1www.steinerskolen-aarhus.dk

Pske.2012.nr-86

2Hvis det er muligt at aflevere eventuelle indlg eller annoncer p mail, ville det vre til stor hjlp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com

Indlg og henvendelser til skolebladetDeadline for nste nummer er 1 juni.

Alle indlg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der bestr af:

Susanne Iversen si@sydskolen.dkPeter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.comSteen Blow steenBulow@ofir.dk

Angende konflikterEr man endt i en blindgyde med et problem p skolen og fler, at problemet ikke kan lses i samrd med en klasselrer eller andre lrere tilknyttet klassen, s er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til n af flgende:

Skoleleder Jrn BendixenLeder for underskolen Hans Peter MortensenLeder for fritidsdelen Marie BilbergLeder for overskolen Ivone GreneLeder for specialklasserne Kirsten Clausen.

3IndholdsfortegnelseKre Lser 4RDHALSEN 5Eventyret om Den Grnne Slange og Den Hvide Lilje. 11Biografier i undervisningen 13Overskolen 17Flygtninge p skoleskemaet 19Jeg vil bruge mit liv 2412. klasses rsopgave aflevering og 11.klasses rsopgave emner 2012 25Forventning 38Cello til salg 40

4Kre Lser

Nu er vi inde i den 2. forrsmned, og naturen er endnu engang i stor forvandling! Nyt liv viser sig . Skolens hverdag forbinder sig ogs med rstiderne gennem den tilrettelagte undervisning samt rstidsfesterne.Nste fest p skolen er pskefesten, der afholdes 31.marts. Pske ER for-vandling, bde i naturen og i de historiske billeder af Jesu liv, korsfstelse og opstandelse.

Dette skoleblad har ogs dette tema, gennem historier, billeder og artikler fra nogen af klasserne..

Som alle kan se ligger skolebladet kun p skolens hjemmeside, bortset fra papirudgaver til skoleforeningsmedlemmer, der ikke har deres gang p skolen. Kender I mennesker som kunne tnke sig at blive medlem af skoleforeningen, kan man henvende sig til kontor@sydskolen.dk og blive tilmeldt.

I ledelse og bestyrelse arbejder vi stadig med at kunne finde veje for at kunne flytte overskolen. Overskolekollegiet arbejder p at gre oversko-len mere synlig , bde indad til og udadtil. Det bliver der lagt mange gode krfter i.

Her i forret har vi igen tilsyn p skolen med vores tilsynsfrende. Tidlig-ere tilsynsrapporter kan findes p skolens hjemmeside. Dette rs tilsyn vil ogs, som tidligere blive fremlagt p skolens rsmde, som i r bliver i forbindelse med majfesten d. 12.maj.

Skoleskema, lrerfordeling mm. er ogs et ledelsesarbejde som sker her i forret.

I skolegrden lyder klangen af elevernes stemmer hjere her i forret. Sjip-petov og bolde .osv kommer igen med ud i frikvartererneS er det Forr!

Alle nskes en god pske.Venlig hilsenLedelseBestyrelse Redaktion

5RDHALSEN af Selma Lagerlf

Det var p de tider, da Vorherre skabte verden, da han ikke alene dannede himlen og jorden, men ogs alle dyr og urter, og gav dem navn.Der er mange historier fra den tid, og kendte man dem alle, da havde man ogs forklaringen p alt det i verden, som man nu ikke kan forst.Dengang var det, det skete en dag, da Vorherre sad i paradiset og malede fuglene, at farven i hans malerpotte slap op, s at stillidsen slet ingen farve havde fet, hvis ikke Vorherre havde trret alle sine pensler af i dens fjer.Og dengang var det, slet fik sine lange ren, fordi det ikke kunne huske, hvad navn det havde fet. S snart det var get bare et par skridt henover paradisets enge, havde det glemt det, og tre gange kom det tilbage og spurgte, hvad det hed, lige til Vorherre blev en smule utlmodig, trak det i rene og sagde: Du hedder sel, sel, sel.

Og mens han talte sdan, trak han dets ren lange, s det kunne hre bedre og huske, hvad der blev sagt.Samme dag var det ogs, bien blev straffet. Thi s snart bien var sk-abt, begyndte den straks at samle honning, og dyr og mennesker, som mrkede, hvor lifligt honningen duftede, kom og ville smage den. Men bien ville beholde det hele for sig selv og jagede med sine giftige stik alle dem bort, som nrmede sig bikagen. Det s Vorherre, og straks kaldte han bien for sig og irettesatte den.Jeg gav dig den gave at kunne samle honning, som er det sdeste af alle skabte ting, sagde Vorherre, men derfor gav jeg dig ikke lov til at vre hrd mod din nste. Husk nu, at hver gang du stikker nogen, der vil smage din honning, m du d.

Ja, og samme gang var det, frekyllingen blev blind og myren mistede sine vinger; der skete s meget mrkeligt den dag.Vorherre sad den hele dag stor og mild og skabte og gav liv, og hen imod aften fik han lyst til at skabe en lille gr fugl.Husk, dit navn er rdhals! sagde Vorherre til fuglen, da han var frdig. Og han satte den p sin hnd og lod den flyve.

Men da fuglen havde fljet lidt om og set p den sknne jord, hvor den skulle leve, fik den lyst til ogs at se sig selv. Da s den, at den var aldeles

6gr, og halsen liges gr som alt det vrige. Rdhalsen vendte og drejede sig og spejlede sig i vandet, men kunne ikke opdage en eneste rd fjer.S flj fuglen tilbage til Vorherre.

Vorherre sad der god og mild, og ud af hans hnder flj der sommerfugle, som flagrede omkring hans hoved, duer kurrede p hans skuldre, og af engen, hvor han sad, spirede roser, liljer og tusindfryd frem.Den lille fugls hjerte bankede heftigt af angst, men i lette buer flj den dog nrmere og nrmere til Vorherre, og til sidst satte den sig p hans hnd.S spurgte Vorherre, hvad den ville.Der er blot noget, jeg vil sprge dig om, sagde den lille fugl.Hvad er det, du vil vide? sagde Vorherre.Hvorfor skal jeg hedde rdhals, nr jeg er ganske gr fra nbbet og lige ud til halespidsen? Hvorfor kaldes jeg rdhals, nr jeg ikke har en eneste rd fjer?

Og fuglen s bedende p Vorherre med sine sm sorte jne og drejede hovedet. Rundt om s den fasaner, rde over det hele, med et fint stnk af guldstv, papegjer med brusende rde halskraver, haner med rde kamme, for ikke at tale om sommerfugle, guldfisk og roser. Og naturligvis tnkte den p, hvor lidt der skulle til, blot en eneste lille drbe farve p brystet, s ville den vre en smuk fugl, og dens navn ville passe.Hvorfor skal jeg hedde rdhals, nr jeg er aldeles gr? spurgte fuglen p ny og ventede, at Vorherre ville sige: , min ven, jeg ser, jeg har glemt at male dine halsfjer rde, men bi kun et jeblik, s skal det blive gjort.Men Vorherre smilede kun for sig selv og sagde: Rdhals har jeg kaldt dig, og rdhals skal du hedde, men du m selv srge for at fortjene dine rde halsfjer.Og s lftede Vorherre sin hnd og lod fuglen flyve ud i verden igen.Fuglen flj ned i Paradiset med hovedet fuldt af mangehnde tanker. Hvad kunne sdan en lille fugl gre for at skaffe sig rde fjer?

Det eneste, den kunne finde p, var at bygge en rede i en vild rosenbusk. Den byggede inde mellem tornene i det ttte tjrnekrat. Det var, som om den ventede, at et rosenblad skulle stte sig p dens strube og give den farve.

En uoverskuelig rkke af r er henrundne siden den dag, der var jordens

7gladeste. Efter den tid har bde dyr og mennesker forladt Paradiset og befolket jorden. Og menneskene var net s vidt, at de havde lrt at dyrke jorden og sejle over havet; de havde skaffet sig klder og prydelser, ja, de havde allerede for lngst lrt at bygge store templer og prgtige byer som Theben, Rom og Jerusalem. S oprandt en ny dag, der ogs lnge skulle mindes i menneskeslgtens historie, og p denne dags morgen sad fuglen rdhals p en lille kullet hj uden for Jerusalems mure og sang for sine unger, der l i en lille rede inde i en lav tornebusk. Rdhalsen fortalte sine unger om skabelsens vidunderlige dag og om, hvordan de havde fet navn, sdan som hver eneste rdhals havde fortalt, lige fra den frste, der havde hrt Guds ord og var udget fra Guds hnd. Og se nu, sluttede den bedrvet, nu er der get s mange r, og s mange roser er knoppedes, s mange fugleunger er kommet ud af ggene siden skabelsens dag, at ingen kan tlle dem, men rdhals er den dag i dag en lille gr fugl; den har endnu ikke vret i stand til at vinde sine rde fjer.De sm unger sprrede deres store gab op og spurgte, om deres forldre ikke havde prvet p at udfre store bedrifter for at erhverve den uskatte-lige rde farve.Vi har alle sammen gjort, hvad vi kunne, sagde den lille fugl, men ingen af os har haft held med sig. Allerede den frste rdhals mdte engang en fugl, som lignede den ganske, og den fattede straks en s heftig krlighed til den, at den flte sit bryst glde. Ak, tnkte den, nu forstr jeg det. Det er Vorherres mening, at jeg skal elske s varmt, at mine fjer farves rde af den krlighedsgld, der bor i mit hjerte. Men den blev skuffet, ligesom alle efter den blev skuffet, og som I ogs vil blive skuffet.De sm unger kvidrede bedrvet; de begyndte allerede at srge over, at den rde farve aldrig ville komme til at smykke deres sm, dunede halse.Vi har ogs sat vort hb til sangen, sagde den voksne fugl og talte i lang-trukne toner. Allerede den frste rdhals sang, s dens bryst svulmede af begejstring, og den fik p ny mod til at hbe. Ak, tnkte den, det er san-gens gld, som bor i min sjl, der skal farve mine fjer rde. Men den blev skuffet, som alle efter den blev skuffet, og som ogs I vil blive skuffet.Atter ld en bedrvet pippen fra ungernes halvngne struber.Vi har ogs hbet p vort mod og vor tapperhed, sagde fuglen. Allerede den frste rdhals kmpede tappert med andre fugle, og dens bryst brndte af kamplyst. Ak, tnkte den, mine fjer bliver nok rde af den kam-plyst, der brnder i mit hjerte. Men den blev skuffet, som alle efter den

8blev skuffet, og som I ogs vil blive skuffet.

De sm unger pippede kkt om, at de alligevel ville prve at vinde den at-trede udmrkelse, men fuglen svarede dem bedrvet, at det var umuligt. Hvad havde de at hbe, nr s mange udmrkede forfdre ikke havde kunnet n mlet? Hvad mere kunne de gre end elske, synge og kmpe? Hvad kunne - - - Fuglen tav brat midt i sin tale; thi ud af en af Jerusalems porte kom der dragende et stort tog, og hele menneskeskaren hastede op imod hjen, hvor fuglen havde sin rede.Der var ryttere p vldige heste, stridsmnd med lange spyd, bd-delkngte med nagler og hammere, der var prster og dommere med vrdig holdning, der var grdende kvinder, og frem for alt en vild vrimmel af sammenlbne folk, et uhyggeligt, hylende flge af landstrygere.Den lille gr fugl sad bvende p randen af sin rede. Den ventede hvert jeblik, at den lille tornebusk skulle blive trampet ned og dens sm unger drbt.Tag jer i vare, rbte den til de sm forsvarslse unger, kryb tt sam-men og hold jer ganske stille. Nu gr der en hest lige hen over os. Og der er en soldat med jernbeslede sandaler! Nu kommer hele den vilde skare stormende!P n gang holdt fuglen inde med sine advarende rb, den blev stille og tavs. Den glemte nsten den fare, den svvede i.Pludselig hoppede den ned i reden og bredte vingerne over sine unger.Nej, det er alt for frygteligt, sagde den. Det syn m I ikke se. Det er tre forbrydere, der skal korsfstes.Og den bredte vingerne ud, s de sm ikke kunne se noget. De hrte kun hammerslag, verb og folkets vilde hyl. Rdhalsen fulgte hele skuespillet med jne, der blev store af rdsel. Den kunne ikke vende sit blik fra de tre ulykkelige.

Hvor menneskene er grusomme, sagde fuglen lidt efter. Det er dem ikke nok, at de nagler disse stakkels mnd til korset, men p den enes hoved har de endogs sat en krone af stikkende torne.Jeg ser, at tornene har stukket hans pande, s der flyder blod, vedblev den. Og denne mand er s skn og ser sig om med s mildt et blik, at alle burde elske ham. Det er, som om mit hjerte blev gennemboret af en pilespids, nr jeg ser ham lide.Den lille fugl fik mere og mere medlidenhed med den tornekronede.

9Var jeg min broder rnen, tnkte den, ville jeg rive naglerne ud af hans hnder og med mine strke kler jage alle dem bort, der piner ham.Den s blodet dryppe ned p den korsfstedes pande, og s kunne den ikke lnger holde sig stille i sin rede.

Sknt jeg er lille og svag, kan jeg dog mske gre noget for det stakkels forpinte menneske, tnkte fuglen. Og den forlod sin rede og flj op i luften, flj i store kredse omkring den korsfstede.Den kredsede flere gange omkring ham uden at vove at nrme sig; thi den var en sky, lille fugl, der aldrig havde haft mod til at nrme sig et men-neske. Men lidt efter lidt tog den mod til sig, flj hen til ham og trak med sit nb en torn ud, der havde boret sig ind i hans pande.Men idet den gjorde det, faldt en drbe af den korsfstedes blod ned p fuglens bryst. Den bredte sig hurtigt og fld ud og farvede alle de sm fine dun p bryst og hals.

Men den korsfstede oplod sin mund og hviskede til fuglen: For din barmhjertigheds skyld har du nu vundet det, som din slgt forgves har eftertragtet lige fra verdens skabelse.S snart fuglen kom tilbage til sin rede, rbte dens sm unger til den: Dit bryst er rdt, dine halsfjer er rdere end roser!Det er kun en blodsdrbe fra den stakkels mands pande, sagde fuglen. Den forsvinder, s snart jeg bader mig i en bk eller en klar kilde.

10

Men hvor meget den lille fugl end badede sig, den rde farve forsvandt ikke mere fra dens bryst, og da dens sm unger blev fuldvoksne, skinnede den blodrde farve ogs p deres halsfjer, ligesom den skinner p hver eneste rdhalses strube og bryst endnu den dag i dag.

11

Eventyret om Den Grnne Slange og Den Hvide Lilje.

J.W. Goethe (1749-1832) skrev et lille eventyr: Eventyret om Den Grnne Slange og Den Hvide Lilje. En smuk fortlling der udlgger en livsfilosofi, som kan anvendes p individet, verden eller universet. Et drama udspiller sig p begge sider af en flod, en flod som adskiller det jordiske og det endelige. I sidste ende bliver en bevidsthedsbro dannet mellem de to sider, og balancen genoprettes som flge heraf.Der findes mange tolkninger af dette eventyr, men Goethe har ikke selv efterladt en tolkningsngle.

I 2. klasse har vi de sidste to uger arbejdet med eventyret. Klassen er ble-vet givet eventyret i form af billeder. Billeder p de forskellige karakterer, som optrder i eventyret. Disse har vi s malet og skrevet en lille tekst til, og s samlet det hele i et hfte. Der er blevet lagt vgt p det stetiske, samt det, at flelserne og sanserne i hj grad er blevet stimuleret gennem den intense oplevelse, der er af farverne, nr der males vdt i vdt.

Men hvordan forsvare at fortlle et eventyr i 2. klasse? P dette klas-setrin er det som bekendt fablerne og helgenlegendernes dualitet, der undervises ud fra. Eventyr hrer 1. klasse til, og med et eventyr af denne komplekse karakter, kan tolkningen vre en udfordring for selv en over-skoleelev... Men begrundelsen for at bringe eleverne netop dette eventyr

12

i 2. klasse, ligger netop i at eventyret, i modstning til dem der fortlles i 1. klasse, ikke handler om det gode og det onde, men hver karakter, sympatisk eller ej, spiller en vsentlig rolle for den store helhed. Vi mder eksempelvis nogle lysvsner, som er ret egoistiske og kun tnker p egne behov, men de er stadig uundvrlige i sidste ende for at balancen kan oprettes. Alts er tingene ikke lngere sort/hvide.Rudolf Steiner skriver i en kommentar til eventyret, at hver karakter reprsenterer et aspekt af vores sjl. Ligeledes illustrerer eventyret det spnd, som hviler i alle mennesker mellem det nedre, jordiske (den grnne slange) og det vre, ndelige (den hvide lilje) det samme spnd-ingsforhold som 2. klasse mder i fablerne og legenderne.

Noget helt andet er, at oplevelsen af tredive brn, der str i fuldkommen ro og fred, fordybet i maleriets farver, er et magisk eventyr, enhver lrer m give sig selv helt uden tolkning!

13

Biografier i undervisningenSren Christensen, klasselrer 8. kl

FortllestoffetI Rudolf Steiner skolens lreplan str undervisnings-/fortllestoffet som en sjle gennem alle 12 r. Forskellige temaer hrer af pdagogiske grunde til p de forskellige alder-strin. I de frste par r er det eventyr, fabler og legender; det gamle testamente i tredje klasse, og nordisk mytologi i fjerde klasse. De mgtige billeder og ndelige sandheder, der er i disse fortllinger, er med til at udvikle brnenes sjleliv moralsk og socialt. Det er sledes af stor betydning, at brnene fr mulighed for at leve sig ind i disse fortllinger. En del af grundlaget for at blive et helt menneske anlgges i disse r og via dette fortllestof.Efter mytologien og sagnene fra den grske kultur, som er temaet i femte klasse, begynder den egentlige historieundervisning med den grske his-torie, f.eks. Sparta og Athen filosofferne Alexander d. store. Rigtige historiske personer overtager scenen fra de hidtil myte-omspundne figurer i fortllestoffet, der indtil nu har prget undervisningen.Omkring puberteten begynder den tredje syvrsperiode. Et naturligt opgr mod den bestende autoritet lreren og forldrene - finder sted. De sjlekrfter, der hidtil er blevet arbejdet p at udvikle gennem fortllest-offets billeder frigres, og den selvstndige dmmekraft spirer frem. Selvom denne dmmekraft er forankret i barndommens moralskat kan der p dette turbulente alderstrin vre brug for vejvisere i livet. Her er det at biografierne kommer ind i undervisningen.BiografierP dette alderstrin i 7 - 8 klasse kan og skal der ikke moraliseres. Elever-ne skal selv knytte sig til deres idealer og bygge videre p de vrdier, de har med sig. Det kan de blandt andet gre gennem arbejdet med store per-sonligheders biografier. Mennesker som p den ene eller anden mde har udrettet noget i livet menneskeskbner p godt og ondt. Personer hos hvem er muligt at finde sande og uforgngelige idealer - i modstning til tidens mange idoler, som jo er forgngelige og noget helt andet.

14

Det m vre mennesker som:Mske har ofret sig for menneskeheden ved et uselvisk liv - Mske har gjort store opdagelser p farefulde og viljeskrvende ekspedi-tioner Mske har skabt store tekniske opfindelser ved et livslangt og utrtteligt arbejde - Mske har beskftiget sig med et kunstnerisk omrde p et hjt niveau til glde for andre Mske ???I 8. klasse har eleverne haft 5-6 uger til en biografiopgave, som skulle munde ud i et en stor skriftlig del et hndtegnet portrt en ca. 15-20 minutters mundtlig fremlgning. Jeg udvalgte, efter nje overvejelser, de forskellige personer til eleverne. Bestrbelsen var at finde lige njagtig den person til hver enkelt elev, som efter min pdagogiske vurdering kunne vre relevant og/eller interessant for den enkelte.I skrivende stund modtager jeg opgaverne tilbage og er begyndt at lse dem med stor interesse - i klassen hrer vi fremlggelserne. I dette rs 8. klasse har jeg matchet flgende elever med flgende per-soner: Hannah Edit Piaf Ida Moder Theresa Signe Florence Nightingale Rose Frida Kahlo Vera Thit Jensen Clara Lucia - Grevinde Danner Hans J. W. Goethe Anton H.C. rsted Johannes A Polarforskeren Knud Rasmussen Johannes B Louis Armstrong Alfred Robert Peary Saxon Martin Luther King Sren Fritjof Nansen Christian Roald Amundsen August Henry Ford Tobias Dalai Lama Leif Albert Einstein Rasmus Tomas Alva Edison Zacharias Samuel Morse Benjamin Mahatma Gandhi

15

Ps. Biografilsning kan anbefales!

16

17

OverskolenAf Ilse Kofod

Inden for det skolepolitiske omrde diskuterer man skiftende pdagogiske ideer, og man er ikke upvirket af diverse lringsstile, projekter, ansvar for egen lring o. lign. I Steinerskolen tager vi gerne ved lre og afprver de mange muligheder uden at give kb p det vsentlige i vores pdagogik. Et omrde har vret til diskussion i ind- og udland i Steinerskolerne, og det er problematikken lektier. Er det hensigtsmssigt, at eleverne skal g rundt med drlig samvittighed over, at de ikke fik lavet eksempelvis dan-skopgaverne hjemme? Som lrere ved vi godt, at det er et kildent omrde. Vi kan da tilbyde lektiecafeer og hbe, at de, der har behov, kommer, men ofte er det ikke dem, der dukker op. Motiveres eleverne til at lre ved at de fr lektier for? Skal lektie-delen vre inkorporeret i timerne? Det er et godt emne at tage op til forl-dremderne. Et videnssamfund som vores har brug for mindre udenad-slre, og det virker tbeligt, at hj faglig viden skulle komme af, at man sidder alene p sit vrelse og terper lektier. Det er vanskeligt at forestille sig, at god indlring sker gennem pligt og drlig samvittighed. Prver vi nye arbejdsformer, kan effekten af disse vre, at lektier er befordrende. Undervisning med lektier er ikke af det onde, nr vi tnker nyt ind i det. Det bliver det, hvis det skal foreg p samme mde som i forrige rhun-drede. I vor egen andedam har vi i overskolen pbegyndt et arbejde, som handler om at se undervisning, lring, projekter og samarbejde p en ny mde. Alt er i spil bde de hellige ker og de mindre vigtige. Det er let at stirre sig blind og dermed blive handlingslammet i forbindelse med ny-tnkning. Ivone Grene og Jack Baadsmand er to ildsjle, som med ildhu og engagement forsger at tage os andre med p en forvandlingsrejse. Det er interessant at vre en deltager i det og spndende at se, hvor vi kommer hen..

18

19

Flygtninge p skoleskemaet Bente Bkgaard

DFUNK Outreach satte gang i en livlig diskussion af de danske udlnding-eregler, da de var p besg i 9. klasse p Rudolf Steiner Skolen i rhus.

Kan man godt sge asyl, nr man endnu ikke er fyldt 18? Og hvad er forskellen p en flygtning og en indvandrer? 9. klasserne p Rudolf Steiner skolen i rhus fik noget at gruble over, efter de havde fet 1 times under-visning i dansk asyl- og integrationslovgivning af Mette og Tine fra DFUNK Outreach.

Efter oplgget blev et par af de mest interesserede elever hngende for at f de sidste uklarheder p plads:

Jeg synes, det var rigtig godt, og jeg fik meget ud af det, blandt andet ved jeg nu, at det tager meget lang tid fra man flygter, og til man fr statsborg-erskab i Danmark. Der er mange krav, man skal opfylde, fr det kan lade sig gre, siger Emilie, som gr i 9. klasse.

Generelt er det den slags positive tilbagemeldinger, Mette og Tine fr, nr de har vret ud og holde oplg. Eleverne engagerer sig og er gode til at vre med.

Det er nok fordi, at man hrer s meget om emnet i medierne, men al-ligevel ikke rigtig kender den lovgivning, der ligger bag. Det er det, vi kan give en mere klar forstelse af, siger Mette.

P den grnne tavle bag Tine og Mette hnger en masse orange og ly-serde lapper, hvorp eleverne har skrevet deres definition af henholdsvis flygtninge og indvandrere. Umiddelbart ser det ud til, at eleverne her har ganske godt styr p begreberne: Flygtninge har noget med krig og tvang at gre. Indvandring er frivilligt.

Oplgget, som 9.-klasserne p Rudolf Steiner Skolen, er blevet prsen-teret for, er et standardoplg, som er sammensat i Dansk Flygtningehjlp og formidles af frivillige fra DFUNK Outreach. Det er stykket sammen af powerpoints, cases og film, og der er lagt vgt p en interaktiv undervisn-ingsform, som fr tilhrerne op af stolen:

20

Jeg synes, det var enormt godt tilrettelagt. Det virker rigtig godt, at eleverne skal vre aktive med det samme. Det fr dem til at engagere sig. Mit indtryk var helt klart, at de var meget opmrksomme i den tid, DFUNKerne underviste, siger Ilse Kofod, som underviser p Rudolf Steiner Skolen i rhus.

DFUNKs politiske ststedEt af de emner, der gav anledning til diskussion blandt eleverne, var de krav, Danmark stiller til flygtninge og indvandrere, som nsker permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab. I undervisningsforlbet indgr et filminterview med to unge. Den ene har fet permanent opholdstil-ladelse, den anden har fet afslag p sin ansgning, fordi han ikke har lavet frivilligt arbejde. Eleverne var generelt enige om, at kravene til bde permanent ophold og statsborgerskab er for skrappe, men uenige om, hvorvidt statsborgerskab er et led i integration eller en gulerod, man skal belnnes med, nr man opfyldt bestemte integrationskriterier.

Outreacherne opgave er frst og fremmest at formidle viden (neutralt og sagligt), men i dialogen med tilhrerne er det uundgeligt, at der kommer nogle holdninger i spil.

Nr det handler om udlndingepolitik, s er der forskellige holdninger. I sdan nogle diskussioner er vi meget rlige om, at vi er farvede af DFUNKs holdninger p asyl- og flygtningeomrdet, siger Mette. Tine fortstter: Vi gr det p den mde, at vi klart pointerer, hvornr det er vores egne holdninger, og hvornr det er DFUNKs holdninger, vi giver udtryk for. Personligt har jeg det sdan, at der jo aldrig er nogen, der holder et oplg uden at have noget med i bagagen. For mig er det rigtig vigtigt, at vi har en holdning, s lnge vi gr opmrksom p det, og s lnge vi er saglige i forhold til selve oplysningsdelen.

Underviser Ilse Kofod, som tog initiativ til at f DFUNKerne p besg, har ikke haft betnkeligheder ved at overlade undervisning til DFUNKerne:

Jeg opfatter det slet ikke som et problem, at de har en holdning. De er jo vant til, at vi lrere ogs mener noget, jeg gr i hvert fald. Jeg bruger jo tit avisartikler i undervisningen, og dem henter jeg fra Information. Det kan de sagtens forholde sig til.

21

Cirka en gang om mneden er Mette og Tine ude og holde oplg om asyl og integration. De lser begge antropologi i rhus og har vret med i DFUNK Outreach siden oktober 2011.

Jeg har lrt rigtig meget om flygtninge og kommunikation ved at vre med i DFUNK. Det er rart at have en meget saglig viden i ryggen, nr man gr ud og underviser, siger Mette.

Tine er enig og tilfjer: Jeg synes ogs, man lrer noget om drivkraften i frivillige projekter. Det kan lade sig gre at komme ud og vkke folks interesse. Det er ikke bare en snver gruppe p venstrefljen, der vil hre om det..

DFUNK OutreachDFUNK Outreach er en gruppe unge frivillige, der er uddannet til at formi-dle viden og skabe debat om flygtninge- og integrationspolitiske sprgsml. Outreacherne tager ud til folkeskoler, gymnasier, frivilliggrupper og mange andre steder i landet for at fortlle om - og debattere - flygtninges vilkr i Danmark.

Med et oplg fra DFUNK Outreach kan du f svar p: Hvad er en flygtning?Hvordan fungerer det internationale asylsystem?Hvad sker der, nr en flygtning kommer til Danmark?Hvordan er livet som ung flygtning?Hvad sker der, nr en flygtning har fet asyl?

F besg af DFUNK Outreach i din frivilliggruppe Ved at f DFUNK Outreach ud i frivilliggruppen, kan I vre med til at formidle viden om flygtninge i jeres lokalomrde, og I kan selv blive opdat-eret p lovgivning og anden relevant viden. DFUNK Outreach har grupper i Nordjylland, stjylland, Fyn og i Hovedstaden/Sjlland. Vil du gerne have et oplg af DFUNK Outreach i din frivilliggruppe, skal du kontakte dfunk@drc.dk

2222

23

DFUNKs 10 grundholdninger

Stop marginalisering af etniske minoriteter Alle skal have lige muligheder for at deltage Flygtninge- og indvandringspolitik br adskilles Vi skal anerkende Danmark som et flerkulturelt samfund Flerkulturelle unge skal inddrage i fremtidens lsninger Danmark skal flge underskrevne konventioner og UNHCRs anbefalinger Mennesker p flugt skal anerkendes som flygtninge Asylansgere skal sikres et vrdigt liv i asylprocessen Danmark br g forrest i bekmpelsen af flygtningeproblemer En bred og forebyggende indsats er ndvendig

Du kan lse en uddybning af DFUNKs holdninger p www.dfunk.dk

24

Jeg vil bruge mit livEt digt.

Dugfrisk fra fryseren. Jeg har en flelse afMen alligevel ikke.Et digt.Mit liv skal bruges. Selv mine tanker er forvirrede her et minut fr eksamen i dansk. Jeg vil bruge mit liv. Jeg vil bruge mit liv pMen alligevel ikke.Et digt.Hjemme igen. Sidder foran TVet og hrer om nyopdagede ostearter og mo-deuge. Tanken presser sig p igen, denne gang mere klar. Jeg SKAL bruge mit liv. Jeg har lyst til at finde ud af...Men alligevel ikke.Men alligevel ikke, fordi mine overlevelsesinstinkter stiller sig op som en tyk mur af modstand. En mur af modstand imod det normale. De fortller mig, uden tale, men med svar, at jeg bare skal falde ned i min gamle cyklus, fortstte min uddannelse, spise resten af chips posen, og bare se videre.S det gr jeg.

Simon 9. kl.

25

12. klasses rsopgave aflevering og 11.klasses rsopgave emner 2012

12. klasse: Janus: Hjernen og kroppen Kia: Musikterapi Signe: Russisk litteratur Birk: Lyd og resonans Kern: Musik

11. klasse: Jonathan: Tanken Isabella: La moda comarte mode som kunst! Rafael: Film Isaac: Dyr og menneske Kristina: Den sovende psyke- drmmearbejde Lrke: Spiseforstyrrelser Alexander: Nordisk mytologi Rasmus: Serpentologi

26

27

28

29

!"!#$ ""%&'(()"*$!"#!"## % $%+#% #%,

-#*% ".%% #"#.+/0!#$$""1%".$!"#$.#.*"$1" ! "*$!"#0-#*#%"!$12%* %* #%#%% *% #%%#%$3$%..!!%")*""0

-# *#+ ".%#*$*#$"."#"..# )"* #$%%(&0!#$$0 )#00)%$+$*# 1$""$% *4# 156)$2$".) ".%#*"..# )"2 .5%"1$..$%%$$".# $% ##*"$#*$.# )""1%#$1* #$0*)%"7" %0

$!"#%&'((8(& "*$!"##*% %"9%"3#$$0#$$:0% #(&0!#$$#*%#%$..%""%"2*$0:08('0"((08(&00)*11).# )"%*#;%%".# 2% "

30

---A$*#%$1+$!.B,

%$%+$%##*#$ % #%!".. $!"#0 $# )".%2$.%%%%%#8#* .##.2

"##$!%!#$$ .##.)"*$% #2%#*$.% #%!".. $!"#0-$11#*"$%.# )"%#*%* $ $.% #+2%!#*%1%2$%% #0-% *"$$*"# 0!"# *$#*.# )"%%3!!$ 1* $2""# $*#$".!$% $!")*!$.$$ # **%%# )+4%)"$#*0

%6* $ 2$.%* $ %* $!# 22 +##*2 !!*%%)+4%"!1$!"#0#*11"$2% !!6%% 0

#*$# * !# ) !#%#$.%0-"$%"$$".* % %2%#"$!## #2.)*$1$"# )0-"1#*"$2%$%"# * !# "*$!"#A:06(&0!#0B $!"#A(06C0!#0B0

#*"1#*2%!$. "!!%$14#%+4# !$ ##$# !2)*" ."*"$*# $.%" *%)#)$ ##!#%#*0

#*"*%!"$%!% *! % ! $* $32$".!1%* !#$ 0

#** $%".$.# )"* #$2)*%+##%(&0!#$$0$%"1% %* 7#*$%$".* % %%$#%%(&0!#$$"%)#)$ ##%$$!"#0

-#$%#*"1#*2%#!#$$$"$!"#$$"9 ## *2"2$".##$%#*2$". !!"1#*2)+% #0

$*0C0 #* "*$!"#+$!!% * %%2$%3!%$"9 ## *1%*$

!#$$0 #*$3$2%)* $$!#*!% * %%.##..##.6"

"*$!"#2$!#*.)1% ".#* .##.$!"#"."*$!"#0

31

!"#$%&'(&"!!&)#!$!*#)+!))#),%&-'.&"!!&

)#)#/0 #1&23&2%&'(&"!!& 4* 56 !#!$ 200 5* !)#''&'.&"!!)#))0 !## & !*))##47)& 0!!*))"#)& !0))!)* 2!#!0)))56 2 "5#!

,!" !"!40 #!"* !0!!#)# 0)4,58

'& !)#6*.('(8#)#/47!!&.& )9-$#)!"#!,58#,"!!1&)#'(&"!! :5#"

4$))* !,2)#)#4!#)#)* !4$)&

#)3-'.* 4$)0!"!!1&-'()#/ &

#)#/))7&%(*))& #"*!4$"#))#!4,!$ !)& )"!)#!) & 0 #)#/!#)")#))#)!4,!"#5# !

0 , &

6")!#8##5

32

!!"#$%&%'(% )(##) *+!!!!!&,-)*-%*(.)#( /,%0!!1123!)(# 4

%#(5('(.5(!

%(56('#(5!

$ (%56(6(!7&,(,5*(!!75(!!

),(56(6(/6

%.(,5(66

33

.(#56(%3!(!.,(56(!7!7!!!!

8!!(!!9:!6!!!(!!8

!! ;

"! !!4

!!

!!(!

!!!%

!!

34

!!(

!!(!!(!!!!!!

35

!!"#$%&%'(% )(##) *+!!!!!&,-)*-%*(.)#( /,%0!!1123!)(# 4

%#(5('(.5(!

%(56('#(5!

$ (%56(6(!7&,(,5*(!!75(!!

),(56(6(/6

%.(,5(66

36

37

SPRGSML TIL ELEVERNE

Glder du dig til at komme i skolen?

Hvad er det bedste ved at g her p skolen?

Hvad er det drligste ved at g her p skolen?

Oplever du lige stor faglig udvikling i alle fag?

Ser du som en fordel, vi er en skole uden eksaminer? Hvorfor? Hvorfor ikke?

H vad er det mest relevante, du fr ud af dine vidnesbyrd?

Har d u gjort dig nogen overvejelser angende din fremtidige skole-gang?

Op lever du, du er en del af det sociale liv i klassen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Hvo r meget bidrager du selv til et godt socialt milj i klassen?

Hvis det var muligt at have fritidsaktiviteter her p skolen, hvilke kunne du tnke dig?

S ynes du, der skal vre flles aktiviteter imellem mellem- og oversko-len? Hvis ja, af hvilken karakter?

38

Forventning Halfdan Rasmussen

Det tidlige forr har smeltet jnenes sne. Jeg var det blinde fr. Nu kan jeg se.

Frosten som bandt Har lsnet sig. Og der strmmer Kilder af lys og luft I alt som drmmer

Under det gule grs , Hvor kulden stod, Vugger et himmelrum om en blomsterrod

Sten, der var hrde og kolde og lagt i skygge, vender sig tyst med sol p de blanke rygge

Og fra de stigende blger af grnne str strmmer en ny forventning ren og bl.

39

40

Cello til salg

GEWA-cello slges til langt under kbspris

GEWA Cello fra 1998, kbt for 11.000 kr inklusiv bue og hylster, slges nu for

6000 kr.Celloen er i rigtig god stand, er en strrelse , og slges

med hylster og bue.

Jeg kan kontaktes p e-mail: sisselnyskov@hotmail.com

41

Instrumenter til salg Cello og Violin

Violinen er strenget som bratsch

Celloen er og mrket Gewa. Bue medflger. Pris 7000 kr.

Betrkket er af en rigtig god polstret kvalitet. Da der er en defekt ved lynlsen, flger det gratis med.

Violinen er og mrket Eastmann. Bue medflger. Instrumentet er aktuelt strenget som bratsch.

Pris 4500 kr. Der medflger kasse.

Begge instrumenter er kbt hos violinbygger Jens Stenz og str som nye. Kvitteringerne flger med.

Interesseret? Kontakt p tlf.: 26356540

eller Mail: soelling@os.dk

Venlig hilsen Nina Slling

42

TMRERMESTER HENNING BAADSMAND

Har De opgaver indenfor:TMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE

-s ring for uforbindende snak om opgaven.Hjlp selv til Det bliver bde sjovere og billigere.

TmrermesterHENNING BAADSMANDTlf 8652 0344Skanderborg

EKSTRA BILLIGT TILBUD P ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder KnoldenTranbjergs spndende blomsterbutik,

hvor kvalitet og personlig betjening er i hjsdet.

Her nder du altid rstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spndende gaveartikler.

Vi leverer til bde gldelige og srgelige begivenheder.

Bestil p tlf. 8629 0411interora

Vidunder_knolden.indd 1 20/09/06 16:01:03

43

Velkommen til Skjoldhjs Grntsagssalg

Vi slger grntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkbte grntsager og frugt af biodynamisk og kologisk kvalitet. *

Hvis man har travlt, er det ogs muligt at maile en bestilling p forhnd (inden mandag kl.12.00), og afhente en frdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive under-rettet ugentligt om vareudbud og priser, s send os en mail til: morgenfrue2006@yahoo.dk.

Man er ogs velkommen til at besge grden, hvor vi har grntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00.

Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prve at finde en individuel lsning.

Grntsagssalget p skolen og grden finder ikke sted i skoleferierne.

Med venlig hilsenSkjoldhj LandbrugsfllesskabSkjoldhjvej 248471 SabroKirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche

* Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget p skolen, kan man lse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19

Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankevrket mellem SFO og Specialklasserne.

44

www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

LOPPEMARKED TIL BASAREN D. 27-28 Nov. 2010

Effekter sges til loppemarkedsboden

Bger - porceln tj tasker Legetj CDer - LP-plader fotoud-styr -lamper og lign.

Desuden sges 2 personer der vil bist med at indsamle og organisere boden under bazaaren. Vi har et lokale p skolen s vi kan tage imod effekter lbende.

Henvendelse: Erik Larsen 21 45 15 93

45

GGG G

G.9

4634 7

I midten af den store skolegrd l et mindre bjerg, som brneneholdt meget af at lege op og ned af. Men ogs det var ved at erodere s meget, at det vise steder mtteafsprres pga. fare for nedskridning af store sten. Mange af stenene fra bjerget er ivrigt brugt til opmuring ovre i hjre hjrne af skolegrden. S lidt af bjerget er bevaret.

Det var ikke kun de fysiske rammer, der trngte til en krlig hnd.For 10 r siden blev skolen ledetaf det samlede lrerrd, kaldet lrerkollegiet. Alle beslutninger blev truffet i enighed p et flles mde hver torsdag. Et nske somgr tilbage til Rudolf Steiner, somvar af den klare opfattelse, at lrerne ogs skulle deltage i den administrative ledelse af skolen. P ere mder en smuk, idealistisk og demokratisk tanke, som dog betdat ingen var i stand til at have detfulde overblik. Hvilket ogs affdteat beslutningsprocesser kunne trkke ud i det uendelige.

Bestyrelsen gjorde sig dengang mange tanker om hvilken rolle, vi skulle spille. De kommende r prvede vi forskellige modeller af. Vi forsgte bl.a med et meget ttsamarbejde, hvor vi skulle fungere som bindeled mellem administra-tionen og lrerkollegiet. Bde for at a aste de hrdt arbejdende lr-ere og for at fremme en hurtigerebeslutningsgang.Det var tidskrvende for bestyrels-en og ikke altid lige vellidt. Isr ikke fordi at regeringen Anders Fog, derligeledes tiltrdte i 2001, samme r fjernede tilskuddet til 11.- 12. klasse. Det betd, at vi hvert rsiden har mttet annoncere bes-parelser og mdehold. Lrerne har accepteret lnnedgang og nogle lrere har vi mttet sige farvel til. Det var ikke de bedste odds og i dethele taget har det ikke vret let atdrive skole under denne borgerligeregering.I 2007 indledte skolen et samarbe-jde med konsulent Ejvind Nielsen,der med speciale i antroposo ske institutioner, skulle guide os frem til en anden ledelsesform. Det har hangjort med stor kompetence og dethar betydet, at skolen i dag ledes af 1 skoleleder og 4 afdelingslederei et tt samarbejde med kontoret og lrerkollegiet og at bestyrelsennu kan trkke sig lngere tilbage. Lrerkollegiet mdes stadig hver torsdag, men kan nu fokusere mere p det pdagogiske. Det er nok den bedste lsning.

Fastelavn p det gamle bjerg

47

48