Ide PolitikJuni 2016 – nr. 2

KristenDemokraterneKristenDemokratern eKristenDemokraterneKristenDemokratern e

Indsigt giver bedre udsyn

Ide Politik2

Stig Grenov

Landsformand forKristenDemokraterne

I N D H O L D

Aktiv dødshjælp eller aktiv livshjælpside 4

Tanker omafskedside 7

Hospice vardet rigtige sted

side 5

Gymnasiereformtil et 4-tal

side 8

Udgives af KristenDemokraterneUdkommer fi re gange årligt i 2500 ekspl.

ISSN: 2246-4743

REDAKTION:Kristian MelgaardTlf. 35 11 42 43 – krenmel@gmail.comEgon Jakobsen (ansvarshavende) Tlf. 22 53 23 29 – egon@kd.dk

KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstfmd.: Fridtjof Stidsen

LANDSKONTOR:Vermlandsgade 512, 2300 København STlf. 33 27 78 10 – Mandag-fredag kl. 10-15www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dkwww.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i august. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 15. juli 2016.

Ide Politik

»Der er da ingen af os, der skal sælges for en million!« sagde en af mine piger engang. Og det bekræftede mormor hende i og tilfø-jede, at hun var mere værd end alverdens penge. Det ligger som en dyb erkendelse hos børn, at venskab, fællesskab og følelsen af at være elsket er mere værd end alt andet.

Men dansk politik er præget af en nytteværdi tænkning. Kan de æl-dre kan betale sig? Kan de handikappede? Kan de psykisk syge eller døende betale sig? Livsværdi er blevet et spørgsmål om overskud til samfundet, og om man kan yde nok. Og i benægtende fald, hvor meget man kan tillade sig at ligge samfundet til last.

Alene ordet »ældrebyrde« er en uforskammethed. Nu kan man ikke blive gammel uden at blive beskyldt for at være til besvær for de unge og arbejdsduelige. Glemt er, at de ældre byggede det samfund, vi lever i.

KristenDemokraterne gør op med den tanke, at alt kan måles i produktivitet. Mennesket har værdi, fordi det er et menneske. Og den, der ikke kan klare sig selv, skal vi række hånden ud til. Det offentlige skal levere den professionelle hjælp, når ulykken rammer. Men systemet kan aldrig erstatte familien, vennerne, naboen og det nære fællesskab i øvrigt.

Vi skal skabe et samfund med plads til omsorg og nærvær. Vi skal styrke foreningslivet, det kirkelige sociale arbejde og ildsjælenes initiativer. Vi skal som borgere have lov at tage ansvar for os selv og hinanden og til at leve livet – også når det rammer hårdt. ■

Ikke alt kan måles i produktivitet

Sundhedsvæsen og ældre-pleje må ikke kun være et spørgsmål om økonomi

Ide Politik3

Giv forældrene tilbage til børnene

jeg ved godt, at det kan virke som et provokerende statement for det kønsforskrækkede Danmark. Men det er kun kvinder, der kan blive gravide, føde børn og amme dem. Dermed er det også overvejende dem, der fravælger kar-rieren for at være sammen med de små.

Alligevel nægter jeg at anklage naturen for kvindeundertrykkelse. Ligestilling handler om at anerkende, at der ikke er noget mere væsentligt og værdiskabende arbejde, end det at viderebringe tryghed, empati og opmærksomhed til sine børn.

Så når Rockwool Fonden fremfører, at det overvejende er mor, der prioriterer børn frem for karriere, bør politikerne klappe hælene sammen og respektere den borgerlige frihed. Det vigtige er, at samfundet sikrer den hjemmegående samme grundvilkår som den udearbej-dende uden at skele til, hvilket køn der udfører det ubetalelige stykke samfunds-arbejde.

vi kunne passende starte med at dele den i overenskomsten aftalte pension

indtil barnets tolvte år. Den, der har investeret arbejdstid hjemme, skal have den sam-me pension som den udear-

bejdende.

Men dansk politik er styret af en materiel tankegang. De borgerlige frygter et lavere BNP, hvis vi prioriterer tid til børnene over karrieren. Venstrefløjen kalder det manglende ligestilling, hvis begge køn ikke knokler fuldtids. Ingen af dem tager bar-nets parti. Det er også her, at Rockwool Fonden går galt i byen.

de har lavet en undersøgelse, der viser, at voksne er tilfredse med arbejds- og familieliv. Men spørg børnene, om de er tilfredse med at tilbringe tid i vuggestuen svarende til en fuldtidsstilling. Spørg, om det er fint at lære dansk sprog og kultur af de jævnaldrende 2-4 årige kammerater, fordi institutionen har for få pædagoger. Og spørg så de voksne, om de ville til-bringe mere tid med deres afkom, hvis muligheden bød sig.

I stedet for at samfundet bestikker foræl-drene til at aflevere deres småbørn i in-stitutioner, burde midlerne til vuggestuer m.v. bruges til en mængde ordninger, der imødekommer børnenes behov for for-

ældrekontakt. Indfør gratis pasning, hvis børnene hentes inden kl. 14. Eller giv 85% af de offentlige udgifter til vuggestue til forældre, der selv passer børnene. Og indfør en forældre- og arbejdsgiverbetalt forsikring, der udbetaler 80% af lønnen, hvis barnet er sygt. Uanset om man er kerne- eller skilsmissefamilie, skal der gi-ves rum for at kunne prioritere de små.

Rockwool analysen tager ikke de voksne med i betragtning, der undlader at stifte familie, fordi arbejds- og familieliv er umulige at få til at spille sammen. Det kunne være de butiksansatte, hvis hver-dag er kendetegnet af stramme arbejdsti-der og et ditto budget. Vi ved, at gruppen eksisterer, for danskerne ønsker sig mel-lem to og tre børn, men gennemsnittet ligger på under 1,7.

politikere og forskere må indse, at de børn der fødes i dag, skal drive sam-fundet om tyve år. Men vi stifter ikke fa-milie for at have noget at leve af. Vi stif-ter familie for at have noget at leve for. KristenDemokraterne vil ikke have kvin-derne hjem til kødgryderne – vi vil give forældrene tilbage til børnene. ■

Gengivet med tilladelse fra Kristeligt Dagblad

Stig Grenov

KristenDemokraternes landsformand

Lørdag eftermiddag står Karen Lumholt, Valby, på talerstolen.

Hun vil med sit foredrag lægge op til en debat om emner som:

• Hvilket samfund ønsker vi os? • Hvilke værdier bygger vi på? • Har autoriteterne i Danmark

glemt, at samfundet består af mennesker?

KD’s Landsmøde 22.-23. oktober 2016

Grundlovmødeved Skovpavillonen i Tolne Skov, Bakkevej 5, kl. 14.00

Taler : Folkketingskandidat for KD

Nick Hansen

Aalborg, cand.scient.adm/ statskundskab.

Debat, sang og musik. Ude/inde efter vejret. Tag kaffe/brød med.

Kristendemokraterne Hjørring Kommune

Grundlovsmøde5. juni kl. 14.00 på Kjelsølejren,

Bøgedal 4, 8643 Ans By

Folketingskandidat og gymnasieelev

Jacob Rabjergtaler.

Medbring selv kaffe/te, kop og brød.

M.v.h.KD Silkeborg og

Viborg kommuner

Ide Politik4

»synes du, det er i orden at tilbyde aktiv dødshjælp til et men-neske, der er uhelbredeligt syg og har stærke smerter hele tiden?«

Ja, bestemt. Hvis jeg fik stillet spørgsmålet, som det er formuleret her, ville jeg uden tøven svare ja sammen med de 70-80% af danskerne, der ifølge meningsmålin-gerne går ind for aktiv dødshjælp. For ingen af os ønsker at fastholde sine nær-meste i et smertehelvede.

Men spørgsmålet er forkert formuleret, med mindre det handler om at skabe en begrundelse for at legitimere begrebet »aktiv dødshjælp« For, som det ses på de følgende sider, er aktiv dødshjælp ikke alternativet til en smertedomineret af-slutning for den uhelbredeligt syge.

KristenDemokraterne kan under ingen omstændigheder gå ind for den holdning og de handlinger, der nærmest manipule-

rende omtales som »aktiv dødshjælp«. KD er altid på livets side i kampen for den højeste livskvalitet, indtil livet

ophører af sig selv. Derfor er vores mål, at tilbuddet om

hospicepladser udbygges sådan, at alle med behov har mulighed for at komme på hospice. Ikke mindst ønsker vi at ud-vide tilbuddet om hospicepladser for børn.

vi har i dag de bedste muligheder for at give smertelindrende behandling. Men det kræver politisk vilje til at uddanne personalet og til at oprette de nødven-dige palliative teams og afdelinger på sy-gehusene. Den vilje har KD, og vi ser med stor bekymring på, at palliative afde-linger og teams lukkes på nogle sygehuse.

»Aktiv dødshjælp« burde rettelig hedde »legaliseret aflivning«. For det er ingen hjælp at tage livet fra en syg. Det er deri-mod en smertelindrende behandling. Vi skal gøre os klart, hvad det er, vi taler om. Og ikke mindst hvorfor vi taler om det. Ser vi virkelig på hensynet til patien-

tens følelser og ønsker – eller har vi kun øje for vore egne behov?

jacob birkler, fhv. formand for Etisk Råd, fortæller om en oplevelse fra sin tid som frivillig på et hospice. Han vågede en nat ved en kræftsyg kvinde, der fik intensiv smertebehandling, og som var tæt på livets slutning. Han næsten græd over hendes situation og sin egen magtesløs-hed og ønskede bare for hende, at det snart var slut. Da solen stod op, vågnede hun og sagde med et lille smil: »Godmorgen, Jacob. Så fik jeg alligevel lov til at få en dag mere.«

Når du står foran et vindue, fokuserer du så på ruden – eller ser du gennem den på landskabet udenfor? Nøjagtig sådan er det med vore reaktioner, når uhelbredelig sygdom rammer vore nærmeste. Vi kan let bilde os ind, at dødshjælp er den bed-ste løsning for den syge, mens det i virke-ligheden handler om vore egne behov – at vi ikke kan bære at være vidne til den syges situation.

der tales også om, at vi selvfølgelig skal efterkomme et menneskes eget ønske om at få en såkaldt »værdig død«. Under-forstået, at i den situation er det accep- tabelt at tage livet af et menneske. Men bag sådanne ønsker ligger ofte følelsen af at være til besvær for de pårørende eller samfundet, følelsen af ensomhed, af at være overflødig og værdiløs.

KD fokuserer ikke på en politik for den egen skyld. Men gennem vores politik tager vi hånd om mennesket. Derfor vil vi ikke »hjælpe« eller »behandle« menne-sker ved at tage livet fra dem. Vi vil deri-mod møde dem med respekt for deres liv, værdighed og værdi som det menne-ske, de er. Vi skal lytte til dem, når de for-søger at sætte ord på, hvordan de har det. Og vi skal frem for alt sørge for, at de er smertefri. Det er det, vi mener med aktiv livshjælp hele livet. ■

Aktiv dødshjælp eller aktiv livshjælp hele livetEgon Jakobsen

KristenDemokraternes politiske næstformand

Ligesom vi ser igennem ruden ud på land-skabet, har vi gennem KD’s poli-tik fokus på men-nesket

Ide Politik5

det begyndte Med en almindelig lunge-betændelse. Men den forsvandt efter en omgang penicillin, så vi undrede os over, at Tinne blev ved med at have ondt i venstre side længe efter, at penicillinkuren var overstået. Lægen kunne ikke umiddel-bart fi nde noget, men sendte hende for en sikkerheds skyld til røntgen. Her var lægen ikke helt tilfreds med billederne, så Tinne blev sendt videre til en scanning. Og så fandt de en knude – i højre lunge.

Stille og afklaret, ofte med et lille smil, fortæller Per Lauritsen om dengang, da han for seks år siden mistede Kathrine, sin hustru gennem fyrre år.

- Det var noget af en omvæltning, da den efterfølgende biopsi viste, at det var kræft, fortæller Per. Ret hurtigt efter kom Tinne på operationsbordet og fi k fjernet den del af lungen, hvor knuden sad. Sam-tidig fandt lægerne en plet på hendes venstre lunge. Den blev holdt under ob-servation og fjernet et stykke tid efter. Men da havde den desværre udviklet metastaser tre steder i hjernen.

det blev en svÆr tid for Tinne og Per Lauritsen. Operation var ikke mulig, og kemo havde ingen virkning på kræftceller i hjernen, så lægerne anbefalede tre in-tensive strålebehandlinger. De havde des-værre ikke den ønskede virkning på syg-dommen, men derefter kunne Tinne ikke være alene. Så de næste fem måneder tog Per forskud på efterlønnen. Da hu-struen en torsdag fi k et blackout, blev hun indlagt på Holstebro Sygehus. Og allerede tirsdagen efter fi k hun en plads på Anker Fjord Hospice.

Nogle dage efter sagde et familiemedlem lettere chokeret og afværgende: »På ho-spice. Jamen det er jo dødens ventevæ-relse.« Og Per var vel ikke uenig. Men, som han siger, hvor mange går ikke væk på sygehuse og plejehjem – helt alene uden nogen ved sin side. Det sker ikke på et hospice.

- Uanset hvordan vi vender og drejer det, så var hospice det rigtige sted for os, for-tæller Per. Det kostede intet for mig at bo hos min kone, mens hun var der. Jeg betalte naturligvis for maden, 150 kr. om dagen for alt fra morgenmad til aften-kaffe. Det var helt fantastisk, der var ny-bagte boller hver morgen frem til klok-ken 10.

der koM frivillige både morgen og aften og dækkede bord, ryddede op og vaskede op, så køkkenpersonalet kunne koncentrere sig om at lave mad. De var meget opmærksomme på den indlagtes situation. Hvis appetitten ikke var til dagens menu, og vedkommende havde mere lyst til frikadeller, ja, så serve-rede de det på den stue.

Per Lauritsen fl yttede ind i hustruens lej-lighed i de fem uger, hun var på hospice. Også børnene kunne overnatte engang imellem, når de kom på besøg. Og når Per en gang om ugen var nødt til at tage hjem til Harboøre for at vande blomster og tømme postkasse, så kom Tinnes søster og var hos hende.

- Tinne ønskede selv at komme på ho-

spice i den sidste tid. Derfor var det en lettelse, at hun fi k plads efter kun fem dage, husker Per. På det tidspunkt måtte vi organisere besøgene, også for børn og børnebørn, så der kom få personer ad gangen. Ellers blev det for overvæl-dende for Tinne.

Efter Tinnes død ringede kontaktsygeple-jersken til Per og spurgte, om han ikke havde lyst til at komme en tur ned på Anker Fjord igen. Efter lidt overvejelse gjorde han det – og blev igen taget godt imod.

- De tager lige så godt hånd om de pårø-rende, som om de indlagte, siger Per, som i dag er frivillig på Anker Fjord Hospice. - Faktisk blev jeg frivillig nr. 100, så jeg fi k et lille diplom af lederen.

- Som sagt var vi gift i fyrre år, inden Tin-ne gik væk, siger Per Lauritsen. Nogle mennesker kan fi nde en ny næsten med det samme. Sådan er jeg ikke indrettet. Men jeg har fået meget givet gennem de uger, Tinne var på hospice, og gennem mit engagement som frivillig. Det er seks år siden nu, men jeg kommer stadig med glæde på Anker Fjord Hospice. ■

Hospice var det rigtige sted Interview med

Per Lauritsen, Harboøre

Tinne ønskede selv at komme på hospice

Ide Politik6

Klokken er 3.30 om natten. Det ringer fra stue et. Karen sidder i lænestolen. Hun har åndenød, er tydeligt smertepåvirket, urolig og ser bange på mig. Jeg sætter mig ved siden af hende, smiler uden at sige noget. Holder hende i hånden og trækker vejret sammen med hende. Prø-ver at få hende til at tage dybe og rolige indåndinger. Min kollega siger til mig: »Brug den tid, der er behov for hos Karen. Så pas-ser jeg de andre stuer så længe«.

Min praksis har ændret sig gennem mit liv som sygeplejerske. Da jeg var sygeple-jeelev i 80’erne, var det ikke god syge-pleje at spørge ind til patienternes tro

eller tanker om mening og håb, hvis ikke de selv begyndte. Det var en privatsag og ikke noget, man skulle blande sig i.

Men det har ændret sig. I dag er det ikke god sygepleje at und-

lade uopfordret at spørge ind til det.

I mit arbejde som sygeplejerske på ho-spice taler jeg ofte med patienter og på-rørende om døden. Det gjorde jeg også den nat hos Karen. Men det handler lige så meget om livet – om det levede liv, som mine patienter har haft. Når man taler om døden, følger spørgsmål om tro og overbevisning lige efter. Hvis patien-terne ikke tidligere har tænkt over, om der er noget på den anden side, så be-gynder de ofte på det i den situation.

den åndelige dimension forstår jeg som det, der handler om menneskets søgen efter mening og håb. Uanset om det sø-ges i eller udenfor en religiøs forståelses-ramme. Åndelige behov handler for mig også om at blive stimuleret intellektuelt, enten det er gennem litteratur, fi losofi , diskussioner, samtaler, selvudvikling eller andre typer stimulans, som kræver tanke-virksomhed.

Grete Schärfe, formand for Dansk Kriste-lig Sygeplejeforening og tidligere hospice-sygeplejerske i Aalborg, siger, at lige såvel som vi sygeplejersker på eget initiativ spørger, om patienten har smerter, så er det god sygepleje at spørge ind til, om en patient har et åndeligt behov.

Når vi fra en undersøgelse på Rigshospi-talet ved, at blandt patienter med døde-lige sygdomme bakser ca. halvdelen med åndelige spørgsmål, kan det være ansvar-lig sygepleje f.eks. at spørge: »Vi ved, at

når man er i din situation, så er det nor-malt at have spørgsmål om liv, død, eksi-stens, tro og Gud. Tænker du i de baner?«

det er vigtigt at understrege, at man skal respektere patienten og hele tiden have denne i fokus. Vi skal ikke prædike, men interessere os for patientens ånde-lige ve og vel – lytte og stille spørgsmål. Uanset personalets egen religiøse over-bevisning så er vores ansvar og opgave at tage udgangspunkt i patienten. Ellers overskrider vi vore beføjelser.

patienten skal altid opleve sig respekte-ret. Det er vigtigt, at vi er åbne overfor ham eller hende. Det handler om, hvad der er vigtigt for patienten, hvad der be-tyder noget for ham eller hende. Og hvis en patient spørger mig, hvad jeg selv tror på, vil jeg ikke holde mig tilbage. Men det er vigtigt, at jeg igen retter fokus mod patienten og spørger hvilke tanker, han eller hun gør sig om sagen.Grænsen for, hvor langt man som pleje-personale kan gå i forhold til åndelig om-sorg, afhænger af den enkelte patient. Det afhænger af patientens ønsker og behov. Ydmyghed er en vigtig del af det. Vi skal spørge os for.

K.E. Løgstrup taler om en gensidig afhæn-gig tillid som betegnelse for, at mennesker er hinandens verden og skæbne, fordi deres liv er indviklet i og gensidigt afhæn-gig af hinanden. Min rolle som sygeplejer-ske er forskellig fra hospicepræstens, psy-kologens og musikterapeutens. Men som sygeplejerske har jeg mange hverdags-situationer, hvor jeg kan opbygge en god relation til patienten og få et afslappet, måske humoristisk forhold, som kan gøre det lettere at lukke op for de lidt dybere ting. ■

Den tid der er behov for

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på.Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavere energiforbrug - lavere varmeregning.

• Sundere bolig og bedre indeklima.

• Forøgelse af husets salgsværdi.

• Renere miljø, mindre CO2 udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade 14, Blans6400 SønderborgTlf 74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

Britta Eckhardt

Sygeplejerske, Hjørring

Britta Eckhardt er sygeplejerskepå Hospice Vendsyssel

Ide Politik7

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

det er nat. Klokken 03.30 ringer det fra stue 1. Da jeg kommer derind, ser jeg Karen sidde i lænestolen. Hun trækker vejret med besvær, har stærke smerter, ser uroligt og bange på mig. Så peger hun på medicinen på bordet foran hende. Jeg smiler til hende, men siger ikke noget. Stil-le sætter jeg mig og ser hende i øjnene, mens jeg tager hendes hånd. Jeg trækker vejret sammen med hende, og prøver at få hende til at tage dybe og rolige indån-dinger. Da der kommer så megen ro på situationen, at Karen kan slappe af til det, giver jeg hende ti morfi ndråber på en teske. Ingen af os siger noget i lang tid. Endelig får Karen luft nok til at tale.

»Puha,« siger hun. »Jeg fi k det pludselig så dårligt, mens jeg lå og sov. Jeg fi k ondti maven. Og også åndenød.«»Drømte du noget?« spørger jeg.»Ja, det gjorde jeg vist.« Hun sidder stille lidt. Så spørger hun: »Har du ikke et eller andet, jeg kan få?«»Tænker du på noget smertestillende?«»Ja, måske. Eller noget, der kan få mig til at sove igen, så jeg ikke har alle de tanker.«»Det er næsten for sent at få sovetablet-

ter nu,« siger jeg. »Du skulle jo gerne være vågen, når Leif kommer i morgen, og I skal tale med lægen sammen. Men jeg kan hente det smertestillende, du må få efter behov. Skal jeg det? Det kan som-metider virke afslappende, så kroppen kan fi nde hvile.«Det ringer fra stuen ved siden af, som også er min patient. Jeg siger til Karen, at jeg er nødt til at gå et øjeblik, men vil hurtigt vende tilbage. Min kollega, som ikke har nogle opgaver lige nu, standser mig: »Giv mig din telefon og brug den tid, der er behov for hos Karen. Så passer jeg de andre stuer så længe.«

jeg henter Karens medicin og går til-bage til hendes stue. Hun er faldet til ro og kan samle sig om at læse. På bordet ligger hendes andagtsbog og »Et ord til dagen«, som hendes mand, Leif, hver dag klipper ud til hende. Jeg sætter mig ved siden af hende. »Du sagde, at du ikke kunne sove, fordi du har så mange tanker. Er det noget, du vil dele med mig nu? Eller vil du hellere hen i din seng og so-ve?« – »Nej, jeg vil gerne snakke,« siger Karen. »For den her artikel, som Leif hav-de med til mig, får mig til at blive usikker på, om jeg har levet mit liv, så jeg bliver frelst eller går fortabt.«

vi tager en snak om det. Og jeg siger, at sådan oplever jeg ikke det, der står. Men jeg er jo ikke teolog, så jeg foreslår hende at tale med vores præst dagen efter. Men hvis hun har brug for det, vil jeg gerne bede sammen med hende igen i nat. Det vil Karen gerne.»Er der noget specielt, du ønsker vi skal bede for?« spørger jeg. »Ja, at tvivlen må forsvinde, så jeg kan fi nde ro igen,« siger Karen. »Jeg håber, det må gå godt på lør-dag, når mine børn, svigerbørn og alle børnebørnene kommer, så jeg kan få taget afsked med dem på en god måde. Vil du bede om, at jeg kan bevare fatnin-gen.« Jeg beder en personlig bøn for Karen, og hun beder også selv højt.Lidt efter siger Karen: »Jeg tror, jeg vil gåi seng nu og prøve, om jeg kan sove.«Da jeg ser ind til Karen et kvarter senere, sover hun roligt. Tabletterne står stadig i bægeret på sengebordet, så jeg vælger at tage dem med ud. ■

Tanker om en afskedBritta Eckhardt

Sygeplejerske, Hjørring

Ide Politik8

der er flere dele i regerin-gens udspil til forandring af de gymnasiale uddannelser, men ikke alle er lige reformerende. For eksempel er det meningen, at religion ikke længere skal være et selvstændigt fag. Så her har KristenDemokraterne en kamp at kæm-pe, hvis ikke vi vil uddanne en hel gene-ration til at være religionsforskrækkede og uden grundlæggende, uforanderlige og samlende værdier.

Det er godt, at faget Almen Studieforbe-redelse lukkes. Det er et mislykket ekspe-riment, som er svært at føre ud i livet. Mange elever får ikke sat fagets indhold ind i en sammenhæng. Derfor er det for-nuftigt, at reformen vil tænke fagets tvær-faglige og metodiske indhold ind i de an-dre fag. For gymnasiet skal være bedre til at forberede eleverne til at studere på de videregående uddannelser.

Vi skal væk fra uddannelsessnobberiet, hvor den røde hue er den »fi neste«.

HHX og HTX er lige så vigtige for samfundet. Vi har brug for unge, som er unikke og kan forskellige ting. Der skal være

plads og frihed til, at de unge kan vælge den uddannelse, de

brænder mest for. Uden pres fra venner, forældre, skole eller samfund.

Et adgangskrav på 4 i dansk og matematik er ikke urimeligt. Det er ikke en blæn-dende karakter, men det er bedre end karakteren »bestået«. For netop de to fag danner grundlag for forståelsen af mange andre fag. Kravet bliver af venstrefl øjen kritiseret for at skære fagligt svage fra. Men hvis det selv med hårdt arbejde ikke er muligt at opnå et acceptabelt niveau, så er en gymnasial uddannelse næppe heller det rigtige valg. Og hvis eleverne alligevel mener, at de skal den vej, så er der i rege-ringens udspil plads til, at de kan blive op-taget ved en personlig samtale.

at blive Mødt med krav til ens indsats og arbejde, er det samme som at blive mødt med tillid til, at man også kan leve op til kravene. Den tillid skal vi vise de unge samtidig med, at vi giver dem et

mere sandfærdigt billede af, hvordan samfundet fungerer.Til gengæld er det dybt kritisabelt, at reli-gionsundervisningen ikke længere skal være et selvstændigt fag. Især i en tid hvor religion fylder mere og mere i me-dierne, i krigene, i vores udenrigspolitik, i samfundet, i debatten herhjemme, i håndteringen af fl ygtninge osv.

religionsfriheden er en truet rettighed, som det ser ud i det politiske landskab i dag. I virkeligheden burde religion ikke alene være et selvstændigt fag, men sam-tidig tænkes ind i de andre fag. Religion fylder i dag, og vil fylde mere i morgen. Derfor er det vigtigt at få en forståelse for religion og for den enkelte troende. Og en forståelse af, at tro er mere end en rettighed eller en hobby.

Alt i alt er regeringens udspil acceptabelt og klarer et adgangskrav på 4. Det er grundlæggende en forbedring af gymna-siet, men der er bestemt plads til forbed-ring. Religion skal være sit eget fag. Og de enkelte skoler skal have mere frihed til at tilrettelægge undervisningen, så den pas-ser til netop deres elever. ■

Gymnasiereformtil et 4-talIsabella Arendt

Medlem af KD’s hovedbestyrelse

Læs mere på isabellaarendt.bloggersdelight.dkReligion skal

ikke længere være et selv-stændigt fag

Ide Politik9

vÆlgererklÆringer er et nødvendigt onde for et parti, der ønsker at stille op til folketingsvalget. Det gælder, uanset om det er et helt nyt parti, eller om det som KristenDemokra-terne ikke opnåede valg sidste gang. Men samtidig er det en kæmpe mulighed for at møde vælgerne og for at tegne nye medlemmer.

Jeg har altid vælgererklærings-hatten på. Nu er også vælgererklæringerne blevet digitale, så I dag spørger jeg ikke efter en underskrift, men efter en mail-adresse. Når jeg så kommer hjem, taster jeg den ind i formularen på KristenDemokrater-

nes hjemmeside. Hvis vælge-ren ikke har en mail, kan jeg i stedet bruge navn og cpr.nr. Jeg giver så vælgeren en kon-

volut med KD’s adresse og for-klarer, at der efter en uges tid

kommer en erklæring fra indenrigsmini-steriet. Den skal underskrives og sendes til KD i den portofrie konvolut.

Der skal bruges godt 20.000 vælgerer-klæringer. Det kan lyde af meget, men det er ikke en umulig opgave. Indtil videre har jeg samlet knap 6000, men langt fra alle kommer i hus, så vi har stadig en opgave foran os.

spørgsMålet er så, hvor megen tid jeg bruger på det. Hvis jeg har tid og vejret tilladet det, kan det blive til ca. fi re timer

dagligt. Og jeg kan få dem alle mulige ste-der: på gågaden, ved supermarkeder, når jeg venter på et tog – overalt hvor der færdes mange mennesker. Og jeg vil op-fordre dig, som læser det her, til at være aktiv og på din måde være med til at gø-re KristenDemokraterne opstillingsberet-tiget ved næste folketingsvalg.

ud over at sikre KD en mulighed for at komme i folketinget, kan du også være med til at skaffe nye medlemmer. Når du spøger efter vælgererklæringer, så hav en brochure med i lommen og giv den til vælgeren med en opfordring til at blive medlem. Hvert nyt medlem giver nye muligheder for at profi lere vort parti, så befolkningen bliver klar over, at Kristen-Demokraterne er et godt alternativ i et nyt folketing. ■

Med vælger-erklærings-hatten påHenning Østergaard-Christensen

Digital vælgererklæringDen digitale vælgererklæring er nu sat i gang. Social og indenrigsministeriet står for alle registreringer i det nye system. Der er 2 muligheder for at støtte og være med til at KD – KristenDemokraterne kan blive opstil-lingsberettiget til det kommende valg.

1) Din mailadresse.

Du oplyser din mailadresse enten ved at gå ind på vores hjemmeside www.kd.dk og i øverste højre hjørne bruge det link, som er der, eller ved at bruge fl g. link direkte: http://goo.gl/forms/sVPr4eBVFh

Herefter sker der følgende:

a) Vi indsender den oplyste mailadresse til ministeriet.b) Ministeriet venter 7 dage.c) Du modtager en mail fra ministeriet med et link der

skal trykkes på.d) Du logger ind med nem-id og udfylder oplysninger.e) Du modtager en bekræftelse fra ministeriet.

2) Dit cpr nr.

Du oplyser dit cpr-nr. til en af KD’s kontaktpersoner eller direkte til Landskontoret. Herefter vil du 7 dage senere med almindelig post modtage en vælgererklæring. Denne skal dateres, underskrives og sendes til Landskontoret.Når vi har modtaget den, indberetter vi det til ministeriet, som herefter med almindelig post sender en kvittering til dig.

Den gamle løsning med vælgererklæringer, der skulle god-kendes i kommunerne, kan ikke bruges mere. Men har du en dateret og godkendt erklæring liggende skal Landskonto-ret have den hurtigst muligt da de stadig kan tælles med i de 20.109 erklæringer vi skal have.

Vores mål er at alle erklæringer er på plads inden 12 juli – så der må meget gerne deles link med alle de mailadresser du har i dit kartotek. Jo hurtigere det sker – jo hurtigere kan KristenDemokraterne blive en del af det danske folke-styre.

Ide Politik10

region nordjylland vokser. Ikke geografisk, men KristenDe-mokraterne har fået nye medlemmer, og der er oprettet en ny kommunefor-ening i regionen. Det begyndte for to-tre år siden, da nogle medlemmer i Mari-agerfjord Kommune besluttede at invi-tere til et par dagligstuemøder. Det blev godt modtaget og resulterede blandt andet i, at KD fik 4-6 nye medlemmer i området. Derfor tog KD’s regionsbesty-relse initiativ til en stiftende generalfor-samling den 19. august sidste år. Der blev valgt fire medlemmer til bestyrelsen med David Jakobsen som formand for KD i Mariagerfjord Kommune.

Og de ser positivt på fremti-den i den nye kommunefor-ening. Bestyrelsen har fået kontakt med flere personer i

Mariager, og de har allerede besluttet at stille op til kommune-

valget i 2017. Ingen af de nuværende byrådsmedlemmer bor i Mariager by, så det er oplagt at stille med lokale kandida-ter. Arbejdet med KD’s oplæg til den lo-kale valgkamp er godt i gang, og bestyrel-sen har planer om en række debatafte-ner. For en ordens skyld skal det også nævnes, at de naturligvis er godt i gang med at indsamle vælgererklæringer.

Regionsbestyrelsen mødes 5-6 gange om året, og vi har haft stort udbytte og inspi-ration af at invitere en gæst udefra med til møderne. Det har givet os stor viden

om og dermed grundlag for at blande os i debatten om for eksempel det nye sy-gehusbyggeri. En hospitalspræst har for-talt om kirkebetjeningen på det nye su-persygehus i Aalborg, ligesom en sygeple-jerske har fortalt om et samarbejde mel-lem region og kommune om et »mor-barn-hus« hvor jordemødre, sygeplejer-sker og socialrådgivere er samlet.

disse besøg af en gæst udefra har hver gang betydet, at KristenDemokraterne har kunnet tage fat på en sag eller et em-ne med læserbreve eller dialog med poli-tikere og andre involverede personer. Eller at det er blevet til et emne for næ-ste regionsvalg. For eksempel vil KD kæmpe for, at der afsættes rammer for et kirkerum, et patienthotel og barselshotel i det nye sygehusbyggeri.

Sidste år satte KD fokus på samtaler i forbindelse med abort ved en høring i Regionshuset arrangeret i samarbejde med de konservative. Derved fik vi sat fokus på, hvor ofte og hvordan de samta-ler foregår, og hvad de indeholder. Det har samtidig givet KD en kontakt til Mød-rehjælpen i Aalborg og til nogle af de sy-geplejersker, der har de samtaler.

Regionsbestyrelsen arbejder på at op-rette et netværk for unge mennesker. Vi håber på den måde at kunne skabe gro-bund for KDup i Nordjylland.

grundlovsdag har KD i Hjørring arran-geret et møde i Tolne Skov, hvortil alle i regionen er inviteret – se annonce andet sted i bladet.

Nordjyder er nok et sindigt folkefærd, men nordjyske kristendemokrater har gang i mange aktiviteter. Og det gør det både spændende og inspirerende at være med i politisk arbejde. ■

Det sker i NordjyllandHenning Feldtmose

Formand for KD i Region Nordjylland

ij@sthg.dk

Tlf. 405 702 83MurerTømrerJord/StøbeKloak

www.sthg.dk www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

KD kæmper for et kirkerum i det nye sygehusbyggeri

Ide Politik11

Ny landsformand i KDupInterview medJacob Hellwing

KDup (Kristendemokratisk Ungdoms-parti) valgte på deres landsmøde i for-året den 22 årige Jacob Hellwing fra Bornholm til ny landsformand. Jacob Hellwing er oprindeligt fra Vor-dingborg. Men efter at have aftjent sin værnepligt hos Beredskabsstyrelsen fl yt-tede han i september til Rønne, hvor han arbejder som afl øser hos Døgn-plejen Bornholm samtidig med, at han er statsfrivillig hos Beredskabsstyrelsen.Idé Politik har spurgt ham, hvorfor han er gået ind i politik.

- Jeg har altid haft interesse for menne-sker, hvordan de tænker og føler, siger Jacob Hellwing. Og politik er jo en di-rekte indgriben i menneskers hverdag. Jeg har dog ikke altid været politisk aktiv. Det startede, da jeg blev provokeret af nogle diskussioner med min lærer i sam-fundsfag på HF. Han vækkede politikeren i mig – fordi man kan gøre en forskel gennem politik.

Hvorfor er KDup det rigtige for dig?- Jeg tror, at alle mennesker, uan-set hvad, har uendelig værdi, bare fordi de er mennesker. Jeg er kri-stendemokrat, fordi vi er de ene-ste, der taler menneskers værdi ind i al politik. Det er fi nt, at man taler om ønsker, behov og rettigheder. Men når man ikke har det grundfunda-ment, at alle har værdi, så smuldrer ret-tighederne, og man anser dem ikke læn-gere for at være ligeværdige mennesker.

Hvad er dine planer og visioner for KDup?- Min vigtigste opgave som landsformand er at samle ungdomspartiet om en fælles drøm om et bedre samfund. Det er bare ikke så lige til, hvis man ikke får inddraget medlemmerne til aktivt at skrive politik. Jeg vil kontakte dem og høre, hvad de

tænker om forskellige emner. Og jeg vil arbejde for at bygge sociale netværker i form af lokalforeninger indenfor KDup.

Hvem er dit politiske forbillede?Det er min lærer i samfundsfag på HF, Martin Leider Olsen. Han var borgmesterkandidat i Vor-dingborg for Socialdemokraterne ved sidste kommunalvalg. Desværre tog han sit eget liv i maj 2014. Han var dygtig og vellidt; det vil jeg også kæmpe for at være i mit politiske arbejde.

Hvad gør dig glad?- At se andre være glade. Og når jeg føler, at jeg gør en forskel for mine medmen-nesker.

Hvad kan gøre dig sur?- Uretfærdighed. At vi lever i en verden, hvor nogle må gå sultne i seng, hvor man dør af uhelbredelige sygdomme, at men-nesker bliver slået ihjel, at man bliver set ned på grundet udseende eller personlig overbevisning. Vi lever i en uretfærdig verden, det kan jeg ikke ændre alene. Men sammen kan vi gøre meget.

Hvad kan du lide at lave, når du ikke laver politik?- Så er det rart at være sammen med mine venner, enten når vi over en øl fordyber os i samtale om liv og eksistens eller platheder, eller med en kop kaffe over et brætspil.

Hvis du kunne få ét ønske opfyldt, hvad skulle det så være?- At alle mennesker forstår, at de er evigt værdifulde. ej

Bestil katalog med uforglem­melige oplevelser

Bestil katalog med uforglem­melige oplevelser

Kontakt7592 2022

Jacob Hellwing blev politisk engageret mens han gik på HF

’Det, jeg vil med mit liv, er altid det bedste for mig. Jeg bestemmer over mit eget liv. Altså burde jeg have retten til at bestemme over min egen død.’

Men er det virkelig sandt? Er din vilje vir-kelig det bedste for dig?

Jeg ser daglig masser af mennesker, der gør som de selv vil – drikker, bruger stof-fer, slår i stykker – men det er livsfarligt for dem. I Bibelen, 1 Korintherbrev 10,23, står der : »Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op«.

Da jeg var atten år (nogle gange også derefter) ville jeg dø. Jeg så ingen udvej. Men jeg og min egen vilje er bare et støvkorn af et støvkorn i den store sam-menhæng. Der fi ndes en større plan, en kærlighedsfuld tanke, som er renere, æd-lere og smukkere end min egen.

Jeg kunne ikke se, at vejen frem stod åben. Havde jeg virkelig taget mit eget liv, havde jeg uigenkaldeligt og for altid afskå-ret mig fra at mærke lys og fred lidt læn-gere fremme.

Livet er helligt

Jeg tror, de fl este er enige om, at livet er helligt. Derimod synes vi at være uenige

om, hvornår livet begynder, og hvornår det er værd at afslutte det. Ejer vi retten over vor egen død? Mange mener det. Jeg er ikke enig.

Også i den afsluttende fase af livet – eller i den aller sorteste nat – er vi skyldige at stole på, at der fi ndes en begrundelse for at overleve. Livet er helligt. Livet er dyre-bart. Og livet er liv fra begyndelsen til slut. Det er noget, som blev givet os, og som vi derfor ikke ejer retten til selv at afslutte. Intet liv fortjener døden! Livet i sig selv stræber efter at opretholde sig selv, og der fi ndes en mening med det!

Jeg læste om en kvinde, der bestemte sig for at afslutte sit liv. Hun var meget syg og havde stærke smerter. Men hun ændrede mening i sidste se-kund. Hun fortalte: »Pludselig en morgen var smerterne væk i nogle minutter, og jeg kunne høre latter ude fra gaden. Jeg kunne mærke lindrin-gen fra min hjælpers svale hånd mod min pande. Og jeg takkede faktisk Gud for, at

han lod mig leve, så jeg kunne opleve dette.« Kvinden havde været ateist hele sit liv.

Døden som tilbud

I Belgien kan man tilbyde aktiv dødshjælp til alvorligt syge børn. Måske kan man også snart i statens navn tilbyde døden til noget ældre børn, hvis de hylles ind i teenageårenes melankoli og tungsind?

Spørg dig selv oprigtigt og dybt i dit hjerte: Stoler du virkelig så meget på din egen vilje, at du som syg ville give dig selv beføjelse til at lade et medmenneske tage dit liv, selv om din tid ikke er kommet endnu?

Er du helt sikker på, at du ikke vil opleve endnu en morgen, endnu en sval hånd mod din pande, endnu en latter eller ly-den af en bog, der bladres i?

Vi ejer ikke retten til statsligt at godkende døden. Livets ukrænkelige værdi er en evig sandhed.

Marcus Birro

Svensk forfatter og digter

Ejer vi retten over vor egen død?, spørger forfatteren Marcus Birro.Foto: Rickard L. Eriksson

Er du helt sikker på, at du ikke vil opleve endnu en morgen, endnu en sval hånd mod din pande, endnu en latter eller lyden af en bog, der bladres i?

Intet livfortjener døden