Ide PolitikSeptember 2015 – nr. 3

KristenDemokraterneKristenDemokratern eKristenDemokraterneKristenDemokratern e

En bedre vej til fremtiden

Ide Politik2

Stig Grenov

Landsformand forKristendemokraterne

I N D H O L D

Børn har brugfor fritid og legside 4

KD på de sociale medierside 11

Udryd uvidenhed om

Downs syndromside 6

Børn, unge ogkriminalitet

side 13

Udgives af KristenDemokraterneUdkommer fi re gange årligt i 2500 ekspl.

ISSN: 2246-4743

REDAKTION:Egon Jakobsen (ansvarshavende) Tlf. 22 53 23 29 – egonja@dlgmail.dkBent Hansen – Tlf. 22 81 78 10

KRISTENDEMOKRATERNE:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LANDSKONTOR:Skindergade 24,1 th, 1159 København KTlf. 33 27 78 10 – Mandag-fredag kl. 10-15www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dkwww.facebook.com/kristendemokraterneDK

Næste blad udkommer sidst i november. Stof til bladet skal være redaktøren i hænde senest 12. oktober 2015.

Ide Politik

Jeg er lærer. Og undervisningsministeriet har derfor pålagt mig at vurdere hvilke af mine 8. kl. elever, der ikke forventes at kunne på-begynde en videregående uddannelse efter 9. klassetrin. Målet er at sætte turbo på de unges manglende kvalifi kationer, så de hurtigt uddannes og bidrager til velfærdssamfundets overlevelse.

Men hvordan forudsiger man, om de unge bliver mentalt modne inden for et år? Vejledningen til lærerne indeholder ikke ét ord om muligheden for at gå i 10. klasse eller tage et år på efterskole. Som professionel underviser ved jeg, hvad et sådant ekstra år kan give eleven af selvtillid og målrettethed. Og jeg har set, hvordan de, der skynder sig igennem uddannelsessystemet, ofte knækker på halvve-jen – hvilket i øvrigt koster samfundet mange penge. Det er, hvad der kommer ud af, at mennesket underlægges systemet.

KristendemoKrAterne tror på, at det betaler sig at investere i borgernes liv. Ikke bare for skoleelever. Vi mener, at optagelsen til de videregående uddannelser kræver samtaler med de unge, frem for om de har et snit på 12,9. Vi mener, at arbejdsløse skal behand-les anstændigt og uden mistro. Vi vil stoppe uendelige arbejdsprøv-ninger af mennesker, der kun magter at arbejde gennemsnitligt 2 timer om ugen.

Mennesket er mere end økonomi og vækst. Derfor arbejder Kris-ten Demokraterne målrettet videre på at styrke vores politiske ar-bejde, der bygger på det kristne livs og menneskesyn. ■

Uddannelses- parat?

Det handler ikke kun om høje karakterer

Ide Politik3

Barnets Blå Hus

KristendemoKrAterne be-søgte Barnets Blå Hus i forbin-delse med valgkampen. Her arbejder man med børn, der mistrives pga. forældrenes misbrug og svigtende forældreomsorg. Børnene får på stedet opbygget deres selvværd og hjælpes gennem børnegrup-per til at forstå, at de ikke er alene.

Daglig leder og psykolog Inger Chercka efterlyser en national handlingsplan, der

tager højde for alkoholens skadelige virkninger. Vi ved, at Danmark er et af de lande, hvor unge drikker mest. Og

Sundhedsstyrelsen vurderer, at hver tiende barn har forældre

med store alkoholproblemer. Alligevel har vi ingen national politik for, hvordan pro-blemet gribes an.

i dAg er der indført behandlingsgaranti og gratis alkoholbehandling. Og fra 1. ja-nuar får man gratis hjælp, hvis man er under 25 år og pårørende til en misbru-ger. Men det hjælper kun lidt, hvis der

ikke er sammenhæng i tingene. Der skal sættes fokus på de skadelige virkninger af et overdrevet alkoholforbrug, og på hvilke muligheder der er for at blive hjulpet ud af misbruget. Derfor slår Inger Chercka til lyd for, at vi får et langt større samarbejde mellem staten, regionerne, kommunerne og de praktiserende læger.

Se mere på www.kortlink.dk/h4w2eller scan QR-koden.

Stig Grenov

KristenDemokraterneslandsformand

KristenDemokraterne vil sætte alkoholgrænsen op til 18 og 20 år for øl og spiritus. Og der skal lukkes for udskænkning af alkohol på institutioner, hvor der er studerende under 18 år

I Barnets Blå Hus tager man bl.a. hånd om børn af misbrugere.Modelfoto, Blå Kors.

Ide Politik4

For et pAr uger siden var det slut med sommerferien, og ele-verne fylder igen skolestuerne. De fl este er heldigvis både parate og moti-verede til et nyt skoleår. Men det er slut med den sorgløse leg og fritid, for nu handler det om hverdagens skemalagte aktiviteter.

Rigtig mange børn vil opleve, at de nu får endnu mindre tid til privatliv. For med starten af dette skoleår bliver »tilbuddet« om lektiecafé nemlig obligatorisk. Staten har besluttet, at alle har behov for kon-trolleret lektiehjælp. Og dermed forsvin-der den sidste rest af frihed (og fritid) for folkeskolens elever.

KristenDemokraterne har lige fra begyn-delsen protesteret mod heldagsskolen. Børn lærer ikke mere af at opholde sig fl ere timer i skolen, snarere tværtimod. Og skolereformen har så mange uheldige konsekvenser, at den bør rulles tilbage.

mAn sKAl Aldrig trække reformer ned over hovedet på de implicerede. Derfor

vil vi nulstille folkeskolerefor-men i sin nuværende form og begynde helt forfra i samar-bejde med skoleledere, læ-

rere, forældre og elevorganisa-tioner. For KD er ikke imod en

forbedring af folkeskolen.

Debatten om reformens konsekvenser har i al væsentlighed kørt på lærernes arbejdsvilkår og mulighed for ordentlig forberedelse af undervisningen – eller mangel på samme. Og det er da bemær-kelsesværdigt, at mange kommuner er begyndt at give lærerne de gamle ar-bejdsvilkår fra før reformen tilbage.

der er imidlertid en anden og nok så væsentlig grund til at lave folkeskolere-formen om: den stjæler børnenes fritid! Ingen tvivl om, at undervisning og læring er vigtig, men det må ikke gå ud over fritid og leg.

»Det er naivt at tro, at børnene lærer mere, hvis de samtidig mister en stor del af deres fritid,« siger børneforsker Erik Sigsgaard, der er psykolog og cand.pæd. og tilknyttet professionshøjskolen UCC.Pædagogisk forskning viser, at det ikke nytter noget at skrue op for timetallet,

hvis man vil øge fagligheden. Skolen er styret tid, men børn har også behov for tid til deres eget, til at være alene eller sammen med andre, til at dyrke sport og andre fritidsaktiviteter efter eget valg, til at få venner udenfor skolen. Det giver en positiv effekt på skolelivet.

Kort Før vAlget i juni skrev 13-årige Clara i et åbent brev til undervisningsmi-nisteren: »Jeg er rigtig træt af den nye sko-lereform. Den har medført, at jeg hverken har tid til at passe et fritidsjob, dyrke mine fritidsaktiviteter og mine venskaber […] Jeg har trænet gymnastikpiger på frivilligt niveau, men det kan jeg heller ikke til næste skoleår, hvor lektiecaféen bliver obligatorisk […] Vil dit råd til mig være, at jeg skal væl-ge privatskole, hvis jeg ikke trives med re-formen i folkeskolen?«

»Frihed er en forudsætning for stort set alt godt i livet. Og vi ved, at frivillighed sandsynliggør succes, mens modvillighed sandsynliggør fi asko,« siger Hans Henrik Knoop, lektor på DPU, Aarhus Universi-tet. »Det gælder også i skolen.«

Når politikerne via skolereformen vil ind-føre leg i undervisningen, så er det ikke

Børn har brug for fritid og legEgon Jakobsen

KristenDemokraternes politiske næstformand

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

Ide Politik5

for at lade børnene lege. Så handler det om at skemalægge legen og gøre den nyttig som en del af undervisningen. Og så er legen ikke længere leg og et frirum for børnene.

Derfor er det nødven-digt at spørge: Er børnene til for statens skole – eller er skolen til for børnenes skyld? Kristen Demokraterne er ikke i tvivl. Skolen er en del af livet – det modsatte er ikke tilfæl-det. Derfor er folkeskolere-formen en ommer. ■

Børn har brug for fritid og legfor at lade børnene lege. Så handler det om at skemalægge legen og gøre den

Folkeskolereformen stjæler børns fritid og giver dem

mindre tid til leg.

Ide Politik6

en blodprøve er alt, hvad der skal til, hvis en gravid kvinde vil vide, om fostret i maven har Downs syndrom. Det illustrerer tydeligt fremtidens etiske og politiske udfordringer.

Om det ventede barn er dis-poneret for alverdens syg-domme og defekter, bliver alle til del. Medierne fremstil-

ler det som et gode. Men reelt pålægges forældrene en ubærlig

byrde, når de fremover skal forholde sig til risici for kræft eller Aspergers syn-drom. Byrden bliver ikke mindre af, at samfundet mangler penge.

Hovedstadens Sygehusfællesskab vurde-rede allerede for år tilbage, at hvert barn med Downs koster samfundet 150 mil-lioner kroner. Hvilken defekt bliver den næste, som det offentlige sætter kroner-ører på? ADHD, ordblindhed eller…?

næste spørgsmål bliver så, om fælles-skabet skal hjælpe, når forældrene kunne have fravalgt barnet?!

KristenDemokraterne vil støtte og styrke de familier, der har fået barn med særlige udfordringer. Retten til livet må ikke be-grænses af, hvor meget man kan levere og præstere.

vi vil udrydde uvidenheden og sikre, at abortsøgende får samtaler med familier til handicappede børn, så man forstår, at det at leve med et handicap ikke er et spørgsmål om livskvalitet, men om livs-vilkår.

For, som en forælder til et barn med Downs sagde i DR’s Aftenshowet: »Lad være med at have ondt af mig og min søn. Jeg bliver ked af det og provokeret, når nogle næsten har kondoleret, når jeg siger, at han (sønnen) har Downs syn-drom. Det er jo ikke værre end så meget andet, som folk også lever med.« ■

Udryd uvidenhed om Downs syndromStig Grenov

KristenDemokraternes landsformand

FAKTA OM DOWNSAntallet af børn født med Downs syndrom er siden 2004 faldet fra 60 til kun 23 og må forventes at falde yderligere med de nye tekno-logiske muligheder.

Verden går ikke under, fordi man får et barn med Downs syndrom. Retten til livet må ikke begrænses af, hvor meget man kan levere og præstere.

Ide Politik7

Alle medlemmer har mulig-hed for at deltage i Kristende-mokraternes Landsmøde som dele-geret eller som gæst. Har du lyst til del-tage, kan du henvende dig herom til din kommuneformand. Landskontoret tlf. 33 27 78 10 oplyser gerne om, hvem det er.

Selv om vi ikke vandt Folketingsvalget, er der fl ere gode nyheder. Vi har bl.a. fra valgkampens begyndelse fået en stor medlemsfremgang. Nye medlemmer be-høver absolut ikke at holde sig tilbage fra

at deltage i Landsmødet. Alle medlemmer er velkomne.

Ethvert Landsmøde skal na-turligvis indeholde politisk de-

bat. Landsmødet i år bliver ingen undtagelse. Derudover er der jo nog-

le forskellige formelle punkter som f. eks. regnskab og valg.

i år bliver det muligt at se frem til et foredrag af Biskop Steen Skovsgaard, tre forskellige Workshops, hvor man kan væl-ge en af dem. Desuden bliver der en for-rygende festaften, hvor vi trækker lod om de mange gevinster i Landsmødelotteriet. Sidste år gav Landsmødelotteriet et

overskud på mere end kr. 100.000. Efter en dyr valgkamp er det en nødvendighed for partiets økonomi. De unge som hol-de ud lidt længere kan efter festaftenen deltage i Ungdoms Cafeen

Landsmødet er et perfekt sted at få en god oplevelse i et KD-fællesskab.Se programmet på næste side. ■

Landsmødet 24. og 25. oktober 2015 i MiddelfartBent Hansen

KristenDemokraternesorganisatoriske næstformand

ij@sthg.dk

Tlf. 405 702 83

MurerTømrerJord/StøbeKloak

www.sthg.dk

GENERALFORSAMLING afholdes mandag d. 28. septem-

ber kl. 19.30 på Jakobsskolen, Næringen 100, 8240 Risskov.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Politik oplæg ved spidskandidat Isabella Arendt Laursen.

Vel mødt!Storkredsbestyrelsen

ØstjyllandsStorkreds

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigra� .dk

Vestjyllands storkreds afholder ordinær generalforsamling

Mandag d. 19 oktober 2015 kl. 19.30

i Aulum fritidscenter, Markedspladsen 10.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

VestjyllandsStorkreds

Vi har fra valg-kampens begyn-delse fået en stor medlems-fremgang

Foto fra sidste års landsmøde

Program for Landmøde 24.-25. oktober 2015

10.30 - 11.00 Ankomst og registrering i sekretariatet

11.00 - 11.15 Faneindmarch, velkomst, formalia.

11.15 - 11.45 Landsformandens beretning

11.45 - 12.45 Frokost

12.45 - 14.15 Debat

14.15 - 15.00 Diverse beretninger

15.00 - 15.30 Kaffepause

15.30 - 17.30 Foredrag ved Biskop Steen Skovsgaard.

Hovedemner: Monrad, politik og religion, radikalisering, samfund uden religion.

Efterfølgende debat med salen.

18.00 - Festaften Café

09.00 - 09.45 Gudstjeneste

09.45 - 10.15 Registrering i sekretariatet

10.15 - 11.45 Workshops:

Stig Grenov: »Styrk kernefamilien – Danmarks største kulturbærende institution«

Peter Øhrstrøm: »Dilemmaer i brudfl aden mellem politik og etik«

Isabella Arendt Laursen: »Kristendemokrati gør op med konkurrencestaten«

11.45 - 12.45 Frokost

12.45 - 13.00 Hovedkassereren

13.00 - 13.30 Valg til landsformand og hovedbestyrelsen

13.30 - 15.30 Resolutioner og indkomne forslag med indlagt kaffepause

15.30 - 16.00 Valgresultat, tak og evt.

16.30 - Hovedbestyrelsesmøde – konstituering

TEMA: KD – mere end vækst

og økonomi

Ide Politik8

WO R K S H O P S PÅ L A N D S M Ø D E T

F O R E D R AG PÅ L A N D S M Ø D E T

9

Familien - samfundetsubestridte fundamentVed Stig Grenov

KristenDemokraterne ser familien som ubestridt fundament for vores samfund. Men der er et behov for at udvide vores politiske tiltag – ikke alene for børnefamilierne, men også de barnløse og de ældre.

De ufrivilligt enlige er hertil en stadigt større gruppe i sam-fundet. Hvordan kan vi som parti støtte deres liv?

Efter kort oplæg arbejdes med konkrete forslag til, hvorle-des samfundet kan lette tilværelsen for de trængte familier.

Og der formuleres konkrete tiltag til videre bearbejdning. ■

Dilemmaer i brudfl aden mellem politik og etikVed Peter Øhrstrøm

Etik er relevant i al politik. Alligevel er det såkaldt bioetiske felt et politisk område, som i fl ere årtier har påkaldt sig sær-lig opmærksomhed, og som for KD i hele partiets historie har været højt prioriteret. Det er også det felt, som førte til oprettelse af Det Etiske Råd. Centrale temaer på feltet er

respekt for menneskeliv, kunstig befrugtning, fosterdiagno-stik, organdonation, behandling af døende mv. Selv om KD forholder sig til alle politiske spørgsmål, har bioetikken stadig partiets særlige opmærksomhed. Vi vil i workshoppen gå KD’s politik på feltet kritisk efter og diskutere behovet for yderligere afklaring og præcisering, når det gælder de vanskelige dilemmaer på feltet. ■

Værdipolitiske spørgsmålBiskop Steen Skovsgaard har i mange år beskæftiget sig med islam. Han har boet og virket som præst i Gellerup Sogn i 26 år og har i den forbindelse gjort sig mange tanker og erfaringer om religions- og kulturmødet, og har herunder også beskæftiget sig med forskellige værdipolitiske spørgsmål.

Som biskop i Lolland-Falsters Stift har han fået et indgående kendskab til Biskop D.G. Monrads liv og tanker – og har skrevet bogen: Monrad – Et indblik i Biskop D.G. Monrad liv og tanker.

På den baggrund vil Steen Skovsgaard på Landsmødet komme med et oplæg, som kan danne baggrund for og være en inspiration til en samtale om KristenDemokraternes værdipolitik. ■ Steen Skovsgaard

Ide Politik10

en ung tilhører sagde til et vælgermøde op til folketingsval-get: »I har godt nok en fed politik.« Og jeg er helt enig. For KristenDemokra-ternes politik har mennesket i centrum. Det var budskabet i tre ugers hektisk valgkamp i foråret. Og selv om vi ikke blev repræsenteret i folketinget, har man-ge yngre vælgere sagt til os: »Det er bare op på hesten igen.«

Om godt to år har vi kommunevalg igen. Men allerede nu er vi begyndt at tænke på, hvem vi kan stille op som kandidater for KD. Det er vigtigt at have begge køn og forskellige aldersgrupper på listen. Men det er også af stor betydning, at kandidaterne er kendt i bredere kredse.

Vi bliver ofte spurgt, om det nytter noget, at KD får et enkelt eller måske to med-lemmer i et byråd. Svaret er ja, det gør

en forskel. Man kan sagtens få indfl ydelse som enkelt med-lem.

til dAglig sidder jeg som Kri-stenDemokraternes repræsen-

tant i Hedensted Byråd. Jeg er med-lem af Udvalget for Social Omsorg (sundhed, senior og handicap) og er des-uden formand for Handicaprådet. Det sidste års tid har jeg desuden været med i en styregruppe om »Familier på vej«, der handler om hjælp til udsatte familier på deres egen hjemmebane.

Efter blot to måneder i byrådet måtte jeg tale 14 udviklingshæmmede unges sag. De havde fået stillet et bofællesskab i udsigt. Men de havde ventet i årevis, fordi de unge mennesker var blevet politisk »kastebold«. Det var ganske uanstændigt. Det lykkedes for KD at skaffe et spinkelt fl ertal i byrådet, så det hele endte med en sejr til de unge mennesker. Nu er byg-geriet i fuld gang, men det var nok den største sag i hele 2014.

For snArt et år siden fi k vi parrådgivning på budgettet i Hedensted Kommune. Mange borgerlige politikere syntes ikke, at parrådgivning var en kommunal op-gave. Men jeg kunne henvise til en velfun-gerende parrådgivning i andre kommuner – bl.a. Ringkøbing-Skjern, hvor det også blev til på KD’s foranledning. Desuden gjorde jeg opmærksom på, at tilbuddet i høj grad var for børnenes skyld.Allerede fra begyndelsen var der run på parterapien. Selve par-kurserne, som er af forebyggende karakter, var borgerne lidt længere om at komme i gang med. Folk skulle lige se tilbuddet an, men nu kører også det.

i udvAlget for Social Omsorg har vi ud-arbejdet en ny seniorpolitik. Den bygger på værdier som »det hele menneske«, »den aktive borger« og »fællesskab og værdighed«. Sætninger som »alle menne-sker har værdi« og »respekt for det en-kelte menneskes livssyn« indgår også i vores seniorpolitik, som nu er retnings-givende for hele området.

KD’s »fede« politik - også lokaltBirgit Jakobsen

Byrådsmedlem for KD i Hedensted

For snart et år siden fi k vi parrådgivning på budgetteti Hedensted Kommune. Mange borgerlige politikere syntes ikke, at parrådgivning var en kommunal opgave. Men jeg kunne henvise til en velfungerende parrådgiv-ning i andre kommuner

11Ide Politik

Området med børnepasning har fyldt meget. Dele af byrådet ville udvide åb-ningstiderne betydeligt i daginstitutio-nerne med hjælp fra frivillige. Den sag blev heldigvis sparket til hjørne. Nu har man så trods faldende børnetal besluttet at oprette fl ere institutionspladser og fyre endnu fl ere dagplejemødre. Den udvik-ling har vi kæmpet imod sammen med DF, da vi har brug for forskellige tilbud i

vore 27 små lokalsamfund. Desværre var vi i mindretal i denne sag.

men vi sKAl videre. Og den næste op-gave for KristenDemokraterne i Heden-sted er at foreslå et kommunalt behand-lingstilbud til børn og unge med misbrug. Derudover skal vi forholde os til er-hvervsudvikling og bosætning, som jo er grundlaget for en god økonomi og vækst,

så vi får bedre råd til at løse kerneopga-verne i vores kommune.

Som medlem af et byråd er der altid nok at tage fat på. Og det er vigtigt, at Kris-ten Demokraternes politik kan blande sig i udvalgenes arbejde og dermed påvirke byrådets beslutninger. For, som han sagde den unge mand, KristenDemokraterne har en fed politik – og så nytter det noget! ■

KD’s »fede« politik - også lokalt

KD på de sociale medier

Ved folketingsvalget orienterede lige så mange vælgere (ca. 35%) sig via de sociale medier (f.eks. Facebook og Twitter), som via aviserne (både trykte aviser og netaviser). Det viser en undersøgelse fra analysefi rmaet Voxmeter.

KD havde set denne tendens komme. Før valget blev ud-skrevet, var der planlagt en målrettet annoncering på Kris-tenDemokraternes Facebookside. En gruppe af skribenter var også klar til at levere nyhedsstof, kommentere og svare på spørgsmål.

Denne strategi gav bonus. Antallet faste læsere på Facebook blev således tredoblet under valgkampen. Hertil skal lægges de mange, som kun besøgte siden nogle få gange for at stille

spørgsmål, for at vise deres støtte, eller for at komme med gode råd hhv. kritik.

Dagen før valget blev Facebooksiden besøgt af intet mindre end 160.000 personer. Havde de alle været kristendemo-krater, havde vi nu været i Folketinget.

Det betyder dog ikke, at arbejdet på de sociale medier er spildt. Som et parti, der følger med tiden, er vi nødt til at nå vælgerne der, hvor de er. Vi får kun fl ere KD-stemmer ved at øge kendskabet til vores politik i en bredere kreds af befolkningen.

Derfor fortsætter og forstærker KD sin satsning på de sociale medier. Du fi nder os her:

Facebook: facebook.com/kristendemokraterneDK Twitter: twitter.com/kddanmark

Michael Jensen

Administrator på KristenDemokraterne på Facebook

Ide Politik12

100 yeZidi-piger blev ifølge FN for nyligt lukket inde, afklædt, vasket og vurderet af en gruppe mænd fra Islamisk Stat. En pige blev voldtaget ved samme lejlighed. Det er den virkelig-hed, store befolkningsgrupper fl ygter fra i Irak og Syrien. Og det kan vi ikke ændre

på – hverken med nedskærin-ger i de sociale ydelser eller med udenlandske skræmme-kampagner om ikke at kom-

me til Danmark.KristenDemokraterne mener, at

Danmark i stedet bør være aktivt til ste-de og medvirke til at forhindre folke-mord og overgreb på kristne og andre minoriteter. Samtidig skal der skabes sikre og trygge forhold for de fordrevne. Det

koster ifølge Dansk Røde Kors ca. 2 mil-liarder ekstra i humanitær bistand. Men alternativet er, at endnu fl ere fl ygtninge drukner i faldefærdige både på vej hen over Middelhavet. Det er selvmodsigende, når regering og folketing på en og samme tid vil spare 2,5 milliarder på ulandsbistanden og samtidig hjælpe fl ere i nærområderne. ■

Hvad fl ygter de for?Stig Grenov

KristenDemokraterneslandsformand

siden viKingetiden har Danmark væ-ret et landbrugsland. Jorden og dens afgrøder er stort set den eneste råvare, naturen byder på i vores del af verden. Heldigvis forstår dygtige landmænd at udvikle denne ressource, så landbruget med tilhørende virksomheder kan bi-drage til landets eksportindtægter med knap 150 mia. kroner om året.

Derfor er det vigtigt med en god og fremadrettet landbrugspolitik. Kristen-Demokraterne godkendte lige før sommerferien et landbrugspolitisk pro-gram, der både sigter på landbrugets vilkår her og nu, og samtidig har nogle bud på fremtidens landbrug.

Det offentlige har gennem årene på-lagt landbruget en mængde krav og normer, der begrænser produktionen. KD ønsker derfor en »time-out« på minimum et år for nye restriktioner, kontroller, afgifter og administrative byrder, så landbruget får tid til at gøre sig fortrolige med den eksisterende lovgivning, før der kommer nye krav.

KristendemoKrAterne ser gerne en forenkling af EU's ordninger for land-brugsstøtte. Men støtten bør fasthol-des på det nuværende niveau, dels for at sikre forsyning af fødevarer både i og udenfor Europa, dels fordi den nu-værende støtteordning er med til at

sikre et minimum af standard på dyre-velfærd og miljøhensyn.

om Kd's plAner for landbruget i 2024 står der bl.a.: »Mindre bureaukrati har givet landmændene mere tid til at gøre det, de brænder for – nemlig at passe deres dyr og marker i et bæredygtigt samspil med naturen og det omlig-gende samfund.«

Læs mere om KristenDemokraternes landbrugspolitik påkd.dk/det-mener-kd/programmer-mv/Eller bestil programmet på Landskon-toret, se adresse og tlf. på side 2.

ej

Politik for fremtidens landbrug

Mindre bureaukrati for landbruget

Ide Politik13

der HAr den senere tid igen været for-skellige udmeldinger om ændring af den kriminelle lavalder. Den er tidligere blevet ændret to gange indenfor en ganske kort periode. Den 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder nedsat fra 15 til 14 år, hvilket var i modstrid med FN’s anbefalinger. Men alle-rede to år senere – til marts 2012 – blev grænsen igen hævet til de nuværende 15 år.

Rød og blå blok har altså forskelligt syn på, hvor grænsen for strafmulighed skal ligge. Det har naturligt nok været årsag til både forvirring og usikkerhed. Og det er da heller ikke særlig hensigtsmæssigt, at de to blokke tilsyneladende ser så forskel-ligt på en så vigtig sag.

set FrA min side er det overhovedet ikke så vigtigt at fl ytte den kriminelle lavalder. Det er til gengæld meget vigtigt, hvad der konkret gøres på børne- og ungeområdet.

Den tidlige og præventive indsats er ekstremt vigtig. Det er netop der, vi kan gøre en kæmpe forskel. Så det er her, det er altafgørende med det »rigtige« fokus. Min erfaring som politi-mand og mangeårig SSP-medarbejder (skole, socialforvaltning og politi) er, at netop en tidlig og massiv indsats kan gøre en væsentlig forskel.

FAKtA er, at hvis en ung under 15 år begår kriminalitet, så efterforskes sagen som en almindelig anden sag – blot med den forskel, at der ikke kan sigtes med straf for øje. Men i ste-det for straf er der et helt andet og ligeså effektivt system,

som kan og skal benyttes af de kommunale myndigheder.Unge under 18 år behandles i det hele taget på en anden måde, idet der ved afhøring i kriminalsager altid skal være forældre/forældremyndighed og socialforvaltning tilstede.Målrettede og tilpassede løsninger/foranstaltninger kan ligefrem være bedre og mere hensigtsmæssig end almindelige straffe-foranstaltninger som for eksempel fængsel.

Fængselsanbringelse kan i mange tilfælde være meget godt og nødvendigt. Men den langsigtede løsning er ofte noget mere kompliceret. Den skal jo gerne virke til gavn for alle og i sær-deleshed for den/de unge. ■

Børn, unge og kriminalitetJens Erik Damgaard

Byrådsmedlem for KD i Ringkøbing-Skjern

FAKtAKristenDemokraterne vil ikke sænke den kriminelle laval-der til under 15 år. Børn skal ikke i fængsel – de skal mø-des med sociale tiltag.

Nu kan alle se KKR/TV

Med denne lille sorte boks tilsluttet dit TV, så kan du se KKR/TV hele døgnet

Hvordan gør jeg? - Du skal have internet

- Du skal være seerklubmedlem

- Hør mere om boksen på telefon/sms 35310057 på info@kkr-tv.dk og på www.kkr.dk

Boksen er GRATIS for alle seerklubmedlemmer.

Ide Politik14

VælgererklæringerVi skal indsamle 20.109 vælgererklæ-ringer, for at KristenDemokraterne kan stille op til næste Folketingsvalg.

Det er nødvendigt, at vi får gjort dette så hurtigt som muligt. Udfyld derfor en af de blanketter, som er vedlagt dette nummer af Ide Politik, og send den derefter til Landskontoret, Skindergade 24, 1159 København K.

Vi sørger så for, at den bliver sendt til din hjemkommune til attestation. Når du modtager den godkendt fra din Kommune, skal du sende den tilbage til Landskontoret

Du må gerne indsamle flere vælgerer-klæringer. Brug derfor alle blanketterne eller gå ind på vores hjemmeside www.kd.dk og klik på den viste vælger-

erklæring. Så kan du printe flere ud, hvis du vil hjælpe os med at samle fle-re vælgererklæringer ind.

Det er vigtigt, at vi får dem samlet ind så hurtigt som muligt. Vi ved jo ikke, hvornår næste Folketingsvalg kommer.

Bent Hansen Organisatorisk næstformand

De 20 kredse, hvor KD fik størst fremgangValgkreds Storkreds Kredskandidat

Stemmepct.Fremgang %

2011 2015

1 Århus Vest Østjylland Mathias B. Brosbøl 0,64 1,17 83,0

2 Århus Nord Østjylland Isabella A. Laursen 0,87 1,59 81,5

3 Sundbyvester København Sølve Jønsson 0,22 0,37 69,6

4 Aalborg Øst Nordjylland Nick Hansen 0,72 1,14 58,8

5 Hillerød Nordsjælland Andreas Peters-Lehm 0,89 1,40 58,5

6 Bispebjerg København Ingrid Wredstrøm 0,38 0,60 56,6

7 Skanderborg Østjylland Kristian S. Larsen 0,39 0,60 55,6

8 Århus Syd Østjylland Isabella A. Laursen 0,45 0,69 53,5

9 Sundbyøster København Ingrid Wredstrøm 0,28 0,44 53,5

10 Valby København Bess Serner-Pedersen* 0,30 0,47 53,2

11 Randers Syd Østjylland Niels-Erik Mulvad 0,79 1,20 52,3

12 Helsingør Nordsjælland Stig Grenov 0,24 0,37 52,2

13 Herning Syd Vestjylland Jens Ove Kjeldsen 1,89 2,82 48,7

14 Hedensted Østjylland Fridtjof Stidsen 1,59 2,33 46,0

15 Fredensborg Nordsjælland Stig Grenov 0,27 0,39 44,4

16 Egedal Nordsjælland Stig Grenov 0,25 0,35 41,6

17 Århus Øst Østjylland Allan Axelsen 0,60 0,84 40,2

18 Randers Nord Østjylland Svend-Erik Jørgensen 0,57 0,78 38,3

19 Brønshøj København Bess Serner-Pedersen* 0,37 0,51 37,1

20 Vejle Nord Sydjylland Birgit Jakobsen 1,08 1,44 33,5

Gennemsnit for de 20 kredse: 0,62 0,94 52,7

* Kredse uden kredskandidat. Her er oplyst kandidat med flest stemmer.

Ide Politik15

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

I KDup har vi allerede over-stået årets to største begivenhe-der: Skolevalg og folketingsvalget. Det forhindrer os ikke i at se fremad, men lad os først tage et kig på det, som er sket.Det er ikke nogen hemmelighed, at KDup ikke er i nærheden af de andre ungdomspartier, i hvert fald rent med-lemsmæssigt og organisatorisk. Derfor stod vi også over for en stor udfordring, da vi skulle deltage i skolevalget tilbage i januar. Skolevalget var et prøvevalg med 25 udvalgte mærkesager, kampagner og debatter med ungdomspartierne, for skolernes 8. og 9. klasser. Det hele slut-

tede af med, at eleverne skulle ned og sætte deres første kryds.Over 300 skoler ønskede en

debat, hvilket var ca. 25.000 elever. I KDup var vi 5 kandi-

dater, men i løbet af de 4 dage, som debatterne varede, nåede vi rundt til ca. 20% af eleverne. Det er vi meget tilfredse med. Vi fik et resultat på 0,9%, det er vi også glade for, da vi som skrevet ikke nåede alle skoler, og flere af dem vi var tilstede på, nåede vi over 2%. Folketingsvalget var selvfølgelig årets begivenhed. KDup havde 5 kandidater opstillet for KD, og for andet valg i træk kunne KD

derfor stille med Danmarks yngste kandi-dat. Vi er enige om, at vi førte en flot valgkamp, men som bekendt var det ikke nok. Derfor er vi også begyndt at kigge

fremad. Helt konkret arbejder vi nu frem mod 300 medlemmer i KDup,

så vi kan blive medlemmer af DUF. Det vil give os nogle fle-re driftsmidler og styrke orga-nisationen. Vi ønsker at KDup skal engagere unge i den krist-endemokratiske politik og kampen for et bedre Danmark. Derfor skal vi også holde en KDup i november med spæn-dende oplæg og politisk diskus-sion. Vi arbejder altså vi dere og håber på at mange flere vil være med i fremtiden. ■

Nyt fra KDupJacob Rabjerg

Organisatorisk næstformand KDup

Har du skiftet adresse, telefonnummer

eller e-mail ?Får du ny adresse, nyt telefonnummer eller ny e-mailadresse,

så giv os gerne besked:

KristenDemokraterneSkindergade 24, 1. th., 1159 København K

Tlf. 33 27 78 10 (kl. 10-15)E-mail: kd@kd.dk 

ADOPTION- en familieform, der er værd at kæmpe for

en vArm sommerdag for 18 år siden skete der en dejlig omvæltning for min mand og mig. Vi fi k lov til at få vores datter i armene for første gang; vi blev forældre til hende ca. et halv år forinden. Godt tre år senere hentede vi vores søn i Kastrup Lufthavn, hvor vi også hentede vores datter. De er nemlig begge adopteret fra Indien.

Det var en stor omvæltning at blive for-ældre til først ét og senere to børn. Vi havde været gift i mere end 15 år, da vi hentede vores datter. Men det var og er en positiv og dejlig omvæltning.

Selv om vi naturligvis var glade for hinan-den og vores liv sammen, manglede der noget. Vi ønskede mere end noget andet nogle børn at give vores fælles kærlighed videre til. Derfor var glæden meget stor, da vi endelig fi k livets stør-ste gave.

vi KAn vArmt anbefale andre at adoptere. For adoption er en dejlig livsform, som det er værd at kæmpe for. Men der er desværre

lidt malurt i bægeret. Det er nemlig blevet rasende dyrt at adoptere.

Adoptanterne skal betale for-skellige gebyrer. For vores ved-

kommende beløb det sig til 65.000 ved første adoption i 1997, og 82.264 ved den næste i 2001. Pr. 24. april 2015 er det 198.600 kr. Hertil kommer – både dengang og nu – udgifter til dommerkon-tor, lægebesøg og rejse efter barnet. Så det adoptionstilskud på 50.871 (2015-sats), som kan søges, når barnet er kommet til Danmark, rækker ikke langt. Tilskuddet er et fast beløb, der er løn- og prisindeksreguleret som andre offentlige ydelser.

denne Form for regulering er uhensigts-mæssig. Dels tager den ikke højde for udsving i dollarkursen. Dels tager den ikke højde for, at adoption over en år-

række kan variere meget, hvad angår afgi-verlande og udgiftsniveau.

dermed er egenbetalingen ved adoption både høj og helt uforudsigelig. Gennem årene er beløbet steget fra 57.000 til 100.000 pr. adoption efter skat og tilskud. Beløbet betales af adoptanterne. Til sammenligning koster det sundheds-væsenet 76.413 kr. i gennemsnit (2014), hver gang en kunstig befrugtning/IVF lyk-kes – inklusiv alle omkostninger lige fra medicin, løn, vand og varme. Men fertili-tetsbehandlingen er gratis.

VK-regeringen indførte i januar 2011 brugerbetaling på fertilitetsbehandling, men efter regeringsskiftet i september samme år blev det igen gratis. Alt andet lige medfører det, at adoption er mindre attraktiv end kunstig befrugtning/IVF. Det betyder, at mange barnløse vælger adop-tion som sidste udvej. Dermed bliver

adoptanterne ældre, og færre børn får forældre gennem adoption.

Der er brug for politisk handling, så høje geby-

rer ikke stiller adop-tanter økonomisk

ringere end an -dre familier,

der får børn.

Lilian Vigtoft Jessen

Medlem af KD’s familieudvalg

Egenbetalingen vedadoption er blevet alt for høj