Carmina burana

m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Livet i middelalderen

Livet i middelalderen var tit hårdt. Mange mennesker var fattige

og havde kun få penge og lidt mad. I middelalderen boede de

fleste mennesker ude på landet. Der var nemlig kun få byer den-

gang. Kornet, som menneskene høstede, skulle de bruge til at

spise. I de tider, hvor vejret var dårligt, blev høsten også dårlig. Så

havde folkene ikke ret meget at spise. Derfor var der perioder i

middelalderen, hvor folk døde af sult.

I middelalderen var der også mange sygdomme, som folk

ikke havde medicin imod. Derfor var folkene dengang meget bange

for sygdomme. De vidste aldrig, om de blev nødt til at sulte, eller

om de blev syge. Af den grund troede folkene tit, at deres liv var

styret af held og uheld. Heldet bestemte, hvem der fik et godt liv,

og hvem der fik sygdomme eller måtte sulte.

Flere af sangene i Carmina burana handler om Fortuna,

Lykkens Gudinde. Mange folk i middelalderen troede, at Fortuna

bestemte over deres held og uheld. Fortuna sad ved lykkens hjul

og bestemte, hvordan det skulle dreje rundt. Nogle gange var man

oppe, og nogle gange var man nede.

På forsiden af dette hæfte kan du se en tegning af Fortunas

lykkehjul.

Du skal lytte til et musikværk, der hedder Carmina burana. Car-

mina burana er et værk for orkester og kor. Der bliver altså både

sunget og spillet på instrumenter. Musikken er skrevet i 1937 af en

komponist, der hedder Carl Orff. Sangene handler om både for-

elskelse, forår og dans og fortæller om, hvordan det var at leve i

middelalderen.

2

det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen.

Munkene

Munke er personer, der har givet løfte om at bruge al deres tid på

at bede til Gud og arbejde for Gud. Dette løfte kaldes munkeløf-

tet. Munkene i middelalderen boede på klostre. På klostret havde

munkene mange opgaver, og de skulle rette sig efter strenge regler.

Munkene skulle bruge meget tid på at gå i kirke og bede til Gud.

De havde også andre pligter: De skulle lave mad, dyrke grøntsager,

passe deres husdyr, lave medicin, læse og skrive bøger og meget

mere. Munke måtte ikke eje noget og måtte heller ikke gifte sig.

Nogle munke havde svært ved at overholde de regler, der

var på klostret. Derfor fik de lyst til at rejse ud i verden. I middel-

alderen måtte munkene ikke forlade deres kloster uden en til-

ladelse fra deres leder. Hvis en munk alligevel rejste, blev han smidt

ud af sine munkebrødre. Så måtte han aldrig mere komme tilbage

til klostret. Disse omrejsende munke blev kaldt vaganter. Vagan-

terne levede af at synge sange for folk. De skrev også selv sange.

Det var tit sange, der gjorde grin med alle folk; både rige og fat-

tige, mænd og kvinder, præster og bønder.

Teksterne, der bliver sunget i Carmina burana, er skrevet af

vaganter.

3

det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen.

O Fortuna

Sangene i Carmina burana bliver ikke sunget på dansk. De fleste

af sangene bliver sunget på et gammelt sprog, der hedder latin.

Resten bliver sunget på tysk.

Sangene handler om forskellige ting, og de handler også om

følelser. Nogle gange behøver man ikke at forstå de ord, der bliver

sunget, for at forstå de følelser, der bliver sunget om. Det kan man

mærke inde i sig selv, når man hører musikken.

� Prøv at beskrive den stemning eller de følelser, du mærker, når

du hører denne sang.

� Du kan bruge nogle af de ord, der er skrevet nedenunder. Du

må også gerne finde på nogle andre.

� Ændrer følelserne sig i løbet af sangen?

4

Sur Alvorlig

Glad Munter Morsom

Ked af det Mørk

Dyster Forhåbningsfuld Fortvivlet

Lys Uhyggelig

5

Forår

Flere sange i Carmina burana handler om foråret. Sangene for-

tæller om, hvad der sker i naturen, når det bliver forår. Folk bliver

glade, danser og forelsker sig.

� Prøv at lytte efter, hvilke instrumenter der bliver brugt i sangen.

Hvorfor tror du, at det er disse instrumenter, der spiller?

� Kender du andre sange om foråret? I kan for eksempel slå op i

jeres egne sangbøger eller i Højskolesangbogen.

vår, dig v i hy lder

Dig vi hylder,

vår, som tryller

lyse glæder frem på ny;

blomsters mylder

engen fylder,

himlen stråler uden sky.

Bort med sorg og kummer bleg.

Atter kommer

liflig sommer;

vintrens vilde barskhed veg.

Solen skinner,

frosten svinder;

bort gik sneen. Hvilken lyst.

Hagl ej svier;

nu alt dier

våren somrens rige bryst.

Den vist stunder til sin grav,

som nu tynges,

ej forynges

under vårens herskerstav.

Fro sig fryder,

saligt nyder

honningmost i bredfuldt mål

de, der bryder

bånd og gyder

fyrig vin i elskovs skål.

Lad os da på Kypris' bud

glæden signe,

Paris ligne,

Troerkongens ædle skud.

6

Dans på engen

Da Carl Orff skrev Carmina burana, forestillede han sig, at der

også skulle danses til noget af musikken.“Dans på engen” var et af

de musikstykker, som man kunne danse til.

� Hvordan kunne en sådan forårsdans se ud?

� Prøv at lytte til musikken nogle gange. Forestil dig, at du står på

en eng sammen med dine venner. Det er forår, himmelen er blå, og

jorden dufter friskt. Træernes blade er lysegrønne, og blomsterne

har foldet sig ud. Rundt omkring jer summer travle bier, og små

dyr pusler i græsset.

� Prøv i mindre hold at lave en dans til musikken “Dans på engen”

og vis den frem for hinanden på skift. Man kan danse i en kædedans,

hvor alle danser sammen. Man kan også danse to og to eller hver især.

det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen.

7

Forelskelse

Mange sange handler om at blive forelsket og om, hvordan man

har det, når man er forelsket. I Carmina burana er der også sange,

der handler om forelskelse. Denne sang handler om en dreng, der

er forelsket i en pige.

� Hvordan har drengen det?

� Hvad er det, der skræmmer ham?

� Hvorfor driller hans venner ham?

� Tror du, at han har snakket med den pige, som han er forelsket i?

� Hvordan kan man komme til at snakke med én, man er forelsket i?

dag, nat o g alle ting

Dag, nat og alle ting

er imod mig

de unge pigers talen

får mig til at græde

og ofte sukke

men, mest af alt, skræmmer den mig

Oh venner, I laver grin med mig

I ved ikke hvad I siger,

Skån mig, trist som jeg er

Stor er min sorg

Vejled mig i det mindste

Gennem jeres ære

Dit smukke ansigt

får mig til at græde tusind gange,

dit hjerte er af is.

Som en kur

Ville jeg blive kureret

af et kys

8

I den næste sang kan du høre om den pige, som drengen

er forelsket i.

stod der en pige

Stod der en pige sød

klædt i en kjole rød.

Rørtes den, af silke syet,

knitrede den højt af fryd.

Eja.

Stod der en pige sød

alt som en rose rød.

Med sit øje stråled hun,

blomstred med sin fagre mund.

Eja.

det

ko

ng

elig

e bi

blio

tek

,kø

ben

hav

n.h

ån

dsk

rift

sam

lin

gen

.

9

På tavernen

En taverne er en slags kro. Tavernen lå ved landevejen, hvor alle de

rejsende kom forbi. Her kunne de få noget at spise og drikke, og

de kunne også få en seng at sove i. Ved bordene underholdt folk

sig med spil, historier, musik og meget mere. På tavernen kom alle

slags mennesker, både de rige og de fattige, omrejsende musikere,

gøglere, riddere, munke og købmænd.

� Hvordan ser der ud inde i sådan en taverne? Prøv at forestille

dig den, imens du lytter til sangen “På tavernen”.

� I kassen nedenunder kan du tegne, hvordan du synes, den ser ud.

Hvad er det for nogle mennesker, der er på tavernen? Hvad laver de?

10

På tavernens ildsted laves der mad til gæsterne. Kødet bliver sat på

spid og stegt over ilden. På et af spiddene drejer en svane rundt.

Den er ved at blive stegt.

I sangen “Den stegte svanes sang” fortæller svanen, hvordan den

før var den smukkeste fugl på søen. Nu hænger den bare over ilden

og bliver brændt. Den har ikke længere sine fine, hvide fjer og er

ikke smuk at se på.

den stegte svan es sang

Søens pryd jeg fordum var,

skøn at se jeg fordum var,

en svanes hvide fjer jeg bar.

Stakkel, stakkel,

sort at skue

og brændt og branket stærkt.

Spiddet drejer, vender mig,

ilden svider, brænder mig;

kokken til bords nu sender mig.

Stakkel, stakkel,

sort at skue

og brændt og branket stærkt.

Ind på fad de bærer mig,

vingernes afmagt lærer jeg,

glimtende tænder begærer mig.

Stakkel, stakkel,

sort at skue

og brændt og branket stærkt.

det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen.

11

Kender du H. C. Andersens eventyr “Toppen og Bolden”? Eventy-

ret handler om en bold. Bolden tror den er meget bedre end alt

det andet legetøj, fordi den er lavet af fint stof. Men lige pludselig

en dag falder den i tagrenden...

� Prøv at sammenligne “Den stegte svanes sang” med H.C. Ander-

sens “Toppen og Bolden”. Hvorfor går det hverken godt for bolden

eller svanen?

I en satire laver digteren sjov med nogle af de mennesker, som han

kender. Måske tør han ikke sige det til dem. Derfor skriver digte-

ren en sang om dem, men han bruger et andet navn end deres.

Sangen “Den stegte svanes sang” er også en satire. Det betyder, at

sangen ikke kun laver sjov med svanen. Måske handler sangen

også om nogle mennesker, som digteren syntes opførte sig som

forfinede svaner. Sangen laver altså også grin med andre end den

stegte svane.

� Hvordan lyder sangerens stemme, når han synger “Den stegte

svanes sang”?

� Hvorfor bruger han sin stemme på den måde?

det kongelige bibliotek, københavn. håndskriftsamlingen.

Til koncert med Radiosymfoniorkestret

Når du skal ind og høre koncert med Radiosymfoniorkestret, skal

du ikke kun bruge dine ører. Du skal også bruge dine øjne.

Prøv at se på musikerne i symfoniorkesteret. Hvordan ser de ud,

når de spiller?

Prøv også at kigge på dirigentens bevægelser.

Hvis sangerne synger noget glad musik, ser de også tit selv glade

ud. Hvis de synger noget musik, der lyder alvorligt, ser de også tit

alvorlige ud.

© 2004 Skoletjenesten.

Redaktion: Steen Chr. Steensen. Tekst: Ulla Hahn Ranmar.

Layout: Marianne Bisballe/Skoletjenesten.

Billed på forsiden: © Annedorte Vad.

0 r d f o r k l a r i n g :

Vår: forår

Kummer bleg: farveløshed

Liflig: dejlig

Veg: forsvandt

Signe: velsigne

Gyder: hælder

Paris: sagnfigur fra græsk mytologi.

Prins Paris forelskede sig i den

smukke Helena. Hun var dog allerede

gift med Menelaos. Prins Paris bort-

førte Helena til Troja, hvortil Mene-

laos forfulgte dem. Dette startede den

trojanske krig, der varede i 9 år.

Kypris: græsk sagnfigur, kongelig

budbringer

Troerkongen: Kongen af Troja

Fryd: glæde

Fagre: smukke

Pryd: pynt, smykke

Fordum: engang

Branket: stegt for meget, brændt og

sort