psykologkampagnen, artikel om jesper allentoft, executive vice president for chr. hansen

4
SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 › PORTRÆT Af: Annemette Schultz Jørgensen

Upload: dansk-psykolog-forening

Post on 05-Jul-2015

91 views

Category:

Career


0 download

DESCRIPTION

Her fortæller Jesper Allentoft om hans vej ind på arbejdsmarkedet og hans syn på arbejdsmarkedet for psykologer.

TRANSCRIPT

Page 1: Psykologkampagnen, artikel om Jesper Allentoft, Executive vice president for Chr. Hansen

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013

› PORTRÆT Af: Annemette Schultz Jørgensen

Page 2: Psykologkampagnen, artikel om Jesper Allentoft, Executive vice president for Chr. Hansen

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 5

FOTO

S: CHR

. HA

NSEN

ET SKRIDT OVET SKRIDT OVET SKRIDT OVET SKRIDT OVET SKRIDT OVET SKRIDT OVEEERRRDØRTÆRSKLENDØRTÆRSKLENDØRTÆRSKLENDØRTÆRSKLENDØRTÆRSKLENDØRTÆRSKLEN

Koncerndirektør og cand.psych. Jesper Allentoft har aldrig haft en snorlige karrierestrategi, men altid ladet sig følge af sin indre entreprenør. Det har ført ham fra arbejdspladser i psykiatrien og op på toppen af dansk erhvervsliv.

 E t hurtigt kig på koncerndirektør Jesper Allentofts meritter over de seneste år i fødevareingrediensvirksomheden Chr. Hansen gør det svært at tro, at han nogen sinde har slået sine folder andre steder.

Han har budt indenfor til portrætinterview i direktørkontoret i Hørsholm, hvor vindueskarmen er fyldt med hæderspriser. En som Årets HR-direktør 2010, en anden som Årets HR-beslutningstager 2007 og endnu som Bedste HR-Manager 2006. Høstet fra forskellige fora for en gennemgribende for-andringsproces blandt Chr. Hansens 2.500 ansatte siden 2006, og som ikke alene har betydet afskedigelse af næsten hver femte medarbejder i virksom-heden, men samtidig ført en rekordhøj medarbejdertilfredshed med sig.

Jesper Allentoft er også selv stolt af det, han kalder for ’en lang og udfor-drende omstillingsproces’, og fortæller med stor entusiasme om de seneste års resultater som koncerndirektør.

Men ikke langt inde i interviewet er det dog tydeligt, at Allentofts entu-siasme er mindst lige så stor, når det handler om hans oprindelige faglige baggrund. Nemlig den som klinisk psykolog. Og at hans hjerte, efter snart 23 år i private virksomheder, stadig banker intenst for psykologiens verden.

Interaktion og dynamik- Jeg har aldrig villet være andet end psykolog. For mig handler psykologi om at forstå og arbejde med interaktionen og dynamikken mellem menne-sker, som altid har fascineret mig. Den dynamik har været omdrejnings-punktet for mit arbejde lige fra starten i det offentlige og frem til dag, hvor jeg stadig føler, at jeg dagligt læner mig op ad min fundament som psyko-log, siger Jesper Allentoft.

Han begyndte på psykologistudiet på Københavns Universitet i 1977 og

Page 3: Psykologkampagnen, artikel om Jesper Allentoft, Executive vice president for Chr. Hansen

SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013

fik sideløbende ansættelse på behandlingscenteret Stolpegård i Gentofte, hvilket blev afgørende for hans faglige løbebane. Det var langt fra nogen gennemsnitlig behandlingsinstitution, men et sted, der eksperimenterede med behandlingsformerne, og hvor grup-peterapi, gestaltterapi og transaktionsanalyse blev praktiseret som et af de første steder i Danmark.

- At arbejde med gruppeterapi dengang var på mange måder også et ideologisk og politisk projekt i forlængelse af antipsykiatri-debatten. Vi var professionelt meget ambitiøse, og behandlingen blev båret frem af, at vi investerede os selv 100 procent. At arbejde på Stolpegård var fantastisk, fordi det var en uafbrudt læreproces, som i høj grad har været med til at forme den, jeg er i dag. Der var et menneskeligt overskud og en kæmpe åbenhed for at afprøve nye, progressive behandlings- og arbejdsformer, siger Allentoft.

Flytte noget på et større planEn af disse var supervisionen, som han skrev speciale om og hur-tigt blev optaget af. Det førte ham efter ti år på Stolpegård videre til ungdomspsykiatrien på Nordvang i Glostrup og for en kort pe-riode til Frederiksberg Ungdomsrådgivning. Men efter 13 år in-den for psykiatrien tog Allentoft i 1990 det første skridt ind i det private erhvervsliv.

- Da jeg søgte mit første job i en privat virksomhed, var der ikke tale om et meget bevidst valg eller karrierespring. Men efter 13 år som psykoterapeut var jeg blevet rastløs. Jeg trængte til at bruge andre sider af mig selv, hvor det ikke bare handlede om, at folk skulle indse noget nyt om sig selv gennem samtale, og hvor resultatet ikke bare var ord.

- Jeg ville være med til at flytte noget for mennesker på et stør-re plan, fortæller koncerndirektøren, som så en jobannonce som proceskonsulent i konsulentfirmaet Saville & Holdsworth, tog chancen og søgte jobbet og derefter arbejdede i tre år med med-arbejder- og lederudvikling i en lang række både private og offent-lige virksomheder.

Supervision gav naturligt afsæt- Jeg havde på det tidspunkt superviseret psykologer og psykote-rapeuter længe og havde en stærk ballast på det område. Supervision handler om at hjælpe folk med at transformere viden til færdighe-der og at sikre, at personlig og faglig udvikling hænger sammen. Det ligner på nogle måder den metode, man bruger, når man ud-vikler medarbejdere og ledere på enhver anden arbejdsplads. Derfor føltes springet fra psykoterapeut til proceskonsulent i det private heller ikke særligt stort, forklarer Jesper Allentoft.

Herefter gik det slag i slag videre i den private sektor.Først som personaleudviklingschef i medicinalvirksomheden

Nycomed DAK. Derefter som HR direktør i Novo Nordisk Engineering, efterfulgt af en stilling som koncerndirektør i NovoZymes med ansvar for HR. I 2005 fik entreprenør-genet igen tag i Allentoft, der var med til at stifte virksomheden Impactt. Han

BAGGRUND

Jesper Allentoft indgår i Dansk Psykolog Forenings Advisory Board, det hold af eksterne eksperter, der rådgiver Psykologkampagnens politiske styre-gruppe.

Psykologkampagnen blev skudt i gang med en in-tern opstartskonference den 28. januar 2013. Her blev deltagerne præsenteret for både Jesper Al-lentofts og andres beskrivelser af deres karriere-forløb.

blev dog kort tid efter fristet af et tilbud fra Danske Bank og var med til at etablere en ny afdeling i Irland.

I 2006 kom han så til Chr. Hansen. Først som Vice President for virksomhedens globale HR-aktiviteter, derefter som Vice President for Stakeholder Relations og altså siden 2010 som Executive Vice President, hvor han er en del af virksomhedens koncernle-delse med globalt ansvar for HR, kommunikation og CSR.

Bruger hele tiden sin baggrund - Jeg har aldrig haft en klar karrierestrategi, men altid fulgt mit en-treprenør-gen. Det betyder dog ikke, at jeg har bevæget mig væk fra min psykologfaglige side, som jeg stadig føler gennemsyrer me-get af det, jeg gør, og måden jeg gør det på, siger Jesper Allentoft. Han fortæller, at det både gælder som overordnet strategisk an-svarlig for blandt andet HR-området og i en lang række konkrete sammenhænge og relationer i det daglige.

- HR området handler om at udvikle og motivere folk og der-for om at kunne analysere de dynamikker, der foregår mellem med-arbejdere. Her bruger jeg konstant de redskaber og værktøjer, jeg har fra min uddannelse og praktisk erfaring fra psykiatrien. Det kunne jeg ikke med samme sikkerhed, hvis ikke jeg var uddannet klinisk psykolog.

- Derfor føler jeg, at det for mig er en stor fordel at have den videnskabelige baggrund, som jeg har. Det giver gode forudsæt-ninger for at være kritisk og sikrer samtidig en vis lødighed og et højt professionelt niveau.

Det gælder i al almindelighed, når Jesper Allentoft kommuni-kerer med både høj og lav i virksomheden, hvilket udgør et vigtigt element af hans job. Men også han planlægger og igangsætter le-delses- og medarbejderudviklingsforløb med ledere på forskellige niveauer. Og ikke mindst i forbindelse med de store kvalitative og

psykologkampagnen- sats på den menneskelige faktor

Page 4: Psykologkampagnen, artikel om Jesper Allentoft, Executive vice president for Chr. Hansen

PSYKOLOG NYT NR. 3 | 2013 | SIDE 7

kvantitative undersøgelser, som har ligget til grund for de senere års større HR-omstillings pro cesser.

Plads til flere i det privateAllentoft mener derfor, at der er masser af psykologfaglige udfor-dringer at komme efter i den private sektor, som efter hans opfat-telse har plads til mange flere med en klinisk baggrund.

- Der er utrolig meget psykologi i at arbejde med moderne virksomheder. Som alle andre organisationer består de jo af fæl-lesskaber af mennesker og har derfor stærkt brug for folk med kompetencer til at forstå og analysere processerne i de fælles-skaber. Der har kliniske psykologer en stor fordel.

Jesper Allentoft mener dog ikke, at kliniske psykologer kom-mer uden om at tilegne sig nye kompetencer, hvis de vil være andet og mere end proceskonsulenter i konsulentbranchen.

- Det er oplagt at begynde som proceskonsulent, hvis man som kliniker gerne vil arbejde i det private erhvervsliv. For her har man en naturlig styrke og vil automatisk kunne lære noget om, hvordan virksomheder fungerer. Har man ambitioner om

at bevæge sig længere op i systemet, må man tilegne sig noget mere hardcore viden om kommerciel forretning. Det har jeg selv måttet gøre, på den hårde måde. Men når det er sagt, er det heller ikke sværere end som så. Det handler om at ville det.

Har aldrig solgt sin sjælAllentoft tror, at mange kliniske psykologer i virkeligheden flirter med tanken om et job i det private, men lader sig bremse, fordi der stadig florerer en lang række fordomme om, hvad det egent-lig indebærer.

- Private virksomheder har selvfølgelig en bundlinje, og den er altid i fokus. Men det betyder ikke, at alting handler om kroner og øre, sådan som mange psykologer stadig tror. For at kunne nå bundlinjen skal dynamikkerne mellem menneskerne jo fungere, og derfor er der en masse mellemregninger i virksomheder, som handler om andet end penge. Men den fordom kan godt bremse mange, og derfor tror jeg, at det sværeste skridt for psykologer er det allerførste ind over dørtærsklen.

Selv har Jesper Allentoft aldrig følt, at han er gået på kompro-mis med sin faglighed på det private jobmarked.

- Jeg har altid følt mig fagligt udfordret og har aldrig følt, at jeg solgte min sjæl eller kompromitterede mine psykologfaglige rød-der. Hvor jeg engang følte, at jeg som psykolog gjorde en forskel i én-til-én relationerne, føler jeg i dag, at jeg kan gøre en rigtig stor forskel for rigtig mange. Men jeg er da stadig lige så meget psyko-log, som jeg var dengang.

Annemette Schultz Jørgensen, freelancejournalist