Juni 2012

Læs om:

i tidens løb

Gallakoncert

sekskantstævne

[]sommeren står for døren, og

jeg kan bedst lide, når den er planlagt ned til mindste detalje.

Derfor har planlægningen stået på længe. Egentlig havde jeg tænkt at tage en tur til de franske alper, men det lader sig desværre ikke gøre i år. Først er der nemlig Em i fodbold. i skrivende stund har Danmark netop besejret Holland. Turneringen er lang, men min TV-stol er sat frem. Finalen spilles den 1. juli på det olympiske stadion i Kiev, samme dag som min sommers hovedbegivenhed finder sted i Rastede i Tyskland, nemlig Em for bygarder. Denne begivenhed bliver ikke sendt på TV, så jeg må følge kon-kurrencen pr sms. Dagen før dette sammenfald af store begivenheder er der prolog i Tour de France. Det kunne selvfølgelig være anledning til at besøge de fran-ske alper, men nej, det går ikke. Jeg skal gerne forklare hvorfor. For ikke længe siden så jeg Giro d’italia - i Ringkøbing. Jeg så en ryt-ter rejse sig op i sadlen, og jeg tænkte: ”så … nu stikker han af!” men sagen

Klum

me

var, at han havde noget, der kløede i numsen, og det skulle han lige have ordnet inden TV-zonen i søndervig. Det var, hvad jeg så. Da jeg kørte hjem, tænkte jeg tilbage på den dag i 1987, da jeg var til fodboldlandskamp i Københavns idrætspark. 16 minutter inde i kam-pen sprang folk op i et jubelbrøl, og en eller anden hældte øl ned ad nakken på mig. En mand, der stod foran mig, mente, at Jan mølby havde scoret. Det ville jeg gerne have set. Det gik op for mig, at kampen blev spillet direkte, el-ler ”live” som det hedder på moderne dansk. uden langsom gengivelse. Da lærte jeg lektien; sport skal ses på TV. Wimbledontennis, Brittish open i Golf og Em i Atletik. Der er nok at følge med i. Længe så det ud til, at der kunne blive tid til en tur til Him-melbjerget i dagene mellem Tour de France og De olympiske Lege i Lon-don, men så opdagede jeg at netop i disse dage, sendes der Vm i dart.

men mon ikke nok der skal blive tid til en formiddagstur på diget i Darum?

Elevsnapshot … side 3

Praktisk hold - 30 år … side 4

i tidens løb … side 6

6-kantstævne … side 8

Gallakoncert … side 10 og 12

ny formand… side 14Projekt 10 i Berlin … side 16

Erhvervsmesse ... side 18

Kolofon ... side 19

Af sten mortensen, redaktør

Ferie-planlægning[ ] 2

snap

shotsnapshotElev

Efter to år på sE skal Christina Vejen Knudsen videre i livet. men sE står stadig som et hjem for hende. som et sted, der altid vil have betydning.

Christina Vejen Knudsen har gået to år på sE. Det har været to vigtige år for hende. Både fagligt og menneskeligt har hun fået stort udbytte af sit efterskoleophold. Hun er især glad for det fællesskab, hun har oplevet på sE.

Efter to år på sE, går livet videre. Christina Vejen Knudsen ser tilbage på to vigtige år, i sit liv.

- Jeg er blevet modnet, jeg har lært mig selv at kende, og jeg tør gøre flere ting, siger Christina, og giver et eksempel. - Jeg havde for eksempel aldrig troet, at jeg skulle komme til at stå på en scene. Jo, altså nok at stå på scenen, men at stå der, være sig selv og bare fyre den af uden at være nervøs, det er noget jeg har lært på sE, siger hun. - Jeg har haft svært ved at acceptere mig selv, og så er det altså bare så vig-tigt at være værdsat som den, man er, ligesom vennerne og lærerne her på sE gør, siger Christina indtrængende.

Efter niende klasse var Christina en smule skoletræt, men alligevel valgte hun at fortsætte på Projekt 10, og det er hun meget glad for.- Det har været fuldstændig anderle-des, siger hun. Christina er glad for at projekttimerne ikke er delt op i fag og sat i skema.- så kan man gå og være lidt spændt

på det, og glæde sig til at finde ud af, hvad vi skal. så skal man bare gribe dagen, og så bliver alle dage forskellige. Det synes jeg er fedt, siger hun. mens smilet breder sig, fortsætter hun med at fortælle om Projekt 10.- Jeg har lært virkelig meget i år, både fagligt og menneskeligt. når man lige tænker tilbage på alt det, vi har lavet, så er det helt overvæl-dende. Jeg er sikker på, at jeg får glæde af det, når jeg skal videre på gymnasiet, siger Christina.

selvom Christina nu skal videre, er hun glad for, at hun er en del af familien sE. - Jeg har et hjem på sE, som jeg kan vende tilbage til. Jeg kommer i hvert fald igen i nogle weekender. man er jo en del af et stort fælles-skab, når man har gået her. og det kristne fællesskab her er fanta-stisk, siger hun og slår noget helt fast:

- Jeg bliver aldrig færdig med sE.

Af sten mortensen, redaktør

[ ]

[ Juni 2012 ]

3

sE-h

isto

rie 30 år medPraktisk HoldsE er i stadig udvikling. Efter 30 år bliver Praktisk Hold nu til Erhvervslinjen. Flemming Bodilsen har været med hele vejen, og han fortæller her histo-rien om Praktisk Hold

i foråret 1982 blev der tænkt mange tanker og lavet mange planer for fremtidens sE. overordnet blev

der arbejdet ihærdigt med at få købet af Bramming Hovedgård på plads, så skolens fremtidige adresse var sikret, da planerne om byggeri på jorden ved Brammingborgvej ikke rigtig ville lykkes. skolen overtog Bramming Hovedgård 1. juni 1982 og havde dermed sikret sig et blivende sted. men der var hverken plads til elevværelser eller klasseværelser, og ikke mindst et køkken og en spisesal måtte bygges. Det tog to år. På Bramming Hovedgård var der mu-lighed for en forstanderbolig, lejlighed til en lærer, værelser/ lejlighed til køk-kenpersonale og derudover nogle rum, som tidligere var brugt til ferieboliger. i disse boliger kunne bestyrelse og ledelse tænke sig at starte en skole op for boglig svage elever, som skulle have mulighed for et efterskoleophold uden den megen lektieterperi. Eleverne skulle have lov til at bruge hænderne til praktisk arbejde. i slutningen af august 1982 var vi klar til at modtage første årgang af Praktisk Hold, som bestod af 16 drenge. De boede

i den røde bygning, som blev fjernet i 1989. Andet hold bestod også af 16 drenge.

Tredelt årsplanDe to første år var årsplanen delt i tre dele; fra skolestart til november kun praktisk arbejde. Fra november til april, skolegang om formiddagen og praktisk arbejde om eftermiddagen og igen fra april til sommerferien prak-tisk arbejde hele dagen. De 16 drenge var delt på to hold, Grøn hold og Hånd-værkerholdet. Grøn hold var i parken og marken, medens Håndværkerholdet reparerede bygninger og andet hånd-værksmæssigt arbejde. Fire mand ( to fra hvert hold ) stod for madlavning og oprydning på skift en uge ad gangen. madholdet skulle selv lave morgen-mad. middagsmaden blev lavet sam-men med en køkkenansat. Aftensma-den blev også forberedt, inden hun gik hjem. så havde køkkenholdet fri inden der skulle laves eftermiddagskaffe og senere aftensmad og aftenkaffe.. Vagtlæreren havde ansvar for at føre tilsyn med køkkenholdet når, køkken-

Af Flemming Bodilsen, pedel og lærer

[ ] 4

personalet ikke var på skolen. Praktisk Hold var en afdeling for sig, men efterhånden begyndte vi at del-tage i fællesaftnerne i skolegade om torsdagen Vi inviterede også et par gange de øvrige elever på haveparty i parken. Vi var med på udlandstur til Berlin og Prag i 1982 og på skitur januar 1984 i Gjøvik. De første to år gik med at få styr på park og mark, forbedringer og vedli-gehold af bygninger.

På lige fodAugust 1984 blev de nye bygninger indviet og taget i brug, skolen blev samlet med 78 elever, 8 elever på Praktisk Hold. Det betød en del for-andring for Praktisk Hold. De kom nu til at dele værelser med elever fra de øvrige klasser, og de fik mulighed for at deltage i valgfag. De blev en del af den daglige rutine med køkkentjan-ser og rengøring på lige fod med de øvrige elever. På samme måde med fritiden. Efter et par år blev vi opmærk-

somme på at der var en uheldig konkurrence mellem Grøn Hold og Håndværkerholdet, så vi ændrede hold inddelingen, så alle kom på begge hold på skift en uge ad gangen. Vi for-søgte også på et tidspunkt at tilbyde enkelte elever at deltage i klasseun-dervisningen i enkelte fag, men det gav for megen uro både på holdet og i klasserne, så det gik vi væk fra igen.

ProjektundervisningEfter knap 20 år blev der indført projektundervisning på Praktisk Hold. De boglige fag blev samlet i projekt-undervisning, og vi fik indført sE-arbejdstøj. De sidste par år er der igen sket æn-dringer i fagudbuddet. nu undervises der også i engelsk og fysik. som antydet er der sket store æn-dringer i antallet af elever på Praktisk-hold, 16 elever de to første år, så en 8- 10 elever de følgende år. De senere år har der været omkring seks elever. Kommunerne er ikke så villige til at sende elever længere. Vi har haft tre piger på Praktisk

Hold, de to første gennemførte og den sidste forlod skolen ved efter-årsferien.

synlige resultaterAf synlige resultater efter Prak-tisk Hold kan nævnes en gevaldig oprydning i parken og langs alleen, cykelgaragen og garageanlægget til bussen er også projekter, som praktisk-hold har været med i. Re-noveringen af alle værelserne fra 1984 har de også hjulpet med, selv om det er svært at udpege, hvad den enkelte elev har lavet. utal-lige timer er brugt på traktorer og plæneklipper, og i alle årene med juletræer og kreaturer på marken brugte Praktisk Hold mange timer der. Der er også brugt mange timer på at stille scener og stole op i hallen. skolens Bocarts er også et projekt for praktisk hold i samar-bejde med værkstedslæreren.

Efter 30 år bliver praktiskhold nu til erhvervsklassen, hvilket medfø-rer nye ændringer på timeplanen.

[ ]

[ Juni 2012 ]

5

Kron

ik

Der findes to typer men-nesker: Dem, der får røde knopper, hvis tingene ikke

kan systematiseres og puttes i kasser og dem, der får røde knop-per af systemer og kasser. Ja, og så er der naturligvis alle dem midt imellem. opdelingen er ikke et enten eller i alle tilfælde. Jeg har været efterskolelærer siden marts 1978, altså i godt og vel 34 år. Heraf de 26 på sE. Det har været pragtfulde år, hvor jeg har fået lov til at følge rigtig mange unge mennesker gennem et eller to af de vigtigste år i deres liv. En opgave, jeg er meget ydmyg over for, men som også fylder mig

med glæde og taknemmelighed hver eneste dag. Jeg blev guidet til denne artikel med en sætning i retning af: ”Hvilke menneskelige ændringer er det sket i årenes løb?” Der er sket en del, både hos unge, men også hos forældrene. om det er positivt eller negativt vil jeg undlade at tage ret meget stilling til, også ud fra det udsagn, jeg indledte min artikel med. Jeg vil forsøge bare at konstatere, hvilke ændringer, jeg har bemærket. De ældste af mine elever er begyndt at runde de 50. Dvs. at de er født inden 1966, det år, hvor P-pillen blev frigivet i Danmark. P-pillens frem-komst startede en udvikling, hvor børn ikke længere bare var et resultat af to menneskers dybe kærlighed til hinan-den, men var noget, man mere kunne planlægge, hvornår skulle komme og selv bestemme omfanget af. Børn er overgået fra at være en gave til at være et projekt, noget, der er planlagt. Går man til yderlighederne i dag, bli-ver børn også udvalgt i moders liv, så man næsten kan bestille et barn med

Af mads madsen, lærer

en bestemt hårfarve. Konsekvensen kan let blive, at man får urimelige forventninger til barnet: at alt skal kunne præsteres på højeste niveau, hvad enten det er musik, bold, matematik engelsk… Dette medfører ofte, at børn ikke får ros, fordi tingene kan altid gøres bedre. noget sådant har naturligvis altid fundet sted, men min fornemmelse er, at det sker væ-sentlig hyppigere i dag end tidligere.For år tilbage så vi ofte forældre, der, når de afleverede deres sidste barn,

mads madsen har været efterskolelærer i 34 år. i tidens løb er mange ting forandrede. men hvad med menneskerne, har de for-andret sig? Eleverne? For-ældrene? Eller er det bare mads?

I Tidens løb[ ] 6

mere eller mindre frivilligt gav udtryk for usikkerheden ved, at der nu ikke var nogen hjemme, underforstået, at huset ville være meget tomt, og hvordan mon det nu skulle gå osv. Jeg fornemmer, at disse situationer fore-kommer væsentlig mere sjældent nu om dage. Jeg mærker mere en spændt forventning til, at vi to ”gamle” nu igen bliver alene og kan hygge os sammen. man er mere fokuseret på, hvad man selv kan få ud af det, og er trygge i, at børnene er på efterskole og har det godt der.

Frem i rampelysetFremkomsten af mobiltelefonen har også indflydelse på forholdet foræl-dre / barn. Jeg fornemmer, at der er mange – især mødre – der om ikke hver aften, så i hvert fald ret tit sender en ”godnat-sms” til deres børn. Det er måske derfor, at man ikke længere er så bekymret over at skulle aflevere det yngste barn. Lidt spændende er det også at se udviklingen blandt de unge. Jeg kan huske, at Gunhild og jeg i de første år som lærere på Blidstrup ungdoms-skole på mors, (som nu hedder Blid-strup Efterskole) havde et lille kor, som optrådte ved forskellige lejligheder på skolen. Vi forsøgte nogle gange at få en elev til at synge solo, men det var næsten umuligt. Pressede vi, kunne det nemt blive til tårer ved tanken om at skulle stå frem. i dag oplever vi det stik modsatte, nemlig at elever næsten kommer til at græde, hvis de ikke får lov til at stå frem. sjovt nok tror jeg, at begge dele er et

udslag af manglende selvfølelse: det, at jeg er oK, som jeg er. Tidligere ville man ikke afsløre sig, og i dag vil man vise, at man kan noget. sagt på anden måde: Tidligere håbede man på, at man var bedre, end man selv troede, og at en eller anden så ville komme og fortælle det til én. i dag forsøger man bare og håber på, at det kan bære. i dag fornemmer jeg, at flere og flere bliver bevidst om, at det er godt at få snakket med en eller anden om det, der rører sig inde i mig. Tidligere var det ikke noget, man fortalte til ret mange, men i dag er det mere og mere oK at få en snak om dybere ting med f. eks. en lærer eller en terapeut. Det er efterhånden kun i forældrege-nerationen, at man stadig har en vis blufærdighed i forhold til at have det svært med sig selv. måske fordi man fejlagtigt tror, at en psykolog eller psykoterapeut er en rådgiver og kan fortælle, hvilke beslutninger, man skal tage i livet. De unge er godt klar over, at man gennem en snak får afdæk-ket ting i livet, så man selv kan tage beslutninger og blive herre i eget liv. Der ligger en hårfin balance mel-lem at være herre i eget liv og være ansvarlig for sin egen skæbne. Det sidste kan blive en meget tung byrde for et menneske. Forleden hørte jeg Jakob Haugaard i Café Hack udtrykke det sådan: ”At være ansvarlig for egen skæbne er utrolig hårdt. At tro på Vorherre betyder, at jeg ikke nødven-digvis behøver at forstå.” Det er rigtig godt sagt, og fortæller at vi ikke altid kan forstå Guds veje i tilværelsen, men må hvile i, at Han har styr på det hele.

Her er der i øvrigt også et punkt, der har ændret sig. om det er mine egne følelser, der har ændret sig, eller det er de unge, der er ander-ledes, har jeg nogle gange svært ved helt at kunne skelne, men jeg oplever, at man i dag er meget mere ligefremme i at fortælle om sin tro, end man var for år tilbage. At fortælle, at det betyder tryghed at have Gud med i sin dagligdag. Jeg fornemmer også, at det er langt mere accepteret i dag blandt andre, at man er troende. om forandringerne er til det gode vil jeg som sagt undlade at tage stilling til, men blot kon-statere, for kæmper man imod forandringer, vil man have et liv i evig kamp, og flyder man blot med strømmen, ender man med at drukne. Derfor vil jeg lade mine refleksio-ner stå til eftertanke for den, som ikke opgav læsningen undervejs… og her er det så, at Gunhild kommer ind og blander sig: ”Har du tænkt over, at det måske er dig, der har forandret dig, så du i dag ser ting, du ikke så dengang?” Ja, og hvad skal man så svare? Jeg finder ikke bedre afslutning end at citere fra mads Hansens sang ”For alle de små blomster, der dog er til i år”, hvor han funderer over, hvor-dan alting forandrer sig og slutter så sidste vers med: ”Det hele er forandret, eller også er det mig!” – Tja, hvem ved?

I Tidens løb[ ]

[ Juni 2012 ]

7

Repo

rtag

e

stævnet består af seks kristne efterskoler, der dyster i mange forskellige discipliner

lige fra fodbold og volley, til pool og skak. Forventningerne er høje, og eleverne spændte, ingen ved helt, hvad dagen vil byde på.

”Det bliver super hyggeligt at være sammen om at dyrke sport” siger Katrine sunesen, mens hun binder sine lyseblå sko. i bussen summer det af glæde og lidt nervøsitet, for alle vil gerne yde sit bedste. man kan godt fornemme, at eleverne stod tidligt op, for øjnene er flere gange ved at falde i. så drejer bussen ind ad alléen til Blåkilde Efterskole, og en person udenfor sørger for, at bussen får parkeret korrekt.

Idræt ogsammenholdAf Kristina Eskildsen og sophie Lillelund, elever

Eleverne myldrer ud af bussen, hen til de hundredvis af andre farverige efterskoleelever. i det fugtige græs på fodboldbanen sidder eleverne fra de seks efterskoler, og eleverne fra sE, var ikke til at overse i deres lime-grønne t-shirts. solen er kommet frem, og der bliver snakket lystigt blandt de mange elever, indtil forstanderen fra Blåkilde tager ordet. Da han holder en andagt, bliver der ro, og man mærker, hvad der binder disse seks efterskoler sammen, nemlig troen på vores far i himlen. Da andagten er slut, forklarer han lige nogle praktiske informationer, mens folk ikke helt hører efter. På en græsplane omme bag skolen, er et åbent festtelt sat op, hvor hver efter-skole har fået plads til at lægge deres bagage. så begynder alle at trække ud til de aktiviteter, som de skal deltage i. En af tingene, der starter, er drenge-fodbold, hvor folk sidder langs siden og hepper på drengene, som kæmper flot på alles vegne. oppe i et klasselo-kale, hører man lyden af en let bord-tennis bold, der rammer bordet. Det

er Annemette Friis og mikkel Winces, som er i gang med at varme op til deres bordtenniskampe. Der sidder en flok elever, der bakker de nervøse spillere op. Der er hele tiden aktivite-ter i gang, og de foregår rundt på hele skolen. Hvis man ikke selv er i gang med en aktivitet, er der altid nogle kammerater, man kan bakke op om. udenfor på løbebanen varmer Gitte Kruse og Filip Fredensborg op, de skal dyste i disciplinen 100 m. løb. Det er drengene, der skal starte. De stiller sig op på en linje, og tilskuere kom-mer væltende til, og stiller sig langs løbebanen. så lyder startskuddet, og Filip kæmper virkelig bravt. Han løber utrolig hurtigt og ender med en rigtig flot 2. plads.

God opbakningDer bliver virkelig kæmpet hårdt rundt omkring, og det er næsten alle skolens elever, der deltager i en aktivitet. For er man ikke lige typen til fodbold, er der rigtig mange andre aktiviteter. oppe i et lille lokale, er der fuldstæn-dig ro, her bliver der lige nu spillet

Tirsdag den 22. maj sad alle sE’s elever i bussen på vej til Blåkilde Efterskole. i dag er dagen, hvor der skal være sekskantsstævne.

[ ] 8

sammenholdom skakpokalen. Lokalet er fyldt med tænkende folk, og fra sE har vi tre kloge hoveder med. Alle elever har mulighed for at deltage i to aktiviteter, en om for-middagen og en om eftermiddagen, derfor er det ikke kun de sædvanlige sportsudøvere, der deltager, men alle må tage kampen op for sE. i den lille gamle hal skal Hannah Johansen og sophie Lillelund spille deres første singler i badminton, og udenfor er der tovtrækning på en lille grøn græs-plæne. mange har fået en opgave, de ikke har meldt sig til, men eleverne tager alligevel kampen op og kæmper for skolens skyld. ”Jeg rystede helt på hænderne i starten, men vi vandt al-ligevel over solgården” siger Christina Vejen, der lige har spillet bordfodbold med sofie Wejse. opbakningen er stor alle steder, om det så er oppe i det lille lokale, hvor der lige nu bliver spillet Bezzer Wizzer af Erik, Øjvind og simon, eller udenfor hvor der bliver spillet rundbold af fem drenge og fem piger. i dagligstuen er der mulighed for at sidde i sofaer

og følge med i drengenes Counter strike dyst. man kan også sidde i den nye meget belyste hal og følge med i håndbold, hvor både drengene og pigerne er nået helt til finalen. uden-for i den bagende varme sol, kan man også se pigerne og drengene i fod-boldfinalen, og i den gamle hal bliver der spillet volleyfinale for både drenge og piger.

udfordringer og kampgejstsE nåede til rigtig mange finaler, så der var nok at lave, men i løbet af da-gen, fandt man alligevel tid til at sætte sig i det gode vejr, og spise sin med-bragte, lækre madpakke fra køkkenet. Den sidste aktivitet var traditionen tro en kæmpe stafet, hvor alle kiggede på. Fem drenge og fem piger spurtede alt hvad de overhovedet kunne, og der blev virkelig kæmpet godt. Dagen blev sluttet af, hvor alle elever igen sad på det grønne græs foran skolen, med

solen i ansigtet. sangen ”The show must Go on” med Queen lød fra højtalerne, og der blev snakket og grinet overalt. man kunne tydeligt høre, at det havde været en fan-tastisk dag. Pokalerne blev over-rakt og sydvestjyllands Efterskole sluttede af med en samlet 2. plads, og førstepladsen gik til Blåkilde. selvom vi ikke vandt, var det allige-vel en glad flok elever, der tog med den varme bus hjem. Det havde været en dag med udfordringer, kampgejst og vigtigst af alt godt sammenhold. Efter en dag som denne, kan man virkelig mærke, hvor meget vi på sydvestjyllands Efterskole står sammen. Det handler om sammen-hold!

[ ]

[ Juni 2012 ]

9

70 elever på scenen

Gal

lako

ncer

t Gallakoncert[ ] 10

Gallakoncert[ ]

[ Juni 2012 ]

11

Gal

lako

ncer

t FrederikVi har her på sE lige afholdt vores

Gallakoncert. Det er jo skole-årets helt store koncert. i mine

efterhånden mange år her på stedet, har jeg været vidne til hvordan den har vokset sig større og større. Da vi startede med Gallakoncert for ca. 9 år siden, havde vi 11 numre og ikke sær-lig mange elever på scenen. Herefter har den bare udviklet sig. Jeg synes altid, vi har været beriget med nogle meget musikalske elever, og det er vi i den grad stadig. Der, hvor jeg synes udviklingen har været mest markant, er den måde eleverne tør folde sig ud, når de står på scenen. Da kan jeg se, at de er blevet mere frie med årene og virkelig tør at fyre den af. når sådan en aften så er til ende, har vi nok alle hver især vores favorit-ter, som vi husker tilbage på. og igen i år var der virkelig mange. Jeg har dog valgt at få fat i Frederik Bøgelund, som til koncerten overraskede mig. Det gjorde han, fordi jeg mest kender Frederik fra fodboldbanen, hvor vi har tilbragt rigtig mange timer sammen,

og jeg var slet ikke klar over, hvilken dejlig sangstemme han også besidder foruden sit formidable halvliggende vristspark. Derfor har jeg sat Frederik stævne, for at han måske kan give et lille ind-blik i, hvordan det er at stå på scenen til gallakoncert og få lov til at give den gas som sanger.

Hvordan føltes det at stå på scenen? For mig var det meget grænseoverskri-dende, da jeg aldrig har prøvet det før. når man først kommer derop er der så meget spot på en, så man ikke rigtig for-nemmer, hvor mange mennesker, der er.Jeg var meget nervøs, inden jeg skulle op på scenen, men da sangen først var i gang, følte jeg mig tilpas på scenen.

Er en sanger født?Det korte svar er nej, men jeg synes det var en superfed oplevelse, så jeg har da måske fået smag for lidt mere.

Tak til Frederik Bøgelund fordi du ville deltage og ikke mindst til alle jer andre, som endnu engang gjorde sE’s gallakoncert fantastisk.

fyrede den afAf ole Hansen, lærer

[ ] 12

idræ

t

Frederik[ ]

[ Juni 2012 ]

13

Best

yrel

sen Ny formandHvem er hun?

Hans Ravn takkede af som formand og bestyrelsesmedlem for sE ved generalforsamlingen i april, efter at han havde siddet i bestyrelsen siden 2000 og været formand siden 2005. Derfor skulle bestyrelsen finde en ny formand, da den konstituerede sig. Valget faldt på susanne Brøds-gaard Thomsen.

Min største oplevelse: Rejse til Egypten, hvor vi så kultur-forskellen markant. Denne rejse vender vi tit tilbage til og snakker om. Den får mig til at tænke på, hvor godt jeg har det i Danmark.Min største oplevelse på SE: mange gode koncerter. Jeg har fået to voksne børn hjem fra sE, som var klar til at tage ud i livet med dets udfordringer.Det gør mig glad: når jeg hører, at der er en elev, som har været rigtig glad for at gå på sE. når min undervisning lykkes på friskolen. når mine børn har det godt og trives. At min mand og jeg stadig kan være som nyforelskede efter 25 års ægteskab.Det gjorde efterskolen ved mig: Jeg havde ikke selv et specielt

godt efterskoleophold, da jeg længtes meget hjem. men det gjorde, at mit største ønske var, at mine børn skulle på efterskole.I bestyrelsesarbejdet er jeg god til: At bevare overblikket. At styre et bestyrelsesmøde. Der er måske også andet, jeg er god til, men jeg er ikke god til at prale.Det håber jeg, nogle andre er gode til: Alt, som vedrører bygningsvedligehold og det store overblik over økonomien.Det bedste ved SE er:At skolen kan være fyldt op. At der er dygtige og engagerede forstandere og lærere.Det håber jeg for SE: At skolen fortsat i disse svære tider må være en fyldt skole.Hvis folketingets medlemmer læser med, så vil jeg sige til dem at: 10. klasse er vigtig at bevare. Projekt 10 på sE gør eleverne klar til deres

ungdomsuddannelse, og de bliver et år ældre og mere modne inden de skal videre i livet.Det gjorde SE ved mine børn: De to store af mine børn har gået på sE. Vi fik to voksne børn hjem derfra, som havde fået et netværk af rigtig gode venner, som de stadig jævnligt er sammen med. De kom hjem med en bagage fyldt med rigtig gode oplevel-ser. nogle siger, at et år på efterskole svarer til syv år udenfor. Der sker så meget på efterskolen. så mange ind-tryk og oplevelser.

Det er jeg sE dybt taknemmelig for, derfor vil jeg også gerne ligge nogle frivillige timer på sE nu. Vi har et rigtig godt samarbejde i bestyrelsen, som er lærerigt på mange måder.

interview: sten mortensen, redaktør

[ ] 14

Fakta navn: susanne Brødsgaard Thomsen

Alder: 45 år

uddannelse: Kontoruddannet/bogholder – i 2007 færdig

med merritlæreruddannelsen

Job: specialundervisningslærer på Karlskov Friskole

Gift med: Ernst Thomsen

mor til: Jeanette 13 år, stefan 19 år og Jannie 20 år

Valgt til bestyrelsen 2010

Formand for bestyrelsen 2012

[ ]

[ Juni 2012 ]

15

Krig og fred i Berlin Af Birthe Poulsen, lærer

Proj

ekt 1

0 i B

erlin

Tilbage i min gymnasietid havde vi en bog i historie med titlen ”Kold krig og fredelig

sameksistens”. om den var god, dårlig, spændende eller intetsi-gende, må jeg desværre indrømme, at jeg ikke husker; men titlen duk-kede op i forbindelse med Projekt 10’s tur til Berlin. Dagene op til påske tilbragte hele Projekt 10 i Berlin. Temaet for turen var primært ”Den kolde krig” – en krig, der ligger umådelig fjernt i vore elevers bevidsthed, mens vi halvgamle lærere stadig næsten kan få tårer i øjnene, når vi tænker på den 9. november 1989. (Jeg må for en sikkerheds skyld vel lige nævne, at det var dagen for murens fald – altså den i Berlin). Forinden havde undervisningen koncentreret sig om Tysklands rol-le i den kolde krig, og hvad opde-

lingen i to Tysklande kom til at betyde, særligt for de, som boede i DDR. Vel ankommet til Berlin fik vi en rundvisning på stasi-museet. Her fik vi fortalt om, hvordan stasi arbejdede, og hvordan de fastholdt befolkningen i et jerngreb. DDR-borgeren vidste ikke, hvem angiverne var – var det naboen, læreren, købmanden? stasi havde tilknyttet 200.000 angivere, hvis opgave det var at informere stasi om mistænkelige aktiviteter! At kriti-sere myndighederne, at skrive en stil i skolen om drømmen om at se verden, at være interesseret i den vestlige verden var ensbetydende med øget bevågenhed fra stasis side. Et spæn-dende, men også skræmmende besøg.

u-bahnræs senere på turen blev eleverne sendt på u-Bahn-ræs. Tolv poster rundt i Berlin skulle de nå at besøge – flere

med relation til den kolde krig. Fx Rathaus schöneberg, hvor Kennedy sagde de berømte ord: ich bin ein Ber-liner; Checkpoint Charlie, den bedst kendte grænseovergang, og Bornhol-mer strasse, grænseovergangen som var den første, der bukkede under for befolkningens pres den 9. novem-ber 1989. Hvert sted skulle en elev fortælle sine kammerater om stedets historiske betydning. og på den måde fik alle vist et rimeligt godt indtryk af Berlin og Berlins meget spændende historiske betydning. Af andre store oplevelser kan næv-nes: Besøg i den danske kirke, hvor præsten fortalte om kirkens historie og arbejde, Rigsdagens kuppel, det jø-diske mindesmærke og det olympiske stadion, som Hitler lod bygge i 1936 for at vise hele verden, at Tyskland var foran alle andre nationer. inden turen gik hjemad nåede vi for-bi East side Gallery. Det er en 1.316 meter lang rest af Berlinmuren, som er blevet udsmykket af 118 kunstnere fra 21 lande. motiverne, der er malet på østsiden af muren, relaterer til de

Projekt 10 udvikler sig. Blandt andet arbejder vi på at udbygge den internationale dimension. i dette skoleår blev der plads til en ekstra udlandstur - til Berlin. Det blev lærerige dage.

[ ] 16

i Berlin politiske forandringer, murens fald medførte. Her kunne vi sagtens have brugt mere tid til at tolke de mange motiver.

Aktuel historie At historien stadig er aktuel, bevises af at der i skrivende stund lige er ud-kommet en bog om Knud og Vera – et ægtepar, hvor manden var stasi-agent, og hustruen kæmpede for reformer. Det måtte hun ind og spjælde for – angivet til stasi af sin egen mand! og lige efter vi var kommet hjem, udtalte den tidligere DDR-leder Erich Honeck-ers kone, som sidder i exil i Argentina, at hun da ikke fatter, hvorfor folket var så utilfreds i DDR. Kold krig og fredelig sameksistens – jo vi lærte en masse om den kolde krig, og det foregik under de hygge-lige og fredelige former, der karakte-riserer sE’ere, når vi er på tur.

Fra vi satte os i bussen, til vi stod af i Bramming igen var det hygge, snak, sjov og ja - fredelig sameksistens!

[ ]

[ Juni 2012 ]

17

Erhv

ervs

mes

se

Flot erhvervsmesse Projekt 10 viste deres afgangs-projekter frem på en flot erhvervs-

messe, hvor mange forskellige fag

var repræsenteret. Projekterne blev evalueret af fagpersoner, som var meget im-

ponerede over, hvor engagerede

eleverne var.Det var især tydeligt, at eleverne er

blevet meget dygtige til at frem-lægge og formidle deres arbejde.

[ ] 18

[ Kol

ofon

]

[ Kolofon ]skolebladet

for sydvestjyllands Efterskole

Redaktør: sten mortensenoplag: 750 stk.

DTP: sten mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, Esbjerg

sydvestjyllands Efterskole Kirkebrovej 7 | 6740 Bramming

Tlf.: 7517 4299 | Fax: 7517 4545E-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk

www.s-e.dk

Her ved midsommer oplever vi de lyse nætter. solen vil ikke gå ned, og når den gør det alligevel, står den op lige om lidt igen. Engang troede vi, at den drejede rundt om jorden. Det

havde vi lært af Aristoteles, men så fandt Kopernikus ud af, at det er omvendt. Jorden drejer rundt om solen. Jorden er ikke centrum i vort verdensbillede – det er solen. Det kan være en ligegyldig opdagelse, synes du måske. Resultatet er jo det samme. solen står op, og den går ned. Vi skal vel bare give dagene indhold? Ja, men alligevel. Et sandt verdensbillede er en forudsætning for at forstå sin rette sammenhæng. mange nye opdagelser og muligheder ville være gået tabt for menneskeheden, hvis Aristoteles’ verdensbillede var blevet stående. nu er skoleåret forbi. Et elevhold står i en rundkreds og siger far-vel. nogle kommer igen til august, andre ikke. måske tager de hjem med et nyt verdensbillede. måske kom de på efterskole og troede, at de selv var centrum i deres eget liv. At alt drejer sig om mig. men forhåbentlig har de nu oplevet, hvad det vil sige at være i et fælles-skab, hvor vi betyder andet og mere for hinanden. De andre er ikke kun til for mig. Jeg er også til for dem. Det er ikke nogen ligegyldig opdagelse. Den giver nyt perspektiv, nye muligheder, og det er en opdagelse der ændrer ’planetens’ bane for altid. måske har efterskoleopholdet også lagt grund til den opdagelse, at vi mennesker ikke kun er flygtige planeter i kaotisk kredsløb om hinanden. Vi har faktisk et stærkt, varmt, lyst og livgivende centrum at danne fællesskab omkring. Vi er faktisk i et ”solsystem”, hvor der er en plan med hver enkelt af os. Vi kan faktisk navigere i livet ud fra, at vi skal forholde os til Ham som har skabt os, som opretholder os og som kender vore dage og er med os gennem alt. Derfra kan vi forholde os til vore medmennesker, som værdifulde mennesker der er med til at give mit liv mening. Kristus er solen i mit liv. Han kalder mig, og Han sender mig – til fællesskab med Ham og min næste.

God sommer. Venlig hilsen

sten mortensen

Sommerhilsen Et nyt verdensbillede tager form

[ ]

[ Juni 2012 ]

19

15. august

Elevholdet 2012-13 ankommer8. september

Familiedag16. - 22. septemberProjekt 10 på udveksling til Talinn19. - 21. september9. kl. på Københavnertur29. septemberGensynsdag - Elevholdet 2011-12

30. september

Efterskolernes dag - alle er velkomne

13 - 21 oktober

Efterårsferie

26. oktober

Skole/hjem-samtaler

22. november

Efterårskoncert - alle er velkomne

30. november

Julemarked - alle er velkomne [ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside ]