December 2011

Læs om:

et kristent hjem

eliteidræt

orkester - nyt valgfag

[]Det er tradition, at jeg på dette

sted byder velkommen, når vi får ny undervisningsminister.

Da jeg i sin tid bød velkommen til Tina, havde jeg lige været sammen med hende til efterskolernes årsmøde på Nyborg strand. Hun var syg og forkø-let og havde sin søde datter, Inge, med på job. Det vakte min medlidenhed, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte skrive en pæn velkomst i skolebladet. Det skulle jeg måske ikke have gjort, for det forpligter. man skal jo ikke gøre forskel. Det skriver jeg ikke, fordi jeg ikke gerne byder velkommen til chri-stine. Det gør jeg sandelig med glæde. og ikke helt uden medlidenhed. Ikke fordi christine er syg og forkølet, men mere på grund af den politiske virkelighed, hun skal agere i. Det er Johanne, der skriver ønskesedlen, Villy skriver indkøbssedlen, det er Helles dankort, og det er margrethe, der har koden. så kan det godt blive lidt svært at være christine. Nej, når jeg lige et øjeblik tænker, at det måske var dumt at få begyndt med disse undervisningsminister-

Klum

me

velkomster, så er det mest fordi, det er lidt farligt, for man risikerer at glemme nogen. Ingen nævnt, ingen glemt. Derfor skulle denne klumme måske have heddet: ”Undskyld Troels.” Det er altså ikke fordi, jeg har glemt dig. Jeg nåede det bare ikke. selvfølgelig havde du fortjent en velkomst. Nu må du så nøjes med en lidt forsinket tak. Du var den undervisningsminister, der aldrig generede os. Du kom til i en tid, hvor vi nok var ved at være lidt trætte af forandringer og en evig strøm af nye forslag. Jeg husker ikke, at der kom et eneste forslag fra dig, så når vi i skoleverdenen engang imellem taler om forandringskvabbabelse, så håber jeg, du lader vores talestrøm gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, for det er ikke møntet på dig. Undskyld. men velkommen til christine. Jeg har store forhåbninger til dig. som tidligere kommunikationsmedarbejder i oticon ved du, hvor vigtigt det er at have hørelsen i orden. Jeg håber, du bliver den undervisningsminister, der lytter, lytter, lytter og handler.

elevsnapshot … side 3

et kristent hjem… side 4

eliteidræt … side 6

Farvestrålende sliktasker … side 8

c- holdet… side 10orkester … side 12

Uge 44… side 14Projekt 10 … side 16

Nye rammer ... side 18

Kolofon ... side 19

Af sten mortensen, redaktør

VelkommenChristine[ ] 2

snap

shotsnapshotElev

Lea Amalie Fyhn går på Projekt 10. Hun har en drøm om at blive skuespiller, og hun prøver nye sider af sig selv af. Hun ved, det bliver svært at komme ind på teaterskolen, men der-for skal man ikke opgive sine drømme. Hun er glad for, at alle tager undervisningen på Pro-jekt 10 seriøst. For udvikling og undervisning er vejen til målet, mener Lea.

Teaterdrømme. Det er der nok mange unge, der har. men det er ikke alle, der tør fortælle det. Det

gør Lea Amalie Fyhn gerne. Leas drøm er udsprunget af, at hun engang har spillet calypso i teater-stykket odysséen på Dronning Do-rothea Teatret i Kolding. skuespillet var et teaterprojekt for unge i Kolding Kommune. Lea var 13 år og en af de yngste. De ældste skuespillere var 19 år gamle. - ”Jeg synes, det var fantastisk at være med i skuespillet, som handler om odysseus, der er på rejse. Da han kom-mer til min ø, bliver han helt fortryllet af min kærlighed,” siger Lea.

Lea tager rollen på sig Noget af det, som Lea synes godt om ved skuespillet, er, at man klæder sig ud og tager en rolle på sig. så er det tilladt at spille noget, som man slet ikke er. Lea synes rigtig godt om at gå på Projekt 10, og det er ikke kun fordi, hun får mulighed for at udvikle sig og får træning i at stå frem for andre,

undervisning i kropssprog og i at få kontakt til sine tilhørere. Nej, det er også på grund af den faglige undervisning. - ”Vi bliver undervist på en an-derledes måde, og alle tager undervisningen seriøst. Det synes jeg er rigtig fedt,” siger Lea og fortsætter: ”Det får jeg helt sikkert også glæde af, når jeg kommer på gymnasiet.” Lea ved, at det bliver svært at komme ind på teaterskolen, og hendes plan er, at hun efter Projekt 10 skal på munkensdam Gymna-sium i Kolding. Derefter kunne hun godt tænke sig at blive rejseguide et års tid. ”Når jeg er færdig med det, så er jeg også blevet ældre, og så må jeg se, om jeg kommer ind på teateter-skolen. ellers må jeg finde på noget andet,” siger Lea. Det er vel overflødigt at nævne, at Lea en af de mange, der glæder sig helt vildt til at musik- og teater-salen bliver færdig.

Af sten mortensen, redaktør

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

3

Nyt

på

se

I en hverdag fyldt af liv, glæde og ungdom, hører det helt naturligt med, at vi selvfølge-lig også deler vores tanker og spørgsmål om Gud med hinan-den. Her kan alle være med.

[ ] 4

SE - etkristent hjem

Frygt ikke, for jeg har løskøbt dig, jeg kalder dig ved navn, du er min” sådan lyder ugens bibel-

vers fra esajas’ bog. På torvet midt på se hænger en gammel tavle, som er tænkt til ugens bibelvers. Ideen blev skabt i håb om en natur-lig og spontan samtale om verset og generelt om det at tro. Tavlen er også sat op i ønsket om, at vi må blive op-muntret og blive mindet om Guds kær-lighed. ”Tænk, at han har løskøbt mig” og på ægte facebook-manér: ”synes godt om!” er nogle af de kommentarer, som blev knyttet til ugens bibelvers. chill-lovsangTavlen på torvet et blot en af de ting, der er med til at danne rammen for se som et kristent hjem. I løbet af året vil

der også blive afholdt lovsangsaftner. Lovsangsaftenerne kan være forskel-lige – enten en aften med fuldt band eller en aften med akustisk guitar og levende lys. en aften først i november blev salen fyldt med madrasser, levende lys og standerlamper. en aften som blev døbt ”chill-lovsangsaften.” mange elever deltog i dette, og under vidnesbyrds-delen delte mange elever ud af deres oplevelser og liv med Gud. Flere for-talte, hvordan de havde oplevet bøn-nesvar i deres liv og havde oplevet, at Gud havde beskyttet dem! Fantastisk! Det betyder noget for fællesskabet, at vi kan være sammen om lovsang og vidnesbyrd. men ofte er det frivilligt at deltage.

smågruppereleverne har mulighed for at mødes i grupper og snakke om det at være kri-sten. Disse grupper kaldes smågrup-per og består af 6-7 elever. Ideen med smågrupperne er at skabe et rum for at drøfte, opmuntre og bede sammen. eleverne får udleveret et oplæg, som

Af cecilie Vestergaard, volontør

man kan snakke ud fra. oplæggene kan have mange forskellige emner bl.a. etik, bøn, eller hvad vil det sige at være kristen. I hver smågruppe er der en elev, som er leder. Deres opgave består i at samle grup-pen og rent praktisk holde styr på tingene. I de forskellige grupper har jeg håbet om, at der kan være åben-hed, ærlighed og plads til alle. Lederen af gruppen kan være med til at have et øje for dette. Flere elever giver udtryk for, at grupperne er en rigtig god mulig-hed for at få snakket tro og dele ting, som kan være frustrerende. I alle disse tiltag er både ele-verne og lærerne forskellige. men ønsket er, at alle kan være sig selv i det. Vi skal ikke alle være ens.

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

5

Idræ

t på

se

Jane mejlvang har spillet hånd-bold siden hun var 6-7 år. I starten bare for sjov og fordi

veninderne gjorde det. men da hun nåede U14 blev hun udtaget til kredsholdet, og siden da er det gået fremad. Nu spiller hun for Tarm U-18 i førstedivision, hvor holdet ligger på andenpladsen med mulighed for oprykning til U-18 Ligaen. efter at Jane begyndte på se, har hun kun kunnet træne en gang om ugen i Tarm. målet har hele tiden været at holde niveauet og beholde sin plads på holdet. Det er heldig-vis lykkedes. Jane har valgt at gå på boldlin-jen, og hun har håndbold som valg-

fag foruden adskillige andre idræts-valgfag, og det giver jo også en del. At Jane valgte se skyldtes flere faktorer. Hun ville gerne gå på en kristen efter-skole, en skole hvor fællesskabet bliver vægtet højt – og så kender hun skolen godt, fordi hendes søster også har gået her. Hun vidste, at selvom skolen ikke er en decideret idrætsefterskole, så er det faktisk muligt at dyrke idræt på ret højt niveau her.

Dm i atletikTvillingerne caroline og Victoria bjerre er begge andetårselever og valgte ligesom Jane skolen, fordi det er en kristen skole, og fordi der er et godt fællesskab på skolen. Deres atletikkarriere er ikke sær-

Ambitiøs lig lang. De begyndte først at gå til atletik i august 2008, og efter bare et års træning blev de begge optaget i 8. klasse i en eliteidrætsklasse i Vejle. både caroline og Victoria benytter skolens fitnesslokale flittigt for at holde styrketræningen ved lige, og de tager begge til træning i atletikklub-ben i esbjerg, hvor der er en dygtig kastetræner. De træner så vidt muligt en gang om ugen, men der foregår jo mange andre ting, når man går på efterskole. så af og til kommer der noget i vejen, for eksempel volleystæv-ner, hvor de begge er med til at spille skolens pigehold op på niveau med landets bedste. begge piger har valgt at gå på sko-lens idrætslinje, hvor de prøver mange forskellige idrætsgrene. sammen med volleyball som valgfag har de derfor adskillige timers idræt hver uge. Victoria synes bedst om spydkast og hammerkast mens caroline bedst kan lide hammerkast. Imidlertid er begge piger dygtige til meget mere end det. Når de er til stævne, deltager de selvfølgelig i kaste-mangekamp, dvs.

Af Anders Poulsen, lærer

I årenes løb har vi fra tid til anden haft elever, der har dyrket sport på højt niveau. så højt, at det har været nødvendigt at træne i klubben derhjemme. I dette skoleår har vi fire. men hvordan er det egentlig at være elev på se og samtidig være udøver af idræt på eliteniveau? og hvorfor har de overhovedet valgt se frem for en decideret idrætsefterskole?

eliteidræt[ ] 6

Ambitiøs

spyd-, hammer og diskoskast samt kuglestød, men de melder sig til i stort set alle discipliner, fordi det hele jo er udfordrende og sjovt..! Victoria har vundet en andenplads ved Dm i spydkast, og caroline har vundet Dm i kaste-mangekamp. resultaterne vidner om, at man godt kan være elev på se og samtidig være meget seriøs med sin idræt.

Amerikansk fodboldNikolaj Wolf har boet i UsA, men flyt-tede hjem til Danmark for godt og vel to år siden. Her begyndte han næsten med det samme at spille amerikansk fodbold i Kolding Guardians. På de to år har Nikolaj været med til spille klubben i danmarkseliten, og i denne sæson har de vundet Danmarksme-sterskabet for U16 spillere.

Da Nikolaj lige var begyndt på se, brugte han meget tid og energi på det sociale liv på skolen, men nu hvor han er faldet rigtig godt til, har han igen overskud til at tage til Kolding en til to gange om ugen for at træne. Han nyder hver gang at få mulighed for at blive endnu bedre, og han vender hjem til skolen helt afslappet og med ny energi. Det er naturligvis vigtigt at møde op til træningen for at holde niveauet, ligesom det også er en god idé at styrketræne, så Nikolaj er også ofte i skolens fitness-lokale, hvor han med tiden får opbygget mere råstyrke, hvilket jo er en stor fordel i ameri-kansk fodbold. Da han i sin tid skulle vælge efter-skole, blev han tilskyndet til at vælge se af både forældre og søskende. Hans storesøster har tidligere gået på

skolen, og Nikolaj har ikke fortrudt, at han valgte at gøre det samme.

mange idrætstilbudse er som nævnt ikke en decideret idrætsefterskole. Det er imidler-tid ikke en hindring for at vælge skolen, selv om man er idrætsud-øver på eliteniveau. Vi kan tilbyde et bredt spektrum af idrætsakti-viteter og det nødvendige mål af fleksibilitet til at kunne passe sin træning. Talent og dedikation er naturligvis forudsætninger, man selv er nødt til at komme med. og her til sidst er det også på sin plads at huske på, at alle, uanset niveau, kan deltage i valgfagene og linjefagene på se – man skal ikke være i eliten for at have idræt på se.

eliteidræt[ ]

[ Decemberl 2011 ]

7

Krea

linje

n

spis slik! spis alt det slik I kan – så længe vi bare må få papiret! så politisk ukorrekte var vi på

Krealinjen i begyndelsen af skole-året. så vi samlede papir fra eleverne (især drengene var gode til at gemme papiret), fra kollegerne og fra vores familier. men hvad skulle vi dog med al det ’affald’? Ideen var at begynde vores egent-lige syforløb med en mindre ting. mange elever på Krealinjen syr gal-la kjoler eller andre store projekter i løbet af vinteren, men i år havde Vickie og jeg bestemt, at vi skulle igennem et mindre projekt først, hvor eleverne kunne vise deres evner med en symaskine, og dermed blive mere trygge ved symaskinen, før de skulle sætte gallastoffet i maskinen.

et bjerg af slikpapir Da vi var på besøg i en anden efterskoles håndarbejdslokale, fik vi den aktuelle ide: Vi syr da tasker af slikpapir! slikpapir er selvfølgelig ikke stærkt nok som materiale til en taske, så først har eleverne klippet

Farvestrålende sliktaskerAf Tove mortenen, lærer

[ ] 8

Krea

linje

n

sliktaskermønsterdelene ud i noget særligt stof, der føles som stof på den ene side og som gummi på den anden side, og det er det materiale, som tasken egentlig er lavet af. et par måneder inde i skoleåret hav-de vi fået samlet så meget slikpapir, så vi kunne hælde et stort bjerg ud i Krealokalet. De enkelte elever bestem-te sig så for en bestemt slags papir og begyndte at lægge det ud på det sorte bund-stof. Når det ønskede resultat var opnået, blev hvert enkelt stykke slikpapir limet på. Herefter skulle det ligge i pres og tørre til næste gang. og så skulle symaskinerne i gang! Hvert enkelt stykke slikpapir skulle zig-zagges fast til bund-stoffet. Der-efter satte vi bogindpaknings-plastik over de applikerede stykker. Nu skulle mønsterdelene sættes sammen til en taske, og det blev afsluttes med en lynlås i toppen! Det var ret tykke lag og ganske bøvlet at vende vrangen ud på, og i skrivende stund er ikke alle helt færdige endnu. men de første tasker er klar, og de første gallakjoler er på vej.

bjerge af slikpapir bliver til far-verige tasker. Projektet opøver elevernes færdigheder med symaskinerne før det næste store projekt; gallakjoler.

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

9

C-HOLDETchris står og tænker på

julesange til julemarked, mens han tålmodigt venter

på de to andre nye ansigter. cecilie kommer for sent – hun sover nok. christian har travlt – han skal have time! musiklinje…eller var det fysik? Han er så distræt, men mon ikke han opdager, hvilket fag der er tale om, når alle eleverne mangler?! Nå, der var hun – lad os så få skrevet den artikel. Denne trio har klaret optagelses-prøven og er nu en del af teamet på se. I folkemunde kaldes de c-holdet. christian er musik- og fy-siklærer, chris er tysk- og musiklæ-rer og cecilie er ansat som volontør - hende, der hygger. Alle tre glæder sig over jobbet på se både når det handler om tyske verber, sammen-spil på musiklinjen, lovsangsaftner og den daglige hygge! christian blev i sommers færdig på silkeborg lærerseminarium og er efter eget udsagn ”mega-erfa-ren” i jobbet som efterskolelærer. Han har tidligere huseret på to

efterskoler. chris og cecilie kommer begge fra gymnasiet, henholdsvis KG i ringkøbing og rødkilde Gymnasium i Vejle. De har alle tre gået på efterskole, og dette er også motivation for chris: ”Jeg har et ønske om at give noget af det videre, som jeg selv fik, da jeg gik på efterskole.” en anden motiva-tionsfaktor er den udvikling, der sker for eleverne på efterskole. ” Jeg har det godt med at se folk udvikle sig. så både når det gælder naturvidenskabe-lige fag og musik, så har jeg det vildt godt med de aha-oplevelser, som ele-verne får,” siger christian. cecilie me-ner også, at udviklingen på efterskole er spændende – også på det åndelige plan. ”Jeg synes, det er fedt, at jeg kan sætte fokus på Jesus. Jeg håber, at jeg igennem lovsangsaftnerne, smågrup-perne og ugens bibelvers på torvet kan være med til at gøre Jesus endnu større for eleverne.” samtidig nyder cecilie også det sociale og hyggen, som er en stor del af hendes job. snakken går på, hvad der gør se speciel. ”Det er egentlig svært at sæt-

Af christian schmidt, lærer

[ ] 10

C-HOLDETte en finger på – for der er meget, som er godt.” siger chris. christian gør dog forsøget: ”At der er plads til folk. Der er mange linjer, og der er pratisk hold. Projekt10 er indbegrebet af at have plads til forskellighed. chris oplever et godt sammenhold og masser af respekt i både elev-elev, lærer-elev, og lærer-lærer-forhold. ”Jeg har været enormt glad for den måde, jeg er blevet modtaget på. og på trods af min unge alder, har mængden af ‘elev-med-nøgler’-jokes trods alt været overkommelig.” christian er mega enig i det med sammenhol-det og den gode modtagelse. men måske oplever han ikke så mange nøgle-jokes. Kan det hænge sam-men med, at han aktuelt ikke kan finde sine nøgler? Nå ja.. christian skulle til time, chris har badminton og cecilie vil lave et smågruppeoplæg. Vi må hellere slutte af. en kort og præcis konklusion må være: se er godt, og vi er alle tre glade for at være her.

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

11

Lille flyver er klar til at hjælpe,flyver vi afsted i en fart,Lille flyver er klar til at hjælpe,

og vi synger, så er du parat?” Det er min fireårige nevø, som med klar og tydelig stemme fremfører sangen. Det er ikke en hvilken som helst børnesang, for selvom teksten er simpel og produceret af folkene bag Disneys dvd-serie ‘små einsteins’, så er melodien kompleks og ville nok kræve en del træning af mange voksne. Den lille dreng har dog ikke opdaget, at

Valg

fag

det skulle være svært, og ingen har endnu fortalt ham, at klassisk musik er gammelt og derfor per definition kedeligt. så han traller begejstret løs i tide og utide. midt i middagsmaden, og mens han bygger med legoklodser. Faktisk er han blevet så glad for melo-dien, at han gerne ville have musikken på cD-afspilleren, da han for nylig var syg. Hans far blev noget overrasket over at høre ham synge med på et af temaerne i W.A. mozarts symfoni nr.40: ‘Lille flyver er klar til at hjælpe...’

Good schoolJeg tror, at min nevø intuitivt har opdaget, at ‘old school’ i musikkens verden somme tider er ‘good school’. Det er der heldigvis også nogle af eleverne på se, der har! men hvad stiller man op som efterskoleelev, hvis man er rigtig dygtig til at spille på et instrument, der i bedste fald kan inddrages i få sekunder af et pop-nummer, men ikke kan spille guitar? og hvis man egentlig bare gerne vil have nogle noder og ikke er særlig vild med at spille rock og improvisere over

Af Ingrid Jacobsen, lærer

Orkester- et nyt valgfagmusikalsk mangfoldighed. et valgfag, hvor gode gam-meldags instrumenter uden strøm og glæden ved at spille instrumentalmusik sammen er i centrum. Det er, hvad artiklen her handler om. men tillad mig først at fortælle en lille histo-rie...

[ ] 12

Valg

fag

akkorder? siden sommerferien har vi på se fået et nyt musik-valgfag. et fag, hvor strygere, blæsere og andre kan dyrke deres fælles interesse for instrumen-talmusik. mit mål med at udbyde faget er at give rum for andre instrumenter og musikalske genrer, end dem, som normalt fylder i skolens øvrige bands. For mig er det en hjertesag, at bi-drage til musikglæde af enhver slags. musikhistorien - også den fra før 1950 - er rig på vidunderlige værker, som kan være en kilde til stor fornø-jelse for dem, som tør investere deres tid og evner i at opdage, hvad der er i gemmerne! og nej, - klassisk musik er IKKe kun for bedsteforældre. spørg bare sigurd barrett og alle de børn, som er vilde med ‘sigurd og symforni-orkestret’.

Hver enkelt bliver set og hørtVi mødes hver tirsdag eftermiddag. Da orkesteret i denne omgang er lille, kun fem elever, er første lektion elevstyret. I anden lektion hjælper jeg som lærer med at få sat musikken sammen, give

råd og vejledning. Det lille orkester giver gode trygge rammer og tid til, at hver enkelt elev kan blive set og hørt. Alligevel har jeg en drøm om, at orkesteret med tiden kan blive større. Vi mangler f.eks. en bassist og en slagstøjsspiller. Det ville også være fint med en elev ved klaveret, så jeg kunne koncentrere mig om at dirigere. I det hele taget ville det være skønt med flere medlemmer, da det giver helt andre muligheder for at skabe stor lyd, et varieret klangbillede og dynamiske forskelle.

mangfoldigt musikalsk udtrykrepertoiret har i dette halvår bestået af stykker af G.F. Händel, michael W. smith og et større projekt med film-musik fra Pirates of the caribbean. Da vores orkesterbesætning er lidt utra-ditionel: to fløjter, en violin, en saxofon og en cello, har jeg måtte arrangere musikstykkerne, så det passer til os. Det er en sjov udfordring, og det giver

mulighed for at tilpasse svær-hedsgraden til de færdigheder, eleverne har.

Netop nu er vi travlt beskæfti-get med at få et nummer klar til efterårets store koncert. og vi glæder os til at spille for et pub-likum. I slutningen af november skal vi en aften til esbjerg og høre en orkesterkoncert med professionelle musikere. og derefter er det vist blevet tid til at spille julemusik. Jeg håber, at orkesteret er kommet for at blive. For mig handler det om også på musik-kens område at give plads til en mangfoldighed af udtryk, personligheder og variation. Jeg synes, det stemmer så fint med skolens værdigrundlag og med troen på en skaber, som har skabt en verden fuld af farver og festlige skabninger.

I orkesteret har alle instrumenter en central rolle. I band kan det være svært at få lov til at udfolde sig på fløjte, f.eks. i et rock

nummer. orkester er godt og hyggeligt. Her er der plads til os alle. .

Anne Katrine [ ]

[ Decemberl 2011 ]

13

Uge

44

Nicolai Pedersen:I sidste uge havde vi avisuge, og jeg var journalist. sammen med to andre drenge fra klassen, spurgte vi vores chefredaktør, om vi måtte skrive lidt om fodbold. Det fik vi et ja til. Vi fik lov til at skrive en halv A3 side kun om sport. Det var ikke kun fodbold, vi skrev om, f.eks. skrev vi lidt om ”10.000 til håndbold”, som man kan finde på vores hjemme-side. Vi interviewede også seks sports-glade elever om deres sport. onsdag tog vi med toget til esbjerg for at interviewe Jess Thorup (esbjergs træner) og Nicolai Høgh (esbjergs anfører), om ret og pligt i klubben. Det var en god uge, for man fik indblik i, hvordan en journalists hverdag ser ud. Jeg var glad for, at vi fik lov til at skrive, om noget, vi godt kan lide.

TeaterprojektAvisuge

Maria Schmidt Jensen:musical på projekt 10

Jeg synes at musicalen var en god

og anderledes måde at lave projekt

på. man lærer mange ting, som man

ikke ville have lært, hvis man skulle

have lavet et ”normalt” projekt. Når

man laver en musical, handler det

utrolig meget om at samarbejde, for

hvis folk i gruppen ikke var villig til

at samarbejde, var det aldrig blevet

til noget. Vi har også lært at tage

ansvar i større eller mindre grad.

man kommer helt automatisk til at

engagere sig i projektet, og så er det

meget naturligt, at man tager noget

ansvar for det. Vi er i løbet af ugen

også blevet udfordret på mange nye

måder fx ved at skrive manuskript,

skrive/spille musik, lave scenen og

mange andre ting. Alt i alt var det

en rigtig sjov og lærerig uge. Alle

musicals blev rIGTIG gode, og hvor

er det vildt, hvad man kan nå på en

uge. musicalugen var en rigtig fedt

oplevelse!

[ ] 14

Avisuge

Daniel Popp Jensen:

Jeg var journalist i avisugen og skrev

en artikel om homoseksuelle. skal de

have lov til at blive viet i kirken som alle

andre? Dette, synes jeg, er et interes-

sant emne, måske mest fordi jeg selv er

imod det. samtidig med at jeg forsøgte

at skrive en god artikel, ville jeg finde ud

af, hvordan de homoseksuelle ser på sa-

gen. Jeg havde en god uge, og jeg synes

egentlig, det var meget sjovt at prøve,

selvom jeg aldrig nogen sinde kunne

forestille mig at blive journalist. Ledel-

sen gjorde sit arbejde godt og forsøgte

at motivere alle til at lave noget seriøst,

og selvom det ikke helt lykkedes, synes

jeg, vi fik lavet en god avis.

Stefan Laursen:Vi har i 9,2 i uge 44 haft avisuge. Vi deltog i en konkurrence, hvor det handlede om at lave den bedste avis. Der blev skrevet artikler, lavet hjemme-side, læst korrektur og lavet layout. Vi havde således alle fået tildelt en opgave inden ugens begyndelse. Det bedste ved denne uge i 9,2 var at se, at alle knoklede for at få avisen fær-dig. Det var virkelig fedt at se, som folk arbejdede over den aftalte tid, for lige at få lagt låg på artiklen eller lavet avisens layout flottere. man kunne tydeligt mærke, at alle arbejdede for at få det til at blive godt. Det endelige resultat var i mine øjne en succes, og jeg tror, at jeg taler på klassens vegne, når jeg siger, at det var en fantastisk uge med anderle-des undervisning.

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

15

International Coorporation

Af Torben Linden, lærer

Proj

ekt 1

0

siden 2004 har estland været en del af eU og dermed også en del af det paneuropæi-

ske skolesamarbejde der hedder ”comenius”. Dette samarbejde søger at støtte udviklingsarbejder inden for skoleområdet både for lærere og elever, og den store for-del ved comenius er, at der følger økonomisk støtte med. Det vil sige, at en dansk skole som vores egen, sammen med en skole fra et andet europæisk land, kan formulere et

samarbejde og et udviklingsarbejde, som de vil arbejde med. Dernæst skrives en ansøgning til comenius-programmet som derefter udvælger de projekter, som der gives tilskud til. et lignende program findes under Nordisk ministerråd, som dækker skoler i Norden og baltikum. For sydvestjyllands efterskole bety-der det, at vi undersøger muligheden for at lave samarbejde med skoler og elever fra hele europa. Dette samar-bejde kan være online-baseret (sky-

pemøder, email, blogindlæg mm.) eller baseret på udveksling, hvor elever fra se besøger en skole i et andet land, samt modtager genbesøg fra den samme skole på et andet tidspunkt.

International begejstringsten og jeg har tilbragt tre dage sam-men med spændende lærere fra bal-tikum, der alle brænder for at få den internationale dimension mere på ske-maet. Derudover har vi også deltaget i seminarer om det estiske skolesystem, estlands historie og naturligvis er vi også blevet undervist i, hvordan vi bedst muligt benytter os af de støt-temuligheder, der findes. Vi hørte om en dansk efterskole, der har det internationale på skemaet hele året. De har tre niende klasser og tre tiende klasser, der hver for sig udveksler med en skoleklasse i europa. Det vil sige, at de i løbet af året har besøg på skolen i alt seks gange af en uges varighed fra de forskellige samarbejdspartnere, og hele skolen rejser ud for at genbesøge. De fortalte begejstret om alle de nye indtryk og den megen faglige ballast,

22 danske efterskolelærere er taget til Tallinn for at møde skolefolk fra baltikum, i et kursusprogram der hedder ”Hands on International cooperation”. sammen med 20 lærere fra estland og Letland skal vi fordybe os i mulighederne for at skabe samarbejde mellem skoler på tværs af landegrænser og kulturforskelle. Fra sydvestjyllands efterskole er vi to lærere fra Projekt 10, der deltager

[ ] 16

Coorporation

Nyt

val

gfag

som eleverne fik. Naturligvis er udbyt-tet størst i sprogfagene, hvor eleverne får syn for, at deres kundskaber gør dem i stand til at kommunikere med andre unge om alt mellem himmel og jord. en anden sidegevinst er en forståelse for andre kulturers mangfoldighed og en opdagelse af, at ”de fremmede” på mange måder minder om os selv. Net-op det fik vi selv syn for, da vi i løbet af kurset fik lejlighed til at samtale med de forskellige lærere henover den obligatoriske kaffe. Vi opdagede, at de udfordringer, ønsker og drømme, som lærerne i baltikum har, svarer meget godt overens med det, vi selv står med i dagligdagen i Danmark. en del af kursets formål var at skabe rum for, at vi som lærere og repræsen-tanter for skolen, kunne finde samar-bejdspartnere i baltikum. Netop den del af kurset forløb særdeles godt for os, og vi håber nu at kunne præsen-tere nye tiltag med en særlig interna-tional vinkel for både nuværende og kommende elever i tiden, der kommer.

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

17

bygg

eri

Håndværkerne er ved at sæt-te lofter op. Deres hamren lyder et øjeblik helt rytmisk,

som om de for en stund lader sig rive med af stemningen i det nye, flotte rum - se’s kommende musik- og teatersal - hvor hammerslagene snart vil blive erstattet af trom-meslag, klaversoloer, monologer, dramaer og fløjtetriller. Her i se’s nye, spændende rum, har jeg sat Hannah braae Kristen-sen og christoffer sander Ander-

Af Anders Østerby, musiklærer og viceforstander

sen stævne for sammen med dem at drømme store drømme om, hvad de nye rammer skaber af muligheder for skolens allerede rige musikliv. ”Her kunne jeg forestille mig, at vi kom-mer til at lave nogle fede koncerter i et rum med go’ akustik”, siger Han-nah, og christoffer supplerer: ”Jeg er spændt på udseendet, og jeg glæder mig til at bruge den, især til teater-koncerterne”. Netop teaterkoncer-terne er i musiklinjeundervisningen et forholdsvis nyt koncept, der er som skræddersyet til den nye scene, og de muligheder, der vil blive her.

Godt musiklivmen en god scene bliver kun rigtig god, når der er folk til at udfylde den, og her er vi berigede på se. ”musikli-vet er rigtig godt. Nu hvor vi har lært hinanden bedre at kende, er det nemt at finde sammen og spille i fritiden og til koncerter”, siger christoffer som på få måneder har oplevet, at han har ud-viklet i sig – især på de instrumenter, som ikke er hans hovedinstrument, men også gennem sammenspil med

de andre elever. Hannah nyder, at der er så mange elever, som engagerer sig i musikken. ”musiklivet på se er utrolig fedt, og efter at have glædet sig i flere år til at komme på eftersko-le, er det fantastisk endelig at være her og spille musik. Hvis der er en dag, man er nede, så bliver man i godt humør af at spille musik!”

Flere koncerterHvad der vil ske i fremtidens musikliv på se, glæder vi os til at finde ud af. Hannah er i hvert fald sikker på, at ”det vil gå op for folk, hvor fedt musik er”, og christoffer håber på flere små koncerter på den nye scene. På spørgsmålet om, hvorvidt de glæder sig til alt det nye, svarer de samstem-mende: ”Ja!”.

Den nye musik- og teatersal indvies efter planen i uge 6.(ret til ændringer forbeholdes!).

Nye rammer tilmusik og drama[ ] 18

[ Kol

ofon

]

[ Kolofon ]skolebladet

for sydvestjyllands efterskole

redaktør: sten mortensenoplag: 1750 stk.

DTP: sten mortensen Tryk: Grafisk Trykcenter, esbjerg

sydvestjyllands efterskole Kirkebrovej 7 | 6740 bramming

Tlf.: 7517 4299 | Fax: 7517 4545e-mail: se@sydvestjyllandsefterskole.dk

www.s-e.dk

christoffer og Hannah glæder sig til at musik- og teatersalen bliver færdig. De synes musiklivet på se er utrolig fedt.

[ ]

[ Decemberl 2011 ]

19

25. november

Julemarked17. december

Juleafslutning7. januar

Indefodboldstævne14. - 20. januarSkitur - Hafjell

7. og 8. februar

Teaterkoncerter

10. februar

Vinterferie

20. - 24 februar

Projektuge

28. februar

DM-kvalifikation Volley

16. og 17. marts

Musical Alle er velkomne

[ Følg med i kalenderen på vores hjemmeside ]