1Pske.2011.nr-82

2Hvis det er muligt at afl evere eventuelle indlg eller annoncer p mail, ville det vre til stor hjlp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com

Indlg og henvendelser til skolebladetDeadline for nste nummer er 1. juni.

Alle indlg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der bestr af: Susanne Iversen si@sydskolen.dk Linda Starup linda@sydskolen.dk Peter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.com

Angende konfl ikterEr man endt i en blindgyde med et problem p skolen og fler, at problemet ikke kan lses i samrd med en klasselrer eller andre lrere tilknyttet klassen, s er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til n af flgende: Skoleleder Jrn Bendixen Leder for underskolen Hans Peter Mortensen Leder for fritidsdelen Marie Bilberg Leder for overskolen Ivone Grene Leder for specialklasserne Kirsten Clausen.

Pske tegninger lavet af elever fra 5. klasseTak til Ken Eibye for ln af foto brugt i bladet

3Indholdsfortegnelse

Grd skal vendes til jubel (Johannes kap. 16) 4Fra ledelse og bestyrelse 5Fastelavn 7Fastelavn i brnehaveklassen 8Menneske-og dyrekundskab i 4.klasse. 9Overholdelse af ferie/fridage 15Fra Overskolen 16Opslagstavlen 185. klasse: Geografi : Norden 19rsopgaver 2011/2012 21rsopgaverne 2011 23Skolens politik vedr. episoder, som overskrider loven. 26Kre forldre og venner af skolen. 27Basar 2011 29Kalender 30Pskeblomst! hvad vil du her 32Telefonliste Pske 2011 40

4Grd skal vendes til jubel (Johannes kap. 16)Om kort tid er jeg borte, og I ser mig ikke lngere. Og efter endnu en kort tid ser I mig igen. Nogle af disciplene spurgte hinanden: Hvad er det, han taler om? Han siger jo, at om kort tid er han borte, og om kort tid skal vi se ham igen. Hvad mener han med 'at g til Faderen' og 'om kort tid'? Vi fatter ikke et ord af det hele. Jesus var klar over, at de ville sprge ham, s han sagde: I sprger hinanden, hvad jeg mener med det, jeg sagde. Jeg siger jer: Verden vil glde sig over det, der skal ske med mig - men I vil grde. Dog - jeres grd skal vendes til jubel.

5Fra ledelse og bestyrelseKre forldre.Skolen har i efterret 2010 fl ere gange oplyst om konsekvenserne ved regeringens Genopretningspakke, der p friskoleomrdet betyder store besparelser. Vi har kendt sangen igennem fl ere r, og er ikke lngere ind-stillet p at lse problemerne ved nedskringer, da det frer til en negativ spiral. Nedskringer m alts vre absolut sidste udvej. Som vi tidligere har nvnt, er skolens kollegium, ledelse og bestyrelse enige om, at vi skal prve, om det er muligt at vokse os ud af problemerne for derigennem at bevare optimismen og frem for alt gejsten.

Igennem de seneste r har vi oplevet stor sgning til kommende klasser og har fl ere gange vret lige ved at oprette to klasser p n rgang. Da vi atter i r str med den mulighed, har vi besluttet, at der til august 2011 vil blive oprettet to frste klasser ved skolen. Stillingerne som klasselrer har vret slet op, og ved fristens udlb har vi modtaget rigtig mange an-sgninger. Underskolens ansttelsesudvalg har arbejdet med at fi nde de rigtige personer. Det er derfor med glde, at vi efter mange, lange samtal-er kan meddele, at vi har ansat Jane Markussen og Louise Dollerup som lrere for de kommende to klasser. Vi hilser dem hjertelig velkommen!

Da Underskolen for to r siden fl yttede ind i den nye bygning, lykkedes det samtidigt at f samlet Overskolen under samme tag i Nordfl jen. Det har vret et godt skridt p vejen til fllesskabsdannelse og forening af krfterne omkring arbejdet med de ldste elever. Bde elever og lrere i Overskolen har fundet dette positivt, og det har givet krfter og overskud til at tnke og drmme videre: Hvordan kan vi gre det endnu bedre? I den forbindelse er en gammel tanke og id fra 90erne blevet aktuel igen. Visionen er, at vi vil fl ytte Overskolen ind i centrum af Aarhus by og oprette en regional Overskole med strk tilknytning til Underskolen p Strandve-jen. Det giver mulighed for at skabe et milj, der stter fokus p de unge mennesker og deres vej ind i samfundet, og samtidig give skolen et meget tydeligt ansigt udadtil.

Disse visioner for Overskolen har kollegiet og skolens bestyrelse fortalt eleverne om den. 25. februar med henblik p at f iderne til at vokse og modnes i de unge mennesker, da vi meget gerne ser dem som involverede og engagerede i udviklingen af fremtidens overskole.

6Der er p nuvrende tidspunkt ikke truffet nogle konkrete beslutninger om Overskolen, men der arbejdes p at undersge muligheder for at kunne tage de frste reelle skridt. I Oslo har man igennem snart mange r haft en regional overskole, Byskolen, med ca. 400 elever fordelt over fl ere forskel-lige linjer. Vi arbejder lige nu p, at Sydskolens traditionelle overskoletur i skolerets begyndelse skal g til Oslo for blandt andet at se nrmere p, hvordan de gr.

Vi hber meget, at elever, forldre og venner omkring skolen vil arbejde positivt og aktivt med p disse tanker.

P vegne af kollegium, ledelse og bestyrelse

Jrn Bendixen

7FastelavnFastelavn er en skik, der har rdder tilbage til tiden fr reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgang til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive for-budt, er fastelavnen ogs en ventiltradition. En periode, hvor verden ven-des p hovedet, og hvor de almindelige normer ikke glder. At klde sig ud og sl til sren har alle dage vret en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udkldninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Lssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag prget af strenge regler og hrdt arbejde. Karnevaler var derfor ogs kun for voksne. Det er frst i nyere tid, at fastelavn er blevet brnenes fest.

Fastetiden var en fysisk og ndelig forberedelse til psken, og genopstan-delsens mirakel. Fastelavn, p tysk: Fastelabend, dvs. faste-aften var aftenen fr fasten. I syd-europiske lande kaldes den lignende fest kar-neval. n af tolkningerne er at Carne vale kunne betyde farvel kd.

Fastelavnsris har vret kendt i Danmark siden 1700-rene, og har fl ere rdder. En mulig tolkning af fastelavnsriset er at rise ungkarle og jom-fruer, denne form for ris handler om frugtbarhed. Ved at sl med de friske grene, hvis knopper er bristefrdige, kan man mske overfre en del af den spirende frugtbarhed til offeret. Desuden er det n af den form for drilleskikke, som skaber og vedligeholder relationer mellem mennesker.

8Fastelavn i brnehaveklassenForberedelsen til fastelavn starter i god tid med at vi gr i skoven og fi nder grene til fastelavnsris.I klassen laver vi pynt til riset, som bl.a. bestr af papirsblomster, katte og sm kroner.

Til vores morgensamling synger vi forskellige forrssange og fastelavns-sange s som Fastelavn er mit navn, Jeg har en kasse med en masse gammelt tjog Lodi lodi.Derudover siger vi forskellige sjove rim og rem-ser, som ogs hrer forret til.

I brnehaveklassen har vi cirkus som tema hvert r, da vi synes, det er et bredt tema, hvor mange af brnenes nsker om udkldning kan opfyldes. Vi omdanner klassevrelset til en cirkusarena, og nr brnene ankommer om morgenen, str cirkusdirektren og tager imod sine artister, strke mnd, dyr, tryllekunstnere, smukke ballerinaer og cirkusprinsesser, pop-cornpige samt dyretmmere.Nr alle er kommet, starter cirkusforestillingen, hvor alle giver et lille cirkusnummer.

Derefter gr vi ud i skoven og slr katten af tnden og fr en kattekonge og kattedronning med os hjem.Vi slutter formiddagen af med at spise det, der var i tnden samt faste-lavnsboller og drikke saftevand.Om eftermiddagen i SFO fortstter festen med forskellige lege, og efter en lang sjov og hyggelig dag bliver brnene hentet hjem til weekend.

Venlig hilsen os i Brnehaveklassen.

9Menneske-og dyrekundskab i 4.klasse. af Mads EngelbrechtJeg har lige haft rets periode i min klasse. Det har vret en tid med mange herlige overraskel-ser, intense samtaler, stjernestunder, ildhu og begejstring. Glden over det gennemgede har vret svr at skjule p lrervrelset, s selvflgelig er det endt med, at jeg blev spurgt om at skrive lidt ned til skolebladet. Det gr jeg s ogs, endda gerne.

Der er vel ingen i verden, der elsker dyrene mere hengivent end brn.Det er derfor ogs med stor forventning og adskillige gldesudbrud, at brnene i 4.klasse ser frem mod dyreperioden, der som sdan er den frste egentlige naturvidenskabelige periode i Steinerskolen. At de selv skal vlge sig et dyr, lse om det, indskrive det, de kan huske, tegne det, forme det og fortlle om det frit foran de andre i klassen det modtages med begejstring - mange er i frste omgang ellevilde og vil med det samme skrive om deres eget kledyr men for at bevare den naturv-idenskabelige tilgang og for alsidighedens skyld bliver opgaven reguleret til, at brnene m vlge sig et vildtlevende dyr. Det anerkendes. Og alt mens den store overvejelsestid (hvilket dyr vlger jeg) lber af stablen, gr vi s smt i gang med periodens frste del: menneskekundskaben.

10

Menneskekundskaben

Med en elev til udstilling p en stol foran i klassen, gr vi igennem de enkelte sanser og taler om organerne og deres betydning, samt naturligvis lemmerne.

Allerede her begynder de frste sammenligninger med dyrene. Har dyrene hnder? Kan de skabe frit? Bevger de sig frit? Kan de grde? Kan de le? Kan de fle, f.eks. misundelse, krlighed osv? Samtalerne afsluttes med en simplifi ceret tegning af mennesket, hvor vi inddeler det i 3 dele: Hovedet, som overvejende huser alle vore sanserKroppen som rummer vore organer ogLemmerne (ben og arme) som gr os i stand til at bevge os og skabe ting.

Med ovenstende inddeling har vi fet et udgangspunkt for at se p dyrene i forhold til os selv.

10-rsbarnets udviklingstrin

For at forst periodens betydning og hvorfor det er her, der sttes ind med naturvidenskaben, er man imidlertid ndt til at kende lidt til barnets forskellige udviklingstrin. 10-rs brnene i 4. klasse str med begge ben p jorden i en skn pulserende udadvendt handletrang og med en mere refl ekterende, indre tnksomhed.Hvor brnene hidtil har levet overvejende inde i tingene og vret t med deres omgivelser, er de nu vandret igennem 9-rskrisens Rubicon. De str med et mere forankret, vgent jeg og kan med bevidstheden erfare i den ydre verden og begyndende erkende i deres indre. Der er en bestandig vekselvirkning af ude og inde, oplevelser og refl ektioner i en 4.klasse.

11

Derfor kan brnene nu iagttage og eftertnke p en anden mde end tidligere. Rudolf Steiner nvner f.eks. at i dyreperioden kan lreren jo komme ind i klassen med en blksprutte under armen og smide den p katederet til nrmere undersgelse.

Nuvel.

Dyrekundskaben - sansedyr og spisedyr

Jeg begyndte s dyrekundskaben med at fortlle om blksprutten. Om de 10-armede og de 8-armede, om hvordan de sanser og registrerer alt i deres nrmeste omgivelser, om de sitrende farvegennemstrmninger i kroppen, om blkskyen som de kan skyde ud foran en evt. fjende, om de lange lbearme med sugekopper og om det hrde papegjenb, som gr dem i stand til at knkke selv muslingeskaller og spise indholdet.

Det tog de vel imod.

Efter skoletid tog jeg p fi sketur(Havnens Fiskehus).Den nste dag spurgte jeg klassen, om de havde bemrket stormen om natten? Og jeg fortalte dem om min fi skerven p kutteren MS112, der havde bragt mig ud i 20 meter hje blger, om mit fald overbord, mit dyk ned p havbunden og om min redning i blgedalen, ( kutteren krngede gudskelov ned til mig med sin rling, s jeg kunne hgte mig p og kravle

12

ombord igen). Og jeg fortalte om den underlige flelse, jeg havde, da jeg mrkede noget slimet sidde p hovedet. (drmmeverden-iagttage/efter-tnke kan det nu vre rigtigt?)

Der ld et begejstret skrig, da jeg hev blksprutten frem p et skrebrt p forreste bord i klassen. Skriget genld, da jeg fremdrog en hobbykniv. Efter en del tumult kom der ro p, og n efter n fi k alle lov at rre og mrke en rigtig blksprutte.S skar vi blksprutten op. Vi tog det fi ne, gennemsigtige rygskjold ud, fandt blkskken, fandt papegjenbbet og endelig linsen i jet. Alt blev udstillet.

Hele klassen med brn og lrer stank af fi sk. Vi vaskede hnder. Det var en ret intens time. n af dem man ikke lige glemmer.

Her gengives en elevs beskrivelse fra periode-hftet:Det startede med, at n som Mads kendte fra havnen, han ringede og spurgte, om han ville med ud og fi ske om natten. Og s tog han ud at fi ske, der var store blger. Og Mads faldt overbord, men heldigvis kunne han tage fat ved rlingen. Men da han kom op, s mrkede han noget slimet p hovedet, og det var en blk-sprutte. S tog han den den nste dag med i klassen og s fi k alle lov at rre den. Og bagefter skar vi den op og vi fandt dens knogle og dens blksk og alle mulige andre ting. Vi gemte dens knogle og dens linse i klassen.

Nste dag enedes vi om, at hovedet er det sted p mennesket, der minder mest om blksprutten. Blksprutten er qua vores menneskekundskab alts et sansedyr.Anderledes med f.eks. muldvarpen eller hamsteren, der helt har fokus p at spise (aktivere organer) og derved gik under betegnelsen spisedyr eller kropsdyr.Her en elevbeskrivelse af muldvarpen:

Muldvarpen er under jorden. Den graver gange, og er der for meget jord,

13

s skubber den det op, s der bliver et muldvarpeskud. Den er meget hurtig og sker det, at den mder en anden muld-varp, s gr de i krig, indtil n af dem er spist. Muldvarpen har en glat pels og vil du ae den, s kan den bide din fi nger af, for den er kdder. Muldvarpen er rigtig god til at grave. Den har svmmehud mellem fi ngrene. Den sanser godt og den har en plseform. Den har ogs et for-rdskammer, hvor den har orme og frer prop-pet ind i vggen.

Vi fortsatte nu med prsentation af forskellige sansedyr og spisedyr i et par uger, og endelig oprandt ugen for brnenes fremlggelser.Vi fortsatte nu med prsentation af forskellige sansedyr og spisedyr i et par uger og endelig oprandt ugen for brnenes fremlggelser.

Brnenes fremlggelser

Udover de mange sknne skrevne og tegnede opgaver fyldtes klassen med en strikgepard, en delfi n p glas, et nbdyr i voks, en saltdejsrv, et strik-pindsvin, et leregern, en rnedollar og meget andet. Hvert barn fremlagde frit, og s var der 20 sprgsml til professoren, bagefter.Vores snegleprofessor havde aktiveret sin mor til at komme med de-likate, lune ovnbagte vinbjergsnegle, som alle p nr et par enkelte brn smagte og ogs et enkelt kledyr fi k lov at komme p overraskende besg i klassen. Det var en pnt stor mexicansk kongesnog, der gerne lod sig hnge om adskillige halse og fi k lov at stramme lidt.

Konklusioner og fremtidsperspektiver

Afsluttende havde vi igen samtaler om dyr kontra mennesker.Det var helt mrkbart, at konklusionerne var klare: En muldvarp er nrmest som en skovl, en sl er som en drbe, en orm er en jordforvandler, en ugle er re og je osv.

Vi kunne afslutningsvis indskrive flgende tekst i hftet:

14

Dyrene er fantastisk dygtige og specialiserede i at vre dyr. Intet menneske kan i virkeligheden mle sig med alt det dyrene kan.Men over dyrene troner alligevel mennesket.Mennesket, der med sine hnder kan skabe. Mennesket, der med sin tnkning, sin flelse og sin vilje kan agere frit og forandre verden.Dyrene derimod er ufrie.

Derfor m vi se p dem som vore nrmeste medskabninger. Vi m re og kre os om dyrene og glde os over alt det, dyrene kan lre os om os selv.

Jeg tror, der kan opst en blivende strk hengivenhed til alle dyr. S vi ser en mening med naturens diversitet og med klodens dyr i den store ver-denssammenhng.Bliver mennesket dyrisk, ved vi jo godt, hvad det betyder. Forhbentlig kan en dybere og etisk tilgang bane vej for fremtidens dyrevelfrd og men-neskeprofessorer.

Og til sidst et digt fra perioden

Det er den herligste tidsfordriv at agte p dyrenes frden og liv, at se hvor de frdes om menneskets hytte, nogle til glde, andre til nytte, i skov, i stald, p mark og i bur, hver med sin egen drift og natur. og kan ikke dyret grde og le, det kan dog krligt p men nesket se, det bringer sin tak og klager sin nd, og elsker den hnd som rkker det brd,s derfor skal mennesket dyret agte og mildt dets venlige frd betragte.

15

Overholdelse af ferie/fridageKre forldre.Fr sommerferien fr I en ferieplan for det kommende skoler. I forbin-delse med den henstiller kollegiet endnu engang til, at forldrene afholder deres ferier inden for de fastsatte dage, da afvigelser betyder et afbrud for bde lrere og elever i den daglige undervisning. Disse uregelms-sigheder pvirker den kontinuerlige undervisning, som skolen lgger s stor vgt p.

Med venlig hilsenLrerkollegiet

16

Fra OverskolenAf Ilse Kofod.

Mange steder fra hrer vi, at vi skal gre op med vanetnkningen, at vi individuelt skal sge at skabe et rum, hvor vi kan anskue verden p en anden mde. Vi ved godt, at der ikke gives nemme svar, og at ting tager tid. Imidlertid er rutinen et stort problem. Er vi ikke bevidste om den, ser vi heller ikke, at vi ikke fl ytter os. Vi skal turde begive os ud i det ukendte og dermed mske vre ndt til at gre op med vores egen selvforstelse. Alt dette krver mod.Samfundet stiller store krav til os og til eleverne i overskolen, de skal matche kravene fra erhvervslivet sledes, at de er lette at passe ind. Ser vi rundt om os, oplever vi samfund, som er i forandring og krise, og alt det stiller store krav til de unge mennesker. Det gr, at vi m stille flgende sprgsml i vort arbejde med overskolen:

Hvilke kvaliteter er det vigtigt at bibringe eleverne?1. Hvorledes udformer vi e2. n overskole, som opdrager til fremtiden og til livet?

Hvord3. an lrer vi eleverne lysten til at vedblive at lre?P hvilke mder bibeholder vi et fagligt niveau? 4.

Almen menneskelig opdragelse af hele mennesket har vi som overordnet ideal, og vi strber efter at tilgodese tnkning, flelse og vilje.

Vi er som bekendt en enhedsskole, hvor alle elever undervises i samme fag, og de har alle for mennesket en opdragende effekt. Det giver det enkelte unge menneske en frihed til at vgte de omrder, hvor vedkom-mende har sine strke sider og interesser.

Efter 12. klasse skal de unge mennesker fi nde den livsopgave, som netop de brer kimen i sig til at udfre. Derfor glder det for hver enkelt elev om at udvikle evnen til at bedmme. Denne egenskab for livet er grund-laget for at kunne trffe rigtige beslutninger. En langsom proces, der ikke gres ud fra autoriteter, men giver eleverne tillid til egen dmmekraft.

17

Nu str vi s i en sdan situation, hvor vi skal dele vor enhedsskole, s Overskolen fl ytter nrmere centrum og overlader bygningerne p Strand-vejen til Underskolen. En fuldstndig vild tanke! En aldeles fascinerende tanke! Opstet ud fra en bestyrelses meget levende arbejde og store engagement, hvor nsket om at skifte sparehensyn ud med at tnke stort har vret i centrum. Det er en kompliceret problematik, for hvad er vanetnkning, hvor er modet? Under alle omstndigheder m bde Un-der- og Overskole drfte forslagene nje, s vi ved s meget som muligt om det, der kommer. Tanken er fascinerende og ret skrmmende. Det bliver en proces, hvor menneskelig sikkerhed og indre modenhed skal hjlpe os til en klar erkendelse af projektet og fremtiden.

18

Annonce, Overskolen.

I det kommende skoler har en norsk pige sgt ind i 11. klasse som udvekslingselev.

Hun beskriver sig selv som en hel almindelig kernesund teenager. Forldrene bakker op om initiativet og stiller sig naturligvis til rdighed.

Vi sger en familie, som kan have et ungt menneske boende i hele nste skoler.

Henvendelse kan ske til klasseleder Jens Noe.

Opslagstavlen

19

5. klasse: Geografi : NordenDisse vers har 5. klasses vet i deres geografi periode og de har ogs reciteret dem til morgensang:

Hr her: Hvordan kommer vandet til storelvens fald? Sprjtende, fl jtende, fjtende, pjtende, Stejlende, sejlende, sneglende, spejlende, Springende, svingende, klingende, tvingende, Humpende, dumpende, pumpende, plumpende, Drejende, svajende, fejende, legende, Slidende, skridende, vridende, stridende, Summende, skummende, brummende, trommende, Hoppende, tjeppende, kppende, skrppende. Plaskende, klaskende, sjaskende, vaskende, susende, fusende, gysende, frysende, Kukkende, klukkende, huggende, sukkende. Altid ilende, aldrig hvilende, Alt p n gang- som evindelig sang, Som en ellevild danser p klippens bal- Sdan kommer vandet til storelvens fald.

20

Nord:Kom til Nord-ishavet,kom ved sommer-solhvervkom og se, hvor solensejler rundt om jorden!

r for r du kvderom de lyse ntter.Her er sol i sternord og syd og vester.

Syd har korte skygger,nord har lange skygger.Himlen sover aldrigi den korte sommer

Og som selv du soverfr du lyse drmme, solskinsnattens trolddomsyder dig i sindet.

Herligt kan du fl yveop til selve polen,gribe jordens akse, dreje sig med kloden.

Set fra jordens aksesyd til alle sider,bare ved et fodtrinfl ytte dig en time.

Men i fald du frygteris og drejesyge,hold dig da forsigtigtvk fra jordens akse.

Sl dig ned ved Nordkap.Der er lap og rener,der er sl og hvalrosog den hvide isbjrn.

Og mske du jnerhvalerne, som levermest af snegl og muslingog af sm profeter.

kom og se

21

rsopgaver 2011/2012

Flgende emner er valgt af 11. klasses elever:

Hjernen og kroppen Janus Kristoffer Hgh Leonard

Russisk litteratur Signe Lund Mathiesen

Bag tremmer Sannie Nielsen

Konspirationsteorier og kryptografi Thomas Johann Jonstrup Thomsen

Lyd og resonans Birk S. Rydstrm Westerberg

Musik Kern S. Rydstrm Westerberg

22

Om rsopgavenP Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus arbejder de ldste elever igennem et helt r med et emne efter eget valg. Den 1. marts afl everer eleverne i 12. klasse deres rsopgaver, og samtidig meddeler eleverne i 11. klasse deres emner og begynder arbejdet med rsopgaven.

rsopgaven indeholder en teoretisk og en praktisk del, og emnet vlges helt frit af eleven. Arbejdet udfres sidelbende med skolegangen, og eleven har kontakt med en vejleder fra skolen i det omfang, der er brug for det. Desuden kan eleven benytte sig af faglige vejledere. Det vsentlige er, at eleven igennem det lange selvstndige arbejde gr erfaringer om egne evner og arbejdsform. Det er en selvprve, hvor kravet om, hvad der prsteres, stilles af eleven selv. Den teoretiske del indeholder en rkke vsentlige stadier:

Studium - forskning - erfaring - inspiration

Resultatet af det teortiske arbejde sammenfattes i en bog, som eleven indbinder. For at n dette ml m eleven udvikle evner til:

Overblik - mlrettethed - disposition - udholdenhed

Den praktiske del hrer sammen med den teoretiske del. Det kan vre hndvrksmssigt, teknisk eller kunstnerisk arbejde, srlige illustra-tioner eller kunstnerisk fremfrelse, som eleven har dygtiggjort sig til ret igennem.

rsopgaven bliver bedmt af lrerne og/eller eksterne specialister p det pgldende omrde, og bedmmelsen indgr i 12. klasses afgangsvid-nesbyrd. Anmeldelserne beskriver resultaterne i forhold til de oprindelige ml og vurderer vrdien af det faglige indhold, den stetetiske udfrelse og den mundtlige fremlggelse.

For eleven vil processen ved et rs selvstndigt arbejde kunne bidrage til selverkendelse, der ved skoleafslutningen kan vre en sttte til valget af arbejde eller studium, nr tiden er inde til at trde ind i nye sociale sam-menhnge.

23

rsopgaverne 2011

Elektronisk musik Florian Nikolai E. Marning

Informationsteknologi Sebastian Philip Voss Boldvig

Pdagogik Sofi e Sandberg Frank

Filmteknik Christopher Nieft Hansen

Sind Gry Christina Bertram Hinrichs

Det dybe menneske Ida Cecilie Lyhne Bendixen

Hr -det kreative/kunstneriske Rebecca Maria Haagenman Beier

Kroppens sprog Alberte Caroline Aprilia Kroon

Elfenbenskysten Yaye Salame Toure

Stunt Jonas Hall Kriegbaum

Morgendagens design Mathias Juul Overvad

Billedet Anna Lyhne Christophersen

Industriel design gennem tiderne Victor Ohn-Breumlund

24

25

26

Skolens politik vedr. episoder, som overskrider loven.Hvis vi fr kendskab til, at elever overtrder loven, hvad enten det er p skolens grund eller ej, har vi udover at informere forldrene, pligt til at ind-drage de relevante myndigheder, ssom SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi), Kommunen og skolens AKT-pdagog (Adfrd, Kontakt og Trivsel).

SSPs opgave er at rdgive skolen og familien i forhold til, hvad der kan gres specifi kt i forhold til den enkelte elev. Det kan vre i form af sttte direkte til familien, diskussionsoplg i forbindelse med forldremder, tilrettelggelse af handleplaner for den enkelte, osv.

Kommunens opgave er at fre den handleplan, som SSP har tilrettelagt, ud i livet ved at stille de rigtige personer og konomiske midler til rdighed.

AKT-pdagogens opgave er at vurdere det enkelte barns situation, at rd-give skolen, barnet og forldrene om, hvordan opgaven skal gribes an og hvilke instanser, der skal involveres.

Som skole har vi pligt til at handle i sdanne situationer, hvilket vi ogs gr. Ud over det har vi tavshedspligt af hensyn til barnets og familiens tarv, hvilket gr, at vi ikke m delagtiggre resten af skolen i de enkelte situ-ationer.

Med venlig hilsen

For skolens ledelse AKT-pdagogIvone Grene Marie Bilberg

27

Kre forldre og venner af skolen.Vi nrmer os nu forret. Og nr vi nrmer os sommeren, nrmere bestemt i begyndelsen af juni, torsdag-sndag d. 2.-5./ juni i Kr. Him-melfartsferien, - vil der p skolen afvikles to store arrangementer: Over-skoleelevernes Elevstvne og Haager Kredsens halvrlige mde. Der er to sm grupper, der planlgger dette, og det er koordineret sledes, at de bidrager lidt til hinanden, men i vrigt afvikles separat. Og s er der endvi-dere Sculpture by the Sea, som bner p den anden side af Strandvejen. S det bliver festligt!

Haager Kredsen, eller International Conference of Steiner /Waldorf Schools, er den internationale konference, hvor steinerskole-reprsentan-ter fra alle verdensdele to gange rligt er forsamlede til flles drftelser og orienteringer. t af disse mder fi nder altid sted i november - i Dornach - p Goetheanum, og forrsmdet skifter vrtsland hvert r. I juni er det Aarhusskolen og Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, der har tilbudt vrtskabet. Disse mder kan kun gennemfres p denne mde med en god del con amore-bistand dvs. frivillig hjlp. Der er brug for en konferencevrt og for private indkvarteringer, i alt 3 ntter, for deltagere fra lande, hvor n hotelovernatning her, koster en mnedsln der. Der flger ikke yderligere underholdnings-forpligtelser med til vrtskabet, ud over lidt hjlp med transport og morgenmad. Men spndende mennesker, kan jeg love!!

28

Der nskes ogs hjlp med madlavning til ca. 35 personer p skolen; i alt to aftenmltider, d. 2. og 3. og to frokostmltider d.3. og 4. juni (lrdag aften d. 4.juni er forlagt til Skanderborg/Audonicon). Dertil kaffevagter.

Mdet er et i vrigt et forholdsvis stille foretagende med 11 afsnit af ca. 2 timer i rundkreds!

Har du lyst til at vre vrt eller deltage i et eller fl ere teams af ca. tre tim-ers varighed, vil vi vre meget taknemmelige. Vi sger en koordinator og tilrettelgger sledes, at det er lige til at g til, ud fra nje planlgning og formidling.

Jeg str med glde til rdighed for alle yderligere oplysninger og sprgsml, og senere, overordnet koordinering sammen med Jrn Bendix-en, bistet af bestyrelse, kollegiet og elevreprsentanter fra elevstvnet.

Jeppe Flummer.Henvendelse til tel. 31236215 (eller Jrn Bendixen)

29

Basar 2011Kre forldreTirsdag d. 3. Maj afholdes der basarmde for kommende basar 2011!

I forbindelse med de forldremder, der er blevet afholdt, hber jeg, at der er blevet fundet klassereprsentanter for den kommende basar.

P mdet vil vi drfte de overordnede linjer for Basar 2011. S md op med gode ideer!

Mdet fi nder sted p skolens lrervrelse fra 16.00- 18.00

Med venlig hilsenfor basarudvalget:

Dorthe, brnehaveklassen, Cresten bestyrelse, Vagn, pedel, og Susanne, bestyrelsesformand.

30

Aprilp

Dato kl. Begivenhed17 10.00 Pskefest 17.o4 kl 10.0017 Pskeferie start25 Pskeferie slut27 19.00 Forldremde 11. klasse

Maj

Dato kl. Begivenhed4 19.00 Forldremde 10.klasse

10 19.00 skolebestyrelsen og skoleforeningens rsmde

27 16.00 Fredagscafe/majfest

Juni

30

Dato kl. Begivenhed2 Kristihimmelfart ferie start

2-5 Skolen er vrt for overskolestvne og Haagerkreis

5 Kristihimmelfart ferie slut9 16.30 Forrskoncert 7. klasse9 Overskole kor og orkesterkoncert

11 Pinseferie start13 Pinseferie slut25 Sommerferie start

31

32

Pskeblomst! hvad vil du herMel.: Carl Nielsen 1910

Pskeblomst! hvad vil du her?Bondeblomst fra landsbyhaveuden duft og pragt og skr!hvem er du velkommen gave?Hvem mon, tnker du, har lystdig at trykke mt til bryst?Mener du, en fugl tr vovesang om dig i Danmarks skove?

Ej i lifl ig sommerluftspired du p blomsterstade,ej s fi k du rosens duft,ikke liljens slverblade;under vinterstorm og regnsprang du frem i golde egn,ved dit syn kun den sig fryder,som har kr, hvad du betyder.

Pskeblomst! men er det sandt:Har vi noget at betyde?Er vor prdiken ej tant?Kan de dde graven bryde?Stod han op, som ordet gr?Mon hans ord igen opstr?Springer klart af gule lagenlivet frem med pskedagen?

Kan de dde ej opst,intet har vi at betyde,visne m vi brat i vr,ingen have skal vi pryde;glemmes skal vi under muld,vil ej vokset underfuldsmelte, stbes i det dunkleog som lys p graven funkle.

Pskeblomst! en drbe strkdrak jeg af dit gule bger,og som ved et undervrkden mig hver, vederkvger:Hanegal og morgensang,synes mig, af den udsprang;vgnende jeg ser de ddei en pske-morgenrde.

Ja, jeg ved, du siger sandt:Frelseren stod op af dde!Det er hver langfredags pantp en pske-morgenrde:Hvad er segl og svrd og skjoldmod den Herre kk og bold?Avner kun, nr han vil nde,han, som svor os bod for vnde.

33

Velkommen til Skjoldhjs Grntsagssalg

Vi slger grntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkbte grntsager og frugt af biodynamisk og kologisk kvalitet. *

Hvis man har travlt, er det ogs muligt at maile en bestilling p forhnd (inden mandag kl.12.00), og afhente en frdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive under-rettet ugentligt om vareudbud og priser, s send os en mail til: morgenfrue2006@yahoo.dk.

Man er ogs velkommen til at besge grden, hvor vi har grntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00.

Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prve at fi nde en individuel lsning.

Grntsagssalget p skolen og grden fi nder ikke sted i skoleferierne.

Med venlig hilsenSkjoldhj LandbrugsfllesskabSkjoldhjvej 248471 SabroKirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche

* Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget p skolen, kan man lse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19

Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankevrket mellem SFO og Specialklasserne.

34

E

d

&

35

www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

36

37

GGG G

G.9

38

TMRERMESTER HENNING BAADSMAND

Har De opgaver indenfor:TMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE

-s ring for uforbindende snak om opgaven.Hjlp selv til Det bliver bde sjovere og billigere.

TmrermesterHENNING BAADSMANDTlf 8652 0344Skanderborg

EKSTRA BILLIGT TILBUD P ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder KnoldenTranbjergs spndende blomsterbutik,

hvor kvalitet og personlig betjening er i hjsdet.

Her finder du altid rstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spndende gaveartikler.

Vi leverer til bde gldelige og srgelige begivenheder.

Bestil p tlf. 8629 0411interflora

39

40

Lrervrelset 86 14 44 00

Brnehaveklassen 22 61 40 46brnehaveklassen APAnita Pedersen 23 20 04 29 anitafuglsang@gmail.combhv. kl. fritidsordning NN Nina Novakova 61 69 27 53 brnehaveklassen DFJ Dorthe Flint Jensen 24 85 97 40 dorthefl intjensen@post.tele.dkbrnehaveklassen SLP Susie Lykke Pedersen pdagogmedhjlper BF Burkhard Forstreuter 30 12 06 16 info@burkhardforstreuter.com

Klasselrere1. klasse SHN Saskia Haas Ehmsen 51 90 21 91 saskiadk@yahoo.dkstttelrer i 1. kl. AHM Astrid Holmen Mller 28 10 67 83 akselsmor@gmail.com2. klasse HM Hanne Mahler 50 50 25 78 ha.mahler@gmail.comstttepdagog i 2. kl. JHH Jeanette Hedegaard Hansen 22 74 31 47 sansemotorik@hotmail.com3. klasse LH Lene Haas 61 68 64 47 l.haas@mail.dkstttelrer i 3. kl. ADM Amalie Daval-Markussen 25 33 04 994. klasse ME Mads Engelbrecht 86 14 00 62 madsengelbrecht@mail.dk5. klasse IBJ Inge Bro-Jrgensen 86 27 18 43 6. klasse HPM Hans Peter Mortensen 86 13 37 35 hpm@post.tele.dk7. klasse SC Sren Christensen 86 80 38 48 sc.silkeborg@mail.tele.dk8. klasse PK Peder Kleis 86 53 15 40 pederkleis@sydskolen.dk

Klasseledere9. klasse IG Ivone Grene 86 21 13 82 ivonegrene@sydskolen.dk10. klasse JN Jens Noe 25 52 52 07 jnoe74@gmail.com11. klasse IK Ilse Kofod 86 55 83 47 ilsekofod@hotmail.com12. klasse LSN Liselotte S. Norup 28 60 25 11 lottenorup@hotmail.com

Faglrere

tysk KB Kirstin Belza 86 68 64 27 kbelza@gmx.netkor/tysk JB Jrn Bendixen 75 75 24 59 joernbendixen@sydskolen.dkhndarbejde AHM Astrid Holmen Mller 28 10 67 83 akselsmor@gmail.comhndarbejde/stttelrerTSE Tanja S. Enevoldsen 86 91 03 93 tanjase@gmail.comgymnastik/tvrfl jte GE Gyrd Ernstsen 86 17 17 24 gyrd@sport.dkspansk CK Carina Korsbech 30 22 99 65 carina-korsbech@hotmail.comkemi/fysik JaBa Jack Baadsmand 86 52 24 11 jackbaadsmand@sydskolen.dkeurytmi EM Eva Michaelsen 27 14 21 65 eva@movimento.dkplakattegn./arkitektur SH Steffen Honor 20 12 99 30 steffenhonore@sydskolen.dk

Musiklrereorkester AB Anders Barfoed 86 27 49 81 anders-barfoed@mail.dkorkester JA Jon Anderskou 31 19 55 91 anderskou@webspeed.dkbratsch JE Jan Edlund 86 10 82 56 edlund.jan@gmail.comcello HT Holger Thorborg 87 45 08 46 ht@bnaamail.dkviolin K Keike Maria rrild 22 95 59 96 Keikemaria@hotmail.comviolin LST Louise Svane Thomsen 30 26 50 09 pianist CB Carsten Balvig 86 27 28 88 carstenbalvig@paradis.dkklarinet SB Sren Bagger 86 96 77 77 bagger@fi berpost.dkguitar TMP Tim McVeigh-Pedersen 53 63 82 40 tim.mcveighpedersen@gmail.comtromme FP Francisco Matada Pereira 50 57 72 22

UU vejleder SH Steffen Honor 20 12 99 30 steffenhonore@sydskolen.dk

Specialcenteretheileurytmi EN Emilie Nordgreen 86 27 86 54 mille@sydskolen.dkspecialuv koordinator LS Linda Starup 26 21 39 04 linda@sydskolen.dklrer LBS Lene B. Srensen 86 24 18 42

Telefonliste Pske 2011

41

Pd.Psyk.-Rdgivning 89 40 37 77 Lge, antroposofi sk EM-H Elisabeth M Hansen 86 15 96 80 Sundhedsplejen IR Ingerlise Rasmussen 89 40 39 14 inli@aarhus.dk

Fritidsordningen 61 22 39 76leder af fritidsordningenMBB Marie Bilberg 20 91 37 03 mariebilberg@sydskolen.dkpdagog HL Hanne Loft 40 43 76 63 pdagogmedhjlper SR Sune Randers 61 66 96 38 suneranders@hotmail.compdagogmedhjlper TV Tina Vestergaard 24 82 23 27stttepdagog MK Michael Kock 86 21 09 90 mileak@sport.dkpdagog MA Mette Arnesen 26 20 50 69 mettearnesen@hotmail.compdagog JH Jeanette Hedegaard Hansen 22 74 31 47 sansemotorik@hotmail.com

Pedeller SN Sren Nielsen 86 14 10 12 VS Vagn Srensen 26 23 03 36 vagn.e.sorensen@gmail.com MP Mikael Pedersen 86 10 34 37

Administrationen kontor@sydskolen.dk BL Birgit Levorsen 40 35 71 04 bl@sydskolen.dk MH Merete Holm 50 54 33 27 mh@sydskolen.dk

Skoleblad & wwwredaktion SI Susanne Ilone Iversen 50 93 19 76 si@sydskolen.dkredaktion PB Peter Bilberg 29 84 86 78 sydskolenskoleblad@gmail.comredaktion LS Linda Starup 26 21 39 04 linda@sydskolen.dkwebmaster PK Peder Kleis 86 53 15 40 pederkleis@sydskolen.dk Specialklasserne 86 14 01 30 specialklasserne@sydskolen.dkheileurytmi TB Thomas Bjarlv 86 27 03 40 musiklrer SB Steen Blow 41 56 90 79 steenbulow@ofi r.dk talepdagog ILC Ingelis Clausen 22 33 55 95 gruppeleder/ 3.kl KBC Kirsten Clausen 60 65 93 28 kbc@fi berfl ex.dk hndarbejde RH Ruth Hier 86 51 15 15lrer VW Vivian Wallen 87 41 05 77 vivwallen@hotmail.com6.kl KML Kirsten M. Lauritzen 86 40 59 01sljd, idrt & pedel IT Ilan Tzur 22 25 43 22 tzurilan@yahoo.comstttelrer JH John Arold Halford 86 18 29 94 halford.john@gmail.compdagog SEJ Sidsel Engel Jensen 30 22 24 96 s.engel@ofi r.dk8. klasse AS Annett Schlobohm 62 69 22 24 pdagog YK Yossi Karutchi 86 15 92 15 10. kl. BT Birgitte Thorndal 21 23 54 17 birgitte_thorndal@hotmail.com

Bestyrelsenformand SI Susanne Ilone Iversen 50 93 19 76 si@sydskolen.dknstformand PF Poul Fasdal 30 55 40 80 poul@mindhunter.dk IH Iben Mosbk Hofstede 22 33 22 75 ibenmosbaek@yahoo.dk NH Nanna Herluf 61 26 21 51 nannasmail@yahoo.dk HHB Henrik Hansen Bjerre 50 93 30 29 hhb@arkitema.dk LEJ Lisbeth El Jrgensen 22 30 05 14 lisbethel@yahoo.dk DZ Dennis Zachariasen 28 56 60 15 dnz@mail.dksuppleant CG Cresten Grene 40 43 39 73 ic@grenes.dk

Skoleforeningennstformand JOKH Jens Otto K Hansen 86 26 16 00 kjaerhansen@tdcadsl.dkformand ME Mads Engelbrecht 86 14 00 62 madsengelbrecht@mail.dkkasserer BL Birgit Levorsen 40 35 71 04 bl@sydskolen.dk MH Merete Holm 50 54 33 27 mh@sydskolen.dk

42

Brnehaven Solhjem 86 14 09 95Klokkeblomst 23 40 74 73Smrblomst 26 19 82 95Solsikken 26 19 84 95Morgenfruen 61 22 26 96

pdagogisk leder TM Tyge Madsen thygemadsen@stofanet.dkadministration PF Poul Fasdal 30 55 40 80 poul@mindhunter.dkSolhjems husfe Cynthia Sue Nieft

pdagog Helene Jker Villsen pdagog Isa Therese Buciopdagog Mia Cohrt Hillgaardpdagog Mie Hfl er Rasmussenpdagog Anne Egebirk Ovesenpdagog Flor de Maria Breuningpdagog Oline Octavia Hansenpdagog Nanna Herlufpdagogmedhjlper Clara Martingpdagogmedhjlper Nina Borgespdagogmedhjlper Alan Peder Haugen Woodpdagogmedhjlper Alexander Rastafari

DiverseRudolf Steiner-Skolen i Skanderborg 86 51 19 81 kontor@rss8660.dkRudolf Steiner-Skolen i Silkeborg 86 80 03 33 rss.silkeborg.kontor@mail.tele.dkBrnehaven v/Tilst - Markblomsten 86 24 44 33 markblomsten@markblomsten.dkAudonicon 86 52 47 55 kontor@audonicon.dkAudonicon/bger 86 52 11 17 audonicon@get2net.dkPdagogseminariet Aarhus 86 13 71 55 seminar@post.tele.dkDeltidsseminariet Skanderborg 86 52 47 55 Eurytmiskolen Aarhus 86 27 55 03 uddannelse@eurytmi.dk

43

444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444444