Skolenyt påske 2014 Side 1

Hygge i aulaen ved Rapbeat

Digilitt på 6. årgang

Skolenyt påske 2014 Side 2

Indhold

Skolelederen påske 2014 ............................................................................. s. 3

Robotter kan også græde ............................................................................. s. 6

”Goddaw da” rimer da på aula .................................................................... s. 11

Fra elevrådet ................................................................................................ s. 14

Militæret på skolen! .................................................................................... s. 17

Printeren skrev med plastik! ........................................................................ s. 19

Evt. indlæg til Skolenyt kan sendes til Arne Laursen og Jette Andersen over Intra. På forhånd

tak for bidrag! Vi vil meget gerne høre fra jer!

Rigtig god påske!

Jette og Arne

- Plastikudstilling

- Militæret på skolen!

Skolenyt påske 2014 Side 3

Skolelederen april 2014.

Påskenummeret af skolebladet udkommer på den tid af året, hvor vi har godt gang i en stor del af skolens fine traditioner. Skolefesten i indskolingen løber af stablen, elevrådet knokler med- og lykkes med at arrangere filmdagen sidste dag før påskeferien. Den årlige tur til Legoland for specialafdelingen og de børn, der bruger Cafe Møllen foregik i sidste uge med vanlig succes, påskearrangementet i kirken for 4. klasserne og sluttelig Ungdomsskolens tilbud om at komme og overvære årets musical, som i år er forestillingen ”Herkules”. Alle disse aktiviteter er et godt udtryk for, at der sker en masse i og omkring Løsning skole. Det hele er med til at give vores elever gode oplevelser sammen med kammeraterne og med til at skabe sammenhold og fællesskab.

I den forbindelse er der god grund til at huske på de personer, der påtager sig opgaverne med at arrangere disse tilbud. Uden dem ville traditionerne ikke være der. Så hermed TAK til alle, der har givet en hånd med. En speciel stor TAK skal lyde til elevrådet. Som det fremgår af elevrådets indlæg her i skolebladet, har I gang i mange ting, og I skal vide, at vi i skolens ledelse og i skolebestyrelsen er imponerede over jeres arbejde. TAK for det!

200 års jubilæum for folkets skole samme år som vi indfører en ny skolereform.

I 2014 er det 200 år siden, at der blev indført undervisningspligt for alle børn i Danmark. I 1814 underskrev Kong Frederik den 6. en række såkaldte anordninger, der fastslog undervisningspligten for alle danske børn. Dermed fik Danmark et skolesystem, hvor staten skulle sørge for undervisning for jævne folks børn i den såkaldte almueskole. Denne blev forløberen for den folkeskole, vi kender i dag.

”I 2014 har Danmark således haft 200 år med undervisningspligt for alle børn. Det er bestemt værd at fejre. Både for at markere den betydning, som det har haft for samfundet historisk set, og for at markere, hvor vigtig skolen fortsat er. Vi skal hele tiden udvikle skolen, så vi giver alle børn de bedst mulige forudsætninger for at klare sig godt senere i livet.

Skolenyt påske 2014 Side 4

Fejringen af 200 års jubilæet er for længst gået i gang via udgivelse af nye digitale undervisningsmidler om ”skolen i gamle dage” og via forskellige happenings og udstillinger rundt omkring i landet. På Løsning skole har enkelte klasser allerede taget forskud på arbejdet med ”skolen i gamle dage”. F.eks. har 3. årgang prøvet skønskrift med blæk, salmevers, opstilling på 2 rækker i skolegården og tiltalt deres lærere med ”Hr.” og ”Fru”, inden de stående fik lov at svare på lærerens spørgsmål. Deres klasselærere mødte endda op med ”knold i nakken”!

Efter sommerferien vil der i uge 41 blive holdt emneuge for hele skolen – alt sammen med et indhold, der relaterer til skolejubilæet og skolegangen i gamle dage.

Skolereformen på Løsning skole. 2014 er på alle måder et meget spændende år i skolen. Udfordringen med at realisere den nye skolereform står næsten som en modpol til skolens 200 års jubilæum. Jubilæet skuer tilbage i tiden og kikker på, hvordan skolen har været og har udviklet sig frem til i dag, mens arbejdet med skolereformen skuer ind i fremtiden og tegner et billede af den skole, der venter forude fra den 11. august og nogle år frem i tiden. På Løsning skole og i skolebestyrelsen har vi i løbet af efteråret og vinteren arbejdet ihærdigt med den store opgave, det er at blive klar til at drive skole efter skolereformens forskrifter. Vi er nu så langt med arbejdet, at vi kan begynde at løfte sløret for, hvordan det bliver for vores børn at gå i skole efter sommerferien. Jeg vil her kort redegøre for de vigtigste ændringer og i øvrigt henvise til Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk/den-nye-folkeskole, hvor der kan læses meget mere om de enkelte ændringer og lovens intensioner. Her er i punktform de vigtigste ændringer på Løsning skole:

Vi får en længere skoledag for alle elever. 0.-3. klasse får 30 ugentlige timer og en skoledag fra 8.00 til 14.00 alle ugens 5 dage. 4.-6. klasse og specialklasserne får 33 ugentlige timer og en skoledag fra 8.00 til 14.00 2 dage og 8.00 til 15.00 3 dage om ugen.7.-9. klasse får 35 ugentlige timer og en skoledag fra 8.00 til 15.00 alle ugens 5 dage. 7. klasse får også 1 time fra 15.00 – 16.00 1 dag om ugen, da der også skal afses timer til præstegang i ca. halvdelen af skoleåret. Den endelige aftale med præstene foreligger inden længe.

En skole, hvor der skal tilbydes lektiehjælp henholdsvis 2, 3 og 2 timer om ugen i 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-9. klasse. Som udgangspunkt forventer vi, at alle elever deltager i lektiehjælpen.

En skoledag med én stor (spise)pause / frikvarter for hele skolen fra 11.40 til 12.20. Den resterende pausetid varierer mellem 26 og 36 minutter for de forskellige afdelinger af skolen. Denne pausetid / frikvarter afholdes fleksibelt, når det passer i forhold til undervisningen og i forhold til børnenes spisebehov. Den kan også skemalægges i perioder, hvis dette passer bedst i forhold til undervisningen på årgangen / i afdelingen.

Undervisningstimetallet øges i dansk og matematik på 4.-9. klassetrin.

Der indføres tidligere sprogstart med engelsk fra 1.klasse og tysk fra 5. klasse.

Faget håndværk og design er nyt og starter på 4. klassetrin. (Erstatter håndarbejde og sløjd)

Hjemkundskab får nyt navn og kommer til at hedde madkundskab.

Der skal være 45 minutters bevægelse hver dag. Dette indlægges på Løsning skole blandt andet som en naturlig del af den undervisning, der ellers foregår i timerne.

Læsebåndet bliver en del af den understøttende undervisning og fortsætter på de fleste årgange i fuldt omfang. Det skal suppleres med andre aktiviteter, der understøtter elevernes indlæring.

Skolenyt påske 2014 Side 5

Løsning skoles ledelse, ansatte og skolebestyrelse vil fremover tydeliggøre skolens betydning overfor elever og forældre. Der vil blive sat fokus på et mere forpligtigende forældresamarbejde for at styrke elevernes læring.

Hvorfor den nye skolereform? Det vigtigste ved den nye skolereform er, at den skal gøre en god skole bedre. Reformen har tre overordnede mål:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis. Reformens mange initiativer skal bidrage til, at skoler og kommuner kan realisere disse mål. Reformens 3 mål er store, flotte og rigtige. De indeholder et meget klart signal om, at fagligheden skal i centrum i skolen. I løbet af de kommende år skal det faglige niveau hæves med det, der svarer til et års pensum, sådan at niveauet for nuværende 9. klasse skal være nået efter 8. klasse. Elevernes udbytte (det, de har lært) skal sættes i centrum. Derfor kommer der fremover langt større fokus på elevernes mål og elevernes resultater. Med andre ord det altafgørende bliver elevernes LÆRING. Skal vi nå reformens 3 mål skal vi alle være i stand til at signalere skolens vigtighed overfor vores børn langt tydelige end hidtil. I skolen skal skolens ledelse, lærere og pædagoger hver dag sende tydelige signaler om, hvor vigtig skolen er og langt tydeligere signalere til eleverne, hvor vigtigt, det er, at de lærer noget i skolen. Og så skal skolens ansatte selvfølgelig levere en undervisning, der er tilrettelagt, så alle elever bliver udfordret og i stand til at lære noget. Dette er kort og meget forenklet sagt skolens opgave og udfordring. Denne udfordring kan vi i skolen kun lykkes med, hvis vi får opbakning og støtte fra alle forældre. Forældrenes opbakning til skolen og forældrenes klare signaler til børnene om skolens betydning og vigtigheden af at få lært noget i skolen, bliver fremover endnu vigtigere, hvis vi skal nå reformens mål. Og så skal forældrene selvfølgelig levere nogle børn, der er klar til at modtage undervisning. Summa summarum skolen og forældrene har med virkning fra august 2014 en stor fælles opgave, hvis vi skal nå skolereformens mål. Det er klart, at det er skolen, der har ”serven”. Det er skolen, der skal gå forrest, og det er skolen, der skal tage initiativ til, at vi får en god dialog og en fint samarbejde om, at få folkeskolen gjort endnu bedre, så alle elever bliver så dygtige de kan. Mere information om reformen. Der er p.t. et stort behov for, at vi begynder at informere om den skoledag, der venter fra august. Jeg håber ovennævnte har givet svar på nogle af spørgsmålene. Skolebestyrelsen arbejder i øjeblikket med at fastlægge indholdet af en fælles informationsaften om reformen. I vil alle i god tid via Intra få tilsendt en indbydelse, når vi er klar. Valg til skolebestyrelsen. I foråret 2014 skal der foretages valg til skolebestyrelsen. Torsdag den 1. maj 2014 kl.19.00 afholdes valgmøde i aulaen på Løsning skole.

Skolenyt påske 2014 Side 6

Vi håber mange forældre møder op. Skolebestyrelsen er vært ved kaffe / te og blødt brød. Til slut ønskes alle elever, forældre og ansatte en rigtig god påskeferie. Vi mødes igen tirsdag den 22. april kl. 8.00. På vegne af ledelsen på Løsning skole. Karl Erik Laursen

Robotter kan også græde

Hvad får man, når man blander eventyret Fyrtøjet med programmet I-movie. Eller novellen Antons øre med tre

robotter? Man får glade elever med fornyet interesse for litteratur. Det blev klart, da Løsning Skoles 6. årgang i

uge 13 legede med litteratur og digitale medier

Af Jette Nørby Andersen

En robot, der hulker af ulykkelig kærlighed, mens den smider en påskelilje. Eller en tegnet soldat foran

heksen træ. Det er figurer, man kan se i 6. årgangs videoproduktioner på skoletube, efter at eleverne i uge

13 fortolkede selvvalgte tekster gennem medier som Minecraft, I-movie eller Nao robotter.

Overskriften for ugen var Digilitt, der betyder digital leg med litteratur, og formålet var at give eleverne lyst

til at arbejde med litteratur ved at lade dem selv vælge tekster og medier, de kender fra fritidens digitale

spil.

”Børnene blev bedt om at finde litteratur, de kunne lide,” siger skolebibliotikar Annette Bæktoft fra

Løsning Skole, som står bag projektet på skolen.

Hun fortæller også, at eleverne kunne vælge mellem programmerne Gogama, Minecraft, Stopmotion, Nao-

robotterne, som børnene programmerede til at være skuespillere i en dramatisering af en novelle, l I-

movie og programmet Sjov, som er et spil, eleverne foreslog.

Valgfrihed motiverer

”Det har været super godt”, siger Annette Bæktoft og forklarer, at børnene med de nye medier fortolker

teksterne på deres egen måde. De oplever, at valgfriheden og de nye medier gør det sjovere at arbejde

Skolenyt påske 2014 Side 7

med fx personkarakteristik, forklarer hun, og tilføjer, at eleverne bliver bedre til at læse mellem linjerne og

fortolke på en anden måde end den traditionelle.

”Det forstyrrer deres hjerne og får dem til at køre på en anden måde,” siger Annette Bæktoft, om

elevernes tilgang til arbejdet. Hun tilføjer, at Digilitt helt sikkert skal på hendes skoleskema i dansk igen.

Projektet blev godt, fordi udgangspunktet var at, eleverne havde valgfrihed både mht. tekstvalg og medie,

mener hun.

Stine Sørensen fra 6. b var en af deltagerne i emneugen. Sammen med to kammerater fortolkede hun

bogen ”Klara parat start” i programmet Minecraft. ”Resultatet kan nu ses på skoletube. ”Det har været

rigtig sjovt. Det er sjovere at arbejde kreativt end at lave grammatik,” siger hun og tilføjer: ”Når man læser

en bog, får man ikke det hele med. Men her får man skabt et billede af det, man har læst. Man forestiller

sig bedre området,” siger hun, der gerne vil lege med litteratur i digitale medier en anden gang.

Ved at følge linksene nedenfor, kan man se eksempler på 6. årgangs produktioner i uge 13.

Antons øreflip:

http://www.skoletube.dk/video/556431/776aa1a88f248b52ddb1

Skolenyt påske 2014 Side 8

Fyrtøjet:

http://www.skoletube.dk/video/558521/32514d531c3d9f3dbfea

Programmet sjovt, med Brødrene Løvehjerte:

http://www.skoletube.dk/video/556768/1605805001

Skolenyt påske 2014 Side 9

I-movie, Fyrtøjet:

http://www.skoletube.dk/video/557851/895f1792157184329e12

Minecraft:

http://www.skoletube.dk/video/559386/f780b37ceaaf88968c54

Skolenyt påske 2014 Side 10

Kogama: Det onde mod det gode, Snehvide:

http://www.skoletube.dk/video/557354/1930699814

Skolenyt påske 2014 Side 11

”Goddaw da” rimer da på aula

Men røv te’ stol’ rimer’ ik’ på Løsning Skol’– i hvert fald ikke onsdag den 12. marts, da

eleverne fra 7.,8. og 9. klasse rappede og beat-digtede om deres skole under Claus

Høxbro og Stik op Jakobs kyndige coaching

Af Jette Nørby Andersen

Dialekten var umiskendelig Københavns og inspirationen fra Dan Turell til at føle på, da

rap- og beatpoesi-kunstnerne Claus Høxbro og Stik op Jakob med deres jazzede oplæg om

rap og beat fik aulaen til at svinge og poesien til at pulsere i blodet på skolens ældste

elever. Emnet var vores alle sammens 200 års jubilar folkeskolen, og som afsæt til selv at

skrive et digt eller en rap om skolen, skulle hver enkelt elev tænke på et sted på skolen,

en lyd og en duft.

Jakobs og Claus’ stil er street, både påklædning og attitude. Ingen af dem står på noget

tidspunkt stille; konstant stepper de en underliggende rytme til det, de siger.

”Er vi homies?”, siger Jakob på et tidspunkt fra podiet? ”Hvis vi er homies kan I også

hjælpe mig med rytmen,” siger Jakob, og øjeblikket efter er det tramp og klap fra

Skolenyt påske 2014 Side 12

udskolingens elever, der leverer beatet til Jakobs energiske fremførelse af, hvad rap også

er.

De to kunstnere er i dialog med eleverne

om, hvad rap og beatpoesi er, og elevernes

input vidner om, at rap og beat har været på

klassens tapet forud for dagen i dag.

Så inden 7.,8. og 9. går i enten rap- eller

beatworkshoppen for i grupper at skrive

deres egne tekster, ved alle, at rappen

opstår i NY i 70’erne, at rappen har rim, og

at benzinen til en raptekst er noget

selvoplevet.

Beat fremføres også til en rytme og handler

om noget, der er følt, og der må gerne være

sproglige billeder.

Eleverne går til opgaven med entusiasme og finder uden problemer hver især et sted, en

lyd og en lugt. Tobias fra 9.c kommer op med: ”Klassen. Larm og indelukkethed.” Mens

andre elever foreslår: ”Bænken i solen udenfor biblioteket, lyden af tøsesnak og duften af

frisk luft. En har også oplevet at være på kontoret, hvor lyden var skæld ud og duften var

af rengøringsmidler.

Et sidste råd fra Jakob før eleverne selv skal til at digte og komponere, lyder: ” Rappere og

beatpoeter er altid på jagt efter de fedeste ord. Kommer vi forbi et skilt med et fedt ord,

skriver vi det ned”.

”Det er fint nok; anderledes,” siger Jennifer fra 7.a på vej til sin rap-workshop, og får

medhold af Cecilia fra 7.a.

Fakta om de to ord-artister:

Stik op Jakob er uddannet

retoriker og står blandt

sammen med Claus Høxbro

blandt andet bag et

undervisningsforløb om rap og

beatpoesi på Gyldendals

danskfagportal

Claus Høxbro har de sidste otte år levet af sin digtning. De to turnerer i øjeblikket rundt

på landets skoler med workshoppen om rap og beatpoesi.

- Tobias 9.c

Skolenyt påske 2014 Side 13

Frisk luft:

Duft, fornuft, forduft,

Frikvarteret kommer tættere på

Uret siger tik tak

Pigerne tager deres ting

Går ud for at få en sniksnak

De sætter sig på den gamle bænk

I aften er der fest

Hvad skal vi ta’ på - ja prøv at tænk

Frikvarteret kommer tættere på

Uret siger tik tak

Pigerne tager deres ting

Går ud for at få en sniksnak

De kigger ud i den blå luft

De ved ikke hvad de skal tage på

Men de ved at de skal duft’

De beslutter at tage noget sommerligt på

For det siger deres fornuft

Frikvarteret kommer tættere på

Uret siger tik tak

Pigerne tager deres ting

Går ud for at få en sniksnak

Jeg ryger pibe og drikker whisky til

Raller har gang i det vildeste spil

Pigerne taber deres underkæbe

Og får lyst til at møde Rallers læbe

Frikvarteret kommer tættere på

Uret siger tik tak

Pigerne tager deres ting

Går ud for at få en sniksnak

Fremført af Astrid, Rasmus I. og Linea 9.a

Skolenyt påske 2014 Side 14

VORES KLASSE

Vores klasse, er et sted med plads til alle

Vores klasse, er et sted med harmonien i

behold

Vores klasse, er et sted man føler sig

hjemme, og vores klasse, er et sted man

føler sig godt tilpas.

Vores klasse, er et sted hvor ingen føler

sig forkerte, og vores klasse, er et sted at

vokse op.

Vores klasse er et sted til skænderier, men

oveni det, er vores klasse, et sted til

fællesskab og latter.

Vores klasse, er et sted som ikke fungerer uden venner

Mest af alt, er vores klasse, et sted til både glæder og sorger - og vores klasse, er et sted

til aflastning og høje grin.

- sådan der :-)

Fremført af Maria 9.c

Fra elevrådet

Vi vil gerne fortælle lidt om, hvordan det er bag kulisserne i elevrådet på Løsning skole. Det er nemlig et

elevråd, der bliver taget seriøst og derfor også får gennemført en masse ting på vegne af skolens elever.

Elevrådet består af en formand, en næstformand samt en repræsentant og en suppleant fra hver klasse på

5. til 9. årgang. Elevrådet bliver støttet af Simon (Pedersen), der tager notater og hjælper os med at

prioritere i de forskellige forslag, der kommer fra klasserne.

Hvert år er der formandsvalg på skolen. De, som vil, kan stille op som enten formand eller næstformand i

elevrådet. Så er der valgtaler for skolen i hallen, hvorefter man kan stemme online på den kandidat, man

synes skal besætte de to formandsposter. Jobbet som elevrådsformand eller –næstformand medfører, at

man skal investere en masse tid i elevrådsmøder, planlægning af forskellige ting samt

skolebestyrelsesmøder.

Her på skolen bliver vores elevråd taget seriøst, hvilket betyder at vi får gennemført en masse af de ting,

eleverne efterspørger til hverdag. Sidste skoleår var elevrådet bl.a. inde over udskiftningen af møbler i

aulaen og opførelsen af de nye multibaner.

- Maria 9.c

Skolenyt påske 2014 Side 15

Elevrådet står også bag mange af de fællesarrangementer, vi har på skolen. Vi arrangerede fx juledagen,

som var en succes i udskolingen og på mellemtrinnet. Der var sørget for film, klippeting, julefodbold m.m.

Og vi havde været byen rundt efter sponsorgaver fra de lokale butikker og brugt timer på at sammensætte

hold, så alle kunne få deres bedste prioriteringer. Og alt i alt kan vi kigge tilfredse tilbage på den dag.

- Uddeling af præmier ved juledagen

Her på skolen kan vi også være stolte af, at vores elevråd er så aktivt, som det er. Det er fyldt med

engagerede elever, der alle står på spring efter at være en del af planlægningen eller få sagt sin mening om

diverse emner, som vi tager op og diskuterer.

Vi havde lige efter nytår sammensat et UMV(Undervisnings Miljø Vurdering) – spørgeskema, som alle

klasser på 4.-9. årgang skulle besvare. Derefter snakkede vi om, hvad der kunne gøres bedre, og hvad vi,

som elevråd, kunne være med til at ændre. For det handler jo om at gøre det, der er bedst for skolens

elever. Og hvem ved ikke det bedre, end eleverne selv?

Skolenyt påske 2014 Side 16

I lang tid havde der været diverse klager over boden og manglen på evt. varm mad eller anden variation.

Dette tog elevrådet op med bageren, som er leverandør til boden. Vi kom frem til, at vi ville lave en

prøveperiode med varm lasagne. Hvilket har været en succes indtil videre.

- Fra juledagen

Lige pt. arbejder elevrådet stadig med UMV, men også med at arrangere filmdag for eleverne i 4-9. klasse,

den nye skolereform, og formændene har både i samarbejde med elevrådet, men også skolebestyrelsen

fundet nyt navn til den gamle Juelsbogrund, som bliver ”omdøbt” lige inden påskeferien.

Med hilsen fra elevrådet på Løsning skole.

Victoria 9.B.

Skolenyt påske 2014 Side 17

Militæret på skolen!

Hvad mon en soldat egentlig laver? Er det kedeligt? Hvordan er deres tøj og våben? Hvorfor tager de til

fremmede lande med risiko for at blive dræbt. Det er bare et udpluk af alle de spørgsmål 9. klasserne fik

svar på 4. marts, da ”Check Point One”- lastbilen fra forsvaret så forbi skolen.

Af Arne Laursen

Instruktøren for min klasse fik med det samme alle med. Internationale problemer blev gjort forståelige

ved at tage eksempler fra 9.c’s dagligdag. At det handler om suverænitetshåndhævelse, når man ikke vil

have lillesøster til at rode i ens ting og sager på værelset, gav en god forståelse af begrebet og dets

betydning. Instruktøren beskrev de internationale indsatser Danmark har været en del af de seneste år, de

internationale organisationer og baggrunden for det danske forsvars funktion. Han gengav ikke bare, hvad

der stod på plancherne, men fortalte små relevante historier undervejs. Der var også mulighed for at

prøve vægten af en soldats udstyr, få en rigtig uniform på og bære rundt på våben mm. Tidligere udsendte

til bl.a. Afghanistan fremviste udrustning og våben. Bagefter udtrykte eleverne, at de gerne vil opleve flere

af den slags anderledes dage, hvor virkeligheden udenfor kommer på besøg.

Skolenyt påske 2014 Side 18

Skolenyt påske 2014 Side 19

Printeren skrev med plastik!

En printer med plastik og ikke blæk i patronerne - det lyder helt skørt, men det er det ikke! 3D-printere

er på vej frem og mulighederne er uendelige. Men det er kun starten. Amerikanske forskere hævder, det

vil blive muligt at printe i beton i fremtiden og lave huse på op til 230m2 på bare et døgn.

Af Arne Laursen

Vidensvirksomheden Insero har i en periode lånt skolen en 3D-printer. Eleverne på 7. årgang har brugt den

flittigt til at designe alle mulige ting. Det har været rigtig spændende at følge. Der har også været en rigtig

flot udstilling af elevernes arbejde om plastik.

Skolenyt påske 2014 Side 20

Canja, Adisa, Victor O og Mads fra 7.c har fortæller: ”Vi blev sat sammen i grupper, hvor vi skulle lave vores

eget plastik produkt i ”123D design”, som kunne bruges af stort set alle. Vi valgte, at vores produkt skulle

være en hjælp for miljøet og kommunerne. Det er en ’kasse’ med en helt masse huller i, som passer til dine

cigaretter. Kassen i fuld størrelse bliver cirka ligeså stor som helt normale skraldespande, som du kan se på

gaden.”

”Hvad har vi lavet i forløbet? Vi har lavet 3 forsøg omkring plastik og dens funktioner. Vi har brugt vores

Fysik/Kemi timer på at finde ud af hvad plast egentlig var og hvad man brugte den til. Vi har også lavet

vores egen lille produkt, som de fleste mennesker ville få glæde af. Hele forløbet har været forvirrende,

men dog også utrolig spændende og sjovt.”