sund nyt 8

Juni 2013

D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U LT E TA A L B O R G U N I V E R S I T E T

indhold

HÆDER

4

FORSKNING

5

UDDANNELSE OG UNDERVISNING

16

ORGANISAT ION

20

SYnd nYTSUND NYT er et medarbejderblad til alle ansatte på Det Sundheds-videnskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fa-kultetsadministrationen. SUND NYT er tilgængelig for alle på hjem-mesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Udgivet: Juni 2013

Redaktion: Cecilia Honores Møller

Layout: Pernille Bandholst Jensen

Udkommer 4 gange årligt

Næste blad udkommer september 2013

Kommentarer og forslag til artikler mailes til:

[email protected]

oM SUnd nYT

forordVelkommen til SUND NYT i nye klæder. AAU fik sidste år nyt visuelt design, og det slår nu også igennem i SUND NYT.

Den praktiske etablering af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet som samarbejdspartner med det nordjyske uni-versitetshospital er ved at være på plads. Vi har helt ef-ter planen overflyttet kliniske professorer og er nu ved at overflytte 22 ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet til Aalborg Universitet. Vi har også ansat et stort antal klini-ske lektorer, der skal undervise på den nye kandidatuddan-nelse i medicin. Studieordningen for kandidatuddannelsen i medicin er på plads. Det er et virkelig flot stykke arbejde, der er gjort i forbindelse med udvikling af studieordningen. Jeg ser frem til at følge, hvordan planerne realiseres al-lerede efter sommerferien, hvor de studerende starter på universitetshospitalet.

I samarbejde med ledelsen i Region Nordjylland og Aal-borg Universitetshospital er vi i gang med de første spæde skridt til en vision for forskningen på hospitalet, på univer-sitetet og i regionen. Arbejdet er netop påbegyndt, og som mange af jer allerede ved, er det vores ambition at styrke den teknologiske og den basale forskning samt udvikle den kliniske forskning gennem teknologien. Vi er frontlø-bere på det teknologiske område. Nu skal vi være bedre til at bygge bro mellem teknologien og klinikken.

I SUND NYT har vi gjort for vane at præsentere institutter-nes forskningscentre og grupper. Som noget nyt sætter vi også fokus på vores administrative personale på fakultets-kontoret, i institutterne og i School of Medicin and Health, der også er en uundværlig del af hverdagen med forskning,

Ph.d. forsvar ved det sundhedsvidenskabelige fakultet

aritra kundo, den 3. juni 2013 Afhandlingens titel: Intrafascicular electrodes for the activation of peripheral nerves

Mere info oM ph.d.forSvar på fakUlTeTeS hJeMMeSide: www.sundhedsvidenskab.aau.dk under ”forskning”

uddannelse og innovation. I dette nummer af SUND NYT får I et indblik i arbejdet hos administrationen på fakultets-kontoret – hvem vi er, og hvordan vi bidrager til SUND.

Sommerferien er lige rundt om hjørnet. Jeg håber, at I alle får en god ferie og vender veloplagte tilbage på arbejdet til semesterstart.

Egon Toft.

4

HÆDER

Professor thomas graven-nielsen modtog den 28. maj vanførefondens forskerpris på 100.000 kroner for sin ba-nebrydende forskning, der har medvirket til en erkendelse af nye dimensioner ved fysisk handicap: smerters hæm-mende indflydelse på bevægelsen og smerters evne til at sprede sig.

Vanførefondens Forskerpris tildeles en forsker, der har gjort en særlig indsats for enten at begrænse forekomsten af fy-sisk handicap, øge samfundets erkendelse af konsekvenser-ne af fysisk handicap eller udvikle metoder og principper, der kan formindske de begrænsninger, et fysisk handicap med-fører. I skarp konkurrence med forskere fra de resterende universiteter løb Thomas Graven-Nielsen af med sejren.

» Thomas Graven-Nielsens forskning har generelt bidraget betydeligt til at forstå konsekvensen af smerte fra bevæge-apparatet, og derved begrænse yderligere handicap opstået ved skader eller sygdom, fortæller Ole Simonsen, der er overlæge på Aalborg Universitetshospital, Ortopædkirurgisk afdeling og Ortopædkirurgisk forskningsenhed, og formand for Vanførefondens priskomité.

Prisen gør gavn

Thomas Graven-Nielsen er glad og taknemlig for hæderen.

» Det er jo en enorm flot anerkendelse af mit arbejde gen-nem mange år – det er dejligt. Det giver blod på tanden til at fortsætte i området, og så giver det nogle midler. Jeg har masser af projekter, hvor de kan gøre gavn, fortæller forske-ren.

Gennem sit arbejde ved Center for Sanse-Motorisk Inter-aktion på Aalborg Universitet har Thomas Graven-Nielsen især arbejdet med mekanismerne bag smerter fra bevæge-apparatet, altså muskler og led. Hans forskning foregår i to spor: Dels har han arbejdet med at undersøge, hvordan de påvirker vores bevægelse, funktion og dagligdags aktiviteter. Dels har han arbejdet med konkrete studier, hvor effekten af smerterne bliver kortlagt og hvordan smertesystemet kan vurderes hos smertepatienter.

SMerTeforSker ModTager forneM priS

» Vanførefonden blev stiftet i 1955 af tidligere stats-minister Viggo Kampmann. Fonden har i mere end 50 år støttet initiativer, som gennemgribende har været med til at forbedre vilkårene for fysisk handicappede i Danmark.

» Fonden uddeler prisen til en forsker, som gennem sin forskning bidrager til at begrænse forekomsten af fysiske handicap på grund af sygdom, medfødte lidelser eller tilskadekomst.

» Prisen er dog ikke knyttet til bestemte fag eller forskningsområder og kan derfor gives til forskere, som øger samfundets erkendelse af konsekvenserne af fysisk handicap.

oM vanførefondenS forSkerpriS

Professor Thomas Graven-Nielsen har mange projekter, hvor forskerprisen kan gøre gavn.

5

FORSKNING

en lille delegation fra sund bestående af blandt andre dekan egon toft og institutleder kim dremstrup besøgte i marts gu-angdong university of technology i kina. formålet med turen var at øge samarbejdet om både forskning og udveksling af ph.d.-studerende.

Kina investerer massivt i forskning og innovation. Alene i 2012 investerede Kina 900 mia. kr. i forskning og udvikling med det formål at udvikle produkter, der sætter internationale standar-der. SUND’s sundhedsteknologiske forskere ser derfor stort po-tentiale i flere samarbejder i Kina bl.a. med Guangdong Univer-sity of Technology i Guangzhou, der har en stærk profil inden for ingeniørvidenskab.

Ph.d.-studerende Hao Cai fra Institut for Medicin og Sundheds-teknologi har sammen med professor Ole Hejlesen arbejdet sammen med Guangdong University of Technology gennem de seneste tre år. De gode erfaringer med universitetet førte til at, Hao Cai og Ole Hejlesen satte et møde op med universitetets ledelse og SUND’s ledelse i marts med henblik på at drøfte mu-ligheden for flere samarbejder i fremtiden.

Det blev til et spændende ophold, der bl.a. bød på et indgående indblik i universitetets struktur, herunder forskning og uddan-nelser, fælles workshops med gode diskussioner og frit flow af ideer til nye forskningsprojekter blandt forskerne og de stude-rende på universitetet.

Et af de fælles initiativer er at søge om fælles deltagelse i en international konference inden for medicinsk informatik. Under opholdet blev koncept, tidsplan og budget for konferencen fast-lagt. Et andet initiativ er at øge udvekslingen af danske ph.d.-stu-derende til det kinesiske universitet. I dag beskæftiger SUND’s Institut for Medicin og Sundhedsteknologi mange kinesiske ph.d.-studerende. Samme tendens gør sig dog ikke gældende for danske SUND ph.d.’er i Kina. En løsning kunne være at lave et fælles ph.d.-uddannelsesprogram.

Under opholdet var der afsat tid til et besøg Guandong Provincial Hospital of TCM, der er regionens mest prestigefulde universi-tetshospital. Her fik danskerne indblik i, hvordan de kinesiske ingeniører samarbejder med universitetshospitalet – om nuvæ-rende og fremtidige forsknings- og innovationsprojekter.

stort potentiale i nye samarbejder Med gUangdong UniverSiTY of TechnologY

SUND’s forskere med forskere fra Guangdong University of Technology. Fra højre: lektor Yan Xing, professor Yanguang Cai, professor Qinruo Wang, dekan Egon Toft, professor Ole Hejlesen,

institutleder Kim Dremstrup og ph.d.-studerende Hao Cai.

6

FORSKNING

i august deltager sund på den store internationale konference World Congress on Medical and health informatics, også kal-det ”Medinfo”, i bella Center i københavn. sund har fået op-taget en række indlæg og stiller med en stand på den tilknyt-tede udstilling, der præsenterer nyeste forskning fra begge institutter inden for sundheds-it.

Kun hvert 3. år afholdes MEDINFO, og i år er det Danmarks tur til at holde den internationale konference, hvor forskere, sund-hedsprofessionelle, indkøbere, udviklere, konsulenter og politi-kere mødes for at dele viden inden for medicinsk-, sundheds- og bio-informatik. Det er International Medical Informatics Associ-ation (IMIA), der står bag MEDINFO.

Konferencen, der forløber i dagene den 21.-23. august, giver de deltagende en unik mulighed for et kig ind i fremtiden, idet den nyeste forskning inden for sundheds-it præsenteres her. Viden, der kan omsættes til en mere effektiv og højtkvalificeret be-handling, der møder patienternes behov nu og i fremtiden. Hol-det bag MEDINFO har modtaget 900 videnskabelige bidrag fra forskere og klinikere fra hele verden, der skal danne grundlaget for det faglige indhold til konferencens foredrag, workshops, pa-neldiskussioner og posterudstilling.

Der forventes 1200-1500 deltagere fra mere end 80 lande.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Eir, Klinisk Institut og Dansk Center for Sundhedsinformatik ved AAU (også kendt som Dachi) går sammen om en stand, hvor der fremvises sundheds-teknologisk forskning. Fx projektet Telerehabilitering, robotkik-kert og metoder til brugerdreven innovation. Ud over forskning vil standen også præsentere SUND’s uddannelser.

Planlægningen af standen er allerede godt i gang. Projektgrup-pen består af Stig Kjær Andersen og Pia Elberg fra Faggruppen Medicinsk Informatik, Marianne Sørensen og Christian Nøhr fra Dachi, Jakob Adelhard Kristensen fra Klinisk Institut og Cecilia Honores Møller fra Kommunikation.

Hvis du vil vide mere om konferencen, er du velkommen til at kontakte projektleder Stig Kjær Andersen eller koordinator Ce-cilia Honores Møller.

SUnd forSkerSTand Til Medinfo 2013

læS Mere oM Medinfo 2013: www.medinfo2013.dk

Professor Jan Jesper andreasen ved hjerte-lunge-kirurgisk forskningsafsnit ved aalborg universitetshospital , klinisk institut og specialeansvarlig fysioterapeut barbara brocki ved aalborg universitetshospital har modtaget 330.000 kr. fra kræftens bekæmpelse. Pengene går til to forskningsområder. det første handler om respirationsmusklernes styrke, fysisk formåen og livskvalitet efter lungecanceroperation, og det andet forskningsområde handler om udvikling af screening-værktøjer til mere nuanceret behandling af patienter.

Patienter, der bliver opereret for lungekræft, oplever ofte symp-tomer som åndenød og træthed efter operationen. Der er en sammenhæng mellem disse symptomer samt nedsat fysisk funktionsniveau og livskvalitet i tiden efter en operation og flere år efter.

I forbindelse med en operation mister respirationsmuskler en del af deres styrke og funktion. Men der mangler viden om en eventuel sammenhæng mellem respirationsmusklernes dys-funktion og forekomsten af lungekomplikationer efter operatio-nen. Forskerne vil med den nye donation fra Kræftens Bekæm-pelse undersøge betydningen af respirationsmusklernes styrke for fysisk formåen og restitution efter operation for lungecancer.

Studiet skal bidrage til udvikling af screening-værktøjer til at identificere patienter med særlige behov for rehabilitering. Det-te vil kunne hjælpe disse patienter med hurtigere genopretning af aktivitetsniveau samt øget fysisk og psykisk velvære. Resulta-terne fra studiet forventes at påvirke den fremtidige praksis for klinisk fysioterapi af lungekræftpatienter.

kræfTenS bekæMpelSe STøTTer lUngekræfTforSikring

FORSKNING

7

i anledning af forskningens døgn fik borgere i aalborg tors-dag den 2. maj mulighed for at opleve den nyeste forskning inden for sundhedsvidenskab, som finder sted på aalborg universitetshospital og det sundhedsvidenskabelige fakul-tet på aalborg universitet. Aalborg Universitetshospital var vært for en begivenhedsrig eftermiddag og aften, hvor forskere fra hospitalet og Det Sund-hedsvidenskabelige Fakultet indviede borgere fra Aalborg og omegn i den nyeste sundhedsvidenskabelige forskning. Medicinerhusets forhal og kantine var fuld af interesserede besøgende i alle aldre, der gik rundt mellem de forskellige ud-stillinger og blev klogere på forskning inden for bl.a. løbeska-der, grå stær og telemedicin. Også foredragene i kantinen, der fandt sted sideløbende med udstillingerne i forhallen, var velbesøgte. Her sad børn, unge og ældre og lyttede til forskellige emner om bl.a. fedmeopera-tioner, danskernes alkoholkultur og hvordan forskning i smer-tesystemet kan føre til nye og bedre rehabiliteringsmetoder.

Lørdag den 4. maj var der Forskningens Døgn i Aalborgs ga-der. Her kunne interesserede borgere få målt deres puls på tre forskellige måder i en udstilling på Hovedbiblioteket og opleve en stor specialambulance på Toldbod Plads. Ambulancen var venligst udlånt af Anæstesiologisk afsnit på Aalborg Universi-tetshospital.

forSkning Til folkeT

8

FORSKNING

i marts 2013 sendte organisationen international Medical Co-operation Committee (iMCC) 16 danskere til usa til et stort in-ternationalt møde for medicinstuderende fra hele verden. tre af disse var fra aalborg universitet.

Af: SAndrA OveSen, 4. SemeSter medIS, vIggO HOlten Og nAnnA v. JenSen, 4. SemeSter medIcIn.

Frivilligt sundhedsarbejde har mange studerendes interesse, og i Aalborg er interessen nærmest eksploderet de seneste år. International Medical Cooperation Committee er en national or-ganisation for studerende med netop denne interesse, og den danner rammerne for, at studerende kan starte deres helt egen aktivitet op med noget, som de brænder for - alt fra seksualun-dervisning i folkeskolerne til udveksling af studerende mellem lande i hele verden.

Denne passion er ikke kun et dansk fænomen, men er udbredt blandt medicinstuderende i lande fra hele verden, som samles i den internationale organisation International Federation of Me-dical Students Association – i daglig tale kaldet IFMSA. Repræ-sentanter fra alle deltagende lande mødes to gange årligt og ud-veksler erfaringer, idéer, ambitioner m.m. og for at stå sammen om at påvirke vigtige organisationer som WHO (World Health Organization).

I marts i år var tre Medicin- og MedIS-studerende fra AAU så privilegerede at deltage i et af disse møder, støttet økonomisk af Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt IMCC. I alt be-stod den danske delegation af 16 studerende fra Aalborg Univer-sitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

MediCinstuderende fra hele verden står saMMen

Under disse møder vælger man sig ind på emnespecifikke de-batter og foredrag, hvor de faste emner er forskning og klinik udveksling, studenterpolitik, global sundhed, reproduktions-sundhed mm. Derudover var der til den formelle del af gene-ralforsamlingen debat og valg af forskellige politikpapirer, ved-tægtsændringer og kandidater til den nye bestyrelse samt andre officielle poster.

Eksempelvis havde to danskere fra projektet Førstehjælp for Folkeskoler udarbejdet et politikpapir, der omhandler IFMSA’s holdning til behovet for obligatorisk førstehjælpsundervisning i grundskolen. Det blev vedtaget, og det danske projekt hjælper nu andre lande til også at opstarte førstehjælps-projekter. Af de mange politikpapirer var der også et, der var mere kontrover-sielt. Det var papiret, der omhandler ægteskab uden diskrimina-tion af seksualitet. Dette blev med meget besvær stemt igennem på trods af, at der i IFMSA optræder flere medlemmer fra lande, hvor homoseksualitet er ulovlig. IMCC spillede en stor rolle i, at IFMSA blev den første internationale organisation, der tager ak-tivt holdning imod seksuel diskrimination forbundet med ægte-skab.

dansk ProJekt vinder Pris

På disse møder har man en unik mulig for at præsentere de sundhedsprojekter, som man arbejder med derhjemme. IMCC projektet 3om1 Aalborg er et lille nystartet projekt, der kun er lidt over et år gammelt, og som fik mulighed for at præsentere sig til mødet. Til hvert møde kåres de tre bedste projekter. Det gik over al forventning. Projektet fik 1. pladsen og fik en Rex Crossley Award med hjem.

verdenskendt hosPitalsklovn i kontakt Med aau studerende

Mødet afsluttedes med en såkaldt ’Closing Ceremony’ i gallastil. Her var der foredrag med lægen, sundhedsaktivisten og hospi-talsklovnen Hunter Doherty ”Patch” Adams, der med sine noget kontroversielle holdninger til det nuværende sundhedssystem og lægerollen inspirerede mange af de fremmødte studerende. Han mente bl.a., at vi som kommende sundhedsprofessionelle skal tage os tid til patienterne og sørge for, at vilkårene for men-tal sundhed er til stede i vores dagligdag. Dertil kan nævnes, at hospitalsklovnen udtrykte interesse i at samarbejde med IMCC og AAU, og satte en af de delegerede fra Aalborg i kontakt med nogle af sine europæiske kollegaer.

frivillig SUndhedSarbeJde giver billeT Til inTernaTionale erfaringer

9

IMCC (International Medical Cooperation Committee) er en dansk organisation for studerende, der har en pas-sion for at lave frivilligt sundhedsarbejde. Organisatio-nen har mange forskellige lokale og nationale projekter, der arbejder inden for de tre områder: Udviklings- og hjælpearbejde, undervisning og oplysning samt udveks-ling og klinikophold. Organisationen har lige haft 60-års jubilæum og består primært af studerende fra de sund-hedsvidenskabelige studieretninger, men flere og flere studieretninger kommer til. Aalborg lokalafdeling er forholdsvis ny, men har blomstret utrolig meget på den korte tid, den har eksisteret.

I Aalborg er der otte aktiviteter, som beskæftiger sig med alle tre områder inden for IMCC:

3om1, Førstehjælp For Folkeskoler, Sexekspressen, Bamsehospitalet, Research Exchange, Professional Ex-change, Donaid og KostMo.

Se mere på: www.IMCC.dk

hvad er iMcc?

IFMSA står for ”International Federation of Medical Stu-dents Association”, og er verdens største fagspecifikke studenterorganisation, hvor ca. 1,2 mio. medicinstude-rende fra over 100 medlemslande er repræsenteret. Det er en non-profit organisation som er anerkendt af WHO og FN, hvor IFMSA agerer de medicinstuderendes tale-rør. Danmark er ét af disse medlemslande, og vi hedder International Medical Cooporation Committee (IMCC).

hvad er ifMSa?

FORSKNING

STUDERENDE: Sandra Olesen, Viggo Holten og Nanna Jensen

Efter en meget berigende tur er de tre studerende fra SUND klar til at kaste sig ud i endnu mere studierelateret arbejde og være med til at skabe en international identitet for Medicin og MedIS.

10

FORSKNING

Japansk fond har udset smerteforskningen på Center for san-se Motorisk interaktion til at modtage støtte på minimum fem millioner kroner. donationen skal forbedre behandlingen af patienter med kroniske smerter, og den kan samtidig bidrage til at trække lægemiddelvirksomheder til danmark.

Det er første gang, forskere i Danmark er kommet i betragtning til den eftertragtede Shionogi Science Program pris på fem mil-lioner kroner. Som nummer 1 ud af 100 ansøgere er universi-tetets smerteforskere blevet udvalgt til at modtage donationen efter et hårdt udskilningsløb og en langvarig ansøgningsproces med flere kvalifikationsrunder. Repræsentanter for fonden har besøgt Aalborg Universitet to gange for at interviewe professor og forskningschef Lars Arendt-Nielsen fra Center For Sanse-Motorisk Interaktion, og han har også været til to interviews i Japan.

» Det er en fantastisk international anerkendelse og kvalitets-stempling af vores smerteforskning, og donationen vil betyde, at vi yderligere kan intensivere indsatsen for at forstå og måle smerter samt udvikle bedre behandlingsmuligheder for de millioner af patienter, der lider af kroniske smerter, siger Lars Arendt-Nielsen.

Shionogi er en stor japansk farmaceutisk virksomhed, der blandt andet arbejder på at udvikle nye lægemidler til behand-ling af smerter. Virksomheden, der blev grundlagt i 1879, op-rettede i 2007 en fond, der støtter excellent international forsk-ning. Fonden indkalder hvert år interessetilkendegivelser fra forskergrupper, og gennem en lang udvælgelsesproces finder man frem til de bedste forslag, som så indgår i den endelige udvælgelse.

» De næste fem år kan vi nu koncentrere forskningen omkring udvikling af nye smerte-biomarkører, der skal anvendes i udvik-ling og afprøvning af nye lægemidler til behandling af smerte. Det bliver samtidig en strategisk satsning, hvor vi intensiverer de mange samarbejder, vi har med den internationale farma-ceutiske industri. Jeg er ret sikker, på at dette yderligere vil bi-drage til at tiltrække endnu flere videnstunge lægemiddelrelate-rede virksomheder til Danmark, siger Lars Arendt-Nielsen.

danSk SMerTeforSkning får JapanSk Million-donaTion

læS Mere oM Shionogi Science prograM-priSen: www.shionogi.co.jp/ssp/

De japanske repræsentanter fra Shionogi Science Program, Toshiyuki Asaki (tv) og Yayoi Matsumoto (th) med professor Lars Arendt-Nielsen fra SMI.

11

FORSKNING

samarbejde med sundhedsstyrelsen om overvågning af læge-midler har ført til ny viden om sikkerheden ved de blodfortyn-dende midler Pradaxa og Marevan.

I et nyt forskningsprojekt har Trombosecentret ved Aalborg Uni-versitetshospital, Klinisk Institut fulgt 5.000 danske patienter, som har fået Pradaxa i forskellige doser i et år over for knap 9.000 patienter, der fik Marevan. Konklusionen på studiet er, at det nye lægemiddel, Pradaxa, er lige så sikkert og i nogle til-fælde mere effektivt i forhold til Marevan.

Det er første gang, at det nye blodfortyndende middel er blevet undersøgt i ”den virkelige verden” blandt danske patienter. Og ifølge lektor og overlæge ved Trombosecentret, Torben Bjerre-gaard Larsen, er undersøgelsens resultat opsigtsvækkende:

» Vi fandt faktisk en lavere dødelighed blandt Pradaxa-patien-terne end blandt dem, der tager Marevan.

Studiet viser, at Pradaxa-patienter har 40 procent lavere risiko for at få blødninger i forhold til patienter, der tager Marevan, og midlet giver heller ikke større risiko for at få blodpropper i hjer-tet sammenlignet med patienter, der tager Marevan.

langtidsvirkninger ikke kendt

Det er indgående studier af patienternes sundhedsregistre, som ligger til grund for den nye forskning. Ved at sammenligne de togruppers alder, køn og sygdomshistorie har forskerne set, hvil-ke patienter på henholdsvis Pradaxa og Marevan, der har været indlagt og er blevet udskrevet med forskellige diagnoser.

Det betyder dog, at selvom Pradaxa har vist sig bedre end Ma-revan i dette studie, gælder det ikke nødvendigvis alle patienter. Der er nemlig ifølge Torben Bjerregaard Larsen fortsat en række forbehold:

» Vi kan fx ikke se, hvor godt de to grupper styrer deres me-dicin, ligesom vi heller ikke kender langtidseffekterne og andre bivirkninger af det nye blodfortyndende middel, siger han og tilføjer: - Hvis Marevan-behandlingen er velkontrolleret, er det ikke bedre at bruge Pradaxa.

unikt saMarbeJde

Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen er blandt de første af sin art i Europa og er udtryk for en helt ny måde at vurdere læge-midlers effekt og sikkerhed.

Med overvågningen kan forskerne løbende være med til at vur-dere effekt og sikkerhed for nye lægemidler som supplement til de sædvanlige indberetninger om bivirkninger, som ofte ind-berettes senere. Dette betyder, at der vil blive mulighed for hur-tigt at rådgive danske myndigheder, læger og patienter, såfremt resultaterne giver anledning til ændringer i anvendelsesmåden eller øget forsigtighed.

nY blodforTYndende Medicin lige Så SikkerT SoM deT gaMle

12

FORSKNING

kliniSk inSTiTUT

hæMatologisk forskningsafsnit

På hæmatologisk forskningsafsnit bidrager både grundforsk-ning og anvendt klinisk forskning til, at patienter med kræft-sygdomme i blod, knoglemarv og lymfeknuder kan få den bedst mulige behandling.

Grundforskning og anvendt forskning går hånd i hånd på Hæ-matologisk Forskningsafsnit ved Klinisk Institut. Samtidig med, at de godt 25 medarbejdere arbejder med at individualisere be-handlingen af de patienter med kræftsygdomme i blodet, der kommer ind på afdelingen, forskes der løbende i, hvor kræftsyg-dommene egentlig starter – målet er biologisk at karakterisere kimen til sygdommene, de såkaldte kræft stamceller.

» Vores to vigtigste forskningstemaer, resistens over for be-handling og det cellulære grundlag for kræftsygdommen, hæn-ger sammen på den måde, at resistensen i kræftcellerne er en del af normalcellernes biologi, forklarer professor Hans E. John-sen, der er forskningsleder ved Hæmatologisk Forskningsafsnit.

Hæmatologisk Forskningsafsnit blev etableret i 2006 som en del af Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Sygehus og omfat-ter et højteknologisk forskningslaboratorium, biobank, klinisk forskningsenhed og et sekretariat. I dag er forskningsafsnittet ved at tilknytte sin fjerde professor, Sakari Kaupinnen, der er blevet overflyttet fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi til Klinisk Institut. Sakari Kaupinnen skal bidrage med sin store viden om mikro-RNA til en i forvejen bred faglighed. Blandt pro-fessorerne råder Hæmatologisk Forskningsafsnit således alle-rede over en læge, og der er ved at blive ansat en professor i molekylærbiologi og en bio-statistiker.

Også forskeruddannelsen er i fokus, og der vejledes 8-10 ph.d.-studerende samt tre post docs i afsnittet med udgangspunkt i adskillige forskningsprojekter. Blandt andet arbejder forskerne i et mangeårigt samarbejde med hospitalets afdelinger med at

matche normalvæv fra patienter med blodkræft med det syge væv for på den måde at undersøge, hvor kræften kommer fra. Dette forskningsprojekt udmønter sig konkret i behandlingen gennem identifikation af biomarkører, der indikerer, om den en-kelte patient vil have gavn af en given kemobehandling.

Internationalt samarbejde er et vigtigt fundament for aktivite-terne, specielt med europæiske institutioner – men der er også samarbejde med USA, bl.a. MD Anderson og Stanford University.

Et vigtigt fokusområde for Hæmatologisk Forskningsafsnit lige nu er at nå op en produktion af videnskabelige artikler, der er stor nok til at gøre sig gældende internationalt. Derfor sidder forskningsleder Hans E. Johnsen i øjeblikket og skriver artikler om de forskningsprojekter, der er i gang eller gennemført på Hæmatologisk Forskningsafsnit.

”Jeg er ved at afslutte mit ph.d.-projekt, der beskæftiger sig med genekspressionsprofiler i henholdsvis normale og ondartede B-celler, en type celler, der spiller en vigtig rolle for immunsystemet. Ved hjælp af materiale fra vores biobank karakteriserer vi først B-cellerne fra forskellige lymfeorganer og i blodet fra de raske dono-rer. Efterfølgende bliver cellerne sorteret ud i relativt små B-celle subpopulationer og genekspressionsprofilerne bliver genereret.

Disse profiler fra raske B-celler bliver sammenholdt med profiler fra ondartede B-celler, og vi får derved mulighed for at studere transformationen af raske celler til ondartede og inddele kræftsyg-dommene ud fra hvilken celletype, de opstår i. Denne frem-gangsmåde åbner op for, at vi i fremtiden kan lave en mere specifik kræftbehandling, som er målrettet mod det enkelte individ.”

læS Mere på: www.blodet.dk

i de forgangne numre af sund nYt har vi præsenteret forskningscentre og grupper under institut for Medicin og sundheds-teknologi. nu er tiden kommet til at rette fokus mod klinisk institut. hvilke forskningsafdelinger findes her? faktisk er der 40 forskningsenheder under klinisk institut. her præsenterer vi to af dem: hæmatologisk forskningsafsnit og Mech-sense.

Kim Steve Bergkvist, ph.d.-studerende ved Hæmatologisk Forskningsafsnit.

13

FORSKNING

kliniSk inSTiTUT

MeCh-sense

På Mech-sense er den tværfaglige tilgang i fokus - både når det kommer til at undersøge effekten af lægemidler til umid-delbar gavn for patienterne og til at lave grundforskning i smerter og fysiologi inden for mave-tarm-sygdomme.

Mech-Sense blev etableret i 2003 af professorerne Hans Gre-gersen og Asbjørn Mohr Drewes på baggrund af forskning la-vet på Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitet, Aalborg Sygehus og hos forskellige udenlandske samarbejdspartnere. Centret hed oprindeligt Center for Visceral Biomekanik og Smerte, og det er da også netop visceral smerteforskning, mere specifikt smerter i mave og tarm, der er Mech-Senses forsk-ningsmæssige førsteprioritet – og et område, centret er ver-denskendt indenfor.

Forskerne på Mech-Sense er både læger, farmaceuter, dyrlæ-ger, sygeplejersker, cand.scient’er, matematikere og ingeniører. Ved at kombinere deres fagligheder er de i stand til at udvikle avancerede forsøgsmodeller, der kombinerer neurofysiologi, billeddannelse og farmakologi i bestræbelsen på at undersøge sammenhængen mellem hjerne og centralnervesystem, smer-ter, forskellige former for patofysiologi (fysiologiske ændringer efter en sygdom) og behandling af dem.

Forskningen er meget anvendelsesorienteret og sigter for ek-sempel mod at undersøge, hvordan den enkelte patient reagerer på et bestemt smertestillende middel.

tester sMerteMediCin

I øjeblikket er der over 100 forsøgsprotokoller i gang, som Mech-Sense er involveret i. Et af de største projekter, centret har gang i, hedder MultiPain og er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd. Studiet beskæftiger sig med at undersøge, hvor-

dan de stærke, smertestillende midler af opioid-typen påvirker centralnervesystemet, og hvordan man på forhånd kan udpege de patienter, der reagerer eller ikke reagerer på opioider. Ud af ph.d.-bestanden på 15 er de 10 tilknyttet MultiPain.

» Vi fokuserer primært på at udvikle metoder og gennemfører indledende tests af de modeller, vi udvikler. Efterfølgende ind-går vi samarbejder med vores samarbejdspartnere, der lige nu tæller 13 andre universitetshospitaler rundt omkring i verden, om multicenterstudier, hvis metoderne skal testes yderligere. Vi lægger mest vægt på vores stærke tværfaglighed, siger pro-fessor Asbjørn Mohr Drewes, der er forskningsleder på Mech-Sense.

”Jeg er to år inde i mit ph.d.-projekt, der beskæftiger sig med bio-markører for effekten af smertebehandling med medicin af typen opioider. Vi bruger EEG-scanninger til at se de elektriske signaler i patientens hjerne før, under og efter indtagelse af medicinen, og vi ser på, hvordan de ændrer sig. Det sammenholder vi med, hvor-dan folks smerteopfattelse ændrer sig. Hvis signalerne ændrer sig, kan det sige noget om den smertestil-lende effekt og også om eventuelle bivirkninger.”

læS Mere på: www.mech-sense.com/

i de forgangne numre af sund nYt har vi præsenteret forskningscentre og grupper under institut for Medicin og sundheds-teknologi. nu er tiden kommet til at rette fokus mod klinisk institut. hvilke forskningsafdelinger findes her? faktisk er der 40 forskningsenheder under klinisk institut. her præsenterer vi to af dem: hæmatologisk forskningsafsnit og Mech-sense.

Lasse Paludan Malver, læge og ph.d.-studerende ved Mech-Sense

14

FORSKNING

nri-konference 2013

Danmarks repræsentant i Nordisk Ministerråd Bertel Haarder holdt oplæg med titlen: ”Is there a future for clinical trials in the Nordic Countries: The perspective from the Nordic Council”.

15

FORSKNING

nri-konference 2013den 6.-8. maj deltog en delegation fra aalborg universitets-hospital og det sundhedsvidenskabelige fakultet i den årlige konference i nordiske universitetshospitalers forsknings- og innovationsnetværk (nri), der blev afholdt i norge. trombo-secentret, forskningsenhed for klinisk sygepleje og idéklinik-ken stod for afholdelse af workshops under konferencen.

Den var den 8. gang, der blev holdt konference i Nordiske Uni-versitetshospitalers Forsknings- og Innovationsnetværk, men det var første gang, Aalborg Universitetshospital deltog i net-værket som selvstændigt universitetshospital.

Forskningschef og leder af Klinisk Institut, Lars Hvilsted Ras-mussen, er medlem af styregruppen bag netværket og engage-ret i både planlægning af de årlige konferencer samt i etablering af samarbejde mellem universitetshospitalerne i Danmark, Nor-ge, Sverige, Island og Finland. Formålet er at styrke udviklingen inden for sundhedsforskning og innovation mellem universitets-hospitalerne.

fokus På lægeMiddelforskningen i norden

Et andet vigtigt formål for netværket er også at styrke samar-bejdet mellem medicinalindustriens forskning med afprøvning af nye lægemidler og universitetshospitalerne med henblik på at styrke lægemiddelforskningen i Norden.

I år var netop samarbejde om afprøvning af nye lægemidler et tema på konferencen, og man havde derfor valgt at invitere Dan-marks repræsentant i Nordisk Ministerråd, Bertel Haarder, som i sin egenskab af tidligere sundhedsminister iværksatte Grøn Vækst programmet og den deraf følgende analyse, rapport og handleplan fra Danske Regioner ”Én Indgang for Industrien”.

Bertel Haarder holdt et indlæg med titlen ”Is there a future for clinical trials in the Nordic countries: The perspective from the Nordic Council” under konferencens åbningssession, hvor også Anders Ekblom, CEO for Astra-Zeneca i Sverige og Randal S. Weber, University of Texas MD Anderson Cancer Center, USA, var oplægsholdere.

Under konferencen var Aalborg Universitetshospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, bredt repræsenteret i skikkelse af lægefaglig direktør Morten Nore-ng, forskningschef og institutleder Lars Hvilsted Rasmussen, innovationschef Kjeld Lisby, leder af Forskningsenhed for Kli-nisk Sygepleje Erik Elgaard Sørensen, fakultetsdirektør Niels Maarbjerg Olesen samt repræsen¬tanter fra Trombosecenter Aalborg, Idéklinikken og Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, som på konferencens sidste dag stod for afholdelsen af temati-serede workshops inden for sygeplejeforskning og hospitalsin-novation.

læS Mere oM nri-neTværkeT og kongreSSen på: www.nrcnetwork.com

Lektor ved Klinisk Institut Erik Elgaard Sørensen og postdoc i Klinisk Sygepleje Mette Grønkjær.

16 16


17


16

hvert år skiftes universiteterne i danmark til at arrangere ekstern idrætsdag for alle idræts-studerende. i år var det de idrætsstuderende på aalborg universitet, der stod for afholdelse af arrangementet. og værterne blev også vinderne af samtlige idrætsdiscipliner.

Af: dOrtHe BIlle, KOmmunIKAtIOnSmedArBeJder, ScHOOl Of medIcIne And HeAltH

Ekstern Idræt blev afholdt den 4.- 5. maj i Aalborg, hvor sportsaktiviteterne blev udfoldet på både Nordkraft og Østre Anlæg. 400 idrætsstuderende fra bl.a. Syddansk Universitet, Aarhus Universi-tet og Københavns Universitet dystede mod hinanden i bl.a. fodbold, cheerleading, wakeboarding, basket og meget mere.

Det var de studerende fra Aalborg Universitet, der havde tilrettelagt sportsdagene og sørget for overnatning til de idrætsstuderende, der kom langvejsfra. Traditionen tro havde de AAU-stude-rende også arrangeret fest for alle deltagere lørdag aften.

» Det blev et rigtig godt arrangement, og alle har rost det. Dog var det ikke helt let at få det hele til at falde på plads. Ti dage inden arrangementet fik vi at vide, at vi alligevel ikke kunne overnatte på den skole, vi havde fået lov til at være på, og så stod vi der med 200 mennesker, der manglede tag over hovedet. Vi fik heldigvis løst problemet i sidste øjeblik, men det gav godt nok sved på panden, siger Thomas Odgaard Dalgaard, idrætsstuderende på 4. semester, der var en af arrangørerne.

De studerende fra AAU vandt i alle discipliner ved Ekstern Idrætsdag - fair and square. Der var ingen præmier til vinderne, kun hæderen. Næste år er det de studerende fra Aarhus Universitet, der står for at afholde arrangementet.

værTer blev vindere Til ekSTern idræTSdag

De studerende i gang med opvarmningen i Nordkraft.


Af: dOrtHe BIlle, KOmmunIKAtIOnSmedArBeJder, ScHOOl Of medIcIne And HeAltH

Pirathiv ”Div” Kugathasan og Daniel Vestergaard er to nye stu-dievejledere på SUND. Div og Daniel læser begge Medicin - Div på 6. semester og Daniel på 4. semester. Der var rigtig stor inte-resse for de to stillinger og mange gode ansøgninger.

» Jeg havde gået og ventet på, at jobbet som studievejleder skulle blive slået op, fordi jeg godt kan lide at lære fra mig, og samtidig brænder jeg virkelig for at hjælpe andre mennesker, fortæller Div Kugathasan, og Daniel Vestergaard er helt enig.

» Ud over at hjælpe andre med spørgsmål vedr. deres studie og daglige liv på universitetet, ser jeg jobbet som en fantastisk mu-lighed for at få større indblik i universitetets rammer og struk-tur, fortæller Daniel Vestergaard.

den gode veJledning

Div og Daniel mener begge, at god vejledning er mange ting. Først og fremmet skal den vejledte føle sig tryg og godt tilpas, ellers kommer der ikke noget godt ud af det.

» Det er vigtigt, at der vejledes alt efter situationen, og at den enkelte studerende føler sig lyttet til og forstået, fortæller Div Kugathasan.

» God vejledning er også hjælp til selvhjælp. En vejleder kan og skal ikke komme med alle svarene, men derimod hjælpe den vejledte til selv at finde frem til en løsning – og ofte sidder den studerende selv med svarene, forklarer Daniel.

egne erfaringer

I løbet af deres studietid har både Daniel Vestergaard og Div Kugathasan gjort brug af studievejledningen på AAU. Og de har begge oplevet at få rigtig god vejledning om både studieskift, studievalg og studieteknik.

Daniel Vestergaard ”Div” Kugathasan

reparation af medicinsk udstyr og sproget swahili bliver hver-dag for seks studerende i sundhedsteknologi i sommerferien. de har nemlig valgt at bruge deres sommerferie på frivilligt humanitært arbejde i tanzania.

Søndag den 16. juni rejser Anders Rasmussen, Claus Hougaard Pedersen, Niels Mäkinen Andersen, Simona Læsø og Sonny Meyer fra 4. semester og Jakob Polcwiartek fra 8. semester i Sundhedsteknologi af sted til Tanzania i to måneder. Her skal de deltage i et sommerprogram af to måneders varighed med humanitært arbejde, der er organiseret af den amerikanske or-ganisation Engineering World Health (EWH).

Forudsætningerne for at deltage i EWH’s sommerprogram er en række kvalifikationer, der opnås gennem studiet. Desuden kræves et medlemskab af EWH Aalborg Universitet, som er en frivillig forening hørende til under den amerikanske organisa-tion EWH, hvis formål er at forbedre forholdene på hospitaler i u-lande. Hvert år sendes kvalificerede frivillige ingeniørstude-

rende fra forskellige lande til Tanzania, Rwanda eller Nicaragua for at reparere defekt medicinsk udstyr på hospitaler.

» Der er mange interesserede ansøgere hvert år fra forskellige lande, men størstedelen kommer primært fra Duke University i USA. Der er rift om de 25 pladser på hvert Summer Institute Program. Vi valgte alle Tanzania-programmet, fordi det passer os bedst mht. eksamener i juni måned, fortæller Simona Læsø, der samtidig understreger, at hun og sine medstuderende er utrolig glade for at kunne benytte sig af denne unikke mulighed for at få erfaring i sommerferien.

I løbet af de to måneder, som programmet varer, vil de studeren-de den første måned modtage daglig undervisning i reparation af medicinsk udstyr samt sproget swahili, så de bliver i stand til at kommunikere med lokalbefolkningen. I løbet af den første måned vil de studerende bo blandet parvis hos værtsfamilier, og i løbet af den anden måned vil det blive mere frit, grundet udstationering til forskellige byer og dermed hospitaler i det nordøstlige Tanzania.

18

nYe STUdieveJledere på SUnd

SUnd STUderende Udfører hUManiTærT arbeJde i Tanzania

19


Der har på nuværende tidspunkt været ansøgningsfrist til ba-cheloruddannelserne via kvote 2 til kandidatuddannelser samt til den ene af SUND’s to masteruddannelser.

kvote 2, baCheloruddannelser

Der har været ansøgningsfrist til kvote 2-ansøgninger via KOT (bacheloruddannelser). I alt er der indkommet 1.469 kvote 2-an-søgninger til SUND’s uddannelser (i 2012 var tallet 1337). Af de 1.469 er der 256, der har søgt uddannelserne som 1. prioritet (i 2012 var det tilsvarende tal 222).

Bacheloruddannelsen i idræt har en stigning på 50 % i 1. prio-ritet ansøgninger – nemlig fra 79 1. prioritet ansøgere i 2012 til 119 i 2013. Alle ansøgere til bacheloruddannelsen i idræt skal endvidere gennemføre en obligatorisk optagelsesprøve, hvor der typisk deltager 60 % af ansøgere. Ud af disse består ca. 90 % af deltagerne.

Den relative højdespringer er Sundhedsteknologi, idet der er modtaget 83 % flere 1. prioritet ansøgninger i forhold til 2012. I absolutte tal er det en vækst fra seks ansøgere til 11 ansøgere.Medicin har modtaget 1.017 ansøgninger, hvilket stort set er uændret i forhold til i 2012 (985 ansøgninger). Der er sket et fald i 1. prioritet-ansøgninger fra 120 i 2012 til 102 i 2013. Der er adgangsbegrænsning på medicin, så der kun kan optages 50 studerende.

Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering har igen haft en meget fin søgning via kvote 2, idet 108 har søgt optagelse på uddannelsen. Heraf er der 24 1. prioritet ansøgnin-ger, hvor det tilsvarende tal i 2012 var 17.

kandidatuddannelser

Sagsbehandling ift. optagelse af nye studerende på kandidat-uddannelserne med studiestart i september foregår løbende i forår og sommer, og tilbud om optagelse sendes løbende ud i takt med, at ansøgningerne færdigbehandles. Danske interne og eksterne ansøgere (de eksterne ansøgere er fra øvrige dan-ske universiteter eller professionshøjskoler), der har søgt om optagelse rettidigt inden den 1. april 2013, skal alle have svar på deres ansøgning om optagelse senest den 15. juni 2013.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har tre uddannelser, der kun findes som kandidatuddannelser, nemlig Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT), Folkesundhedsvidenskab og Idrætsteknologi. Der er modtaget 26 eksterne ansøgninger til KVT og 75 eksterne ansøgninger til Folkesundhedsvidenskab. For så vidt angår Fol-kesundhedsvidenskab er der endvidere interne ansøgere fra ba-cheloruddannelsen i idræt. Kandidatuddannelsen i Idrætstekno-logi har 13 interne ansøgere (fra bacheloruddannelsen i idræt).

Kandidatuddannelsen i Medicin har modtaget 36 eksterne an-søgninger. Ligesom ved de øvrige kandidatuddannelser er det først nu ved at blive vurderet, om adgangskravene er opfyldt i ansøgningerne. Der er også adgangsbegrænsning til kandidat-uddannelsen i Medicin. Det betyder, at der kun kan optages gan-ske få studerende ud over de interne ansøgere.

Masteruddannelser

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har to masteruddannel-ser. Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik, der er en af de ældste masteruddannelser på universitetet, har ansøgningsfrist den 1. juni 2013.

Masteruddannelsen i sexologi er en helt ny masteruddannelse, som blev godkendt af akkrediteringsrådet i efteråret 2012. Ud-dannelsen havde ansøgningsfrist 1. maj, og der er modtaget 25 ansøgninger. Masteruddannelser er videreuddannelser med deltagerbetaling, hvor studierne gennemføres samtidig med erhvervsarbejde. Først når deltagerbetalingen for det første se-mester er modtaget, kender vi det endelige tal for studerende på de to masteruddannelser.

STaTSUS for Søgning Til SUnd UddannelSer

anSøgningSfriSTen via kvoTe 1: 5. juli 2013 kl. 12

20

ORGANISATION

Fakultetsadministration på SUND-kontoret udføres af Fakul-tetskontoret for TEKNAT OG SUND. Kontoret omfatter også AAU Forskningsstøtte og Innovation, der servicerer hele universite-tet.

Opgaverne på TEKNAT og SUND Fakultetskontor er mange, og de varierer lige fra ledelsesstøtte til dekan og institutledere m.fl. til håndtering af karakterer og eksamensbeviser. Kontoret be-står af 11 teams, som udgør det samlede fakultetskontor. Fem af disse teams udgør fakultetsadministrationen for SUND – og også for TEKNAT. Der er tale om: Uddannelsessekretariatet, HR-centret, Ph.d.-kontoret, Kommunikationsafdelingen og Økono-micentret. De fem teams præsenteres i denne artikel sammen med SUND ledelsessekretariat.

Fælles for alle teams i administrationen er, at de er organiseret som selvstyrende teams med en områdeleder som mellemle-der. Udgangspunktet for alle teams er værdibaseret ledelse, hvilket betyder, at der lægges vægt på en høj grad af involvering af alle medarbejdere i løsningen af opgaverne. Medarbejdertil-fredshed bliver prioriteret højt, og derfor arbejder kontorets HR-medarbejdere kontinuerligt med begge dele.

sund ledelsessekretariatet

SUND ledelsessekretariat har til opgave at servicere dekanen og den øverste ledelse, råd og udvalg på SUND. Ledelsessekre-tariatet består af to personer: chefkonsulent Bodil Brander Chri-stensen og dekansekretær Ann Karina Schelde.

Ledelsessekretariatet har fokus på ledelsesstøtte og løser op-gaver inden for daglig ledelse, strategi og udvikling, kvalitetssik-ring, sagsbehandling, økonomi og kommunikation. Sekretariatet varetager en række koordineringsopgaver på tværs af fakultetet og bistår ledelsen i den løbende kommunikation såvel eksternt med samarbejdspartnere som internt i organisationen.

uddannelsessekretariatet

» I uddannelsessekretariatet arbejder vi med administration af SUND og TEKNAT’s uddannelser. Eksamenskontoret sørger eksempelvis for, at de studerende følger deres studieordning, at karakterer, meritter og andre forhold registres, samt at de studerende slutteligt får et eksamensbevis. Derudover beskæf-tiger vi os blandt andet med kvalitetssikring, akkreditering mv. i forhold til uddannelserne og med ledelsesstøtte til dekaner, studieledere og studienævnsformænd. Det kan ek-sempelvis være information om studiestatistik og rådgivning omkring uddannelsesspørgsmål fra ansatte og studerende. Fagligt er vi en blanding af kontoruddannede og personer med sam-fundsvidenskabelig baggrund. Omgangstonen er uformel, og vi forsøger at have nogle sociale arrangementer sammen.

Kim Jensen, områdeleder for Uddannelsessekreta-riatet.

koMMunikationsafdelingen

» I kommunikationsafdelingen laver vi intern og ekstern for-midling. Vi er så at sige dem i midten, dem, der skal sørge for en glidende kommunikation med både eksterne interessenter som potentielle studerende, presse og samarbejdspartnere og internt på tværs af universitetet. Vi står bl.a. for planlægning og gennemførelse af fx Åbent Hus-arrangementer, Studiepraktik og KandidatDag, og har også været primus motor på Aalborg Universitetshospitals åbningsarrangement i marts. Fag-ligt er vi en blandet flok, hvoraf de fleste har en form for kommunikationsuddannelse, men afdelingen indeholder også ’fakultetets rygrad’, dem der har ansvaret for indkøb, post og ansættelser på fa-kultetskontoret, at arbejdspladserne er i orden og at vores logistik omkring events og så videre fungerer.

Annette Lind, områdeleder for kommunikationsaf-delingen.

fakUlTeTSadMiniSTraTion på SUnd

21

ORGANISATION

fakUlTeTSadMiniSTraTion på SUnd

hr Centeret

» I HR-centeret ansætter vi i samarbejde med institutter og den centrale HR-afdeling alt videnskabeligt personale på fakul-tetet. Vi bistår og vejleder institutterne ifm. ansættelser samt sikrer, at alle regler og bekendtgørelser bliver overholdt i for-bindelse med ansættelsen. Vi har også en blødere HR-funktion, hvor vi blandt andet hjælper til i personale-sager og generelle HR tiltag som f.eks. forebyggelse og håndtering af stress. Tonen på HR centeret er uhøjtidelig og vi vægter service og kvalitet i ar-bejdet højt. Vi gennemfører således ca. hvert halve år en brugertilfreds-hedsundersøgelse for at ramme in-stitutternes behov bedst muligt.

Charlotte Trend Bakmann, områdeleder for HR centret

Ph.d.-kontoret

» På ph.d.-kontoret sørger vi for de ph.d.-studerende ’fra vugge til grad’. Det betyder, at vi er ansvarlige for processen lige fra ph.d.-opslag og indskrivning af ph.d.-studerende, studieplaner, orlov frem til udfærdigelse af ph.d.-beviset. Vores primære kunder er forskerskolen, som vi er sekretariat for, samt de pro-gramansvarlige på ph.d. programmerne. Vi har også tæt kontakt til de ph.d.-studerende idet vi administrerer alle ph.d. kurser og sikrer den administrative del i den sammenhæng. Vores ud-gangspunkt er en åben tilgang til opgaverne og vi vægter det gode samarbejde med kolleger højt, fortæller Charlotte Trend Bakmann.

Charlotte Trend Bakmann, områdeleder for Ph.d.-kontoret

økonoMiCentret

» Økonomicenterets opgaver dækker meget bredt, fra bud-getudarbejdelse og opfølgning og kvalitetssikring af disse op-gaver på tværs af fakulteternes enheder over økonomisk le-delsesinformation til økonomistyring på eksternt finansierede projekter og meget mere. Mange har den antagelse, at vi er det kontor, der spiser mest kage - det kan dog af-vises, da den titel bestemt ligger i kommu-nikationsafdelingen.

Troels Hedegaard Dissing, fuldmæg-tig i Økonomicentret

AAU Forskningsstøtte og AAU innovation er en del af Fakultetskontoret på TEKNAT og SUND. Enhederne servicerer alle universitetets fakulteter. Forsknings-støtte har til formål at styrke AAU’s position som før-steklasses forskningsinstitution, og holdet i enheden supporterer forskere, afdelinger og fakulteter ved søg-ning af midler samt indgåelse af aftaler og bevillinger vedrørende eksternt finansierede projekter. Formålet med AAU innovation er at etablere og koordinere sam-arbejdsaktiviteter, der synliggør universitetets forsk-nings- og udviklingsaktiviteter overfor private og of-fentlige organisationer.

oM aaU forSkningSSTøTTe og aaU innovaTion

22

ORGANISATION

en hård kerne af 13 taP-ansatte deltog i marts måned i det landsdækkende projekt tæl skridt. det blev til ikke mindre end 2.144.068 skridt på 21 dage. det var dog ikke nok til at sende de ansatte videre i en konkurrence om kontante præmier.

Tæl Skridt 2013, der løb af stablen i marts måned, er et projekt som Dansk Firmaidræts Forbund står bag. Projektet gik ud på at motivere til bevægelse på de danske arbejdspladser – og til sammenhold blandt kolleger, for projektet skulle løses i fælles-skab.

De 13 TAP-ansatte på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, der deltog i projektet, fik skærpet konkurrencegenet og sved på panden.

» Der gik helt sport i det. Alle skridt i dagligdagen talte med – også zumba-skridtene fra fritiden. Vi begyndte at konkurrere mod hinanden, hvilket motiverede til endnu mere motion end normalt, fortæller informationsmedarbejder Else Ramsgaard fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, der selv blev helt overrasket over, hvor meget 10.000 skridt på daglig basis egent-lig er.

Hver person i gruppen skulle gå 10.000 skridt hver dag i 21 dage. Det vil sige, at de 13 personer, som gruppen bestod af fra HST, til sammen skulle gå 2.730.000 skridt. Gruppen nåede des-værre ikke målet, og kom derfor ikke videre i konkurrencen om præmier på 50.000, 10.000 og 5.000 kr.

» Jeg er vant til at motionere til hverdag, men 10.000 skridt på daglig basis er virkelig meget. Jeg cykler og går meget i løbet af min arbejdsdag, men alligevel når jeg ikke op på 10.000 skridt uden ekstra motion, fortæller Else Ramsgaard, der dog er stolt af sin gruppes præstation.

sunde initiativer giver sunde MedarbeJdere

Institutleder Kim Dremstrup deltog også i Tæl Skridt-projektet. For ham var projektet et godt initiativ, der bidrager til et sundt arbejdsmiljø på instituttet.

» Vi er mange, der sidder bag en computerskærm hele dagen, og dette projekt har været med til at gøre vores medarbejdere bevidste om, at de skal huske at bevæge sig i løbet af dagen. Desuden var det et sjovt projekt, der fik os til at grine sammen og tænke på andet end det faglige. Det er vigtigt med glade og sunde medarbejdere, fortæller Kim Dremstrup.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi deltager desuden i ”Vi cykler til arbejde”- initiativet 2013, der er igangsat af Cyklistfor-bundet, og som skal få danskerne til at cykle til arbejde for øge folkesundheden og samtidig mindske forureningen og trængs-len i trafikken.

2.144.068 SkridT på 21 dage

ORGANISATION

60 ansatte fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi deltog i år i den landsdækkende ”Vi cykler til arbejde”- kampagne i maj. Det er første gang, instituttet oplever så stor deltagerskare til det årlige sociale arrangement. Deltagerne blev derfor delt op i fire hold. 15 nationer re-præsenteret i de fire hold – 36 danskere og 24 fra Argen-tina, Bangladesh, Brasilien, Frankrig, Holland, Iran, Italien, Kina, Mexico, Polen, Rusland, Slovakiet, Storbritannien og Tyskland.’På billedet: Weiwei Xia fra Center for Sansemotorisk In-teraktion (med det kinesiske flag) og Lei Liu fra Laborato-rium for Stamcelleforskning.

cYkelfeber på inSTiTUT for Medicin og

SUndhedSTeknologi

23

24

ORGANISATION

I november 2012 fik Aalborg Universitet ny visuel designlinje. Designlinjen omfatter blandt andet en let moderniseret udgave af AAU logo, ny brevlinje og skabeloner til brug ved printmedier.På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet’s website er der lavet siden ”Design og Skabeloner”, der indeholder ny brevlinje og skabeloner til printmedier målrettet fakultetskontoret og begge institutter.

Siden vil løbende blive udviklet til at indeholde flere nye skabelo-ner fx til postere og plancher, efterhånden som vi får dem udar-bejdet, således at vi får et samlested for ofte brugte kommunika-tionsmaterialer på SUND. Tag endelig kontakt til Cecilia Honores Møller, der har ansvar for siden, hvis I har ideer eller ønsker til nye skabeloner til siden.

Før ”Design og Skabeloner” blev lanceret, var medarbejdere på SUND allerede godt i gang med at bruge AAU’s nye design bl.a. brevlinjen og PowerPoints skabeloner. Disse medarbejdere op-fordres også til at tage et kig på den nye side ”Design og Skabe-loner”, så vi sikrer os, at vi bruger de samme skabeloner og der-med følger de samme retningslinjer for brugen af AAU logo mv.

SUnd’S nYe deSignSide

Mere info oM SUnd´S deSignSide: www.sundhedsvidenskab.aau.dk/officielle+dokumenter

/designguide_og_skabeloner/

Aalborg Universitetshospital er et langt ord. Det er derfor helt ok at forkorte ordet til daglig, så længe den rette forkortelse anvendes – forkortelsen ”Aalborg UH”. På fakultetskontoret og begge institutter nævner vi også ofte universitetshospitalet, og det er vigtigt, at vi bruger den rette forkortelse.

Aalborg Universitetshospital har både eksternt og internt problemer med, at folk benytter forkerte forkortelser af hospi-talet. Forkortelser som ”AAUH”, ”AaUH” eller ”AUH” må ikke benyttes.

Aarhus Universitetshospital har den officielle forkortelse ”AUH”, men flere steder benyttes også ”AAUH” og ”AaUH” for Aarhus Universitetshospital. For at sikre at de to hospitaler ikke forveksles med hinanden, er det vigtigt, at vi alle bruger den officielle forkortelse for vores nordjyske universitetshospital ”Aalborg UH”.

aalborg Uh for aalborg UniverSiTeTShoSpiTal

sund nyt 8

Documents