løft og forflytninger – betydning for muskelskeletbesvær (msb)

Løft og forflytninger – betydning for

muskelskeletbesvær (MSB)

Andreas HoltermannSeniorforsker

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø[email protected]

”Wake-up” spørgsmål

Blandt de ansatte i plejesektoren…

• Er fysisk arbejdsmiljø og MSB en ”betydelig” udfordring?

• Er løft og forflytninger hovedårsager til MSB og sygefravær?

• Er hjælpemidler effektive for at reducere fysiske belastninger?

• Hvorfor ser vi ikke reduktioner i MSB efter flere år med

investeringer i forebyggende tiltag?

• Er øvrige faktorer (fx overvægt) af større betydning end fysisk

arbejdsmiljø for MSB?

• Hvordan lykkes med at forebygge MSB og sygefravær deraf i

fremtiden?

• Hvilken forskning har vi sat i gang for at bidrage til dette?

Er fysisk arbejdsmiljø og MSB en betydeligt ”udfordring” i

plejesektoren?

Procent med smerter i lænderyggen sidste 12 mnd. i forskellige jobgrupper

Rygsmerte blandt SOSU’er

Første år Andet år Tredje år

Forekomstrygsmerte sidste år

58% 55% 50%

Ny perioderygsmerte

26% 26%

Gentagende periode rygsmerte

75% 70%

Burdorf og Jansen 2006

Ryg kraftigt bøjet i mindst 1/4 af tiden (%)

Vrider, bøjer ryg mindst 1/4 af arbejdstiden (%)

Andel der siger de er fysisk træt eller udmattet efter en typisk arbejdsdag i ryggen (%)

Andel der siger de sjældent eller aldrig er udhvilet i kroppen, når de vågner om morgenen (%)

Antal uger med sygefravær pga. lænderygbesvær for en ”gennemsnitlig”

SOSU henover 40 års arbejdskarriere

Uger med sygefravær pga. lænderygbesvær

Uger med langvarigt (>52 uger)

sygefravær pga lænderygbesvær

Lave fysiske krav i arbejde

6 22

Moderate fysiske krav i arbejde

11 57

Høje fysiske krav i arbejde

17 121

Burdorf og Jansen 2006

Konklusion:Ja, fysisk arbejdsmiljø og MSB

synes at være en betydeligt ”udfordring” i plejesektoren

Hvordan kan det være, efter så mange forebyggende tiltag?

Mulige årsager til at vi ikke kan se forbedringer i plejesektoren

I. Haver det fysiske arbejdsmiljø ikke så stor betydning

for MSB som en tror?

II. Haver de forebyggende tiltag ikke den effekt som en

skulle tro?

III. De forebyggende tiltag har ikke været tilstrækkelig

anvendt?

Fysiske arbejdskrav og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er

• Data fra SOSU kohorten i 2005 og 2006

• 1612 kvindelige SOSU’er uden lænderygbesvær i 2005

• Undersøgelse af betydning af

• frekvens (sjælden - nogle gange - ofte)

• byrdestørrelse (let 1-7Kg; moderat 8-30Kg; tung >30Kg)

• kropsposition (strakt eller foroverbøjet ryg)

for udvikling af lænderygbesvær blandt SOSU’er

Holtermann mfl. Int.J.Occ.Env.Health, 2012

Fysiske arbejdskrav og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er

• Ingen forhøjet risiko for kortvarig lænderygbesvær (1-30 dage

sidste år) fra løft uanset frekvens, byrdestørrelse og position

• Ingen forhøjet risiko for mere langvarig lænderygbesvær

(>30 dage sidste år) fra løft med strakt ryg uanset frekvens og

byrdestørrelse

• Fordoblet risiko for mere langvarig lænderygbesvær fra ofte

lette løft med foroverbøjet ryg

Holtermann mfl. Int.J.Occ.Env.Health, 2012

Fysiske arbejdskrav og risiko for forværring af lænderygbesvær blandt SOSU’er


• 2381 kvindelige SOSU’er med kortvarig lænderygbesvær (1-

30 dage sidste år) i 2005

• Betydning af

• frekvens

• byrdestørrelse

• kropsposition

for forværring af lænderyg…

Holtermann mfl. Eur.J.Pain, 2012

Fysiske arbejdskrav og risiko for forværring af lænderygbesvær blandt SOSU’er

• Ingen forhøjet risiko for forværring af lænderygbesvær

(>30 dage sidste år) fra løft med strakt ryg uanset frekvens

og byrdestørrelse

• Mere end 50% forøget risiko for forværring af

lænderygbesvær fra ofte løft med foroverbøjet ryg med

moderat (8-30 Kg) og tunge (>30 Kg) belastninger

Holtermann mfl. Eur.J.Pain, 2012

Forflytninger og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er


• 1,544 kvindelige SOSU’er uden lænderygbesvær i 2005

• 2,294 kvindelige SOSU’er med kortvarigt lænderygbesvær (1-

30 dage sidste år) i 2005

• Undersøgelse af betydning af antal forflytninger blandt

SOSU’er for risiko for udvikling af langvarig lænderygbesvær

(>30 dage sidste år)

• Antal forflytninger hver dag (<1, 1-2, 3-10, >10)

Holtermann mfl. In revision, 2012

• Ingen forhøjet risiko for udvikling af langvarigt

lænderygbesvær blandt SOSU’er uden lænderygbesvær

fra mere end 10 forflytninger per dag

• Mere end 60% forøget risiko for forværring af

lænderygbesvær (fra kortvarigt til langvarigt) for SOSU’er

med > 10 forflytninger per dag i forhold til dem med < 1

forflytning per dag

Holtermann mfl. In revision, 2012

Forflytninger og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er

Fysisk anstrengelse under arbejde og risiko for lænderygbesvær blandt SOSU’er

• Data fra SOSU kohorten i 2005 og 2006 fra 8,592 SOSU’er

• Spurgt angående fysisk anstrengelse i arbejde

• SOSU’er uden lænderygbesvær fulgt over 1 år i forhold til risiko for udvikling af betydelig lænderygbesvær

Andersen m.fl. 2012

Hovedresultat:SOSU’er der har høj fysisk anstrengelse under arbejde haver fordoblet risiko for betydeligt lænderygbesvær i forhold til dem med lav grad af fysisk anstrengelse

Fysisk anstrengelse under arbejde og langtidssygefravær blandt SOSU’er

Ris

iko

for

lang

tidss

ygef

ravæ

r (>

8 u

ger

)

• Data fra SOSU kohorten i 2005

• 8,592 SOSU’er spurgt angående fysisk anstrengelse i arbejde

• Fulgt over 1 år i forhold til sygefravær

Andersen et al 2012

Hvad er vigtigst for udvikling af lænderygbesvær blandt SOSU’er -

fysisk arbejdsmiljø eller BMI?

• Data fra SOSU uddannelseskohorten• 2,235 kvindelige nyuddannede SOSU’er uden

lænderygbesvær i 2005

• Betydning af

• Samlet fysiske arbejdsbelastninger

• BMI

for udvikling af betydeligt lænderygbesvær i 2006

Jensen mfl. BMC Musc. Disorders 2012

Hvad er vigtigst for udvikling af lænderygbesvær blandt SOSU’er -

fysisk arbejdsmiljø eller BMI?

• SOSU’er med ”høje” samlede fysiske arbejdsbelastninger

haver 80% højere risiko for lænderygbesvær end dem

med ”lave” samlede fysiske arbejdsbelastninger

• SOSU’er med BMI over 25 eller 30 haver ikke en højere

risiko for lænderygbesvær end dem med BMI under 25

Jensen mfl. BMC Musc. Dis. 2012

Opsummering fysiske arbejdskrav og MSB

Høje samlede fysiske arbejdsbelastninger,

mange forflytninger per dag og høj fysisk

anstrengelse under arbejde øger risiko for

både udvikling og forværring af MSB samt

sygefravær fra MSB

Har de forebyggende tiltag ikke den effekt som en skulle tro?

• Hollandsk observationsstudie undersøgte fysiske

belastninger under plejearbejde afhængig af brug

af hjælpemidler og anbefalinger (Koppelaar m.fl

2012)

• Observerede 186 SOSU’er over flere timer på 17

plejecentre

• Observerede totalt 735 forflytninger

• Observerede brug af hjælpemidler, type forflytning,

kropspositioner, estimered ”kraftforbrug”

Forflytning af bruger

Brug af hjælpemiddel

Uhensigtsmæssig kropposition(% af arb.tid)

Kraft (100-230N) antal per time

Kraft (>230N) antal per time

Ikke nødvendig 9,3 15,8 1,9

Nødvendig og ikke brugt

16,7 26,9 11,1

Nødvendig og brugt

16,5 8,8 1,6

Uhensigtsmæssig kropposition:> 30 grader forover bøjning og/eller rotation af overkrop > 30 grader

Koppelaar m.fl. 2012

Pleje af bruger og brug af elektrisk justerbar seng







20,4 0,7 0,7

Nødvendig og brugt

19,7 5,5 0,5



Pleje af bruger og brug af justerbar stol under brusebad







28,8 5,2 1,3

Nødvendig og brugt

28,3 4,2 0,6



Vending af bruger i seng og brug af glidestykker / måtter







29,5 97,4 9,4

Nødvendig og brugt

13,5 84,0 3,6



Vending af bruger i seng og brug af elektronisk justerbar seng







20,9 87,6 8,5

Nødvendig og brugt

27,0 96,0 8,0



Konklusion:Brug af nogle hjælpemidler

synes at betydeligt reducere de fysiske belastninger i det

”virkelige liv”

Kan den manglende reduktion i MSB blandt plejepersonale så skyldes i at

de forebyggende tiltag ikke er tilstrækkelig anvendt?

Afgørende faktorer for brug af hjælpemidler blandt SOSU’er

• Hollandsk større studie (Koppellar et al 2010)

• 19 plejehjem og 19 hospitaler – 240 SOSU’er

• Info om brug af hjælpemidler gennem observationer

• Info om individuelle barrierer for brug af hjælpemidler

gennem spørgeskema fra SOSU’er

• Info om organisation-relaterede barrierer indsamlet via

spørgeskema fra ledere

• De 240 SOSU’er gennemførte 670 forflytninger der krævede

hjælpemidler (totalt observeret over 54 timer)

• Hjælpemidler blev brugt i 68% af tilfældene i plejehjem og

59% af tilfældene i hospitaler

• Vigtigste faktorer for brug af hjælpemidler var:

I. Motivation af den individuelle SOSU for brug af

hjælpemidler

II. Lænderygsmerte hos SOSU indenfor det seneste år

III. Krav til brug af hjælpemidler ved forflytning i patient

journal til den enkelte beboer

Afgørende faktorer for brug af hjælpemidler blandt SOSU’er

Konklusion:Den manglende effekter af

tiltagende kan muligvis skyldes manglende brug

(implementering) af tiltagene…

Storstilled satsning ved NFA inden fysisk arbejdsmiljø,

sundhedsfremme, forebyggelse og håndtering af MSB inden

plejesektoren

Flerstrenget intervention for forebyggelse af muskelskeletbesvær – implementeret og forankret

1-årigt interventionsprojekt for ansatte i ældreplejen ved flere områder ved Århus kommune

PhD studerende Charlotte Rasmussen

Beskrivelse projekt

• Formål: At forebygge MSB og konsekvenser blandt ansatte

i ældreplejen

• Den flerstrengede 1-årige intervention består af: • participatorisk ergonomi

• fysisk træning

• kognitiv adfærdstræning

• Alle niveauer på virksomheden får redskaber til at

forebygge og håndtere MSB og dets konsekvenser

• Aktiv inddragelse af både medarbejderne og ledelse

• Projektet tilbydes til over 1100 SOSU’er

• Starter november 2012

ForUdSæt - projektetForebyg, Uddan, Sæt i værk

Formål: At skabe forudsætningerne i arbejdsmiljøet for at MSB kan forebygges og håndteres, så det er rart at gå på arbejde

Delmål: At skabe forebyggelseskompetence på arbejdspladsen med afsæt i fælles viden om MSB og regelmæssig kommunikation om helbred og arbejdsmiljø (forebyggelsesledelse)

Anne Konring Larsen og Marie Birk Jørgensen

[email protected] [email protected]

mailto:[email protected]


ForUdSæt - projektetEt arbejdstiltag med højt implementeringsspotentiale:

- Strukturelt (tilpasning af arbejdsgange)

- Organisatorisk (involverer alle lag i organisationen)

- Minimale omkostninger (14timer/medarbejder/år)

- Integreret i eksisterende stukturer (fleksibelt og tilpasningsdygtigt)

ForUdSætForebyg, Uddan, Sæt i værk

Forebyggelseskompetence skabes i fællesskab i en tidseffektiv, produktionsintegreret indsats gennem tre trin:

1) Forebyg! Forebyggelsesledelse: viden om MSB, løsningsmuligheder (organisatoriske og praktiske), anerkendende ledelse

2) Uddan! Uddannelse af medarbejdere i viden om smerter og håndtering af smerter

3) Sæt i værk! Regelmæssig kommunikation om forebyggelse, arbejdsmiljø og helbred samt kvalitetssikre og understøtte arbejdsmiljøorganisationens arbejde

Arbejdsmiljøets betydning for muskelskeletbesvær inden

plejesektoren

Kristina Karstad, Anette F.B. JørgensenReiner Rugulies, Andreas Holtermann

Hvorfor gennemføre projektet?

•SOSU’er har generelt et fysisk krævende arbejde

og en betydelig procentdel udvikler MSB•Det er gennemført flere forebyggende tiltag de

sidste år• Alligevel, er forekomsten af MSB blandt SOSU’er

forblevet på et uforandret højt niveau. •Der er behov for et større indblik i og forståelse af

faktorer, der er afgørende for udvikling og

konsekvenser af MSB blandt SOSU’er

Formål

At undersøge betydningen af det fysiske og

psykosociale arbejdsmiljø for udvikling og

konsekvenser af MSB blandt SOSU’er

Hvordan opnå formålene?

1. Udvikle observationsmetoder for både det psykosociale

og fysiske arbejdsmiljø blandt SOSU’er

2. Anvende objektive målemetoder for det fysiske

arbejdsmiljø

3. Hyppig opfølgning på opståen, forløb og konsekvenser af

MSB med SMS

Kommentarer, spørgsmål eller interesse i samarbejde?

Kontakt information:

Seniorforsker

Andreas Holtermann

Email: [email protected]

Telefon: 39 16 53 52


løft og forflytninger – betydning for muskelskeletbesvær (msb)

Documents