radikal politik 2009, nr. 4

2

Lige ved og næstenEuropa-Parlamentet bliver desværre uden radikal repræsentation de næste fem år. Det står klart efter det ikke lykkes, at få sendt Sofi e Carsten Nielsen til Bruxelles. Trods en meget rost valgkamp og stor optimisme hele vejen hjem, måtte Radikale Venstre nemlig strække våben natten til den 8. juni.

side 16

Udfordring af det økologiske korRadikale Venstre appellerer til bymennesket med sit natursyn og det handler for mange bare om at drikke sin økologiske mælk med god samvittighed. Sådan lyder det fra en af partiets egne økologer, der savner, at Radikale Venstre tager det endelige opgør med de store industrilandbrug.

side 44

indhold

2

3

radikal pol it ik

DEN GIK IKKE. VI TABTE VORES MANDAT VED EP-VALGET og ærlig talt; det er no-get… en hel masse ting jeg ikke vil skrive i et pænt blad som Radikal Politik. For ærgerligt var det. Det synes jeg ikke der er grund til at lægge skjul på. Snarere tværtimod kunne det være befriende, hvis fl ere politikere på valgnatten viste deres sande og umiddelbare reaktio-ner i stedet for en kontrolleret og gennemarbejdet sætning, som for eksempel Venstres: ”Vi gik frem” eller Socialdemokraternes: ”Vi er det største part i parlamentet. Ja, rigtigt venner. Men ud fra jeres egne standarder tabte I og det må I gerne vise. Det er ingen skam at tabe. Bare spørg Morten Messerschmidt, der tabte sin anseelse til en formiddagsavis for et par år siden, men nu har taget grueligt revanche. Så vis lidt mere følelser, vær ked af det, ærgerlig, sur. Det er helt i orden.

NY GEJSTVi havde grund til ærgrelse natten til den 8. juni, for missionen lykkes ikke. Vi fi k ikke fast-holdt vores mandat og må nu se frem til fem lange år uden repræsentation i Bruxelles – en me-get mærkelig fornemmelse, der endnu ikke er sunket ind. Men på en eller anden måde, har det forgangne EP-valg også givet en ny gejst til partiet. På en nærmest absurd paradoksal måde har valgkampen betydet, at gejsten har bredt sig på ny og optimismen nu spirer i takt med frugt-træerne. Meget mærkeligt, men også ganske vidunderligt. Den gejst kommer sig naturligvis af, at vi faktisk førte en rigtig god kampagne – ja, måske den bedste i lang tid. Vores dosering og timing var rigtig, vores ideer gode og de trængte igennem mediemøllen, og endelig havde vi en spidskandidat, der beviste, at hvis man først kommer på tv, så rykker det. Med sine mere end 56.000 personlige stemmer, beviste Sofi e Carsten Nielsen, at man godt kan komme fra baghjul og spille en rolle, selv om man ikke er et kendt ansigt. Det var en forfriskende erfaring.

TRÆKKE I LANDSå med den positive fornemmelse oven på valget må jeg trække lidt i land fra min sidste tekst på disse sider. Jeg spåede nemlig, at et valgnederlag ville forstærke den dårlige cyklus vort parti har været inde i. Bemærk venligst, at jeg ikke skriver er. For med de mange positive ting vi kan trække ud af valgkampen er det langt fra sikkert, at dårligdommene fortsætter frem til efterårets kommu-nal- og regionsvalg. Bevares, det bliver stadig en kamp og vi må imødese en tilbagegang fra 2005, men nu fornemmer jeg, at det langt fra er sikkert, at det kommer til at gå så skidt, som vi måske frygtede før den 7. juni. Det havde været skønt med en succesoplevelse vi kunne ride videre på i form af et belgisk mandat, men paradoksalt nok har vi nu måske alligevel fået en succesoplevelse vi kan bygge videre på frem til efterårets lokale valg. Sådan vælger jeg i hvert fald at tolke den optimistiske stemning, der er ved at brede sig i vort parti. Vi er stadig de små, vi kæmper stadig for fodfæste, men vi er i allerhøjeste grad i live og har lige vist, hvordan man fører en valgkamp fra ingenting og så til lige ved og næsten.

Så livet går videre. Også på Christiansborg, hvor oppositionen nu skal bruge sommerferien til at samle kræfter til endnu en dyst mod regeringen. I denne sommerudgave af Radikal Politik tager vi hul på en ny serie, hvor vi ser nærmere på, hvad oppositionen vil gøre ved en række aktuelle poli-tiske emner og vi starter med fi nanskrisen. Derudover det er der næsten læsestof til resten af sommeren – også af den mere underholdende slags, som for eksempel vores møde med folkene bag en ny fransk gangster-fi lm. Den historie kunne vi ikke stå for – derfor fi nder du også den i denne sommerudgave af Radikal Politik. Vi er tilbage i god tid inden landsmødet i september. God ferie!

Paradoksal optimisme

Søren Højlund Carlsen Redaktør

4

14 Farvel til LoneI foråret meddelte Lone Dybkjær sin kreds, at de ikke skulle vælge hende som deres kommende folketingskandidat. Den tidligere europaparlamentariker, minister og nuværende MF’er har nemlig besluttet, at ved næste folketingsvalg er tiden kommet til at sige farvel til politik.

24 Fokus på reformerI foråret forsøgte Radikale Venstre igen at få fokus på behovet for økonomiske reformer. Det skete blandt andet med et nyt økonomisk udspil og et økonomisk topmøde. For behovet for reformer er større end nogensinde og en ny regering vil være tvunget til at gennemføre reformer – hvad enten den vil det eller ej.

32 Kampfl y for milliarderDer er politisk enighed om, at Danmark skal have nye kampfl y. Men spørgsmålet om hvornår, hvor mange og hvil-ket fl y, skal først forhandles i efteråret. Endnu er der heller ingen, der ved, hvor mange milliarder, der skal bruges, ud-over at det er rigtig mange. Radikal Politik dykker ned i de-batten om forsvarets største enkeltindkøb nogensinde.

38 Twitter over det heleI 2009 er begrebet Twitter for alvor kommet på banen – også på Christiansborg, hvor fl ere og fl ere politikere har taget den moderne kommunikationsform til sig. Twitter er en slags mikro-blogging, hvor afsenderen kan opdatere sin omverden med ganske korte beskeder og mange med-lemmer af Radikale Venstre har for længst taget fænome-net til sig.

48 Radikale i RuslandDen russiske udgave af demokrati er endnu langt fra at være som demokrati i vestlig forstand. Det var blot en af de indrømmelser, som en radikal delegation rendte ind i under et besøg i Rusland i slutningen af maj. Læs en be-retning fra landet, der stadig har et anstrengt forhold til demokrati og liberalisme.

U DGI V ER:Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København Ktlf. 33 37 47 47 • [email protected] EDA KTØR:Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)R EDA KTION:Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren BaldSK R I BEN T ER I N U M M ER 4:Jacob Wendt Jensen, Trine Vendelboe Juel, Øjvind Hesselager, Morten Helveg Petersen, Camilla Hersom, Gunner Nielsen, Jakob Stig Jørgensen, Jacob Packert, Dennis Kristensen FOTOGR A FER I N U M M ER 4:Ditte Valente, David Bering, Scanpix, Polfoto og ColourboxLAYOU T:Helle Bøye ChristensenDEA DLI N E:Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 5-2009 er den 5. august og skal sendes til [email protected]. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave (på nær omtalen af EP-valget) sluttede den 25. maj 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres offi cielle holdningRadikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer september 2009W EB:radikale.dk/radikalpolitik og radikale.netA BON N EM EN T:Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.A N NONCER:Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30,[email protected] RY K:Arco Grafi sk, Skive, der er miljøcertifi ceret og har EMAS-certifi kat og licens til Svanemærket produktionOPLAG:Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

indhold

Frankrigs fjende nummer 1I Danmark har vi Blekingegadebanden og i Amerika har de Bonnie og Clyde. Men også Frankrig har haft kriminelle, hvis liv nærmest er blevet til myter. Jacques Mesrine blev dræbt af politiet midt i Paris i 1979. På det tidspunkt havde bankrøveren i seks år været erklæret for samfundets fjende nummer et. Her i foråret kunne dan-skerne så stifte bekendtskab med den legendariske fran-ske gangster via to nye fi lm.

side 26

5

radikal pol it ik

SÅ H A R V I H A FT Europa-parlamentsvalget. Årets første valg, hvis resultat er kendt, når dette læses, men ikke, når det skrives. Men der er fl ere valg på vej. Tirs-dag den 17. november skal der stemmes til både regioner og byråd. Desværre har regeringen ikke givet regionerne de muligheder, som de gamle amter havde, men selvfølgelig er valget vigtigt, fordi det er en mulighed for folkelig indfl ydelse, selv om næsten al fokus alene er rettet mod sundhedssektoren. Det andet valg er til alle landets kommunalbestyrelser, og her er der meget på spil. I stort set alle kommuner har de radikale vælgerforeninger for længst foretaget deres opstillinger og vedtaget valgprogrammer, så når sommeren er forbi, kan der fl øjtes start på de radikale kam-pagner frem til den 17. november.

I GRUNDLOVENKommunerne er faktisk skrevet ind i grundloven, men deres frihedsgrader er des-værre begrænsede, og den nuværende regering har strammet kontrol- og mistillids-skruen igen og igen. Det kommunale selvstyre er blevet indskrænket og båndlagt på en måde, der meget let vil kunne forhindre folkelige ildsjæle i at stille op. Der er nem-lig ikke noget reelt at bestemme. Derfor er der virkelig brug for en gennemført til-lidsreform af det kommunale selvstyre. Kommunalbestyrelserne fremtræder mere og mere som underkontorer i Indenrigsministeriet, og borgmesteren bliver en slags forvaltningschef, der leder en lokal serviceenhed, der arbejder efter retningslinjer fastlagt i København. Den radikale folketingsgruppe har for lang tid siden fremlagt principperne for en egentlig tillidsreform, og nu skal gruppen i tiden op til valget vise, at der kan forenkles og afbureaukratiseres, så de lokale radikale kandidater kan få den håndsrækning, som initiativer fra Christiansborg altid vil være.

PLADS TIL LIVVi siger nej til centralismen. Vi siger ja til mulighederne for forskellighed, fordi det er kernen i det lokale folkestyre, at man skal have reel indfl ydelse på lokalområdets forhold. Vi skal ikke standardisere. Vi skal give plads til liv og foretagsomhed. Vi må tage de ulemper, der måske vil følge af langt større frihedsgrader, fordi fordelene er så langt i overtal. Bliver kommunerne frigjort fra statens snærende bånd, vil der komme masser af muligheder for folkelig indfl ydelse.

Derfor er det vigtigt at få radikale kandidater valgt ind i byrådene, for de skal nemlig være med til at forme lokalsamfundene efter borgernes ønsker og ikke statens direktiver. Desværre har der fl ere steder været foretaget reduktioner af antallet af byrådsmedlemmer, hvilket dels skaber en alt for høj spærregrænse, dels svækker borgernes muligheder for at have dialog med de folkevalgte.

IKKE ET CENTRALT PROGRAMDer kan ikke udstikkes bestemte forkromede, radikale programpunkter, der kan holde i alle landets kommuner. Der er alt for store forskelle, og dem respekterer vi, så der vedtages ikke et centralt radikalt kommunalprogram. Men principperne om en tillidsreform og en gennemgribende afbureaukratisering kan bruges i alle kom-muner og vil være radikale mærkesager overalt i landet.

Årets landsmøde sætter også fokus på det lokale demokrati, og der vil være mas-ser af muligheder for at se de radikale spidskandidater i fl ere af landets kommuner. Men de kan ikke afgøre valget alene. De har brug for stærke lokale vælgerforeninger, og de har brug for din hjælp, hvad enten du selv er kandidat eller medlem af væl-gerforeningen. Nyd sommerferien. Glæd dig til årets landsmøde og vær så klar til kommunal valgkamp. Det gælder om at sikre, at demokratiet i din kommune får de bedste betingelser. Det vil det – uanset lokale forskelle – altid få med radikale med-lemmer, fordi de kan sikre bredde i afgørelserne og reel borgerinddragelse.

Husk den 17. november

Søren BaldlandsformandRadikale Venstre

B B

D O

7

VI TABTE DET EUROPÆISKE MANDAT, men vandt en kampagne og et nyt afsæt for det radikale projekt. Det giver helt nye udfordringer for os, at få indfl ydelse på alt det, som Europa-Parlamentet drøfter, vedtager og bestemmer over i de kommen-de fem år. Det har været centralt i vores politiske kampagne, at det forpligtende europæiske samar-bejde giver os muligheder for at løse problemer, som vi ellers er magtesløse overfor. Og når vi ikke har en parlamentariker i Europa-Parlamentet, vil vi fi nde nye veje til indfl ydelse på den politiske dags-orden og for de løsninger, der virker.

Heldigvis er det europæiske samarbejde ikke bare Bruxelles. Det er også her i Danmark. I Bru-xelles skal vi intensivere vores arbejde i det net-værk som den liberale gruppe i parlamentet er og vi skal blive bedre til at bruge den europæiske or-ganisation. Herhjemme kan vi arbejde langt mere målrettet på, at Folketinget kommer tidligt ind i debatten om de spørgsmål, som kommer på den politiske dagsorden i Europaparlament, kommis-sion og ministerråd.

KLAR PROFILMed valget har vi nu skabt en klar og helhjertet europæisk profi l. Det er med til at gøre det let at få øje på Radikale Venstre i havet af mere eller min-dre skeptiske, danske, danske partier. Det helhjer-tede europæiske engagement siger også noget om os herhjemme. Viljen til at holde fast i de proble-mer, der ikke er løst. Viljen til at fi nde løsninger, der virker, i samarbejde med andre – andre som vi måske i udgangspunktet er dybt uenig med.

DANSK DAGSORDENSå er der en dansk dagsorden, som vi er forpligtet til at følge op på: Hvad er dansk identitet, når vi

ikke kan defi nere os imod andre, men må defi nere os selv med andre? Jeg deltog i årsmøderne i Syd-slesvig i år. Det danske mindretal har længe haft den samme udfordring som os: Fra at kunne defi -nere sig som danske i modsætning det tyske fl ertal – til at skulle defi nere sig for hinanden og med hin-anden. Det samme gælder for alle danskere. Blandt de 493 mio. andre europæere skal vi fi nde ud af, hvad det er at være dansk, når vi er sammen med de andre europæere og arbejder for hinanden om fæl-les problemer. Meget af den skeptiske kampagne fra DF, V og K tilbød vælgerne at være danske på den gamle måde: Ved at være imod. Det nye er at være dansk på en ny måde, når vi er for hinanden og sammen med hinanden.

MED ANDRE ORD:Vi har fået en klar, helhjertet europæisk profi l. Vi har fået en anledning til at få debatten i Europapar-lamentet til at hænge bedre sammen med debatten i Folketinget. Det gør vores demokrati stærkere. Vi skal vise vælgerne, at dansk og europæisk er hinan-dens forudsætninger. Og jeg oplever, at vi har fået en ny gejst. Tak for det. Tak til Sofi e for en formida-bel kampagne. Tak til Johannes og til alle kandida-terne for den store indsats. Tak til Radikal Ungdom for EU-monsteret og for at de altid stiller op. Tak til alle frivillige, der har limet, klatret, stillet op, delt ud, skrevet og talt og overbevist. Tak for fi lm og for formidable forslag! Og tak til medarbejdere på sekretariat og kampagnekontor, der også har le-veret langt ud over det forventelige. Vi har fået et nyt afsæt. Det skal vi bruge: Dansk og europæisk – fordi det virker.

Margrethe VestagerGruppeformand

r a d i k a l p o l i t i k

Dansker og europæer:Løsninger der virker

8

Radikale Venstre

Christiansborg

1240 København K

Telefon 3337 4747

Telefax 3313 7251

[email protected]

Juni 2009

Kære medlemmer af Radikale Venstre

Valget søndag den 7. juni gav os desværre ikke et mandat i Europa-Parlamentet, men vi kan være

meget tilfredse med hele valgkampen.

Tilfredse med, at vi i fællesskab satte Europa på den danske dagsorden. Tilfredse med, at vi ra-

dikale ikke undsagde de fantastiske resultater, der er kommet ud af, at 27 lande i Europa er holdt

op med at slås og er begyndt at samarbejde.

Vi radikale satte ikke grænsebomme op, hegnspæle i og trak gardinerne for. Vi sagde uden for-

behold, at vi vil Europa. Vi vil samarbejdet.

Danmark putter måske med sig selv 5 år mere i Europa-Parlamentet uden en radikal stemme, men

så kommer vi igen! Det blev ikke denne gang. Men det bliver det næste gang.

Vi var oppe mod svære odds. Men vi lykkedes med en valgkamp, der selv fra politiske modstandere

har fået stor ros for en klar europæisk linje. Det er vi ikke kommet sovende til.

Vi vil gerne både på landsforbundets og folketingsgruppens vegne takke alle de mange medlem-

mer, der på den ene eller anden måde tog del i valgkampen:

Alle EP-kandidaterne, der sloges for at hente stemmer hjem. De tillidsfolk, der har slidt med valg-

kampen. De hundreder af frivillige, der har brugt masser af timer på at give partiet og kandida-

terne en hånd, hvad enten I har hængt plakater op, uddelt vores fl otte Rettighedspas eller støttet

kandidaterne på vælgermøder.

Sidst, men ikke mindst, skal der også lyde en stor tak til de mange medlemmer, der fulgte vores

opfordring til at støtte kampagnen økonomisk. Det lunede, og det hjalp.

Valgkampen er overstået. Vi genvandt ikke mandatet. Det er brandærgerligt – både for Danmark

og for Europa-Parlamentet. Men vi fi k i den grad vist den blå fane med de gule stjerner. Og det

gør, at alle omkring os i dag som en selvfølgelighed omtaler os, som det parti, der mest tydeligt

og mest kompetent har sat en europæisk dagsorden, og som ikke laver slinger i valsen.

Den radikale bølge, der er sat i gang nu, skal vi ride videre på i efterårets valg til kommuner og

regioner.

Det håber vi, at I alle vil være med til.

Med venlig hilsen

Margrethe Vestager Søren Bald

Gruppeformand

Landsformand

1010

DF DRIVER KLAPJAGT PÅ OFFENTLIGT ANSATTE

Dansk Folkeparti går efter at få offentligt ansatte fjer-net fra deres poster, hvis de er uenige med DF. Sådan lyder det fra Radikale Venstre efter en sag, hvor Mar-tin Henriksen fra Dansk Folkeparti ville have Fathi El-Abed fyret som konsulent i Udenrigsministeriet, fordi han samtidig er spidskandidat for SF til det nært fore-stående valgt til Europa-Parlamentet. Men Dansk Fol-keparti vil ikke have talsmand for politiet i København, Fleming Steen Munch fyret, selvom han er kandidat for Venstre i København til efterårets kommunalvalg.

– Martin Henriksens zigzag-kurs i forhold til offent-ligt ansattes politiske overbevisning afslører, at det ikke handler om demokratiske principper for Dansk Folke-parti, men om at man jagter dem, man er uenig med. Principperne må være ens for alle. Det kan ikke nytte noget, at DF har et sæt principper for dem, som arbej-der for regeringen og Dansk Folkeparti, og et andet sæt principper for dem, som ikke er fra de partier, siger næstformand for Morten Østergaard til Politiken.

Morten Østergaard er samtidig harm over, at Martin Henriksen ikke så noget problem i Fathi El-Abeds ansættelse, hvis Villy Søvndal var udenrigs-minister, ”for så skulle han repræsentere hans hold-ninger,” sagde Martin Henriksen.

– Dér afslører han simpelthen en larmende uvi-denhed om, hvordan det danske demokrati er ind-rettet, for det er ligegyldigt, hvilken politisk over-bevisning embedsmænd har. I Danmark arbejder embedsmænd loyalt for den til den enhver tid sid-dende regering, siger Morten Østergaard.

TILLIDSREFORMEN OMSIDER OPDAGET

Lene Espersen og De Konservative sagde i foråret, at de nu vil styrke den offentlige sektor med nye udspil, der skal forbedre servicen over for borgerne og styrke arbejdsglæden blandt de offentligt ansat-te gennem mindre kontrol og mere frihed. Forslag, som Radikale Venstre fremlagde tilbage i 2007 med partiets tillidsreform. Helt tilbage før folketingsval-get i 2007 gjorde Radikale Venstre opmærksom på, at der manglede tillid til medarbejderne i den offentlige sektor. Med en storstilet ”tillidsreform” lavede partiet som bekendt kampagne og høringer i hele landet. Men dengang var Det Konservative Folkeparti alt andet end lydhør over for det radikale budskab.

– Det er hykleri i verdensklasse. De Konservative har i den grad indført kontrol og papirvælde, siden de sammen med Venstre kom til magten i 2001. Men det er jo også en måde at beholde magten på: Først at bruge otte år på at indføre en masse regler og kon-trol, og så bruge de næste otte på at fjerne dem igen. Frem og tilbage er lige langt – men vi skulle jo gerne fremad, siger Margrethe Vestager.

siden sidst

SF OG R GÅR SOLO PÅ KLIMAOMRÅDET

SF og Radikale Venstre er gået sammen om at udforme den klimapolitik, som de mener, en ny regering skal føre. Den nuværende politik er ikke ambitiøs nok, hverken når det gælder kli-maet eller beskæftigelsen, mener partilederne Villy Søvndal og Margrethe Vestager.

– Vi bliver nødt til at have en soleklar stra-tegi, så virksomhederne ved, hvad de skal plan-lægge efter. Ellers fyrer de deres medarbejdere. Og vi bliver nødt til at have klare vækstmål, så danskerne får noget bedre at forholde sig til end ugens krisetilbud fra regeringen, siger Margre-the Vestager, der henviser til, at regeringen ikke ønsker en stor samlet vækstpakke, men løbende initiativer. De to partier foreslår, at 50 procent af danskernes el i 2020 skal komme fra vindenergi. Det kræver, at der opføres vindmøller med en effekt på 300 megawatt om året. Det svarer til, at hver kommune i Danmark skal opstille en ny vindmølle ekstra hvert år. Derudover vil R og SF opsætte tre nye havvindmølleparker inden 2020. I alt skal planen skabe 3000 nye arbejdspladser. Både Villy Søvndal og Margrethe Vestager er klar til at åbne det energiforlig, som de har lavet sammen med regeringen for at få en ny politik, inden den nuværende aftale udløber i 2012.

– Det vil være en god idé at åbne forliget. Med det seneste forlig kom vi så langt, vi kunne, men vi skal langt videre. Det bliver lettere med en ny regering, siger Villy Søvndal til Politiken.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener, at forslaget fra de to andre par-tier i oppositionen er ”fi nt og ambitiøst”. Men:

– Vi sidder og arbejder på vores eget udspil i øje-blikket. Der er nogle andre elementer i, og derfor har vi ikke følt os klar til at melde ud, hvad vi vil netop nu, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

1111

SKAL STRÆBE EFTER ELITENIVEAU

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil nu dele danske universitetsstuderen-de op i a- og b-hold, hvor de dygtigste skal have bedre muligheder end alle an-dre. Radikale Venstres uddannelsesord-fører Marianne Jelved er stærkt bekym-ret over forslaget. Hun mener i stedet, at alle universiteter skal leve op til det, der er meningen med et universitet.

– De danske universiteter skal altid stræbe efter det højeste faglige niveau. Hvis man begynder at udvikle elite-lin-jer, vil det samtidig betyde, at en gruppe af de studerende ikke skal stræbe efter det højest mulige niveau. Det ville være helt uholdbart, for universiteterne skal være det uddannelsesmæssige og vi-densmæssige fl agskib i uddannelsessek-toren, det er jo selve deres berettigelse, siger Radikale Venstres uddannelses-ordfører Marianne Jelved, der mener, at alle universitetsstuderende skal have mulighed for at stræbe efter det højest mulige niveau.

– Derfor er vi også åbne over for, at de studerende af egen kraft kan gå ud over deres studieretning og standardkravene, for vi er enige i målsætningen om, at dan-ske universitetsstuderende skal uddannes bedst muligt, siger Marianne Jelved.

MINDEORD FOR ASGER SORGENFRI

I foråret mistede Radikale Venstre i Haderslev et kært medlem, da Asger Sorgenfri døde. Her følger et mindeord for det hidtil eneste æresmedlem af lokalforeningen skre-vet af Vilfred Jørgensen på vegne af bestyrelsen for Radikale Venstre i Haderslev.

Asger Sorgenfri har ydet en meget stor indsats for Det radikale Venstre igennem en meget lang årrække, især de 31 år han var medlem af Haderslev Byråd, og han var med til at sikre det enestående bymiljø i Haderslev gennem bevarelsen og restaure-ringen af de mange gamle huse.

Asger Sorgenfri havde en stor berøringsfl ade, ikke mindst inden for idrættens ver-den, og det gjorde, at han trak stemmer også uden for traditionelle radikale kredse. Han hørte vel nok hjemme på den radikale højrefl øj, men netop derfor appellerede han ret bredt. Asger Sorgenfri var god til at markere sig i offentligheden og til at fi nde mærkesager, som skaffede ham omtale, og han gik ikke af vejen for et rask politisk slagsmål med modstandere, når han var politisk uenig. Det gjaldt såvel den borger-lige som den socialdemokratiske side i byrådet. Asger Sorgenfri var en markant og charmerende personlighed, og han kunne altid fortælle en god historie, og hans lager heraf var stort. Det var ofte med til at opbløde en fastlåst situation gennem en befri-ende latter. Sidste gang, jeg mødte Asger Sorgenfri som politisk aktiv, var ved den lokale fejring af Det Radikale Venstres l00-års jubilæum i 2005. De seneste år svig-tede Asger Sorgenfris helbred. Æret være Asger Sorgenfris minde.

VK HAR MEDANSVARFOR VESTAS-FYRINGER

Regeringen har nølet med nybyggeri af vindmøller. Det mener Radikale Venstre, hvor Margrethe Vestager gi-ver regeringen et medansvar for fy-ringerne på Vestas. Partilederen si-ger til Ritzau, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har gjort for lidt for at få opstillet nye vindmøller, som kunne være bygget i Danmark.

– I arbejdet med at få nye vind-møller op har vi oplevet en miljømi-nister, der har været fuld af velvilje, men som helt har manglet kræfterne til at handle. Det gælder både for at sikre hurtig sagsbehandling i Natur-klagenævnet og fi nde nye, gode pla-ceringer til de nye møller, siger den radikale leder.

12

s i d e n s i d s t

HØJSKOLEBLADET LAVER GRAVSKRIFT

Den nyeste udgave af Højskolebladet sætter fokus på Radikale Venstre med, hvad bladet selv kalder ”et gravskrift for partiet”, der traditionelt har stået højskolebe-vægelsen nær. Hvad gik galt, og hvilke muligheder har De Radikale for at tænke i nye baner, er spørgsmålene. De Radikale må omsider tage et valg – enten skal de være et rent centrum-venstre-parti eller forsøge at genindtage midterpositionen, er udmeldingen fra blandt andre Tøger Seidenfaden, Uffe Elbæk, Annegrethe Rasmussen, Svend Thorhauge og Simon Emil Ammitzbøll i bladet.

– De Radikale har traditionelt stået højskolebevægelsen nær. Nu er partiet i dyb krise og står på grænsen til at blive totalt overfl ødige. Derfor forsøger vi med dette gravskrift at sparke lidt liv i diskussionen om, hvad De Radikale egentlig skal gøre godt for, siger redaktør for Højskolebladet, Andreas Harbsmeier i en pressemeddelelse.

BRUG FOR EN GRØN VÆKSTPAKKE

Regeringen fremlagde sidst i maj en opdateret, stærkt forværret prognose for dansk øko-nomis fremtid. Regeringen spår nu, at op mod 175.000 personer i 2010 kan blive ledige og forventer, at statens underskud samme år vil vokse til 60 milliarder kroner. Radikale Venstres fi nansordfører Morten Helveg Petersen er bekymret over udsigterne for dansk økonomi, der er forårsaget af regeringens manglende handling og mistede overblik. Han foreslår derfor en grøn vækstpakke.

– Regeringen har nu omsider erkendt, at den økonomiske krise er dyb og betyder, at mange familier vil rammes af arbejdsløshed. Nu mangler vi handling. På bare seks måneder har rege-ringen ændret opfattelse af krisens omfang. Fra en tro på balance i statens budget og en stabil udvikling i ledigheden til i dag, hvor regeringen skønner et kæmpehul i statskassen på 60 mil-liarder kroner og en arbejdsløshed på op mod 175.000 personer, siger Morten Helveg Petersen, der vil have et alternativ til regeringens politik.

– Radikale Venstre foreslår en moderne vækstplan, der målrettet sætter ind med investeringer i klima, viden og ny teknologi. Investeringer der peger fremad, så Danmark kommer styrket ud af krisen, og vi undgår en arbejdsløshed, der bider sig fast. Det er et konstruktivt alternativ til re-geringens politik, som åbenbart er at lade stå til. Regeringen har trods sine forværrede prognoser ingen plan for, hvordan vi skal komme helskindet ud af krisen, siger Morten Helveg Petersen.

KKE

k f f d k k

BETJENTENE SKAL IKKE SIDDE PÅ SKØDET AF HINANDEN

Politiet står uden penge til de nye politistationer i København og Jylland, der er nødvendige for at opfylde politireformens mål om bedre service over for borger-ne. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) må lave en ny plan for, hvordan proble-met med stationerne bliver løst, lyder det fra Radikale Venstre. Partiet kan ikke leve med, at betjentene i årevis skal sidde på skødet af hinanden.

– Det er vigtigt for politireformens intentioner om bl.a. borgerbetjening, at poli-tiet har tidssvarende bygninger. I efteråret var der meget blæst om politireformen, hvor regeringen fremlagde en endelig plan for reformens gennemførsel, som vi fi -nansierede. Nu står vi mindre end et halvt år efter og kan konstatere, at der ikke er råd til at bygge nye stationer, siger retsordfører, Morten Østergaard, der har bedt justitsministeren om at komme med en plan, der sikrer politiet nye stationer.

– Vi skal se en plan, der kan sikre, at politiet får bygget de nye stationer, som et led i implementeringen af politireformen. Det skal ikke udsættes, men gen-nemføres hurtigst muligt, siger Morten Østergaard.

12

13

LAV ET BØRNEKONTOR

Den danske regering krænker børns rettigheder. Så kontant var meldingen fra 11 organisationer, der i foråret gik sammen i en opsigtsvækkende indberetning til FN om, at Danmark helt åbenlyst krænker FN’s børnekonvention. En meget trist situa-tion, mener Radikale Venstres socialordfører Marianne Jel-ved, der er enig i, at regeringen slet ikke gør nok for udsatte børn i Danmark, og hun opfordrer derfor til, at der bliver op-rettet et særligt børnekontor hos ombudsmanden

– Det er enormt trist, at der er grund til kritik af behandlin-gen af udsatte børn i Danmark. Især fordi vi godt ved, hvad der kunne gøres bedre. Radikale Venstre har forsøgt at sætte fokus på problemet i vores såkaldte Social 2015-plan, hvor vi kommer med 36 konkrete forslag til, hvordan vi kan forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Danmark, siger Mari-anne Jelved.

FORMANDSVALG PÅ VEJ

Der bliver kampvalg om landsformandsposten i Radikale Venstre, når der er landsmøde i Nyborg til september. Det er en realitet efter der indtil videre har meldt sig to nye kandidater, der gerne vil afl øse Søren Bald som formand for landsforbundet. De to kandidater er Mikkel Sarbo og Klaus Frandsen og fæl-les for dem er, at de ønsker at reformere partiets organisation.

– Det der nu skal til er, at vi anerkender det politiske billede, som det er, og vi koncentrerer vores kræfter om at agere i den nuværende situation. Vi må aner-kende, at vores tidligere valgsejr med 17 mandater var baseret på en etisk indig-nation, der ikke var langtidsholdbar som politisk grundlag. Vi må anerkende, at de øvrige partier har indtaget parlamentariske positioner, hvor de har fundet sig til rette i det nuværende politiske billede, og at de ikke har tænkt sig at korrigere disse positioner af hensyn til os. Dette kræver nogle tilpasninger af både lands-forbundets organisation og arbejdsform. Vores mål er organisatorisk adræthed, derfor skal tilpasningerne i vedtægterne koncentreres om at skabe mere fl ek-sibilitet og reducere administrativ tyngde. Ledelsen skal tilskynde til og støtte netværksbaseret aktivitet, siger den ene kandidat Klaus Frandsen.

– Der skal ændres på forudsætninger i både struktur og ledelse. Og det skal være nu, inden endnu fl ere gode engagerede medlemmer løber hovedet mod en mur. Når et menneske først har været så tændt af radikal indigna-tion og begejstring, at det har fået hende til at indløse partimedlemskab, så skal den fl amme næres, og ikke blot have lov til langsomt at brænde ud. Der er behov for mere tydelige anknytningspunkter, hvor man kan tage fat, når man har gejsten – og der skal være fl ere, som føler et ansvar for at samle gode kræfter op. I det hele taget skal inddragelse i langt højere grad være et kodeord for, at vi har brug for fl ere engagerede kræfter til at løfte – gerne koordineret med en talentpleje, hvor de medlemmer, som lægger en ekstra indsats også kommer til at føle tilstrækkelig opbakning fra landsforbundet, siger Mikkel Sarbo.

Radikale Venstre har som bekendt en todelt ledelse. Folketingsgruppen vælger selv gruppeformand og dermed politisk leder, mens medlemmerne på landsmødet vælger deres landsformand, der samtidig er formand for par-tiets forretningsudvalg. Se mere om de to kandidater på: www.sarbo.dk og www-klausfrandsen.wordpress.comRadikal Politik portrætterer formandskandidaterne i et senere nummer.

FLERE ÅR I LIVET – MERE LIV I ÅRENE

Hver dag dør næsten 100.000 mennesker i verden som følge af hjertesygdomme, kræft, diabetes og andre kroniske syg-domme. Og tallet stiger. Derfor har Ra-dikale Venstre lagt et forslag frem til en mere aktiv forebyggelse, der skal mind-ske antallet af dødsfald og kroniske syg-domme i Danmark.

– Vi skal i langt højere grad forebygge sygdomme i stedet for blot at vente på at behandle dem. Radikale Venstre vil revolutionere indsatsen, så danskere le-ver mindst lige så lang tid som i det øv-rige Norden og får en bedre livskvalitet. Samtidig skal vi den sociale skævhed på sundhedsområdet til livs. En gang for alle. Det er hovedlinjerne i det radikale forebyggelsesudspil, fortæller den radi-kale sundhedsordfører Lone Dybkjær.

Læs hele udspillet på radikale.dk

13

14

Foråret 2009 vil nok blive hu-sket for, at det var en tur-bulent radikal tid med vi-gende meningsmålinger. Men det vil også blive hu-

sket som den periode, hvor mange kend-te radikale folketingspolitikere sagde farvel. Først måtte Middelfart fi nde sig en ny kandidat til at afl øse Niels Helveg Petersen, så var det Bente Dahls kreds i det sønderjyske, der også måtte sige farvel til deres MF’er og endelig satte Lone Dybkjær en form for vemodig trumf på ved i den lune del af foråret, at meddele sin københavnske kreds, at hun ikke genopstillede til næste valg.

– Der er formodentlig et stykke tid til et valg, og nu kan de unge så nå at køre sig i stilling og blive mere kendte, men jeg fortsætter selvfølgelig valgpe-rioden ud. Jeg har mange ting, jeg skal nå endnu, og derfor vil jeg arbejde vi-dere, som jeg hele tiden har gjort, siger Lone Dybkjær, der er EU-ordfører og var som sådan meget involveret i den nyligt overståede valgkamp. Derudover vil hun fortsat arbejde med sundhed, handicap og ligestilling, hvor hun som ordfører ikke har forsømt en lejlighed til at synliggøre radikale holdninger og politik.

GRUMSEDE PERIODERFor os, der har svært ved at huske An-ker Jørgensens regeringstid i detaljer virker det som, at Lone Dybkjær altid har været en del af det radikale land-skab. Og sandt er det da også, at den tid-ligere statsministerfrue har været med

længe. Hun blev medlem af Folketin-get i 1973 og har dermed sidste år fejret 35 års jubilæum som folkevalgt politi-ker. Folketinget blev dog afbrudt af en periode som europaparlamentsmedlem i 90’erne. Derudover har hun været mil-jøminister i KVR-regeringen.

– Det var en god tid, da vi havde fl ertal med fi rkløverregeringen i peri-oden 84–87. Men også fl ertal med op-positionen og derfor kunne få afgøren-de indfl ydelse med regeringen på den økonomiske politik, men sammen med oppositionen kunne bestemme udvik-lingen på udenrigs- og miljøpolitikken. Det var en gylden tid – før og efter har vi kaldt for grumsede perioder, fortæl-ler Lone Dybkjær, der fi k vendt op og ned på sin politiske karriere, da hun mødte kærligheden i skikkelsen af Poul Nyrup Rasmussen (S), der var statsmi-nisterkandidat, da Lone fandt vej til det esbjergensiske hjerte bag den røde ruskindsjakke. Og mens lykken blom-strede privat, var det straks sværere på jobbet.

– Men jeg fandt ud af at skelne mel-lem fru Dybkjær og fru Rasmussen, så jeg accepterede, at når jeg var ude i offi cielle ærinder, så var jeg altså fru Rasmussen. Der kunne jeg ikke komme med fru Dybkjærs politiske udtalelser.

SØGTE NYE VEJEMed en mand, der var landets statsmi-nister, var det umuligt for hende at bli-ve minister. Derfor søgte Lone Dyb-kjær nye veje til politisk indfl ydelse og i 1994 sprang hun ud som parlamenta-

riker i Bruxelles. En post hun bestred indtil 2004, hvor Poul Nyrup Rasmus-sen så til gengæld blev valgt til parla-mentet. Og med ægtemanden i Bru-xelles var vejen banet for et comeback til Christiansborg, som hun indtog ved valget i 2005. Senest i 2011 er det dog slut for den 68-årige radikale politiker og afskeden bliver håndteret med vanlig radikal pragmatisme og nøgtern ro.

– Når man er her, har man en stem-me. Men man skal vide, at det sekund, man ikke er her mere, så er der ikke nogen, der er mere ligeglade med ens meninger end ens gamle kolleger. Det skal man gøre sig klart. Sådan er spil-let, siger Lone Dybkjær, som glæder sig til, at nye kræfter tager over – kræfter, der fra tid til anden har udvist en smu-le utålmodighed med at få lov til at be-stemme.

– Da jeg blev valgt, syntes jeg også, at der var nogen, der havde nogle gammel-dags synspunkter. Sådan skal det også være. Men det afgørende er jo ikke, at man er ung. Det afgørende er, at man har nogle synspunkter, man kæmper for, og det har vi stadig. Men jeg har stor tiltro til dem, der står på spring og jeg er glad for at vide, at jeg har en me-get god og talentfuld afl øser i Manu Sa-reen. Og mon ikke han får godt selskab, for jeg er overbevist om, at vi får fl ere radikale valgt i København næste gang. Vi nok skal komme til at ligge bedre i målingerne, for vores parti har en stor levedygtighed, spår Lone Dybkjær. Lad os håbe hun får ret, men det bliver så uden fru Dybkjær.

hvad så?

Farvel til LoneI foråret fortalte Lone Dybkjær sin kreds, at de ikke skulle vælge hende som deres kom-mende folketingskandidat. Den tidligere europaparlamentariker, minister og nuværende MF’er har nemlig besluttet, at tiden er kommet til at sige farvel til det Christiansborg, hvor hun har arbejdet det meste af sit liv. Fra næste folketingsvalg er det slut. TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix

15

Lone Dybkjær er født den 23. maj 1940 i København.

Hun var miljøminister i KVR-rege-ringen og er gift med Poul Nyrup Rasmussen. Hun har været fol-

ketingsmedlem for Radikale Venstre fra Østre Storkreds

1973–1977, for Køben-havns Amtskreds fra 1979 til 1994 og for

Vestre Storkreds fra 8. februar 2005. Hun var også

medlem af Europa-Parlamentet 1994–2004. I 2007 blev hun kåret til årets politiker af Landsforeningen for

Bøsser og Lesbiske.

16

Lige ved

17

og næsten Europa-Parlamentet bliver uden radikal repræsentation de næste fem år. Det står klart efter det ikke lykkes, at få sendt Sofi e Carsten Nielsen til Bruxelles. Trods en meget rost valgkamp og stor opti-misme hele vejen hjem, måtte Radikale Venstre strække våben natten til den 8. juni. Men partiet vågnede alligevel op med fornyet gejst efter en kampagne, der vækker forhåbninger om bedre tider.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix og Polfoto

18

4.3 procent eller 100.011 dan-skere. Så mange stemte på Radikale Venstre til Europa-Parlamentsvalget søndag den 7. juni. Det var som bekendt

desværre ikke nok til en fornyelse af det radikale mandat i Europa-Parlamentet. Men selv om der var et pænt stykke op til de 6.4 procent Radikale Venstre fi k for fem år siden, så bredte der sig allige-vel hurtigt en positiv stemning i partiet efter nederlaget. Ikke kun på Christi-ansborg, hvor valgfesten godt nok ikke blev en sen en af slagsen. Men også ude i landet, hvor de fl este medlemmer ef-terfølgende roste valgkampen og op-fordrede til at bruge kampagnen som et godt springbræt mod de kommende kommunal- og regionsvalg til novem-ber. Det gamle ordsprog om: lige ved og næsten, slår ingen mand af hesten, var således den mest udbredte fortolkning efter det dramatiske valg. Også hos spidskandidaten Sofi e Carsten Nielsen, der kunne se tilbage på en kampagne, der blev rost fra mange sider, men som altså ikke kunne holde hele vejen til Bruxelles.

– Jeg er stolt af denne her valgkamp og jeg er stolt af, at Radikale Venstre ikke undsagde de fantastiske resultater, der er kommet ud af, at 27 lande i Europa er holdt op med at slås og er begyndt at samarbejde. Den kampagne vi har kørt, er fremtiden – for Europa går ikke væk. Danmark putter måske med sig selv fem år mere i Europa-Parlamentet uden en radikal stemme, men så kommer vi igen. Indtil da gælder det om at holde gryden i kog, komme videre med denne her debat og den linje – det gennembrud vi har fået med denne her valgkamp. Jeg synes, vi har markeret os positivt, og jeg har været med hele vejen fuldt på højde med de andre spidskandidater, der var langt mere kendte end mig. Og modsat de andre partier, der har diskuteret for og imod, har vi været ude med konkrete visioner og forslag, siger Sofi e Carsten Nielsen, der naturligvis også er ærgerlig over resultatet.

– Det var ærgerligt for Danmark og for Europa. Især fordi jeg er den eneste, der har fremlagt konkrete politiske visi-oner, som jeg kunne gå ned og fremlæg-ge parlamentet. Nu får danskerne fem år mere med lunkne europæere, og det er ærgerligt for Danmark og for dansk indfl ydelse i Europa-Parlamentet, og så er det naturligvis også meget ærgerligt

for vores parti, siger Sofi e Carsten Niel-sen, der møder opbakning fra gruppe-formand, Margrethe Vestager.

– Vi har stillet med en superkompe-tent kandidat, der har gjort det rigtig godt og vi har vist, at det kan lade sig gøre, at gennemføre et generations-skifte med en kandidat, der starter ud som ukendt, men til sidst bliver meget populær, siger Margrethe Vestager

RAMT AF NATIONALTENDENSMen trods optimismen og roserne til den radikale kampagne, står resultatet altså stadig tilbage og blinker til efter-tanke. Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, så skyldes resultatet ikke, at danskerne ikke kan forene sig med et parti af ”ju-bel-europæere”, som Radikale Venstre blev betegnet i valgkampen.

– Resultatet skyldes grundlæggende den tilstand, hvor partiet står i national politik. Både, at de er presset af SF’s store fremgang, og samtidig at man-ge radikale vælgere er skuffede over, at partiet i foråret for alvor meldte ud, at de støtter en rød regering, vurderer Kasper Møller Hansen overfor Berling-ske Tidende. Samme vurdering fi nder man hos Lykke Friis, der er prorektor på Københavns Universitet. Hun mener, at EU-skeptikerne har holdt fl yttedag.

– Vi ser en normalisering i EU-skep-sissen, som er fl yttet ind i Folketinget, og det kan blive særdeles interessant i forbindelse med en folkeafstemning, at dem, der plæderer for et nej, nu skal forholde sig til alle temaerne. Men der var en stor afsmittende effekt fra in-denrigspolitikken. De partier, der står godt til folketingsvalget, klarer sig som regel også godt til parlamentsvalget. De radikale har ikke vind i sejlene, og selvom de har haft den positive niche for sig selv, har det ikke været nok, si-ger Lykke Friis til Politiken.

SKRÆMMEKAMPAGNEI den radikale top leder man også efter en del af forklaringen og her ser man blandt andet mod de borgerlig partiers nye skeptiske tone. Med Dansk Folke-partis Morten Messerschmidt som rol-lemodel har Venstre og De Konservati-ve vundet stemmer til parlamentsvalget ved at tegne et skræmmebillede af EU.

– Noget af det, jeg er meget skuffet over er, at Venstre og Konservative har været smittet med Messerschmidt og en skep-

sis, der siger, at der skal sættes hegnspæle rundt om Danmark. De ser mere sig selv som stakitmontører end som politikere, der har en politisk sag for vælgerne, siger Margrethe Vestager, der mener, at væl-gerne simpelthen er blevet skræmt.

– Politikere lytter til deres vælgere. Men vælgerne lytter også til deres politikere. Og når fl ere og fl ere politikere signalerer gennem deres politiske udmeldinger, at EU er farligt og skal begrænses, så kan det ikke undre nogen, at vælgerne kvit-terer med at sige, ”okay, det her er noget, som vi bør frygte og være bange for, lød det fra Vestager dagen derpå.

ROSER TIL SOFIETrods nederlaget havde mange kommen-tatorer og politikere dog stor ros til overs for den radikale kampagne, der mange steder blev fremhævet som en af de bedre kampagner med en god spidskandidat.

– Sofi e Carsten Nielsen er en tro-værdig forsvarer af EU, lød det blandt andet fra den borgerlige blogger Mads Kastrup.

– Sofi e Carsten Nielsen har ført en modig kampagne. Nu kommer jeg ikke til at stemme radikalt. Men i det mind-ste har hun tonet rent fl ag i forhold til EU, og det har jeg meget stor respekt for, lød det fra tidligere den udenrigs-minister, Uffe Ellemann-Jensen (V) og hos Politiken roste Lars Trier Mogen-sen også Sofi e Carsten Nielsen.

– Hun har skilt sig markant ud. Med konkrete visioner, begavelse og euro-pæisk engagement er hun trådt i karak-ter som en af dygtigste kandidater, der bedst vil kunne være med til at gøre en positiv forskel for Europa. Også Hans Engell var tydeligt imponeret af den ra-dikale spidskandidat.

– Hun er valgets største hit. Hun har fra starten været klar i spyttet. Enig el-ler uenig – man ved, hvad hun står for. Hun har holdt sig til de emner, parlamen-tet har indfl ydelse på, og ikke lefl et for vælgerne med populistisk gas eller un-derspillet sin uhæmmede, lystne EU-be-gejstring. At de radikale alligevel ligner en taber har ikke dæmpet begejstringen. Sender vælgerne hende ikke ned til uni-onen, venter der med garanti en trøst-præmie i Folketinget, lød det i en analyse i Ekstra Bladet fra Hans Engell.

FREMTIDENMed alle de roser er det nærliggende at spørge den nu tidligere spidskandidat ►

19

Sofi e Carsten Nielsen i infi ght med Venstres spidskandidat, Jens Rohde.

►

20

om hendes egen politiske fremtid. Ven-ter der nu en plads en Folketinget, som Hans Engell spår eller vil hun i spil igen om fem år? Ved redaktionens slutning - dagen efter valgdagen – var Sofi e Car-sten Nielsen dog ikke meget for at svare på spørgsmål om sin egen fremtid.

– Nu skal vi lægge alle frustratio-nerne og problemerne bag os. Forhå-bentligt kan det her blive en ny start, hvor der kommer en klar linje og noget momentum og, hvor baglandet kan se, at vi faktisk godt kan bryde igennem, selv om man ikke stiller med en tidli-gere minister eller andre kendisser, si-ger Sofi e Carsten Nielsen.

Spidskandidaten glæder sig over, at valgkampen tilsyneladende har brem-set en snigende krisestemning hos Ra-dikale Venstre.

– Det viser bare, at det kan lade sig gøre, hvis man noget ordentlig politik, nogle vi-sioner, tror på sagen og bliver ved med at kæmpe, siger Sofi e Carsten Nielsen, der dagen derpå endnu ikke var fuldt afklaret om sin egen fremtidige situation.

– Nu skal jeg først og fremmest på en lang ferie (tre uger med familien i Frank-rig, red.) og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg har været igennem en fanta-stisk spændende valgkamp og det er gået i blodet på mig. Så der bliver ikke tale om, at politikken nu skal lægges på hylden. Jeg føler jeg har meget at byde på og det sam-me har partiet – det vil jeg gerne være med til at føre frem. Men hvordan og hvornår, det aner jeg slet. Nu trænger jeg bare til lidt fred og ro med familien og en god lang tænkepause, siger Sofi e Carsten Nielsen. Den pause skal være hende vel undt. □

BEDSTE VALG

Resultatet fra den 7. juni 2009 ligger langt fra de Radikales bedste valg til Europa-Parla-mentet i 1999, hvor partiet med daværende statsministerfrue Lone Dybkjær i front fi k 9,1 procent af stemmerne.

HØJ STEMMEPROCENT

Der var 59,5 procent af de godt fi re millioner danske vælgere, som deltog i EU-valget. Det er et rekordstort antal. Socialdemokraterne blev det største parti, trods kraftig tilbagegang. Venstre blev nummer to med en mikro-skopisk fremgang, mens Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti lå i næsten dødt løb om tredjepladsen, både i samlet tal og i fremgang. Men SF endte med fl est stemmer, og DF med størst fremgang.

MERE END 100.000

Radikale Venstre fi k 100.011 stemmer, hvilket er lig med 4,3 procent. 26.000 fl ere stemmer havde sandsynligvis givet et radikalt mandat. Ud af de godt 100.000 fi k Sofi e Carsten Niel-sen 56.104 stemmer.

FORDELING

Stemmefordelingen for Radikale Venstre på landsplan fordeler sig sådan her: København: 8,3 %Københavns Omegn: 5,0 %Nordsjælland: 5,4 %Fyn: 3,2 %Sydjylland: 3,0 %Østjylland: 4,0 %Vestjylland: 3,3 %Nordjylland: 3,1 %

INGEN TILBAGE

Det nuværende Radikale parla-mentsmedlem Johannes Lebech træder nu ud af parlamentet. Jo-hannes Lebech tog over fra An-ders Samuelsen, der udtrådte i forbindelse med dannelsen af Liberal Alliance.

PERSONLIGE STEMMETAL

Sådan fordelte de radikale personlige stemmer sig

Sofi e Carsten Nielsen: 56.104Johannes Lebech: 3.671Lotte Rod: 2.326Anne Elizabeth Kamstrup: 1.395Anna Mee Allerslev: 1.306Kristina Siig: 802Christian Kjølhede: 685Lasse Holm Grønning: 668Morten Kirk Jensen: 553Stefan Seidler: 507Jakob Erle: 359Claus Brandt Rasmussen: 336Birger Nissen: 252

►

21

R ADIK ALE R EAKTIONER: Tak til Sofi e for en stor, stor indsats, som selv Mr. Europe, Uffe Ellemann-Jensen har måttet bøje sig i støvet for! Det var en skam, du ikke kom ind, men det var skønt at opleve en kandidat, der snakkede politik og som ville Europa, ikke kun vor egen lille andedam. Kom igen.

Pia Guldager Bilde, radikale.net

Dine synspunkter og visioner er desværre blevet fortrængt af medierne, der mest af alt ønskede at fokusere på de negative sider ved EU - såsom grænseproblematikken og rejsepenge. Hvor er der ærgerligt at du ikke fi k lov at trænge igennem med en reel debat om hvad vi ønsker at få ud af EU.

Kristian Risager Larsen, radikale.net

Sofi e har klaret sig rigtig fl ot i debatten, vundet megen respekt i fl ere lejre, men tabt det utaknem-melige slag: for konstruktivt (men svært) samar-bejde, mod letkøbt selvfedme. Keep up the good work, i stedet for at bebrejde hinanden for tidens ugunst.

Jens Chemnitz, Radikale.net

Du førte en fl ot valgkamp, at det ikke gik som vi ønskede skydes at folk tænker landspolitisk. Dit engagement, visioner og udstråling var forbilled-ligt og jeg er parat til at stemme på dig igen, selv om jeg ikke før har stemt radikalt. Vi tabte et slag men ikke krigen, kampen fortsætter.

Johan Rasmussen, Facebook

Tak fordi du har givet de radikale fremtiden igen. Jeg er sikker på at du vil være vores stærkeste kort fremover. Tak fordi du gav valgkampen et seriøst pro europæisk præg :-) af hjertet tak!

Tobias Maduro Nørbo, Facebook

Kære Sofi e Du har ført en fantastisk valgkamp, og virkelig på fl ot vis markeret de radikale holdnin-ger og den radikale politik. På trods af resultatet, er jeg stolt over at være radikal og stolt over dig som spidskandidat.

Henrik Nord, Facebook

Jeg er dig taknemlig for at du så klart adskilte dig fra de øvrige spidskandidater i en klar europæisk retning - fl ot indsats.

Sonja Mahler, Facebook

Tak til Johannes Lebech for et godt arbejde i Euro-pa-Parlamentet, ærgerligt at vi ikke har nogen til at fortsætte det arbejde de næste 5 år.

Benn Christensen, Radikale.net

TAK! Tak til dig, der har stemt radikalt. Det er en stemme på et helhjertet, begejstret Europa for os alle!

Margrethe Vestager, Twitter

Den radikale spidskandidat i lygtepæ-len i København. Paradoksalt nok lige nedenunder en anden radikal – Folke-bevægelsen mod EU’s Ditte Staun, der er medlem af Radikale Venstre, men altså stillede op for folkebevægelsen.

22

R KRÆVER AFSTEMNING NU

Kun få dage efter valget krævede Radikale Venstre en hurtig afstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet. En opfordring, der blev støttet af SF, som dog kvier sig med en afstemning om euroen.

De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, opfordrer SF’s formand til også at støtte en afstemning om euroen – hvad han dog ikke vil.

– Det er meget glædelig med det stærke engagement i at få hele rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning. Men Villy bør nu komme ud af busken og tone fuldt blåtgultfl ag, så vi også kan få euroen til afstemning. Det er jo vigtigt at få bragt Danmark ind i hjertet af EU. Men han har ret i, at der ikke er nogen grund til at vente på, at Lissabon-traktaten bliver godkendt i Irland. Man skal bare se at komme i gang med det her og nu, siger Margrethe Vestager.

Margrethe Vester i valgkamp på i Nør-rebrogade i København. Gruppeforman-den er i godt selskab i skikkelse af RU’s

EU- maskot, Eumo.

VALGFORBUND

Radikale Venstre var i forbin-delse med EP-valget i valgfor-bund med SF og Socialdemo-kraterne, hvilket blev kritiseret fra forskellige sider, da Radika-le Venstre sidder i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet.

– Vi har en hel række dags-ordener til fælles med både So-cialdemokraterne og SF. Der er klima, miljø og forbruger-sikkerhed, som vi ikke rigtig kunne fi nde fælles fodslag med de andre partier om, siger So-fi e Carsten Nielsen om valgfor-bundet, der også var et fravalg af de borgerlige partier.

– Venstre og Konservati-ve var utroligt skeptiske. Det handlede bare om, hvilke for-behold, man skulle tage, hvad man skulle være bange for ved EU, og hvor mange hegnspæle, man skulle sætte op, tilføjer So-fi e Carsten Nielsen.

23

OTTENDE FLEST STEMMER

Med de mere end 56.000 personlige stemmer fi k Sofi e Carsten Nielsen ottende fl est stemmer på landsplan. Dermed blev den manglende sejr en smule mere ærgerlig.

– Jeg er rigtig glad for at have fået så mange personlige stemmer. Det er et tegn på, at der var brug for den euro-pæiske stemme, men det er brandhamrende ærgerligt, at jeg ikke kom af sted. Politik fungerer jo ikke sådan, at man kun stemmer på personer. Man stemmer også på partier. Men jeg er rigtig glad for mit personlige resultat. De mange personlige stemmer viser, at der er mange, der tror på mig, og de bekræfter mig i, at det var rigtigt at holde fast i min linje og ikke lade mig slå ud af, at alle andre øjensynligt syntes, at man ikke må være glad for Europa, siger Sofi e Carsten Nielsen.

24

Alle prognoser peger på, at fremtidens velfærd ikke kan fi nansieres uden reformer, der hindrer arbejdsstyrken i at falde. Den danske vel-

færdsmodel undermineres, hvis fraværet af reformer fortsætter, og der efterlades et dybt hul i statskassen, klasselokaler uden lærere og operationsstuer uden læger og sy-geplejersker. De samfundsøkonomiske ud-fordringer i Danmark er ikke løst, når den nuværende økonomiske krise er overstået. Tværtimod kan vi se frem til mangel på ar-bejdskraft og velfærdstab om ganske få år. I øjeblikket bliver der færre skatteydere til at betale for velfærdsdanmark og fl ere til at bruge det – færre indtægter og fl ere udgif-ter. Det vil Radikale Venstre ikke accepte-re, og derfor har partiets folketingsgruppe i foråret sat fokus på den danske økonomis nutid og fremtid, og det store behov for re-former, der er nødvendige, hvis velfærds-danmark skal holdes på sporet.

TOPMØDEReformdagsordenen var derfor også i cen-trum, da indsigtsfulde debatoplæg, enga-gerede radikale politikere, et spørgelystent publikum og mange fremmødte journali-ster gjorde Radikale Venstres økonomiske topmøde den 14. maj på Christiansborg til en succes. I otte år har VKO-regeringen haft reformhåndbremsen trukket. Det går ikke op i længden. Derfor må en ny re-gering vise ansvarlighed og gennemføre økonomiske reformer, så danskerne også i fremtiden kan nyde de velfærdsgoder, po-litikerne stiller dem i udsigt. Sådan lyder kravet for radikal deltagelse i en ny rege-ring, og det blev meldt klart ud i en stor udmelding i medierne, der ledte op til det økonomiske topmøde. Her foreslog grup-peformand Margrethe Vestager en aftrap-ning af efterlønnen allerede fra næste år, en forkortelse af dagpengeperioden til to et halvt år samt en indsats, der skal gøre det lettere for virksomhederne at tiltræk-

ke udenlandsk arbejdskraft. På den måde vil hun og partiet fi nde de mellem 10 og 14 milliarder kroner, som regeringen i øje-blikket selv mener mangler for at kunne op-fylde deres egen økonomiske 2015-plan.

SER IKKE GODT UD For det ser ikke godt ud: Tal viser, at de danske kommuner i andet halvår af 2008 opgav at besætte 640 stillinger i ældre-plejen. Der kommer til at mangle 6.600 social- og sundhedsassistenter om 10 år. Der mangler 2.700 uddannede lærere i skolerne, og om seks år er det tal vokset til 5.900. Om 10 år vil der mangle 2.000 speciallæger; de store årgange går på pen-sion, mens små årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Konsekvensen af yder-ligere reformtørke er, at de i forvejen alar-merende tal vokser med ekspresfart. Hvis ikke efterlønnen eller dagpengene skal røres, siger Radikale Venstre, kunne man også sløjfe barselsdagpengene, arbejds-

I foråret forsøgte Radikale Venstre igen at få fokus på behovet for økonomiske reformer – det skete blandt andet med et nyt økonomisk udspil og et økonomisk topmøde. For behovet for reformer er større end nogensinde og en ny regering vil være tvunget til at gennemføre reformer – hvad enten den vil det eller ej. Ellers vil der i fremtiden mangle arbejdskraft og penge til velfærd. TEKST: Jakob Stig Jørgensen

IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII ffffffffffffffffffffooooooooooooooooooooooooorrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrråååååååååååårrrrrrreeeeeeeeeettttttttt fffffffffffffffffffffffffffffffffffffffooooooooooooooooooooooooooorrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrsssssssssssssssssssssssssssssssssssssøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttteeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee RRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRaaaaaaaaaaaaddddddddddddddddddddddddddddddddddiiiiiiiiiiiiiiikkkkkkkkkkkkkkkkkkkkaaaaaaaaaaaaaaaalllllllllllllllllllleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee VVVVVVVVVVVVVVeeeeeeeeeeennnnnnnnnnnnsssssssssttttttttttttrrrrrrrrrrrreeeeeeeeeee iiiiiiiiiiiiiiiiiiiggggggggggggggggeeeeeeeeeeeeeeeeeennnnnnnnnnnnnnnnnnnnn aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaattttt fåååååå fffoookkkuuss ppppåååååååååååååååååååååååå bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeehhhhhhhhooooooovvvvvvvvvvvvvvveeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeettttttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt fffffffooooooorrrr øøøøøøøøkkkkkkkooooooonnnnnnnnnnnnnnnnnooooooooooooooooommmmmmmmmiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiissssssssskkkkkkkkkkkkkeeeeeeeee rrrrrrreeeeeeefffffffoooooooooorrrrrrrrrmmmmmmmmmer – dddet skkkkkkkkeeetttttteeeeeee bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbllllllllllllllllllllllllllaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaannnnnnnnnnnnnnnnnnnnnddddddddddddddddddttttttttttt aaaaaannnnnddddddddddddddddddddddddddddddddddddeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeetttttttttttttttttttttttttttttt mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeedddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddd eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeetttttttttttttttttttttttttttttttttttttttt nnnnnnnyyyyyyyyyyyyyyyyyyyytttttttttttttttttt øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøkkkkkkkkkkkkooooooooooonnnnnnnnnnnooooooooooommmmmmmmmmiiiiiiiiisssssssssskkkkkkkkkkkkk uuuuuuuuuudddddddddddssssssssppppppppppiiiiiiiiiiilllllll oggggg eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeetttttttttttttttttttttttttttttt øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkooooooooooooooooooooooooooonnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnoooooooooooooooooommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiissssssssssssssssssssssssskkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk tttttttttttttttttooooooooooooooooooooooooopppppppppppppppppmmmmmmmmøøøøøddddddddeeeeee FFFFFFFFFFFFFFoooooooorrrrr bbbbbbbeeeeehhhhhhhooooooovvvvvvveeeeeettttttttttttt ffffffffffffffffor rrreeefoorrmer er

Fokus på økonomien

25

løshedsdagpengene eller opgive driften af Rigshospitalet, Hvidovre, Herlev, Gen-tofte og Bispebjerg hospital. Eller man kunne beslutte, at folkeskolen afsluttes efter 6. klasse. Hver især ville disse ek-sempler give cirka 10 milliarder.

Men, understreges det, det er ikke den vej, de radikale ønsker at gå. Der-for er folketingsgruppen også åben over for andre forslag, der virker. Målet er det vigtigste: At Danmark forbliver et vel-færdssamfund med muligheder for alle. Partiets fokus er, at der skal være læger, sygeplejersker og lærere nok. Og at der skal være penge nok.

EKSPERTER VIL REFORMERESå for at kaste lys over situationen, hvad det er for udfordringer, der venter samt hvad der kan gøres ved det, havde Radi-kale Venstre en torsdag i maj altså invite-ret en række økonomisk- og arbejdsmar-kedspolitiske kapaciteter til at holde oplæg

under temaerne: ”De langsigtede økono-miske udfordringer”, ”Arbejdskraftsmang-len i den private og offentlige sektor” og ”Status på reformarbejdet i Danmark”. Professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen og formanden for Arbjedsmar-kedskommissionen Jørgen Søndergaard holdt to spændende halvtimes-oplæg, der ikke lagde skjul på behovet for reformer, hvis velfærdsdanmark skal overleve. Ud-viklingschef i FTF Andy Andresen, for-handlingsdirektør i Danske Regioner Signe Friberg Nielsen, erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri Kent Damsgaard, og for-mand for Ingeniørforeningen (IDA) Lars Bytoft bidrog hver især med løsningsfor-slag og beretninger fra den side af bordet, og oplæggene blev efterfølgende diskuteret med deltagelse af Radikale Venstres grup-peformand Margrethe Vestager, næstfor-mand og arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard, fi nansordfører Morten Helveg Petersen samt de fremmødte tilskuere.

GOD GENLYDRadikale Venstres topmøde og reform-udmeldingen i Politiken gav i øvrigt god genlyd i medierne både på dagen og i de følgende dage. Udmeldingen blev analy-seret i Jyllands-Posten, Information og Politiken. Og topmødet kastede nyhe-der af sig i både radioavisen, Informa-tion, Børsen og på altinget.dk, ligesom det blev behandlet i et længere indslag i P1 Debat. Folketingsgruppens har med økonomi-kampagnen i løbet af maj sendt et stærkt politisk signal til begge sider af folketingssalen og ikke mindst til væl-gerne om, at Radikale Venstre er garan-ten for en økonomisk ansvarlig politik og at partiet vil fortsætte med at sætte fokus på den dagsorden. Økonomien vil med både økonomisk krise og VKO’s reform-krise være på dagsordenen frem mod det kommende valg. Og Radikale Venstre vil blive ved med at understrege, at der er brug for nye løsninger og fl ere reformer.

Ny regering tvunget til reformerVKO har taget sig en tidsubegrænset pause fra reformarbejdet. Derfor må en ny regering rette op på den nuværende regerings passivitet. Det ansvar er Radikale Venstre parate til at tage på sig, og partiet vil være garant for, at en ny regering gennemfører de nødvendige reformer, siger gruppeformand Margrethe Vestager.

EN DN U EN GA NG H A R Radikale Venstre hevet de store lommeregnere frem og lagt nye forslag frem til økonomiske reformer. For der skal snart gøres noget drastisk, lyder det fra Margrethe Vestager.

– Vi har foreslået en tilpasning af efterløn og fl ere gennemgribende reformer på ar-bejdsmarkedet. Det kan man være politisk enig eller uenig i, men det løser ingenting ikke at gøre noget. Hvis man ikke kan lide vores forslag, må man spille andre løsnin-ger, der virker, på banen. Det eneste man ikke kan, er at fortsætte VKOs passive stil, siger Margrethe Vestager, der oplever, at regeringen og Dansk Folkeparti har bremset al reformarbejde.

– VKO er godt på vej til at overlade en ulmende velfærdskrise til en ny regering. Si-tuationen i Danmark lige nu er, at der lukker afdelinger på hospitalerne, at vores børn ikke får ordentlig undervisning og at vores ældre ikke får den pleje, de har brug for. Problemerne bliver større for hver dag, der går uden reformer.

Men Radikale Venstre vil ikke acceptere en situation, hvor danskere ikke kan få den velfærd, vi har krav på. Derfor melder vi i dag klart og tydeligt ud, at en ny regering med Radikale Venstre vil tage ansvar og rette op på den nuværende regerings rod. At gennemføre reformer, er noget man gør, når man tager sine løfter om et bedre samfund alvorligt. Det er politikeres pligt at gøre det, der er nødvendigt, og ikke kun det, der er populært blandt vælgerne på den korte bane, siger Margrethe Vestager.

Læs mere om topmødet og de økonomiske udspil på radikale.net og radikale.dk

26

Jacques Mesrine blev skudt og dræbt af politiet midt i Pa-ris 2. november 1979. På det tidspunkt havde bankrøveren i seks år været erklæret ”Pub-

lic Enemy No. 1”. Der er nu lavet hele to fi lm om hans fantastiske historie og de fi k begge to premiere i danske bio-grafer i løbet af foråret og den tidlige sommer, og dermed er Mesrines histo-rie også kommet til Danmark.

Jacques Mesrine var bankrøver af den gammeldags hårdtslående, ofte skyden-de romantiske slags, der sværmede for medierne og stribevis af kvinder. Han vidste han skulle dø for politiets kugler. Egentlig var det mest i Canada, at Mes-rine slog sine kriminelle folder til at be-gynde. Først i 1975 blev han for alvor kendt i Frankrig, fordi han læste en ar-tikel om ham selv i l’Express, som han ikke kunne lide. Han kom på forsiden af bladet og blev med ét kendt af de fl e-ste franskmænd. Han skrev derefter sin selvbiografi i fængslet og blev lidt af en mediedarling, som for eksempel til en retssag, hvor han blev spurgt om, hvad han havde gjort ved pengene fra et be-stemt bankrøver? Han havde sat dem i banken, for det var jo stadig det mest sik-re sted lød det selvsikkert og medievant tilbage. Fra 1978 og frem gik meget af hans tid med brevveksling med medier, og det blev til lange interviews i klassi-ske medier som Paris Match og Libéra-

tion. Han kæmpede for isolationsfangers rettigheder, men fi lmene ”Public Enemy Number One” del 1 og 2 viser ham også som lidt af en frikadelle, der burde have været i underholdningsbranchen.

AMERIKANSK OG FRANSKI 1978 blev han også stemt ind som Årets mand i et ugeblad. Medierne byggede ham op, men medierne viste også ubøn-hørligt hans grove karakter. For eksempel kidnappede han en journalist ved navn Tillier i 1979 og efterlod ham blødende til døde, fordi han troede, at journalisten ville sladre til politiet. Mesrine sendte billeder til medierne af ham selv og den døende journalist og folkestemningen vendte. To måneder senere blev han skudt af politiet. Han er sådan en fi gur som små franske drenge er vokset op med. Enten tog de af-stand fra ham eller også var han lidt som en Robin Hood skikkelse. Slår man op på netboghandlen Amazon i Frankrig er der 49 titler om Mesrine. Alle der har tilbragt en time med manden har skrevet en bog om ham. Kun én af dem er oversat til en-gelsk, mens ingen er oversat til dansk. De to nye biograffi lm, der for nylig fi k premi-ere i Danmark er stærkt underholdende og udgør i alt fi re timers spændende jagt og skæg og blå briller med en punch som vi kender den fra amerikanske fi lm. Samti-dig får vi en dybere personkarakteristisk a la fransk fi lm og de to ting går op i en højere enhed.

Franske Vincent Cassel spiller Mesri-ne og han har efterhånden både franske og udenlandske fi lm på sit cv. Sidst spil-lede han ved siden af Viggo Mortensen i ”Eastern Promises” og han var også med i ”Ocean’s Twelve” og ”Ocean’s Thirteen”. I franske fi lm har han stukket sin næse frem i ”Blueberry”, ”Blodrøde læber”, ”Irréversible” og ”Hadet”.

NEJ TIL TO FILM Bag kameraet har stået Jean-François Richet, der har instrueret fi lm i USA som for eksempel den effektive ”As-sault on Precinct 13”. Vi mødte de to i Paris, hvor de afslappet i en sofa på et luksushotel fortalte om de ni måneders arbejde med Jacques Mesrines spøgelse på bagsædet. Vincent Cassel var under-vejs ved at trække sig ud af fi lmen, fordi han var uenig i, at der var behov for hele to fi lm om den franske folklore-helt.

– Da jeg indspillede ”Ocean’s Twelve” med Steven Soderbergh, fortalte jeg om mine kvaler med, at historien om Mesri-ne skulle strække sig over to fi lm og han sagde med fast overbevisning i stemmen, at når det gælder biopics, bør man vælge et højdepunkt ud og lave én fi lm og se hvad der skete med hans egen fi lm om Che, siger Cassel, der henviser til, at Ste-ven Soderbergh også har delt sin fi lm om Che Guevara op i to. De får i øvrigt også premiere i Danmark henholdsvis i maj og i juli. Skuespilleren fortsætter:

I Danmark har vi Blekingegadebanden og i Amerika har de Bonnie og Clyde. Men ogsåFrankrig har haft kriminelle, hvis liv er blevet til myter. Jacques Mesrine blev dræbt af politiet i 1979. På det tidspunkt havde bankrøveren i seks år været landets mest jagede mand. Nu kan danskerne så stifte bekendtskab med den franske gangster via to nye fi lm. Radikal Politik mødte mændene bag fi lmene om Frankrigs fjende nummer et.

TEKST: Jacob Wendt Jensen FOTO: Scanpix og PR-foto

Frankrigs fjende nr. 1

►

27

Jacques Mesrine på et politifoto. Den franske gangster blev dræbt af politi-et under stor dramatik i Paris i 1979

►

30

– Faktisk trak jeg mig ud af projektet, fordi jeg ikke syntes, at Mesrine som per-son fortjente to fi lm og fordi han i de før-ste versioner af historien blev fremstil-let mere heroisk. Jeg spurgte Richet, om ikke vi kunne nøjes med at lave en fi lm, og da jeg havde sagt ja til at lave den, kom Jean François og bad mig genoverveje at dele historien op i to fi lm og det var der belæg for med den nye vinkel.

BANKRØVER OG SHOWMANDDe to dele er da også forskellige. Den første fi lm er en mere klassisk biogra-fi sk fi lm i tre dele med en etablering af personerne, en konfl ikteskalering og en fi nale, mens anden del er mere anarki-stisk og skildrer den krig, som Jacques Mesrine indleder med samfundet.

Hvordan er dit billede af Mesrine, Vincent Cassel?

– De fl este på min alder kender Mes-rine og hans skæbne, og husker det chok det pludselig var at se ham slået ihjel på avisernes billeder og i fjernsynet i 1979. I modsætning til mange af mine kam-merater har jeg dog aldrig været fan af ham. Under arbejdet med fi lmen fi k jeg en vis forståelse af bestemte sider af hans karakter. Jeg vil nok sige, at hans forhold til ære er den facet ved ham, som er lettest at sympatisere med, og måske også det vigtigste træk ved hans person. Men også den del af ham er pro-blematisk. Det er hans æresfølelse, der får ham til at forsøge på at myrde en journalist, som han mente havde skre-vet fornærmende om ham.

Var han ikke også lidt af en påfugl – eller en spøgefugl?

– Han var en showmand og på en eller anden måde ville han måske hellere have været skuespiller. Dybest set var han en almindelig fyr med almindelige behov og sådan synes jeg også vi fremstiller ham. Han var for eksempel glad for kvinder. Mens vi fi lmede mødte vi mange almin-delige mennesker i Paris, der havde kendt ham eller oplevet ham på en eller anden måde. Typisk i forklædning. Alle på ba-ren vidste hvem han var, men naturligvis turde ingen afsløre ham eller nærme sig ham, for han var en hård banan.

LIKVIDERET AF POLITIETEt sandfærdigt billede af Mesrine in-kluderer også de usympatiske sider af ham.

– Mesrine er blevet kaldt skizofren, fordi han ofte skiftede karakter så brat. Det ene øjeblik er han kærlig over for sin kone og det næste øjeblik stikker han en pistol i munden på hende. Men det mener jeg nu ikke nødvendigvis er et skizofrent træk. Selv de værste for-brydere har haft en familie, som de fø-ler dybt for. Vi tager ikke stilling for el-ler imod Mesrine. Vi viser hans racisme og hans ærlighed side om side. Før han døde efterlod han en båndet tale på 40 minutter, hvor han ser sig selv i et meget uglamourøst lys. ”Der er ingen helte in-denfor forbrydelse” slutter han af med at sige. Han er svær at lave en fi lm om, for-di jeg fl ere gange frygtede, at publikum helt ville miste sympatien for ham, siger instruktøren Jean-François Richet.

Hvordan ville en Mesrine operere i dag?

– Rent praktisk ville han ikke kunne

operere, som han gjorde den gang. Når det gjaldt bankrøverier eller kommuni-kation med medierne. Han ville i det hele taget ikke have haft tid til at nå alt det, som han nåede med den hastighed sam-fundet bevæger sig med. Debatten om hans død og politiets forsøg på at skjule, at de faktisk likviderede ham viser, at han stadig er kontroversiel i dag. Da fi l-men fi k premiere i Frankrig optrådte vi med fl ere af de gamle politifolk i fjern-synet og de kan stadig ikke sige sandhe-den. Der er ingen tvivl om, at han blev mejet ned med koldt blod – selv om poli-tiet siger, at han trak en pistol. Sagen om hans likvidering har været taget op igen af Mesrines børn i retten, men politiet fi k ret igen. Af frygt for en tredje runde vil politifolkene ikke afsløre detaljer.

PÅLIDELIG UNDERHOLDNINGNår man ser og sidder en biografi sk fi lm er man altid nysgerrig efter at høre, hvad der er lagt til og trukket fra for fi k-tionen og for spændingens skyld?

– Alle facts i fi lmen er sande, men nogle års begivenheder er naturligvis blevet komprimeret meget. Mesrines tre år i Algeriet er kun repræsenteret med en scene. Det var generelt vigtigt for mig at vise alle sider af manden og dække de vigtigste begivenheder. Hvis man ser Soderberghs ”Che” er der jo udeladt enormt meget, og jeg tror, at mange unge vil tro at Soderbergs fi lm er den sandfærdige historie.

Jeg har været opmærksom på at undgå den fælde. Med hensyn til fi lmens perio-dedetaljer har jeg været omhyggelig med at studere billeder og fi lm fra den gang.

– Faktisk trak jeg mig ud af projektet, fordi jeg ikke syntes at Mesrine som per

– Han var en showmand og på en eller anden måde ville han måske hellere have

operere, som han gjorde den gang. Når det gjaldt bankrøverier eller kommuni

►

31

M E S R I N E O G SA M F U N D E TJacques Mesrine var en middelklassesøn fra Clichy, der havde mulighed for fl ere mulige karrierer, men han ville ikke arbejde fra ni til fem. Han ville leve op til alle myterne om at være stjerne og al den glamour, der set fra hans vinkel lå i gangsterrollen. Som han kendte den fra gamle fi lm fra Hollywood. Medvirken i krigen i Algeriet i tre år gav ham yderligere benzin til traumerne og de forkvaklede drømme. De to årtier 60’erne og 70’erne var politiske årtier. Manuskriptforfatteren, Abdel Raouf Dafri mener, at Mes-rine var et produkt af sin tid.

– Mesrine iscenesatte på en måde selv sine fl ugter og gerninger på gader og stræder stadig mere spektakulært. På pladsen hvor han blev dræbt vrimlede det med politifolk og havde han undsluppet der, havde det været som et kæmpe cirkusnummer. Ved at sætte sig så radikalt op imod et meget højredrejet samfund, hvor den stive overlæbe fl orerede voldsomt, tændte han fantasien og drømmene hos både rige og fattige. Han var en gangster med et uomtvisteligt markedsføringstalent, siger Abdel Raouf Dafri

Mod slutningen af sin kriminelle løbebane dannede Mesrine forbryderpar med Charlie Bauer fra Korsika, der spilles af Gérard Lanvin i fi lmen. Han var en venstreorienteret revolutionær, der havde et vist slægtskab med Baader-Meinhof gruppen i Tyskland og som på sin egen facon kæmpede for revolution i samfundet. Han opfordrede Mesrine til at tage kontakt med andre europæiske revolutionære netværk, men det blev ved en kamp mod konkrete forbedringer for fanger i maximum security fængsler i Frankrig.

M E S R I N E S L I VS F O R L Ø B

1979 Bliver likvideret af fransk politi på Place de Clignancourt i Paris.1979 Mesrine bortfører både en rigmand og en journalist og lader sig fotografere i aviser og blade. En ”Anti-Mesrine” enhed tager form hos politiet.1978 Flygter fra Santé fængslet med en anden fange og forsøger at kidnappe en dommer. Det mislykkes, men casinoet i Deauville bliver tømt for penge.1977 Hams selvbiografi ”Dødsinstinktet” bliver trykt efter at have cirkuleret ulovligt i fængslerne. Bliver dømt til 20 år i fængsel.1973 Arresteret men fl ygter fra retssalen i Compiègne ved at kidnappe dommeren i sin sag, men bliver sat fast igen kort efter. Nu også Public Enemy No. 1 i Frankrig.1972 Kommer tilbage til Frankrig.1972 Flygter fra fængslet i Saint-Vincen-de-Paul for fjorten dag efter at angribe fæng- slet og befri hans kompagnoner. Bliver erklæret Public Enemy No. 1 i Canada.1969 Kidnapper en milliardær i Quebec, men bliver arresteret i Texas og bliver udleveret til Canada, hvor han idømmes 15 års fængsel.1966 Møder Jeanne Schneider, der blev hans kæreste i mange år. 1962 Første fængselsdom for mord.1961 Bliver gift med Maria, som han får tre børn med. De bliver separeret fi re år senere.1956 Tager af sted til krigen i Algeriet, hvor han får fortjenstmedalje efter tre år i hæren.1936 Jacques Mesrine bliver født i Clichy.

– Hvor mange mennesker slog Mes-rine ihjel?

– Han påstod selv, at han havde slået 40 mennesker ihjel, men det var en provoka-tion, som han skrev i sin bog. I løbet af vores research mener jeg at have fundet ud af, at man kun med sikkerhed kan tale om to verifi cerede mord – et på en arabisk alfons og et han begik på en skovbetjent i Canada. Men ikke engang disse mord kan siges at være fuldstændig sikre. Selv er jeg kun sådan cirka 51 pct. sikker på, at han begik de to mord. De dræbende skud kan være affyret af andre. □

Jacob Wendt Jensen er journalist og fi lmkritiker, og skriver blandt andre for BT og Berlingske, ligesom han er bran-chebladet Screen Internationals mand i Danmark. Public Enemy 1 og 2 udkom-mer på DVD til september.

M E S R I N E S L I VS F O R L Ø B– Hvor mange mennesker slog Mes-

rine ihjel?

32

I løbet af en overskuelig fremtid skal det danske forsvar inve-stere i nye kampfl y. Beslutnin-gen om det nye isenkram er i princippet taget. Spørgsmålet er

altså ikke om, men hvornår, hvor man-ge, hvilke og ikke mindst til hvilken pris. For ud over at prisen skal regnes i milliarder, ligger den ikke fast. Den va-rierer efter antal, type og udregnings-metode. Én af de tre mulige leverandø-rer, svenske Saab, har som den eneste sat pris på, nemlig 458 millioner kr. pr. fl y, mens det fl y, der af mange regnes for den sikre vinder, Joint Strike Figh-ter F35 fra Lockheed, som Danmark er med i udviklingen af, endnu er på test-stadiet. Men prisen er steget til det tre-dobbelte af, hvad politikerne blev stil-let i udsigt, da udviklingen gik i gang. De amerikanske myndigheder hævede i marts til 779 millioner kroner stykket. Den tredje, der kæmper om den attrak-tive ordre, Boeing, har netop sat prisen på sit F18 Super Hornet betragteligt ned, så det i dag angiveligt er det billig-ste af de tre konkurrerende fl y. Boeing vil dog ikke sætte præcist tal for pri-sen, men ifølge virksomheden er pris-nedsættelsen ”substantiel”, så fl yet nu koster mindre end det svenske Gripen.

MANGE UBEKENDTETallene angiver, hvad fl yene vil koste i deres levetid, det vil sige både træning og uddannelse af piloter, simulatorer og driftsomkostninger i omkring 20 år. Men det er et tal med mange ubekendte. Norge har således beregnet, at de sam-lede levetidsomkostninger for de 56 F35-fl y, man har besluttet at købe der-oppe, er 144 milliarder norske kroner. Det tal ligger væsentligt højere end for-svarets foreløbige beregninger for Joint Strike Fighter ifølge Rigsrevisionen, der har haft adgang til tallene.

”Rigsrevisionen kan konstatere, at de norske beregninger af levetidsom-kostninger for Joint Strike Fighter er væsentligt højere end forsvarets fore-løbige beregninger,” hedder det i en rapport over Forsvarets anskaffelses-proces i forbindelse med indkøb af nye kampfl y, som Rigsrevisionen fremlag-de i marts. Rigsrevisionen oplyser dog ikke noget om, hvor meget de norske tal er højere end de tilsvarende tal fra det danske forsvar.

Flyproducenterne konkurrerer ikke bare på teknologi og pris. De lokker også med underleverancer til danske virksomheder, men lige netop den vin-kel, er der ikke meget goodwill at hente

i. Fra den ene til den anden side i Fol-ketinget understreger partierne, at det ikke er eventuelle danske arbejdsplad-ser eller økonomiske gevinster til dan-ske virksomheder, der skal afgøre, hvor ordren placeres. Radikale Venstres for-svarspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen, dækker meget godt hen over midten med sit udsagn: ”det står me-get langt nede på min liste, hvis det overhovedet er med”.

KRIGSMASKINERMan kunne måske godt argumentere for, at nye kampfl y ”bare” hand-ler om nyt isenkram til forsvaret på linje med så meget andet, der bliver købt. Så hvorfor overhovedet fylde aviser og andre medier med artikler og omtaler om det, som vi har set i store mængder i år? Så enkelt er det bare ikke. For det første handler det om den største enkeltinveste-ring nogensinde i forsvaret, og da hel-ler ikke forsvarskassen er bundløs, får anskaffelsen stor betydning for de øv-

milliarderKampfl yfor

Der er politisk enighed om, at Danmark skal have nye kampfl y. Men spørgsmålet om hvornår, hvor mange og hvilket fl y, skal først forhandles i efteråret. Endnu er der heller ingen, der ved, hvor mange milliarder der skal bruges, ud over at det er rigtig mange. Radikal Politik dukker ned i debatten om forsvarets største enkeltindkøb nogensinde.

Tekst: Karin Kaas Foto: Colourbox

►

33

►

34

rige grene af forsvaret i mange år frem-over. Og så er der også den vinkel, at kampfl y ikke bruges til så forfærdelig

meget andet end at slå mennesker ihjel med. De er rene kampma-

skiner, hvor man i hvert fald på papiret godt kan fi nde andre mere humane an-vendelsesmuligheder for en hel det af det andet maskinel, der fi ndes i forsvaret. Tilhængerne af, at vi også i fremtiden

skal have kampfl yskapa-citet, taler ganske vist også

om, at fl yene kan bruges til at overvåge, om skibe dumper

olie i danske farvande, men det be-høver man strengt taget ikke et jagerfl y til. Her vil alle mulige andre fl ytyper gøre lige så stor fyldest.

MANGLER GRUNDLAGDer er ikke megen uddybning af be-hovet for kampfl y at hente i Forsvars-kommissionens rapport, der kom i april. Kommissionens sammenfatten-de vurdering er, at ’forsvaret fortsat skal opretholde en kampfl ykapacitet til suverænitetshævdelse af det nationale luftrum samt overvågning af nationalt interesseområde. Forsvaret skal end-videre fortsat opretholde en kapacitet til udsendelse af kampfl y til internatio-nale opgaver’. Og det er ikke alle, der mener, at Forsvarskommissionens an-befaling er tilstrækkelig begrundelse for at investere milliarder i nye fl y. Til dem hører en af landets førende sikker-hedspolitiske eksperter, lektor i inter-national politik Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet.

Han ser derfor frem til, at de ”øvrige faktorer”, som forsvarsminister Søren Gade på Radikale Venstres konference om kampfl y i marts sagde, også ligger

til grund for beslutningen, bliver frem-lagt i forbindelse med efterårets for-handlinger om fl ytype, antal osv. Men Peter Viggo Jakobsen er ikke ene om at se frem til et bedre beslutningsgrund-lag i hvert fald for typevalget, antal fl y og en tidsplan for, hvornår de gamle F16-fl y skal udfases og erstattes med nye. Til de beslutninger er grundlaget ikke i orden endnu, siger Morten Hel-veg Petersen, der derfor er godt tilfreds med, at de forhandlinger er udskudt til efteråret.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at Danmark også fremover skal råde over kampfl y.

– Der er bred konsensus om, at vi stadig skal have kampfl y, siger Morten Helveg Petersen.

Peter Viggo Jakobsen sætter dog et stort spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt belyst, om overhovedet, hvornår og hvor mange fl y Danmark skal råde over i fremtiden. Og han tror heller ikke på, at vi får nogen tilbunds-gående debat om spørgsmålet.

– Det er slet ikke meningen, at vi skal have en åben diskussion om det. Tværtimod tror jeg, det gælder om at få så lidt debat som overhovedet mu-ligt. Jeg kan godt se, at det kan være politisk opportunt, men jeg synes altså ikke det er voldsomt demokratisk, si-ger Peter Viggo Jakobsen.

LUKKET DISKUSSIONForskeren understreger, at han ikke er modstander af kampfl y. Men han sy-nes, diskussionen har været alt for luk-ket og haft karakter af, at nu skulle vi bare se at få skrevet under, så vi kan komme videre, inden nogen stiller alt for mange kritiske spørgsmål. Kritiske spørgsmål som han til gengæld gerne stiller. Som for eksempel hvorfor det pinedød skal besluttes nu, at vi skal

have nye fl y om 10 år. For han tror, at den teknologiske udvikling betyder, at de opgaver, kampfl yene i dag udfører, fremover vil blive udført af robotfl y el-ler små ubemandede, hvad der kunne tale for, at vi dropper at købe nu og så i stedet satser på næste generation.

– Vi bør også tage den diskussion, at Danmark ikke står alene, men er med i NATO, der består af næsten 30 lan-de. De behøver vel ikke alle sammen at have fl y. Det handler altså også om, hvordan forsvaret set i international sammenhæng skal se ud i fremtiden, siger Peter Viggo Jakobsen, der under-streger, at man sagtens kan argumente-re fornuftigt for, at vi kan klare os uden fl y, og at der er bedre og mere fornufti-ge ting at bruge pengene på. Også Mor-ten Helveg Petersen lægger vægt på, at forhandlingerne om antal og type skal ses i sammenhæng med, hvad der sker i vores nabolande og i NATO.

SAMARBEJDE I NATO– Så stor en investering kan ikke fore-tages med skyklapper på, hvor hvert enkelt land bare kører ud af sin egen tangent. Vi skal sørge for, at der er mest muligt samarbejde omkring sådanne indkøb – også om drift og vedligehol-delse – og det skal indgå i beslutnings-grundlaget, når vi skal forhandle type og antal, siger Morten Helveg Peter-sen. Det peger umiddelbart på en radi-kal stemme til F35, som både Holland og Norge, en række andre NATO-lande har besluttet sig for, og som også Stor-britannien hælder imod. Men den dis-kussion vil Morten Helveg Pedersen slet ikke foregribe ud over, at fl yene selvfølgelig skal være det, der i mili-tærsprog hedder ”interoperable”.

– Det er kolossalt vigtigt, at det ud-styr, vi måtte anskaffe os, kan kommu-nikere med øvrigt NATO-udstyr og det

►

35

er NATO med til at sikre, ved at fast-sætte standarder, understreger Helveg.

Den radikale forsvarsordfører siger, at det ikke er nogen hastesag at få fast-lagt hverken type eller antal. Beslut-ningsgrundlaget skal være i orden, og det er det ikke her og nu. Om det bli-ver det i løbet af efteråret, vil han ikke lægge hovedet på blokken på.

– Men med det forbehold, at vi ikke har fået tallene endnu, ser det ud til det. Køreplanen er den, at vi vender tilbage til spørgsmålet efter sommer. Men det siger sig selv, at vi ikke går ind i det her, før vi har et ordentligt grundlag at beslutte på, tilføjer Morten Helveg Petersen, der er enig med Peter Viggo Jakobsen i, at in-vesteringer i kampfl y-størrelsen må ses i sammenhæng med behovet i den øvrige del af forsvaret – der er ikke ubegræn-sede midler til rådighed.

– Det indgår i en samlet prioritering, for det er klart, at der går penge fra i an-dre led. Men man skal samtidig huske på, at vi i dag stiller med store bidrag til krigen i Afghanistan fra hæren, og at det eksponerer vores soldater i udstrakt grad. Så det hører med til diskussionen, at det kan afl aste hæren, hvis vi i ste-det kan indsætte kampfl y. Den vinkel synes jeg, at modstanderne af kampfl y også er nødt til at forholde sig til, siger den radikale forsvarsordfører.

Argumentet om fl y som afl astning for soldater var et af dem, forsvarsministe-ren kom med på den radikale kampfl y-konference. Og det er et argument, der også vinder genklang hos Peter Viggo Jakobsen, der erklærer sig ”helt enig” i, at det er en vigtig pointe.

– Jeg kan godt se, at kampfl y kan bruges til en masse fornuftigt. Men man bør tage diskussionen, om ikke man skulle blande kortene, så vi køber færre fl y og dermed også får råd til at få rettet op på nogle af de andre pro-

blemer, der er i forsvaret, siger Peter Viggo Jakobsen.

ÅBEN DISKUSSION OM ANTALHan understreger, at uanset om det i princippet besluttes, at vi skal have nye kampfl y, står der stadig en relativ åben diskussion tilbage om antallet – og principielt også om typen – selvom han mener, at hele processen omkring fl ykøbet har kørt i retning af, at vi skal købe F35. Socialdemokraterne har så-ledes meldt ud, at partiet mener, vi kan nøjes med 24, mens Dansk Folkeparti ikke kan få fl y nok. Et eller andet sted derimellem ligger de øvrige partier. I dag råder vi over 48 F16.

– Personligt håber jeg, at vi ender omkring de 20. For jeg kan virkelig ikke se, hvad vi skal med så mange, siger Peter Viggo Jakobsen, der un-derstreger, at det i princippet er lige-gyldigt, hvilke af de tre fl y, Danmark vælger. De kan alle det, sådan et fl y skal kunne. Så afgørelsen bliver truf-fet ud fra ikke-tekniske men politiske kriterier, forudser han.

– Uanset om svenskerne måtte have det bedste fl y, tror jeg, vi ender med at købe amerikansk. For i sidste instans bygger dansk forsvars- og sikkerheds-politik på, at vi har et godt og nært for-hold til USA, og at vi meget gerne ser, at amerikanerne fortsat engagerer sig i Europa. Sådan et sikkerhedspolitisk ar-gument er svært at angribe. Men hvis det amerikanske fl y koster dobbelt så meget som det svenske, så vil det selv-følgelig give problemer, siger Peter Vig-go Jakobsen. Og så siger han også på fal-derebet, at man altså ikke skal spørge ham, hvilket fl y der er det billigste.

– Jeg kan ikke gennemskue bereg-ningerne, og det tror jeg heller ikke, andre kan. Og det er nok også pointen med det hele. □

DANMARKS BEHOVFOR KAMPFLY

I rapporten Danmarks behov for kampfl y fra 2007 fra Dansk Institut for Militære Studier opstilles tre modeller for, hvad Danmark kan vælge at gøre og hvad beslutningen betyder for vores militære engagement:

NATVÆGTERMODELLEN: Her vil der ikke blive indkøbt et stort antal kampfl y. I stedet vil Flyvevåbnets ressourcer blive brugt på transport af og nyt ud-styr til landstyrker. På længere sigt kan man så vælge at anskaf-fe sig de såkaldte UAV’er, eller ubemandede fl y, når teknikken på den front er mere udviklet.

LUFTSTØTTEMODELLEN: Efter denne model investe-rer Danmark i et mindre antal kampfl y, end vi har i dag. Til gengæld kan fl yvevåbnet spe-cialisere sig i luftstøtte af land-styrker, for eksempel ved hjælp af helikoptere. LUFTKRIGERMODELLEN: Her bevarer Danmark sit nu-værende antal kampfl y. Ud fra en vurdering af, at luftmagt er så central for væbnet konfl ikt i det 21. århundrede, vil forsva-ret sakke for meget agterud, hvis ikke der investeres i de mest avancerede kampfl y til at erstatte F-16.

I foråret afholdt Folke-tinget den traditionelle statsborgerskabsdag. Dagen er oprindelig en radikal idé og er en fest-dag, hvor alle nye dan-ske statsborgere bliver budt velkommen af Fol-ketingets partier og an-satte. Også af Radikale Venstre, der traditionen tro havde indrettet sin helt egen festsal. Radi-kal Politik sendte fo-tograf Ditte Valente af sted til dagen, der er en højtidelig og uforglem-melig dag for de mange nye danskere. Her er hendes indtryk

38

Vestager: “Er i salen. Niels gør det klart at VKO ad-ministrerer uden vedta-get lov! Det er helt vildt at regeringen gør det.

Hvad bliver det næste?” 13:15 d. 10. marts.

Sådan så det ud, da Margrethe Vesta-ger som den første partileder i Danmark begyndte at twitte. Mange politikere, især Radikale, men også fra andre par-tier, har siden fulgt trop og skriver nu lystigt små Twitter-opdateringer i løbet af deres dag. Twitter er det nyeste skud på stammen af sociale netværk på In-ternettet, der sætter brugere i stand til at kommunikere med hinanden på tværs af tid og sted. Således skriver Twitter sig ind ved siden af kendte navne som MySpace og Facebook. Men Twitter er ikke som de andre. Twitter er et socialt medie skåret helt ind til benet. Der er ingen billedalbum. Ingen grupper at melde sig ind i. Ingen tests at tage el-ler events at blive inviteret til. Det første man mødes af, når man starter på Twit-ter, er blot et felt til at skrive i. Og det nærmest skræmmende åbne spørgsmål, “What are you doing”, der i skrivende stund har modtaget næsten to milliar-

der svar. Hvis man skulle printe alle verdens tweets ud på almindeligt pa-pir, ville stablen blive over 16 km høj. Det er disse små, korte opdateringer på maksimalt 140 tegn, der er i centrum på Twitter. Nogen kalder det statusopdate-ringer, andre mikroblogging. For det er ikke de lange, diskuterende, uddyben-de indlæg, der er plads til på 140 tegn. Det kan da også være en udfordring for en politiker at skulle udtrykke sig på så lidt plads. For en enkelt opdatering si-ger ikke nødvendigvis særlig meget i sig selv. Men hvis man sætter den sammen med de mange opdateringer, Margrethe Vestager laver på sin profi l på Twitter, dannes der et mere og mere nuanceret billede af, hvem Margrethe Vestager er som person og som politiker.

UDEN FILTERFra sin plads i Folketingssalen hiver Margrethe Vestager sin mobiltelefon frem, taster en kort besked ind, og sen-der den af sted som sms. Sekunder se-nere står beskeden på Twitter. Og gen-nem avancerede tekniske løsninger er Margrethe Vestagers budskab også at fi nde på Facebook og på forsiden af ra-dikale.net og radikale.dk. Noget af det

banebrydende ved Twitter er, at opda-tering via mobilen er gjort simpel. En lille SMS-besked er nok til at formidle det radikale budskab til mange forskel-lige platforme og mange forskellige brugere. Og de, der læser med, får lov at komme helt indenfor hos Margrethe Vestager. Det er Margrethe selv, der opdaterer sin Twitter-status. Helt i tråd med den radikale web-strategi om at være et åbent parti har Radikale Ven-stres pressetjeneste etableret en direkte kanal fra partileder til folket, helt uden fi lter.

– Jeg synes det er rigtig, rigtig sjovt at twitte. Når jeg sidder nede i salen og skriver ud, at vi har vedtaget et forslag, så går der ikke mange minutter, før jeg kan se folks reaktioner i min indbak-ke, siger Margrethe Vestager. Når no-gen svarer Margrethe på Twitter eller på Facebook, kan hun med det samme se det på sin mobiltelefon.

– Nogle gange spørger jeg ud, helt åbent, hvad folk synes, jeg bør spørge ministeren om i spørgetimen, eller hvad jeg skal sige i min ordførertale. Der er rigtig meget inspiration at hente. Det er åbenhed, dialog og demokrati, når det er bedst, siger Margrethe Vestager.

Twitter mig her og Twitter mig der. I 2009 er begrebet Twitter for alvor kommet på banen – også på Christiansborg, hvor fl ere og fl ere politikere har taget den moderne kommunikations-form til sig. Twitter er en slags mikro-blogging, hvor afsenderen kan opdatere sin omverden med ganske korte beskeder, og Radikale Venstre har for længst taget fænomenet til sig.

TEKST: Jacob Packert (jacobpackert på Twitter)

Twitter over det

39

KOMMET FOR AT BLIVERadikale Venstre er frontløbere, når det kommer til at udnytte de mulighe-der, der er på Internettet. Udviklingen går forrygende hurtigt, og det handler om at følge med uden at blive forpustet. Det var også først efter moden overve-jelse, at Twitter blev valgt som den nye satsning. I USA og i Storbritannien var netop dét netværk ved at vokse sig rigtig stort både blandt vælgere og politikere, da Radikale besluttede sig for at melde sig ind i den globale samtale. Barack Obama gjorde brug af det sociale medie under sin præsidentvalgkamp, og senere er særlige internetsider kommet til, som samler alle de twitter-opdateringer, de amerikanske og britiske politikere skri-ver. Under den amerikanske præsidents tale til nationen viste CNN endda poli-tikernes reaktioner i fjernsynet live via Twitter sideløbende med at de viste selve talen. Om det er en udvikling, vi kom-mer til at se i Danmark, må tiden vise. Men det er i hvert fald sikkert, at sociale medier kommer til at fylde mere og mere i politisk kommunikation. Vælgerne op-lever en medievirkelighed, der er mere og mere atomiseret. Det er hvor tids vil-kår og udfordring: at møde vælgerne

hele

U DVALGTE R A DIK ALE PÅ TWITTER:

twitter.com/vestager Margrethe Vestager

twitter.com/oestergaardMorten Østergaard

twitter.com/sofi ecn Sofi e Carsten Nielsen

twitter.com/radikale Radikale Venstres overordnede kanal twitter.com/manusareen Manu Sareen

twitter.com/klausbondam Klaus Bondam

twitter.com/hoejlundcarlsenSøren Højlund Carlsen

twitter.com/jacobpackert Jacob Packert (Ja, artiklens skri-bent og bladets redaktør er selv-følgelig også på Twitter)

dér, hvor de færdes. Radikale Venstre har valgt at tage den udfordring op med en tilgang, der bygger på innovation, eksperimenter og åbenhed. Der er be-grænsede ressourcer til de radikale akti-viteter på Internettet. Men der er masser af gåpåmod, masser af vilje og masser af idéer. Præcis som i resten af partiet.

Twittertinget.dkSamler tweets fra de foreløbig 23 medlemmer af Folketinget, der er på Twitter.

KOM I GANG

Man kan twitte på mange måder; via www.twitter.com, via særlige programmer, man downloader til sin computer, eller via mobiltele-fonen. Man behøver ikke engang at gå på nettet for at opdatere sin status på Twitter – man kan bare sende en SMS. Og det gør Mar-grethe Vestager. Det er nemt og hurtigt for hende at skrive 140 tegn, om hvad hun foretager sig, hvad der kører rundt af tanker i hendes hoved lige nu – og nogle gange også om morgenløbeturen og de fugle, hun ser på Holmen i København.

40

I denne første runde af det indre ringhjørne har Radikal Politik sat Ole Sohn fra SF og Morten Østergaard, Radikale Venstre, stævne, mens Socialdemokra-

terne stiller med hele to repræsentanter. Nemlig Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov har svaret for Socialdemokra-terne.

Radikal Politik: Hvad er det største samfundsmæssige problem som følge af den aktuelle krise?

SF: Det er den stigende arbejdsløshed, der er lammende for et samfund, fordi den skaber utryghed for borgerne og fat-tigdom og inaktivitet i samfundet.

S: Det ubetinget største problem for Danmark pt. er den eksplosivt stigen-de ledighed. Siden juni 2008, hvor ar-bejdsløsheden bundede med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med ca. 23.000 personer, og er nu på ca. 70.000 personer.

RV: At så mange mennesker på så kort tid mister arbejde får store følger for dem og deres families livsførelse.

Længere tids ledighed kan betyde tab af kompetencer for den enkelte og dermed tab af konkurrencekraft for Danmark som helhed. Uden handling vil arbejdsstyrken efter krisen ikke være så kvalifi ceret som før.

Hvilke overordnede politiske tiltag og reformer er på den baggrund de al-lermest nødvendige her og nu?

SF: Det er en omfattende vækstpak-ke, der kan kickstarte dansk økonomi. En vækstpakke med massive energi-venlige og offentlige investeringer i folkeskoler, ældreboliger og andre of-fentlige bygninger. Det vil skabe ar-bejde til mange tusinde mennesker, og det vil bidrage til at løse klimakrisen. Danmark befi nder sig jo ikke blot i en økonomisk krise, men også i en klima-krise. Derfor skal vi anstrenge os for at foreslå politiske løsninger, der bidrager til at løse begge kriser.

S: Socialdemokraterne lancerede i februar en ambitiøs vækstpakke på 36 mia. kr. Den indeholder seks ind-satsområder, der samlet set skal bringe

Danmark ud af krisen bl.a. ved at sætte gang i byggeriet og renoveringen, sæt-te turbo på udvikling af klimavenlige teknologier, modernisere den offentli-ge sektor og sikre fi nansiering til sunde virksomheder.

RV: Vi skal have en samlet krisehånd-teringsstrategi, hvor vi udnytter krisen til at få investeret i viden, forskning og klima. Tiltagene skal være målrettede og midlertidige investeringer i fremti-den. Nye almene boliger, energireno-vering og nødvendige investeringer i den offentlige bygningsmasse fra dag-institutioner til forskningsfaciliteter skal holde beskæftigelsen i byggefaget oppe. Ledighedsperioder skal udnyttes til opkvalifi cering eller uddannelse af arbejdsstyrken, så vi også her udnytter krisen til at investere i fremtiden.

Hvilke konkrete udspil er dit parti kommet med som en del af løsningen på krisen?

SF: Vi har blandt andet foreslået at give virksomheder en måneds ekstra kredit med betaling af moms- og A-skat

Agurketiden er næsten sat ind, og feriestemningen er på sit højeste hos dan-skerne – inklusive politikerne. Hvem tænker på faldende boligpriser og sti-gende arbejdsløshed i 25 graders varme og lyse sommernætter? Derfor var Radikal Politik ude i god tid og spurgte allerede i maj SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre om partiernes bud på den økonomiske krises alvor og på, hvilke politiske ambitioner der skal styre udviklingen i en positiv retning.

TEKST: Trine Vendelboe Juul FOTO: Scanpix m.fl .

I kølvandet på

nd, og feriestemningen er på sit højeste hos dan-ne. Hvem tænker på faldende boligpriser og sti-raders varme og lyse sommernætter? Derfor var

41

– mod rentebetaling. Især mange små- og mellemstore virksomheder er hårdt ramt af krisen, og forslaget vil øge de-res likviditet og have en positiv effekt på beskæftigelsen. SF vil også hurtigst muligt sætte gang i byggeriet af billige almene lejeboliger, da det praktisk talt er gået i stå de seneste år.

RV: Vi har lavet en krisepakke til de ledige og fremlagt en ”Vækstplan for et Grønt Videnssamfund”, hvor vi fore-slår massive og målrettede investerin-ger i viden, forskning og klima.

På hvilket plan og på hvilken måde tænker I, at de to andre store oppositi-onspartier er enige med dit parti?

SF: Både S, SF og Radikal Ven-stre er optaget af økonomisk ansvarlighed og tænker den økonomiske krise sammen med klimakrisen. I forhold til økonomisk ansvarlighed er alle tre partier meget optagede af ikke at give ufi nansierede skattelettelser, som er regeringens svar på krisen. Skattelettelser efterlader et hul i statskassen, og det er dybt uan-

DET INDRE RINGHJØRNE – EN OPPOSITIONSFØLJETON I 4 DELEHvad har SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre til fælles? Hvilken dagsorden kan de blive enig om, og hvilke reformer vil de sammen kæmpe for at gennemføre? Hvor springer omvendt forskellene i øjnene, og hvordan bygger man bro imellem dem? Det er nogen af spørgsmål, som Radikal Politik har sat sig for at indhente svar på med det formål at afsøge territoriet for en stærk og samlet opposition, der kan give regeringen kamp til stregen. Det indre ringhjørne består af fi re runder og hver gang vil repræsen-tanter fra alle tre oppositionspartier give deres respons på en række fælles spørgsmål. Første omgang handler om fi nanskrisen.

– mod rentebetal

iti

k get ede var r et an-

det ind re r inghjør ne

►

42

svarligt. Der er langt fl ere arbejdsplad-ser i offentlige investeringer end i skat-telettelser.

S: Også SF og Radikale Venstre har lanceret udspil, der rummer seriøse bud på, hvordan den nuværende krise skal håndteres, og jeg er sikker på, at alle tre partier kan fi nde sammen om en vækst-strategi, der bl.a. har fokus på klima og teknologi. Grundlæggende udviser alle tre partier en høj grad af ansvarlighed i forhold til udviklingen af fremtidens moderne velfærdssamfund. En ansvar-lighed som også kommer til udtryk i partiernes fælles efterspørgsel på ar-bejdsmarkedsreformer og langt større investeringer i uddannelsessystemet.

RV: Vi er enige med i hvert fald S om, at der er brug for målrettede, mid-lertidige investeringer for at knække ledighedskurven. Vores særkende er især investeringer i videnssamfun-dets infrastruktur på forskning, bred-bånd og vækst-iværksætteri. Også SF har udråbt kampen mod arbejdsløshed som vigtig, men her er der mere uenig-hed om midlerne. Men vi deler visio-nen om at gøre Danmark helt fri af kul og olie med S og SF – og netop her er partiernes vækstpakker snævert sam-menfaldende.

UNDLADELSESSYNDHvad er regeringens største undladel-sessynd i håndteringen af den nuvæ-rende krisesituation?

SF: Det er dens passivitet. Det vir-ker, som om regeringen tror, krisen går over af sig selv. Skidt være med alle de arbejdsløse. Men krisen har vist, at de utøjlede markedskræfter ikke er løs-ningen på alle problemer.

S: Regeringens svar på krisen er ikke en understøttende hånd til de hårdt ramte danskere, men i stedet en hoven Finansminister, der udtaler, at der er job nok. Regeringens forårs-pakke giver ifølge AE-rådet kun 5.500 beskæftigede i 2009 og 7.200 i 2010. Til sammenligning har vi i de første to måneder af 2009 set en stigning i ledig-heden på godt og vel 12.000 personer.

RV: Det er, at regeringen slet ikke har en samlet strategi for, hvordan den vil håndtere krisen. Den vil stimulere privatforbruget gennem skattelettelser og frigive Den Særlige Pensionsopspa-ring, men uden at vide hvordan det vir-ker. Men vi ved, at krisen rammer hårdt i eksportsektoren og i industrien - der-for sætter vi målrettet og strategisk ind, mens regeringen laver planløse brand-slukninger.

►

43

Hvilke afgørende ”undladelsessyn-der” har regeringen ellers begået i de seneste år forud for krisen?

SF: Regeringen har undladt at spare op til svære tider. Regeringen har ud-skrevet ufi nansierede skattelettelser for mange milliarder, men samtidig efter-ladt 2015-planen med et hul på 14 mia. kr. Det er uansvarlighed i særklasse.

S: Misligholdelsen af uddannelses-systemet og regeringens mantra om ”den hurtigste vej til arbejde” har klædt arbejdsstyrken af på kompetencesiden. Et eksempel er regeringens forslag om at halvere dagpengeperioden, hvilket Radikale Venstre i parentes bemærket var meget positive over for.

Men vi står i dag i en situation, hvor antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende, og det er nærmest umuligt at få en prak-tikplads i dagens Danmark. Vi er såle-des langt fra målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregå-ende uddannelse. Hvis ikke vi sætter hurtigt og effektivt ind med en vækst-plan, risikerer vi at tabe hele ungdoms-årgange på gulvet, som vi oplevede det under 80’ernes Schlüter-regering.

RV: Under de gode tider tog regerin-gen ikke hul på de nødvendige reformer,

der kan skabe ekstra arbejdskraft. Vi ved, at når krisen er ovre om formentlig 2-3 år, så kommer en tid, hvor hundrede-tusinder af offentligt ansatte går på pen-sion. Det kan blive en velfærdskrise af dimensioner, hvis ikke der er kvalifi ce-rede medarbejdere til at tage over.

GRUNDLÆGGENDE LÆREHvilken grundlæggende ”lære”, håber du, vi som samfund og som borgere vil gøre os i kølvandet på krisen, og hvil-ken positiv forandring håber du, den vil være med til at skabe?

SF: Krisen har med den ene statslige redningspakke efter den anden vist, at samfundet og staten er nøglen til løs-ningen. Derfor skal samfundet også spille en større rolle fremover for at forhindre nye kriser. Staten skal ud-vikle en ejerskabspolitik nu, hvor sta-ten er blevet aktieejere i bl.a. banksek-torerne. Desuden skal vi overveje en løsning for en statslig låneordning, så f.eks. små og mellemstore virksomhe-der kan låne direkte fra staten frem for udelukkende at være afhængig af ban-kerne, der ikke udviser specielt sam-fundsansvar lige nu.

S: Vi står på mange måder med samme udfordring som i starten af 90’erne, hvor

centrum-venstre partierne skulle rydde op efter 80’erne borgerlige ørkenvan-dring, og den nuværende krise må mane til politisk eftertanke i den helt store kali-ber. De svigt og den mangel på reformer, som VKO-fl ertallet har udsat befolknin-gen for under højkonjunkturen, slår nu hårdt igennem. Den analyse har klang-bund hos både SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne, og derfor udgør vi sammen et solidt alternativ.

RV: Forud for den økonomiske krise er gået syv års reformmæssig Tornero-sesøvn, og derfor er moralen, at man i højere grad skal udnytte de gode tider til at forberede de dårlige. Vi har brug for et grønt videnssamfund og et kloge-re arbejdsmarked, og forhåbentlig fø-rer krisen til endnu mere internationalt og europæisk samarbejde om ordnede forhold og gennemsigtighed på de glo-bale, fi nansielle markeder. □

Det indre ringhjørne åbner en ny dyst i den næste udgave af Radikal Politik, der udkommer til september.

det ind re r inghjør ne

44

Vi taler på Skype – via Se-bastian Behrles gamle tele-modem. Jeg i Nordsjælland – han i Laos.

– De Radikale er libera-le på den rigtige måde – uden at lefl e for udlændingekritikken. Der er jeg fuld af respekt for, siger han, mens han fi re-årige søn i baggrunden råber på et bad i varmen og Skypen falder ud af mangel på modem-kraft. På Radikale.net kan man se, at han er en mand af principper: ”Jeg fl ov over de nye danske kerneværdier: materialisme, kulturarrogance og fremmedfjendtlig-hed,” skriver han – og forklarer i forlæn-gelse, hvorfor han for tiden ikke bor i Dan-mark: ”Livet er simpelthen mere liv andre steder på kloden!”

Og det handler om liv. Sebastian Beh-rle ved meget om økologi. Han hjælper den sydøstasiatiske Demokratiske Fol-kerepublik Laos med at udvikle land-

distrikter, der ikke bare giver bedre af-grøder, men også tager hensyn til be-folkningens sociale virkelighed. Og net-op helhedssynet er omdrejningspunktet i hans kritik af de Radikales økologi- og natursyn.

– Det Radikale Venstre appellerer til bymennesket med sit natursyn, sam-menfatter han venligt og uden aggres-sion. Men til gengæld med refl eksion.

– Det handler for mange bare om at drikke sin økologiske mælk med god samvittighed.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

EN UDFORDRINGSebastian Behrle har på 14. år en økolo-gisk gård ved Varde i Vestjylland. Går-den passer stort set sig selv, det hele er plantet til med lucerne og kløvergræs. Et tørreri høster hans afgrøder og sætter pengene ind på kontoen. Han skal kun

hjem til Danmark, når det hele bliver for tørt, og der skal vandes. På trods af, at han er økolog er han skeptisk over for undertonen i den omfattende økologiske revolution, der ligger som en forvent-ning i Radikales Venstres partiprogram. Han fornemmer, at økologi for mange radikale er en romantisk forestilling om tilbagevenden til det oprindelige. Men alt landbrug er et indgreb i Vorherres grønne jord.

– Lad os dog erkende, at også økologi er en udfordring for naturen. Alle må-der at drive landbrug på kan havde ne-gativ indfl ydelse på det vi kalder miljø. En dårlig økolog kan skade miljøet mere end en god konventionel landmand, si-ger han og fastslår, at økologi selvfølge-lig i udgangspunktet er bedre for miljøet, blandt andet fordi økologiske landmænd kun må gøde 70 procent af den mængde konventionelle landmænd må. Allerede

Udfordring af storbyensøkologiske kor

Radikale Venstre appellerer til bymennesket med sit natursyn og det handler for mange bare om at drikke sin økologiske mælk med god samvittighed. Sådan lyder det fra en af partiets egne økologer, Sebastian Berhle. Han savner, at Radikale Venstre tager det endelige opgør med de store industrilandbrug, der stadig dominerer dansk landbrug.

TEKST: Øjvind Hesselager FOTO: Colourbox og privat

45

nu har det gamle modem beamet adskil-lige fordomme. Økologer gøder også. Ikke med kunstgødning, men med andre former for næringsstoffer, der også kan slå hummere ihjel. Så enkelt er det.

– Hvis du pløjer en kløvergræsmark op, taber du kvælstof til grundvandet. Og jeg skal sgu også pløje en kløver-græsmark,” som han siger. Sebastian Behrles centrale pointe er, at økologisk vækst i dag bremses at en årelang struk-turudvikling af landområder, hvor store industrilandmænd har fået lov at opkø-be små landmænd. Og de store industri-bønder lader sig ikke omstille til økologi bare fordi De Radikale mener noget.

– Danmark bliver aldrig 100 procent økologisk. En stor del af landmændene føler sig truet af den økologiske tan-kegang, blandt andet fordi de føler sig stemplet som miljøsvin, siger han.

Han kritiserer at Radikale Venstre lidt populistisk går op i detaljer som taler mest til storbymenneskets følelser.

– Men der er ikke interesse for helhe-den. Det er ikke realistisk at fokusere så meget på økologi, når der ikke tages høj-de for, at dansk landbrug i dag domine-res af store industriagtige landbrug. Den-ne udvikling er stadigvæk i fuld gang. Her burde Radikale Venstre profi lere sig mere, siger Sebastian Berhle.

KLASSISK RADIKALSebastian Behrle bakker helt op om Ra-dikale Venstres program, hvor der står, at ”økologisk fødevareproduktion giver renere drikkevand, sundere fødevarer, bedre dyrevelfærd og en mere mangfol-dig natur.”

– Du bliver ikke syg af at spise et sprøjtet æble i Danmark, siger han gan-ske vist.

– Men alle de kemiske stoffer fra land-bruget og industrien har jo en påviselig negativ indfl ydelse på miljøet og på fol-kesundheden.”

Det vil sige, at selve det usprøjtede æble, det ved vi ikke om er sundere for mennesket end det sprøjtede?

– Når du spørger sådan, så nej. I Dan-mark er konventionelle fødevarer vel sun-de nok. Men det er vigtigere for mig at kredsløbet og naturen ikke har det godt med at blive sprøjtet. Det har været min største glæde at slippe for den forbandede marksprøjte. Det føles forkert, at man kan lide naturen og så kører man ud og sprøj-ter den ihjel, siger Sebastian Berhle, der er nærmest klassisk Radikal – der er al-tid noget, man kan være lidt uenig i. Men der er også punkter, mange, hvor han går i forsvar for en politik, som journalisten forsøger at udfordre.

Radikale vil bruge økologiske fødeva-

R A DIK A LT SERV ICEEFTERSY N

I en serie på tre udfordrer journalist Øjvind Hesselager nogle af Radikale Venstres kerneværdier. Er der overensstemmelse mellem partiets praksis og program og medlemmernes værdier? Og hvilke punkter mener eksper-terne et progressivt parti burde kaste sig over? Første punkt var folkesko-len. Andet punkt er økologi. Senere følger tredje og sidste punkt, der kom-mer til at handle om Afghanistan.

“Det har været min største glæde at slippe for den forbandede marksprøjte.

“Marker, der bare ligger, de er jo ikke pæne. De bliver grimme.

r a d i k a l t s e r v i c e e f t e r s y n

►

46

rer til at sikre Danmark en førende po-sition på verdensmarkedet …

– Det er jeg enig i. Danmark kun-ne sagtens markedsføre sig bedre som økologisk foregangsland.”

Men hvis der går markedsøkonomi i økologien, ryger idealerne så ikke?

– Nej. Økologi og eksporteventyr kan sagtens gå hånd i hånd. Reglerne forhindrer, at vi svinger tilbage til det konventionelle. Den økologiske bevæ-gelse i Danmark er netop fantastisk, fordi den altid regulerer sig selv og fi n-der hullerne og stopper dem.

Og så er der klassikeren over alle:Er det ikke usolidarisk med de sul-

tende, at vi omstiller til en produktion, der samlet kan give mindre udbytte.

Svaret falder prompte og uden tøven.– Fattigdom er et fordelingsproblem

og ikke et produktionsproblem.

AFGIVE JORDDet er en del af Det Radikale Venstres program, at 30 procent af landets areal i 2025 skal udgøres af såkaldt eksten-siv natur. Det vil betyde, at landbruget skal afgive jord. Sebastian Behrle er helt med på ideen, men:

– Man kan ikke forvente at land-mænd holder op med at dyrke jorden uden videre. Man kommer ikke uden om at kompensere landmændene.

Og igen synes Sebastian Behrle, at Radikale Venstre er lidt indforstå-et storbyromantisk i sin melding. For hvad er oprindelig natur overhovedet?

– Jeg ved ikke, hvad radikale mener med mere ekstensiv natur. Skal mar-kerne så bare ligge hen? Marker, der bare ligger, de er jo ikke pæne. De bli-ver grimme.”

– Jeg tror de mener enge, natur og skov …

Det kan jeg være enig i. Men det er ikke oprindelig natur. Det er et kulturlandskab – præcist ligesom landbruget er. Du kan mene, at det er et smukkere naturland-skab, men det er ikke vild og udresseret natur. Det får vi aldrig i Danmark. Det tog er kørt, siger Sebastian Berhle. □

RADIKALE VENSTRE er kritisk over at Danmark har så megen opdyrket natur og kun 10–15 procent såkaldt natur. 30 procent af Danmark skal i 2025 være natur med enge, heder, moser og skove. Det betyder, at landmænd skal dyrke mindre jord.

RADIKALE VENSTRE vil have, at både landbrugsarealet og markedsandelen for økologiske landbrugsvarer skal udgøre en fjerdedel i 2020. Økologisk drift kræver ofte mere jord. I dag drives cirka seks procent af Danmarks landbrugsjord økologisk.

►

47

Radikale Venstres miljø-ordfører Johs. Poulsen er en bonderøv. Præcist som intervieweren kan han kategoriseres som

såkaldt ”boelsmand” – næstlaveste ka-ste på landet. Boelsmanden havde kun jord nok til en gris eller to. Vi er der-med meget tæt på partiets oprindelige kernevælgere – husmændene. Jeg fan-ger Johs. Poulsen midt i forhandlinger-ne om grøn vækst. Han er stærkt kritisk over regeringens udspil.

– Desværre er regeringens udspil faldet tilbage til den gamle tanke om mere af det samme. Venstre lader sig dirigere af Axelborg, sammenfat-ter han. Og understreger, at Radikale Venstre vil noget helt andet.

– Vi baserer vores planer for grøn vækst på tanken om at man både kan udvikle landbruget og tage hensyn til naturen. Helt konkret vil Det Radika-le Venstre udfase det konventionelle landbrug over de næste 50 år.

Er Radikale Venstres økologi-ambi-tioner ikke urealistiske?

Nej, ikke hvis man bruger en del af den nuværende landbrugsstøtte til at styrke omstillingen fra konventio-nelt landbrug til økologi. Der er rigtigt mange, der er interesserede i at omstille, siger Johs. Poulsen. Han mener tilmed, at der er klare økonomiske grunde til at vinke det sprøjtede landbrug farvel.

Økologiske landmænd er de eneste, der kan tjene penge. Industrilandbru-get producerer jo til underskud, poin-terer Johs. Poulsen og sammenfatter:

– Hvis vi pålægger det offentlige at de fl este indkøb skal være økologiske, og hvis vi sikrer et optimalt aftagerled og samtidig giver omstillingsstøtte, så kan målet indfries.

Skal det overvejende fl ertal af land-mænd, der i dag ikke ønsker at være økologer, tvinges for at opfylde mål-sætningen?

– Nej. Men de konventionelle vil ganske enkelt lukke fordi de taber penge og producerer med røde tal på bundlinjen.”

I ønsker, at 30 procent af Danmarks areal i 2025 skal udgøres af ekstensiv natur. Det er nærmest en fordobling af det nuværende areal. Hvor på landkor-tet skal jorden helt konkret komme fra?

– Det er ikke noget problem. Vi skal tage den del af de ringeste jorde, der ligger op ad de nuværende naturarea-ler, siger Johs. Poulsen og forklarer, at ekstensiveret landbrug, for eksempel en eng, hvor dyrene permanent får lov at græsse, også er natur i de Radikales defi nition.

– En afgræsset eng er meget mere værd end et engareal, der blot henlig-ger, siger Johs. Poulsen, og understre-ger, at biodiversiteten ganske enkelt er højere.

Visionen holderRadikale Venstres miljøordfører Johs. Poulsen mener sagtens partiets visioner for mere økolo-gi og mere natur kan gennemføres – hvis bare regeringen havde lidt fl ere grønne ambitioner.

– Der er fl ere dyr og insekter, end hvis det bare henligger i uberørt tilstand.

Men alligevel… Kan du fordoble det nuværende naturareal?

– Ja, det er jeg helt sikker på. Især hvis vi udnytter EU’s regler og fl ytter penge fra landbrug til naturformål.

Overgang til mere ekstensivt land-brug og natur vil jo koste landbrugsjord for både økologer og konventionelle landmænd. I er imod subsidier til land-bruget. Skal landmændene kompense-res for ekstensiveringen af naturen?

– Ja, men kun i et vist omfang. Af-græsning af engområder er der kom-pensation for og denne type arealer kan fi nt indgå i økologisk jordbrug.

Har Sebastian Behrle ret i, at De Radikales landbrugs- og natursyn snarere har appel til den radikale stor-byvælger end til den gamle målgruppe – husmændene?

– Ja, det har han ret i – på en måde. De Radikales syn appellerer både til den moderne storbyvælger og de men-nesker, der bor på landet, men ikke har en opfattende drift – dem vi kalder landboerne.

Men industribonden?Industribonden taler vi ikke til - kun

hvis han har dårlig samvittighed. Og den slags fi ndes også. Men vi taler nok ikke til de kyniske, der bare satser på, at vi skal have mere af det samme, si-ger Johs. Poulsen. □

“Industribonden taler vi ikke til – kun hvis han har dårlig samvittighed. Og den slags fi ndes også...

“Økologiske landmænd er de eneste, der tjener penge...

48

Hvordan har demokra-tiet det i Rusland? Er det overhovedet demo-krati, der praktiseres? Og hvordan går det i det

hele taget med det russiske samfund ef-ter de voldsomme omvæltninger siden Sovjetunionens opløsning? De spørgs-mål – og lidt fl ere – søgte en radikal delegation i slutningen af maj svar på under en studietur til Sankt Petersborg og Moskva, arrangeret af Akademisk Rejsebureau med Thomas Køhler – selv medlem af Det Radikale Venstre – som rejseleder. Og svaret fi k gruppen blandet andet ved et besøg i Ruslands ”NGO-parlament” – Offentlighedens Kammer - som daværende præsident Putin oprettede for små fi re år siden, og hvis 126 medlemmer fungerer som en slags rådgivende institution for rege-ringen i forbindelse med lovgivnings-arbejdet. Den danske gruppe mødtes med en af de fremtrædende venner af Putin, Vyacheslav Nikonov, der er

barnebarn af Stalins udenrigsminister Molotov. Han er blandt de præsident-udpegede medlemmer af NGO-parla-mentet, og selv om han i forvejen har nok at se til med en masse mere eller mindre offentlige hverv, kunne han ikke sige nej, da præsidenten bad ham træde ind i det nye kammer, selv om det ikke har nogen som helst formel ind-fl ydelse.

– Det giver prestige at være med-lem. Vi har indfl ydelse i kraft af den ekspertise, vi besidder, og at mange af medlemmerne i forvejen er kendte i offentligheden – ja, mere kendte end medlemmerne af Dumaen (det russiske parlament, red.), siger Nikonov, der ind-rømmer, at demokrati nok endnu ikke kan bruges som betegnelse for den ind-retning af det politiske system, Rusland har gennemført.

– Men systemet er under udvikling. Lige nu kan man vist kalde det ”et ukonsolideret demokrati”, siger han og henviser til, at det vil tage en del tid at få

modnet de forskellige offentlige institu-tioner til egentligt demokrati.

SVÆRT FOR DE LIBERALENikonov har heller ikke meget til overs for de fi re partier, der nu er repræsente-ret i Dumaen.

– Bortset fra kommunisterne er det ikke rigtige partier, siger han - og ind-drager dermed også Putins parti ”For-enede Rusland”, der er det absolut do-minerende parti i Dumaen.

– Partierne er ikke organiserede som i Vesten. Lovgivningen har mere med præsidenten end med partierne at gøre, og partiernes popularitet afhænger fuld-stændig af partiernes ledere, tilføjer Ni-konov, der også blev spurgt om sin hold-ning til det liberale parti ”Jabloko”, som ikke længere er med i Dumaen, fordi der er en spærregrænse på syv procent. Han mener, at der nok er syv til ti procent af de russiske vælgere, der kunne tænke sig at stemme liberalt, men det er svært for de liberale, fordi der dels ved sidste valg

demokratiEtukonsolideret

Så ulækkert ser det køkken ud, som fi re familier må dele i en gammel adelsfamilies bygning i Sankt Petersborg.

Trafi kproblemerne er massive i både Sankt Petersborg og Moskva. Millionbyerne er ikke bygget til den sti-gende mængde biler, hvoraf også mange er vestlige.

Offentlighedens Kammer” er det nye NGO-parlament i Rusland. Det holder til i ydmyge lokaliteter her i Moskva.

49

var fi re forskellige af slagsen, og at de åbenbart er for liberale til at kunne for-enes, dels er det ikke alle liberale væl-gere, der møder op til valgene.

– Der er to slags liberale vælgere - de rige og de unge, forklarer Nikonov. Og da valgene holdes om søndagen, er mange af de rige på Barbados eller i sommerhus, og de unge har tømmer-mænd, som det lakonisk beskrives.

MANGE MEDLEMMERDe repræsentanter for Jabloko, som den danske delegation mødtes med i Sankt Petersborg, udstrålede da heller ikke ligefrem optimisme. For det er op ad bakke for egentlige oppositionspartier. En betingelse for at kunne være et par-ti er nemlig, at man skal have mindst 50 afdelinger, og der skal være mindst 50.000 medlemmer.

– Vi er faktisk det eneste rigtige par-ti, der kæmper imod systemet, forkla-rer Natalia Evidokimova, der tidligere har siddet som folkevalgt lokalt i Sankt

Åbenlyst drikkeri på gaden er udbredt i Rusland, og fordrukne hjemløse ses overalt. Her har en af dem lagt sig på fortovskanten meget tæt på Den Røde Plads i Moskva – og be-tjentene i politibilen ved siden af tager ingen notits af den døddrukne...

Den russiske udgave af demokrati er endnu langt fra at være som demokrati i vestlig forstand. Det var blot en af de ind-rømmelser, som en radikal delegation fi k under et besøg i Rusland i slutningen af maj. Her følger en beretning fra landet, der stadig har et anstrengt forholdtil demokrati og liberalisme.

TEKST: Gunner Nielsen FOTO: Gunner Nielsen og Colourbox

►

50

Petersborg og her i en årrække været formand for den sociale komite under bystyret.

– Men vi kan ikke stille op lokalt mere, for det kræver enten en indbeta-ling på tre mio. dollars eller indsamling af et meget stort antal underskrifter. Det sidste klarede vi faktisk, men de indsamlede underskrifter blev blot er-klæret falske, og så var vi lige vidt. Der var ikke nogen steder, vi kunne klage, siger Natalia Evidokimova opgivende. Hun glæder sig dog over, at partiets medlemmer i vid udstrækning bruges af styret som eksperter, fordi der fak-tisk er mange højtuddannede medlem-mer af partiet.

Natalia Evidokimova forklarer den omstændighed, at det russiske folk til-

syneladende fi nder sig i den be-klagelige udvikling – set fra

et demokratisk synspunkt – med, at russerne altid har været vant til en stærk le-der. Derfor var der stor opbakning til Putin, da han ”ryddede op” efter Jeltsin. Lige nu sætter Jablokos folk deres lid til den verdensomfatten-

de økonomiske krise, som også har ramt Rusland. – Vi håber, den kan bane

vej for forbedringer af det poli-tiske system, siger Natalia Evido-

kimova med henvisning til, at krisen måske kan betyde, at regimet mister fol-kelig støtte.

– Under Putin skete der ingen udvik-ling af det sociale system og uddannel-sessystemet, så fl ere og fl ere kan snart se, at noget er galt, mener hun og an-slår, at der reelt er omkring 20 procent af vælgerne, der gerne vil støtte de li-

berale - hvis de kan få lov at stemme på dem, tilføjer hun.

BESØG HOS DE HJEMLØSEDen katastrofale tilstand for det socia-le system fi k den danske delegation en klar demonstration af ved besøg hos et projekt for hjemløse i Sankt Petersborg – Nochlezhka – der tidligere har væ-ret støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Projektet startede, mens Sovjetunio-nen endnu eksisterede, og problemerne med mange hjemløse er ikke blevet løst siden - tværtimod.

– Vi stiller 50 overnatningsmulighe-der til rådighed for hjemløse, men det rækker ikke langt, for der er 30.000 hjemløse alene i Sankt Petersborg, op-lyser Zoya Solovieva, der er informa-tionschef på hjemløseprojektet. Hun lobbyer sammen med de øvrige ansatte for at få myndighederne til at gøre no-get – og selv om det er lykkedes at få bystyret til at vedtage en social pakke, er det langt fra nok.

Et af problemerne er, at de lokale myn-digheder kun vil tage sig af de hjemløse, der kommer fra byen, men rigtig mange af de hjemløse kommer oprindeligt fra landet eller fra andre byer, og dem hjæl-per Nochlezhka så med registrering, så de med nye id-papirer måske kan få hjælp fra de lokale myndigheder eller i det mindste en opholdstilladelse. Om natten kører to busser ud med mad til hjemløse på syv forskellige ”stoppeste-der” i Sankt Petersborg, blandt andet i kraft af bistand fra en række frivillige. Ellers fi nansieres indsatsen i høj grad af støtte fra udlandet - og først for ny-lig er der begyndt at tilfl yde offentlige russiske midler til den private hjælpeor-ganisation. Og hvorfor bliver russerne så hjemløse? Ja, for nogle er det fami-

lieproblemer, der er årsagen, men uden opholdstilladelse kan man ikke få arbej-de – og dermed selvfølgelig heller ikke nogen bolig. Og det er generelt dyrt at have en lejlighed – den kan nemt koste ca. 5000 kroner om måneden, hvilket er betydeligt højere end en gennemsnits-indkomst.

DÅRLIGE FORHOLDDerfor bor mange russere da også un-der forhold, hvor fl ere familier er stu-vet sammen i gamle, utidssvarende lejligheder, der måske oprindeligt har været dele af de mange gamle palad-ser, Sankt Petersborg rummer. Byen er godt 300 år gammel, og da Peter den Store etablerede den, beordrede han alle adelsfamilierne til at bygge sig et palads i den nye by – hvilket byen sta-dig bærer præg af. En af de for længst kondemneringsmodne lejligheder af denne slags fi k den danske delegation også lejlighed til at studere nærmere i Sankt Petersborg, hvor Antonina Tjit-jojedova beredvilligt åbnede dørene for de udenlandske gæster og berettede om sin egen situation, der er typisk for mange helt almindelige russere. Selv om hun er veluddannet, har hun ind-til videre måttet lade sig nøje med et værelse i lejligheden, der rummer fi re familier på i alt en halv snes personer – fordelt på 150 kvadratmeter.

Lejligheden er en del af en stor ejen-dom, hvor der oprindelig boede en adelsfamilie, som jo forsvandt ved den russiske revolution i 1917. Overhovedet i adelsfamilien var efter sigende en af medforfatterne til den første russiske grundlov. Blandt de danske besøgen-de var der enighed om, at der tilsyne-ladende ikke var foretaget nogen som helst vedligeholdelse af ejendommen

►

51

– Men man skal sige, hvad man mener – og at aftaler skal overholdes, siger Per Carlsen – blandt andet med henvisning til de internationale regler for fordeling af havområdernes rigdomme. For tiden har Rusland nemlig tilsyneladende en dobbelt strategi vedrørende Nordpols-området. Dels sætter de deres fl ag på havbunden, dels siger de udadtil, at de selvfølgelig vil overholde reglerne. Men ikke desto mindre rummer den nye mi-litære strategi i Rusland ifølge ambas-sadøren oprettelse af et nyt elitekorps specielt til det arktiske område. Per Carlsen forholder sig ikke offi cielt til den udbredte korruption i det russiske samfund – også en gevaldig trussel mod den demokratiske udvikling:

– Men nogen, jeg kender, siger, at korruptionen går hele vejen op. 200.000 rubler skulle det efter sigende koste, at få foretræde for Putin for at berede ve-jen til at blive kandidat til en guver-nørpost, som jo nu ikke længere er folkevalgt, men udpeget. Og 500.000 rubler ekstra skulle det så koste at bli-ve udnævnt, fortæller Per Carlsen. De-mokrati i Rusland” ja, det er ”en by i Rusland”, som det hedder i en dansk talemåde. Det er i hvert fald stadig me-get langt væk, kunne danskerne kon-kludere efter studieturen. □

Forfatteren til artiklen, Gunner Niel-sen, er borgmesterkandidat i Holbæk Kommune for Radikale Venstre og ar-bejder til daglig som redaktionschef på Holbæk Amts Venstreblad. For ham var turen et gensyn med de to byer, som han besøgte for 31 år siden på en tur med Radikal Ungdom. Det var på denne tur, han fandt sin kone, som selvfølge-lig også var med på rejsen.

siden 1917 – så miserabel var tilstan-den. Familierne er sammen om et køk-ken med en rengøringsstandard, der ikke just er sundhedsfremmende. Må-ske var det derfor, Antonina Tjitjojedo-vas to børn på to og tre år var så blege og hostede så mistænkeligt meget un-der det danske besøg? Antonina Tjit-jojedovas mand, som hun ikke er gift med, bor i Moskva, og hun går hjemme med børnene, men har netop nu udsigt til endelig at få en bedre lejlighed.

– Vi lever i konstant frygt for fremti-den. Vi ved ikke, hvordan dagen i mor-gen bliver, fortæller hun – men giver samtidig udtryk for en resignerende accept af situationen. For sådan er der mange, der har det.

DANMARK KAN GØRE MEREDe kolossale russiske samfundsproble-mer bekræftedes også ved delegatio-nens besøg hos den danske ambassadør i Moskva, Per Carlsen, der efter små fi re år på stedet lige nu har travlt med at forberede den danske statsministers besøg i Rusland til efteråret – som for-løber for præsident Medvedevs besøg i Danmark næste år. Det bliver første gang, en leder fra Rusland/Sovjetuni-onen besøger Danmark, siden Khrust-jovs besøg i 1964, bl.a. hjemme hos den radikale landbrugsminister Karl Skytte. Per Carlsen mener, den danske stat godt kan gøre mere for at støtte en demokra-tisk udvikling i Rusland, for eksempel med initiativer som Demokratifonden, men Øst-støtten synger på sidste vers, så det bliver sværere og sværere at fi nde midler til arrangementer, der på en el-ler anden måde kan ruske op i den po-litiske apati, der er så fremherskende i Rusland. Han fastholder dog under alle omstændigheder dialogen.

Studieturen i maj til Sankt Petersborg og Moskva blev arrangeret af Akade-misk Rejsebureau – www.akademisk-rejsebureau.dk – på initiativ fra Det Radikale Venstres udenrigspolitiske udvalg. Bureauet har planer om en no-genlunde tilsvarende tur i januar 2010.

“Under Putin skete der ingen udvikling af det sociale sy-stem og uddannelsessystem-et, så fl ere og fl ere kan snart se, at noget er galt

“Vi lever i konstant frygt for fremtiden. Vi ved ikke, hvor-dan dagen i morgen bliver

52

Det er tid til at gøre sig klar til det radikale landsmøde 2009, der i år falder den 12. og 13. september. Her følger en række vigtige og praktiske oplysninger omkring landsmødet.

TILMELDINGTilmelding skal ske til Det Radikale Venstre. Værelsesbestillingen foreta-ges direkte hos Nyborg Strand.

ADGANGLandsmødet er åbent for alle med-lemmer og for pressens repræsen-tanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 100, både for delegerede og ikke de-legerede). Der er fri adgang for pres-sen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten.

DELEGEREDEDe udpegede delegerede skal selv til-melde sig landsmødet. De er ikke auto-matisk tilmeldt, selv om de er indberet-tet som delegerede af deres forening. Der ydes rejserefusion til de delege-rede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB Standard excl. pladsbillet), der oversti-ger 150 kr. Stemmehæfte bliver udle-veret til de delegerede ved ankomsten.

TILMELDINGTilmelding er en forudsætning for deltagelse. Tilmelding og bestillin-ger af forplejning er bindende. Tilmelding og betaling foretages direkte på www.radikale.dk/lm09. Vær opmærksom på, at der kun kan til-meldes én person pr. mailadresse.Bekræftelse på tilmeldingen tilsen-des pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, eller har man ikke en personlig mail-adresse, kan vi und-

tagelsesvis tage imod telefonisk til-melding på telefon 33 37 47 81.

INDKVARTERINGVærelse bestilles direkte hos Hotel Nyborg Strand – enten på et særligt link på deres hjemmeside, som kan hentes fra www.radikale.dk/lm09, eller på tlf. 65 31 31 31. Alle spørgs-mål vedrørende værelser rettes direk-te til hotellet.

Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad.• Enkeltværelse, lille (kun meget få) . . . . . . . . . kr. 493• Enkeltværelse, mellem (kun meget få). . . . . . . . . . . . kr. 600• Enkeltværelse, stort . . . . . . kr. 793• Dobbeltværelse pr. pers. . . kr. 461• 3-sengsværelse pr. pers. . . .kr. 375• ”Sovesal” (kun få pladser) – (bestilles pr. tlf. 65 31 31 31) . . kr. 100 (Medbring liggeunderlag og sove- pose. Håndklæder udleveres)

FORPLEJNING Forplejningen bestilles ved tilmel-dingen. Bestillingen er bindende.• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . .kr. 188• Middag og fest lørdag . . . . kr. 250• Frokost søndag . . . . . . . . . . . .kr. 188Måltiderne er incl. isvand og kaffe.

Vær opmærksom på, at Hotel Nyborg Strand er totalt røgfrit.

Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene cirka to uger før mødet. En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.

Praktiske oplysningerLØRDAG DEN 12. SEPTEMBER Kl. 10.00 1. Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD Valg af a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Stemmetællere. Vedtagelse af landsmødeproce- dure.Kl. 10.15 2. Beretning fra landsformand SØREN BALDKl. 10.35 3. Beretning fra folketingsgruppens formand MARGRETHE VESTAGERKl. 11.05 4. Beretning fra Europa-Parla- mentetKl. 11.15 5. Politisk forhandling om beret- ningerneKl. 12.15 FrokostKl. 13.15 6. Fremlæggelse af resolutionsfor- slagKl. 13.25 7. Politisk forhandling om beret- ningerne og resolutionsforslageneKl. 14.10 8. Afslutning på forhandlingerneKl. 14.25 9. Kommunalpolitisk temadebat Kl. 15.25 10. Præsentation af landsformands- og næstformandskandidater Kl. 15.45 11. Det moderne parti. Debat om fremtidens organisationsstruktur og medlemsengagement Kl. 16.30 12. KantmøderKl. 17.45 Kantmøderne afsluttesKl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest

Mødeplan lørdag

52

l a n d s m ø d e

UDSOLGTUDSOLGT

535353

SPIL FOLK EM USIK PÅ LA N DSMØDET Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med.

Der er opstået en tradition for, at nogle af os spiller folkemusik sammen efter landsmødemiddagen lørdag aften.

Det foregår i et særskilt lokale, og der plejer også at være nogle, der gerne vil lytte.

Du kan få noder tilsendt ved at kontakte Evald Pedersen, Haderslev, på 74 52 55 73 el. [email protected].

Gode hilsenerBente Dahl, [email protected], 33 37 47 19

Procedure for landsmøde-resolutioner i perioden inden landsmødet:

FORMKRAV:• Resolutionsforslag må max. inde- holde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse må max. inde- holde 200 ord. • Hvert resolutionsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere.• Hvert ændringsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere.• Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis det kun fremsætter ét forslag – anvende op til 250 ord i resolutionsteksten. Et udvalgs forslag indsendes af udvalgs- formanden.• Ved ændringsforslag forstås udeluk kende forslag af indholds- mæssig karakter, ikke redaktionel.

Disse krav er ufravigelige.

Resolutionsforslag sendes til [email protected]. Sekretari-atet bekræfter modtagelsen straks.

PROCEDURE:

1. Torsdag den 20. august kl. 9.00Sidste frist for indsendelse af resolu-tionsforslag.

2. Mandag den 24. august Der afholdes møde i det af Hoved-bestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolu-tionsforslagene.

Resolutionsudvalget kan anvende følgende typer indstillinger: 1. Forslaget indstilles til vedtagelse2. Forslaget indstilles til vedtagelse i ændret form3. Forslaget indstilles til afvisning, f.eks pga. A) en bagatelgrænse, B) politisk uenighed, C) med henvisning til resolutionsudvalgets eget forslag (som i sagens natur indstilles til vedtagelse)4. Forslag om at landsmødet over- sender den fremsatte resolution til videre behandling i Hovedbesty- relsenResolutionsudvalget kan desuden indstille, at særligt aktuelle eller po-litisk afgørende resolutioner sættes til debat og særskilt afstemning på landsmødet.

3. Onsdag den 26. augustResolutionsforslag med resolutions-udvalgets indstillinger sendes til Ho-vedbestyrelsen og lægges på nettet.

4. Lørdag den 29. augustHovedbestyrelsen har en generel de-bat om resolutionsforslagene.

5 medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indtil fredag den 28. august kl. 10.00 indsende ændringsforslag til resolutionsforslagene til [email protected]. Sekretariatet bekræfter modtagelsen. Disse ændringsforslag omdeles ved hovedbestyrelsesmødet den 29. august.

Efter den generelle debat stemmes der om resolutionsudvalgets indstillin-ger en for en.

Resolutioner, hvor over 1/3 af det ved dagsordenspunktets start tilstedevæ-

Resolutionernes gang SØNDAG DEN 13. SEPTEMBER

Kl. 09.00 13. Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbe- styrelsesmedlemmer og 5 sted- fortrædere, d. RevisionsselskabKl. 09.45 14. Fremlæggelse af vedtægtsæn- dringsforslageneKl. 09.55 15. Organisationsberetning v/sekretariatschef JESPER GRONENBERG 16. Godkendelse af regnskab for 2008 17. Fastsættelse af kontingent for 2010 og vejledende kontingent for 2011 18. Beretning fra Radikal Ungdom v/landsformand EMIL DYRED 19. Forhandling om sekretariats- chefens og RU-formandens beretningerKl. 10.30 20. Politisk replik v/folketings- gruppenKl. 10.50 21. Debat om vedtægtsændringsfor- slagene og afstemning om disseKl. 11.10 22. Debat om resolutionsforslageneKl. 12.15 23. Uddeling af Marianne-prisen 2009Kl. 12.30 FrokostKl. 13.45 24. Afstemning om resolutionsfor- slageneKl. 14.45 25. Landsmødet afsluttes v/lands- formandenKl. 15.00 Landsmødet slutter

Dette er den foreløbige mødeplan for landsmødet. Ret til ændringer forbeholdes!

Mødeplan søndag

OR IENTER I NGSMØDE FOR FØRSTEGA NGSDELTAGER E

Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45.

Mødelokale oplyses ved ankom-sten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

54

dd

l a n d s m ø d e

ges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på.

Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne.

8. Lørdag den 12. september kl. 10.00Ændringsforslagene med resolutions-udvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedelta-gerne ved ankomsten.

Resolutioner, der var indstillet til ved-tagelse eller afvisning i samlet pakke uden debat, og hvortil der er indkom-met ændringsforslag, placeres i katego-rien ”til særskilt debat og afstemning”.

____________________________

Uddrag af landsmødets procedure vedr. resolutioner-nes gang på selve landsmødet:

(Proceduren forventes vedtaget un-der det første punkt på landsmødets dagsorden)

Der kan på landsmødet kun frem-sættes resolutionsforslag, hvis de be-handler en helt aktuel og vigtig pro-blemstilling og kun indtil kl. 12.30 på landsmødets første dag af 25 delegere-de eller resolutionsudvalget. Resoluti-onsudvalget afgør, om et forslag opfyl-der aktualitets- og vigtighedskravet.

På landsmødet kan der kun fremsættes ændringsforslag af minimum 25 dele-gerede eller resolutionsudvalget indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag. Ændringsforslag skal præcist marke-re, hvad der foreslås ændret med di-rekte henvisninger til linienummere-ret i det forslag, der ønskes ændret.

rende antal medlemmer med stemmeret går imod resolutionsudvalgets indstil-ling, sendes til særskilt debat og afstem-ning på landsmødet.

Resolutionsudvalget kan vedtage at sætte særligt aktuelle eller politisk af-gørende resolutioner til debat og sær-skilt afstemning på landsmødet.

Øvrige resolutioner fremsendes til landsmødets deltagere til samlet af-stemning uden debat.

5. Tirsdag den 1. septemberResolutionsforslag med Hovedbe-styrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne opdelt i 3 kate-gorier:• Resolutioner til særskilt debat og afstemning• Resolutioner indstillet til vedtagelse uden debat• Resolutioner indstillet til afvisning uden debatDenne materialesamling skal lands-mødedeltagerne medbringe til lands-mødet.

6. Mandag den 7. september kl. 9.00Sidste frist for indsendelse af æn-dringsforslag. Der kan stilles æn-dringsforslag til alle resolutioner. Indsendere af ændringsforslag skal anvende den linjenummerering, der har været anvendt ved udsendelsen af resolutionerne.

Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag.

7. Tirsdag den 8. septemberÆndringsforslagene med resolutions-udvalgets indstillinger lægges på net-tet. Efter denne dato kan der ikke læg-

Indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag kan en resolution, der er indstillet til vedtagelse eller afvisning uden de-bat, af minimum 25 delegerede over-føres til særskilt debat og afstemning.

Indtil kl.15.00 på landsmødets første dag kan minimum 25 delegerede be-gære et indsendt resolutionsforslag op-retholdt, der af Hovedbestyrelsen måtte være indstillet til godkendelse i revide-ret form. Resolutionsforslaget i den re-viderede form betragtes da som et æn-dringsforslag til det indsendte forslag.

Alle forslag skal afl everes i landsmø-dets bureau.

Resolutionsudvalget fremlægger sine indstillinger, så materialet kan ud-deles ved landsmødets genoptagelse søndag morgen.

Resolutionsudvalget kan beslutte, at en resolution om f.eks. et aktuelt og vigtigt emne kan sættes til særskilt behandling og efterfølgende afstem-ning allerede på landsmødets første dag. Dirigenten tager stilling til, hvor-når det bedst kan ske under hensynta-gen til forhandlingerne i øvrigt. Der vil normalt kun være lejlighed til, at en af forslagsstillerne og en repræsen-tant for resolutionsudvalget får ordet, hvis en sådan resolution behandles.

Resolutioner, der er indstillet til ved-tagelse uden debat, sættes til afstem-ning under ét, således at de samlet en-ten vedtages eller forkastes.

Resolutioner, der er indstillet til af-visning uden debat, sættes ikke til af-stemning, men bortfalder.

54

55

d e b a t

debaGylden fremtid for offentligt ansatteDE OFFENTLIGT ANSATTE i Danmark går en gyl-den fremtid i møde, skal man tro den konservative vi-cestatsminister Lene Espersen. Nu vil de konservati-ve nemlig give de offentligt ansatte friere tøjler i deres dagligdag. Væk med unødig bureaukrati og spildtid af kontrolfunktioner. At Radikale Venstre allerede for et år siden lancerede en tillidsreform med samme indhold og hensigt anfægter ikke Lene Espersen. Tilfældig-vis kommer vicestatsministerens udmelding samtidig med, at en borgerlig tænketank melder ud, at skattelet-telser gavner samfundsøkonomien bedre end offentlige investeringskroner. Det bliver spændende at se, hvor-dan konservative byrådsmedlemmer rundt omkring i hele Danmark nu vil tolke og forvalte deres partileders hamskifte hen over natten.

Det er selvsamme partileder, som har været med i hele forløbet siden systemskiftet i 2001 og har spillet en cen-tral rolle i at føre en politik, der har frataget det kom-munale selvstyre sine beføjelser. Det bliver spændende at følge, om vælgerne hopper på den limpind, at de kon-servative nu vil transformere sig til et kommunalvenligt parti. I Radikale Venstre er vi naturligvis glade for at kunne øve så megen indfl ydelse på dansk politik, at an-dre partier slet og ret overtager vore mærkesager. For ny-lig snuppede Venstre de radikales miljøprogram næsten ordret fra ende til anden. Nu forsøger de konservative sig med samme øvelse og gør den radikale tillidsreform til en konservativ mærkesag. Simpelthen tyveri ved høj-lys dag! Ikke desto mindre glæder jeg mig til, at der i kommunerne nu er udsigt til, at de offentligt ansatte har udsigt til at få bedre arbejdsvilkår. Nu er vi i det mindste to partier, der vil arbejde for det i de kommende år.

Preben DahlgaardByrådsmedlem og borgmesterkandidatThisted baba

FOR DELE OG ULEMPER

Fra Radikale.net om en debat om ”Fordele og ulemper ved Radikale Venstre”:

”RENT FORMELT SKYDER MANGE på folketingsgruppen, men som jeg har forstået Grundloven er en folketingspolitiker alene bun-det af sin egen samvittighed – og som jeg har oplevet de medlemmer fra folketingsgruppen jeg har mødt, lytter de meget gerne, og giver gerne plads til at baglandet kan gøre en indsats. Rent praktisk er det ifølge min overbevisning også måden at gøre det på – for rent praktisk kan en lille folketingsgruppe ikke agere som stik-i-rend-drenge for baglandets hundreder af gode input – hvorimod baglandet kan udføre meget arbejde som støtte for og inspiration til folketingsgrup-pen, samtidig med at de der gør en indsats får mulighed for reel indfl ydelse. Så kære venner – op på hesten – fi nd en opgave du brænder for og ved noget om – og bær den igennem!”

Helge Nielsen

”DET ER VIGTIGT AT SKABE overensstem-melse mellem på den ene side hvad brugerne forventer sig af radikale.net, og på den anden side hvordan partiledelsen og folketingsgrup-pen reelt har lyst og ressourcer til at involvere radikale.net i det praktiske politiske arbejde.”

Hans Peter Lorenzen

”ET MEDLEMSKAB AF ET PARTI betyder formentlig i mange tilfælde, at man gerne vil bidrage og naturligvis kan forvente en tilbage-melding på bidrag. Når værktøjet Radikale.net etableres opstår forventningen om indfl ydelse. Det kan have været meldt ud hvilke forventnin-ger brugerne kunne forvente opfyldt – men det fremgår ikke klart i den daglige brug. Derud-over er der naturligvis forskel på den indfl y-delse som hovedbestyrelses- og forretningsud-valgsmedlemmer contra alm. medlemmer har.

Pointen med Radikale.net kunne have været en ny demokratisk vinkel for konstruktiv ind-fl ydelse.”

John Arnshof debabaDU KAN OGSÅ VÆRE MED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit indlæg

i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til [email protected] – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til fl ere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

56

r a d i k a l u n g d o m

56

PROSTITUTION ER ET klassisk social-liberalt dilemma. Er det vigtigst, ikke at blande sig i borgernes liv? Eller er det vigtigst at tage hensyn til de svage i sam-fundet? Og er det nødvendigt at vælge? Den danske debat om prostitution er ble-vet reduceret til en unuanceret armlæg-ning om forbud eller ej, og fronterne er trukket skarpt op. På den ene side står de nypuritanske smagsdommere, som vil diktere korrekt livsførelse. På den anden side de naive ideologer, som kun har øje for fl yvske termer og liberale idéer om handlingsfrihed og immunitet fra statens indgriben. I Radikal Ungdoms nyligt vedtagne program om prostitution aner-kendes det, at salg af prostitutionsydelser i mange tilfælde kan være udtryk for de-speration. Det er uheldigt, at mennesker ender i meget pressede situationer – ikke at de vælger prostitution i en sådan si-tuation. Derfor ses en indskrænkning af folks valgmuligheder, ved for eksempel at kriminalisere køb af prostitution, ikke som en løsning.

BLINDE ØJEFortalerne for et forbud, tror at prostitu-tion mirakuløst forsvinder alene ved et forbud. Men de vender dermed det blinde øje til. Et forbud mod prostitution fjerner ikke aktiviteten, men henviser de prosti-tuerede til at søge mod kriminelle kred-se og arbejde i det skjulte. Skjult for den pæne danske befolknings synsfelt såvel som for de socialarbejdere, som ønsker at hjælpe de prostituerede.

Prostitution kan ikke fjernes fra sam-fundet. Derfor er det absurd at diskutere et forbud. Vi bør i stedet fokusere på at mindske skadevirkningerne og gøre livet mindre surt for de prostituerede. Prosti-tution skal ud af gråzonen og gøres til et legalt erhverv på linje med andre. Dette skal ske ved at afskaffe rufferiloven og indføre en licensordning for bordeller. Ordningen indebærer, at det bliver muligt at tjene penge på andres prostitution. Men i modsætning til den nuværende stiltien-de accept af bordeller medfører licens-ordningen, at der kan stilles krav til bor-

dellerne. Strenge krav vil gøre det af med brodne kar i branchen, og sikre at de pro-stituerede får ordentlige arbejdsforhold.

FOKUS PÅ RETTIGHEDERHertil kommer fokus på de prostitueredes rettigheder. Prostituerede skal underlæg-ges de samme menneskerettigheder som alle andre borgere i Danmark, derfor skal eksempelvis anmeldelse af voldtægt tages seriøst. De prostituerede skal have ret til at organisere sig i fagforeninger og have adgang til sygedagpenge. Men rettighe-der nytter intet, hvis de som nu er svært gennemskuelige, hvorfor de prostituere-de skal informeres om deres rettigheder gennem oplysningstiltag. Modstandere af forbud henviser ofte til begrebet om den ”lykkelige luder” og modsætter sig, at de prostituerede sættes i en offerrolle. Det er stupidt. Det er beviseligt at pro-stitution kan have følgevirkninger – li-gesom mange andre erhverv. Derfor er det ønskværdigt at styrke den sociale og sundhedsmæssige indsats ved at igang-

Legaliser rufferi

57

I SKRIVENDE STUND ER DER KUN FÅ DAGE til d. 7. juni, hvor vi vil få afklaret om den foreslåede ændring af tronfølgerloven går igennem. Det er egentlig ikke fordi selve resultatet betyder noget for os i Radikal Ungdom – vi ønsker en republik, hvor borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis disse ikke lever op til deres ansvar. Og den får vi ikke uanset udfaldet af fol-keafstemningen. Men de sidste par uger op til valgdagen har alligevel været interessante. Dels fordi den ynkelige statsfi nansierede propaganda for et ja, som Statsministeriet har stået for, nok giver bagslag og gør det mere sand-synligt, at ændringsforslaget falder. Og dels fordi den forestående afstem-ning har affødt en vis debat om kongehusets rolle i medierne og den brede offentlighed.

Det sidste sker ikke så tit. Men det lykkedes faktisk gennem blandt andet Zenia Stampes ’stem-blankt’-kampagne på Facebook at sætte fokus på det helt igennem udemokratiske i den særstilling, det danske kongehus har i samfundet. Det gjorde hun godt. Og det var tiltrængt.

Som regel affejes republikanske synspunkter med hovedrysten og henvis-ning til, at der er andre, mere reelle problemstillinger i det danske samfund, der kræver en løsning. Nu er den is – i hvert fald for en stund – brudt, og en del overvejer at stemme nej eller blankt til tronfølgerloven. Spørgsmålet er så om det Radikale Venstre skal udnytte hullet til en snak med danskerne om republikken Danmark?

Principperne er der jo. Radikale Venstre slår i sit program fast, at den poli-tiske magt må handle under ansvar overfor en engageret og kritisk offentlig-hed, og rang, titel og ordensvæsnet bør afskaffes. Den praktiske konsekvens af disse holdninger kan kun være republikken. Og Radikale Venstres forhold til kongehuset har da historisk set også altid været kompliceret. Dette skyldes måske netop, at vi som radikale insisterer på alle menneskers ligeværd og har den grundlæggende opfattelse, at det er folks meritter, ikke deres titler, der betyder noget. Vi lader os med andre ord ikke dupere af ordner på idioter – selv ikke hvis de er kongelige.

Hvordan republikken Danmarks institutioner skal indrettes er mindre af-gørende. Radikal Ungdom foreslår helt banalt at gøre statsministeren til præ-sident og lade Folketingets formand lede sonderingsrunderne efter et valg. Men der er mange andre tænkelige modeller, og det vigtigste er, at de med til at demokratisere Danmark. Det er det, der skal være Radikale Venstres udgangspunkt. Det republikanske sindelag handler nemlig hverken om re-volutionsfetichisme eller hang til guillotinering, som modstanderne på Radi-kale Venstres landsmøde møder de gentagne resolutioner om afskaffelse af kongehuset med. Kravet om en republik er blot et simpelt krav om en fuld-stændig demokratisering af de formelle institutioner i Danmark. Det tror jeg, fl ere danskere har fået øjnene op for i løbet af de sidste par ugers polemik om tronfølgerloven. Og det skal Radikale Venstre udnytte til at fremme re-publikken Danmarks sag.

Emil Dyred, Landsformand for Radikal Ungdom

R U F O R M A N D E N S K L U M M E

Tid til en snak om republikken Danmark?

sætte en række tiltag både af præventiv, rådgivende og sundhedsfremmende ka-rakter. Disse tiltag skal på fi nansloven for at sikre deres langsigtede indsats. Li-geledes skal de prostituerede, der ønsker hjælp til at komme ud af prostitution, have lettere ved at få revalidering. Hvis debatten virkelig handler om den prosti-tueredes tarv, er det på tide at forlade den golde armlægning mellem funktionali-ster og feminister, for i stedet at fokusere på konstruktive løsninger. Sociale pro-blemer kan ikke løses med forbud.

TEKST: Ditte Søndergaard, Social og Sund-hedsordfører for Radikal Ungdom.

Under valget til Europaparlamentet viste Radikal Ungdoms EU-monster, Eumo, at EU ikke er så slemt igen, men altid er klar på en krammer. Her ses Eumo i selskab med Margrethe Vestager, Sofi e Carsten Nielsen, Lisa Rosager og Toke Helmø efter at have besøgt koloni-haver på Kristi himmelfartsdag

58

Lad os i fællesskab slippe de ansatte fri

Vi skal have glæden tilba-ge i den offentlige sektor. Vi skal have tilliden, an-svaret og fagligheden til-bage til medarbejderne.

Vi skal have engagementet, indfl ydelsen og tilfredsheden tilbage til borgerne. Det kræver en mindre kulturrevolution, og den skal starte hos de politikere, der har fået viklet sig selv fuldstændig ind i et spind af gode hensigter, kontrol og lovgivning, som de selv for længst har mistet overblikket over”. Sådan skrev Martin Lidegaard på Radikale Venstres vegne for et par år siden i et indlæg om en tillidsreform i dagbladet information. Den formulering var jeg rigtig glad for. Den ramte noget centralt. Lige præcis tillid til medarbejdernes ansvarsfølelse og faglighed er helt centralt, når kom-muner og regioner skal spille positivt med i afvikling af overfl ødigt bureau-krati, demontering af engagements-dræbende kontrolsystemer og stress-skabende stopurs-tyrani.

BEDRE KVALITETJeg er ikke et sekund i tvivl om, at de of-fentligt ansatte både kan og vil skabe bedre kvalitet, hvis rammerne og mulighederne er til stede. Selvfølgelig vil pædagogen og pædagogmedhjælperen hellere end gerne skabe børnepasning i verdensklasse. Det samme vil folkeskolelæreren naturlig-vis. Og social- og sundhedshjælperen har samme interesse i forhold til ældreplejen, ligesom social- og sundhedsassistenten, sygeplejersken og lægen i sagens natur ønsker at arbejde i det bedst mulige syge-husvæsen. Og alle de øvrige faggrupper i den offentligt fi nansierede velfærd og ser-vice tænker selvfølgelig i samme baner. De ansatte har en faglighed, og tilfredshe-den med eget arbejde øges, når der skabes plads til at bruge fagligheden i hverdagen. Og danskerne har et soleklart krav på, at

deres skattepenge anvendes optimalt i forhold til at skabe kvalitet i velfærd og service. Det handler jo om noget så en-kelt som at give borgerne det bedst mu-lige, når behovet er der.

MØDET MELLEM MENNESKERI FOA har vi formuleret det på den måde, at velfærd opstår i mødet mellem men-nesker. I mødet mellem en borger med et behov og en professionel, der kan noget. Som har en faglighed, kompetencer, vi-den og erfaring i rygsækken. Det er dét møde, vi bør dyrke. Forudsætningen er, at vi træder på bremsen og erstatter den nuværende samlebånds-tankegang med plads og rum til, at de ansatte anlægger skøn og beslutninger baseret på deres faglighed. I FOA kalder vi det at slippe de ansatte fri. Nu er statsministerskiftet gennemført, Folketinget sendt på som-merferie og EU-valget og folkeafstem-ningen om tronfølgerloven overstået. Det giver plads til at sætte den dagsorden om en tillidsreform, trivselsreform eller fri-hedsreform i den offentlige sektor, som rigtig mange efterhånden har sat på me-nuen. Og valget i november til kommu-ner og regioner gør det i mine øjne helt naturligt, at sommeren og efteråret præ-ges af en debat om, hvordan Christians-borg, kommunerne, regionerne og de faglige organisationer i fællesskab sikrer, at de mange oplæg om mere tillid, mere trivsel eller mere frihed ikke bare ender som smukke ord pakket ind i varm luft. En debat som i stedet opstiller konkrete handlinger, så Folketing, kommuner og regioner sammen med de faglige organi-sationer kan sætte kød på det skelet, som I i Radiale Venstre og andre partier har lanceret.

FÆLLES SAGI mine øjne er det en fælles sag for netop disse parter. Årsagerne til manglende

tillid, manglende trivsel eller manglen-de frihed for de offentligt ansatte skal fi ndes både hos lovgivere, lokale myn-digheder og overenskomstparter. Der har været snakket rigtig meget om bedre vilkår for levering af offentlige ydelser de seneste år. Når jeg kigger sådan lidt på tværs hen over de sidste 3 til 4 år, så er det imidlertid påfaldende, hvor meget snakken har fyldt, og hvor lidt handling snakken har ført til. Måske skal FOA tage et initiativ til en eller anden form for ”sommer-topmøde” mellem de, der vil sætte handling bag ordene for at sætte skub i den regelsanering og afbu-reaukratisering, som regeringen skød i sænk, da den druknede sin egen kvali-tetsreform i den debat om skattelettel-ser, der slog ned som et lyn fra en klar himmel i eftersommeren 2007?

udef ra

TEKST: Dennis Kristensen, formand for FOA – Fag og Arbejde

UDEFRA er Radikal Politiks nye klum-meserie, hvor vi beder en markant dansk personlighed uden for partiet om hans/hendes syn på et aktuelt emne. Denne gang har formanden for FOA, Dennis Kristensen opfordret til at slippe de of-fentligt ansatte fri og vise mere tillid.

59

kult u rkar r usel len

Hvornår var du sidst i biografen og hvad så du? – Jeg så ”Mænd der hader kvinder”. Jeg havde ikke læst bogforlægget, og vidste faktisk ikke, hvad jeg gik ind til. Ud over at fi lmen havde fået både gode anmeldelser og gode publikumsreaktioner. Og jeg er vildt begejstret. Det var halvsent, kl. 21.30, da fi l-men skulle begynde, så jeg var ærlig talt bange for at falde i søvn efter en hård arbejdsuge. Men faktisk synes jeg slutningen var lidt for kort, så det var intet problem. Hvad er dit forhold til din dvd-maskine?– Den bliver mest brugt til børnenes underholdning. For nylig var den gået i stykker dagen inden den fem-årige forsikring var udløbet. Men det var tilsynela-dende bare en løs forbindelse eller klumper i strøm-men. Nu virker den i hvert fald upåklageligt, selvom den ikke nåede til reparation. Derudover har vi to transportable dvd-afspillere, som vi bruger i toget og på ferier.

Hvilken bog ligger på dit natbord?– Christine Feldthaus’ klimabog ”Feldthaus skruer ned”- fordi hun netop har været i Aalborg til et ar-rangement, som jeg var arrangør af via aftenskolen Fokus. Jeg har ellers kun set et par enkelte afsnit af Kender Du Typen, så jeg kendte hende ikke specielt godt på forhånd. Hun viste tydeligt, at hun er blevet engageret i klimasagen og er nede på jorden, så hun er en god ambassadør.

Hvad har du sidst set i teatret?– Jeg tror det var da jeg var i Jako-Bole teatret og se en børneforestilling med min søn, mens min kære-ste passede vores datter, der var lige lille nok til at komme med.

Hvad bruger du museer til?– Sidst jeg var på museum var i februar, hvor jeg for-ærede min kæreste en miniferie uden børn fra ons-dag til lørdag. Turen gik til København og Munch-museet i Oslo. Det var en stor oplevelse. Når man læser om Munchs liv og ser hans kunst i sammen-hæng, kan man slet ikke lade være med at lege lom-mepsykolog i stor stil.

Fortæl om en overset kulturperle du holder af?– For nogle måneder siden var jeg så heldig at få en eksklusiv rundvisning med Kommunekontaktrådet i Nordjylland på Børglum Kloster. De næste tre dage kunne jeg ikke tale om andet. Det er dybt impone-rende, at på grund af klostertraditionen ved man alt hvad der er foregået igennem tusind år.

Hvad er der af kultur i din arbejdsdag?– På mit lønslavearbejde som sælger, er den eneste kultur, når jeg hører radio i bussen på vej til og fra arbejde. Som byrådsmedlem og medlem af kulturud-valget i Danmarks tredjestørste kommune, er der til gengæld et væld af tilbud. Jeg ser det som en vigtig del af mit hverv, at holde mig ajour med kulturlivet i byen, og derfor tager jeg gerne og uden skrupler imod invitationer til diverse kulturelle arrangementer.

Hvordan udfordrer du sig selv med kultur?– Jeg er generelt nysgerrig og har altid været det. Jeg er mere til mangfoldighed og variation, end jeg er til fordybelse og gentagelser. Jeg er vild med at opleve noget nyt og få et smugkig ind i nye verdener. Natur-ligvis har jeg mine favoritter, men hvis engagerede mennesker fortæller om baggrunden for deres enga-gement, så er der jo nærmest ingen grænser for, hvad der er spændende.

Hvordan slapper du bedst af med kultur?– Jeg elsker at gå i teateret og i biografen. Hvis fore-stillingen er god, fl yver tiden og jeg er i godt humør de næste par dage. Hvis jeg skal komme i godt humør, så er der nogle bestemte bands, som altid får smi-let frem. Det har sikkert noget at gøre med minder og oplevelser, der sidder i kroppen, men især gamle numre af Rage Against The Machine som for eksem-pel ”Killing in the name of…” og Metallicas ”Enter Sandman” får mig altid i godt humør. Også selvom jeg slet ikke troede jeg var i stemning til musik til at begynde med.

Kulturkarrusellen er Radikal Politiks nye interviewserie, hvor vi udfritter en radikal profi ls kulturforbrug. Denne gang er det Daniel Nyboe Andersen, der får en tur i karrusellen. Daniel er Nyboe Andersen er 31 år og gruppe-formand og politisk ordfører for den radikale byrådsgruppe i Aalborg. Han er partiets spidskandidat ved efterårets kommunalvalg.

59

60

store dyr i åbenbaringen, har væsentlig betydning for den moderne avis. Men det anty-des også, at Cavling kunne have været lige så banebry-dende, hvis han havde startet sin egen avis, Pressen, som navnet skulle have været. Cavlings tilgang til ændrin-gen var den journalistiske. Eller sagt på anden vis, der blev lagt vægt på et indhold, der blev efterspurgt af læser-ne. Ja, Cavling blev endda i ny og næ bebrejdet, at han i visse situationer så bort fra ”distraherende kendsgernin-ger”, hvis de ikke faldt i tråd med det, han mente læserne ville have. Når Cavling først og sidst var journalist, er det forståeligt, at han kunne føle det som en spændetrøje, at Politiken havde det tætte for-hold til Det Radikale Venstre. På sober vis gør Gade en del ud af det forhold. Men sam-tidig er det også værd at be-mærke sig, at Cavling tog det med oprejst pande, da Politi-ken blev ramt af dønningerne fra Påskekrisen. Gade mener også at vide, at Cavling – til trods for sympatier for det li-berale i Venstre – var radikal livet igennem. Men først og sidst var han journalist.

EN FANFARE

Journalisten Sven Ove GadePolitikens ForlagLæst af Mogens Flyvholm

TITLEN PÅ Sven Ove Gades biografi om Politikens legen-dariske chefredaktør hedder ganske enkelt Journalisten. En titel, der virker som en fanfare, og man kan godt blæse en fanfare for både Cavling og hans biograf. Cavling var først og sidst journalist. Det er her Gade med rette placerer hovedvægten i sin biografi. Fremstillingen bygger på et væld af citater fra Cavlings

egen hånd, men som et kuriosum citeres der også fra Tom Kristensens store roman, Hærværk, nøgleromanen om Tom Kristensens forhold til netop Politiken.

Med en række smagsprø-ver fra Cavlings pen lades der op til de mest betydende og interessante afsnit i Cavlings liv, nemlig da han på en kup-lignende måde overtog chef-redaktørposten på Politiken og successen han fi k med det. Men samtidigt redegøres der også for de mange problemer, han og avisen løb ind i, for-di avisen blev forbundet med såvel ministeriet Zahles af-skedigelse under den såkald-te Påskekrise i 1920 og den generalstrejke, der fulgte.

BANEBRYDENDEGade har helt klart øje for, hvor banebrydende Cavling var som redaktør, og hvor tæt på Cavlings evner og ny-syn kunne have resulteret i en ny avis i direkte konkur-rence med Politiken. Måske mere til held for Politiken end Cavling lykkedes det at overtage Politiken. Med emi-nent dygtighed skabte han den nye omnibusavis, der selv i dag, hvor nettet er det

egkuToHTone

veopinlivligreogMog

FINANSERNES FALD udkom i det sene forår på Gyl-dendal og er en fortælling om, hvordan den perfekte storm væltede de fi nansielle markeder. Den er skrevet af de to velrenommerede økonomiske eksperter, Jesper Berg og Morten Bech og blev mødt med roser ved sin udgivelse. De to forfattere runder blandt andet problemerne med en lånefi nansieret verden og hvad Danmark kan gøre lige nu for at afbøde krisen. Men bogen ser også tilbage mod 30’erne og frem mod fremtiden, hvor den forsøger at fi nde svar på, hvorfor ingen så krisen komme.

Radikal Pol it ik anbefaler:

EVIG BALANCEPolitiken blev grundlagt som organ for den højere oplys-ning. Da Cavling tog over, blev der ikke slækket på kul-tur og dannelsesstof. Men Cavlings store fortjeneste var, at han gjorde Politiken til mere end det. Gade påvi-ser på det nærmeste, at havde Politiken ikke haft Cavling, kunne man heller ikke mange år efter lancere sig selv som den levende avis. Gades sto-re fortjeneste er, at Cavling fremstår som en personlig-hed med mange facetter. Han fremstilles måske ikke lige-frem som et menneskeligt ideal. Men som en journalist og redaktør, der - som det ud-trykkes – havde forståelse for den evige balance mellem det ideelle og det nødvendige.

Mogens Flyvholm er chefredak-tør for Holbæk Amts Venstreblad, der i mere end 100 år har bekendt sig Radikale Venstre.

Se medlemstilbud på Journa-listen på side 9

b ø g e r

60

61

SANDHEDENIngen kan skrive sandheden om et menneske. Ingen kan skrive alt om et menneskes liv i forholdet 1:1, men Jes Fa-bricius Møller formår at vise læseren både konsistensen og foranderligheden i Hal Kochs liv og synspunkter. Både når det gælder teologien (f. eks. hans syn på Grundtvig) og modsætningerne mellem det nationale og det demokrati-ske (et centralt konfl iktpunkt i ungdomssamvirkets første år under besættelsen) får vi en nuanceret beskrivelse af de skift, der sker. Men samtidig er det åbenlyst, at Hal Koch ikke var en vindbøjtel. Hele sit liv var han dybt forankret i et kristent livssyn, men hele tiden i privat og offentlig dia-log med sit syn på humanis-men og kravet om et engage-ment i den virkelighed – et af Hal Kochs yndlingsord – der fordrer enhver borgers enga-gement. Hal Koch forsvarede med næb og klør, men også med loyal kritik samarbejds-regeringens forhandlingspo-litik med besættelsesmagten. Og da de samme politikere efter besættelsen med lov-givning med tilbagevirkende kraft satte retsstaten under

BLUFÆRDIG OG SKARP

Hal Koch – en biografi Jes Fabricius MøllerGads ForlagLæst af Søren Bald

H ISTOR I K ER EN Jes Fa-bricius Møller har skrevet en virkelig god og supergrundig biografi om Hal Koch (1904 – 1963). For mange er Hal Koch primært kendt for bogen ”Hvad er demokrati?” (1945), men Fabricius Møllers bog viser os på 352 inspirerende sider, hvor mange andre egenskaber dette fantastiske menneske rumme-de, og hvor mange positioner

han i sit intense liv kompetent nåede at forvalte.

Født med en guldske i mun-den i et teologisk miljø, der helt utraditionelt var social-demokratisk sindet. Superstu-dent og som 32-årig professor, men allerede cand. mag., cand. theol. og dr. theol. Senere et væld af poster som formand for Dansk Ungdomssamvir-ke, forstander og skaber af Krogerup Højskole, formand for ungdomskommissionen, samfundsengageret debattør, kirkehistoriker, dekan på uni-versitetet, leder af institut for Dansk Kirkehistorie, fagbogs-redaktør og aktiv i Ydre Mis-sion. Flere af disse ting sam-tidig. Privat gift med Bodil Koch – socialdemokratisk kir-keminister i mange år.

Vennen K. E. Løgstrup men-te, at Hal Koch kom så let til alt. Men man kan roligt sige, at Hal Koch følte sig forpligtet af sine rige evner. Både hans fl id og smukke formidlingsevner var legendariske og sled ham op. Alt dette kommer fi nt frem i biografi en både i og mellem linjerne. På Krogerup sagde vi, at Hal Koch kunne tale om alt uden forberedelse. Dog ikke det evige liv. Der ville han ger-ne have 20 minutter.

hn

dhddmthvfokeKfosak

TOG DE SKADE? Sådan spørger Per Lykke en række markante danskere, der alle har fået deres studentereksamen på Aarhus Katedralskole. Spørgsmålet er en del af bogens ti-tel; Tog de skade? Student i den sorte skole. Farven henviser til den farve som Grundtvig gav Aarhus Katedralskole. Latinskolens terperi lå nemlig fjernt fra hans skoleideal, der lagde vægten på inspiration og handlekraft på baggrund af kristen forkyndelse og nordisk mytologi. Men selv om Grundtvig ikke brød sig om at gå på Aarhus Katedralskole, satte den i de to år, han var elev der, sit livslange præg på ham, ligesom den har præget genera-tioner af århusianske unge både før og siden. I bogen har Per Lykke samlet en række sam-taler med tidligere elever, som på en eller anden måde har markeret sig i verden uden for skolen. Samtalerne tager udgangspunkt i den enkeltes fortid som katedralskoleelev, men omhandler også deres efterfølgende karrierer: For »I skolen har vi en drøm om livet«, som det hedder i den dimissionssang, Thorkild Bjørnvig skrev til sin gamle skole. Men udfolder livet sig mon nogensinde, som gymnasieeleven drømmer om?

Blandt de medvirkende i bogen er forfatter Lene Kaaberbøl, skuespiller Sonja Richter, fhv. chefredaktør Aage Holm-Pedersen, musiker Lau Højen, biskop Jan Lindhardt og fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeier.

pres, blev de udsat for Kochs skarpe retorik. Han hånede ubarmhjertigt bagklogska-bens rethaveri. Og talte sam-tidig varmt for menneskelig-hed over for tyske fl ygtninge. Ikke populært i 1945.

KLARSYN Han forenede hele sit liv civil-courage, integritet, intellektu-elt klarsyn, skarp retorik og myndighed. Kort sagt: Han turde tale, hvor andre tiede og samtidig var han realpolitiker i mangt og meget. Og en dyg-tig administrator. Biografi en viser os nænsomt, hvor blu-færdig Hal Koch var, samti-dig med at han var en offentlig person. Eleverne på Krogerup og studenterne på universitetet elskede ham. Han vandt deres hengivenhed, men ikke deres fortrolighed. Dertil var han trods sit udadvendte og char-merende væsen alt for blufær-dig. Han var et privat menne-ske og dog dybt engageret i det fælles. Det viser Fabricius Møllers bog både sobert og omhyggeligt. Og dermed er bogen også en fl ot åndshisto-rie om perioden 1930–1960.

Søren Bald er landsformand for Radikale Venstre

61

62

KØBENHAVN Kontakt: Johan Stubbe ØstergaardManøgade 12th • 2100 København Øtlf. 26 34 70 01e-mail: [email protected]/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo JensenAldershvilevej 26 • 2880 Bagsværdtlf. 57 61 33 82e-mail: [email protected]/koebenhavns-omegnsstorkreds

NORDSJÆLLANDKontakt: Torben TallerupEllehaven 54 • 2950 Vedbæktlf. 45 66 08 10e-mail: tallerup@ofi r.dk

SJÆLLAND Kontakt: Bjarne SommerDen lille Gade 132680 Solrød Strandtlf. 56 14 15 40e-mail: [email protected]

BAGLANDET

Redaktionen hører meget gerne fra kredse, foreninger og enkeltpersoner

med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en

kommuneforening, ny politik fra et politisk udvalg, udspil, en ny kandidat

eller andet relevant. Send en mail til [email protected].

BORNHOLMKontakt: Birger NissenKodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneketlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: [email protected]

FYNKontakt: Jesper OlesenAgnetevej 26 • 5000 Odense Ctlf. 65 91 10 71e-mail: [email protected]

SYDJYLLANDKontakt: Per Kleis BønnelyckeMøllegården 21 • 6340 Krusåtlf. 74 67 67 67 e-mail: [email protected]/sydjyllandsstorkreds

MIDTJYLLAND Kontakt: Ejner Hviid JensenSjællandsgade 116st, 8000 Århus Ctlf. 86 12 56 18 e-mail: [email protected]

VESTJYLLANDKontakt: Erika LorentsenDalgasgade 53, 7400 Herningtlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofi r.dk

NORDJYLLAND Kontakt: Jørgen HarderElverhøj 34, 9400 Nørresundbytlf. 98 17 31 76e-mail: [email protected]/nordjylland

det pol it iske værksted

FREMTIDENS ORGANISATION TIL DEBAT

Arbejdsgruppen Lange Lys, som er nedsat af forretningsudvalget til at nytænke den radikale partiorganisation, har sendt sit debato-plæg om fremtidens struktur i høring hos de lokale foreninger. I de-batoplægget sættes der bl.a. fokus på, hvordan partiet bliver bedre til at engagere medlemmerne i politikudviklingen og organisere kampagner og valgkampe.

Lange Lys-gruppen, der har næstformand Zenia Stampe i spid-sen, tager også hul på en mere grundlæggende diskussion om par-tiets organisationsstruktur. Blandt andet stilles der spørgsmålstegn ved, om den nuværende todelte politiske ledelse med en politisk leder, der er valgt af folketingsgruppen, og en landsformand, valgt af medlemmerne på landsmødet, skal afl øses af en enstrenget le-delsesstruktur.

– Det kan godt virke lidt forvirrende for nogen, at vi så at sige har to formænd. At vi opererer med en politisk leder og en formand for landsforbundet, siger Zenia Stampe til Ritzaus Bureau.

Debatoplægget skal efter den lokale høring drøftes på landsmø-det til september. Zenia Stampe forventer, at medlemmerne får fl e-re muligheder at vælge imellem, når strukturen skal reformeres.

62

63

HJÆLP PÅ VEJ TIL LOKALE KAMPE

Uddannelsesudvalget er, i samarbejde med Radikal Ungdom og aktive kandida-ter, ved at være klar med kampagnemoduler, som man som kandidat kan trække på lokalt i kampen for at fastholde og vinde nye byrådspladser rundt om i landet. Med de sidste års medlemstilbagegang er det ikke alle steder, at vi har så mange kræfter at trække på, og da vi efter min vurdering ofte har fået alt for lidt ud af de enorme anstrengelser, som gode radikale har lagt på gader og stræder, når der er valg, så har jeg med Uddannelsesudvalgets opbakning besluttet at skabe et tilbud, som I ikke kan sige nej til. Det drejer sig om nogle helt konkrete kam-pagnemoduler, som man enten kan lade sig inspirere af, bruge direkte, få hjælp til at afholde, afholde med opbakning fra nogle RU’ere eller – hvis man står helt alene – rekvirere afholdt i sit lokalområde. Kampagnemodulerne er udviklet med afsæt i såvel Uddannelsesudvalgets analysearbejde over det sidste års tid, som inddragelse af det bredere bagland via www.radikale.net.

Vi har forsøgt at komme lidt til bunds i, hvor skoen trykker i forhold til fol-keskolen, og samtidig, hvor den radikale akilleshæl sidder. Konkluderende kan man nok med lidt radikal selvironi sige, at vi nærmest har været for kloge og samtidig haft hjertet virkelig meget med, hvilket har ledt til, at vi har talt om skolen indefra og ikke set fra vælgernes stol. Samtidig har vi ikke har kunnet lade være med at lade følelserne løbe af med os, når vi har forholdt os til Bertel Haarders strøm af uheldige forslag. Men det ligger faktisk lige til højrebenet og forlængelse af vores tillidsreform at svare igen med at gå forrest i kampen for at gøre folkeskolen til lokale udviklingsprojekter i så mange kommuner som mu-ligt. Såfremt du vil høre nærmere, så skriv en mail til mig på [email protected] eller læs mere på uddannelsesudvalgets gruppeside på www.radikale.net.

Af Mikkel Sarbo, Uddannelsesudvalget

d e t p o l i t i s k e v æ r k s t e d

NYE FORMÆND I AALBORG OG FREDERIKSSUND

Radikale Venstre i Frederikssund og Aalborg har fået nye formænd i foråret. I Fre-derikssund har den tidligere formand Annette Rolsting valgt at koncentrere sig om sit kandidatur til kommunal- og regionsvalget. Ny kvinde på posten er derfor Su-sanne Kirketerp-Møller (tv.), som blev valgt som ny formand. Susanne Kirketerp-Møller, der er opstillet som nummer to på den radikale liste til kommunalvalget, vil som formand arbejde for at få mobiliseret alle de lokale radikale kræfter, således at partiet kan få genvalgt Mads Bondo Dydensborg til byrådet. Til daglig arbejder Susanne Kirketerp-Møller som personalefuldmægtig ved Dansk Center For In-ternationale Studier og Menneskerettigheder. Også i Aalborg har de lokale skiftet formand. Her er Pia Hesselvig tiltrådt som ny formand for Radikale Venstre. Den hidtidige næstformand afl øser Lise Lundgreen, der er gået af for at koncentrere sig om sit kandidatur til Aalborg Byråd.

DRAMA I SVENDBORG

Et skarpt opgør mellem to lokalpolitikere i Radikale Venstre endte i april med, at det sid-dende byrådsmedlem, Finn Olsen, i Svend-borg blev vraget som kommende spidskan-didat. Afstemningen faldt ud til fordel for modkandidaten, Peter Frisk, der vandt med 16 mod 14 stemmer på en opstillingsgeneral-forsamling. Partiets lokalformand, Mai-Britt Schultz, mener, at det er Finn Olsens mang-lende synlighed i Svendborg, der afgjorde valget. Det skriver Fyns Amts Avis. Oven på skuffelsen, valgte det tidligere byrådsmed-lem fra Egebjerg, Finn Olsen, at trække sig helt fra den radikale liste.

– Personligt er jeg meget motiveret til at gøre en indsats for Svendborg. Jeg er slet ikke færdig med lokalpolitik og har det mod, der skal til for at fortsætte – foreløbig som løsgænger, siger Finn Olsen til avisen. Ved sidste valg var Radikale Venstre 168 stemmer fra at få to medlemmer i byrådet.

SPIDSKANDIDAT KLAR I VIBORG

Radikale Venstre i Viborg er også klar med sin spidskandidat til efterårets kommunal-valg. Spidskandidaten er ikke overraskende partiets nuværende byrådsmedlem, Ken-neth Mortensen fra Viborg. Samtidig med opstillingen af Kenneth Mortensen meldte Radikale Venstre sig klart ind også i den nuværende fl ertalsgruppe i Viborg Byråd. Partiet besluttede på sit opstillingsmøde, at det vil fortsætte samarbejdet med S og SF. Kenneth Mortensen er landinspektør og partner i kortlægningsfi rmaet KortCen-ter.dk. Han blev valgt ind i byrådet ved det seneste kommunalvalg, hvor han sidder i økonomiudvalget og er næstformand i so-cialudvalget.

63

64

XXXXXXXXXXXXXXXX

Xxxx

NY REGIONSSPIDS-KANDIDAT FRA HERNING

Radikale Venstre i Midtjylland har valgt Kurt H. Jørgensen som partiets øverste bud på et ra-dikalt regionsrådsmedlem. Først på foråret blev den radikale Kurt H. Jørgensen valgt som ni vestjyske kommuners topkandidat til partiets regionale liste til regionsrådsvalget i november. Efterfølgende blev han på en generalforsamling valgt som partiets spidskandidat i hele regio-nen. Han overtager spidskandidaturet efter Ulla Fasting, der sidder i regionsrådet for Radikale Venstre i dag, men som ikke genopstiller.

d e t p o l i t i s k e v æ r k s t e d

NYE FOLKETINGSKANDIDATER I ÅRHUS

De radikale i Århus har rystet folketingsposen og fandt i foråret et nyt kan-didathold til byens fi re kredse.

Folketingsmedlem Morten Østergaard stiller nu op sammen Kåre Albrecht-sen, Anne Sophie Callesen og Klaus Bach Jacobsen. Kåre Albrechtsen er ud-dannet civilingeniør og er til daglig sekretariatschef for Vindmøllesekretaria-tet under Miljøministeriet. Anne Sophie Callesen er 20 år og fra Århus, men starter studie i København til sommer. Hun er aktiv i Radikal Ungdom, hvor hun har været integrationsordfører samt medlem af forretningsudvalget og ho-vedbestyrelsen. Også Klaus Bach Jacobsen er aktiv i RU, hvor han er næstfor-mand i Radikal Ungdom på landsplan og er medlem af hovedbestyrelsen. Sam-tidig med opstillingen af de nye folketingskandidater genvalgte de århusianske radikale også Sander Jensen som formand for vælgerforeningen.

UNG KANDIDAT I HORSENS

Den kun 18-årige Jeppe Mikkelsen er blevet valgt som Radikale Venstres folketingskandi-dat i Horsens-kredsen. Ved samme lejlighed endte han også som nummer to på den radikale liste til kommunalvalget.

– Det er en stor ære for mig, og jeg er utrolig glad for den tillid, Radikale Venstre Horsens har vist mig. Jeg ser frem til at benytte plat-formen som folketings- og byrådskandidat til at kæmpe for radikal politik – både lokalt og nationalt, siger den nyvalgte kandidat. På den politiske ønskeseddel nævner Jeppe Mik-kelsen større tillid til de offentligt ansatte, en mere human retspolitik, et grønnere miljø og frem for alt en ny regering forankret i midten. Trods sin unge alder er han ikke i tvivl om, at han er klar til at tage udfordringen op.

– Som mit kandidatur bevidner, kom jeg lige-som kommuneforeningen frem til, at jeg er klar og kvalifi ceret til at løfte et folketingskandida-tur, siger Jeppe Mikkelsen, der dog ikke er den yngste byrådskandidat. Den titel tilfalder Morten Nielsen fra Holbæk, der først fylder 18 kort inden valget den 17. november 2009.

64

MARK I SPIDS I HJØRRING

Også i Hjørring er de lokale radikale ved at gøre klar til kommunalvalget. By-rådsmedlem Thomas Mark blev således for nylig valgt som spidskandidat.

– Vi er godt tilfredse med den indsats, Thomas Mark har præsteret i in-deværende periode, siger partiets lokalformand, Hans Høilund-Carlsen til Nordjyske Stiftstidende. I Hjørring agter de radikale i øvrigt at videreføre et valgforbund med De Konservative og Kristendemokraterne, som man også gjorde i 2005. Trods moderpartiets modgang på den landspolitiske scene, så går Hjørring Radikale Venstre frem mod kommunalvalget med en stærkt tro på, at det kan lade sig gøre at fordoble partiets andel af sæder i Hjørring Byråd til to.

GENTOFTE TYVSTARTER VALGKAMP

I Gentofte har de lokale radikale allerede taget hul på den kommunale valg-kamp ved en annoncekampagne i den lokale ugeavis i april og maj. Målet er at gøde grunden rent værdipolitisk, fortæller Carsten Scheuer, der kasserer og be-styrelsesmedlem i Gentofte Radikale Venstre, og som står bag kampagnen.

– Vi har fl ere mål med de tidlige annoncer. Dels er det en del af fundraising strategi og dels ønsker vi at gøre opmærksom på vores radikale værdier og få en debat i gang allerede nu. Dermed kan vi måske sætte dagsordenen for debatten, fortæller Carsten Scheuer, der håber, at annoncerne kan inspirere andre vælgerforeninger til at starte kampagnen allerede nu.

65

XXXXXXXXX

Xxxxxxxxxxxxxx Yes he can (Foto vedhæftet) Fototekst: Den radikale Carsten Bech fra Syd-djurs er kommet lidt på afveje, men forhåbent-lig kan Obamas sejr drysse lidt på byrådsmed-lemmet fra Syddjurs kommune.

GLAHN VIL VÆRE BORGMESTER

Det tidligere folketingsmedlem, Ole Glahn, stiller op som radi-kal borgmesterkandidat i Kalundborg Kommune ved valget i november. Han ønsker at sende et klart signal til vælgerne om, at det gælder kommunalpolitik fremover, efter han har meddelt de lokale radikale i Kalundborgkredsen, at han ikke genopstil-ler til Folketinget.

– Jeg vil gerne bruge mine sidste år i politik på det kommunal-politiske. Og selvom jeg er det eneste radikale byrådsmedlem i Kalundborg Byråd, mener jeg, at der er en reel chance for, at jeg kan blive borgmester efter valget, siger den 62-årige Ole Glahn til Danske Kommuner. Ole Glahn blev valgt til Folketinget i 2005 men han opnåede ikke genvalg i 2007

MEDLEMMER VIL HAVE MERE FUNDRAISING

Radikale Venstre er i gang med en større oprustning på fundraising området, som Radikal Politik også har beskre-vet. I den forbindelse er medlemmerne blevet spurgt om deres holdning til politisk fundraising, der stadig er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. Medlemmerne blev blandt andet spurgt til, om Radikale Venstre burde fundraise penge til det politiske arbejde. Det er 74 procent enten meget enige eller enige i, ligesom 55 procent angiver, at Radikale Venstre bør fundraise for at klare sig i konkurrencen med andre partier. I kommentarerne til undersøgelsen kan spores den samme ten-dens. For eksempel siger et medlem:

”Politiske partier bør konkurrere med hinanden på politi-ske holdninger gennem medierne og andre kanaler, men også ved at gøre opmærksom på sig selv i gadebilledet, dette kan fundraising hjælpe med.”

Mens et andet siger: ”Er i virkeligheden ikke meget for det. Men det er nødven-

digt, da alle andre gør det. Det er en af de situationer, hvor det ikke nytter noget at holde fanen så højt, at den knækker.”

65

MEDLEMMERNE SKAL BYDE IND

Forretningsudvalget har sat et arbejde i gang, der skal se på fremtidens politiske udfordringer. I den forbindelse opfordrer tovholder Hanne Jakobsen til følgende:

Medlemmers bud på fremtidens politiske udfordringer på fem til 20 års sigt er nu samlet ind. Der er en hel del bud, både på meget store og på mere specifi kke udfordringer. For nogle af udfordringerne er der forslag til, hvordan de kan klares. Næste fase er prioriteringen af disse udfordringer. Nu er det medlemmernes tur til at tilkendegive, hvad de ønsker, der skal lægges størst vægt på: Er det klimaudfor-dringen, menneskerettigheder eller et inkluderende samfund? Hvor vigtigt er spørgsmålet om integration og indvandring? At udvikle en ungdomspolitik? En ændret narkopolitik? Hvordan udvikler vi bedst demokratiet: ved at ændre den danske grundlov eller ved at styrke demokratiet i EU? Skal overførselsindkomster kun gives til dem, der har brug for det, eller skal vi i stedet forenkle ved at gå i ret-ning af et system, der minder om borgerløn? Der er fl ere emner end disse nævnte, men ovenstående kan illustrere, at prioritering ikke er nemt. Ikke desto mindre er det nødvendigt. Der bliver prioriteret, bevidst eller ubevidst. Lad os gøre det bevidst så godt vi kan. Du kan deltage ved at besvare nogle spørgeskemaer. Der er dels prio-riteringen mellem mere overordnede emner, dels prioritering mel-lem forskellige tiltag inden for nogle af emnerne. Spørgeskemaerne kan du fi nde på radikale.net og radikale.dk fra nu og frem til først i august. Vi ser frem til resultatet af dine overvejelser.

NY SPIDS I ODENSE

De radikale i Odense kæmper en hård kamp for igen at blive repræsenteret i byrådet efter den tidligere repræsentant sprang til Liberal Alliance. En af dem, der skal kæmpe forrest bliver den 44-årige overlæge, Susanne Ursula Larsen, der ikke over-raskende er blevet valgt som spidskandidat. Susanne Ursula Larsen er også næstformand i Odense Radikale Venstre og har været i frontlinjen for at genskabe en radikal repræsenta-tion i byrådet.

– Radikale Venstre i byrådet er vigtigt - og nødvendigt. Et byråd uden det Radikale Venstre er utilstrækkeligt. Vi skal være der, fordi vi tænker i løsninger, vi tænker progressivt. Vi tænker på økonomien, - på miljøet og ikke mindst tænker vi på andre end os selv, sagde Susanne Ursula Larsen blandt andet ved opstillingsmødet. På de øvrige pladser i Odense fi n-der Rune Christiansen, Christian Schmitt, Bjørn J. Bjerrehøj og Ismail Altintas.

66

k a f f e

De har ofte mange politiske meninger og mange siger dem også højt, men det er ikke mange kunstnere, der er aktive i partipolitik

og gør alvor af meningerne på den poli-tiske arena. Man skal således lede læn-ge på Christiansborg eller på de danske rådhuse efter forfattere, fi lminstruk-tører eller malere. Men i Himmerland fi ndes en radikal, som er undtagelsen, der bekræfter reglen. Her sidder Ninni Lodahl Gjessing i byrådet i Vesthim-merlands Kommune, og når den 49-åri-ge himmerlænding ikke holder den lo-kale borgmester til bidet, lever hun af sin kunst som billedkunstner. Ninni Lodahl Gjessing er godt nok uddan-net teolog og dem er der fl ere af i dansk politik, men for otte år siden skiftede hun præstekraven og sognepræstem-bedet ud med lærred og pensel, og har siden udstillet over hele landet med udgangspunkt i sit atelier i Ranum.

– Kunst tager ofte lang tid og er tit en meget tilbagetrukket proces. Måske det er derfor, at der ikke er mange kunst-

nere i politik. Men for mig hænger kun-sten og politikken rigtig godt sammen. Min hverdag består af en veksling mel-lem et ”ensomt” billedkunstnervirke og så et politisk og socialt engagement. På den måde lever jeg både det indadvend-te kreative liv og det meget udadvendte politiske liv, og det passer mig fi nt.

Hvordan håndterer du de to verde-ner?

– Det gør jeg typisk ved at planlæg-ge det. Hvis jeg for eksempel skal til et udvalgsmøde eller et byrådsmøde, så maler jeg ikke den dag. Jeg prøver at adskille tingene – det bliver jeg sim-pelthen nødt til, hvis jeg skal præstere i min kunst også.

Men er det ikke svært? Politik er jo ofte en tidskrævende proces – også på lokalt plan?

– Det synes jeg faktisk ikke. For det handler om at putte på af den samme slags. Når man for eksempel maler, så er det det jeg koncentrere mig om og omvendt. Det er noget med, at man gerne vil debatten, dialogen og argu-mentet og så også den kreative verden.

For det er to forskellige ting, hvor jeg står i et vadested, men så kan håndtere det vadested, fortæller Ninni Lodahl Gjessing, der er på vej i valgkamp for sin tredje periode i byrådet i Vesthim-merlands Kommune, hvor hun sidder i Børne- og Skoleudvalget og udvalget for Kultur og Fritid. Her er det argu-mentet og debatten, der tæller og ikke det kreative.

– Som kunstner er det ikke argumen-tet, der tæller, og det er jo det vi gerne vil have på bordet som politikere. I po-litik skal du også kunne gå på kompro-mis og være indstillet på, at vejen er lang, og det er måske ikke særlig rart for en kunstner, der ikke går på kom-promis med sig selv og sin kunst. Især er lokalpolitik jo nok kompromisernes holdeplads og normalt skal en kunst-ner jo ikke gå på kompromis. Måske det er derfor, at der ikke er så mange udøvende kunstnere i politik, tilføjer Ninni Lodahl Gjessing.

Men kunsten kan jo også ændre ver-den, ligesom politik kan, selv om det måske tager lidt længere tid?

Kunst og politik går hånd

66

67

Ninni Lodahl Gjessing er født i Her-ning i 1960 og billedkunstner. Hun er nyvalgt folketingskandidat for Radi-kale Venstre i Himmerlandskredsen, samtidig med, at hun sidder i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, hvor hun sidder i Børne- og Skoleudvalget samt i udvalget for Kultur og Fritid. Ninni Lodahl Gjessing er tidligere sogne-præst, men har levet af sin kunst siden 2001. Se mere på www.drv.dk/ninni el-ler www.ninnilodahlgjessing.dk

K A FFE er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren, drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle.

Denne gang mødte vi den radikale byrådspolitiker, Ninni Lodahl Gjessing, der er en af de få kunstnere, der også er aktive i partipolitik. Har du en god idé til, hvem redaktøren skal drikke kaffe med næste gang, så send en mail til redaktionen på [email protected]

– Det er rigtigt og der, hvor der må-ske er et lighedspunkt er, at begge dele skal være med hjertet. Så enkelt er det egentlig. Begge afgørelser og beslut-ninger skal også være med hjertet.

Kunne det være forfriskende at se fl ere kunstnere i politik?

– Det afgørende ligger et andet sted. Det handler om, hvorvidt folk vil lytte og have en dialog – gider man forholde sig til et emne? For tit oplever man, at politikere ikke vil lytte og fl ytte sig. Og ens fornemmeste opgave som politiker er jo at lytte og argumentere. Det er den slags mennesker, der skal være i politik og så er det lige meget, hvad man ellers laver. Det handler om grundholdninger og indstillingen til det politiske arbej-de, siger Ninni Lodahl Gjessing, der i foråret også blev valgt som radikal fol-ketingskandidat i Himmerland.

– Jeg kan godt lide udfordringer, så når nogen spørger, om man vil stille op til Folketinget, er det utroligt spænden-de. For der er der virkelig mulighed for at komme med nogle radikale holdnin-ger. Jeg navigerer efter forholdene, og

i hånd TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering

67

det gælder også min kunst. Hvad man lige siger ja til, kommer an på de mu-ligheder livet viser. Min ambition er ikke umiddelbart at blive valgt ind i Folketinget næste gang – det er svært i Nordjylland. Men tænk, hvis man kunne blive suppleant, det ville være fi nt og jeg stiller ikke op til noget, hvis jeg ikke mener det, siger Ninni Lodahl Gjessing, der dermed måske i fremti-den kan se frem til endnu større udfor-dringer med at adskille kunsten og po-litikken.

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

oredragdebat

g

pworkshopbat

kursionsangkoncert

ored litteraturbb

UGEKURSUS om globalisering og demokrati med fore-drag, debat, kronikworkshop, ekskursion og fællessang og et aftenprogram med bl.a. koncert, litteratur og aftenbar.

FOREDRAG OG DEBAT med bl.a. Niels Bjerre-Poul-sen, Christoffer Green-Pedersen, Stefan Hermann, Mette Holm, Marianne Jelved, Tim Knudsen, Henning Koch, Ove Korsgaard, Bo Lidegaard, Mogens Lykketoft, Eva Smith, Villy Søvndal, Margrethe Vestager og Ole Vind.

INTIMKONCERT med Elisabeth G. Nielsen.

LITTERATURAFTEN med Jens Blendstrup.

KURSUSLEDELSE: Marianne Jelved, Andreas Frost Steenberg og Jakob Mejlhede Nielsen.

Særpris til unge under 30.

Grundtvigs Højskole FrederiksborgFrederiksværksgade 147, 3400 HillerødTlf. 48 26 87 00 – www.grundtvigs.dk

Ring efter program!Lange kurser: 8, 16, 24 eller 36 uger. Kursusstart: den 30. august. Temaer: Filosofi , politik, journalistik, foto, kunst, fi lm, musik, rejser mm.

DEMOKRATI UNDER FORANDRING? Den 9.–15. august 2009 – Grundtvigs Højskole

radikal politik 2009, nr. 4

Documents