skoleblad påske 2012

48
www.steinerskolen-aarhus.dk Påske . 2012 . nr-86

Upload: merete-holm

Post on 23-Mar-2016

249 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Skoleblad Påske 2012

TRANSCRIPT

Page 1: Skoleblad Påske 2012

1www.steinerskolen-aarhus.dk

Påske.2012.nr-86

Page 2: Skoleblad Påske 2012

2

Hvis det er muligt at aflevere eventuelle indlæg eller annoncer på mail, ville det være til stor hjælp. Redaktionens e-mail adresse er [email protected]

Indlæg og henvendelser til skolebladetDeadline for næste nummer er 1 juni.

Alle indlæg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der består af:

Susanne Iversen [email protected] Bilberg [email protected] Bülow [email protected]

Angående konflikterEr man endt i en blindgyde med et problem på skolen og føler, at problemet ikke kan løses i samråd med en klasselærer eller andre lærere tilknyttet klassen, så er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til én af følgende:

Skoleleder Jørn BendixenLeder for underskolen Hans Peter MortensenLeder for fritidsdelen Marie BilbergLeder for overskolen Ivone GreneLeder for specialklasserne Kirsten Clausen.

Page 3: Skoleblad Påske 2012

3

IndholdsfortegnelseKære Læser 4RØDHALSEN 5Eventyret om Den Grønne Slange og Den Hvide Lilje. 11Biografier i undervisningen 13Overskolen 17Flygtninge på skoleskemaet 19Jeg vil bruge mit liv 2412. klasses årsopgave aflevering og 11.klasses årsopgave emner 2012 25Forventning 38Cello til salg 40

Page 4: Skoleblad Påske 2012

4

Kære Læser

Nu er vi inde i den 2. forårsmåned, og naturen er endnu engang i stor forvandling! Nyt liv viser sig . Skolens hverdag forbinder sig også med årstiderne gennem den tilrettelagte undervisning samt årstidsfesterne.Næste fest på skolen er påskefesten, der afholdes 31.marts. Påske ER for-vandling, både i naturen og i de historiske billeder af Jesu liv, korsfæstelse og opstandelse.

Dette skoleblad har også dette tema, gennem historier, billeder og artikler fra nogen af klasserne..

Som alle kan se ligger skolebladet kun på skolens hjemmeside, bortset fra papirudgaver til skoleforeningsmedlemmer, der ikke har deres gang på skolen. Kender I mennesker som kunne tænke sig at blive medlem af skoleforeningen, kan man henvende sig til [email protected] og blive tilmeldt.

I ledelse og bestyrelse arbejder vi stadig med at kunne finde veje for at kunne flytte overskolen. Overskolekollegiet arbejder på at gøre oversko-len mere synlig , både indad til og udadtil. Det bliver der lagt mange gode kræfter i.

Her i foråret har vi igen tilsyn på skolen med vores tilsynsførende. Tidlig-ere tilsynsrapporter kan findes på skolens hjemmeside. Dette års tilsyn vil også, som tidligere blive fremlagt på skolens Årsmøde, som i år bliver i forbindelse med majfesten d. 12.maj.

Skoleskema, lærerfordeling mm. er også et ledelsesarbejde som sker her i foråret.

I skolegården lyder klangen af elevernes stemmer højere her i foråret. Sjip-petov og bolde .osv kommer igen med ud i frikvartererneSå er det Forår!

Alle ønskes en god påske.Venlig hilsenLedelseBestyrelse Redaktion

Page 5: Skoleblad Påske 2012

5

RØDHALSEN af Selma Lagerlöf

Det var på de tider, da Vorherre skabte verden, da han ikke alene dannede himlen og jorden, men også alle dyr og urter, og gav dem navn.Der er mange historier fra den tid, og kendte man dem alle, da havde man også forklaringen på alt det i verden, som man nu ikke kan forstå.Dengang var det, det skete en dag, da Vorherre sad i paradiset og malede fuglene, at farven i hans malerpotte slap op, så at stillidsen slet ingen farve havde fået, hvis ikke Vorherre havde tørret alle sine pensler af i dens fjer.Og dengang var det, æslet fik sine lange øren, fordi det ikke kunne huske, hvad navn det havde fået. Så snart det var gået bare et par skridt henover paradisets enge, havde det glemt det, og tre gange kom det tilbage og spurgte, hvad det hed, lige til Vorherre blev en smule utålmodig, trak det i ørene og sagde: ”Du hedder æsel, æsel, æsel.”

Og mens han talte sådan, trak han dets øren lange, så det kunne høre bedre og huske, hvad der blev sagt.Samme dag var det også, bien blev straffet. Thi så snart bien var sk-abt, begyndte den straks at samle honning, og dyr og mennesker, som mærkede, hvor lifligt honningen duftede, kom og ville smage den. Men bien ville beholde det hele for sig selv og jagede med sine giftige stik alle dem bort, som nærmede sig bikagen. Det så Vorherre, og straks kaldte han bien for sig og irettesatte den.Jeg gav dig den gave at kunne samle honning, som er det sødeste af alle skabte ting,” sagde Vorherre, ”men derfor gav jeg dig ikke lov til at være hård mod din næste. Husk nu, at hver gang du stikker nogen, der vil smage din honning, må du dø.”

Ja, og samme gang var det, fårekyllingen blev blind og myren mistede sine vinger; der skete så meget mærkeligt den dag.Vorherre sad den hele dag stor og mild og skabte og gav liv, og hen imod aften fik han lyst til at skabe en lille grå fugl.”Husk, dit navn er rødhals!” sagde Vorherre til fuglen, da han var færdig. Og han satte den på sin hånd og lod den flyve.

Men da fuglen havde fløjet lidt om og set på den skønne jord, hvor den skulle leve, fik den lyst til også at se sig selv. Da så den, at den var aldeles

Page 6: Skoleblad Påske 2012

6

grå, og halsen ligeså grå som alt det øvrige. Rødhalsen vendte og drejede sig og spejlede sig i vandet, men kunne ikke opdage en eneste rød fjer.Så fløj fuglen tilbage til Vorherre.

Vorherre sad der god og mild, og ud af hans hænder fløj der sommerfugle, som flagrede omkring hans hoved, duer kurrede på hans skuldre, og af engen, hvor han sad, spirede roser, liljer og tusindfryd frem.Den lille fugls hjerte bankede heftigt af angst, men i lette buer fløj den dog nærmere og nærmere til Vorherre, og til sidst satte den sig på hans hånd.Så spurgte Vorherre, hvad den ville.”Der er blot noget, jeg vil spørge dig om,” sagde den lille fugl.”Hvad er det, du vil vide?” sagde Vorherre.”Hvorfor skal jeg hedde rødhals, når jeg er ganske grå fra næbbet og lige ud til halespidsen? Hvorfor kaldes jeg rødhals, når jeg ikke har en eneste rød fjer?”

Og fuglen så bedende på Vorherre med sine små sorte øjne og drejede hovedet. Rundt om så den fasaner, røde over det hele, med et fint stænk af guldstøv, papegøjer med brusende røde halskraver, haner med røde kamme, for ikke at tale om sommerfugle, guldfisk og roser. Og naturligvis tænkte den på, hvor lidt der skulle til, blot en eneste lille dråbe farve på brystet, så ville den være en smuk fugl, og dens navn ville passe.”Hvorfor skal jeg hedde rødhals, når jeg er aldeles grå?” spurgte fuglen på ny og ventede, at Vorherre ville sige: Å, min ven, jeg ser, jeg har glemt at male dine halsfjer røde, men bi kun et øjeblik, så skal det blive gjort.”Men Vorherre smilede kun for sig selv og sagde: ”Rødhals har jeg kaldt dig, og rødhals skal du hedde, men du må selv sørge for at fortjene dine røde halsfjer.”Og så løftede Vorherre sin hånd og lod fuglen flyve ud i verden igen.Fuglen fløj ned i Paradiset med hovedet fuldt af mangehånde tanker. Hvad kunne sådan en lille fugl gøre for at skaffe sig røde fjer?

Det eneste, den kunne finde på, var at bygge en rede i en vild rosenbusk. Den byggede inde mellem tornene i det tætte tjørnekrat. Det var, som om den ventede, at et rosenblad skulle sætte sig på dens strube og give den farve.

En uoverskuelig række af år er henrundne siden den dag, der var jordens

Page 7: Skoleblad Påske 2012

7

gladeste. Efter den tid har både dyr og mennesker forladt Paradiset og befolket jorden. Og menneskene var nået så vidt, at de havde lært at dyrke jorden og sejle over havet; de havde skaffet sig klæder og prydelser, ja, de havde allerede for længst lært at bygge store templer og prægtige byer som Theben, Rom og Jerusalem. Så oprandt en ny dag, der også længe skulle mindes i menneskeslægtens historie, og på denne dags morgen sad fuglen rødhals på en lille kullet høj uden for Jerusalems mure og sang for sine unger, der lå i en lille rede inde i en lav tornebusk. Rødhalsen fortalte sine unger om skabelsens vidunderlige dag og om, hvordan de havde fået navn, sådan som hver eneste rødhals havde fortalt, lige fra den første, der havde hørt Guds ord og var udgået fra Guds hånd. ”Og se nu,” sluttede den bedrøvet, ”nu er der gået så mange år, og så mange roser er knoppedes, så mange fugleunger er kommet ud af æggene siden skabelsens dag, at ingen kan tælle dem, men rødhals er den dag i dag en lille grå fugl; den har endnu ikke været i stand til at vinde sine røde fjer.”De små unger spærrede deres store gab op og spurgte, om deres forældre ikke havde prøvet på at udføre store bedrifter for at erhverve den uskatte-lige røde farve.”Vi har alle sammen gjort, hvad vi kunne,” sagde den lille fugl, ”men ingen af os har haft held med sig. Allerede den første rødhals mødte engang en fugl, som lignede den ganske, og den fattede straks en så heftig kærlighed til den, at den følte sit bryst gløde. Ak, tænkte den, nu forstår jeg det. Det er Vorherres mening, at jeg skal elske så varmt, at mine fjer farves røde af den kærlighedsglød, der bor i mit hjerte. Men den blev skuffet, ligesom alle efter den blev skuffet, og som I også vil blive skuffet.”De små unger kvidrede bedrøvet; de begyndte allerede at sørge over, at den røde farve aldrig ville komme til at smykke deres små, dunede halse.”Vi har også sat vort håb til sangen,” sagde den voksne fugl og talte i lang-trukne toner. ”Allerede den første rødhals sang, så dens bryst svulmede af begejstring, og den fik på ny mod til at håbe. Ak, tænkte den, det er san-gens glød, som bor i min sjæl, der skal farve mine fjer røde. Men den blev skuffet, som alle efter den blev skuffet, og som også I vil blive skuffet.”Atter lød en bedrøvet pippen fra ungernes halvnøgne struber.”Vi har også håbet på vort mod og vor tapperhed,” sagde fuglen. ”Allerede den første rødhals kæmpede tappert med andre fugle, og dens bryst brændte af kamplyst. Ak, tænkte den, mine fjer bliver nok røde af den kam-plyst, der brænder i mit hjerte. Men den blev skuffet, som alle efter den

Page 8: Skoleblad Påske 2012

8

blev skuffet, og som I også vil blive skuffet.”

De små unger pippede kækt om, at de alligevel ville prøve at vinde den at-tråede udmærkelse, men fuglen svarede dem bedrøvet, at det var umuligt. Hvad havde de at håbe, når så mange udmærkede forfædre ikke havde kunnet nå målet? Hvad mere kunne de gøre end elske, synge og kæmpe? Hvad kunne - - - Fuglen tav brat midt i sin tale; thi ud af en af Jerusalems porte kom der dragende et stort tog, og hele menneskeskaren hastede op imod højen, hvor fuglen havde sin rede.Der var ryttere på vældige heste, stridsmænd med lange spyd, bød-delknægte med nagler og hammere, der var præster og dommere med værdig holdning, der var grædende kvinder, og frem for alt en vild vrimmel af sammenløbne folk, et uhyggeligt, hylende følge af landstrygere.Den lille grå fugl sad bævende på randen af sin rede. Den ventede hvert øjeblik, at den lille tornebusk skulle blive trampet ned og dens små unger dræbt.”Tag jer i vare,” råbte den til de små forsvarsløse unger, ”kryb tæt sam-men og hold jer ganske stille. Nu går der en hest lige hen over os. Og der er en soldat med jernbeslåede sandaler! Nu kommer hele den vilde skare stormende!”På én gang holdt fuglen inde med sine advarende råb, den blev stille og tavs. Den glemte næsten den fare, den svævede i.Pludselig hoppede den ned i reden og bredte vingerne over sine unger.”Nej, det er alt for frygteligt,” sagde den. ”Det syn må I ikke se. Det er tre forbrydere, der skal korsfæstes.”Og den bredte vingerne ud, så de små ikke kunne se noget. De hørte kun hammerslag, veråb og folkets vilde hyl. Rødhalsen fulgte hele skuespillet med øjne, der blev store af rædsel. Den kunne ikke vende sit blik fra de tre ulykkelige.

”Hvor menneskene er grusomme,” sagde fuglen lidt efter. ”Det er dem ikke nok, at de nagler disse stakkels mænd til korset, men på den enes hoved har de endogså sat en krone af stikkende torne.””Jeg ser, at tornene har stukket hans pande, så der flyder blod,” vedblev den. ”Og denne mand er så skøn og ser sig om med så mildt et blik, at alle burde elske ham. Det er, som om mit hjerte blev gennemboret af en pilespids, når jeg ser ham lide.”Den lille fugl fik mere og mere medlidenhed med den tornekronede.

Page 9: Skoleblad Påske 2012

9

”Var jeg min broder ørnen,” tænkte den, ”ville jeg rive naglerne ud af hans hænder og med mine stærke kløer jage alle dem bort, der piner ham.”Den så blodet dryppe ned på den korsfæstedes pande, og så kunne den ikke længer holde sig stille i sin rede.

”Skønt jeg er lille og svag, kan jeg dog måske gøre noget for det stakkels forpinte menneske,” tænkte fuglen. Og den forlod sin rede og fløj op i luften, fløj i store kredse omkring den korsfæstede.Den kredsede flere gange omkring ham uden at vove at nærme sig; thi den var en sky, lille fugl, der aldrig havde haft mod til at nærme sig et men-neske. Men lidt efter lidt tog den mod til sig, fløj hen til ham og trak med sit næb en torn ud, der havde boret sig ind i hans pande.Men idet den gjorde det, faldt en dråbe af den korsfæstedes blod ned på fuglens bryst. Den bredte sig hurtigt og flød ud og farvede alle de små fine dun på bryst og hals.

Men den korsfæstede oplod sin mund og hviskede til fuglen: ”For din barmhjertigheds skyld har du nu vundet det, som din slægt forgæves har eftertragtet lige fra verdens skabelse.”Så snart fuglen kom tilbage til sin rede, råbte dens små unger til den: ”Dit bryst er rødt, dine halsfjer er rødere end roser!””Det er kun en blodsdråbe fra den stakkels mands pande,” sagde fuglen. ”Den forsvinder, så snart jeg bader mig i en bæk eller en klar kilde.”

Page 10: Skoleblad Påske 2012

10

Men hvor meget den lille fugl end badede sig, den røde farve forsvandt ikke mere fra dens bryst, og da dens små unger blev fuldvoksne, skinnede den blodrøde farve også på deres halsfjer, ligesom den skinner på hver eneste rødhalses strube og bryst endnu den dag i dag.

Page 11: Skoleblad Påske 2012

11

Eventyret om Den Grønne Slange og Den Hvide Lilje.

J.W. Goethe (1749-1832) skrev et lille eventyr: Eventyret om Den Grønne Slange og Den Hvide Lilje. En smuk fortælling der udlægger en livsfilosofi, som kan anvendes på individet, verden eller universet. Et drama udspiller sig på begge sider af en flod, en flod som adskiller det jordiske og det endelige. I sidste ende bliver en bevidsthedsbro dannet mellem de to sider, og balancen genoprettes som følge heraf.Der findes mange tolkninger af dette eventyr, men Goethe har ikke selv efterladt en tolkningsnøgle.

I 2. klasse har vi de sidste to uger arbejdet med eventyret. Klassen er ble-vet givet eventyret i form af billeder. Billeder på de forskellige karakterer, som optræder i eventyret. Disse har vi så malet og skrevet en lille tekst til, og så samlet det hele i et hæfte. Der er blevet lagt vægt på det æstetiske, samt det, at følelserne og sanserne i høj grad er blevet stimuleret gennem den intense oplevelse, der er af farverne, når der males vådt i vådt.

Men hvordan forsvare at fortælle et eventyr i 2. klasse? På dette klas-setrin er det som bekendt fablerne og helgenlegendernes dualitet, der undervises ud fra. Eventyr hører 1. klasse til, og med et eventyr af denne komplekse karakter, kan tolkningen være en udfordring for selv en over-skoleelev... Men begrundelsen for at bringe eleverne netop dette eventyr

Page 12: Skoleblad Påske 2012

12

i 2. klasse, ligger netop i at eventyret, i modsætning til dem der fortælles i 1. klasse, ikke handler om det gode og det onde, men hver karakter, sympatisk eller ej, spiller en væsentlig rolle for den store helhed. Vi møder eksempelvis nogle lysvæsner, som er ret egoistiske og kun tænker på egne behov, men de er stadig uundværlige i sidste ende for at balancen kan oprettes. Altså er tingene ikke længere sort/hvide.Rudolf Steiner skriver i en kommentar til eventyret, at hver karakter repræsenterer et aspekt af vores sjæl. Ligeledes illustrerer eventyret det spænd, som hviler i alle mennesker mellem det nedre, jordiske (den grønne slange) og det øvre, åndelige (den hvide lilje) – det samme spænd-ingsforhold som 2. klasse møder i fablerne og legenderne.

Noget helt andet er, at oplevelsen af tredive børn, der står i fuldkommen ro og fred, fordybet i maleriets farver, er et magisk eventyr, enhver lærer må give sig selv – helt uden tolkning!

Page 13: Skoleblad Påske 2012

13

Biografier i undervisningenSøren Christensen, klasselærer 8. kl

FortællestoffetI Rudolf Steiner skolens læreplan står undervisnings-/fortællestoffet som en søjle gennem alle 12 år. Forskellige temaer hører af pædagogiske grunde til på de forskellige alder-strin. I de første par år er det eventyr, fabler og legender; det gamle testamente i tredje klasse, og nordisk mytologi i fjerde klasse. De mægtige ”billeder og åndelige sandheder, der er i disse fortællinger, er med til at udvikle børnenes sjæleliv moralsk og socialt. Det er således af stor betydning, at børnene får mulighed for at leve sig ind i disse fortællinger. En del af grundlaget for at blive et helt menneske anlægges i disse år og via dette fortællestof.Efter mytologien og sagnene fra den græske kultur, som er temaet i femte klasse, begynder den egentlige historieundervisning med den græske his-torie, f.eks. Sparta og Athen – filosofferne – Alexander d. store. Rigtige historiske personer overtager scenen fra de hidtil myte-omspundne figurer i fortællestoffet, der indtil nu har præget undervisningen.Omkring puberteten begynder den tredje syvårsperiode. Et naturligt opgør mod den bestående autoritet læreren og forældrene - finder sted. De sjælekræfter, der hidtil er blevet arbejdet på at udvikle gennem fortællest-offets billeder frigøres, og den selvstændige dømmekraft spirer frem. Selvom denne dømmekraft er forankret i barndommens moralskat kan der på dette turbulente alderstrin være brug for vejvisere i livet. Her er det at biografierne kommer ind i undervisningen.BiografierPå dette alderstrin i 7 - 8 klasse kan og skal der ikke moraliseres. Elever-ne skal selv knytte sig til deres idealer og bygge videre på de værdier, de har med sig. Det kan de blandt andet gøre gennem arbejdet med store per-sonligheders biografier. Mennesker som på den ene eller anden måde har udrettet noget i livet menneskeskæbner på godt og ondt. Personer hos hvem er muligt at finde sande og uforgængelige idealer - i modsætning til tidens mange idoler, som jo er forgængelige og noget helt andet.

Page 14: Skoleblad Påske 2012

14

Det må være mennesker som:Måske har ofret sig for menneskeheden ved et uselvisk liv - Måske har gjort store opdagelser på farefulde og viljeskrævende ekspedi-tioner Måske har skabt store tekniske opfindelser ved et livslangt og utrætteligt arbejde - Måske har beskæftiget sig med et kunstnerisk område på et højt niveau til glæde for andre Måske ???I 8. klasse har eleverne haft 5-6 uger til en biografiopgave, som skulle munde ud i et en stor skriftlig del et håndtegnet portræt en ca. 15-20 minutters mundtlig fremlægning. Jeg udvalgte, efter nøje overvejelser, de forskellige personer til eleverne. Bestræbelsen var at finde lige nøjagtig den person til hver enkelt elev, som efter min pædagogiske vurdering kunne være relevant og/eller interessant for den enkelte.I skrivende stund modtager jeg opgaverne tilbage og er begyndt at læse dem med stor interesse - i klassen hører vi fremlæggelserne. I dette års 8. klasse har jeg matchet følgende elever med følgende per-soner: Hannah – Edit Piaf Ida – Moder Theresa Signe – Florence Nightingale Rose – Frida Kahlo Vera – Thit Jensen Clara Lucia - Grevinde Danner Hans – J. W. Goethe Anton H.C. Ørsted Johannes A – Polarforskeren Knud Rasmussen Johannes B Louis Armstrong Alfred Robert Peary Saxon Martin Luther King Søren Fritjof Nansen Christian Roald Amundsen August – Henry Ford Tobias – Dalai Lama Leif – Albert Einstein Rasmus – Tomas Alva Edison Zacharias – Samuel Morse Benjamin – Mahatma Gandhi

Page 15: Skoleblad Påske 2012

15

Ps. Biografilæsning kan anbefales!

Page 16: Skoleblad Påske 2012

16

Page 17: Skoleblad Påske 2012

17

OverskolenAf Ilse Kofod

Inden for det skolepolitiske område diskuterer man skiftende pædagogiske ideer, og man er ikke upåvirket af diverse læringsstile, projekter, ansvar for egen læring o. lign. I Steinerskolen tager vi gerne ved lære og afprøver de mange muligheder uden at give køb på det væsentlige i vores pædagogik. Et område har været til diskussion i ind- og udland i Steinerskolerne, og det er problematikken lektier. Er det hensigtsmæssigt, at eleverne skal gå rundt med dårlig samvittighed over, at de ikke fik lavet eksempelvis dan-skopgaverne hjemme? Som lærere ved vi godt, at det er et kildent område. Vi kan da tilbyde lektiecafeer og håbe, at de, der har behov, kommer, men ofte er det ikke dem, der dukker op. Motiveres eleverne til at lære ved at de får lektier for? Skal lektie-delen være inkorporeret i timerne? Det er et godt emne at tage op til foræl-dremøderne. Et videnssamfund som vores har brug for mindre udenad-slære, og det virker tåbeligt, at høj faglig viden skulle komme af, at man sidder alene på sit værelse og terper lektier. Det er vanskeligt at forestille sig, at god indlæring sker gennem pligt og dårlig samvittighed. Prøver vi nye arbejdsformer, kan effekten af disse være, at lektier er befordrende. Undervisning med lektier er ikke af det onde, når vi tænker nyt ind i det. Det bliver det, hvis det skal foregå på samme måde som i forrige århun-drede. I vor egen ”andedam” har vi i overskolen påbegyndt et arbejde, som handler om at se undervisning, læring, projekter og samarbejde på en ny måde. Alt er i spil både de hellige køer og de mindre vigtige. Det er let at stirre sig blind og dermed blive handlingslammet i forbindelse med ny-tænkning. Ivone Grene og Jack Baadsmand er to ildsjæle, som med ildhu og engagement forsøger at tage os andre med på en forvandlingsrejse. Det er interessant at være en deltager i det og spændende at se, hvor vi kommer hen……..

Page 18: Skoleblad Påske 2012

18

Page 19: Skoleblad Påske 2012

19

Flygtninge på skoleskemaet Bente Bækgaard

DFUNK Outreach satte gang i en livlig diskussion af de danske udlænding-eregler, da de var på besøg i 9. klasse på Rudolf Steiner Skolen i Århus.

Kan man godt søge asyl, når man endnu ikke er fyldt 18? Og hvad er forskellen på en flygtning og en indvandrer? 9. klasserne på Rudolf Steiner skolen i Århus fik noget at gruble over, efter de havde fået 1½ times under-visning i dansk asyl- og integrationslovgivning af Mette og Tine fra DFUNK Outreach.

Efter oplægget blev et par af de mest interesserede elever hængende for at få de sidste uklarheder på plads:

”Jeg synes, det var rigtig godt, og jeg fik meget ud af det, blandt andet ved jeg nu, at det tager meget lang tid fra man flygter, og til man får statsborg-erskab i Danmark. Der er mange krav, man skal opfylde, før det kan lade sig gøre,” siger Emilie, som går i 9. klasse.

Generelt er det den slags positive tilbagemeldinger, Mette og Tine får, når de har været ud og holde oplæg. Eleverne engagerer sig og er gode til at være med.

”Det er nok fordi, at man hører så meget om emnet i medierne, men al-ligevel ikke rigtig kender den lovgivning, der ligger bag. Det er det, vi kan give en mere klar forståelse af,” siger Mette.

På den grønne tavle bag Tine og Mette hænger en masse orange og ly-serøde lapper, hvorpå eleverne har skrevet deres definition af henholdsvis flygtninge og indvandrere. Umiddelbart ser det ud til, at eleverne her har ganske godt styr på begreberne: Flygtninge har noget med krig og tvang at gøre. Indvandring er frivilligt.

Oplægget, som 9.-klasserne på Rudolf Steiner Skolen, er blevet præsen-teret for, er et standardoplæg, som er sammensat i Dansk Flygtningehjælp og formidles af frivillige fra DFUNK Outreach. Det er stykket sammen af powerpoints, cases og film, og der er lagt vægt på en interaktiv undervisn-ingsform, som får tilhørerne op af stolen:

Page 20: Skoleblad Påske 2012

20

”Jeg synes, det var enormt godt tilrettelagt. Det virker rigtig godt, at eleverne skal være aktive med det samme. Det får dem til at engagere sig. Mit indtryk var helt klart, at de var meget opmærksomme i den tid, DFUNK’erne underviste,” siger Ilse Kofod, som underviser på Rudolf Steiner Skolen i Århus.

DFUNK’s politiske ståstedEt af de emner, der gav anledning til diskussion blandt eleverne, var de krav, Danmark stiller til flygtninge og indvandrere, som ønsker permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. I undervisningsforløbet indgår et filminterview med to unge. Den ene har fået permanent opholdstil-ladelse, den anden har fået afslag på sin ansøgning, fordi han ikke har lavet frivilligt arbejde. Eleverne var generelt enige om, at kravene til både permanent ophold og statsborgerskab er for skrappe, men uenige om, hvorvidt statsborgerskab er et led i integration eller en gulerod, man skal belønnes med, når man opfyldt bestemte integrationskriterier.

Outreacherne opgave er først og fremmest at formidle viden (neutralt og sagligt), men i dialogen med tilhørerne er det uundgåeligt, at der kommer nogle holdninger i spil.

”Når det handler om udlændingepolitik, så er der forskellige holdninger. I sådan nogle diskussioner er vi meget ærlige om, at vi er farvede af DFUNK’s holdninger på asyl- og flygtningeområdet,” siger Mette. Tine fortsætter: ”Vi gør det på den måde, at vi klart pointerer, hvornår det er vores egne holdninger, og hvornår det er DFUNK’s holdninger, vi giver udtryk for. Personligt har jeg det sådan, at der jo aldrig er nogen, der holder et oplæg uden at have noget med i bagagen. For mig er det rigtig vigtigt, at vi har en holdning, så længe vi gør opmærksom på det, og så længe vi er saglige i forhold til selve oplysningsdelen.”

Underviser Ilse Kofod, som tog initiativ til at få DFUNK’erne på besøg, har ikke haft betænkeligheder ved at overlade undervisning til DFUNK’erne:

”Jeg opfatter det slet ikke som et problem, at de har en holdning. De er jo vant til, at vi lærere også mener noget, jeg gør i hvert fald. Jeg bruger jo tit avisartikler i undervisningen, og dem henter jeg fra Information. Det kan de sagtens forholde sig til.”

Page 21: Skoleblad Påske 2012

21

Cirka en gang om måneden er Mette og Tine ude og holde oplæg om asyl og integration. De læser begge antropologi i Århus og har været med i DFUNK Outreach siden oktober 2011.

”Jeg har lært rigtig meget om flygtninge og kommunikation ved at være med i DFUNK. Det er rart at have en meget saglig viden i ryggen, når man går ud og underviser,” siger Mette.

Tine er enig og tilføjer: ”Jeg synes også, man lærer noget om drivkraften i frivillige projekter. Det kan lade sig gøre at komme ud og vække folks interesse. Det er ikke bare en snæver gruppe på venstrefløjen, der vil høre om det.”.

DFUNK OutreachDFUNK Outreach er en gruppe unge frivillige, der er uddannet til at formi-dle viden og skabe debat om flygtninge- og integrationspolitiske spørgsmål. Outreacherne tager ud til folkeskoler, gymnasier, frivilliggrupper og mange andre steder i landet for at fortælle om - og debattere - flygtninges vilkår i Danmark.

Med et oplæg fra DFUNK Outreach kan du få svar på: Hvad er en flygtning?Hvordan fungerer det internationale asylsystem?Hvad sker der, når en flygtning kommer til Danmark?Hvordan er livet som ung flygtning?Hvad sker der, når en flygtning har fået asyl?

Få besøg af DFUNK Outreach i din frivilliggruppe Ved at få DFUNK Outreach ud i frivilliggruppen, kan I være med til at formidle viden om flygtninge i jeres lokalområde, og I kan selv blive opdat-eret på lovgivning og anden relevant viden. DFUNK Outreach har grupper i Nordjylland, Østjylland, Fyn og i Hovedstaden/Sjælland. Vil du gerne have et oplæg af DFUNK Outreach i din frivilliggruppe, skal du kontakte [email protected]

Page 22: Skoleblad Påske 2012

2222

Page 23: Skoleblad Påske 2012

23

DFUNK’s 10 grundholdninger

Stop marginalisering af etniske minoriteter• Alle skal have lige muligheder for at deltage• Flygtninge- og indvandringspolitik bør adskilles• Vi skal anerkende Danmark som et flerkulturelt samfund• Flerkulturelle unge skal inddrage i fremtidens løsninger• Danmark skal følge underskrevne konventioner og UNHCR’s anbefalinger• Mennesker på flugt skal anerkendes som flygtninge• Asylansøgere skal sikres et værdigt liv i asylprocessen• Danmark bør gå forrest i bekæmpelsen af flygtningeproblemer• En bred og forebyggende indsats er nødvendig •

Du kan læse en uddybning af DFUNK’s holdninger på www.dfunk.dk

Page 24: Skoleblad Påske 2012

24

Jeg vil bruge mit livEt digt.

Dugfrisk fra fryseren. Jeg har en følelse af…Men alligevel ikke.Et digt.Mit liv skal bruges. Selv mine tanker er forvirrede her et minut før eksamen i dansk. Jeg vil bruge mit liv. Jeg vil bruge mit liv på…Men alligevel ikke.Et digt.Hjemme igen. Sidder foran TV’et og hører om nyopdagede ostearter og mo-deuge. Tanken presser sig på igen, denne gang mere klar. Jeg SKAL bruge mit liv. Jeg har lyst til at finde ud af...Men alligevel ikke.Men alligevel ikke, fordi mine overlevelsesinstinkter stiller sig op som en tyk mur af modstand. En mur af modstand imod det normale. De fortæller mig, uden tale, men med svar, at jeg bare skal falde ned i min gamle cyklus, fortsætte min uddannelse, spise resten af chips posen, og bare se videre.Så det gør jeg.

Simon 9. kl.

Page 25: Skoleblad Påske 2012

25

12. klasses årsopgave aflevering og 11.klasses årsopgave emner 2012

12. klasse: Janus: Hjernen og kroppen Kia: Musikterapi Signe: Russisk litteratur Birk: Lyd og resonans Kern: Musik

11. klasse: Jonathan: Tanken Isabella: La moda comarte ”mode som kunst! Rafael: Film Isaac: Dyr og menneske Kristina: Den sovende psyke- drømmearbejde Lærke: Spiseforstyrrelser Alexander: Nordisk mytologi Rasmus: Serpentologi

Page 26: Skoleblad Påske 2012

26

Page 27: Skoleblad Påske 2012

27

Page 28: Skoleblad Påske 2012

28

Page 29: Skoleblad Påske 2012

29

�� �����������������������������������������

������������������ ��!"�!#�$ "�������"����%&'(()��"*��$!"#�!"##�� �% ����$�%�+#�����% #%��,

�� -�����#�*�% ��"�.���%% #�"��#���.+������/0!#�$$�"�"1��%��".$!"#��$.�#.��*"��$1����"� ! "*��$!"#��0-���#�*#��%�"!�$1�2�%* ���%*��� ��#�%�#%����% *% #��%�%��#���%$3$%�..��!���!%��"�)*"��"�0

�� -���# *��#+����� ��"�.���%�#�*��$�*�#$".�"��#���"..�# �)�������"�* �����������#$���%�����%(&0!#�$$�0� )���#0�0)��%��$+��������$*��# ��1��$"��"�$%�� �*�4#��� ��1���56���)�$2$".)�� ��"�.���%�#�*����"..�# �)�����"�2 �����.��5�%"1�����$�..�$%�%�$$".# ��$% ##��*"��$�#�*��$.�# �)�����"�"1%���#$�1���* �����������������#$�0��*��)��%����"7���" �%0

�� �$!"#����%&'((8(&����� "*��$!"#���#�*�% �%�"��9���%�"��3��#$�$���0�#�$$�������:0% #(&0!#�$$����#�*�%#��%$�..��%""�%"2�*$0:08('0"�((08(&00)*�����11�)��.�# �)���"��%*�#��;%��%".�# �����2���������%��� �����"�<�.�� "��2��%����%�%��� �����"���%��* ���$!��0�����* $� �����"�����".��������.�##�.((0='"�(>0'?2)*"��#�*���� $�.����4��.��#������2)��.�# �)���"�$�#*�%% #��%%�#��������$����4��0@�#�%��2�%�#�*����"1�����* $������$�#*$%��� �)������ *�#��%��������"�����4�$.�%"�����0������$! �%��9�0)*��%���4�.����0��*��)��%�%1�� "��1#��0

�� ����*������% �$1��!%����4���"*��$!"#�!"##�� �%.)102�%�#�*���� ((0"�(&0!#�$$����$!"#����%&'(&8(=)��.�# �)���"��%*�#��# �4�A��%��* ���$!���# ������##��<�.�� "��B ��* $1�"9��%��#������$���# ��$!�.�0-�%%����"��#���"��#�*�����/0!#�$$�"�"1��%���#�*�% ��"�.���%".$".*�������%�3%% #%��0

�� -���# *����)"#�%!"�$�#%�% "���.���#�*����"�����$�"��#���%"����".���%����)�#*% .�$*�� �)��2)*"�����# *�� ��"�.���%".�#�*����$$%���1��!%��"�.�# �)�����"�* ������* !# ��0-�$�����# *�������#�*���%$!� �%# ��!"..��%����% #�#�*����".!� ������$����4�$ ��$�%$0�".��$#�%� ��1�$!"#����%����#�*�����%$!� �%# �%* ���$�3�� $�.%# �����0

�� ����4��%.��1"�%�"# "���#�*�% �%��$ *���%0� �$�.����4��%.����6���)�$)���#�*�������3#�%�������#$�$1#����1�

�1%���#$�0�!

Page 30: Skoleblad Påske 2012

30

�� �-����������������������������������-���������-�A$�*��#��%�$1+���$!�.�B,

�� �%$%+�$%���#���#�*�����#����$ �% #�%!"..� $!"#��0�� �������$���# �)��"�������.��%2$�.%��%%�%%�����#����8�#�*�� .�##�.2

"���##�$!���%!#�$$���� .�##�.��)"*��$����% #2�%�#�*����$�����.% #�%!"..� $!"#��0-�$����1�1�����#�*����"�$��%.�# �)�����"��%#�*����%�����* $� ��$.�%�� �#��+�2�%��!��#����*��%1���%2�������$%% #0-�%� *��"�$���$*���"�����#�� ��0�!"#��� *����$�����#�*����.�# �)���"��%��%�3!!�$ �1�����* $2"����"�# ��$�*�#$".��!��$%��� $!�"�)���*��!$.�$$ ������# *��*��%�%# ��)+4%)"$�#�*����0

�� �%6�����* $� ��2$�.%�����* $� �� ����%��* ���$!���# �����2��2 �+#���#�*����2 !!�*��%�%)+4%�"!1�$!"#��0�#�*����1�1����"�$�2�%�� !!�����6����%% ����0

�� �#�*����$���# ����* !# ������)��� ��������!�#%�#����$������.��%0-���"�$������%"�$�$".* �% �%2�%������#����"�$!�## ��#�����2.��)*������$1��$"�# �)��0-�"1#�*��"�$�2�%�����$%"����# ���* !# �� "*��$!"#��A:06(&0!#0B��� �����$!"#��A(06C0!#0B0

�� �#�*��"1#�*��2�%�!$�. ���"�!���!%����$1�4#���%+4��# !$� ##���������$���# ��!�����2)*"� ."�*"��$�*�#��� ��$.�%"���� *���%)�#)��$� ##����������!�#%��#�*0

�� �#�*�����"�*��%��!"�$%��!% *!� % ! ����$* ���$�3��2$".��!�������1��%��* !#�$ �0

� �#�*��������* �$%�".����$.�# �)�����"�* �����������#$�2)*����%����������+��##����%��(&0!#�$$�0��$%"�1��%���� �%��* �7����#�*��$����%$".* �% �%�%��$#�%%�(&0!#�$$��"��%��)�#)��$� ##���%������$$!"#�����0

�� -��#�$%��#�*��"1#�*��2�%��������#��!#�$$��$"�$!"#��$$"9 �#�# *2�"������2$".�##������$%�����#�*��2$". !!�"1#�*��2��)+���% #0

�� ��$*����0C0��� �#�*���� "*��$!"#��+�$!���!% * %�%��2���$%3�!����%$"9 �#�# *1�%*��$��

!#�$$����0��� �#�*����$3��$2�%)* $���$!�#*����!% * %�%��.�##�..�##�.6"�

"*��$!"#��2$!�#��*���.)1�% ��"�.����#�*���� .�##�.$!"#��"."*��$!"#��0

Page 31: Skoleblad Påske 2012

31

������������������������������������������������

���������������������������������� ���!"�����#�$����������������%&����'(&�"��!!�&

����������)��#���!$��������������!����*�#�)��+!)�)#���)��������,���%&-'.&�"��!!�&

����������

• �)�#�)���#�/���������������0� ���#�1&2�3&2�%&����'(&�"��!!�&• ����4������* ��5�6 �!�#�!���$ ��� �����2��0����������0� ��• �5�*�� ��!)�����������#�''&����'.&�"��!!��)#���)����)0���� ���!������#������# ���&• ��!*�)�)���������#�����#�4��7��)��&• �����0����!�������!*�)�)���������"�����#�)&• �� !0))��!������)�* ����2�!���#����!0))����)���5�6 �2� ���"��5#��������������!�

,�!"����� �!"����!�40 ����#!"����*� ���&�# !�0!!#�)��#�� ����0���)��4��������������,58

'& ����!������)#��6*��.('(8�#�)���#�/�4��7�!!��&.& �)�9-$�#�)����!"�#��!����,58��#��,��������"��!!������1&�)#��'(&�"��!!���� �:��5�#"�

4$�����)�����������)�*� ��!,��2����)#�)�������#����4�!#)#�)�* !����4$�����)��&

�������������

• �#�)������������3-'.��������* �4$�)�0�!����"��!!������1&-'(&�����#�)���#�/��� ��&

• #�)���#�/�)�)�����7�&�%(&��#�*))��&• �#���"*!�����4$�"���#)�)#���!4,��!�$���� ��������!���������)&• ������)����"!���)#��!)� �&• ���0� �����#�)���#�/�!��#���)�"���)#)�)#�)�!4,���!"����#����5#� ��!���� �

���0� ���, ����&

���6�")���!����#��8���#���#�5���������������

Page 32: Skoleblad Påske 2012

32

�������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������� �������������������!����������!��������������������������������"�������������������������������#�����������$�����������������%�������������������������������&%'��������(�% ���)����(��#���#�������)���� ����*�

+��������������!�����!����!�������������!����!������&,��-�)���*������������������������&#��-��%���*(�����������.���������)����#�������������������(������� �/���������������������,�����%�������������������

0������!��������!���11�2�����3�!�����������������������������������������)�(�#����� ���������

4�������������������������������

�� %#(��5��������������������������������������������������������������(���'�(.�5�������������������������������������������������������(�!�����������������������������

�� �%�(��5��������������������6���������������(���'#(��5��������������!���������������

�� $ (%�5���������������6���(�����������6�����������������(�����������������!�������������7������������������������&�,(,�5*(��!����������!���������������7�����������������5(���������������������������������������������!�������������!������

�� ),(��5���������������6���(��������6�������������(�����������������������������/�������6������������������������

�� %.(,�5��������������������(��������6�������������������������6���������������������������������������

Page 33: Skoleblad Påske 2012

33

�� .�(#�5���������������6���(��������%���������������������3����������������������������!����������������������������������������������������������(�!����.,(��5��6���(�����������������������������!�����7��������������!��������������������������������������������������7����������������!�������������!����������!���������!�

�� �����������8�������������������������������!�������������������!����������������(�������������������!����!���������������9����������:����!���������������������6�����������������������������!��������������������������������������!���!��������������(�����������!����!�8������������������

� ��������������������!�������������!��������������������� �����������������;������������������ �����������

"��������������������������������������!������

�� �����������!���������������������������!������������������������4���������������������������������!��������������!���������������������������

�� ��������������������������!����!(������������������������������!������

�� ��������������������������!��������������������������!������������!����������������������%��������

�� ��������!�������������������������������������������!�����<��(����������������������!�������<������(�����������������������������������������������������������������������(����������������������������������

Page 34: Skoleblad Påske 2012

34

�� ����������!���������������������!���������(����������������������������������������������

�� �������!���������������������!������������������(��!�!����������������������������������(����!��������������!�����������!������������!��������!��!�����<������(���!���������������!����/�%�������������������!����������������!�����������������������������������������������&�������������������������*��7����������������������(�!����%�����������������6����!���������(��������������% � ������!������������������!�����<����������������,��������410�2����(�!�����������������������������=;������!�����������������������!������������������������

�� ��������������!�����!����!�!����!������������!�������������������6���!����!�����������!�������������������

� ��������!������������������������!��������!����!��!�

8+3��4�����������������������������������������������%�������������������������������4��������������������������������7�������������������������������������������������6��!��>�������������������������������6�!����������6�������������<�!��������������������6��������������������������������������

:����������������

:�����+�����������?����

Page 35: Skoleblad Påske 2012

35

�������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������� �������������������!����������!��������������������������������"�������������������������������#�����������$�����������������%�������������������������������&%'��������(�% ���)����(��#���#�������)���� ����*�

+��������������!�����!����!�������������!����!������&,��-�)���*������������������������&#��-��%���*(�����������.���������)����#�������������������(������� �/���������������������,�����%�������������������

0������!��������!���11�2�����3�!�����������������������������������������)�(�#����� ���������

4�������������������������������

�� %#(��5��������������������������������������������������������������(���'�(.�5�������������������������������������������������������(�!�����������������������������

�� �%�(��5��������������������6���������������(���'#(��5��������������!���������������

�� $ (%�5���������������6���(�����������6�����������������(�����������������!�������������7������������������������&�,(,�5*(��!����������!���������������7�����������������5(���������������������������������������������!�������������!������

�� ),(��5���������������6���(��������6�������������(�����������������������������/�������6������������������������

�� %.(,�5��������������������(��������6�������������������������6���������������������������������������

Page 36: Skoleblad Påske 2012

36

Page 37: Skoleblad Påske 2012

37

SPØRGSMÅL TIL ELEVERNE

Glæder du dig til at komme i skolen?•

Hvad er det bedste ved at gå her på skolen?•

Hvad er det dårligste ved at gå her på skolen? •

Oplever du lige stor faglig udvikling i alle fag?•

Ser• du som en fordel, vi er en skole uden eksaminer? Hvorfor? Hvorfor ikke?

H• vad er det mest relevante, du får ud af dine vidnesbyrd?

Har d• u gjort dig nogen overvejelser angående din fremtidige skole-gang?

Op• lever du, du er en del af det sociale liv i klassen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvo• r meget bidrager du selv til et godt socialt miljø i klassen?

Hvis• det var muligt at have fritidsaktiviteter her på skolen, hvilke kunne du tænke dig?

S• ynes du, der skal være fælles aktiviteter imellem mellem- og oversko-len? Hvis ja, af hvilken karakter?

Page 38: Skoleblad Påske 2012

38

Forventning Halfdan Rasmussen

Det tidlige forår har smeltet øjnenes sne. Jeg var det blinde frø. Nu kan jeg se.

Frosten som bandt Har løsnet sig. Og der strømmer Kilder af lys og luft I alt som drømmer

Under det gule græs , Hvor kulden stod, Vugger et himmelrum om en blomsterrod

Sten, der var hårde og kolde og lagt i skygge, vender sig tyst med sol på de blanke rygge

Og fra de stigende bølger af grønne strå strømmer en ny forventning ren og blå.

Page 39: Skoleblad Påske 2012

39

Page 40: Skoleblad Påske 2012

40

Cello til salg

¼ GEWA-cello sælges til langt under købspris

GEWA Cello fra 1998, købt for 11.000 kr inklusiv bue og hylster, sælges nu for

6000 kr.Celloen er i rigtig god stand, er en størrelse ¼, og sælges

med hylster og bue.

Jeg kan kontaktes på e-mail: [email protected]

Page 41: Skoleblad Påske 2012

41

Instrumenter til salg Cello og Violin

Violinen er strenget som bratsch

Celloen er ¾ og mærket ”Gewa”. Bue medfølger. Pris 7000 kr.

Betrækket er af en rigtig god polstret kvalitet. Da der er en defekt ved lynlåsen, følger det gratis med.

Violinen er ¾ og mærket ”Eastmann”. Bue medfølger. Instrumentet er aktuelt strenget som bratsch.

Pris 4500 kr. Der medfølger ”kasse”.

Begge instrumenter er købt hos violinbygger Jens Stenz og ”står som nye”. Kvitteringerne følger med.

Interesseret? Kontakt på tlf.: 26356540

eller Mail: [email protected]

Venlig hilsen Nina Sølling

Page 42: Skoleblad Påske 2012

42

TØMRERMESTER HENNING BAADSMAND

Har De opgaver indenfor:TØMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE

-så ring for uforbindende snak om opgaven.Hjælp selv til Det bliver både sjovere og billigere.

TømrermesterHENNING BAADSMANDTlf 8652 0344Skanderborg

EKSTRA BILLIGT TILBUD PÅ ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder KnoldenTranbjergs spændende blomsterbutik,

hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet.

Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler.

Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder.

Bestil på tlf. 8629 0411interflora

Vidunder_knolden.indd 1 20/09/06 16:01:03

Page 43: Skoleblad Påske 2012

43

Velkommen til Skjoldhøjs Grøntsagssalg

Vi sælger grøntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkøbte grøntsager og frugt af biodynamisk og økologisk kvalitet. *

Hvis man har travlt, er det også muligt at maile en bestilling på forhånd (inden mandag kl.12.00), og afhente en færdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive under-rettet ugentligt om vareudbud og priser, så send os en mail til: [email protected].

Man er også velkommen til at besøge gården, hvor vi har grøntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00.

Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prøve at finde en individuel løsning.

Grøntsagssalget på skolen og gården finder ikke sted i skoleferierne.

Med venlig hilsenSkjoldhøj LandbrugsfællesskabSkjoldhøjvej 248471 SabroKirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche

* Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget på skolen, kan man læse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19

Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankeværket mellem SFO og Specialklasserne.

Page 44: Skoleblad Påske 2012

44

www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

LOPPEMARKED TIL BASAREN D. 27-28 Nov. 2010

Effekter søges til loppemarkedsboden

Bøger - porcelæn – tøj – tasker – Legetøj – CD’er - LP-plader –fotoud-styr -lamper og lign.

Desuden søges 2 personer der vil bistå med at indsamle og organisere boden under bazaaren. Vi har et lokale på skolen så vi kan tage imod effekter løbende.

Henvendelse: Erik Larsen 21 45 15 93

Page 45: Skoleblad Påske 2012

45

Page 46: Skoleblad Påske 2012

4634 7

I midten af den store skolegård lå et mindre bjerg, som børneneholdt meget af at lege op og ned af. Men også det var ved at erodere så meget, at det vise steder måtteafspærres pga. fare for nedskridning af store sten. Mange af stenene fra bjerget er iøvrigt brugt til opmuring ovre i højre hjørne af skolegården. Så lidt af bjerget er bevaret.

Det var ikke kun de fysiske rammer, der trængte til en kærlig hånd.For 10 år siden blev skolen ledetaf det samlede lærerråd, kaldet lærerkollegiet. Alle beslutninger blev truffet i enighed på et fælles møde hver torsdag. Et ønske somgår tilbage til Rudolf Steiner, somvar af den klare opfattelse, at lærerne også skulle deltage i den administrative ledelse af skolen. På ere måder en smuk, idealistisk og demokratisk tanke, som dog betødat ingen var i stand til at have detfulde overblik. Hvilket også affødteat beslutningsprocesser kunne trække ud i det uendelige.

Bestyrelsen gjorde sig dengang mange tanker om hvilken rolle, vi skulle spille. De kommende år prøvede vi forskellige modeller af. Vi forsøgte bl.a med et meget tætsamarbejde, hvor vi skulle fungere som bindeled mellem administra-tionen og lærerkollegiet. Både for at a aste de hårdt arbejdende lær-ere og for at fremme en hurtigerebeslutningsgang.Det var tidskrævende for bestyrels-en og ikke altid lige vellidt. Især ikke fordi at regeringen Anders Fog, derligeledes tiltrådte i 2001, samme år fjernede tilskuddet til 11.- 12. klasse. Det betød, at vi hvert årsiden har måttet annoncere bes-parelser og mådehold. Lærerne har accepteret lønnedgang og nogle lærere har vi måttet sige farvel til. Det var ikke de bedste odds og i dethele taget har det ikke været let atdrive skole under denne borgerligeregering.I 2007 indledte skolen et samarbe-jde med konsulent Ejvind Nielsen,der med speciale i antroposo ske institutioner, skulle guide os frem til en anden ledelsesform. Det har hangjort med stor kompetence og dethar betydet, at skolen i dag ledes af 1 skoleleder og 4 afdelingslederei et tæt samarbejde med kontoret og lærerkollegiet og at bestyrelsennu kan trække sig længere tilbage. Lærerkollegiet mødes stadig hver torsdag, men kan nu fokusere mere på det pædagogiske. Det er nok den bedste løsning.

Fastelavn på det gamle bjerg

Page 47: Skoleblad Påske 2012

47

Page 48: Skoleblad Påske 2012

48