





I alt 1 012 278 291 637 29 %

Letland


Produktionsrettet virksomhed 238 090 0 0 %




I alt 1 642 671 207 480 13 %

Litauen

Kompetenceudvikling 81 474 0 0 %





I alt 761 347 200 480 26 %

Andre lande

Kompetenceudvikling 54,126 3,050 6 %



Netværksstøtte 45 900 0 -


I alt 1 116 712 194 140 17 %

I alt 21 714 946 3 924 898 18 %

44

Statistiken er samlet på basis af det land som ansøgningen er sendt ind fra. Dette land er hos Kulturkontakt Nord registreret som ansøgerland. Da alle projekter som bevilges støtte igennem programmerne skal indeholde sam-arbejde mellem aktører fra flere forskellige lande, er det ikke entydigt hvilket land, der har fået mest støtte. I alle projekter er der tale om samarbejde mellem samarbejdspartnere fra flere forskellige lande.

Ansøgninger per deltagerland

Herunder en oversigt over i hvilket omfang de enkelte lande indgår som samarbejdspartnere i de projekter, som har fået støtte igennem programmerne.

I alle projekter som er bevilget støtte igennem Kultur- og kunstprogrammet er de følgende lande med som samar-bejdspartnere (procentuel andel):

Danmark 75% Finland 72% Island 54% Norge 82%

Sverige 89% Færøerne 13% Grønland 11% Åland 7%

Estland 16% Letland 11% Litauen 8%

I alle projekter som er bevilget støtte igennem modulen for Støtte til netværk er de følgende lande med som sam-arbejdspartner (procentuel andel):




Mobilitetsstøtte er den eneste form for støtte som bevilges til individuelle rejser og projekter. Projekterne inklude-rer derfor ikke nødvendigvis samarbejdspartnere. De bevilgede projekter indenfor modulen for mobilitetsstøtte henviser derfor til det land som ansøgeren er bosat i.

Herunder findes en oversigt over i hvilket omfang de enkelte lande har været destinationer for rejser som støttes igennem modulen for Mobilitetsstøtte.




C.1.7.

45

Fordeling af ansøgninger og bevillinger initieret af professionelle og amatør- og frivilligsektoren

Statistik kun fra Kultur- og kunstprogrammet

Bevillinger Ansøgninger

Amatør- og frivilligsektor3Begge9Professionelle102

Amatør- og frivilligsektor17Begge57Professionelle358

C.1.8.

46

Statistik kun fra Kultur- og kunstprogrammet.

Antal ansøgninger

Antal bevillinger

Børn og unge

Kulturel mangfoldighed

Kulturarv

Ansøgninger i alt

Børn og unge

Kulturel mangfoldighed

Kulturarv

Ansøgninger i alt

0

0

100

20

200

40

300

60

400

80 100

500

120

Ansøgninger og bevillinger under de prioriterede temaer i Kultur- og kunstprogrammet – Kultur for børn og unge, Kulturel mangfoldighed og Nordisk kulturarv

51

47

52

459

14

20

14

114

C.1.9.

47

Udvikling igennem årene

Antal ansøgninger og bevillinger i begge programmer i alt

Ansøgte og bevilgede beløb i begge programmer i alt

2010 2011 2012

Bevillinger 391 468 491

Afslag 1136 1004 972

Ansøgninger 1527 1472 1463

2010 2011 2012

Bevilget € 3 481 863 € 3 450 663 € 3 942 898

Afslag € 16 656 163 € 14 517 101 € 17 790 047

Ansøgt € 20 138 026 € 17 967 764 € 21 714 945

Antal ansøgninger per land 2010, 2011 og 2012

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Færøerne

Grønland

Åland

Estland

Letland

Litauen

0 200100 300

2012 2011 2010

400

195 210 175 245 247 242 105 123 123 174 193 196 321 312 355 6 4 17 8 4 5 6 4 2 129 113 122 160 130 186 74 73 69

C.2.1C.2.

48

Antal bevillinger per land 2010, 2011 og 2012

Danmark

Finland

Island

Norge

Sverige

Færøerne

Grønland

Åland

Estland

Letland

Litauen

2012 2011 2010

0 80604020 100 120

60 72 50

86 77 65 41 34 34 60 73 56

108 101 99 4 1 2 20 2

2 1 1 44 38 19 48 30 35 26 28 16

49

Slutnote 1: Andre kunstfelter i bevilgede projekter:(Betegnelserne er taget direkte fra ansøgningerne og ikke oversat)

Produktionsrettet virksomhed:live art & performance teater, musikk og teater, tecknade serier, contemporary circus, cirkus

Kompetenceudvikling:kritik, tværfaglig

Mobilitetsstøtte:participatory art/sculpture, performance, performance and live art, clown, contemporary circus, physical theatre, interdisciplinary, comics, non-fiction writing, community art, street art, new media art, science and technology, musikteater, kammaropera, visual arts, soundsculpture, sculpture and soundart & concert

Netværksstøtte:comics, new media art, science and technology, digital distribution

Residensstøtte:tecknade serier, samtida cirkus

50

Bilag D. Økonomi

Projekt: Wall Piece with 200 Letters, Mikko Kuorinki

51

D. Ekonomi

Finansiering

Kulturkontakt Nords finansiering kommer till största delen från Nordiska ministerrådet. Denna finansiering består av den ordinarie budgetfinansieringen av institutionens drift, av Kultur- och konstprogrammets finansiering, av Nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet för kulturs finansiering samt av projektfinansieringar.

Institutionen har därtill 2012 fått 108 748 euro i finansiering från det finska undervisningsministeriet för att ersätta hyreskostnaderna för institutionens utrymmen. Denna finansiering har sin grund i finska statens utfästelse till minis-terrådet att ge Kulturkontakt Nord kostnadsfria lokaliteter på Sveaborg.

Kulturkontakt Nords resultat visar ett överskott på 70 622 euro. Detta läggs till de överförda medlen som därmed uppgår till 444 804 euro. Kulturkontakt Nord uppfyller därmed ministerrådets krav på att ha ett eget kapital som motsvarar minst tre månaders verksamhetsutgifter.

Kultur- och konstprogrammets resultat uppvisar ett underskott på -55 083 euro. Detta tas från de tidigare överförda medlen som därmed uppgår till 42 627 euro.

Nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet uppvisar ett underskott på -136 480 euro. Detta tas från de tidigare över-förda medlen som därmed uppgår till 123 408 euro.

Kulturkontakt Nord strävar till att programmen varken visar över- eller underskott. De beviljade medlen bör komma kultur- och konstsektorn till fromma och inte ackumuleras. På grund av stödprogrammens karaktär uppstår situa-tioner då de beviljade beloppen inte kan betalas till fullo eller då utbetalade stöd återbetalas (förändringar i eller nedläggning av projekt, fördröjning i tidsplanen etc.). Om ett år visar överskott överförs medlen till nästa år och an-vänds där. Därför har det under 2012 planenligt beviljats större belopp och programmen visar således underskott.

Kulturkontakt Nords kontrakt med Nordiska ministerrådet år 2012

A) Mål- och resultatkontrakt för institutionens drift:

€ 1 472 300 enligt NMR:s budget

B) Projektkontrakt för att förvalta det Nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet för kultur:

€ 1 664 958

C) Projektkontrakt för att förvalta Kultur- och konstprogrammet:

€ 2 073 712

D) Projektkontrakt för arrangera ”Kulturfestivalen 2012”:

€ 200 863

E) Projektkontrakt för Norden i Fokus:

€ 30 429

Ekonomiförvaltning

Kulturkontakt Nord använder ett nätbaserat externt system för bokföring och löneräkning från Visma-koncernen. Bokföring, fakturahantering och löneräkningen handläggs av Visma Services Oy. Följande nätbaserade verktyg används: Visma Business, bokföring; Proceedo, fakturahantering samt M2, reseräkningar.

Årsrapporten innehåller även ett kombinerat bokslut för Kulturkontakt Nord och de förvaltade programmen. Detta baserar sig på krav av revisor utgående från den finska bokföringslagstiftningen. Nordiska ministerrådets sekreta-riat har godkänt att ett gemensamt bokslut uppgörs.

Det finns en inventarieförteckning över de inventarier som anskaffats av Kulturkontakt Nord. Inventarierna består av kontorets möbler och IT-utrustning.

Enligt beslut av Nylands skatteverk är Kulturkontakt Nord som allmännyttigt samfund befriat från inkomstskatt. Kulturkontakt Nords och de andra i Finland belägna nordiska institutionernas möjlighet att få återbäring på mervär-desskatten är under utredningen inom Nordiska ministerrådets sekretariat.

Kulturkontakt Nord har tagit de försäkringar som förutsätts av finsk lag samt försäkringar för institutionens lösöre och reseförsäkringar för personalen.

Kulturkontakt Nords ekonomi och administration revideras av KPMG Oy Ab, som ansvarig revisor fungerar CGR revisor Leif-Erik Forsberg.

D.1.1

D.2

D.1.

52

Ekonomiska nyckeltal för Kulturkontakt Nord

Översikt över intäkter och utgifter fördelat på verksamhetsområden

D.3

D.3.1

Tabell 1: Drifträkenskap Verksamhetsområden 2012 Totalt

(i 1 000 EUR) 1 2 3 4 5 6 2012

INTÄKTER

NMR:s ordinarie budget 487 269 178 0 389 148 1 472

Andra bidrag från NMR 0 0 0 231 0 0 231

Nationella bidrag 0 0 0 37 109 0 145

Projektbidrag från andra 0 0 0 47 0 0 47

Övriga intäkter 26 0 0 7 3 0 36

INTÄKTER TOTALT 513 269 178 321 501 148 1 932

KOSTNADER TOTALT 403 212 145 321 679 101 1 861

ÅRETS NETTO-RESULTAT 110 58 33 0 -177 47 71

EGET KAPITAL 31.12 445

1. Nordisk mötesplats

2. Kommunikation och information

3. Programadministration

4. Projekt

5. Gemensamt

6. Ledning och administration

53

Ekonomisk status

Ekonomiska nyckeltal för verksamheten

Ekonomiska nyckeltal för programmen

Administrativa utgifter

D.3.2

D.3.3

D.4

D.4.1

Tabell 2: Balans per 31.12.2012 (i 1 000 EUR)

Aktiva Passiva

Fordringar 35 Skulder 62

Projektfordringar 37 Projektförskott 0

Periodreglering 16 Periodavgränsningar 74

Bank och Kassa 493

Överförda medel

Eget kapital 1.1 374

Årets resultat 31.12. 71

Totalt 580 580

(i hela 1 000 EUR)

Kultur- och konstprogrammet 2012 2011 2010

Administrativa kostnader 63 65 72

Mobilitetsprogrammet 2012 2011 2010

Administrativa kostnader 106 126 108

Tabell 3: Nyckeltal (i 1 000 EUR) Totalt

INTÄKTER

1. NMR:s ordinarie budget 1 472

2. Projektstöd från NMR 231

3. Nationella stöd, internationella org. etc 192

4. Övriga intäkter 36

INTÄKTER TOTALT 1 932

5. Administrativa kostnader 101

6. Verksamhetskostnader 1 439

7. Projektkostnader 321

TOTALUTGIFTER 1 861

ÅRETS NETTORESULTAT 71

EGET KAPITAL PER 31.12. 445

54

RESULTAT 2012 Budget 2012

€ €

INTÄKTER

NMR:s ordinarie budget 1 472 1 472

Nationella bidrag 145 109

Finansiella intäkter 1 3

Projektmedel från NMR 231 0

Andra externa projektmedel 82 7

INTÄKTER TOTALT 1 932 1 591

KOSTNADER

Personalkostnader 890 917

Varor och tjänster 970 827

Bidrag till externa projekt 0 0

Övriga kostnader 1 0

KOSTNADER TOTALT 1 861 1 744

RESULTAT 71 -153

ÖVERFÖRDA MEDEL 239 15

FUNKTIONSUPPDELADE KOSTNADER

Basaktivitet totalt 1 439 1 278

Externt finansierade projektkostnader 321 321

Administrativa kostnader 101 145

Gemensamma kostnader 0 0

Resultat- och balansräkning för Kulturkontakt Nord

Resultaträkning för Kulturkontakt Nord (Basverksamheten, i 1 000 EUR)

D.5

D.5.1

Transaktioner i perioden 2008-2012D.4.2

(i hela 1 000 EUR)

Kultur- och konstprogrammet 2012 2011 2010 2009 2008

Överfört från tidigare år 98 21 190 76 -809

Budget 2 073 2 024 2 051 2 473 2 630

Utbetalningar 2 123 2 084 2 220 2 359 1 767

Överföring till kommande år 43 98 21 190 76

Mobilitetsprogrammet 2012 2011 2010 2009 2008

Överfört från tidigare år 260 168 112 241 237

Budget 1 665 1 633 1 638 1 575 1 342

Utbetalningar 1 802 1 689 1 470 1 764 1 483

Överföring till kommande år 123 260 168 112 300

55

Aktiva 31.12.2012

Fordringar 35

Projektfordringar 37

Periodavgränsningar 16

Bank och Kassa 493

Aktiva totalt 580

Passiva

Skulder 62

Projektförskott 0

Projektförpliktelser 0


Överförda medel 445

Passiva totalt 580

Not 1: Fria tjänster och hyror 2012

Fria hyror 0

Fria tjänster 0

Andra fria aktiviteter 0

Totalt 0

Not 2: Hyror och leasing 2012 2013 2014 2015 2016

Lokalhyra (+3 % p.a.) 296 542 305 438 314 601 324 039 333 761

Andra hyror 4 407 6 915 6 915 6 320 759

Totalt 300 949 312 353 321 516 330 359 334 520

Lokalhyran utgörs av NMR:s hyra av utrymmena på Kajsaniemigatan (3 mån uppsägningstid) samt av följande utrymmen på Sveaborg (6 mån uppsägningstid): kontorsutrymmen B28, tre personalbostäder B37. För kontorshyran på Sveaborg får Kulturkontakt Nord ett hyresbidrag på 108 748 euro av finska staten. Hyrorna för 2014-2016 är uppskattningar.

Balansräkning för Kulturkontakt Nord (Basverksamheten, i 1 000 EUR)

Noter

Redogörelse för bokföringsprinciper

Bokslutet är uppgjort enligt ministerrådets bokföringsprinciper och enligt finsk bokföringlagstiftning. Alla inköp har kostnadsförts under året och inga anläggningstillgångar har aktiverats I balansen.

D.5.2

D.5.3

56

Not 3: Funktionsuppdelade kostnader

Som administrativa kostnader har upptagits styrelsens kostnader, hälften av direktörens och 25 % av den administra-tiva chefens löner samt kostnader som hänför sig till ledningen, så som resor och direktörens flyttkostnader.

Not 4: Administrativa kostnader

För externa bokförings- och personaladministrationstjänster har under 2012 betalats 67 469 till Visma. Dessa syns inte i administrationskostnaderna ovan.

Not 5: Projekt

Under året har följande projekt med extra finansiering av NMR genomförts; Kulturfestivalen TING samt Norden i Fokus. Utöver detta genomfördes projektet MADD – Kultur till skolan med extern finansiering.

Not 6: Kostnader för sammanslagningen Kulturkontakt Nord- Nordens institut i Finland

Kostnaderna för sammanslagningen uppgick till 44 612 under 2012

Resultat- och balansräkning Nordiska ministerrådets Kultur-och konstprogram

Resultaträkning för Nordiska ministerrådets Kultur- och konstprogram

D.6

D.6.1

RESULTAT BUDGET RESULTAT

2012 2012 2011

€ € €

INTÄKTER

NMR:s ordinarie budget 2 073 712 2 072 752 2 024 224

Finansiella intäkter 4 228 5 000 19 853

Återföring av beviljade bidrag 53 472 182 819

INTÄKTER TOTALT 2 131 413 2 077 752 2 226 895

KOSTNADER

Arvoden sakkunniga 39 297 41 808 38 301

Resekostnader sakkunniga 18 451 32 027 18 056

Möteskostnader sakkunniga 2 446 3 240 2 822

Övriga kostnader 3 516 1 000 6 954

Administrativa kostnader totalt 63 709 78 075 66 133

BIDRAG

Kultur- och konstprogrammet 2 122 786 2 091 387 2 083 708

KOSTNADER TOTALT 2 186 495 2 169 462 2 149 841

RESULTAT -55 083 -91 710 77 055

Överföring till följande år 42 627 97 710

57

31.12.2012

Aktiva

Fordringar 0

Projektfordringar 0


Bank och kassa 1 505 689

Aktiva totalt 1 505 689

Passiva

Skulder 35 365

Projektförskott 0

Projektförpliktelser 1 427 696


Överförda medel 42 627

Passiva totalt 1 505 689

Not 1

Rese- och möteskostnaderna består av

Resekostnader 18 451

Möteskostnader 2 446

Totalt 20 897

De övriga kostnaderna består av:

Ekonomiförvaltningstjänster 1 972

Konsulttjänster 0

Kostnader för översättning av ansökningar 1 256

Finansiella kostnader 288

Totalt 3 516

Balansräkning för Nordiska ministerrådets Kultur- och konstprogram

Noter

D.6.2

D.6.3

58

RESULTAT BUDGET RESULTAT

2012 2012 2011

€ € €

INTÄKTER

NMR:s ordinarie budget

Mobilitet 532 787 532 582 439 131

Nätverk 749 231 748 944 813 205

Residens 382 940 382 793 374 074

NMR:s ordinarie budget totalt 1 664 958 1 664 319 1 626 411

Finansiella intäkter

Mobilitet 1 327 4 160 6 223

Nätverk 1 866 5 850 10 843

Residens 954 2 990 4 988

Finansiella intäkter totalt 4 148 13 000 22 054

Återföring av beviljade bidrag

Mobilitet 48 748 0 35 491

Nätverk 26 873 0 46 376

Residens 43 375 0 64 546

Återföring totalt 118 996 0 146 413

INTÄKTER TOTALT 1 788 102 1 677 319 1 794 878

KOSTNADER

Administrativa kostnader

Arvoden mobilitet 27 928 33 679 46 208

Resekostnader mobilitet 10 458 30 773 15 606

Möteskostnader mobilitet 1 192 4 680 1 839

Övriga kostnader mobilitet 4 387 10 000 5 329

Totala administrativa kostnader mobilitet 43 965 79 132 68 982

Arvoden nätverk 19 830 20 955 17 844

Resekostnader nätverk 8 401 24 088 3 719

Möteskostnader nätverk 421 4 250 591

Övriga kostnader nätverk 3 443 5 500 4 237

Totala administrativa kostnader nätverk 32 094 54 793 26 391

Arvoden residens 17 747 20 945 6 787

Resekostnader residens 11 363 24 710 10 930

Möteskostnader residens 1 607 4 020 1 298

Resultat- och balansräkning för Nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet för kultur

Resultaträkning för det nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet för kultur

D.7

D.7.1

59

Övriga kostnader residens 2 210 4 900 1 207

Justering av mobilitetsprogram 0 0 9 977

Totala administrativa kostnader residens 32 927 54 575 30 200

Övriga gemensamma kostnader 208 0 0

Totalt gemensamma kostnader 208 0 0

Administrativa kostnader totalt 109 194 188 500 125 573

BIDRAG

Långvarigt nätverk 427 700 412 830 578 428

Kortvarigt nätverk 281 560 275 220 348 762

Mobilitetsbidrag 570 920 548 414 439 765

Residensstöd 521 932 470 000 293 000

Residensmöten 13 276 42 243 28 661

Bidrag totalt 1 815 388 1 748 707 1 688 616

KOSTNADER TOTALT 1 924 582 1 937 207 1 814 188

RESULTAT -136 480 -259 888 -19 311

Överföring till följande år

Mobilitet 58 781 90 804

Nätverk 24 458 -11 950

Residens 40 169 181 034

Överföring till följande år 123 408 259 887

60

Balansräkning för det Nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet för kulturD.7.2

Aktiva 31.12.2012

€

Försäljningslager 0

Fordringar 0

Projektfordringar 0


Bank och Kassa 1 722 593


Passiva 31.12.2012

€

Skulder 7 290

Projektförskott 0

Projektförpliktelser 1 591 897


Överförda medel 123 406


61

Noter

Not 1

De finansiella intäkterna och gemensamma kostnaderna har fördelats mellan modulerna i proportionerna mobilitet 32%, nätverk 45% och residens 23%.

Not 2

D.7.3

De övriga administrativa kostnaderna består av:

Kostnader för översättning av ansökningar 4 742

Övriga kostnader 5 181

Finansiella kostnader 348

Totalt 10 272

Kombinerad resultat och balansräkning för Kulturkontakt Nord, Nordiska ministerrådets Kultur- och konstprogram och det Nordisk-baltiska mobilitetsprogrammet för kultur

Resultaträkning

D.8

D.8.1

RESULTAT 2012

€

INTÄKTER

Intäkter 5 669 945

Finansiella intäkter 8 992

INTÄKTER TOTALT 5 678 936

KOSTNADER

Beviljade bidrag -3 928 898

Återförda bidrag 172 468

Personalkostnader -953 997

Övriga rörelsekostnader -1 088 435

Finansiella kostnader -1 014

KOSTNADER TOTALT -5 799 876

RESULTAT -120 939

ÖVERFÖRDA MEDEL 610 837

62

BalansräkningD.8.2

31.12.2012

€

Aktiva

Övriga fordringar 57 213

Resultatregleringar 15 828

Bank och kassa 3 720 919


Passiva

Skulder till leverantörer 41 809

Övriga skulder 3 067 351

Resultatregleringar 73 963

Överförda medel varav 610 837

Kulturkontakt Nord Basverksamhet 444 804

Kultur- och konstprogram 42 627

Nordisk-baltiska mobilitetsprogram 123 406


63

Helsingfors 5. marts 2013

Anna-Maija MarttinenNæstformand

Kim HanssonMedlem

Ann LarssonMedlem

Steinar Lien2.suppleant

Manasse BerthelsenMedlem

Per VoetmannDirektør

Årsrapport kulturkontakt nord 2012

Documents