itd Årsrapport 2014

ITDBrancheorganisation for den

danske vejgodstransport

ITD rsrapport 2014Lyren 1DK-6330 PadborgTlf. +45 7467 1233Fax +45 7467 [email protected]

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

ITD

rsrapp

ort 20

14

www.facebook.com/itd.brancheorganisation

2Branchens stemmeAdm. direktr Jrgen Srensen, IAT A/S, Esbjerg

Hvordan regner du med, at transportmarkedet udvikler sig i 2014?

Det kommer til at ligne 2013. Jeg forventer, at en svag bedring fortstter. Der er mere optimisme, end der har vret.

Hvad sker der i din virksomhed i 2014?

Vi investerer lbende i udskiftning af materiel, men har ikke de store nyinvesteringer i 2014. Vi skal lige se, om den svage bedring i konomien virkelig slr igennem. Derudover koncentrerer vi os hele tiden om at blive endnu bedre til det, vi er gode til i dag. Vi optimerer og fi njusterer de steder, vi kan.

Udgivet af ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport

Ansv. redaktr: Nikolaj Stig NielsenRedaktion: Jens Juhl EriksenSats og layout: Heidi JulTryk: Silkeborg Bogtryk

Redaktionen er afsluttet 21. marts 2014Citat er tilladt med behrig kildeangivelse ITD 2014

En srlig tak til Lars Dagns, TransECO2, for hjlp til bearbejdning og analyse af statistisk materiale.

3Volvo Fuel Advice med individuel chauffr-trning kan meden regelmssig opflgning og en professionel rapport reducere dit brndstofforbrug med op til 5% og det varer ved.

Se mere p volvotrucks.dk/fueladvice

VOLVO Fuel Advice. For BETYDELIGE BESPARELSER.

Fuel Advice Hver drbe tller

4 IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Fakta om ITD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Koncernregnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Brancheorganisation i takt med tidenInterview med ITDs formand Gert Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Services der lukker huller i dagligdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

Branchens konjunkturudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Branchen i ngletal statistik og analyse af vejtransportbranchens udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Tema: De nye medlemmerITD har haft stor medlemsfremgang i de seneste r. Men hvem er de nye medlemmer, og hvorfor melder de sig ind? . . . . 50

En dag i ITDBilledreportage fra en helt almindelig arbejdsdag i brancheorganisationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Forretningsudvikling i jenhjde om ITDs forskellige vognmandsnetvrk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Fokus giver forbedringer af kre- og hviletiden . . . . . . . . . . . . 64

Bidrag til en vinderkultur om ITDs sportssponsorater . . . . . . . . 67

Opgr med stereotyperne ITD samarbejder med cyklisterne . . . 68

Det indre marked er en fortrinlig konstruktionInterview med Transportminister Magnus Heunicke . . . . . . . . . . . . . 70

ret der gik set med branchebriller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

2013201220112010

5ITD din hjlpende hnd og branchens konstruktive stemme

Med 12.000 danske biler i drift og 17.000 danske ansatte er ITDs ca. 650 medlemmer en betydelig faktor i den danske transportsektor og en vigtig bidragsyder til den danske samfundskonomi.

For alle vores medlemmer er ITD forhbentlig ogs en betydelig fak-tor i dagligdagen.

Vi er ikke en organisation, som gemmer sig i stvede kontorer langt vk fra medlemmernes daglige problemer. Vi hjlper med at lse dem. Strstedelen af vores aktiviteter er rettet direkte til det enkelte medlem i form at rdgivning og service, som gr en positiv forskel i en ofte hektisk hverdag som vognmand eller transportvirksomhed.

Vores fi losofi er, at medlemskab af en brancheorganisation ikke skal vre en udgift men en investering, som skal kunne afl ses positivt p bundlinjen hos hvert enkelt medlem.

En anden og lige s central del af ITDs fi losofi er den lsningsoriente-rede og fremadrettede tilgang til branchens udfordringer.

Vi arbejder ikke for enkelte vognmnds srinteresser, men for ud-vikling, ansvarlighed og vkst hos hele bredden i branchen. Udstrak-te hnder og konstruktive lsninger det er ITD!

Jacob. Chr. NielsenAdm. direktr i ITD

Foto: Kurt Lauritsen

FORORD

6 Fakta om ITDMeget er sket, siden ITD blev grundlagt i 1948 som en special-forening for en lille eksklusiv gruppe af eksportvognmnd. I dag er grnserne i Europa bnet op, og reglerne er ens for nationale og internationale vognmnd. Skel-lene er visket ud.

ITD har ogs taget skridtet fra at vre en specialforening for de f til at vre en bred brancheorgani-sation for alle slags virksomheder

inden for dansk lastbiltransport. Nationale, internationale, sm og store

I dag er ITD et kraftcenter for branchen. En rkke af erhvervets frende specialister tager telefo-nen, nr hundredevis af medlem-mer, kunder og andre interesse-rede ringer til os hver uge.

Medlemsskaren er vokset med 30 procent over de seneste to r. rsa-

gen er branchens mest attraktive servicepakke samt en erhvervspo-litisk linje, der fokuserer p vkst og fornyelse.

Et sundt konomisk fundament i form af datterselskaberne FDE og Vialtis er med til at fuldende suc-ceshistorien om ITD.

Dansk lastbiltransport har lyse frem-tidsudsigter, og i ITD har branchen en strk og driftsikker motor.

ITDs bestyrelse marts 2014

Gert Jakobsen (Formand)Poul Henrik Schou (Nstformand)Torben RafnInge-Merete KochGert AndersenGeorg AnnebergChristian S. MadsenJacob Chr. Nielsen (Adm. direktr)

Foto: ITD

ITD er: En dynamisk brancheorganisation for hele bredden i dansk lastbiltransport

Regionalt reprsenteret over hele landet via distriktskonsu- lenter og lokale netvrk

Arbejdsplads for 51 engagerede og specialiserede medarbejdere

Klar til at svare p henvendelser fra medlemmerne 24 timer i dgnet

Bosiddende i Padborg

Fast reprsenteret med kontorer i Kbenhavn og Bruxelles

Aktivt medlem af den internationale vognmandsorganisation IRU

Varm tilhnger af fremadrettet udvikling og ordnede forhold

7ITDs medlemmer i tal

Antal medlemmer: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 643 (marts 2014)

Antal dansk indregistrerede biler: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ca. 9.500

Antal ansatte i Danmark: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ca. 17.000

Antal biler i lbende drift via danske undervognmnd: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ca. 2.500

Antal biler i lbende drift via udenlandske undervognmnd: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ca. 2.350

Har udenlandske datterselskaber: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 procent

Antal egne biler indregistreret i udlandet: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2.900

Krer kun nationalt i Danmark: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 procent

Krer kun internationalt: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 procent

Krer nationalt og internationalt: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 procent

Generalforsamling

Bestyrelse

Direktion

FDE HoldingITD

Medlemsservice

Erhvervspolitisk

ITD Servicepartner

Mlgruppe:Den danske vognmandsbranche

Vialtis

FDE A/S

Momsrefusion

Betalingsformidling tilmotorveje, tunneller og frger

Mlgruppe:Europiske erhvervskunder

Foto: Kurt Lauritsen

8 Koncernregnskab

ITD-koncernen havde i 2013 et kon-cernoverskud p 90 mio. kr., mod 94 mio. kr. i 2012. Heraf vedrrte ca. 1 mio. kr. foreningsdriften og 89 mio. kr. dattervirksomhederne.

ITD-koncernens egenkapital udgjor-de pr. 31.12.2013 658 mio. kr.

ITD rsregnskab 2013 (DKK)

Resultatopgrelse 2013 2012 tkr.

Kontingenter 8.611.560 7.432vrige nettoindtgter 24.517.020 23.847 33.128.580 31.279 Andre eksterne udgifter -21.942.301 -19.657Personaleudgifter -30.036.727 -27.890Afskrivninger -1.343.644 -306Renteindtgter mv. 21.345.176 19.916Foreningsdrift 1.151.084 3.342Resultat af dattervirksomhed mv. 88.838.948 90.448ITD koncernresultat 89.990.032 93.790

Balance per 31.12.2013 2012 tkr.

AktiverImmaterielle anlgsaktiver 7.169.901 2.936Driftmidler og inventar 989.462 1.203Kapitalandele i dattervirksomhed 343.841.853 274.745Ansvarlig indskudskapital i dattervirksomhed 280.000.000 280.000Anlgsaktiver i alt 632.001.216 558.884 Varebeholdninger 1.389.657 1.136Tilgodehavender 66.869.852 73.457Udbytte fra dattervirksomhed 20.000.000 20.000Vrdipapirer 360.580 250Likvide midler 4.177.718 1.138Omstningsaktiver i alt 92.797.807 95.981 Aktiver i alt 724.799.023 654.865

Passiver Foreningskapital 657.967.661 587.658 Udskudt skat 366.114 0 Leverandrgld 59.320.669 59.839Anden gld 7.144.579 7.368Gld i alt 66.465.248 67.207 Passiver i alt 724.799.023 654.865 Soliditet 90,8 89,7

9Servicepartner www.itd.dk

Pia Wencke Vivian

Kirsten Marie Bente

F din egen personlige bogholder fra vores team

IntrotilbudRing 7430 3311, og hr hvor nemt du kan f

gratis* bogfring i 3 mneder!* Tilbuddet glder indtil 1. juli 2014

og max. for 10 biler

Vi klarer ... Bogfring af bilag

Vognregnskab

Periodisering

Momsregnskab

Afstemning af bank

Afstemning af ln

Ajourfring af dit anlgskartotek

I tt samarbejde med revisor tilbyder vi fordelagtige priser p rsregnskab og skat

F gratis bogfring i 3 mneder

10

Brancheorganisation i takt med tidenFormanden har en vision. ITD skal favne bredt og bygge p en positiv og lsnings-orienteret tilgang. Brancheorganisationen skal udvikle sig i takt med tiden.

Du er blevet formand for en brancheorganisation, der er under forandring fra at vre en specialforening for eks-portvognmnd til at vre en brancheorganisation for hele vejtransporten. Hvordan ser du p den udvikling, ITD har gen-nemget i de senere r?

Det er en positiv udvikling, for nu favner vi bredt. ITD har udvik-let sig rigtig fl ot i takt med den

forandring, der er i samfundet og i branchen. Der er utvivlsomt ogs brug for ITD i morgen til at hjlpe vognmndene.

Srligt afgrende ser jeg alle de tilbud og services, ITD har til vogn-mnd, uanset om de har n bil eller mange biler. Det glder kre- og hviletidspakken, tele, bogfring, rdgivning osv. Her skal vi fort-stte udviklingen, gre nuvrende tilbud bedre og udvikle nye.

P den politiske front har ITD ogs rykket sig i den rigtige retning, og i de kommende r vil vi blive endnu bedre i forhold til politisk gennem-slagskraft. Men det bliver som re-prsentant for bredden i erhvervet ikke udvalgte srinteresser.

Gert Jakobsen

Fdt 1958 Driver virksomheden Gert Jakobsen Transport ApS i Hornslet Specialet er tanktransporter Virksomheden har 15 egne lastbiler Bestyrelsesmedlem i ITD fra 2006-2010 og igen fra 2011 Nstformand i 2009-2010 og 2012-2013 Formand fra december 2013

Foto: Flemming Hjer

11Hvordan ser du din rolle som formand?

Jeg har siddet i bestyrelsen under to formnd, og her kan jeg mske fi nde en tredje mde at kre det p, s vi tager det bedste fra de to foregende formnd.

Det hele skal ske i tt samarbejde med direktionen i ITD. Udvikling er et fllesskab mellem bestyrelse og den daglige ledelse.

Helt generelt har jeg en vision om, at vi skal udvikle os i takt med tiden. Vores strste opgave er at vise omverdenen og medlemmerne en positiv og lsningsorienteret vej ud af de problemer, som branchen mder. Vi skal ikke njes med at pege fi ngre af de andre og sige nej til alting. ITD skal bidrage aktivt med lsninger og forslag til, hvordan vi skaber vkst og frem-drift i vejtransporten.

Hvis der er sager og politiske budskaber, som jeg kan svare p, vil jeg gerne tage dem over for pressen og politikerne. Jeg repr-senterer jo medlemmerne og kan bidrage med de praktiske vinkler p de sager, vi arbejder med.

Har ITD fundet sit leje nu el-ler kan vi vente fl ere forandrin-ger i de kommende r? Man kan sige, at vi har fundet et leje for, hvordan vi vil fortstte

den lbende udvikling. Der har ikke vret brug for revolutio-ner, og det bliver der heller ikke fremover. Men der er et kmpe potentiale i ITD, som vi skal hste i de kommende r. Et af succeskri-terierne er, at vi bliver lyttet til og hrt i endnu hjere grad end i dag.

ITDs specialister og ekspertise er et strkt kort, som vi skal profi lere os p. Vi skal altid have de seneste og bedste tal og data, fx grnse-tllingerne. S kan vi til enhver tid svare politikere og medier p et trovrdigt og faktuelt grundlag.

ITDs medlemsundersgelse peger p konomisk fremgang for de fl este i forgangne r. Hvordan opfatter du markeds-situationen lige nu? Der er tegn p opsving. Bare det, at vi ikke taler om krise, hver gang vi mder hinanden, er befriende.

Men det er ikke en U-vending nok mere et sving p vejen. Markedet er nervst, og de glade dage, hvor man altid kunne lne en spandfuld penge i banken til en ekstra bil, er meget langt vk i dag.

Ind imellem er fagpressen

fyldt med historier om det ene og det andet, der er galt i last-biltransporten. Er vi for pivede i branchen, eller er billedet virkelig s negativt? Nej, det generelle billede er ikke s negativt, og det er rgerligt, at det virker sdan.

Det er klart, at man altid kan fi nde negative sider ved alle nye ideer. Men der er jo ogs positive, og dem skal vi huske at have med.

Det glder for eksempel EUs indre marked. Det negative for vogn-mndene er naturligvis den gede konkurrence. Men det positive er adgangen til et meget strre mar-ked med 580 mio. mennesker bde for os som vognmnd, men ogs for de danske virksomheder, som vi lever af at kre gods for.

Vi skal ikke vre tossegode og lade os lbe over ende af uden-landske konkurrenter. Men den dag, vi er bange for at f adgang til et strre marked med mange fl ere kunder, er der virkelig grund til at kigge selvkritisk p os selv. S m vi sprge, hvad der mon er galt i det danske erhverv. For det m vre fordi, vi ikke har de rigtige rammevilkr. Det hber vi at kunne rette op p sammen med politikerne.

Den duknakkede og negative hold-ning, hvor vi bare siger nej til det hele og brokker os hele vejen ned til banken, skal vi gre op med. Hvis vi vil opfattes positivt som branche, skal vi ogs selv forholde os til hele spektret ikke kun det negative. S enkelt er det egentlig.

ITD hviler jo p et overordent-ligt solidt konomisk funda-ment. Hvad betyder det for foreningen at eje en velfunge-rende forretning som FDE?

Pengene er der det er jo dej-ligt. Vi har sikkerhed for driften i et langt stykke tid. Ligesom i en husholdning er det godt at have en buffer, hvis fryseren eller kleska-bet gr i stykker.

Det konomiske fundament giver rum til at tnke lngere frem i tiden, men vi skal ikke stirre os blinde p pengene. Som udgangs-punkt skal vi ikke bruge af grund-kapitalen. ITDs drift skal helst hvile i sig selv.

Men nr vi har en sag, vi mener, er vrd at kmpe for, s kan vi gre os gldende, hvis det er ndven-digt, og hvis det kan gavne dansk lastbiltransport generelt. Det er vores mission.

Foto: Flemming Hjer

12

VI TNKER HELE TIDEN NYT, S DU KAN HOLDE HJULENE I GANG!

Uanset strrelsen af din vognpark, har vores eksperter fuldt fokus p at udvikle lsninger, der kan hjlpe dig med at styre den mere effektivt. De har mere end 100 rs innovation bag sig og det er en tradition, de er stolte af at fre videre. Du kan derfor vre helt sikker p, at de fordele, du fr med euroShell Card, vil give dig strre overblik, kontrol og sikkerhed samtidig med, at du sparer penge.

DIN PARTNER P VEJEN www.euroshell.dk

13Services der lukker huller i dagligdagenForuden medlemskabet tilbyder ITD ogs en rkke mlrettede tillgsservices til den danske vognmandsbranche via ITD Servicepartner.

En stor del af de vognmnd, der ikke har et medlemskab hos ITD, har alligevel hyppig kontakt med brancheorganisationen. Det sker via ITD Servicepartner, som er ITDs servicebutik.

Her kan alle trkke servicepro-dukter ned fra hylderne til konkur-rencedygtige priser. I alt har ITD Servicepartner over 2.500 faste kunder i transportsektoren.

Vi bruger vores gode kontakter og relange erfaring inden for

transportomrdet til at udvikle pro-dukter og services, som er mlret-tede til danske vognmnd. Ideen er, at vognmanden skal f en eller fl ere bekymringer mindre ved at handle med os, s han kan kon-centrere sig om kerneforretningen, som han er god til, siger Kim Hi, der er underdirektr og en af de ansvarlige for ITDs serviceapparat.

Det glder for eksempel bogf-ringsservice, hvor ITD udvikler skrddersyede lsninger, der passer til den enkelte virksomhed.

Nogle skal have hjlp til regn-skaber, andre ogs til fakturering, mens andre igen ogs lader ITD Servicepartner tage sig af lnad-ministrationen.

P teleomrdet og inden for for-sikring har ITD strke branche-aftaler med frende udbydere og kan dermed skaffe vognmndene attraktive vilkr. P andre omrder er det brancheorganisationens fag-lige ekspertise, der danner grund-lag for strke services, fx omkring ADR rdgivning og TransportIT.

Ca. 2.500 vognmandskunder kber:

Bogfringsservice inkl. lnadministration Forsikring Pensionsaftaler Teletjek og teleprodukter TransportIT ADR rdgivning ITDnetshop.dk med alt godt til vognmanden

Bogfring og lnadministration er et af de mange strke serviceprodukter hos ITD Servicepartner

Foto: Lene Esthave Pedersen

Servicepartner

14 Branchens konjunkturudviklingITDs temperaturmling af branchens konomiske udvikling viser pn fremgang i 2013 trods stigende prispres.

ITDs konjunkturmling er baseret p den rlige medlemsundersgelse. Analysen tegner et billede af en branche og et marked i fremgang og vkst efter nogle hrde r i fi nanskrisens skygge.

Undersgelsen blev foretaget via et elektronisk sprgeskema, som blev rundsendt i slutningen af februar 2014. Der indkom komplette besvarelser fra 260 medlemsvirksomheder, hvilket svarer til 41 procent af de ordinre med-lemmer p davrende tidspunkt.

Figur 1 viser ITD-medlemmernes oplevelse af godsmarkedet i 2012-13. I 2013 har 49 procent oplevet stigende godsmngder, mens tallet i analysen for 2012 var 42 procent. 22 procent oplevede faldende godsmngder i 2013 mod 32 procent ret fr.

Figur 1 . ITD-medlemmernes oplevelse af godsmngderne p markedet

Branchens stemmeAdm. direktr Lars Stokholm, Stokholm Transport A/S, Brndby


Jeg ser markedet som positivt og opadgende. For vores eget vedkommende forventer vi, at 2014 bliver ekstraordinrt godt pga. nye kunder og nye ting, vi laver. Srligt centralt er en ny lagerhal. Vi har biler, der fast krer for kunder i udlandet. Her er det p vej til at g bedre. Medierne har masser af omtale af, at nu er krisen ved at vre forbi. Der bliver talt positivt i stedet for negativt. Det er tilstrkkeligt for et opsving.

0

10

20

30

40

50 2013

2012

UndretFaldendeStigende

15Figur 2 viser, at de stigende godsmngder slog igennem p ITD-medlemmernes toplinje. 48 procent havde frem-gang i omstningen, mens kun 21 procent havde tilbagegang.

Figur 2 . ITD-medlemmernes omstning i 2013

Ogs p bundlinjen slog den positive markedsudvikling igennem. Figur 3 viser, at 80 procent af ITD-medlemmerne opnede en positiv bundlinje i 2013 mod 74 procent ret fr. Kigger vi isoleret p de virksomheder, der havde un-derskud i 2012, s lykkedes det for 43 procent af disse at vende underskuddet i 2012 til overskud i 2013.

Figur 3 . Andelen af ITD-medlemmer med positiv bundlinje

Af fi gur 4 p nste side fremgr det, at 35 procent af de virksomheder, som genererede underskud i 2012, reducerede antallet af medarbejdere i 2013. Blandt alle ITD-medlemmerne var det 22 procent, som reducerede medarbejderantallet. P landsplan faldt beskftigelsen i vognmandserhvervet med 3,8 procent (se afsnittet om branchens ngletal side 20).

Undret

Tilbagegang

Fremgang

0

20

40

60

80

100

20132012

16

Figur 4 . Udviklingen i medarbejderantallet i 2013, fordelt p medlemmer med overskud og underskud i ret fr

Bagsiden af medaljen hos ITD-medlemmerne er en stadig strre oplevelse af prispres. 60 procent oplevede, at presset p priserne blev get i 2013 (fi gur 5). Prispresset skyldes givetvis get omkostningsbevidsthed i hele vrdikden i klvandet p fi nanskrisen, der, som navnet antyder, har svkket virksomhedernes adgang til fi nansiering. get konsolidering og internationalisering af markedet kan ligeledes spille ind (se afsnittet om branchens ngletal s. 20).

Branchens stemmeVognmand Palle Staal, Palle Staal Transport ApS, Vejle


Jeg forventer et lige s positivt r som i 2012 og 2013. Vi er i Trekantsomrdet, og der sker noget hele tiden.


Her midt p sommeren fr vi en ny type lastbil med fjernstyring af tiplad, fremdrift og styretj, der kan kontrolleres fra kranfrersdet. Det sikrer os maksi-mal effektivitet p diverse byggepladser.Indkbsprisen er sammenlignelig med en traditionel opbygning af et 6-7 akslet krretrk med kran/grab. Vi forventer os meget af den lastbil.

0

10

20

30

40

50

60Underskud i 2012

Overskud i 2012

Undret medarbejderantalReducerede medarbejderantalletgede medarbejderantallet

17Figur 5 . ITD-medlemmernes oplevelse af prispresset i 2013

12 procent af ITD-medlemmerne har etableret sig i udlandet med et eller fl ere datterselskaber. Denne gruppe skil-ler sig ikke afgrende ud i forhold til de tendenser, der er beskrevet ovenfor.

P t punkt er der dog stor forskel, og det er med hensyn til andelen af henholdsvis danske og udenlandske kunder.

Branchens stemmeAdm. dir. Per Damgaard, Per Damgaard Transport ApS, Padborg


Vi forventer en positiv stigning i godsmngden p det nationale marked, men der er stadig utrolig hrd konkurrence.

En af forklaringerne p den positive udvikling er initiativer fra Christiansborg, der begynder at virke som fx vkstpakken.Samtidig melder vores kunder, at det ser positivt ud med ordretilgangen.


Vi forventer et strre aktivitetsniveau. En forgelse, som vil kunne klares med vores nuvrende materiel eller med omlgning til fl ere modulvogntog.

Undret

Mindre prispres

Strre prispres

18Figur 6 viser, at kun 48 procent har en eller fl ere udenlandske kunder, nr det glder den brede gruppe af ITD-med-lemmer, der kun er etableret i Danmark. Hos blot 7 procent af dem tipper balancen, s over halvdelen af kunderne er udenlandske. Hos vognmndene med udenlandske datterselskaber ser det andeledes ud. Her er balancen tippet over til fl est udenlandske kunder for 28 procent. Hele 90 procent har en eller fl ere udenlandske kunder. Det indikerer kraftigt, at drivkraften for at etablere sig som vognmand i udlandet er reel internationalisering af forretningen.

Figur 6 . Hvor stor en andel af kunderne er danske virksomheder?

Branchens stemmeLars Jrgen Skov, selvkrende vognmand, rre


Jeg forventer en positiv udvikling henover ret, isr fordi overenskomstforhandlingerne blev afsluttet for-

holdsvist hurtigt. Det plejer at have stor betydning for transportomrdet. Jeg forventer en stigning i godsmngden - dog ikke en voldsom stigning.

Hvad sker der i din virksomhed i 2014??

Hvis jeg beholder den krsel og den mngde gods, jeg har p nuvrende tidspunkt, forventer jeg et fornuftigt r. Mit fokus er at holde omkostningerne nede - isr p diesel og reparationer. Miljvenlig og grn krsel betaler sig i sidste ende.

Under 50%

50-100%

100%

Vognmnd kun i DK

Under 50%

50-100%

100%

Vognmnd med datterselskaber i udlandet

19

Ring tilUno-X DieselService

ring 7010 1234

lrvice123

e34

Hos Uno-X slger vi billig diesel. Det har vi gjort i mange r. Men prisen er ikke alt. Der skal ogs vre et anlg i nrheden, nr du skal tanke. Med 92 DieselService-anlg, herunder 42 med AdBlue, giver vi dkning som ingen andre. Lg dertil nogle af Danmarks mest effektive systemer til kortsikkerhed og forbrugskontrol.

Vores mission er at gre hverdagen s nem som mulig for vores kunder. Det er derfor vi tnker DieselService hele vejen rundt.

Uno-X giver dig meget mere end billig diesel

Aktiv forbrugskontrol

DieselService hele vejen rundt

Avanceret kortsikkerhed

Billig Diesel

Danmarks strste netvrk af dieselanlg

Eget tankanlg

DKV betalingskort kan bruges i 65 lande

Find dit nrmeste DieselService-anlg

ved at scanne QR-koden

20 Branchen i ngletal

Der var i 2011 ca. 5.400 vognmandsvirksomheder i Danmark med i alt godt 24.000 beskftigede (opgjort som fuldtidsbeskftigede). Antallet af vognmandsvirksomheder toppede i 2007, hvor der var ca. 6.300 virksomheder. Fra 2007 til 2013 er antallet af virksomheder faldet med ca. 1.100, svarende til 17,6 procent.

Figur 1 . Antal vejgodsvirksomheder

Kilde: Trafi kstyrelsen

Afsnit 1.1 Antal virksomheder og beskftigede

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

201320122011201020092008200720062005200420032002

Her kan du f et overblik over udviklingstendenserne i vejgodstransporten i Danmark svel som i udlandet.

Udviklingen i antal virksomheder skal ses i lyset af, at der siden 2002 er sket en koncentration og konsolidering i erhvervet. Figur 2 viser udviklingen i antal virksomheder, antal tilladelser og antal tilladelser pr. virksomhed. Som det fremgr, er den gennemsnitlige virksomhed blevet 15 procent strre siden 2002, mlt p antal tilladelser.

I fi gur 3 er vist udviklingen i beskftigelsen i vejgodserhvervet (fragtvognmnd og rrtransport) fra 2002 til 2013 sammenholdt med udviklingen i beskftigelsen i alle erhverv samt industri og rstofforsyning. Som det fremgr, fulgte udviklingen i antal beskftigede i vognmandserhvervet frem til 2008 udviklingen i den samlede beskfti-gelse i Danmark: fra 2002 til 2008 var beskftigelsen svagt stigende. Transporterhvervet er meget konjunkturfl-somt. Finanskrisen betd sledes, at beskftigelsen i vognmandserhvervet faldt relativt mere end den samlede beskftigelse. Fra 2008 til 2010 faldt beskftigelsen med ca. 20 procent mod ca. 5 procent i alle erhverv. Faldet i beskftigelsen har dog vret strre i industrien end i vognmandsbranchen bde fr og efter krisen.

21Figur 2 . Udviklingen i antal vejgodsvirksomheder, antal godstilladelser og antal tilladelser pr. virksomhed. Indeks, 2002 = 100


80

85

90

95

100

105

110

115

120 Tilladelser pr. virksomhed

Godstilladelser

Virksomheder

201320122011201020092008200720062005200420032002

Figur 3 . Udvikling i beskftigelsen for alle erhverv, for industri og rstofforsyning samt for fragtvognmnd og rrtransport 2002-2013. Indeks, 2001 = 100


0

20

40

60

80

100

120 Industri, rstofind-vinding og forsynings-virksomhed

Fragtvognmnd og rrtransport

Alle erhverv

201320122011201020092008200720062005200420032002

Flg med i udviklingenModtag ITDs elektroniske nyhedsbrev tilmeld dig p www.itd.dk

22

Figur 4 . Beskftigelsen i vognmandserhvervet efter sociokonomisk status. Antal beskftigede

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken

0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000Lnmodtagere u.n.a.

Lnmodtagere grundniveau

Lnmodtagere mellemniveau

Lnmodtagere hjeste niveau

Topledere

Medarbejdende gteflle

Selvstndige

20132012201120102009

Figur 5 . Beskftigelsen i vognmandserhvervet efter alder. Antal beskftigede


0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000

40000over 64 r

50 - 64 r

40 - 49 r

25 - 39 r

-24 r

201320122011201020092008200720062005200420032002

Figur 4 og 5 viser udviklingen i beskftigelsen i vognmandserhvervet, opgjort efter sociokonomisk status og aldersfordeling. Siden 2010 er der sket et fald i beskftigelsen i dansk lastbiltransport p 4,7 procent. Det er imid-lertid ikke chauffrjobs, der i stor stil er blevet nedlagt. Den primre rsag til faldet skal fi ndes i, at forholdsvist mange selvstndige vognmnd har indstillet aktiviteterne.

Hovedparten af de beskftigede i vognmandserhvervet er lnmodtagere p grundniveau samt lnmodtagere uden nrmere angivelse. Hovedparten i disse to grupper m antages at vre chauffrer. Fra 2010 til 2012 var beskf-tigelsen i disse to grupper svagt stigende, mens den faldt med 3,9 procent fra 2012 til 2013.

Vognmanderhvervet er karakteriseret ved en relativt stor andel medarbejdere over 40 r. Andelen har vret sti-gende de sidste 10 r. I 2002 var andelen af medarbejdere p 40 r eller mere 49 procent. I 2013 var denne andel steget til 66 procent.

23

Figur 6 . Udviklingen i afgangen af vognmandsvirksomheder samt rsag til afgangen. Antal virksomheder


Antallet af konkurser i erhvervet steg kraftigt efter fi nanskrisen i 2008/09. Hvor det i starten af 00erne l p mellem 20 og 30 virksomheder om ret, steg det i 2009 til ca. 130 virksomheder. Antallet af konkurser faldt i de efterflgen-de r, men har fortsat ligget p et hjere antal i rene 2010, 11 og 12 sammenlignet med perioden op til fi nanskri-sen. I 2013 nrmede niveauet sig igen det fra rene fr fi nanskrisen.

Afsnit 1.2 Konkurser

Der var primo 2013 godt 40.000 lastbiler indregistreret i Danmark, langt hovedparten lastbiler p over 6 ton total-vgt. Ca. 15.000 af lastbilerne p over 6 ton totalvgt blev anvendt til fi rmakrsel.

Hvor antallet af lastbiler til fi rmakrsel har ligget p samme niveau de sidste 10 r, steg antallet af lastbiler til krsel for fremmed regning frem til 2008. Fra 2008 til 2013 er antallet af lastbiler til vognmandskrsel faldet med 23 procent.

Afsnit 1.3 Antal biler

Figur 7 . Lastbilparken efter anvendelse og strrelse. Antal biler pr. 1. januar


0

10000

20000

30000

40000

50000

60000Lastbiler 3,5 - 6 ton

Totalvgt over 6 ton andet

Totalvgt over 6 ton vognmandskrsel

Total vgt over 6 ton firmakrsel

201320122011201020092008200720062005200420032002

0

20

40

60

80

100

120

140

160Tvangsoplsning

Gld til det offentlige

Manglende egenkapital

Konkurs

2013201220112010200920082007200620052004

24

Figur 8 . Udviklingen i de samlede omkostninger i fragtvognmandsvirksomheder og rrtransport. Mio. kr.


0

5000

10000

15000

20000

25000

30000

35000 Af- og nedskrivninger (mio. kr.)

Ln, pension mv. (mio. kr.)

Kb af lnarbejde, underentrepriser (mio. kr.)

Vareforbrug (mio. kr.)

2011201020092008200720062005

Figur 9 . Udviklingen i antal beskftigede (rsvrk) og udgift til ln og pension i vejgods- og rrtransportvirksomheder. Indeks, 200=100


50

60

70

80

90

100

110

120

130 Ln og pension

Antal beskftigede (rsvrk)

201120102009200820072006200520042003200220012000

Danmarks Statistik udarbejder statistik for fragtmandserhvervet og rrtransport. Statistikken er registerbaseret, dvs. opgjort p baggrund af oplysninger fra told og skat. Figur 8 viser udviklingen i de samlede omkostninger i virksom-hederne fra 2005 til 2011. Hovedparten af omkostningerne i vognmandserhvervet er til ln og vareforbrug (primrt brndstof til lastbilerne). De to poster tegner sig for ca. af de samlede omkostninger. Figur 9 viser udviklingen i antal beskftigede og udgifterne til ln og pension i fragtmandserhvervet og rrtransport. Hvor beskftigelsen var stort set undret fra 2000 til 2008, steg lnomkostningerne med 26 procent. Fra 2008 til 2011 udviklede omkostnin-ger til ln og beskftigelse sig mere ens.

Afsnit 1.4 Regnskabstal for vognmandsvirksomheder

25

Figur 10 . Udviklingen i danske indregistrerede lastbiler, godstransportarbejde med danske lastbiler og beskftigelsen i danske vognmandsvirksomheder. Indeks, 2002 = 100

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ITDs grnsetlling

Afsnit 1.5 Produktivitet

Indikatoren baseret p udvikling i vrditilvksten i forhold til beskftigelsen (fi gur 11) viser et svagt fald i produk-tiviteten over den samlede periode.

Figur 11 . Udviklingen i vrditilvkst og beskftigelse i vognmandserhvervet. Indeks 2002 = 100


60

65

70

75

80

85

90

95

100

105

110 Antal beskftigede (rsvrk)

Godstransportarbejde danske biler (nationalt og internationalt)

Antal lastbiler

20132012201120102009200820072006200520042003

60

70

80

90

100

110

120 Vrditilvkst pr. beskftigede (rsvrk) - faste priser

Vrditilvkst pr. beskftigede (rsvrk) - lbende priser

Antal beskftigede (rsvrk)

Vrditilvkst (mio. kr.)

2011201020092008200720062005200420032002

Produktiviteten i erhvervet kan enten opgres som udnyttelsen af kapitalapparat og personale i forhold til det udfrte transportarbejde (produktionen) eller som forholdet mellem vrditilvksten og beskftigelsen.

Den sidste indikator vil sledes afspejle erhvervets evne til at ge vrdien for kunden og at kunne omstte det i get indtjening.

Nedenfor er i fi gur 10 og 11 vist udviklingen i produktiviteten iflge de to forskellige typer indikatorer.

Indikatoren baseret p udnyttelse af produktionsapparatet og personalet (fi gur 10) viste et fald i produktiviteten i perioden fra 2003 til 2008. Transportarbejdet udfrt af danske lastbiler faldt, samtidig med at beskftigelsen og an-tal lastbiler steg. Fra 2009 til 2013 er der til gengld indikation for en betydelig udvikling i produktiviteten, sledes at udnyttelsen af antal producerede tonkm over den samlede periode fra 2003 til 2013 er steget med 10 procent i forhold til antal lastbiler og 20 procent i forhold til antal beskftigede.

26

Figur 12a . ITDs tlling af udenlandske datterselskaber. Udvikling i antal lastbiler

Kilde: ITD

Figur 12b . Fordelingen af udfl agede kretjer iflge ITDs tlling af udenlandske datterselskaber. Antal lastbiler

Kilde: ITD

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

TysklandTjekkiet

SverigeSpanien

SlovenienSlovakiet

RumnienPolen

NorgeLuxembourg

LitauenLetland

IrlandFrankrig

England

Afsnit 1.6 Udflagning

I rene frem til fi nanskrisen etablerede danske eksportvognmnd sig i stigende grad i udlandet med datterselskaber. De udfl agede biler bruges til at betjene de internationale fragtruter. Indenrigskrsel i Danmark med udfl agede biler spiller ikke nogen stor rolle. ITD har frt statistik over internationaliseringen siden 2005. De senere r er antallet af udfl agede lastbiler faldet en smule.

Figur 12a viser udviklingen i antal lastbiler hos danske virksomheders datterselskaber i udlandet fra 2005 til 2014. I marts 2014 var der i alt 3.252 lastbiler indregistreret i udlandet hos danske datterselskaber. Det er 1,4 procent frre end i 2013, hvor tallet var 3.298. Tallet toppede i 2008, hvor der var 3.598 udfl agede lastbiler med dansk ejerskab. I forhold til 2008 er faldet p 9,6 procent.

0

2500

5000

2014201320122011201020092008200720062005

Figur 12b viser fordelingen p lande. Som det fremgr, er strstedelen af bilerne indregistreret i Tyskland og Polen. Det er bemrkelsesvrdigt, at der er et betydeligt antal biler indregistreret i lande som England, Irland, Norge og Sverige. Det m formodes, at en betydelig andel af lastbilerne i disse udenlandske datterselskaber krer meget be-grnset i Danmark. Etableringen af datterselskaber i udlandet har sledes understttet en internationalisering af det danske vognmandserhverv og bidraget til, at virksomhederne har kunnet flge kundernes internationalisering.

27

Figur 14 viser danske vognmandsvirksomheders markedsandel p segmenter i den snderjyske grnsetrafi k, fordelt p dansk indregistrerede biler og biler indregistreret i udenlandske datterselskaber. Som det fremgr, er der en be-tydelig spredning mellem dansk indregistrerede biler og biler i udenlandske datterselskaber. Andelen af udenlandsk indregistrerede biler er strst i segmentet presenning/faste sider, som samtidig udgr ca. 50 procent af den sam-lede grnseoverskridende transport i Snderjylland.

Figur 14 . Grnsetllingen 2013: Danske lastbilers markedsandel (dansk indregistrerede og danske datterselskaber) opgjort efter godstype over grnsen i Snderjylland. %

Kilde: ITDs grnsetlling

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100vrige lastbiler

Danske datterselskaber

Dansk indregistreret

Special- transport

Tank/silo- transport

Container- transport

Temperatur- reguleret

Presenning/faste sider

Figur 13 . Markedsandel for danskejede og dansk indregistrerede lastbiler over grnsen i Snderjylland. %


0

10

20

30

40

50

60 Danskejet

Dansk indregistreret

201320122011201020092008200720062005200420032002

Figur 13 viser udviklingen i markedsandelen for danskejede og dansk indregistrerede lastbiler over grnsen i Sn-derjylland. Udviklingen har betydet, at danske vognmandsvirksomheder har haft en stigende markedsandel i den grnseoverskridende transport ved hjlp af udfl agede kretjer.

28

Figur 15 . Nationalitet af lastbiler ejet af danske datterselskaber i udlandet over grnsen i Snderjylland 2013. %


0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100vrige Lande

Litauen

Polen

vrige steuropa

Skandinavien

Tyskland

Figur 15 viser fordelingen af de danskejede lastbiler i udenlandske datterselskaber i trafi kken over grnsen i Sn-derjylland 2013. Hovedparten af bilerne kommer fra Tyskland, Polen og Litauen. Bemrk, at fordelingen ikke er den samme som fordelingen af danske lastbiler i de udenlandske datterselskaber (se fi gur 12b). De to fi gurer understre-ger sledes, at internationaliseringen primrt sker med henblik p at betjene det internationale marked ikke at kre indenrigskrsel i Danmark.

Biler ejet af danske datterselskaber udgjorde i 2013 ca. 30 procent af lastbiltrafi kken p den snderjyske grnse. Det svarer til 969 biler pr. dgn i retning mod Danmark.

29Kapitel 2 Transportarbejdet med lastbil i Danmark

Det samlede godstransportarbejde med lastbil p det danske vejnet udgjorde i 2012 knap 15 mia. tonkm. Hovedpar-ten, ca. 80 procent, var danske lastbilers nationale godstransporter. Udenlandske lastbilers nationale godstransport-arbejde (cabotagekrsel) udgjorde ca. 2 procent, mens transportarbejde i forbindelse med international godstrans-port (im- og eksport samt transittrafi k gennem Danmark) udgjorde ca. 18 procent. Mlt i tonkm tegnede udenlandsk indregistrerede lastbiler sig for ca. 15 procent af det samlede godstransportarbejde i Danmark, hovedparten heraf i forbindelse med internationale transporter.

Figur 17 p nste side viser udviklingen i det samlede godstransportarbejde p det danske vejnet fra 2004 til 2012 (eksklusiv transittrafi k, da der ikke er data herfor). Andelen af udenlandsk indregistrerede lastbiler p det danske vejnet har vret stigende fra 11 procent i 2004 til 16 procent i 2008. Siden 2008 er andelen igen faldet som konse-kvens af, at det indenlandske godstransportarbejde med danske lastbiler er steget.

Afsnit 2.1 Den samlede lastbilkrsel i Danmark en oversigt

Figur 16 . Godstransportarbejdet i Danmark fordelt p krselsform og danske og udenlandske lastbiler 2012. %

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Institut for Transportstudier og TransECO2

Transittrafik gennem Danmark (skn) 3%Cabotage udenlandske biler 2%

Im- og eksport udenlandske biler 11%

Im- og eksport danske biler 4%

National godstransport 80%

30Figur 17 . Godstransportarbejdet i Danmark fordelt p krselsform og danske og udenlandske lastbiler 2004-2012, eks. transittrafi k med lastbil gennem Danmark. Mio. tonkm

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Institut for Transportstudier og TransECO2

Figur 18 . Indekseret udvikling i transportarbejdet med danske lastbiler 2003 2013. Indeks 2003 = 100

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og ITDs grnsetlling

0

20

40

60

80

100

120 I alt national og international krsel

International krsel

National godstransport

20132012201120102009200820072006200520042003

Danske lastbilers transportarbejde udgres af national transport p danske vejstrk og international transport p danske svel som udenlandske vejstrk. I fi gur 18 er vist udviklingen i danske lastbilers samlede godstransport-arbejde fra 2003 til 2013. Siden 2003 er det nationale godstransportarbejde med danske lastbiler steget med ca. 5 procent, mens internationalt godstransportarbejde med danske lastbiler er faldet med 20 procent.

Samlet var godstransportarbejdet med danske lastbiler i 2013 p samme niveau som i 2003. Som det fremgr, dk-ker dette over en vkst frem til 2007, et fald fra 2007 til 2009 og en stigning igen fra 2009 til 2013.

Afsnit 2.2 Danske lastbilers transportarbejde

Note: Udviklingen i internationalt transportarbejde er korrigeret p grundlag af ITDs grnsetlling 2013 er opregnet p grundlag af de 3 frste kvartaler

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000 Cabotage udenlandske biler

Im- og eksport udenlandske biler

Im- og eksport danske biler

National godstransportdanske biler

201220112010200920082007200620052004

31

Figur 19 . Udviklingen i national godstransport med danske lastbiler 2002-2013. Mia. tonkm


0

2

4

6

8

10

12

14I alt

Firmakrsel

Vognmandskrsel

201320122011201020092008200720062005200420032002

Afsnit 2.3 Nationalt godstransportarbejde med danske lastbiler

Da resten af verdenskonomien gik i st under fi nanskrisen, gik det naturligt nok ogs langsommere for lastbilerne, som oplevede et fald i krslerne fra 2007 til 2009. Siden 2009 er det igen get fremad. Fra 2009 til 2013 er de dan-ske vognmnds nationale transportarbejde vokset med 18 procent.

Firmakrsel hvor virksomheder dkker egne transportbehov med egne biler har holdt sig konstant i alle rene.

Af fi gur 20 og 21 p nste side fremgr det nationale transportarbejde med danske lastbiler, fordelt p en rkke godstyper. Det er vrd at bemrke, at kategorierne stykgods samt fdevarer fylder mere i statistikken over tonkm i forhold til statistikken opgjort i vgt. Det skyldes, at disse segmenter transporteres over lngere afstande, mens malm, sten, grus mv. samt landbrugsprodukter mv. i hjere grad fragtes lokalt. Generelt er de lokale trans-portopgaver mindre konkurrenceudsatte end transporterne over lngere afstande.

32

Figur 21 . Udviklingen i national godstransport med danske lastbiler. Transportarbejde fordelt p varegrupper. Mia. tonkm


Note: 2013-tal er opregnet p grundlag af de 3 frste kvartaler

0

2

4

6

8

10

12

14 Stykgods, bearbejdede varer i vrigt

Malm, sten, grus, sand, ler, salt, cement, kalk og andre mineralske bygge-materialer

Kul, koks, olie og kemiske produkter (inkl. gdning)

Fdevarer, drikkevarer, tobak og foderstoffer

Landbrugs-, skovbrugs- og fiskeriprodukter

201320122011201020092008200720062005200420032002

Figur 20 . Udviklingen i national godstransport med danske lastbiler. Transporterede mngder fordelt p varegrupper. 1000 ton


0

50000

100000

150000

200000

250000 Stykgods, bearbejdede varer i vrigt

Malm, sten, grus, sand, ler, salt, cement, kalk og andre mineralske byggematerialer




201320122011201020092008200720062005200420032002


33

Figur 23 . Udviklingen i gns. transporteret mngde pr. krt km p danske lastbiler i national godstransport. Ton


5,0

5,5

6,0

6,5

7,0

7,5

8,0

8,5

9,0

9,5

10,0

2013

K3

2013

K2

2013

K1

2012

K4

2012

K3

2012

K2

2012

K1

2011

K4

2011

K3

2011

K2

2011

K1

2010

K4

2010

K3

2010

K2

2010

K1

2009

K4

2009

K3

2009

K2

2009

K1

2008

K4

2008

K3

2008

K2

2008

K1

2007

K4

2007

K3

2007

K2

2007

K1

2006

K4

2006

K3

2006

K2

2006

K1

2005

K4

2005

K3

2005

K2

2005

K1

2004

K4

2004

K3

2004

K2

2004

K1

2003

K4

2003

K3

2003

K2

2003

K1

2002

K4

2002

K3

2002

K2

2002

K1

2001

K4

2001

K3

2001

K2

2001

K1

2000

K4

2000

K3

2000

K2

2000

K1

1999

K4

1999

K3

1999

K2

1999

K1

1998

K4

1998

K3

1998

K2

1998

K1

Figur 22 . Udviklingen i gns. transportafstand ved national godstransport i Danmark opgjort p varegrupper. Km



0

20

40

60

80

100

120 Alle godsarter

Stykgods, bearbejdede varer i vrigt

Malm, sten, grus, sand, ler, salt, cement, kalk og andre mineralske byggematerialer




201320122011201020092008200720062005200420032002

Dansk lastbiltransport bliver stadig mere effektiv, og srlig fi nanskrisen har sat skub i effektiviseringer og innova-tion.

Vognmnd er nemlig blevet bedre til at udnytte lastbilerne, s der er fl ere ton p bilen pr. krt kilometer. Samlet var udnyttelsen af lastbilernes kapacitet i 2013 ca. 30 procent hjere end i 2001 (fi gur 23).

34

Figur 24 . Udviklingen i danske lastbilers internationale godstransportarbejde jf. krebogsundersgelsen og antal danske lastbiler over grnserne jf. ITDs grnsetlling. Indekseret udvikling. 2. kvartal 2003 = 100


0

20

40

60

80

100

120 ITD: Snderjylland + Scandlines + resundsbroen

ITD: Snderjylland

Danmarks Statistik

2013

K4

2013

K3

2013

K2

2013

K1

2012

K4

2012

K3

2012

K2

2012

K1

2011

K4

2011

K3

2011

K2

2011

K1

2010

K4

2010

K3

2010

K2

2010

K1

2009

K4

2009

K3

2009

K2

2009

K1

2008

K4

2008

K3

2008

K2

2008

K1

2007

K4

2007

K3

2007

K2

2007

K1

2006

K4

2006

K3

2006

K2

2006

K1

2005

K4

2005

K3

2005

K2

2005

K1

2004

K4

2004

K3

2004

K2

2004

K1

2003

K4

2003

K3

2003

K2

2003

K1

2002

K4

2002

K3

2002

K2

Trafi kken med danske lastbiler stiger i Norge og Sverige. Til gengld falder antallet af krsler med danske biler i Tyskland og vrige lande primrt England og Sydeuropa (fi gur 25).

Afsnit 2.4 Danske lastbilers internationale godstransporter

Danske lastbilers internationale krsel er belyst ved Danmarks Statistiks krebogsundersgelse og i ITDs grnse-tlling, som viser udviklingen i antal danske lastbiler over grnsen til Danmark.

I fi gur 24 er vist udviklingen i danske lastbilers internationale krsel belyst p grundlag af Danmarks Statistiks kre-bogsundersgelse og med udgangspunkt i ITDs grnsetlling. Figuren viser udviklingen i antal danske lastbiler over grnsen i Snderjylland og udviklingen i antal lastbiler over resund, Femern Blt og landegrnsen.

Som det fremgr, fulgtes de tre tidsserier ad frem til 3. kvartal 2009. Mellem 3. og 4. kvartal 2009 ndrede Dan-marks Statistik metode for valg af stikprve, og som det fremgr, faldt danske lastbilers internationale krsel iflge krebogsundersgelsen ca. 50 procent fra 3. til 4. kvartal 2009. Den samme udvikling skete ikke i trafi kken iflge ITDs grnsetlling. Faldet fra 3. kvartal til 4. kvartal 2009 iflge krebogsundersgelsen m tilskrives ndret me-tode ved valg af stikprve og opregning.

Det er videre bemrkelsesvrdigt, at danske lastbilers internationale transporter over alle grnser steg fra 2009 til 2013, medens trafi kken over grnsen i Snderjylland i den samme periode har vret stagnerende.

Figurerne 24, 25, 27 og 28 i dette afsnit er opgjort p grundlag af udviklingen i danske lastbilers internationale kr-sel, som den fremgr af ITDs grnsetlling over Femern Blt, resund og i Snderjylland.

Data fra Danmarks Statistiks krebogsundersgelse er brugt til at fordele trafi kken p lande og krselsformer, dvs. im- og eksport samt cabotagekrsel og 3. landskrsel.

35Figur 25 . Udviklingen i danske lastbilers internationale godstransportarbejde fordelt p lande. Indekseret udvikling, 2003 = 100

Danmarks Statistik, Statistikbanken og ITDs grnsetlling

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180vrige lande

Norge

Tyskland

Sverige

20132012201120102009200820072006200520042003

Note: Opgrelsen er beregnet af TransECO2 p grundlag af Danmarks Statistiks krebogsundersgelse (fordelingen af det samlede transportarbejde p lande) og ITDs grnsetlling (udviklingen i den grnseoverskridende lastbiltrafi k med danske lastbiler)

Danske lastbilers cabotagekrsel i udlandet og 3. landstrafi k stiger (fi gur 26 og 27). Det er isr i Danmarks nabo-lande samt Frankrig, at danske lastbiler krer cabotage (fi gur 28).

Figur 26 . Udviklingen i kapacitetsudnyttelsen i international godstransport med danske lastbiler Gns. antal ton p lastbilen


0

5

10

15

20Alle ture

Cabotagekrsel

Tredjelandskrsel

2013

K4

1213

K3

2012

K2

2013

K1

2012

K4

2012

K3

2012

K2

2012

K1

2011

K4

2011

K3

2011

K2

2011

K1

2010

K4

2010

K3

2010

K2

2010

K1

2009

K4

2009

K3

2009

K2

2009

K1

2008

K4

2008

K3

2008

K2

2008

K1

2007

K4

2007

K3

2007

K2

2007

K1

2006

K4

2006

K3

2006

K2

2006

K1

2005

K4

2005

K3

2005

K2

2005

K1

2004

K4

2004

K3

2004

K2

2204

K1

2003

K4

2003

K3

2003

K2

2003

K1

2002

K4

2002

K3

2002

K2

36

Figur 28 . Danmarks Statistik: Danske lastbilers cabotagekrsel i udlandet 2004-2012 fordelt p lande. Andel af danske lastbilers samlede cabotagekrsel i %


0

20

40

60

80

100vrige lande

Norge

Sverige

Frankrig

Tyskland

201220112010200920082007200620052004

Figur 27 . Danske lastbilers 3. landskrsel og cabotagekrsel i udlandet. 1000 tonkm

Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken og ITDs grnsetlling

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

Cabotagekrsel

Tredjelandskrsel

2013201220112010

37Kapitel 3 Vejtrafi kken i Danmark

Afsnit 3.1 Grnsetllingerne

Figur 29 . Udviklingen i lastbiltrafi kken til Danmark jf. ITDs grnsetlling sammenholdt med Danmarks im- og eksport opgjort som kvantumindeks. Indeks 2. kvartal 2003 = 100

Kilde: ITDs grnsetlling, Danmarks Statistik og Statistikbanken

80

90

100

110

120

130Lastbiler, resund, Femern + Snderjylland

Eksport

Import20

13K4

1213

K3

2012

K2

2013

K1

2012

K4

2012

K3

2012

K2

2012

K1

2011

K4

2011

K3

2011

K2

2011

K1

2010

K4

2010

K3

2010

K2

2010

K1

2009

K4

2009

K3

2009

K2

2009

K1

2008

K4

2008

K3

2008

K2

2008

K1

2007

K4

2007

K3

2007

K2

2007

K1

2006

K4

2006

K3

2006

K2

2006

K1

2005

K4

2005

K3

2005

K2

2005

K1

2004

K4

2004

K3

2004

K2

2204

K1

2003

K4

2003

K3

2003

K2

2003

K1

2002

K4

2002

K3

2002

K2

2002

K1

Figur 30 p nste side viser landenes andele af den internationale vejgodstrafi k til Danmark, mlt som andel af den samlede trafi k efter nationalitet af trkkende enhed. Som det fremgr, er der i perioden fra 2003 til 2013 sket en markant forskydning i andelene. Danske lastbilers andel er fra 2003 til 2008 faldet fra godt 40 til godt 20 procent, mens andelen af tyske og steuropiske lastbiler er steget. Siden 2008 har de danske bilers andel imid-lertid vret stabil, mens de tyske er get tilbage p bekostning af steuropiske.

5.392 lastbiler krte ind i Danmark pr. dag i 2013. Det er en stigning i trafi kken p 4,2 procent i forhold til ret fr, og det er det nsthjeste tal, der nogensinde er registreret p rsbasis. Rekorden blev sat i 2007 med gennemsnitlig 5.582 lastbiler pr. dgn henover ret.

Der er god sammenhng mellem de tilgngelige statistikker over den internationale godstransport med lastbil til og fra Danmark og de statistiske opgrelser af vrdien af Danmarks udenrigshandel.

Figur 29 viser udviklingen i lastbiltrafi kken jf. ITDs grnsetlling sammenholdt med udviklingen i Danmarks im- og eksport.

38Figur 30 . Udviklingen i lastbiltrafi kken over grnsen i Snderjylland og med Scandlines A/S ruter efter nationalitet af trkkende enhed. Markedsandel af samlet trafi k i %


Der er en stor variation i intensiteten af vejtrafi kken p det danske vejnet. Det glder svel den samlede trafi k som lastbiltrafi kken.

Lastbiltrafi kken er mest intens i Jylland p E45, og den strste lastbiltrafi k sker p Vejlefjordbroen.

Afsnit 3.2 Trafikken p danske veje

Figur 31 . Lastbiltrafi kken og den samlede trafi k p en rkke vejstrkninger p det overordnede vejnet i Danmark. Trafi k i begge retninger pr. dgn 2011

Kilde: Vejdirektoratet

0 20000 40000 60000 80000 100000 120000

vrig trafik

Lastbiler

E47: Rnnede

E20: Greve Strand

E20: Sor Vest

E20: Storebltsbroen

E45: Fynske Motorvej, Ny Lillebltsbro

E45: Aalborg-Hjrring (afkrsel 5)

E45: Aalborg-Frederikshavn (afkrsel 16)

E45: Limfjordstunnellen

E45: Skanderborg Syd (afkrsel 53)

Rute 18:Vejle-Herning (Nord Brande)

E45: Midtjyske Motorvej, Vejlefjordbroen

E45: Kolding Syd

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45 vrige lande

steuropa

vrige Skandinavien

Holland

Tyskland

Danmark

20132012201120102009200820072006200520042003

39

Figur 32 . Trafi kken over resundsbroen og Storeblt i 2003 og 2013 fordelt p lastbiler og vrige kretjer. Tusinde biler

Kilde: A/S Storeblt og resundsbron

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000

vrig trafik

Lastbiler

2013

2003

resund

Storeblt

resund

Storeblt

Lastbilerne binder Danmark sammen indenrigs og udenrigs ogs p broerne. Fra 2003 til 2013 har fl ere og fl ere lastbiler taget turene over resund og Storeblt.

Afsnit 3.3 Brotrafikken

Figur 33 . Udviklingen i lastbiltrafi kken over Storeblt og resundsbroen 2001-2013. Indeks 2001 = 100

Kilde: A/S Storeblt og resundsbron

0

50

100

150

200

250

300

Storeblt

resund

2013201220112010200920082007200620052004200320022001

40

Figur 34 . Udviklingen i antal drbte i trafi kken 2002-2013. Antal drbte

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og Vejdirektoratet

0

100

200

300

400

500

Drbte i uheld, hvor lastbil var involveret

Drbte alle ulykker

201320122011201020092008200720062005200420032002

I 2013 kom i alt 3.621 personer til skade i trafi kken, heraf var der 192 ddsfald. Udviklingen har dog bevget sig i den rigtige retning i de seneste ti r. Siden 2002 er antallet af tilskadekomne og drbte i trafi kken faldet med 60 procent.

Seneste statistik for antal drbte i uheld, hvor lastbil var involveret, er for ret 2012. Antallet af drbte i uheld, hvor lastbil har vret involveret, har fulgt den samme udvikling som alle uheld, dvs. antallet er faldet med 60 procent siden 2003. Statistikken skelner ikke imellem uheld, som er forrsaget af lastbilen, og uheld forrsaget af andre trafi kanter.

Afsnit 3.4 Ulykkesstatistik

41Kapitel 4 Den samlede godstrafi k

Den samlede transporterede godsmngde i nationale transporter var i 2012 180 mio. ton, over 90 procent heraf blev transporteret med lastbil (fi gur 35).

Den samlede transporterede godsmngde til/fra Danmark var i 2012 godt 100 mio. ton, dvs. ca. halvt s meget som i national transport. Bemrk, at tallene er inkl. transittrafi k gennem Danmark (fi gur 36 p nste side).

Skibstransport spiller en betydelig rolle i international godstransport. Ca. 2/3 af alle transporter til/fra Danmark sker med skib, enten som lastbil p frge, med containerskibe og RO-RO skibe (lstrailere p skib) eller som bulktrans-porter.

International godstransport med lastbil (p vej, bro og frge) udgjorde i 2012 godt 40 mio. ton, dvs. lidt mere end 1/3 af de samlede internationale godsmngder. Godstransport med bane har vret stigende siden 2002, men langt hovedparten af denne trafi k er i dag transittrafi k med bane gennem Danmark mellem Sverige og Centraleuropa.

Bulktransport med skib dkker over en rkke forskellige varegrupper, bl.a. olie, kul, sand, sten og grus og foder-stoffer. Ca. 1/3 af disse transporter var i 2012 brndstof (dvs. olie og kul).

Afsnit 4.1 Omfang af godstransport i Danmark, fordeling p transportmidler

Figur 35 . Udviklingen i godsmngder i national godstransport. 1000 ton


0

50000

100000

150000

200000

250000Tog

Skib - frge

Skib - bulk

Lastbil

2012201120102009200820072006200520042003200220012000

42Figur 36 . Udviklingen i godsmngder i international godstransport over Danmarks grnser. NB: Inkl. transittrafi k gennem Danmark

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Gods med lastbil til/fra Danmark er opgjort p grundlag af antal biler over resunds-broen og grnsen i Snderjylland

0

20000

40000

60000

80000

100000

120000Skib bulk

Fly

Bane, transit

Bane, im- og eksport

Skib: RO-RO

Containere p skib

Frger

Lastbiler, vej og bro

20122011201020092008200720062005200420032002

Figur 37 viser fordelingen af den internationale godstransport til og fra Danmark med bil, tog, frge, containerskib og RO-RO skib p regioner, dvs. eksklusiv bulk transporter med skib. Inden for denne gruppering, der samlet udgr godt 60 procent af den samlede godstransport til og fra Danmark, er grnsen i Snderjylland den vigtigste interna-tionale port.

Den tilgngelige infrastruktur er naturligvis afgrende for fordelingen p transportformerne fra region til region. Nordjylland er karakteriseret ved frgehavnene. I resundsregionen er transporterne fordelt mellem lastbil og tog p bro, lastbil p frge samt containerskib. Femern Blt er domineret af lastbiler p frge.

Figur 37 . Den samlede godstrafi k med lastbil, frge, tog, containerskib og RO-RO skib til og fra Danmark i 2012 fordelt p regioner. Mio. tons


0

5

10

15

20

25

30

35 Skib: RO-RO

Skib: cont.

Tog

Frge

Bil p vej og bro

Femern BltresundSnderjyllandstjyllandVestjyllandNordjylland

43Kapitel 5 Den europiske lastbiltrafi k

Statistikken over vejtransporten i Europa samles af det europiske statistikkontor Eurostat. Det samlede godstrans-portarbejde med lastbil i EU udgjorde i 2011 ca. 1.700 mia. tonkm. Ca. 2/3 heraf var nationale godstransporter og 1/3 var internationale godstransporter. Tabel 1 viser det samlede godstransportarbejde i EU, fordelt p national og international godstransport, opgjort efter lastbilernes nationalitet. Danmarks andel af det samlede transportarbejde svarer til den danske befolknings andel i EU, nemlig ca. 1 procent.

Afsnit 5.1 Samlet lastbiltrafik i EU

Tabel 1 . Den samlede lastbiltrafi k i Europa i 2011, national godstransport efter nationalitet af bilen. Mia. tonkm

Kilde: Eurostat

Nationalt Internat. Nationalt og internat.

Belgien 17,8 15,4 33,1Bulgarien 6,5 14,7 21,2Tjekkiet 15,0 39,8 54,8Danmark 12,0 4,1 16,1Tyskland 265,0 58,8 323,8Estland 1,6 4,4 5,9Irland 7,5 2,6 10,1Grkenland 16,8 3,8 20,6Spanien 142,3 64,5 206,8Frankrig 168,2 17,4 185,7Italien 127,7 15,2 142,8Cypern 0,9 0,0 0,9Letland 2,6 9,5 12,1Litauen 2,3 19,2 21,5Luxembourg 0,7 8,2 8,8Ungarn 10,5 24,0 34,5Malta 0,2 0,1 0,3Holland 33,6 39,8 73,4strig 14,5 14,1 28,5Polen 89,7 117,9 207,7Portugal 12,7 23,8 36,5Rumnien 11,9 14,5 26,3Slovenien 2,2 14,3 16,4Slovakiet 4,9 24,3 29,2Finland 23,7 3,1 26,9Sverige 33,4 3,5 36,9England 144,0 9,0 153,0Sum 1168,2 565,9 1734,1

44

Eurostat opgr lastbilernes indrigskrsler i andre EU-lande, den skaldte cabotagekrsel. Statistikken er baseret p opgrelser i de enkelte medlemslande. Tabel 2 viser den samlede cabotagekrsel i alle EU-medlemslande, opgjort efter nationalitet af lastbilerne. Som det fremgr, er cabotagekrsel fordoblet siden 2002. Som det ogs fremgr, har Eurostat indberetninger fra alle lande. Danske lastbilers cabotagekrsel i udlandet er iflge opgrelsen tredoblet siden 2002.

Bemrk, at den samlede cabotagekrsel udgjorde ca. 21 mia. tonkm i 2011, mens det samlede transportarbejde udgjort ca. 1.700 mia. tonkm. Dvs. cabotagekrsel udgjorde p europisk plan ca. 1,2 procent af det samlede trans-portarbejde.

Afsnit 5.2 Europiske lastbilers cabotagekrsel

Tabel 2 . Den samlede cabotagekrsel i EU efter indberetningsland. Mio. tonkm

Kilde: Eurostat

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Andel 2012

Belgien 2.226 1.867 1.816 1.597 1.552 1.529 1.546 1.458 1.363 1.099 715 3%Bulgarien 0 0 0 0 204 89 137 655 867 764 1.016 5%Tjekkiet 0 0 0 33 86 248 293 364 545 937 1.219 5%Danmark 132 191 254 129 239 293 254 257 310 371 389 2%Tyskland 1.602 1.565 1.944 2.257 2.273 2.546 2.781 1.785 1.975 2.028 1.764 8%Estland 0 57 57 138 102 163 216 207 268 273 311 1%Irland 420 491 505 462 434 418 573 310 348 318 253 1%Grkenland 0 15 17 0 89 65 18 0 0 0 0 0%Spanien 586 749 1.031 1.059 854 825 1.085 1.534 1.685 1.832 1.949 9%Frankrig 530 551 624 421 523 569 429 333 347 313 250 1%Italien 671 559 847 1.098 1.022 939 1.049 675 538 414 360 2%Letland 20 17 10 36 30 39 50 158 217 259 330 1%Litauen 0 21 28 50 66 69 75 70 74 82 160 1%Luxembourg 1.984 2.044 2.262 2.141 2.133 2.248 2.182 2.341 2.072 1.845 1.421 6%Ungarn 82 59 92 100 80 126 168 285 421 550 690 3%Holland 1.810 2.339 2.871 2.733 2.172 1.999 2.563 2.266 2.674 2.489 2.517 11%strig 440 455 390 573 717 686 642 643 609 498 514 2%Polen 0 0 506 653 1.273 1.098 954 2.601 3.920 3.797 5.285 24%Portugal 187 319 708 747 714 927 886 494 653 824 904 4%Rumnien 0 0 0 0 0 0 97 93 66 207 505 2%Slovenien 98 107 132 149 264 250 389 360 407 503 475 2%Slovakiet 0 74 89 87 125 216 264 350 528 647 832 4%Finland 30 25 70 54 89 147 44 49 138 118 110 0%Sverige 165 230 170 186 164 152 222 156 179 144 140 1%England 85 68 191 195 231 281 243 143 283 0 0 0%Norge 11 16 12 14 19 42 47 30 39 31 18 0%Schweiz 0 0 0 0 0 0 275 313 277 342 189 1%I alt 11.080 11.820 14.626 14.913 15.453 15.965 17.482 17.931 20.803 20.684 22.315 100%

45

Tabel 3 . Den samlede lastbiltrafi k p de tyske maut-strkninger opgjort efter nationalitet af lastbilerne. Tusinde vognkm

Kilde: BAG, Bundesamt fr Gterverkehr

Siden 2007 er der i Tyskland udarbejdet en srlig statistik over krslen med lastbil p de strkninger, hvor der op-krves en srlig vejafgift for lastbiler p over 12 ton totalvgt. Statistikken er baseret p det faktiske trafi karbejde, gennemfrt af lastbilerne p maut-strkningerne. Det er sledes en meget valid statistik.

Maut-statistikken er p fl ere mder interessant: Frst og fremmest m det vurderes at vre en meget trovrdig sta-tistik, da den er baseret p en registrering af samtlige lastbiler p maut-strkningerne.

Herudover giver maut-statistikken et interessant billede af udviklingen i den internationale lastbiltrafi k i Europa, da det overordnede vejnet i Tyskland i hj grad fungerer som en hovedfrdselsre for EUs samhandel.

Nedenfor er p grundlag af statistikken vist udviklingen fra 2007 til 2013 i antal krte lastbil-km, opgjort efter na-tionalitet af lastbilerne. De udenlandske (dvs. ikke tysk indregistrerede lastbiler) tegnede sig i 2013 for 38 procent af den samlede lastbiltrafi k p maut-nettet. Andelen har vret stigende. Maut-statistikken giver sledes et billede af en stadig mere international vejgodssektor i EU. Det bemrkes, at danske lastbiler kun tegner sig for 0,3 procent af trafi kken.

Afsnit 5.3 Krsel med lastbil p det tyske maut-net

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013Tyskland 18.030.108 18.035.555 15.989.287 16.561.904 16.934.540 16.714.814 16.924.942Belgien 275.956 248.191 194.536 200.530 189.673 164.530 145.888 Bulgarien 90.357 121.638 127.764 158.599 195.563 243.430 294.628 Danmark 180.680 153.350 120.411 120.616 113.415 95.717 87.792 Estland 60.422 61.001 57.434 61.777 62.745 58.265 56.916 Finland 38.107 32.424 27.861 31.104 29.148 24.372 23.552 Frankrig 107.396 97.283 77.741 79.297 80.845 77.680 74.937 Grkenland 46.025 39.153 33.256 31.053 28.184 25.398 25.179 Storbritannien 35.698 33.346 30.565 32.508 32.963 31.632 31.085 Irland 17.042 17.924 16.017 16.977 17.628 15.978 14.201 Italien 364.671 350.108 285.861 290.995 279.947 244.328 211.251 Kroatien - - - - - - 68.041 Letland 115.175 115.850 86.984 95.034 110.265 116.186 119.398 Litauen 302.915 326.447 267.726 299.932 346.719 383.812 406.738 Luxembourg 127.126 131.259 113.351 113.282 111.681 99.146 92.133 Malta 652 775 870 1.029 1.140 1.226 1.274 Holland 1.328.774 1.266.178 1.083.849 1.135.913 1.136.426 1.066.610 1.044.408 strig 668.923 598.510 448.466 438.868 429.639 389.014 362.572 Polen 2.218.667 2.369.097 2.116.446 2.400.794 2.626.879 2.784.144 3.072.011 Portugal 73.442 74.243 68.665 80.147 87.101 81.168 78.748 Rumnien 218.074 270.698 270.019 341.806 426.557 494.485 589.925 Sverige 83.190 77.682 65.714 68.805 65.449 55.185 45.917 Slovakiet 378.591 407.651 356.706 408.590 472.845 496.614 524.625 Slovenien 229.319 268.993 244.277 270.466 281.799 277.629 285.050 Spanien 199.486 206.042 195.289 206.074 214.064 210.777 203.312 Tjekkiet 991.895 1.040.188 929.340 1.022.309 1.075.246 1.071.593 1.098.835 Ungarn 430.792 461.765 419.089 501.408 573.187 597.153 634.293 Cypern 7.165 10.089 11.330 12.022 11.832 13.125 13.083 Ikke EU 760.625 778.147 669.283 715.656 740.002 742.554 681.733 Ukendt 42.822 61.469 52.034 35.875 11.010 13.501 15.460 Alle biler 27.424.095 27.655.056 24.360.171 25.733.370 26.686.492 26.590.066 27.227.927 Udenlandske lastbiler 9.393.987 9.619.501 8.370.884 9.171.466 9.751.952 9.875.252 10.302.985

Andel af alle biler 34% 35% 34% 36% 37% 37% 38%

46

Den vejafgift, der opkrves for at benytte maut-nettet i Tyskland, er differentieret efter EURO-normen, dvs. udled-ninger af partikler og NOx m.m. fra lastbilerne. Jo mindre udledning, dvs. jo hjere EURO-norm, desto mindre afgift. EURO-norm 6 betegner de mest miljvenlige lastbiler. Figur 38 og 39 viser krslen med lastbiler efter indregistre-ringsland og p EURO-norm i 2010 og 2013. Som det fremgr, er der sket en betydelig udvikling i lastbilparken mel-lem de to r, nr det glder EURO-norm.

Afsnit 5.4 EURO-normer p maut-strkningerne i Tyskland

Figur 38 . Krte km p det tyske maut-net i 2010 efter nationalitet og EURO-norm. %


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

6/EEV

5

4

3

2

1

Alle biler

Ukendt Ikke EU Cypern Ungarn

Tjekkiet Spanien

Slovenien Slovakiet

Sverige Rumnien

Portugal Polen strig

Holland Malta

Luxembourg Litauen Letland Italien Irland

Storbritannien Grkenland

Frankrig Finland Estland

Danmark Bulgarien

Belgien

Tyskland

47Figur 39 . Krte km p det tyske maut-net i 2013 efter nationalitet og EURO-norm. %


0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

6/EEV

5

4

3

2

1

Alle biler

Ukendt Ikke EU Cypern Ungarn

Tjekkiet Spanien

Slovenien Slovakiet

Sverige Rumnien

Portugal Polen strig

Holland Malta

Luxembourg Litauen Letland

Kroatien Italien Irland

Storbritannien Grkenland

Frankrig Finland Estland

Danmark Bulgarien

Belgien

Tyskland

Flg med i udviklingenModtag ITDs elektroniske nyhedsbrev tilmeld dig p www.itd.dk

48 Kapitel 6 Evaluering af statistikker

En god og retvisende statistik er et vigtigt grundlag for udvikling af dansk transport og logistik. Det glder bde for debatten om erhvervets samlede rammebetingelser og for den enkelte virksomheds muligheder for at udvikle det langsigtede forretningsgrundlag.

Derfor gr ITD meget ud af at sammenstykke et solidt billede af udviklingen i erhvervet p grundlag af forskellige da-takilder nationalt og internationalt. Det er ogs vigtigt, at validiteten af de forskellige statistiske opgrelser lbende evalueres. ndrede indsamlingsmetoder kan fx potentielt betyde brud i dataserier, som vi har set det med den dan-ske krebogsundersgelse vedr. international krsel i 2009.

Kritisk sans og inddragelse af alle tilgngelige kilder er derfor vigtige hjrnestene i ITDs lbende kortlgning og overvgning af udviklingen i vejtransporterhvervet.

Den tyske maut-statistik er en potentiel god kilde til evaluering af andre statistikker, fordi den i modstning til mange andre statistikker, som er baseret p stikprver er baseret p en 100 procent opgrelse af trafi kken p de afgiftsbelagte veje i Tyskland.

ITDs grnsetlling er baseret p en stikprvevis tlling af lastbiltrafi kken over grnserne over en uge fi re gange om ret. I tlleugen tlles der 1/7 af den totale trafi k i ugen i et forskudt dgnskema.

Udviklingen i den samlede lastbiltrafi k over motorvejsgrnsen ved Frslev iflge ITDs grnsetlling er i fi gur 40 sammenlignet med maut-statistikken. Som det fremgr, er der srdeles god overensstemmelse mellem udviklingen i trafi kken i de to forskellige tllinger.

Figur 40 . Udviklingen i lastbiltrafi kken over Frslev grnse i retning mod Danmark, som den er opgjort af BAG (maut-statistikken) og ITD. Indekseret udvikling, november 2012 = 100

Kilde: ITDs grnsetlling og BAG, Bundesamt fr Gterverkehr

70

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120ITD

Maut-statistik

2013

K4

1213

K3

2012

K2

2013

K1

2012

K4

2012

K3

2012

K2

2012

K1

2011

K4

2011

K3

2011

K2

2011

K1

2010

K4

2010

K3

2010

K2

2010

K1

2009

K4

2009

K3

2009

K2

2009

K1

2008

K4

2008

K3

2008

K2

2008

K1

2007

K4

2007

K3

2007

K2

2007

K1

494949494949999

Hurtig fremmetid Tid er penge Tiden er lang for den, som venter

vi srger for hurtigt at vre fremme Hurtig fremmetid kan vre lig overholdelse

af kre/hviletidsregler

Professionel hjlp

Hurtige, kompetente og trovrdige medarbejdere

Veluddannede reddere Professionelt udstyr

SOS Dansk Autohjlp tager hnd om din virksomhed og dine ansatte

Ring p 7879 4203 for at f en aftale

24 timer i dgnet

Dgnbemandet vagtcentralog vejhjlpsassistance

50 Medlemsskabet giver overskudITDs forskellige servicetilbud gr det til en god forretning for Blegdammens Budcentral ApS at vre medlem. Kontingentet tjener sig ind igen og mere til.

Skal der budkrsel og distribution til i Aarhus og stjylland, henven-der mange transportkbere sig til Blegdammens Budcentral ApS i Brabrand. Virksomhedens 21 biler kommer hurtigt frem med styk-godset i det stjyske, og af og til tager bilerne ogs en afstikker til Fyn eller Sjlland.

Lige nu er virksomheden i gang med et generationsskifte. Vogn-mand Leif Jensen er ved at over-lade roret til sine to snner.

Der er mange overvejelser i et ge-nerationsskifte, og en af dem var medlemsskabet af en brancheorga-nisation. I juli 2013 blev Blegdam-mens Budcentral medlem af ITD.

I vores tidligere forening lagde vi langt fl ere kontingentpenge, fortller vognmand Leif Jensen.

Den kontante forskel er ITDs services. I februar 2013 hoppede Blegdammens Budcentral om bord i teleaftale med ITD, som gav en vsentligt mindre telefonregning. Virksomheden bruger ogs ITD som konsulent p farligt gods-omrdet, p forsikringsaftaler og kre- og hviletidsservice.

Jeg fler mig ikke som organisa-tionsmand og kunne egentlig godt st udenfor men jeg har brug for de forskellige services.

Fleksibelrene med fi nanskrise har vist, at markedet lynhurtigt kan ndre sig. Blegdammens Budcentral gr derfor sin lastbilfl de mere fl eksibel. Forvogne med trk og sttevogne er blandt de sene-ste investeringer. Fr har fl den

nsten udelukkende bestet af forvogne med fast lad.

Bde med nyt materiel og andre udfordringer kan vi trkke p ITD. Vi klarer mange sprgsml selv, men det giver ro at have eksper-tisen i baghnden. Srligt er det godt at have en juridisk rygdk-ning, hvis det bliver ndvendigt.

Til nste r fejrer virksomheden 60 rs fdselsdag, og i alle seks rtier har Blegdammens Budcen-tral vret familieejet.

Det er en rigtig god flelse, at snnerne er klar til at tage over. Vi skal ikke ndvendigvis vokse vold-somt, men fortstte med at have en sund virksomhed med lav gld og vi vil bruge ITD s meget, vi kan p vejen fremad de kommen-de r, slutter Leif Jensen.

Vognmand Leif Jensen (th.) er ved

at lave et generations-skifte. Sn-nerne Rene

(tv.) og Stig er klar til at

tage over.

Foto: Flemming Hjer

TEMA: DE NYE MEDLEMMER ITD har haft stor medlemsfremgang i de seneste r. Men hvem er de nye medlemmer, og hvorfor melder de sig ind?

51

Blegdammens Budcentral ApS, Brabrand

Medlem af ITD siden: Juli 2013Antal lastbiler: 21Antal ansatte: 25

Virksomhedens 21 lastbiler krer primrt i det stjyske.

Foto: Flemming Hjer

52 ITD giver os tryghedHvorfor blev Bruun & Nielsen A/S i Ejby ITD-medlem i 2012? Iflge direktr Birger Nielsen er svaret: Tryghed.

Vkst er ngleordet for vogn-mandsvirksomheden Bruun & Niel-sen A/S i Ejby. Firmaet specialise-rer sig i distribution af dagligvarer, srligt kle- og frysetransporter.

Det seneste r har vi brugt en del tid p at lave strategiplaner for, hvor vi vil hen. Fokus er p vkst. Nr kunder har brug for transport af kl og frys, skal de tnke p os, siger direktr Birger Nielsen, som ejer virksomheden sammen med Erik Bruun.

Virksomheden krer i dag i to spor. Det ene spor er transport af varer for to store dagligvarekder. Det andet spor bestr af en rkke mindre kunder. Virksomhedens 19 biler ruller p Fyn og Sjlland alle 365 dage om ret, og transpor-terne gr primrt fra terminaler og ud i de enkelte butikker.

Men to spor er ikke nok i dagens hrde konkurrence. Mlet er et tredje spor i form af internationale transporter.

Ambitise planer krver overblik og styr p tingene. Det var en af grundene til, at Bruun & Nielsen i januar 2012 meldte sig ind i ITD.

ITD giver os tryghed. Det er en form for forsikring. Mske har vi ikke brug for rdgivning i nogle mneder, men har vi udfordringer-ne, fr vi dem lst. Som regel kan jeg fi nde svarene p ITDs hjem-meside, og nr vi har brug for at ringe, str ITDs medarbejdere p hnder for os.

Foto: Maria Tuxen Hedegaaard

Birger Nielsen (th.) og Erik Bruun er indehaverne i virksomheden, som primrt krer kle- og frysetransporter med dagligvarer.

TEMA: DE NYE MEDLEMMER

53

Bruun & Nielsen A/S,Ejby

Medlem af ITD siden: Januar 2012Antal lastbiler: 19Antal ansatte: 35

Bruun & Nielsen bruger ITDs kre- og hviletidspakke med download af data og rapporter om bilerne og chauffrerne. Fr stod virksomhe-den selv for download af data.

Vi slipper for meget bvl. I sep-tember sidste r blev vi plukket ud til virksomhedskontrol. Her hjalp ITD med at dykke ned i materialet og fi nde data frem til os. Samtidig kan vi tage en snak med chauf-frer om kre- og hviletiden med udgangspunkt i de kre- og hvile-tidsrapporter, som ITD laver.

Ejerne har ogs kastet sig ud i ITD Netvrk Fyn.

Det er hyggeligt at mde kol-legerne, men det er ikke hoved-formlet at f nye venner. Mlet er nye samarbejdspartnere. Du fi nder ikke tiden til at mdes personligt i en travl hverdag. Her giver net-vrket de rammer, vi har brug for, lyder det fra Birger Nielsen.

Som mellemstor vognmand er det nemlig vigtigt at have kolleger, som er klar til at stille med en

lastbil ved spidsbelastninger og Bruun & Nielsen er selvflgelig klar til at genglde tjenesten.

Alt i alt bliver det spndende tider med vkst for os de kom-mende r, og vi er glade for at have ITD med som sttte.

Skrbelige blomster og krydderurter krver den rette temperatur. Det srger Bruun & Nielsen for. Foto: Maria Tuxen Hedegaaard


54

Kudsk & Nissum: Nationalt krende vognmnd hrer ogs hjemme i ITDITDs profil har ndret sig de seneste r. Det lagde Kudsk & Nissum i Vojens mrke til, da virksomheden ledte efter en brancheorganisation.

Virksomheden Kudsk & Nissums rdder i grusgravsindustrien for-ngter sig ikke, nr man kommer p besg: Man skal manvrere en del rundt for at fi nde kontoret p det 5 hektar store areal i bunden

af en tidligere grusgrav. P alle sider trner grusbunker, siloer og gummigeder sig op.

Fr bestod forretningen af tre dele: Betonfabrikation, grusgravning

og vognmandsvirksomhed med et tilhrende lastvognsvrksted. I 2008 solgte vi hele forretningen til Unicon Beton, og i 2011 kbte vi s vognmandsdelen tilbage. I dag vil vi nok kalde os for en alsidig vogn-

Virksomheden har rdder i grusgravs- og betonindustrien, og kontoret er da ogs stadig placeret i en grusgrav ved Vojens. Her er det indehaverne John Nissum (tv.), Jrn Kudsk (i midten) og Morten Kudsk


Kudsk & Nissum A/S, Vojens

Medlem af ITD siden: September 2011Antal lastbiler: 25 tip- og kranbilerAntal ansatte: 35


55mandsvirksomhed. Vi har vogn-mandsdelen og et vrksted, fortl-ler Jrn Kudsk, som er indehaver sammen med snnen Morten Kudsk og John Nissum, der har arbejdet i virksomheden siden 1994.

Her p tredje r efter tilbagekbet beskriver ejerne virksomheden som godt i gang og med kurs mod fremtiden. At der bde er vogn-mandsvirksomhed og vrksted giver styrke, fordi der er fl ere spor at kre p.

Virksomhedens egne biler giver dog ikke nok at lave for mekanikerne, s lastbilvrkstedet er begyndt at tage eksterne kunder ind for at beholde det ndvendige know-how. Vrkstedet syner, reparerer, servicerer og laver specialopbyg-ninger. Det udgr ca. 20 procent af forretningen.

Visionen p det omrde er klart, at vi skal ekspandere, siger Morten Kudsk, som leder vrkstedsafde-lingen.

Fra sand over asfalt til kartoflerI vognmandsafdelingen krer virk-somheden primrt sand og grus rundt i Danmark, og asfalt i isole-

rede lad og betonelementer leveres over hele landet. Ogs transport af kartofl er til kartoffelmelsfabrikken AKS i Toftlund er del af forretningen.

I denne afdeling har vi en vision om vkst, men i det sm. Af de se-neste r har vi lrt, at det vigtigste er at vre fl eksible, s vi kan skrue op og ned afhngigt af markedet.

En srlig udfordring er virksomhe-dens strke fokus p entreprenr-opgaver: Vintermnederne er meget stille, og det vil vi gerne gre noget ved. Vi har eksempelvis kbt en gylletrailer, og s forventer vi som minimum at kunne beskftige en vogn eller to med det. Men vi har kun 20 procent af bilerne ude at kre om vinteren.

Resten af ret ruller hjulene dog fl ittigt, og her udgr den nationale krsel langt strstedelen af turene for Kudsk & Nissum.

Fr opfattede vi ITD som en orga-nisation for eksportvognmnd. De seneste r har det ndret sig med fokus p nationalt krende vogn-mnd, og det er fedt. Nu fler vi os hjemme i ITD og kan samtidig gre brug af de mange services, siger John Nissum.

Ln og bogfring er hos ITDKudsk & Nissum bruger ITDs kre- og hviletidsservice og kber ogs forsikring og hjemmeside gennem ITD. En del af ln og bogfringen er ligeledes lagt ud til ITD.

S kan vi bruge tiden p det, vi er gode til. Samtidig har ITD lyttet meget til vores nsker p omrdet og rettet til. Ligegyldigt om du er selvkrende eller har 50 biler, kan du bruge hele paletten hos ITD.

Rdgivningen er ogs noget, Kudsk & Nissum stter pris p. Blandt andet nr det glder kre- og hviletid.

Vi fi k god hjlp ved en virksom-hedskontrol. Generelt er det vores indtryk, at vi altid fr fat i nogen, der ved, hvad de taler om.

At der bliver arbejdet sagligt og sobert i organisationen, er der ogs tilfredshed med.

ITD har et pnt ansigt udadtil, ogs p Christiansborg. Det er noget, vi kan vre glade for i bran-chen, slutter Jrn Kudsk.

Vrkstedsdelen skal fylde mere der er visioner om vkst.


56 Politik, rdgivning og netvrk spiller sammenVognmand Kold A/S i Roskilde blev ITD-medlem i september 2013. Den erhvervspolitiske indsats, netvrk og rdgivning er blandt goderne hos ITD.

P adressen nr Roskilde er der plads til kontor, vrksted, en bunke lastbiler og ikke mindst store bunker dkbark.

Foto: Jacob Djuurhus

Vognmand Kold A/S, Roskilde

Medlem af ITD siden: September 2013Antal lastbiler: 9Antal ansatte: 14


57

Nicher er afgrende for at klare sig som vognmand i dag. Vognmand Kold A/S i Roskilde har fundet deres: Dkbark.

Tilbage i 1990erne var vi tilfl-digt til reception i Vejle og kom til at tale med en, som importerede dkbark og manglede et depot p Sjlland. Vi tilbd os og snart krte vi ogs dkbarken. Vi var rigtig godt tilfredse med Svend Auken (miljminister fra 1993-2001, red.): Han forbd mange sprjtegifte, og i stedet gik mange over til at dkke jorden med bark. Det var godt for forretningen, fortller Kresten Kold, som driver virksomheden sammen med sin bror, Lars Kold.

Udover dkbark beskftiger fi rmaet sig ogs med vinterbe-kmpelse, affaldstransporter og entreprenrkrsel. Historien gr tilbage til 1966, hvor brdrenes

far stiftede virksomheden. En overgang drev brdrenes mor den, inden Lars og Kresten i slutningen af 1980erne tog over.

I september sidste r meldte Vogn-mand Kold A/S sig ind i

itd Årsrapport 2014

Documents